Cirkulære om vejregler for afmærkning med vejvisningstavler (* 1)

Bilag

Liste over større seværdigheder, jfr. afsnit 4.2.9

København

Kirker (a) bykirker

Christianskirken

Frederikskirken

Grundvigskirken

Holmens Kirke

Vor Frelsers Kirke

Vor Frue Kirke (Domkirken)

Slotte og Herregårde

Amalienborg

Christiansborg (Kgl. repræsentationslokaler m.v.)

Rosenborg (Kongehusmuseum)

Parker og haveanlæg

Botanisk Have

Dyresamlinger

Zoologisk Have

Museer og samlinger i øvrigt

Hirschsprungske Samling

Kunstindustrimuseet

Københavns Bymuseum

Museet for Danmarks Frihedskamp

Nationalmuseet (hovedafdelingen)

Ny Carlsberg Glyptotek

Statens Museum for Kunst

Thorvaldsens Museum (kunstmuseum)

Tøjhusmuseet (militærhistorisk museum)

Zoologisk Museum

Diverse

Tivoli

Københavns amt

Dyresamlinger

Danmarks Akvarium, Charlottenlund

Museer og samlinger i øvrigt

Frilandsmuseet, Sorgenfri

Nationalmuseets Brede-afdeling

Ordrupgårdsamlingen, Ordrup

Naturseværdigheder

Jægersborg Dyrehave

Diverse

Dyrehavsbakken

Frederiksborg amt

Slotte og Herregårde

Fredensborg (slotsinteriører, kirke og park)

Frederiksborg (nationalhistorisk Museum,

slotskirke og park)

Jægerspris (Fr.VII og grevinde Danners

mindestuer samt park)

Kronborg (slotsinteriører, handels- og søfartsmuseum, kirke)

Selsø (herregårdsmuseum)

Museer og samlinger i øvrigt

Danmarks Tekniske Museum, Helsingør

Louisiana (kunstcenter), Humlebæk

Jagt- og Skovbrugsmuseet, Hørsholm

Willumsen Museum, Frederikssund

Diverse

Vor Frue Kloster, Helsingør

Karmeliterklostret, Helsingør

Roskilde amt

Kirker (a) bykirker

Roskilde Domkirke

Sct. Nikolaj Kirke, Køge

Parker og haveanlæg

Ledreborg (slotsinteriører, kirke og park)

Vallø

Museer og samlinger i øvrigt

Oldtidsbyen, Lejre

Vikingeskibshallen, Roskilde

Vestsjællands amt

Kirker

a) Bykirker: Kalundborg Kirke

Skt. Bendt Kirke, Ringsted

b) Landsbykirker: Bjernede Kirke (rundkirke)

Fjenneslev Kirke

Højby Kirke

Mørkøv Kirke

Tuse Kirke

Tveje Merløse Kirke

Parker og haveanlæg

Gisselfeld Have

Lerchenborg (H. C. Andersen Mindestuer og park)

Oldtidsminder

Trelleborg (vikingeborg)

Museer og samlinger i øvrigt

Anneberg Samlingerne

Skjoldenæsholm (Sporvejsmuseum)

Diverse

Sorø Akademi (klosterkirke, museum og park)

Storstrøms amt

Kirker

a) Bykirker: Maribo Domkirke

(b) Landsbykirker: Elmelunde Kirke

Fanefjord Kirke

Keldby Kirke

Kongsted Kirke

Tirsted Kirke

Slotte og Herregårde

Gavnø (slotsinteriører, kirke og park)

Liselund (interiørmuseum og park)

Pederstrup (interiørmuseum, Reventlow Museum)

Ålholm (slotsinteriører)

Dyresamlinger

Knuthenborg Safaripark, Bandholm

Museer og samlinger i øvrigt

Ålholm Automobilmuseum ved Nysted

Vognsamlingen på Sparresholm

Naturseværdigheder

Møns Klint

Stevns Klint

Diverse

Herlufsholm (kirke og anlæg)

Bornholms amt

Kirker (b) landsbykirker

Nylars Kirke (rundkirke)

Ols Kirke (rundkirke)

Østerlars Kirke (rundkirke)

Ruiner

Hammershus (borgruin)

Naturseværdigheder

Helligdommen

Randkløve Skår

Paradisbakkerne

Fyns amt

Kirker

a) Bykirker: Skt. Knuds Kirke (domkirken), Odense

b) Landsbykirker: Horne Kirke (rundkirke)

Slotte og Herregårde

Nyborg Slot (borginteriører)

Valdemars Slot (slotsinteriører, orlogsmuseum)

Parker og haveanlæg

Egeskov Slotspark (park med veteranmuseum)

Museer og samlinger i øvrigt

Den fynske landsby (frilandsmuseum),

Odense

DSB Jernbanemuseum, Odense

Fyns Stiftsmuseum, Odense

Fåborg Museum

H. C. Andersens Hus, Odense

Sønderjyllands amt

Kirker (a) bykirker

Haderslev Domkirke

Kristkirken, Tønder

Løgumkloster Kirke

Slotte og Herregårde

Gråsten (kirke og park)

Sønderborg (slotsinteriører, kirke, museum)

Museer og samlinger i øvrigt

Tønder Museum

Frøslevlejrens museum

Diverse

Dybbøl Banke med mølle og mindepark

Hærvejen (Immervad Bro)

Christiansfeld (sammenhængende bymiljø)

Møgeltønder (sammenhængende bymiljø)

Tønder (sammenhængende bymiljø)

Ribe amt

Kirker

a) Bykirker: Ribe Domkirke

b) Landsbykirker: Ål Kirke

Museer og samlinger i øvrigt

Fiskeri- søfartsmuseet (med Nordsøakvariet), Esbjerg

Kunstpavillonen, Esbjerg

Naturseværdigheder

Skallingen

Vadehavet

Diverse

Legoland

Ribe (sammenhængende bymiljø)

Sct. Catharinæ Kloster, Ribe

Varde Miniby

Vejle amt

Kirker

a) Bykirker: Klosterkirken, Horsens

b) Landsbykirker: Nørup Kirke

Slotte og Herregårde

Koldinghus (slotsinteriører, museum)

Parker og haveanlæg

Kolding Geografiske Have

Oldtidsminder

Jelling Høje (gravhøje, runestene, museum, kirke)

Dyresamlinger

Løvepark (safariland, Givskud

Naturseværdigheder

Grejsdal (afmærkning fra Vejle og nordpå og fra vejen nær Husby ned til hovedvejen)

Diverse

Ejer Bavnehøj

Ringkøbing amt

Kirker (b) landsbykirker

Sahl Kirke

Slotte og Herregårde

Nørre Vosborg

Museer og samlinger i øvrigt

Hjerl Hede Frilandsmuseum

Kunstmuseerne, Herning

Naturseværdigheder

Søby Brunkulsleje

Århus amt

Kirker

a) Bykirker: Århus Domkirke

b) Landsbykirker: Estruplund Kirke

Hørning Kirke

Slotte og Herregårde

Clausholm (slotsinteriører, kirke og park)

Gammel Estrup (herregårdsmuseum og landbrugsmuseum)

Rosenholm (slotsinteriører)

Museer og samlinger i øvrigt

Den Gamle By (købstadsmuseum), Århus

Forhistorisk Museum Moesgård

Jysk Automobilmuseum, Gern

Naturhistorisk Museum, Århus

Randers Museer (kulturhistorisk museum og kunstmuseum)

Silkeborg Kunstmuseum

Silkeborg Museum

Århus Kunstmuseum

Naturseværdigheder

Mols Bjerge

Vrads Sande

Diverse

Djurs Sommerland

Viborg amt

Kirker

a) Bykirker: Viborg Domkirke

b) Landsbykirker: Vestervig Kirke

Slotte og Herregårde

Spøttrup (borginteriører og park)

Parker og haveanlæg

Jesperhus Blomsterpark

Den jyske Rosenpark, Aalestrup

Oldtidsminder

Oldtidskirkegården, Ydby Hede

Naturseværdigheder

Dollerup Bakker

Hanklit

Hansted reservatet

Kongehus Mindepark

Diverse

Daugbjerg Kalkgruber

Mønsted Kalkminer

Nordjyllands amt

Kirker

a) Bykirker: Sct. Budolfi Kirke

(Domkirke), Ålborg

Sct. Marie Kirke, Sæby

b) Landsbykirker: Jetsmark Kirke

Saltum Kirke

Skarpsalling Kirke

Sulsted Kirke

Slotte og Herregårde

Børglum Kloster (kirke og kældermuseum)

Voergård (slotsinteriører)

Oldtidsminder

Fyrkat (vikingeborg)

Lindholm Høje (vikingegravplads)

Borremosen (tilflugtslandsby fra jernalderen)

Dyresamlinger

Zoologisk Have, Ålborg

Museer og samlinger i øvrigt

Nordjyllands Kunstmuseum, Ålborg

Nordsømuseet, Hirtshals

Skagens Museum

Tingbæk Kalkminer (skulpturmuseum)

Vendsyssels Historiske Museum, Hjørring

Naturseværdigheder

Rebild Bakker

Rubjerg Knude

Råbjerg Mile

Skagens Gren

Diverse

Pårup Sommerland

Cirkulære om vejregler for afmærkning med vejvisningstavler (* 1)

1. Indledning

Hermed udsendes vejregler for afmærkning med vejvisningstavler. Vejreglerne er udarbejdet i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985) og i samarbejde med justitsministeriet i medfør af færdselslovens § 95, stk. 4.

Reglerne i afsnit 4.2 om servicevejvisning træder i stedet for ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 28. august 1975 om vejvisning til seværdigheder, serviceanlæg og private virksomheder og om informationstavler, som hermed ophæves.

Vejreglerne, der er udarbejdet af vejregeludvalget, indeholder 1) generelle regler om vejvisning, 2) regler for den vejvisning, der alene gælder for de almindelige veje, 3) regler om vejvisningstavler fælles for alle veje (rutenumre og servicevejvisning).

Vejregler for den vejvisning, der alene gælder for motorveje samt vejvisning for særlige trafikanter og for stivejvisning, vil senere blive udsendt.

Reglerne uddyber justitsministeriets bekendtgørelse om vejafmærkning af 22. april 1977 og udfylder justitsministeriets cirkulære af 14. oktober 1977 om vejafmærkning, der ikke medtager bestemmelser om vejvisning.

For overskuelighedens skyld medtager vejreglernes teksthæfte afsnit fra nævnte bekendtgørelse. Vejreglerne er i øvrigt opdelt i et teksthæfte og i et tegningsbilag. I det omfang, der i dette cirkulære omtales tekniske bestemmelser, der skal følges, er der henvist til omtalte tegningsbilag.

Der er ved reglernes udarbejdelse lagt vægt på, at reglerne skal danne grundlag for ensartet, letfattelig og logisk vejvisning motiveret i såvel færdselsmæssige som servicemæssige hensyn. Vejreglerne indeholder derfor bestemmelser, der er bindende for vejbestyrelserne. De bindende regler kan kun fraviges efter forud indhentet tilladelse fra ministeriet for offentlige arbejder. Ansøgning herom bør ledsages af en udtalelse fra politiet, hvis fravigelsen kan have færdselsmæssig betydning.

Vejreglerne indeholder endvidere retningslinier og vejledninger. Disse bestemmelser kan fraviges af vejbestyrelsen.

Yderligere eksemplarer af vejreglerne med tegningsbilag kan fås ved henvendelse til vejdirektoratet, Havnegade 27, Postboks 2169, 1016 København K. Telefon (01) 11 33 38.

Følgende regler er bindende for vejbestyrelserne

2. Generelle bestemmelser

2.1 Vejvisningsmål

2.1.1 Vejvisningen skal være kontinuert, dvs. at vejvisningsmål, der en gang er vist på en tavle, skal vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået.

2.1.2 Et vejvisningsmål, der er angivet på vejviser (F 11 - F 18) - eller portaltavle, hvor denne erstatter vejvisere - i et kryds, skal gentages i alle efterfølgende kryds, hvor der opsættes vejvisere. Dette kan dog fraviges, når vejvisere i den pågældende retning er opsat således, at de ikke kan ses af trafikanter, der kører i denne retning. Der henvises til vejreglernes tegningsbilag, afsnit 0.2, side 10-11, fig. 2.

2.1.3 Hvis der forud for et kryds er opsat orienteringstavle, skal vejvisningen på vejvisere i krydset omfatte de samme vejvisningsmål som orienteringstavlen, såfremt vejviserne kan ses af trafikanter, der har passeret orienteringstavlen.

2.1.4 Vejvisningen i et kryds skal være entydig. Der må således ikke i et kryds vejvises til samme mål ad to retninger, medmindre det af vejvisningen fremgår, at de to vejvisninger henvender sig til forskellige trafikanter.

2.2 Skrifttyper m.v.

2.2.1 Tekst på tavlerne udføres med en af de i tegningsbilaget, afsnit 0.3, side 16-17, fig. 1 og 2, viste skrifttyper.

Dansk Vejtavleskrift, positiv skrifttype, anvendes til mørk tekst på lys bund.

Dansk Vejtavleskrift, negativ skrifttype, anvendes til lys tekst på mørk bund.

Der anvendes skriftstørrelser (versalhøjder) som angivet i tegningsbilag, afsnit 0.3, side 18-21, fig. 3.

2.2.2 På de forskellige vejvisningstavler anvendes de pile, der er vist i tegningsbilaget, afsnit 0.3, side 36-47, fig. 7. Pilenes størrelse er afpasset efter versalhøjden for den skrift, der anvendes på tavlen.

2.4 Midlertidig vejvisning

2.4.1 Hvor der etableres midlertidig vejvisning, der henviser trafikanterne til at følge en anden vej end den sædvanlige til et mål, f.eks. i forbindelse med vejarbejde eller midlertidige trafikomlægninger, anvendes vejvisning med gul, kraftigt retroreflekterende (type 4) bund og sort, diffust reflekterende (type 2) tekst og ramme. Sådan vejvisning kan bestå af pilvejvisere eller tabelvejvisere, diagram- eller tabelorienteringstavler, portalorienteringstavler eller et felt i en af disse tavler, se tegningsbilaget, afsnit 0.3, side 49-51, fig. 8 og 9.

Rutenumre eller færdselstavler i midlertidige vejvisningstavler bevarer deres farve uændret.

3. Bestemmelser for vejvisning, der alene anvendes på almindelige veje (dvs. veje, der ikke er motorveje)

3.1 Vejvisere

Pilvejvisere

3.1.1 Pilvejvisere F 11 med hvid bund, rød tekst og rød ramme vejviser til geografiske mål samt til terminaler (havne, lufthavne o.lign.).

Pilvejvisere F 12 med grøn bund, hvid tekst, hvidt motorvejssymbol og hvid ramme vejviser til de nævnte mål, når dette forudsætter kørsel ad motorvej.

Pilvejvisere F 13 med hvid bund, blå tekst og blå ramme vejviser til seværdigheder, serviceanlæg o.lign. (servicevejvisning).

Pilvejvisere med gul bund, sort tekst og sort ramme anvendes til midlertidig omkørselsvejvisning og kan erstatte både geografisk vejvisning og servicevejvisning.

3.1.2 Hvor pilvejvisere kan genere oversigt i kryds, må højde til overkant af vejviser, inklusive galge, ikke overstige 0,9 m.

Pilvejvisere placeret over fortov skal være mindst 2,2 m over fortovet målt til underkant af tavle. Over cykelsti skal målet være mindst 2,3 m.

På veje med cykelsti skal afstand fra cykelstikant til pilvejviserens nærmeste punkt være mindst 0,3 m.

3.1.3 Pilvejvisere udføres med retroreflekterende eller diffust reflekterende overflader som angivet i omstående skema

Tavleoverfladernes reflektionsegenskaber inddeles i følgende typer

Type 1: Diffust transmitterende (indefra belyste tavler). Type 2: Diffust reflekterende (ureflekterende). Type 3: Almindeligt retroreflekterende (eng. grade eller lignende). Type 4: Kraftigt retroreflekterende (high intensity eller lignende).

Frakørselsvejvisere

3.1.4 Frakørselsvejvisere F 16 anvendes på det almindelige vejnet, hvor der til den krydsende eller afgrenende vej er en frakørsel med decelerationsbane, således at trafikanten kan køre fra uden væsentlig nedsættelse af hastigheden.

Frakørselsvejvisere anvendes ikke, hvor der kun er etableret almindelig svingbane.

3.1.5 Frakørselsvejvisere placeres umiddelbart ved frakørslens kilespids, hvor trafikanten kan begynde at trække ud i frakørselsbanen.

Højde fra kørebanekant til underkant af frakørselsvejviser skal være mindst 1,25 m.

Tabelvejvisere

3.1.6 Tabelvejvisere F 18 er vejvisere, hvor vejvisningsmålene for hver vej for sig er anført i et afgrænset felt. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, anføres i særskilt felt med grøn bundfarve.

Felt med vejvisning ligeud placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i feltet.

Felt med vejvisning til venstre placeres i midten, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i feltet.

Felt med vejvisning til højre placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i feltet.

3.1.7 Skal der for en vejvisningsretning anvendes mere end en farvekombination, anvendes et særskilt felt for hver kombination. Hvor vejvisningen ad motorvej kun omfatter angivelse af et rutenummer - uden angivelse af vejvist lokalitet - kan rutenummeret plus motorvejssymbol dog udføres som et grønt delfelt anbragt i det rød/ hvide hovedfelt for den pågældende retning.

3.1.8 Tabelvejvisere opstilles umiddelbart før eller i vejkryds. I kryds, hvor de indmundende veje på hver side af den gennemgående vej er forskudt for hinanden mere end bredden af kørebanen, må tabelvejvisere ikke anvendes.

Rutenumre og færdselstavler placeres foran vejvisningsmålet. Afstande angives efter vejvisningsmålet.

3.1.9 Højde over kørebanekant til underkant af tabelvejviser skal være mindst 1,25 m. Hvor tabelvejvisere er anbragt over fortov, skal højde til underkant være mindst 2,2 m, over cykelsti mindst 2,3 m.

3.1.10 Anden afmærkning på vejvisere.

På vejvisere anvendes kun følgende færdselstavler

E 42 »Motorvej« (symbol på grøn bund),

E 43 »Motortrafikvej«,

E 63 »Parkering«.

Vedrørende servicetavler på vejvisere henvises til pkt. 4.2.4.

3.2 Orienteringstavler

Portalorienteringstavler

3.2.1 Portalorienteringstavler (G 11) ophænges over kørebanen foran vejkyds og vejviser normalt for de enkelte vognbaner.

Trafikantens kørsel lige igennem krydset vises ved opadrettede pile, medens svingning vises ved knækkede pile. Ligeud-pile placeres ved siden af eller under vejvisningsmålene, medens svingpile placeres ved siden af målene, normalt nærmest ligeud-banerne.

3.2.2 Alle retroreflekterende flader udføres med refleksmateriale type 4, se pkt. 3.1.3. Dette gælder også rutenumre og eventuelle færdselstavler og servicetavler.

Diagramorienteringstavler

3.2.3 Ved kryds uden for tættere bebyggede områder opsættes diagramorienteringstavler (G 14) normalt mellem 150 m og 250 m før vejkryds. Fraviges denne afstand, skal afstanden anføres med sorte tal nederst på tavlen eller eventuelt på en undertavle og skal for afstande større end 250 m angives som et multiplum af 50 m og for afstande mindre end 150 m som et multiplum af 25 m.

Afstanden må dog ikke være mindre end 75 m.

Såfremt der undtagelsesvis opsættes flere diagramorienteringstavler, skal afstanden til krydset angives på alle tavlerne, men herudover skal disse være identiske.

3.2.4 Diagramorienteringstavler opsættes i vejens højre side. Tavlerne opsættes mindst 1,00 m over kørebanekant. Over cykelsti skal højden til tavleunderkant være mindst 2,3 m, og over gangsti mindst 2,2 m. Afstand fra cykelstikant til nærmeste stander skal være mindst 0,3 m. Anbringes tavler langs cykelsti eller gangsti i lavere højde end nævnt ovenfor, skal afstand fra stikant til tavle være mindst 0,3 m.

3.2.5 Diagramorienteringstavler udføres med hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) bund, rød diffust reflekterende (type 2, se 3.1.3) tekst og diagram og rød retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) ramme. Vejvisningsmål, der forudsætter kørsel ad motorvej, udføres dog med hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) tekst på grøn (type 3, se 3.1.3) retroreflekterende bund.

Rutenumre på orienteringstavlerne er kraftigt retroreflekterende (type 4, se 3.1.3). Øvrige reflekterende dele af tavlerne er almindeligt retroreflekterende (type 3, se 3.1.3).

Tabelorienteringstavler

3.2.6 På tabelorienteringstavler (G 18) anføres vejvisningsmålene for hver vej for sig i et afgrænset felt. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, anføres i særsskilt felt med grøn bundfarve.

Felt med vejvisning ligeud placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i feltet.

Felt med vejvisning til venstre placeres i midten, og svingningen vises ved en knækket pil til venstre i feltet.

Felt med vejvisning til højre placeres nederst, og svingningen vises ved en knækket pil til højre i feltet.

3.2.7 Tabelorienteringstavler må ikke anvendes før forsatte kryds.

3.2.8 Tabelorienteringstavler udføres med hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) bund, rød diffust reflekterende (type 2, se 3.1.3) tekst og pile og rød retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) ramme. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, angives i særskilt felt med grøn retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) og hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) tekst, pil og ramme. Hvor vejvisningen kun omfatter angivelse af et rutenummer - uden angivelse af en vejvist lokalitet kan rutenummeret plus motorvejssymbol dog udføres som et grønt delfelt anbragt i det hvid/ røde hovedfelt for den pågældende retning.

Anden afmærkning på orienteringstavler

3.2.9 Advarselstavler (A-tavler), vigepligtstavler (B-tavler), påbudstavler (D-tavler) samt forbudstavlerne C 51-C 69 anbringes aldrig på orienteringstavler.

På portaltavler må kun anvendes: C 21-C 26, C 31-C 43, C 91, C 92, E 42, E 43, E 63, M 11-M 14, M 52, M 57.

På diagramorienterings- og vognbaneorienteringstavler må kun anvendes: C 19, C 21-C 26, C 31-C 43, C 91, C 92, E 18, E 22, E 42, E 43, E 63, M 11-M 14, M 52, M 57.

Der må ikke vises færdselstavler på tabelorienteringstavler bortset fra E 42 »Motorvej«, E 43 »Motortrafikvej« og E 63 »Parkering« samt M-tavler som på diagramorienteringstavler.

3.3 Afstands- og stedtavler

Afstandstavler

3.3.1 Afstandstavler (H 41) opsættes især efter vigtigere vejkryds. Er vejen en del af det nummererede vejnet, anføres rutenummeret (rutenumrene) øverst på tavlen og derunder lokaliteter og afstande til disse. Lokaliteterne anføres fra neden og opefter i den rækkefølge, man ved kørsel på ruten møder dem eller møder de veje, lokaliteterne ligger ved. Afstanden fra tavlens opstillingssted til målene anføres i hele km til højre for disse.

3.3.2 Afstandstavler opsættes normalt som selvstændige tavler i vejens højre side, men kan, når de udføres på bagsiden af orienteringstavler, placeres i vejens venstre side.

Tavlerne skal opsættes mindst 2,3 m over cykelsti eller mindst 2,2 m over fortov eller gangsti. Uden for tættere bebygget område skal afstanden fra galgens ben til cykelstikanten være mindst 0,3 m.

3.3.3 Afstandstavler udføres med blå retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) bund, hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) tekst og hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) kant.

Tekst og kilometerangivelse udføres med samme skriftstørrelse. Der anvendes tabellarisk opstilling af tallene.

Delte afstandstavler

3.3.4 Delte afstandstavler (H 42) kan opsættes som sidste afstandstavle foran et vejkryds. Er tavlen opstillet på en rutenummereret vej, anføres rutenummeret øverst i tavlens øverste felt. Tavlen udføres som en afstandstavle (H 41), men således, at de lokaliteter, der nås ved at køre ad den krydsende eller afgrenende vej, anføres i et felt nederst på tavlen, adskilt fra de øvrige.

Rutenumre, der først har virkning fra krydset og videre frem, anføres som henvisende numre (i punkteret ramme) øverst i de respektive felter.

Stedtavler

3.3.5 På stedtavler angives navnet på den lokalitet, tavlen skal oplyse om.

Stedtavler placeres i vejens højre side umiddelbart før den lokalitet, tavlen skal informere om.

Stedtavler har blå retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) bund og hvid retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) tekst og ramme.

Stedtavlers bagside må ikke udnyttes som afstandstavle.

Amts- og kommunegrænsetavler

3.3.6 Amts- og kommunegrænsetavler placeres ved den pågældende grænse.

3.3.7 Amts- og kommunegrænsetavler er rektangulære. Højde eller bredde må ikke overstige 1,25 m, og arealet må ikke overstige 1,0 m2.

Bogstavhøjden må ikke overstige 170 mm.

Amts- og kommunegrænsetavler har blå diffust reflekterende (type 2, se. 3.1.3) bund og hvid, diffust reflekterende (type 2, se 3.1.3) tekst og ramme. Amts- og kommunevåben udføres i de respektive farver.

4. Vejvisningstavler fælles for alle veje (rutenumre, servicetavler)

4.1 Rutenumre

4.1.1 Der anvendes følgende rutenumre

L 41: rutenummer for Europavej, udformet med grøn bund og hvidt nummer.

L 42: rutenummer for primære ruter, udformet med gul bund og sort nummer.

L 43: rutenummer for sekundære ruter, udformet med hvid bund og sort nummer.

4.1.2 Rutenummer anføres på vejvisere normalt i forbindelse med fjernmålet, se i øvrigt under omtalen af de enkelte vejvisertyper.

4.1.3 Rutenummeret anføres i fuldt optrukken ramme, hvis vejen, på hvilken vejviseren står, er en del af den pågældende rute.

Rutenummeret anføres i punkteret ramme - henvisende rutenummer hvis vejen, på hvilken vejviseren står, fører hen til den pågældende rute. Dog anvendes fuldt optrukken ramme på veje, der fører hen til ruten, hvis sådanne veje er så korte, at de har karakter af tilkørsel eller rampe.

4.1.4 På nummererede ruter anvendes vejens rutenummer(-re) på

- Pilvejvisere (anbragt i vejviserens rod).

- Frakørselsvejvisere (anbragt i øverste del af tavlen eller foran vejvisningsmålet).

- Tabelvejvisere (anbragt foran vejvisningsmålet.

- Portaltavler (i øverste del af tavlen og i visse tilfælde foran vejvisningsmålet).

- Diagramorienteringstavler (ved den pågældende spids af diagrammet eller ved vejvisningsmålet).

- Vognbaneorienteringstavler (ved den pågældende spids af diagrammet).

- Tabelorienteringstavler (foran vejvisningsmålet).

- Afstandstavler (i øverste del af tavlen eller på det pågældende felt).

- Frakørselsvejvisere på motorvej (i øverste del af tavlen eller foran vejvisningsmålet).

- Forvarslingstavler på motorvej (foran vejvisningsmålet).

- Rutevejvisere (i vejviserens rod).

- Særlige tabelvejvisere, se tegningsbilag, afsnit 1.1, side 109, fig. 13.

- Som selvstændig tavle, f.eks. i forbindelse med B 16-tavle.

4.1.5 Rutenumre anvendes i følgende størrelser, afhængig af den anvendte skriftstørrelse (mål i mm).

4.1.6 Fritstående rutenumre har bred ramme.

Rutenumre, placeret på lys baggrund, har samme ramme, E-numre dog smal ramme.

E-numre har grøn retroreflekterende (type 4, se 3.1.3) bund og hvide retroreflekterende (type 4, se 3.1.3) tal og ramme.

Primære numre har gul retroreflekterende (type 4, se 3.1.3) bund og sorte, diffust reflekterende (type 2, se 3.1.3) tal og ramme.

Sekundære numre har hvid retroreflekterende (type 4, se 3.1.3) bund og sorte, diffust retroreflekterende (type 2, se 3.1.3) tal og ramme.

4.2 Servicevejvisning (* 1)

4.2.1 Servicetavlerne (M 11, M 12, M 13, M 14, M 21, M 22, M 23, M 24, M 31, M 32, M 34, M 35, M 41, M 42, M 43, M 45, M 46, M 51, M 52, M 57 og M 61) er rektangulære med blå rand og hvidt midterfelt med sort symbol, tavle M 21, nødhjælpspost, har dog rødt symbol.

Servicetavler kan anvendes selvstændigt, og symbolerne kan i visse tilfælde anvendes på vejvisere og orienteringstavler, eventuelt med flere symboler på samme tavle.

De i det følgende angivne veje, hvorfra servicevejvisning kan ske, angiver begyndelsespunktet (fjerneste punkt) for vejvisning til målet. Vejvisningen skal fra begyndelsespunktet fortsætte efter de for vejvisning gældende generelle retningslinier frem til vejvisningsmålet.

4.2.2 På motorvej må der kun vejvises til serviceanlæg (moteller, restauranter, tankanlæg, parkerings- og rastepladser, campingpladser og lignende), der er beliggende i direkte tilknytning til motorvejen, eller af vejbestyrelsen er godkendt som særligt for motorvejstrafikanter beregnet anlæg.

4.2.3 Servicevejvisning med pilvejvisere eller tabelvejvisere må kun ske til nedenstående mål

- Seværdigheder.

- Terminaler (lufthavne, havne, færgeoverfarter og lignende).

- Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, idrætsanlæg, større udstillings- og messeområder, naturparker, fritidsområder og lignende).

- Kirker.

- Offentlige kontorer og servicefunktioner.

- Turistbureauer, godkendt af kommunale myndigheder.

- Industriområder.

- Større private virksomheder.

4.2.4 I vejviseren angives vejvisningsmålets navn og i vejviserens rod angives eventuelt servicesymbol (M 11, M 12, M 13, M 14, M 51, M 52) for vejvisningsmålet.

På pilvejvisere anføres en eventuel servicetavle altid i roden af vejviseren. Er der på vejviseren også et rutenummer, placeres dette dog nærmest roden. På tabelvejvisere og frakørselsvejvisere anføres en servicetavle, der har tilknytning til et navn, foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

4.2.5 Til nedennævnte mål må kun vejvises med servicetavler eller med en række servicesymboler samlet i en hvid/ blå rutevejviser

- Hoteller, kroer, moteller.

- Restauranter.

- Cafeterier.

- Campingpladser.

- Vandrerhjem.

- Rastepladser.

- Benzintankanlæg.

- Bilreparationsværksteder.

- Nødhjælpsposter.

- Telefoner.

- WC.

4.2.6 Firmanavne, bomærker, reklamer eller lignende må ikke anføres i forbindelse med servicevejvisning.

4.2.7 Servicetavler, der opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandstavler under midterfeltet. Sådan forvarsling må kun opsættes, når dette er nødvendigt af hensyn til færdselssikkerheden.

Servicevejvisnings størrelse og udformning

4.2.8 Servicetavler, anvendt som selvstændige tavler, har det i vejreglens tegningsbilag, afsnit 2.2, side 194-199, fig. 1, viste udseende og de i fig. 3, side 201, viste størrelser. Overstørrelse anvendes kun på motorveje.

Servicetavler udføres, uanset om de anvendes som selvstændige tavler eller indgår i vejvisere eller orienteringstavler, med blå retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) rand, hvidt retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) midterfelt og diffust retroreflekterende (type 2, se 3.1.3) symbol - M 21 dog med rødt retroreflekterende (type 3, se 3.1.3) symbol.

På tavler med blå eller grøn bund udføres servicetavlerne uden blå rand, og det hvide midterfelt udføres i størrelse, svarende til normalstørrelsen, inklusive den blå rand.

Specielle regler for servicevejvisning til enkelte mål

Seværdigheder

4.2.9 Vejvisning med symbol M 52, seværdighed, må kun anvendes efter samråd med vedkommende turistorganisation.

Til større seværdigheder kan der uden for tættere bebyggede områder vejvises fra nærmeste rutenummererede vej. Inden for tættere bebyggede områder kan der vejvises fra nærmeste ringvej eller større udfaldsvej.

Der er i samarbejde med Danmarks Turistråd og F.D.M. udarbejdet en liste over større seværdigheder. Listen er medtaget som bilag til cirkulæret.

Til andre (mindre) seværdigheder uden for tættere bebygget område kan der vejvises fra den nærmeste af følgende

- Hovedlandevej.

- Landevej.

- Kommunevej, der på Geodætisk Instituts kort i målestok 1:500.000 er angivet med gult.

- En vejvist lokalitet, afmærket med E 55 »Tættere bebygget område«, som det vil være naturligt, at trafikanten passerer på vej til seværdigheden.

Offentlige kontorer, servicefunktioner og industriområder

4.2.10 Uden for tættere bebygget område kan der tillades vejvisning fra nærmeste offentlige vej, der er angivet på Geodætisk Instituts kort i målestok 1:500.000.

Inden for tættere bebygget område kan der tillades vejvisning ved indkørslen til vejvisningsmålet eller fra nærmeste større gade.

Almene institutioner og anlæg

4.2.11 Vejvisning til almene institutioner og anlæg som f.eks. hospitaler, skoler, større idrætsanlæg, større messe- og udstillingsområder, naturparker og fritidsområder sker kun med hvid/ blå vejvisere.

Større virksomhed

4.2.12 Når der gives tilladelse til vejvisning til større private virksomheder anvendes hvid/ blå vejvisere, og vejvisning udføres efter samme regler som angivet for vejvisning til offentlige kontorer og servicefunktioner.

Telefon

4.2.13 Tavle M 22 anvendes uden for tættere bebygget område til at angive telefon, der er offentlig tilgængelig hele døgnet.

Nødtelefoner, der er opstillet ved motorveje eller motortrafikveje, afmærkes ikke med tavle M 22, da der på kantpælene er anbragt pile, der viser til nærmeste nødtelefon.

Bilreparation

4.2.14 Tavle M 23 anvendes kun i områder, hvor værksteder er sjældne, og kun ved indkørsel til værksteder der er vanskelige at observere fra den vej, tavlen opsættes ved.

Benzintank

4.2.15 Tavle M 24 må kun anvendes, hvor det pågældende tankanlæg ikke er beliggende i tilknytning til tættere bebygget område og ikke er umiddelbart synlig fra den vej, skiltet opsættes ved.

På motorvej anvendes tavlen kun i forbindelse med benzintankanlæg, anlagt i tilknytning til motorvejen eller godkendt af vejbestyrelsen som særlig for motorvejstrafikanter beregnet anlæg.

Campingplads

4.2.16 Tavle M 31 anvendes kun i forbindelse med campingplads, godkendt i henhold til de af miljøministeriet fastsatte bestemmelser.

Til campingplads uden for tættere bebygget område kan der vejvises fra den nærmeste af følgende

- Hovedlandevej.

- Landevej.

- Kommunevej, der på Geodætisk Instituts kort i målestok: 1:500.000 er angivet med gult.

- En vejvist lokalitet, afmærket med E 55 »Tættere bebygget område«, som det vil være naturligt, at trafikanten passerer på vej til campingpladsen.

Badestrand

4.2.17 Tavle M 35 anvendes kun i forbindelse med offentligt tilgængelige badesteder.

Vandrerhjem

4.2.18 Tavle M 41 anvendes kun i forbindelse med vandrerhjem, optaget i Herbergsringens fortegnelse.

Hotel, kro, motel

4.2.19 Tavle M 42 må kun anvendes i forbindelse med hotel, motel eller kro, der har næringsbrev til overnatning i henhold til restaurationslovens § 5, jfr. § 1, stk. 1, nr. 2.

Til hotel, motel eller kro uden for tættere bebygget område kan der kun vejvises fra den nærmeste af følgende veje

- Hovedlandevej.

- Landevej.

- Kommunevej, der på Geodætisk Instituts kort i målestok 1:500.000 er angivet med gult.

På motorvej anvendes tavlen kun i forbindelse med hoteller, anlagt i tilknytning til motorvejen, eller af vejbestyrelsen godkendt som særligt for motorvejstrafikanter beregnet anlæg.

Restaurant

4.2.20 Tavle M 43 anvendes kun ved restaurant, hvor der er servering af de daglige hovedmåltider.

Cafeteria, forfriskninger m.m.

4.2.21 Tavle M 45 anvendes til at angive, at der er servering af enklere måltider, f.eks. morgenmad, kaffe, te og smørrebrød.

Tavlen opsættes ikke, hvis stedet i forvejen er afmærket med tavle M 42 eller M 43.

WC

4.2.22 Tavle M 46 anvendes til at angive toilet eller tørkloset.

Information

4.2.23 Tavle M 61 opsættes ved parkeringspladser, rastepladser eller lignende steder for at angive, at der på pladsen findes informationstavle.

5. Ikrafttræden

Cirkulæret træder i kraft 1. juni 1986.

Eksisterende vejvisning skal med hensyn til system, typer og design bringes i overensstemmelse med nærværende cirkulære senest 1. juni 1996.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 6. maj 1986

ARNE MELCHIOR

/Leif Jensen

(* 1) Afsnit 4.2 er ophævet med O CIR nr. 56 af 05/04/1991