Cirkulære om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v. (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Cirkulære om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v.

(Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

1. Indledning

Ved lov nr. 204 af 18. maj 1982 gennemførtes visse ændringer i lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 372 af 13. juni 1973). Miljøbeskyttelsesloven er senest bekendtgjort med lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985.

I miljøstyrelsens cirkulære af 16. december 1982 om ændring af lov om miljøbeskyttelse er der nærmere redegjort for de ved ovennævnte lov nr. 204 af 18. maj 1982 gennemførte ændringer i miljøbeskyttelsesloven.

En af de væsentlige ændringer gennemførtes i bestemmelserne om spildevandsplanlægning i lovens kapitel 4.

I miljøministeriets bekendtgørelse nr. 248 af 15. maj 1986 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m.v., er der fastsat mere detaljerede rammer for sagsbehandlingen vedrørende spildevandsplanerne efter de nye regler, herunder med hensyn til samarbejdet mellem myndighederne, indsigelses- og ankemuligheder. Bestemmelserne i bekendtgørelsen afløser bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 (spildevandsbekendtgørelsen). I bekendtgørelsen er endvidere optaget bestemmelser om tilslutningspligt til offentlige spildevandsanlæg, jfr. § 14 i bekendtgørelsen. Disse bestemmelser afløser bestemmelserne i kapitel 6.4 i miljøreglementet. Bekendtgørelsen finder anvendelse på sager om spildevandsplaner efter godkendelsen af regionplantillæg 1984-85, jfr. § 27, stk. 3, i spildevandsbekendtgørelsen.

2. Spildevandsbekendtgørelsens område, definitioner m.v.

Bekendtgørelsen indeholder regler om den mest almindelige form for bortskaffelse af spildevand, nemlig udledning gennem et jordfast ledningsanlæg. Anlægget kan være et større fælles anlæg (kloaknet) eller blot betjene en enkelt eller nogle få ejendomme og/eller virksomheder.

I bekendtgørelsens kapitel 1 er der, udover en fastlæggelse af bekendtgørelsens område, givet en række definitioner.

Begrebet spildevand omfatter i princippet alt vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksomheder, bebyggelse i øvrigt samt fra befæstede arealer, således at såvel husspildevand, spildevand fra erhvervsvirksomheder som regnvand fra bebyggelser og befæstede arealer omfattes af bestemmelserne i spildevandsbekendtgørelsen.

Som spildevand betragtes ikke f.eks. slam, gødning, ajle og bekæmpelsesmidler, der derfor er omfattet af det ubetingede forbud i lovens § 17, stk. 1, 1. pkt. Udledning af sådanne stoffer er fortsat forbudt, og overtrædelse kan medføre retsforfølgelse efter lovens § 83, stk. 1, nr. 1.

Husspildevand er spildevand fra husholdninger, herunder afløb fra vandklosetter. Under denne definition indgår også sanitetsspildevand fra erhvervsvirksomheder, dvs. afløb fra baderum, toiletter og køkkener.

Bekendtgørelsens kapitel 8 og 9 indeholder regler om behandling af sager vedrørende private spildevandsanlæg for husspildevand. Under denne definition indgår også andet overflødigt vand fra ejendommens bygninger og arealer, hvorfra spildevandet tilledes anlægget.

Spildevandsanlæg omfatter såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og behandling af spildevand, forinden dette udledes til den valgte recipient: vandløb, søer eller havet. Det er derfor som hidtil ikke udelukket, at man efter en konkret vurdering kan klassificere enkelte mindre sidevandløbsstrækninger som dele af et spildevandsanlæg. Det er således den kompetente myndighed, normalt amtsrådet, der afgør, om en del af en vandløbsstrækning skal betragtes som en del af et spildevandsanlæg. Beslutningen betyder, at vandløbsstrækningen ikke længere er omfattet af vandløbslovens regler.

Et offentligt spildevandsanlæg er efter bekendtgørelsen et anlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.

For at afgrænse kompetencen mellem amtsråd og kommunalbestyrelse med hensyn til tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg, jfr. §§ 13 og 20, indeholder bekendtgørelsen i § 2, stk. 6, en definition på et spildevandsanlægs kapacitet.

3. Myndighederne

Bestemmelserne i kapitel 2 i bekendtgørelsen afgrænser kompetencen mellem amtsråd og kommunalbestyrelse. Amtsrådet er efter § 4 i bekendtgørelsen bemyndiget til at træffe afgørelse om etablering af fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde, hvor der er uenighed mellem kommunalbestyrelser om udførelse af og fordeling af udgifterne til sådanne anlæg.

4. Spildevandsplanlægning

4.1. Spildevandsplanens indhold

Generelt om planens indhold

De ændrede regler i miljøbeskyttelseslovens § 21 indeholder en nydannelse i forhold til de hidtil gældende regler. Efter at alle kommuner har tilvejebragt en spildevandsplan, der er godkendt af amtsrådene ud fra forudsætningen om, at de for recipienterne fastsatte anvendelser blev tilgodeset, skal spildevandsplanen fremover redegøre for, hvorledes eksisterende og fremtidige rensningsforanstaltninger bringes i overensstemmelse med den af amtsrådet i henhold til reglerne i lovens § 61 e udarbejdede og vedtagne recipientkvalitetsplan.

Bekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser om tidspunktet for planens revision og tilvejebringelsen af dens overensstemmelse med recipientkvalitetsplanen og hensynet til grundvandsbeskyttelsen. Planen skal dog til stadighed revideres i overensstemmelse med de forudsætninger der er lagt til grund for recipientkvalitetsplanen og hensynet til grundvandsbeskyttelsen.

Det er i reglerne i lovens § 21 angivet, hvilke oplysninger planen skal indeholde. I planen skal der redegøres for, hvilke områder der skal aflede spildevand til det offentlige spildevandsanlæg. Det skal på kortbilaget til planen tydeligt angives, hvilke ejendomme der er beliggende inden for oplandsgrænsen. Ejendomme inden for oplandsgrænsen har såvel ret som pligt til at aflede spildevand til anlægget. Såfremt spildevandet skal forrenses inden udledningen til det offentlige kloaknet, skal det af planen fremgå, hvilken særskilt behandling det skal underkastes.

Planen skal endvidere redegøre for de områder i kommunen, hvor der kan etableres spildevandsanlæg med tilladelse i henhold til lovens § 11, uden at hensynet til grundvandsbeskyttelsen derved tilsidesættes. Der henvises i den forbindelse til kapitel 7 og 8 i miljøstyrelsens cirkulære af 21. april 1980 om afledning af spildevand til jorden.

For at der kan foretages en samlet vurdering, ved tilvejebringelse af de i recipientkvalitetsplanen fastsatte målsætninger og dertil hørende kvalitetskrav, skal planen også indeholde oplysninger om, hvilke udledninger der findes, og hvilke der kan forventes etableret uden for det offentlige spildevandsanlæg.

Bekendtgørelsens § 6 indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal fremgå af den plan, kommunalbestyrelsen skal udarbejde og vedtage.

Miljøstyrelsen udsendte i oktober 1975 »Vejledende bestemmelser for udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner, afholdelse af offentligt møde samt amtsrådets godkendelse af planen«.

De deri angivne retningslinjer for udarbejdelse af planen kan fortsat anvendes, for så vidt angår de kortbilag og skemaer, der skal belyse planens forhold til eksisterende og kommende kloakoplande og rensningsanlæg og de recipienter, hvortil spildevandet skal afledes.

Med hensyn til afholdelse af offentligt møde om planen er det fremover kommunalbestyrelsen, der selv beslutter, i hvilket omfang borgerne skal inddrages i beslutningsprocessen.

Undtaget er dog bebyggede områder, der inddrages under det offentlige kloakopland. I disse tilfælde undrrettes ejerne af ejendommene om deres indsigelsesmuligheder efter bekendtgørelsens regler.

Vejledningen indeholder også oplysninger om, hvorledes der til udledningstilladelsen bør knyttes vilkår, herunder om tilsyn og kontrol.

Forholdet til den fysiske planlægning

Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, skal der i hovedtræk redegøres for spildevandsplanens sammenhæng med kommune- og regionplanen.

Der må henvises til den anvendelse, der i kommune- eller lokalplan er fastlagt for de enkelte kloakeringsområder, herunder tidsfølgen for, at der er tilvejebragt de lednings- eller rensningsanlæg, der er nødvendige, for at kommune- eller lokalplan kan gennemføres, jfr. § 6, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelsen.

Forholdet til recipientkvalitetsplanen

Det må af planen fremgå, hvorledes de eksisterende udledninger forholder sig til recipientkvalitetsplanen, og i hvilket omfang der eventuelt skal iværksættes yderligere rensning for at målsætningen kan opfyldes, jfr. § 6, stk. 2, nr. 7 i bekendtgørelsen.

For områder, der påtænkes kloakeret, skal det oplyses, hvornår dette påtænkes at ske, og hvilke renseforanstaltninger, der i den forbindelse iværksættes, eller om det eventuelt kan ske inden for en tidligere meddelt udledningstilladelses kravværdier, jfr. § 6, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Spildevandsbortskaffelsen uden for det offentlige spildevandsanlæg

I spildevandsplanen skal det angives, hvorledes spildevandet fra de forskellige kloakområder, fra særskilte udledninger, fra fælles private spildevandsanlæg, vejanlæg m.v. renses forinden tilledning til recipienten. Det må i den forbindelse oplyses, hvilke kravværdier eksisterende udledninger overholder, og hvilke yderligere reduktioner af de udledte stoffer og forbindelser der er nødvendige, for at målsætningen for recipienten kan opfyldes, jfr. § 6, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelsen.

Forholdene i recipienten

I visse tilfælde vil den fastsatte målsætning ikke kunne opnås alene ved iværksættelsen af renseforanstaltninger, idet vandløbets fysiske tilstand ikke svarer til den fastlagte målsætning.

Spildevandsplanen bør i disse tilfælde indeholde oplysninger om, hvilke restaureringsprojekter, der skal iværksættes, for at målsætningen opfyldes, jfr. vandløbslovens bestemmelser herom.

Det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med planens udarbejdelse (revision) optager kontakt med amtsrådet, der i vidt omfang ligger inde med relevante oplysninger om recipientforholdene, for at parterne i fællesskab kan lokalisere, hvilke væsentlige spildevandsudledninger, der bliver eller forventes at blive tilført recipienter fra større erhvervsvirksomheder eller andre kommuners spildevandsanlæg i planperioden.

I denne forbindelse bør spørgsmålet om vandløbsrestaurering også afhandles mellem parterne.

Slambehandling

I planen skal angives, hvorledes slam og restprodukter fra rensningsprocessen vil blive behandlet, bortskaffet og placeret, jfr. § 6, stk. 2, nr. 9, i bekendtgørelsen.

Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 574 af 14. november 1984 om anvendelse af slam i landbruget og miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v. § 25, stk. 2.

Planens økonomiske grundlag

I planen skal angives, hvilke udgifter der forventes at måtte afholdes ved anlæggenes etablering samt, hvornår disse udgifter skal afholdes, og hvorledes de fordeler sig på ledningsanlæg og rensningsforanstaltninger, jfr. § 6, stk. 2, nr. 12, i bekendtgørelsen.

Såfremt omkostningerne ved at gennemføre de rensningsforanstaltninger, der er nødvendige for at opnå de i recipientkvalitetsplanen fastsatte målsætninger, viser sig at afvige væsentligt fra denne plans vurdering af de økonomiske konsekvenser, skal der redegøres for årsagen hertil.

Opnås der ikke enighed mellem amtsråd og kommunalbestyrelse om de økonomiske konsekvenser vil spørgsmålet om ændringer af det tidsrum, inden for hvilket de i recipientkvalitetsplanen fastsatte målsætninger og de dertil hørende kvalitetskrav er forudsat opfyldt, kunne indgå i behandlingen af den sag der, jfr. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, fremsendes til miljøstyrelsens afgørelse.

Ændring af et bestående fælles spildevandsanlæg til et offentligt anlæg m.v.

Når et fælles privat spildevandsanlæg agtes overtaget som en del af det offentlige spildevandsanlæg, og det bestående ledningsanlæg helt eller delvis agtes bibeholdt, skal det af planen fremgå, hvilke dele af anlægget der inden overtagelsen skal fornyes eller omlægges.

Hvor et fælles privat spildevandsanlæg skal etableres eller udvides, skal det af planen fremgå, hvem der har ansvaret for anlæggets tilvejebringelse samt for dets drift og vedligeholdelse.

4.2. Behandling af forslag til spildevandsplan

Bestemmelserne om behandling af forslag til spildevandsplaner er indeholdt i § 7 i bekendtgørelsen.

Det forudsættes, at amtskommunen efter vedtagelsen af recipientkvalitetsplanen, fremsender et eksemplar til kommunalbestyrelsen ledsaget af en redegørelse for, hvilke foranstaltninger kommunalbestyrelsen bør foranledige iværksat for, at de i planen indeholdte målsætninger opfyldes.

Når kommunalbestyrelsen har modtaget den af amtsrådet godkendte recipientkvalitetsplan, skal spildevandsplanen, jfr. § 7, stk.1, i bekendtgørelsen bringes i overensstemmelse med regionsplanens retningslinjer for vandkvaliteten og recipientkvalitetsplanen.

Revisionen af spildevandsplanerne vil fremover væsentligt omhandle en tilpasning af anlægsaktiviteten til kommuneplanen og til opfyldelse af målsætningen i recipientkvalitetsplanen. Da kommunalbestyrelsen fremover kan endeligt vedtage spildevandsplanen, foreskrives der ikke bindende regler for offentlighedens adgang til at komme med indsigelser imod den vedtagne plan.

Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal dog offentliggøres, jfr. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen, og fremsendes til amtsrådet, jfr. § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen. Hvis et område ifølge forslaget forudsættes kloakeret, skal ejerne af bebyggede ejendomme inden for området underrettes med adgang til inden for en frist på 8 uger at fremsætte indsigelse imod kloakeringen. Fremsætter ejerne af mindst halvdelen af de bebyggede ejendomme indsigelse imod kloakeringen underrettes amtsrådet herom, jfr. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.

4.3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spilevandsplanen

I bekendtgørelsens kapitel 5 er indeholdt bestemmelserne om proceduren for behandlingen af kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan.

Amtsrådet skal fremover ikke godkende spildevandsplanen, men planen skal fremsendes til amtsrådet, der inden 16 uger efter, den er modtaget, skriftligt skal underrette kommunalbestyrelsen såfremt man finder, at planen ikke er i overensstemmelse med den af amtsrådet vedtagne recipientkvalitetsplan, jfr. § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen. Amtsrådet skal endvidere påse, at planen tilgodeser hensynet til grundvandets beskyttelse. I tilfælde af uenighed optages der forhandling mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen om planens udformning.

Hvor et bebygget område agtes kloakeret, og halvdelen af ejerne af de bebyggede ejendomme har gjort indsigelse herimod i medfør af § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen, optager amtsrådet ligeledes forhandling med kommunalbestyrelsen om kloakeringens hensigtsmæssighed.

Opnås der ikke enighed mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen om planen og hermed kloakeringens hensigtsmæssighed indbringes sagen til miljøstyrelsens afgørelse jfr. § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen vedtager planen, når der er opnået enighed om planen m.v. eller miljøstyrelsen har truffet afgørelse i sagen, jfr. § 9 i bekendtgørelsen.

5. Udledningstilladelse

5.1. Ansøgning

Når kommunalbestyrelsen enten ønsker at opnå tilladelse til at etablere en ny spildevandsudledning eller forøge udledningen fra et eksisterende anlæg, skal amtsrådet ansøges om tilladelse, jfr. lovens § 18. Den vedtagne spildevandsplan er grundlaget for ansøgningen, jfr. § 12 i bekendtgørelsen.

Ansøgningen skal ledsages af en redegørelse for de samlede vandmængder og den belastning (forureningsmængde), som udledningstilladelsen ønskes meddelt til. Det skal desuden oplyses, hvilke rensningsforanstaltninger, der iværksættes for at tilgodese de for recipienten fastsatte målsætninger og de dertil hørende kvalitetskrav.

Der skal endvidere henvises til ansøgningens overensstemmelse med den gældende spildevandsplan. Ansøgningen om § 18-tilladelsen kan mest praktisk udformes således, at oplysninger om vandmængder og den forekommende mængde og koncentration af forurenende stoffer gives ved, at man udfylder et U-skema som vist side 30-31 i vejledningen om udarbejdelse af spildevandsplaner.

Ansøgning om tilladelse til udledning af andet spildevand (bekendtgørelsens kapitel 10) end nævnt i kapitel 8 uden for det kommunale spildevandsanlæg (særskilte udledninger) fremsendes til kommunalbestyrelsen. Herfra fremsendes den til amtsrådet ledsaget af en redegørelse om, hvorledes den forholder sig til spildevandsplanen og de deri optagne retningslinjer for overensstemmelsen med recipientkvalitetsplanen.

I de tilfælde, hvor kompetencen til at meddele udledningstilladelse er henlagt til kommunalbestyrelsen, jfr. lovens § 18, stk. 2, skal genpart af tilladelsen fremsendes til amtsrådet med oplysning om klagefristen.

Amtsrådet fører register over alle meddelte tilladelser til spildevandsudledninger med eventuelle bemærkninger til, hvorledes tilladelsen er i overensstemmelse med forudsætningerne for de fastsatte mål og kvalitetskrav.

5.2. Anmeldelse om etablering af nye eller ændrede spildevandsudledninger

Når kommunalbestyrelsen iværksætter et af planen omfattet projekt, hvortil der tidligere eller i henhold til bekendtgørelsens § 12 er meddelt udledningstlladelse jfr. lovens § 18, bør der forinden iværksættelsen ske underretning herom til amtsrådet. Underetningen skal dels tjene til oplysning for tilsynsmyndigheden, dels sikre, såfremt der er hengået et betydelig tidsrum siden § 18-tilladelsen er meddelt, at udledningen på punkter, der er væsentlige for recipientbeskyttelsen nu ikke afviger fra eventuelle ændringer i recipientkvalitetsplanen.

5.3. Vilkår

Ved meddelelse af tilladelse til spildevandsudledning skal den kompetente myndighed primært sikre,

at den kvalitet, der er fastsat af amtsrådet for den pågældende recipient eller recipientafsnit, kan overholdes efter meddelelsen af udledningstilladelsen,

at fastsatte recipientgrænseværdier kan overholdes uden for den i tilladelsen fastlagte fortyndingszone,

at de fastsatte udledningskrav, der skal være gældende for spildevandet i selve udløbsledningen, kan overholdes,

at der i tilladelsen anføres, hvor stor en spildevandsmængde og hvor store koncentrationer i mg/l og/eller mængder af forurenende stoffer man kan tolerere, samt eventuelt hvilke variationer der kan tolereres pr. time/døgn/uge,

at der, såfremt udledningen er meget svingende, i fornødent omfang etableres udligningsbassin,

at der ved særlig risikobetonet produktion, der ved uheld kan medføre fare for recipienten, etableres et opsamlingsbassin,

at der er afsat fornøden plads til såvel udbygning som udvidelse af fælles rensningsanlæg,

at der i udledningstilladelsen anføres bestemmelser om, hvor og hvor ofte der af udlederen, som et led i driftskontrollen, skal udtages og analyseres prøver af spildevandet med henblik på at kunne konstatere, hvorvidt den givne tilladelse bliver respekteret, samt bestemmelser om, under hvilke former tilsynsmyndighederne m.fl. skal have adgang til eller modtage disse oplysninger,

at tilladelsen skal udnyttes inden for en hvis frist.

Hvor der ved ændringer af tilladelser til eksisterende anlæg fastsættes nye eller ændrede vilkår, vil der ofte være behov for at fastsætte en tidsramme for en overgangsordning, indtil de nye vilkår skal være opfyldt. Dette gælder ligeledes, hvor de ændrede vilkår er led i en påbudssituation,

at tilladelsen i særlige tilfælde kan tages op til fornyet overvejelse (tidsbegrænsning), hvor der på tilladelsestidspunktet ikke er taget endelig stilling til målsætningen for recipientkvaliteten eller hvor det af andre grunde er nødvendigt senere at revurdere givne udledningstilladelser.

6. Tilslutning til spildevandsanlæg

Ved kommunalbestyrelsens behandling af sager om tilslutning af spildevand til et fælles spildevandsanlæg, såvel offentligt som privat, gælder ikke særlige processuelle regler, når tilslutningen kan ske inden for anlæggets kapacitet.

Ved anlæggets kapacitet, forstås den tilledte vandmængde med indhold af forurenende stoffer, der fra et godkendt opland kan tilledes under overholdelse af dets udledningstilladelse, jfr. § 2, stk. 6, i bekendtgørelsen.

Hvis kapaciteten ikke er fastsat, eller den allerede er fuldt udnyttet, kan tilladelsen ikke meddeles, før der efter de derom gældende regler er meddelt en ny eller ændret udledningstilladelse.

Inden for det offentlige spildevandsanlæg er grundejerne forpligtet til for egen regning at foretage tilslutning til anlægget, når stik er ført frem til grundgrænsen, og muligheden for spildevandsafledning fra grunden foreligger, jfr. § 14 i bekendtgørelsen. Hvor tilslutningen vedrører husspildevand, vil det normalt være tilstrækkeligt med oplysning om anslået vandmængde og/eller personækvivalenter. Ved tilslutning af andet end husspildevand, bør ansøgningen om tilladelsen i fornødent omfang ledsages af oplysninger svarende til, hvad der kræves ved udledning til vandløb, søer eller havet, (bekendtgørelsens kapitel 10). I disse tilfælde bør kommunalbestyrelsens tilladelse indeholde oplysninger om tilladelige vandmængder samt koncentrationer af forurenende stoffer angivet såvel i mg/l som den totale mængde i et produktionsdøgn. Tilladelsen bør også indeholde vilkår for driftskontrol herunder egenkontrol og eventuelt forrenseforanstaltninger inden udledningen. Der henvises i øvrigt til de under udledningstilladelser nævnte forhold, der skal tages i betragtning ved fastsættelse af vilkår.

Når et fællessystem ændres til et separatsystem, eller det i øvrigt må skønnes at være af væsentlig betydning for opnåelse af målsætningen for vandkvaliteten, kan kommunalbestyrelsen påbyde ejere af ejendomme, der er tilsluttet anlægget at foretage foranstaltninger for at tilgodese de krav, der er stillet i henhold til recipientkvalitetsplanen, jfr. § 15, i bekendtgørelsen.

Når kommunalbestyrelsen i henhold til en godkendt spildevandsplan overtager drift og vedligeholdelse af et fælles privat spildevandsanlæg, skal de til anlægget tilsluttede ejendomme underettes om, hvilke anlægsarbejder og de dermed forbundne omkostninger, der vil være at udføre og afholde, forinden anlægget overtages som offentligt.

Tilslutning af spildevand til et privat spildevandsanlæg inden for anlæggets kapacitet kan meddeles af kommunalbestyrelsen, jfr. § 20, i bekendtgørelsen.

Kræver tilslutning til et privat spildevandsanlæg udvidelse af kapaciteten, må den fornødne (ændrede) udledningstilladelse indhentes hos den kompetente myndighed.

Når der etableres fælleskommunale renseanlæg, kan amtsrådet i mangel af mindelig overenskomst foreskrive, hvorledes anlægget skal etableres, drives og vedligeholdes. I den forbindelse kan den enkelte kommunes andel i kapaciteten fastsættes, ligesom amtsrådet kan fastsætte, hvordan udgifterne til anlæg og drift skal afholdes og fordeles, jfr. § 4, i bekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen kan gennemføre tømningsordning, borttransport og behandling af slam fra private renseanlæg (septictanke - trixtanke m.v.), jfr. kapitel 4.3.4. i miljøreglementet.

Denne ordning gælder for såvel fælles private spildevandsanlæg som fra enkelte ejendomme inden for kommunen. Til brug for ordningens gennemførsel er ejerne af disse ejendomme pligtige til efter anmodning fra kommunen at give alle oplysninger, som har betydning for ordningens gennemførsel og for slammets slutbehandling.

7. Indgreb over for lovlige spildevandsudledninger af hensyn til opfyldelse af målsætningen i recipientkvalitetsplanen

I forbindelse med spildevandsplanens behandling må amtsrådet overveje, i hvilket omfang det er nødvendigt at gribe ind over for lovlige udledninger af hensyn til opfyldelsen af kvalitetskrav, som er indeholdt i recipeintkvalitetsplanlægningen.

Da der i lovens § 25 er åbnet mulighed for at gribe ind med påbud om afhjælpende foranstaltninger over for udledningstilladelser meddelt i medfør af reglerne i lovens kapitel 4 og 5, bør amtsrådet for at harmonisere disse indgrebsmuligheder foretage en samlet vurdering af, hvilke indgreb den vedtagne spildevandsplan sammenholdt med recipientkvalitetsplanen kan give anledning til.

Da spildevandsplanen i sin redegørelsesdel indeholder oplysning om udledninger fra såvel offentlige som private spildevandsanlæg (særskilte udledninger), bør amtsrådet udarbejde en samlet plan for de påbud, der kan forventes iværksat over for eksisterende anlæg, hvor udledningerne ikke vurderes til at være miljømæssige forsvarlige set i relation til recipientkvalitetsplanerne.

Samtlige andrssater for denne beslutning, der jfr. lovens § 68 skal underrettes herom, inden der træffes afgørelse, bør opfordres til inden for samme tidsfrist at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper herved.

På grundlag af en samlet vurdering af de afgivne udtalelser må amtsrådet eventuelt efter forhandling, afgøre hvilke indgreb der er nødvendige at få gennemført ved meddelelse af påbud efter lovens § 25.

Kommunalbestyrelsen bør ligeledes inden for sin kompetence ud fra en samlet vurdering tage op til undersøgelse og afgørelse, om der med hjemmel i lovens § 25 bør gribes ind overfor bestående spildevandstilslutninger, for at anlægget som helhed kan fungere miljømæssigt forsvarligt og herunder tilgodese de for anlægget gældende udlederkrav.

Et påbud meddelt i medfør af lovens § 25 skal ledsages af klagevejledning.

Der henvises i øvrigt til miljøministeriets cirkulære af 16. december 1982 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

8. Indgreb overfor ulovlige spildevandsudledninger

Bliver tilsynsmyndigheden jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 48-50, opmærksom på ulovlige spildevandsudledninger skal den foranledige det ulovlige forhold bragt til ophør, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 50a.

En ulovlig spildevandsudledning foreligger,

enten i tilfælde hvor udledningen foregår uden den fornødne tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 18, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 1, der fastslår strafansvar for bl.a. overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 17, stk. 1,

eller i tilfælde hvor udledningen ikke overholder fastsatte vilkår for en udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 18, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 3, der fastslår strafansvar for bl.a. tilsidesættelse af vilkår knyttet til en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 18,

eller i tilfælde hvor udledningen foregår i strid med forbud eller påbud efter miljøbskyttelseslovens §§ 25 og 44, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 83, stk. 1, nr. 2, der fastslår strafansvar for den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter bl.a. §§ 25 og 44.

Der henvises til miljøministeriets cirkulære af 10. maj 1985 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, der nærmere redegør for miljømyndighedernes beføjelser og pligter i forbindelse med konstaterede ulovlige forhold.

Miljøstyrelsen, den 30. maj 1986

JØRGEN HENNINGSEN

/Poul Erik Sørensen

Ingen