Cirkulære om fritagelse for idrætsundervisningen i gymnasiet og på kursus til højere forberedelseseksamen
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om fritagelse for idrætsundervisningen i gymnasiet og på kursus til højere forberedelseseksamen
Efter forhandling med sundhedsstyrelsen fastsættes følgende regler om fritagelse for idrætsundervisningen i gymnasiet og på kursus til højere forberedelseseksamen
1. Eleverne deltager i idrætsundervisningen i det omfang og på de områder, deres konstitution og eventuelle skader muliggør.
2. Eleverne kan helt eller delvis fritages for fysisk aktivitet - periodisk eller i sammenhængende tidsrum - hvis helbredsmæssige grunde taler derfor.
3. I tilfælde, hvor hindringen for fysisk aktivitet er umiddelbart indlysende, kræves ikke dokumentation.
4. I alle andre tilfælde gives fritagelse kun på grundlag af lægeattest. Lægeattesten skal angive fritagelsens årsag, omfang og varighed. Lægeattesten afleveres til idrætslæreren og opbevares hos rektor. Lægeattesten indsendes af rektor til undervisningsministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen, sammen med indberetningerne om adgang til at deltage i eksamen ved skoleårets slutning. Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven.
5. Dette cirkulære træder i stedet for undervisningsministeriets cirkulære af 20. november 1985 om fritagelse for idrætsundervisningen i gymnasiet og på kursus til højere forberedelseseksamen, som ændret ved cirkulære af 11. marts 1986.
Undervisningsministeriet, den 18. september 1986
P.M.V.
E.B.
MERETE WANSCHER
Ingen