Legislator Case Law & Legislation
C19860005109 DK

Cirkulære om folkeregistrering (Til samtlige kommunalbestyrelser)

43 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (43)

Artikel 1 § 1. Folkeregistrene medvirker ved ajourføringen af CPR i overensstemmelse med reglerne i indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene. CPR- Artikel 2 § 2. Folkeregistrene modtager fra andre offentlige myndigheder meddelelser om ændringer til CPR. Artikel 3 § 3. Såfremt et folkeregister modtager meddelelser fra en offentlig myndighed vedrørende EN PERSON, der VISER SIG AT VÆRE BORTFLYTTET, skal meddelelse Artikel 4 § 4. Det centrale personregister (CPR) består af et personregistersystem og et vejregistersystem. Personregistret udviser CPRs aktuelle og historiske Artikel 5 § 5. CPR-personkortet er en udskrift fra CPR af en række aktuelle oplysninger, såsom personnummer, navn, stilling, bopæl, civilstand med myndighed og Artikel 6 § 6. CPR-vejkortet indeholder oplysninger om vejkode, vejnavn og vejens placering i forskellige administrative inddelinger m.v. CPR-vejkortene opbevar Artikel 7 § 7. CPR-personkortregistret kan suppleres med indgangsnøgler i personnummerorden, navneorden og/eller adresseorden, hvorved en persons CPR-personkort § 8. Folkeregistrene har terminaladgang til CPR-data i de kommunale EDB-centraler og i CPR, i overensstemmelse med de for de enkelte EDB-registre fast § 9. Folkeregistre, der anvender mikrofilm (mikrofiche), udskrevet fra CPR, skal sikre, at de opbevares i et specielt sikret boksrum, når de ikke beny § 10. BEVARES SKAL § 11. Udfærdigelse af bopælsattester i henhold til § 13 i bekendtgørelse om folkeregistrering finder sted på grundlag af det i §§ 5-10 anførte folkere § 12. Fra private personer modtager folkeregistrene anmeldelser om flytninger inden for kommunen, om flytninger til kommunen, og om flytninger fra kom § 13. Modtager folkeregistret en anmeldelse om flytning til en sommerhusadresse, har folkeregistret pligt til skriftligt at gøre de(n) der tilmeldes p § 14. Når en person anmelder flytning fra en anden kommune eller flytning indenfor kommunen, skal anmeldelsen indeholde oplysning om den flyttendes pe § 15. Registrering af ikke-nordiske statsborgere er betinget af, at de også kan registreres efter reglerne i § 16. § 16. Når der anmeldes tilflytning fra udlandet i øvrigt, fremskaffes oplysninger om den flyttende, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse om folke § 17. Når der anmeldes flytning til Finland, Norge, Island, Sverige eller Færøerne, udfyldes et sæt internordiske flyttepapirer, hvoraf flytteattest o § 18. Når der anmeldes flytning til udlandet i øvrigt, foretages indberetning herom til CPR. Såfremt adressen i udlandet er bekendt, skal denne indrap § 19. Hvis en person, som bevarer bopælen her i landet, midlertidigt tager ophold i udlandet, kan adressen indrapporteres som supplerende adresse til § 20. Når en person indsættes i arresthus til strafudståelse, påhviler det vedkommende arrestinspektør, såfremt den effektive opholdstid vil vare mere § 21. Ved INDKALDELSE til aftjening af værnepligtens første samlede uddannelse i civilforsvaret, til udførelse af civilt arbejde eller til udførelse a § 22. For personer, der PÅMØNSTRER ET DANSK SKIB og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, vil folkeregistret modtage medd § 23. Dersom en person opgiver sin hidtidige bopæl og SAMTIDIG indsættes til strafudståelse, eller institutionsanbringes i henhold til straffelovens § § 24. Når det ved revision af folkeregistret eller i øvrigt viser sig, at en i registret optaget person ikke længere findes efter den anførte adresse, § 25. Oplysninger om enkeltpersoner, der i henhold til §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om folkeregistrering meddeles private personer eller virksomheder § 26. Der ydes adressebeskyttelse i henhold til § 11 i indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering. Folkeregisterføreren skal søge oplys § 27. Folkeregistrene skal meddele de oplysninger, som EN OFFENTLIG MYNDIGHED BEGÆRER I EMBEDS MEDFØR. Særlig bemærkes, at politiet til enhver tid eft § 28. Der påhviler folkeregisterføreren og folkeregistrets personale TAVSHEDSPLIGT med hensyn til folkeregistrets oplysninger. Udlevering af oplysning § 29. Såfremt de i forbindelse med en flytningsanmeldelse afgivne oplysninger er ufyldestgørende, unøjagtige eller indbyrdes modstridende, er anmelder § 30. Hvis folkeregisterføreren bliver bekendt med, at der i kommunen opholder sig personer, der burde være tilmeldt folkeregistret, eller erfarer fol § 31. Ved siden af egentlig navneforandring kan en person efter skriftlig anmeldelse til folkeregistret anvende nedennævnte navne som mellemnavn (ved § 32. I medfør af lov om folkeregistrering STRAFFES den, der tilsidesætter sin anmeldelses- eller oplysningspligt over for folkeregistret, eller som a § 33. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. juni 1986. Samtidig ophæves indenrigsministeriets cirkulære nr. 71 af 7. juni 1983, Folkeregisterinst Bilag Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (43 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 1

Denne overenskomst gælder personer, som er registreret som bosat i et af de kontraherende lande, og som har til hensigt at flytte, eller som er flyttet til et andet af disse lande.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 1. Folkeregistrene medvirker ved ajourføringen af CPR i overensstemmelse med reglerne i indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene. CPR-instruksen er på grund af sin karakter (løsbladssystem) ikke optaget i ministerialtidende.

Stk. 2. Ajourføring af CPR sker ved indsendelse af meddelelser og lignende eller ved terminalindberetning via de kommunale EDB-centraler eller direkte til CPR.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 2

1. Den, der har til hensigt at flytte fra et af de kontraherende lande til et andet af disse lande, skal melde dette til vedkommende lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet.

Det påhviler nævnte myndighed straks at udlevere den flyttende internordisk flytteattest med vedhæftet blanket for internordisk flyttebevis.

2. Den, der er flyttet fra et af de kontraherende lande og efter indflytning har bosat sig i et andet af disse lande, skal inden den tidsfrist, som gælder for anmeldelse af flytning i dette land, melde indflytningen til vedkommende lokale registreringsmyndighed. Samtidig med meldingen skal han aflevere den flytteattest med vedhæftet blanket for flyttebevis, som er nævnt under punkt 1. Er han ikke i besiddelse af en sådan flytteattest, skal han pålægges at fremskaffe den fra udflytningslandet. Hvis han anmoder derom, skal den lokale registreringsmyndighed i stedet rekvirere flytteattest fra den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet.

3. Den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet træffer beslutning om registrering.

Finder den lokale registreringsmyndighed, at den, som har anmeldt indflytning, skal regnes som bosat inden for registreringsområdet, skal den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet uden ophold underrettes herom. Til denne underretning skal bruges internordisk flyttebevis.

Finder den lokale registreringsmyndighed grund til at antage, at den, der har meldt indflytningen, skal regnes som bosat et andet sted i indflytningslandet, skal han henvises til den lokale registreringsmyndighed på vedkommende sted. Flytteattesten leveres tilbage til ham forsynet med påtegning om henvisning.

Finder den lokale registreringsmyndighed, at den, som har afleveret flytteattesten, ikke kan regnes som bosat inden for registreringsområdet, og der heller ikke foreligger et tilfælde som nævnt i foregående stykke, skal registreringsmyndigheden gøre bemærkning om beslutningen på flytteattesten og flyttebeviset. Flyttebeviset leveres tilbage til den, som har anmeldt flytning.

Først når flyttebeviset er modtaget, skal den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet føre den, som er flyttet, ud af registret.

4. Har den lokale registreringsmyndighed i udflytningslandet ikke modtaget flyttebevis inden 2 måneder, skal denne myndighed henvende sig direkte til den lokale registreringsmyndighed i indflytningslandet for at få de oplysninger, som er nødvendige af hensyn til registreringen. Det samme gælder, når en lokal registreringsmyndighed har grund til at antage, at en registreret person er flyttet til et andet af de kontraherende lande.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 2. Folkeregistrene modtager fra andre offentlige myndigheder meddelelser om ændringer til CPR.

Stk. 2. Fra borgerne modtager folkeregistrene meddelelse om ændringer, navnlig adresseændringer, der skal registreres i CPR.

Stk. 3. Et folkekirkemedlem, der indtræder i et trossamfund uden for folkekirken, kan give folkeregistret meddelelse herom, hvorefter den pågældende registreres som ikke-medlem af folkekirken. Meddelelsen skal hidrøre fra den pågældende selv, eller for så vidt angår børn under 15 år, fra forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelse vedrørende børn mellem 15 og 18 år skal være underskrevet af såvel barnet som af forældremyndighedens indehaver(e). Meddelelsen skal være ledsaget af en attest fra vedkommende trossamfund om indtræden i dette.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 3

Spørgsmålet om, hvorvidt en person efter denne overenskomst skal regnes for bosat eller ikke bosat i indflytningslandet, afgøres efter lovgivningen i dette land.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 3. Såfremt et folkeregister modtager meddelelser fra en offentlig myndighed vedrørende EN PERSON, der VISER SIG AT VÆRE BORTFLYTTET, skal meddelelsen videresendes til folkeregistret i den kommune, hvori den pågældende nu er registreret.

Stk. 2. Viser det sig, at den pågældende ikke er registreret i en kommune her i landet, indsendes meddelelsen til indenrigsministeriet, afdelingen for personregistrering.

II

DET CENTRALE PERSONREGISTER (CPR). CPR-PERSONKORTET OG CPR-VEJKORTET OG FOLKEREGISTERMATERIALE I ØVRIGT

A. DET CENTRALE PERSONREGISTER (CPR)

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 4

De kontraherende lande forpligter sig til gensidigt at give de oplysninger, som antages at være nødvendige for bedømmelsen af bosætningsspørgsmålet og give underretning om de beslutninger, som bliver truffet.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 4. Det centrale personregister (CPR) består af et personregistersystem og et vejregistersystem. Personregistret udviser CPRs aktuelle og historiske dataindhold om hver enkelt person, der er tilmeldt folkeregistret. Det historiske dataindhold går mindst 39 måneder tilbage. Vejregistret udviser CPRs aktuelle dataindhold om hver enkelt vej eller vejstrækning. De to registres nærmere folkeregisterindhold, hvorom der henvises til indenrigsministeriets CPR-instruks til folkeregistrene, er for hver person udskrevet på et CPR-personkort og for hver vej eller vejstrækning på et CPR-vejkort, der opbevares som kartoteker i folkeregistret. Ved ændring i CPRs dataindhold modtager folkeregistret et nyt kartotekskort til nedsættelse i kartoteket i stedet for det hidtidige kort.

B. CPR-PERSONKORTET

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 5

Med »lokal registreringsmyndighed« forstås i denne overenskomst

I Danmark

Kommunalbestyrelsen ved folkeregisterføreren.

I Norge

Registerføreren for vedkommende folkeregister.

I Finland

Den, som fører vedkommende folkeregister (kirkebøger, civilregister eller dissentermenighedernes medlemsregister).

I Island

Nationalregistret.

I Sverige

Vedkommende pastors embede (i Stockholm og Goeteborg den lokale skattemyndighed).

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 5. CPR-personkortet er en udskrift fra CPR af en række aktuelle oplysninger, såsom personnummer, navn, stilling, bopæl, civilstand med myndighed og dato, statsborgerret, fødselsregistreringssted, folkekirkeforhold, umyndiggørelse med myndighed og dato, ægtefælle- og slægtskabshenvisninger, adressebeskyttelse, dato for sidste flytning og for tilflytning til kommunen. CPR-personkortet indeholder endvidere historiske oplysninger, såsom adresse-, civilstands- og navneregistreringer samt personnumre sat ud af kraft.

Stk. 2. For personer, der fraflytter kommunen, afgår ved døden, udvandrer eller forsvinder, opbevares et CPR-afgangspersonkort i afgangsregistret.

Stk. 3. CPR-personkort anbringes i personnummerorden, navneorden eller vejorden. CPR-afgangspersonkort bør normalt være anbragt i samme orden som de aktuelle CPR-personkort.

C. CPR-VEJKORTETS INDHOLD

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 6

Formularen til internordisk flytteattest og flyttebevis skal indeholde oplysning om: 1. fraflytningsland, 2. fraflytningskommune (i Sverige »foersamling«), 3. adresse i fraflytningslandet, 4. tilflytningslandet, 5. tilflytningskommune (i Finland også lokalt register, i Sverige »foersamling«), 6. adresse i tilflytningsland, 7. opgivet flyttedato, 8. slægtsnavn, 9. fornavn, 10. køn, 11. fødselsdag, -måned og -år, 12. fødested, 13. ægteskabelig stilling, 14. statsborgerforhold, 15. anmærkninger og endvidere datoen for udstedelsen af flytteattesten, stempel og underskrift og de enkelte landes frister for anmeldelse på indflytningsstedet. I Finland og Sverige skal formularerne desuden indeholde oplysning om dåb, konfirmation og altergang.

Med de undtagelser, som følger af 1. stykke skal de kontraherende landes formularer til flytteattest og flyttebevis have samme form og indhold, men affattes på de enkelte landes sprog, ligesom de skal fastsættes i samråd mellem de centrale myndigheder i de kontraherende lande.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 6. CPR-vejkortet indeholder oplysninger om vejkode, vejnavn og vejens placering i forskellige administrative inddelinger m.v. CPR-vejkortene opbevares i vejkodeorden/alfabetisk vejnavneorden.

D. INDGANGSNØGLER TIL CPR-PERSONKORTREGISTRET

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Artikel 7

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne deponeres i det norske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft fra førstkommende 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober 3 måneder efter, at samtlige parters ratifikationsdokumenter er deponeret, for Færøernes og Grønlands vedkommende dog først efter nærmere aftale mellem de centrale registreringsmyndigheder i de kontraherende lande.

Enhver af parterne kan i forhold til enhver af de andre parter opsige overenskomsten med 6 måneders varsel til ophør en 1. januar eller en 1. juli.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 7. CPR-personkortregistret kan suppleres med indgangsnøgler i personnummerorden, navneorden og/eller adresseorden, hvorved en persons CPR-personkort kan fremfindes alene ved oplysning om den pågældendes personnummer, navn eller adresse. Indgangsnøgler udskrives fra CPR.

Stk. 2. Folkeregistret har pligt til hvert tredie år at rekvirere og opbevare indgangsnøgler i en orden, forskellig fra den orden, CPR-personkortene og CPR-afgangspersonkortene opbevares i.

Stk. 3. Folkeregistre, som i det daglige arbejde benytter sig af et EDB-terminalsystem, har pligt til at sikre sig, at folkeregistret i en nødsituation kan fungere uafhængigt af EDB-systemet med de i stk. 1 nævnte indgange til CPR-personkortene.

E. TERMINALANVENDELSE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 8. Folkeregistrene har terminaladgang til CPR-data i de kommunale EDB-centraler og i CPR, i overensstemmelse med de for de enkelte EDB-registre fastsatte forskrifter.

F. OPBEVARING OG ANVENDELSE AF MIKROFILM (MIKROFICHE), jfr. forskrifterne for det centrale personregister (CPR).

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 9. Folkeregistre, der anvender mikrofilm (mikrofiche), udskrevet fra CPR, skal sikre, at de opbevares i et specielt sikret boksrum, når de ikke benyttes. Ved udskiftning af mikrofilm (mikrofiche) skal det hidtidige eksemplar destrueres under betryggende forhold, senest 1 måned efter udskiftningen.

Stk. 2. Videregivelse af det i stk. 1 nævnte materiale må kun ske efter indhentet tilladelse fra indenrigsministeriet, afdelingen for personregistrering.

G. OPBEVARING OG KASSATION AF FOLKEREGISTERMATERIALE, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse om kassation i kommunernes arkiver.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 10. BEVARES SKAL

a. Afgangsregisterkort, jfr. dog stk. 3.

b. Navneregisterkort, jfr. dog stk. 3.

c. Hovedregisterkort, herunder omskrevne hovedregistre, jfr. dog stk. 3.

d. CPR-afgangspersonkort, jfr dog stk. 4.

e. Indgangsnøgler til CPR-personkortregistret (hvert 3. år, jfr. § 7, stk. 2).

f. Folketællingsskemaer for kommunale folketællinger ældre end år 1924.

g. Folkeregisterbilag, der på grund af en tidligere ødelæggelse af hoved- og navneregister opbevares til erstatning for de ødelagte kort, jfr. dog stk. 3.

h. Korrespondance af principiel betydning.

Stk. 2. KASSERES MÅ

a. Korrespondance med og genparter af indberetninger til CPR-registret og andre myndigheder med undtagelse af korrespondance af principiel betydning, jfr. dog § 7, stk. 3.

b. Folkeregisterbilag (meddelelser fra andre myndigheder om fødsler, vielser, dødsfald m.v., flytningsanmeldelser, flyttemeddelelser m.v.).

c. CPR-kort fra før overgangen til CPR-personkort. Ikke aktuelle CPR-vejkort.

d. CPR-ændringspersonkort.

Stk. 3. Hovedregisterkort, afgangsregisterkort og navneregisterkort kan overføres til mikrofilm (mikrofiche). Mikrofilm (mikrofiche) skal foreligge i 2 eksemplarer, hvoraf det ene opbevares i kommunens brandsikre boks, mens det andet afleveres til landsarkivet. Navneregisterkort kan herefter makuleres, medens hovedkort og afgangskort afleveres til landsarkivet.

Stk. 4. Under forudsætning af overholdelse af rigsarkivets kvalitetskrav til arkivfilm kan CPR-afgangspersonkort fra perioden 1978-1985 incl. overføres til mikrofilm (mikrofiche). Overførslen skal foretages for hele den samlede periode. Mikrofilm (mikrofiche) skal foreligge i mindst 3 eksemplarer, hvoraf 1 eksemplar afleveres til landsarkivet, medens 2 eksemplarer (moder- og kopifilm) opbevares i folkeregistret. Moderfilmen skal opbevares i brandsikker boks. CPR-afgangspersonkortene kan herefter makuleres.

III

BOPÆLSATTESTER M.V.

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 11. Udfærdigelse af bopælsattester i henhold til § 13 i bekendtgørelse om folkeregistrering finder sted på grundlag af det i §§ 5-10 anførte folkeregistermateriale. Af bopælsattesten skal tydeligt fremgå, hvem i folkeregistret der har underskrevet denne, eventuelt ved stempling eller maskinskrivning af den pågældendes navn.

Stk. 2. En bopælsattest må kun omfatte een person og må ikke indeholde oplysning om personnummer, medmindre attesten er til offentlig brug eller rekvirenten anmoder derom.

Stk. 3. Såfremt en person (myndighed) kan påvise en særlig interesse i at få dokumenteret de enkelte adresser, den pågældende har haft i kommunen, og kommunen ikke ud fra egne arkiver m.v. kan angive de ønskede adresser, kan folkeregistret indsende en rekvisition til »Historisk CPR-Arkiv« til indenrigsministeriet, afdelingen for personregistrering. Arkivet går tilbage til 1971.

Stk. 4. Den i stk. 3 anførte rekvisition til »Historisk CPR-Arkiv« kan også anvendes ved udfærdigelse af dokumentation for registreringen i CPR af tidligere navn og civilstand. Indenrigsministeriet foretrækker imidlertid, at de pågældende i disse tilfælde henvises til vedkommende grundregistrerende myndighed.

IV

FLYTNINGER

ANMELDELSE OM FLYTNING

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 12. Fra private personer modtager folkeregistrene anmeldelser om flytninger inden for kommunen, om flytninger til kommunen, og om flytninger fra kommunen til udlandet eller Færøerne. Folkeregistret afgør om flytning kan registreres.

Stk. 2. Ved anmeldelsen udfærdiger folkeregistret på forlangende en kvittering for anmeldelsen, som udleveres til anmelderen eller tilsendes denne vederlagsfrit.

Stk. 3. Fra CPR vil folkeregistrene modtage CPR-afgangspersonkort for personer, der er fraflyttet kommunen, samt CPR-personkort for de i § 21, stk. 2 og stk. 5 anførte værnepligtige m.v.

Stk. 4. Endvidere vil folkeregistrene i visse tilfælde modtage meddelelse om flytninger fra andre offentlige myndigheder m.fl.

FLYTNING TIL EN SOMMERHUSADRESSE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 13. Modtager folkeregistret en anmeldelse om flytning til en sommerhusadresse, har folkeregistret pligt til skriftligt at gøre de(n) der tilmeldes på adressen opmærksom på, at det er forbudt og forbundet med strafansvar at anvende et sommerhus til overnatning i perioden 1. oktober til 31. marts, bortset fra overnatning i forbindelse med kortvarige ferieophold, week-ends el.lign., jfr. miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 357 af 15. juli 1985 om sommerhuse og campering m.v.

Ved kortvarige ferieophold forstås højst 3-4 uger. Opholdet kan ikke anses for afbrudt ved nogle enkelte overnatninger andetsteds.

Stk. 2. Såfremt det ikke er ejeren af sommerhuset, der tilmelder sig folkeregistret, bør ejeren samtidig underrettes om, at der har fundet en tilmelding sted.

Stk. 3. Ved den skriftlige underretning henvises til den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse fra miljøministeriet. Hvorvidt eventuel videre vejledning skal foretages af folkeregistret eller anden kommunal forvaltningsgren, må fastlægges af kommunalbestyrelsen.

INDENLANDS FLYTNING TIL KOMMUNEN OG FLYTNING INDEN FOR KOMMUNEN

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 14. Når en person anmelder flytning fra en anden kommune eller flytning indenfor kommunen, skal anmeldelsen indeholde oplysning om den flyttendes personnummer, fulde navn, ny adresse, hidtidige adresse og flyttedato.

Stk. 2. Straks efter modtagelse af flytteanmeldelsen indrapporteres flytningen til CPR i overensstemmelse med bestemmelserne i indenrigsministeriets CPR-instruks.

Stk. 3. Fra CPR modtager indrapporteringskommunen et nyt CPR-personkort på personen.

TILFLYTNING FRA DE NORDISKE LANDE ELLER FÆRØERNE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 15. Registrering af ikke-nordiske statsborgere er betinget af, at de også kan registreres efter reglerne i § 16.

Stk. 2. Når der anmeldes flytning fra Finland, Island, Norge, Sverige eller Færøerne, afleverer den flyttende de af den lokale registreringsmyndighed i vedkommende nordiske land eller Færøerne udstedte internordiske flyttepapirer (flyttebevis og flytteattest). Hvis den anmeldende ikke er i besiddelse af sådanne papirer, pålægges det ham at skaffe dem til veje. Eventuelt vil folkeregistret selv kunne indfordre de nævnte papirer. Indrapporteringen af flytningen til CPR skal ikke afvente modtagelsen af de internordiske flyttepapirer. Efter foretagen registrering tilbagesendes det internordiske flyttebevis straks til den registreringsmyndighed, der har udstedt det internordiske flyttesæt, påført oplysning om tilflytningsdatoen samt ved tilflytning TIL GRØNLAND FRA FÆRØERNE, oplysning om optagelse på tilflyttervalglisten. Hvis den flyttendes adresse ikke er korrekt angivet på flyttebeviset, anføres den korrekte adresse inden tilbagesendelsen. Overenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om folkeregistrering, der trådte i kraft den 1. oktober 1969, er optaget som bilag til nærværende cirkulære.

Stk. 3. En tilflytter fra et nordisk land skal endvidere give oplysning om tidligere medlemskab af den danske folkekirke, eller nuværende medlemskab af et evangelisk-luthersk trossamfund og i bekræftende fald registreres som medlem af folkekirken. Kirkerne i de nordiske lande er evangelisk-lutherske. Der henvises i øvrigt til § 16, stk. 2.

Stk. 4. En tilflytter fra Færøerne skal registreres som medlem af folkekirken, såfremt den pågældende tilhører folkekirken på Færøerne.

TILFLYTNING FRA UDLANDET I ØVRIGT

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 16. Når der anmeldes tilflytning fra udlandet i øvrigt, fremskaffes oplysninger om den flyttende, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering, § 5, stk. 3, ved at denne udspørges, ligesom legitimationspapirer (pas og lignende) gennemses. Fornøden dokumentation for de opgivne oplysninger skal afkræves tilflytteren. Ved passets forevisning foretages i dette notering af den pågældendes danske personnummer, hvorefter passet afstemples med folkeregistrets stempel.

Stk. 2. Tilflytteren skal endvidere give oplysning om tidligere medlemskab af den danske folkekirke eller nuværende medlemskab af et evangelisk-luthersk trossamfund og i bekræftende fald registreres som medlem af folkekirken. Normalt vil kun indvandrere, der stammer fra et af de nordeuropæiske lande eller Nordamerika opfylde betingelserne for medlemskab af folkekirken. Vejledning vedrørende et trossamfunds karakter som evangelisk-luthersk kan fås ved henvendelse til folkekirkens præster eller kirkeministeriet.

Stk. 3. Ifølge § 4, stk. 1, i indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering skal enhver, der fra Færøerne eller udlandet tager ophold i en kommune, tilmeldes folkeregistret, medmindre opholdets varighed er under 3 måneder, og den pågældende under opholdet bevarer fast bopæl på Færøerne eller i udlandet og ikke har arbejde eller driver erhverv her i landet, jfr. dog § 4, stk. 2, om gennemrejsende.

Stk. 4. Folkeregistret skal, før en indvandring af en IKKE-NORDISK STATSBORGER registreres, konstatere, at en af nedennævnte betingelser (1. a eller b - eller 2. a eller b - eller 3) er opfyldt. For folkeregistre i Grønland skal en af de nedennævnte betingelser (2. a eller b - eller 3) være opfyldt.

1. EF-STATSBORGERE: (portugisiske og spanske statsborgere behandles først efter disse regler fra 1. januar 1993, græske statsborgere fra 1. januar 1988. . Opmærksomheden henledes endvidere på, at ikke alle indehavere af britiske pas er omfattet af EF-reglerne).

a. RET TIL OPHOLD AF LÆNGERE VARIGHED END 3 MÅNEDER skal dokumenteres ved forevisning af opholdstilladelse/opholdsbevis.

b. ARBEJDE konstateres ved dokumentation for et ansættelsesforhold. Når en EF-arbejdstager kan registreres, kan registrering også ske af hans familiemedlemmer uden forevisning af opholdstilladelse/opholdsbevis. Som familiemedlemmer anses uanset familiemedlemmets nationalitet: EF-statsborgerens ægtefælle og ægtefællernes efterkommere, der er under 21 år, eller som forsørges af den pågældende. Personer, der er beslægtede i opstigende linie med EF-statsborgeren eller dennes ægtefælle, når de forsørges af den pågældende.

2. ANDRE UDLÆNDINGE

a. RET TIL OPHOLD AF MERE END 3 MÅNEDERS VARIGHED skal dokumenteres i form af en opholdstilladelse. Ved tilmelding til et folkeregister i Grønland, skal det af opholdstilladelsen fremgå, at tilladelsen også giver ret til ophold i Grønland. Visum og/eller fastsat udrejsefrist indført i pas kan normalt ikke sidestilles med opholdstilladelse. Spørgsmålet om tilmelding til folkeregistret må forelægges indenrigsministeriet, afdelingen for personregistrering til afgørelse, såfremt en tildelt udrejsefrist medfører ret til ophold i landet i mere end 3 måneder.

b. Et barn under 18 år (i Grønland 16 år), der ikke har nordisk statsborgerret kan tilmeldes, hvis en af forældrene er registreret som nordisk statsborger eller skal registreres efter den under pkt. 2. a. nævnte regel og barnet tager fast ophold her i landet hos forældrene.

3. En ÆGTEFÆLLE TIL EN DANSK STATSBORGER kan tilmeldes på grundlag af vielsesattesten under forudsætning af, at ægtefællerne har fælles bopæl i Danmark og vielsen er foretaget af en danske myndighed.

Stk. 5. Ved tvivl om, hvorvidt en af betingelserne i § 16 stk. 4, pkt. 1 b er opfyldt, kan folkeregistret henvise den pågældende til at søge opholdstilladelse/opholdsbevis, forinden registreringen i folkeregistret foretages.

Stk. 6. Registrering af en GENINDVANDRING af en ikke-nordisk statsborger må ikke finde sted, medmindre betingelserne for førstegangsindvandring (§ 16 stk. 1-5) er opfyldt. Registrering må dog ikke finde sted på grundlag af den ved førstegangsindvandringen gældende opholdstilladelse/opholdsbevis, medmindre direktoratet for udlændinge har oplyst, at opholdstilladelsen/opholdsbeviset ikke er bortfaldet.

FLYTNING TIL ET ANDET NORDISK LAND ELLER FÆRØERNE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 17. Når der anmeldes flytning til Finland, Norge, Island, Sverige eller Færøerne, udfyldes et sæt internordiske flyttepapirer, hvoraf flytteattest og flyttebevis udleveres den, der anmelder flytningen, medens genparten af flytteattesten opbevares i folkeregistret. I anmærkningsrubrikken skal der anføres bemærkning herom, såfremt en af de flyttende er umyndiggjort. Ved flytning fra Grønland til Færøerne gives yderligere oplysning om de af de flyttende, som er optaget på valglisten. Samtidig foretages indberetning af udvandringen til CPR.

Stk. 2. Fra registreringsmyndigheden i vedkommende nordiske land eller Færøerne vil folkeregistret senere modtage flyttebeviset påført oplysning om datoen for registreringen. På flyttebeviset fra Færøerne til Grønland vil tillige være anført oplysning om optagelse på den færøske kommunes valgliste. Såfremt flyttebeviset ikke er modtaget senest 2 måneder efter flytningen, skal folkeregistret søge registreringen af den internordiske flytning berigtiget i overensstemmelse med de almindelige regler om kontrol af folkeregistret og i samarbejde med den lokale registreringsmyndighed i vedkommende land eller Færøerne.

Stk. 3. Spørgsmålet om hvorvidt en person efter den internordiske flytteoverenskomst skal registreres som bosat i indflytningslandet, afgøres efter indflytningslandets lovgivning, jfr. den internordiske overenskomst. Såfremt folkeregistret fra vedkommende lokale registreringsmyndighed modtager underretning om, at en person ifølge de dergældende regler ikke registreres som bosat i landet, skal registreringen i CPR korrigeres til »udvandret til udlandet«.

Stk. 4. Folkeregistret skal på forlangende fremsende et sæt internordiske flyttepapirer til indflytningslandet, uanset om personen ifølge de danske regler fortsat er registreret i Danmark.

FLYTNING TIL UDLANDET I ØVRIGT

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 18. Når der anmeldes flytning til udlandet i øvrigt, foretages indberetning herom til CPR. Såfremt adressen i udlandet er bekendt, skal denne indrapporteres til CPR.

MIDLERTIDIGT OPHOLD I UDLANDET

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 19. Hvis en person, som bevarer bopælen her i landet, midlertidigt tager ophold i udlandet, kan adressen indrapporteres som supplerende adresse til CPR.

FÆNGSELS- OG HÆFTEDØMTE OG PERSONER, DER I HENHOLD TIL STRAFFELOVENS § 68 ER INSTITUTIONSANBRAGTE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 20. Når en person indsættes i arresthus til strafudståelse, påhviler det vedkommende arrestinspektør, såfremt den effektive opholdstid vil vare mere end 3 måneder, straks at give folkeregistret, hvor den pågældende angiver at være registreret, meddelelse om indsættelsen i vedkommende arresthus samt om tidspunktet herfor. Samme oplysninger gives af vedkommende institution m.v., når indsættelse finder sted i en af kriminalforsorgens anstalter uden forudgående indsættelse i arresthus, samt når retten har truffet bestemmelse om anbringelse i hospital for sindslidende, i institution for åndssvage, i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg eller i forvaring.

Stk. 2. FINDES DEN PÅGÆLDENDE IKKE REGISTRERET I FOLKEREGISTERET, videresendes meddelelsen til folkeregistret i den kommune, hvor den pågældende er registreret. Findes den pågældende ikke registreret i noget folkeregister, videresendes meddelelsen til folkeregistret i opholdskommunen, hvor den pågældende registreres. I alle tilfælde underrettes institutionen om videresendelsen.

Stk. 3. Institutionsadressen kan til CPR indrapporteres som supplerende adresse.

Stk. 4. Er den pågældende gift eller bor i hjemmet hos sine forældre, følges under opholdet ægtefællens eller forældrenes flytninger, SÅFREMT DISSE ANMELDER FLYTNING FOR DEN PÅGÆLDENDE. Anmeldes der under opholdet flytning for den pågældende til en anden kommune, må folkeregistret underrette institutionen m.v. om flytningen og videresende den i stk. 1 nævnte meddelelse til folkeregistret i tilflytningskommunen.

Stk. 5. Melder de i stk. 4 nævnte pårørende flytning UDEN AT ANMELDE FLYTNING FOR DEN ANBRAGTE, forbliver denne stående i kommunen og registreres under de hertil fastsatte vejkoder, såfremt bopælen må anses for opgivet, jfr. § 23.

Stk. 6. NÅR LØSLADELSE (udskrivning) finder sted, vil folkeregistret modtage meddelelse herom fra vedkommende institution. Dersom meddelelsen tillige indeholder oplysning om FLYTNING TIL EN ANDEN KOMMUNE, videresendes meddelelsen til folkeregistret i denne kommune, der herefter berigtiger flytningen i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Stk. 7. Kan den pågældende ikke meddele oplysning om, hvor han ved løsladelsen (udskrivningen) vil tage bopæl, hvilket vil fremgå af meddelelsen fra institutionen, forholdes der i overensstemmelse med de almindelige regler om forsvundne.

VÆRNEPLIGTIGES FLYTNINGER

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 21. Ved INDKALDELSE til aftjening af værnepligtens første samlede uddannelse i civilforsvaret, til udførelse af civilt arbejde eller til udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande påhviler det den værnepligtige under forevisning af indkaldelsesordren at foretage anmeldelse om indkaldelsen til det folkeregister, i hvilket han er optaget. Ved anmeldelsen påføres indkaldelsesordren følgende påtegning: »Noteret (dato) i (folkeregistrets navn)» samt underskrift. Tjenestestedets adresse kan indrapporteres til CPR som supplerende adresse.

Stk. 2. For værnepligtige, der indkaldes til aftjening af værnepligtens første samlede uddannelse i forsvaret, samt for personer som antages til frivillig tjeneste i forsvaret uden tidligere at have aftjent værnepligt indberettes indkaldelsen af forsvarskommandoen direkte til CPR.

Stk. 3. Er den indkaldte værnepligtige gift, eller bor den pågældende hjemme hos sine forældre, følger den pågældende under aftjeningen af værnepligten ÆGTEFÆLLENS ELLER FORÆLDRENES FLYTNINGER.

Stk. 4. Ved hjemsendelse af de i stk. 1 nævnte værnepligtige samt for værnepligtige, der fortsætter aftjeningen af værnepligt som befalingsmænd, og for værnepligtige, der hjemsendes inden udløbet af den første samlede uddannelse i forsvaret, vil folkeregistret modtage underretning fra de pågældende selv om hjemsendelsen, og om hvor de har bopæl.

Stk. 5. For de i stk. 2 nævnte værnepligtige vil folkeregistret, efter udløbet af den almindelige periode for meniges aftjening af værnepligt, modtage CPR-personkort, hvor oplysning om værnepligt i supplerende adresse er slettet.

FISKERES OG SØFOLKS PÅ- OG AFMØNSTRING

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 22. For personer, der PÅMØNSTRER ET DANSK SKIB og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, vil folkeregistret modtage meddelelse om påmønstringen. De pågældende indberettes til CPR under de hertil fastsatte vejkoder, jfr. § 23. Tages der bopæl i udlandet, gælder de almindelige regler om fraflytning til udlandet.

Stk. 2. For personer, der PÅMØNSTRER ET UDENLANDSK skib og samtidig opgiver bopæl her i riget, vil folkeregistret ligeledes modtage meddelelse om påmønstringen. I dette tilfælde foretages indberetning til CPR på tilsvarende måde som ved fraflytninger til udlandet.

Stk. 3. For personer, der er bosatte i udlandet, og som påmønstrer et dansk registreret skib, er anmeldelsen til skattevæsenet tilstrækkelig.

Stk. 4. Når de i stk. 1 nævnte personer afmønstrer, berigtiges flytningen i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

FORTSAT REGISTRERING I SÆRLIGE TILFÆLDE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 23. Dersom en person opgiver sin hidtidige bopæl og SAMTIDIG indsættes til strafudståelse, eller institutionsanbringes i henhold til straffelovens § 68 (jfr. § 20), indkaldes til aftjening af værnepligt (jfr. § 21), eller påmønstrer et dansk skib (jfr. § 22), indrapporteres den pågældende under de hertil fastsatte vejkoder (større end 9900) til CPR.

Stk. 2. På samme måde behandles tilfælde, hvor en person efter at være kommet i en af de i stk. 1 nævnte situationer SENERE opgiver sin hidtidige bopæl.

FORSVUNDNE PERSONER

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 24. Når det ved revision af folkeregistret eller i øvrigt viser sig, at en i registret optaget person ikke længere findes efter den anførte adresse, og opholdsstedet efter foretagen omhyggelig eftersøgning, der om fornødent kan ske ved politiets hjælp, ikke kan findes, betragtes den pågældende som FORSVUNDEN og indberettes som sådan til CPR.

V

PRIVATES OG OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS ADGANG TIL AT FÅ OPLYSNINGER FRA FOLKEREGISTRENE OG DET CENTRALE PERSONREGISTER (CPR)

OPLYSNINGER TIL PRIVATE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 25. Oplysninger om enkeltpersoner, der i henhold til §§ 13 og 14 i bekendtgørelse om folkeregistrering meddeles private personer eller virksomheder m.v., skal efter forlangende afgives skriftligt.

Stk. 2. Gebyr, afkrævet i henhold til § 16 i bekendtgørelse om folkeregistrering tilfalder kommunens kasse. Kommunalbestyrelsen kan forlange udgifterne ved afgivelse af oplysninger til brug for lokale vejvisere refunderet.

Stk. 3. Fremsættes der over for folkeregistret begæring om navn og adresse fra CPR i henhold til § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om folkeregistrering, udleveres til den pågældende den i § 17, stk. 2, i bekendtgørelsen omhandlede formular.

Stk. 4. Forespørgsler fra udenlandske myndigheder behandles efter reglerne i stk. 1-3, jfr. dog den internordiske flytteoverenskomst.

ADRESSEBESKYTTELSE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 26. Der ydes adressebeskyttelse i henhold til § 11 i indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering. Folkeregisterføreren skal søge oplysning om grunden til, at der søges adressebeskyttelse, og derefter skønne over, hvorvidt den pågældende har et berettiget krav på, at hans opholdssted ikke røbes. I så henseende bemærkes, at f.eks. en ægtefælle, der har forladt sit hjem, må formodes at have et sådant krav, ligesom adoptivforældres ønske om adressebeskyttelse for et adoptivbarn som hovedregel bør imødekommes, jfr. herved § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen. Derimod kan en debitors ønske om at holde sit opholdssted skjult for sin kreditor normalt ikke betragtes som berettiget.

Stk. 2. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om adressebeskyttelse bør andrageren gøres bekendt med de i stk. 5, 6 og 9 anførte bestemmelser. Det bør endvidere over for andrageren understreges, at adressebeskyttelsen kun gælder adressen i folkeregistret og CPR, hvorfor den pågældende bedes vejledet om at rette henvendelse til Post- og Telegrafvæsenet, hvis der ønskes adressebeskyttelse hos postvæsenet.

Stk. 3. Folkeregistret kan i særlige tilfælde, f.eks. ved adoption, yde ADRESSEBESKYTTELSE UDEN ANMODNING. En sådan beskyttet adresse kan ikke udleveres til private, medmindre der er dokumenteret en berettiget interesse heri, og denne interesse ikke kan tilgodeses på anden måde. Udlevering af en sådan beskyttet adresse kan betinges af den beskyttedes tilladelse. Adressebeskyttelsen skal i disse særlige tilfælde ophæves, når grundlaget for beskyttelsen bortfalder - ved adoptionsforhold senest når adoptivbarnet bliver myndigt.

Stk. 4. Adresser i udlandet på FRAFLYTTEDE personer skal behandles som beskyttede adresser.

Stk. 5. Adressebeskyttelsen kan kun kræves opretholdt FOR ET TIDSRUM AF 1 ÅR efter kravets imødekommelse. Ønskes adressebeskyttelse herudover, skal fornyet anmodning fremsættes overfor folkeregistret.

Stk. 6. Adressebeskyttelsen gælder KUN FOR ADRESSEN I DET FOLKEREGISTER, DER HAR IMØDEKOMMET EN ANMODNING HEROM. Ved flytning til en anden kommune må eventuel anmodning om adressebeskyttelse fremsættes over for tilflytningskommunens folkeregister.

Stk. 7. Ved beslutning om adressebeskyttelse noteres begrundelsen herfor og adressebeskyttelsen indberettes straks til CPR, ligesom den pågældendes CPR-personkort afmærkes således, at folkeregistret ved eventuelle forespørgsler om vedkommendes adresse m.v. straks er klar over, at denne ikke må opgives, uanset at der endnu ikke er fremkommet CPR-ændringspersonkort om adressebeskyttelsen.

Stk. 8. Til private må ikke gives oplysning om ophold på institutioner m.v. under kriminalforsorgen og psykiatriske afdelinger eller lignende, undtagen i særlige tilfælde, hvor der dokumenteres en retlig interesse heri.

Stk. 9. En beskyttet adresse kan ikke udleveres til PRIVATE, dog med undtagelse af en kreditor, såfremt dennes krav mod den beskyttede er dokumenteret som forfaldent. Udleveres en beskyttet adresse til en OFFENTLIG MYNDIGHED, bør det samtidig meddeles, at adressen er beskyttet. Til afgørelsen af, om en beskyttet adresse kan udleveres, kan folkeregistret indhente en udtalelse fra den beskyttede.

OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 27. Folkeregistrene skal meddele de oplysninger, som EN OFFENTLIG MYNDIGHED BEGÆRER I EMBEDS MEDFØR. Særlig bemærkes, at politiet til enhver tid efter aftale med folkeregisterføreren skal have adgang til at indhente oplysninger fra folkeregistrene, samt have adgang til at nedsætte spærrekort i registret med den virkning, at politiet underrettes, hvis der sker ændringer i registreringen af vedkommende person.

Stk. 2. Udlevering af oplysninger om en større kreds af personer fra folkeregistret til offentlige myndigheder, herunder til brug for konkrete forskningsprojekter, kan alene ske med indenrigsministeriets samtykke. Udgifter, der er forbundet med udlevering af sådanne oplysninger, kan forlanges refunderet.

TAVSHEDSPLIGT

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 28. Der påhviler folkeregisterføreren og folkeregistrets personale TAVSHEDSPLIGT med hensyn til folkeregistrets oplysninger. Udlevering af oplysninger fra folkeregistret kan kun ske i tjenstligt medfør. Overtrædelse af tavshedspligten straffes efter borgerlig straffelov. For overtrædelser i Grønland ifaldes ansvar efter den grønlandske kriminallov.

Stk. 2. Det må nøje påses, at INGEN UVEDKOMMENDE får adgang til folkeregistret.

VI

KONTROL AF FOLKEREGISTRET

TILSIGELSE TIL PERSONLIG FORKLARING

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 29. Såfremt de i forbindelse med en flytningsanmeldelse afgivne oplysninger er ufyldestgørende, unøjagtige eller indbyrdes modstridende, er anmelderen pligtig til på forlangende at afgive PERSONLIG FORKLARING til folkeregisterføreren og for egen regning at fremskaffe de til sagens oplysning nødvendige attester m.v.

Stk. 2. Tilsvarende beføjelser haves over for den, der UNDLADER AT FORETAGE EN PÅBUDT ANMELDELSE.

BERIGTIGELSE AF TIL- OG FRAFLYTNING FOR PERSONER, DER IKKE HAR ANMELDT FLYTNING

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 30. Hvis folkeregisterføreren bliver bekendt med, at der i kommunen opholder sig personer, der burde være tilmeldt folkeregistret, eller erfarer folkeregisterføreren, at en person ikke længere er bosat under den i kommunen registrerede adresse, PÅHVILER DET FOLKEREGISTERFØREREN AF EGEN DRIFT AT SØGE FLYTNINGEN BERIGTIGET.

Stk. 2. I tilfælde af FLYTNING må den pågældendes registerforhold bringes i orden ved, at det pålægges den tilflyttede at indgive anmeldelse om flytningen.

Stk. 3. I tilfælde af FRAFLYTNING må den pågældende, om fornødent ved politiets hjælp, eftersøges. Findes den pågældende derved under en anden adresse i kommunen, må fornøden rettelse indberettes til CPR.

Stk. 4. Oplyses det, at den pågældende har taget bopæl i en anden kommune her i landet, må folkeregistret i denne kommune underrettes. Dette folkeregister må herefter foranledige flytningsanmeldelse afgivet, jfr. stk. 1 og 2. Oplyses det, at den pågældende er rejst til udlandet, forholdes der, hvis den faste bopæl her i landet er opgivet, i overensstemmelse med de almindelige regler for fraflytning til udlandet.

Stk. 5. Kan den pågældendes opholdssted trods omhyggelig eftersøgning ikke findes, indberettes den pågældende til CPR efter reglerne om forsvundne.

Stk. 6. Folkeregisterføreren er beføjet til at berigtige en flytning i folkeregistret og CPR, uanset at den pågældende nægter at medvirke hertil. I så fald skal folkeregistret underrette den pågældende om berigtigelsen og om klageadgangen i medfør af § 19 i indenrigsministeriets bekendtgørelse om folkeregistrering, samt om at sagen kan indbringes for domstolene. Tvivlstilfælde og tilfælde, hvor der er uenighed mellem to eller flere folkeregistre om sagens afgørelse, forelægges indenrigsministeriet, afdelingen for personregistrering.

VII

ANMELDELSE AF BRUG AF MELLEMNAVN

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 31. Ved siden af egentlig navneforandring kan en person efter skriftlig anmeldelse til folkeregistret anvende nedennævnte navne som mellemnavn (ved »eget efternavn« forstås det efternavn en person senest har erhvervet på anden måde end ved ægteskab)

BÆRER ANMELDEREN EGET EFTERNAVN

- kan nuværende ægtefælles eget efternavn anvendes som mellemnavn. Det er en forudsætning at ægteskabet består.

- kan et tidligere ført giftenavn anvendes som mellemnavn

BÆRER ANMELDEREN NUVÆRENDE ÆGTEFÆLLES EGET EFTERNAVN SOM GIFTENAVN

- kan eget efternavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

- kan nuværende ægtefælles mellemnavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne bærer fælles efternavn, samt at ægteskabet består.

- kan et tidligere ført giftenavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

BÆRER ANMELDEREN EN TIDLIGERE ÆGTEFÆLLES EGET EFTERNAVN SOM GIFTENAVN

- kan eget efternavn eller nuværende ægtefælles eget efternavn anvendes som mellemnavn foran giftenavnet.

Stk. 2. Fremgår et tidligere ført giftenavn ikke af folkeregistret, må anmelderen henvises til at søge dokumentation herfor hos ministerialbogsføreren i nuværende bopælssogn, vielsesmyndigheden eller statsamtet. Ønskes anvendelsen af anmelderens eget efternavn som mellemnavn påført vielsesattesten, må der rettes henvendelse til ministerialbogsføreren i nuværende bopælssogn eller vielsesmyndigheden. En anmodning om brug af mellemnavn, der er betinget af at ægteskabet består, kan imødekommes indtil datoen for skilsmisse, ægteskabets omstødelse eller ægtefællens dødsdato.

Stk. 3. De i stk. 1 omtalte anmeldelser kan kun indberettes som adresseringsnavn til CPR.

Stk. 4. Et adresseringsnavn indberettet til CPR kan fortsat anvendes, uanset senere ændring i civilstand eller ægtefælles navn.

VIII

STRAFFEBESTEMMELSER

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 32. I medfør af lov om folkeregistrering STRAFFES den, der tilsidesætter sin anmeldelses- eller oplysningspligt over for folkeregistret, eller som afgiver urigtige oplysninger til folkeregistret, med BØDE. For overtrædelser overfor et grønlandsk folkeregister idømmes advarsel eller bøde.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af anmeldelsespligten vedrørende flytninger og tilsidesættelse af de til husejere, lejere m.fl. givne pålæg om at meddele folkeregistret, hvem der flytter til eller fra de pågældendes ejendomme eller lejligheder, kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vedkommende bor eller opholder sig, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en forudsætning herfor, at sagen ikke skønnes at ville medføre højere bøde end 600 kr., og at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til, indenfor en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Ved fastsættelsen af bøden bør der tages hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og forseelsens grovhed.

Stk. 3. Tilkendegivelsen skal indeholde den pågældendes fulde navn, fødselsdato eller personnummer, adresse, en beskrivelse af de tidsmæssige og faktiske omstændigheder ved overtrædelsen samt henvisning til de(n) overtrådte bestemmelse(r) i bekendtgørelsen om folkeregistrering samt til § 11 i lov om folkeregistrering, jfr. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978.

Stk. 4. Skønnes det, at overtrædelsen vil medføre højere bøde end 600 kr., eller kan den pågældende ikke erklære sig skyldig i overtrædelsen eller ikke erklære sig rede til at betale den angivne bøde, overgives sagen til politimesteren til videre foranstaltning.

Stk. 5. Betales en for kommunalbestyrelsen vedtaget bøde ikke rettidigt, kan den inddrives ved udpantning. Inddrivelsen foretages af den kommunale pantefoged. Indgår bøden ikke, kan sagen overgives til politimesteren med anmodning om, at den pågældende indsættes til afsoning af bøden. Anmodning om indsættelse til afsoning bør kun undtagelsesvis fremsættes.

Stk. 6. Betales en for en grønlandsk kommunalbestyrelse vedtaget bøde ikke rettidigt, kan sagen overgives til politimesteren til videre foranstaltning.

Stk. 7. Bøder for overtrædelse af folkeregisterlovgivningen tilfalder kommunens kasse, såfremt de er vedtaget overfor kommunalbestyrelsen. I andre tilfælde tilfalder bøderne statskassen.

IX

IKRAFTTRÆDELSE

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

§ 33. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. juni 1986. Samtidig ophæves indenrigsministeriets cirkulære nr. 71 af 7. juni 1983, Folkeregisterinstruks.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 15. MAJ 1986

KNUD ENGGAARD

/Henrik Nielsen

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Bilag

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om folkeregistrering

(Ikrafttrådt den 1. oktober 1969)

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er for at lette registreringen af personer i de kontraherende lande blevet enige om følgende

Cirkulære (1 sp) 1986 51 Historic

Cirkulære om folkeregistrering

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

I henhold til §§ 1 og 2 i lov om folkeregistrering, jfr. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, fastsættes herved de almindelige regler for folkeregistrenes funktioner m.v. i henhold til nævnte lov

I

FOLKEREGISTRENES MEDVIRKEN VED AJOURFØRINGEN AF CPR

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →