Cirkulære om udgang til indsatte.(* 1)

§ 1. Lederne af de åbne anstalter kan tillade udgang til indsatte, der udstår frihedsstraf i under 8 år, efter reglerne i afsnit II-VI.

Stk. 2. For indsatte, der udstår fængsel i 8 år eller derover, eller er anbragt i forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang af direktoratet. Institutionens leder kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31.

§ 2. Lederne af de lukkede anstalter kan tillade udgang til indsatte, der udstår frihedsstraf i under 8 år, efter reglerne i afsnit II-VI.

Stk. 2. For indsatte, der udstår fængsel i 8 år år eller derover, eller er anbragt i forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang på fællesmøder mellem direktoratet og anstalten. Institutionens leder kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 1.

Cirkulære om bekendtgørelse om indsamlinger fra erhvervsvirksomheder

Indsamlinger med henblik på genanvendelse indgår pr. 1. januar 1987 efter ændring af miljøbeskyttelseslovens § 62 a, stk. 3 (lov nr. 329 af 4. juni 1986) som en del af det samlede affaldssystem. Det betyder, at sådanne indsamlingsordninger sidestilles med de øvrige affaldsordninger, som kommunalbestyrelserne varetager.

Bekendtgørelsen giver kommunalbestyrelserne mulighed for at iværksætte indsamlingsordninger for alle typer affald med henblik på genanvendelse.

Ved tilrettelæggelsen af indsamlingsordninger efter bekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen indpasse disse i det samlede affaldsbortskaffelsessystem.

Indsamlingerne skal foretages regelmæssigt. Det er næppe muligt generelt at fastlægge indsamlingsfrekvensen. Der skal her tages hensyn til de tilknyttede virksomheder, der har pligt til at benytte den kommunale ordning. Det er vigtigt, at virksomhederne ikke påføres urimelige gener og omkostninger ved at skulle opbevare frasorterede fraktioner i længere tid.

Indsamlingsordninger skal ikke nødvendigvis forestås af kommunen selv. Miljøstyrelsen er af den opfattelse, at der kan samarbejdes med den private genvindingsbranche, idet een eller flere indsamlingsordninger kan overlades til dertil egnede private virksomheder, f.eks. efter en af kommunen foranstaltet licitation. Dette kan specielt være hensigtsmæssigt, hvis der er en langvarig tradition for indsamling og afsætning til genvindingsbranchen, eller såfremt der i kommunen allerede er velfungerende private genvindingsindustrier.

De pågældende indsamlingsordninger foretages på kommunens ansvar og i overensstemmelse med de af kommunen fastlagte retningslinier. Fastsættelse heraf skal ske inden overdragelse af opgaven til de private indsamlere, f.eks. i udbudsbetingelserne.

Af hensyn til kommunalbestyrelsens mulighed for at få den bedst mulige økonomi er der åbnet mulighed for at forbyde konkurrerende indsamlinger.

Det forudsættes, at indsamlingsordninger efter bekendtgørelsen er af permanent karakter. Hvis genanvendelsesordninger kombineres med andre kommunale foranstaltninger, f.eks. beskæftigelsesprojekter, må det, forinden projektet påbegyndes, fra kommunens side tilsikres, at ordningerne fortsætter uafhængigt af eventuelle tilskud m.v.

I. Lovgrundlag og administration

1. INDLEDNING

Dette kapitel indeholder en gennemgang af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder. Endvidere gennemgås dele af bestemmelserne i § 11 i lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald.

I forbindelse med de omkostninger kommunerne får ved etablering af indsamlingsordninger, vil der kunne søges tilskud efter genanvendelseslovens § 10 a.

2. BEKENDTGØRELSE NR. 882 AF 11. DECEMBER 1986 OM KOMMUNALE INDSAMLINGER AF GENANVENDELIGE MATERIALER OG PRODUKTER FRA ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Som grundlag for iværksættelse af kommunale indsamlingsordninger har miljøministeren med hjemmel i genanvendelseslovens § 11, § 14, stk. 1, §§ 15 og 16 udstedt bekendtgørelse nr. Y af a/b-198x om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

2.1. BEKENDTGØRELSENS OMRÅDE

De indsamlingsordninger, der kan etableres med hjemmel i bekendtgørelsen, omfatter alle genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

2.2. INDSAMLINGERNES OMFANG

Bekendtgørelsen omhandler alene indsamling af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

Private husstande, institutioner og lignende er således ikke omfattet, men er reguleret efter henholdsvis bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger og genanvendelige materialer og produkter fra private husstande og bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af madaffald fra storkøkkener.

2.3. BEKENDTGØRELSENS ENKELTE BESTEMMELSER

Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 1 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at iværksætte indsamlinger, såfremt disse tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af det genanvendelige materiale udnyttes til genanvendelse, jfr. § 3. De nærmere retningslinier er beskrevet i kap. II.

Fra den 1. januar 1990 bliver det obligatorisk for kommunalbestyrelserne at iværksætte indsamlinger af papir, karton- og papmaterialer og produkter heraf fra handelsvirksomheder (engros- og detailhandelsvirksomheder). Afgrænsningen af hvilke virksomheder, der er omfattet heraf, foretages på grundlag af Danmarks Statistiks ISIC-kode.

Indsamlinger forudsættes indpasset i kommunens øvrige affaldsordninger, herunder andre genanvendelsesordninger for øvrige affaldstyper.

For at en kommunalbestyrelse kan siges at have iværksat en ordning og anvende styringsmidlerne i genanvendelseslovens § 11, kræves det, at kommunen etablerer ordningen og er ansvarlig for afsætningen af indsamlet materiale. Hvis kommunalbestyrelsen kontraktligt overdrager andre organisationer eller virksomheder retten og dermed pligten til at foretage indsamling og/eller afsætning, sker det på kommunalbestyrelsens ansvar og på de af denne fastsatte betingelser.

En sådan overdragelse forudsætter, at retningslinierne for indsamlinger er fastsat af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Dette er ensbetydende med, at indsamlingsområde, frekvens og arten af fraktioner, der indsamles, fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det, hvis kommunalbestyrelsen vælger at overdrage indsamlingsvirksomheden til andre, være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udbyder selve indsamlingsvirksomheden i licitation.

En kontraktlig forpligtelse for en bestemt virksomhed eller organisation til at foretage indsamling kan indebære, at andre organisationer m.v. afskæres fra at fortsætte/igangsætte indsamlinger af de samme materialer i det pågældende område, jfr. dog kap. I, afsnit 2.5.

Bekendtgørelsen omfatter ikke affald, hvis bortskaffelse er reguleret af anden lovgivning, f.eks. husholdningsaffald, olie- og kemikalieaffald og spildevandsslam.

Bestemmelsen i § 2 indeholder en præcisering af hvilke genanvendelige materialer og produkter, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen omfatter således ikke materialer og genstande m.v., der har reel økonomisk værdi, og som af virksomheden sælges med økonomisk gevinst for øje. Dette gælder uanset om de pågældende materialer og genstande afsættes til genanvendelse eller andet formål.

Indsamling med henblik på videreudnyttelse til energiformål, f.eks. produktion af brændselsbriketter er ikke omfattet af begrebet genanvendelse.

Et vigtigt led i enhver genanvendelsesordning er afsætningen af de genanvendelige materialer. Bekendtgørelsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af indsamlingsordningen tillige træffer nødvendige aftaler om afsætningen af de genanvendelige materialer og produkter, idet det er kommunalbestyrelsens ansvar, at materialerne afsættes til genanvendelse.

Afsætningsmulighederne vil derfor være en af de bestemmende faktorer for, om indsamling af en given fraktion overhovedet skal iværksættes. Det må uanset prissvingninger anses for mest hensigtsmæssigt, at de indsamlede materialer afsættes løbende i takt med indsamlingen, således at store lageropbygninger undgås.

I en række tilfælde må det forventes, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at udstrække indsamlingerne til at omfatte samtlige handelsvirksomheder i en kommune. Dette kan f.eks. tænkes, hvor en virksomhed ligger meget afsides i forhold til andre virksomheder eller hvor mængden af papir m.v. er ubetydelig.

I sådanne tilfælde kan virksomheder undtages fra den pligtmæssige indsamling. Bestemmelsen tænkes anvendt efter en konkret vurdering af indsamlingsøkonomien.

Kravet om regelmæssighed indebærer normalt, at papir m.v. afhentes hos den enkelte affaldsproducent. Hvor geografiske eller økonomiske forhold taler for det, kan indsamlingsordningen ske ved decentral opstilling af containere. Dette må dog ikke påføre den enkelte affaldsproducent unødigt store bortskaffelsesomkostninger.

I forbindelse med de omkostninger, kommunerne får ved etablering af indsamlingsordninger, vil der kunne søges tilskud efter genanvendelseslovens § 10 a.

2.4. BENYTTELSESPLIGT SAMT DISPENSATIONSADGANG

Når en kommunal ordning er iværksat har virksomhederne jfr. § 4 pligt til at benytte den kommunale ordning, medmindre de er berettiget til dispensation, jfr. nedenfor. Denne pligt omfatter dog ikke fortrolige papirer. Virksomheden afgør selv, hvornår papirer er fortrolige.

Dispensationsmuligheden i stk. 2 forudsætter, at en virksomhed godtgør, at materiale omfattet af en kommunal ordning, afsættes til genanvendelse. Virksomheden skal over for kommunalbestyrelsen dokumentere, at en aftale om genanvendelse af væsentlige dele af de genanvendelige materialer og produkter foreligger. En genvindingsvirksomhed kan søge dispensation på sine kunders vegne.

Genanvendelse omfatter, jfr. afsnit 2.3 ikke videreudnyttelse til brændsel.

Dokumentation for en indgået aftale skal foreligge senest samtidig med den kommunale ordnings iværksættelse. Bestemmelsen udelukker ikke, at en virksomhed med dispensation vælger at afhænde sine genanvendelige materialer og produkter til en anden genvindingsvirksomhed, blot væsentlige dele af det genanvendelige materiale fortsat udnyttes til genanvendelse. En ny virksomhed må ligeledes, når produktionen påbegyndes, være berettiget til at søge dispensation.

Såfremt virksomheden ikke længere afhænder til genanvendelse, skal virksomheden meddele dette til kommunalbestyrelsen, der herefter har mulighed for at lade virksomheden være omfattet af den kommunale ordning.

2.5. FORBUD MOD KONKURRERENDE INDSAMLINGER

I forbindelse med gennemførelse af indsamlingsordninger efter den hidtidige bekendtgørelse om indsamling af papir og drikkevareemballager fra private husstande har konkurrerende indsamlinger vist sig at være et problem. Der har været eksempler på, at uorganiserede indsamlere har afhentet frasorteret materiale. Som følge heraf er bestemmelsen i § 5, stk. 2 indsat, således at kommunalbestyrelsen nu har den fornødne hjemmel til at forbyde konkurrerende indsamlinger. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på genvindingsvirksomheder, der indsamler fra virksomheder med gyldig dispensation.

2.6. OPKRÆVNING AF GEBYRER

Ved fastsættelse af gebyr anvendes de almindelige kommunalretlige regler, hvorefter kommunale forsyningsvirksomheder finansielt skal hvile i sig selv.

Ved fastsættelse af gebyrets størrelse kan tages hensyn til kommunens samlede omkostninger ved affaldsordninger, herunder genanvendelsesordninger og indtægter ved salg af indsamlede materialer og afledede besparelser i renovationssektoren.

I § 6 er det bestemt, at de i bekendtgørelsen omhandlede gebyrer kan opkræves hos samtlige erhvervsvirksomheder, der er omfattet af en given genanvendelsesordning.

3. REGULATIV

Som omtalt i kap. I, afsnit 2.3. skal en indsamlingsordning opfylde nærmere fastsatte vilkår, for at kommunalbestyrelsen kan anvende de i genanvendelseslovens § 11 omtalte styringsmidler.

Er en sådan ordning etableret, må kommunalbestyrelsen, for i praksis at kunne anvende bestemmelserne i genanvendelseslovens § 11, oplyse om ordningens etablering, områdeinddelinger m.v. Det vil være nødvendigt, at kommunens erhvervsvirksomheder, såvel som de, der forestår igangværende indsamling, informeres om ordningen.

Disse oplysninger - herunder informationer om pligter og rettigheder - kan gives gennem udstedelse af et regulativ eller eventuelt et tillæg til det eksisterende renovationsregulativ, jfr. genanvendelseslovens § 11, stk. 3.

Opmærksomheden henledes på, at regulativet skal offentliggøres, jfr. § 3, stk. 3.

Et regulativ kan eksempelvis indeholde følgende

- hvem indsamlingerne forestås af

- fastlæggelse af indsamlingsområder

- hvilke materialer indsamlingerne omfatter

- anvisninger om placering og opbevaring af materialerne

- hvornår indsamlingerne foretages

- virksomhedernes pligt til at sortere affaldet

- regler om gebyr

- straffebestemmelser, jfr. genanvendelseslovens § 18, stk. 3.

II. Generelle forhold af betydning for iværksættelse af kommunale genanvendelsesordninger

1. PRINCIPPER FOR INDSAMLINGER

Affald fra erhvervsvirksomheder vil meget ofte indeholde en stor fraktion af genanvendelige materialer. De vigtigste af disse er papir/pap, organisk affald, glas og metal. Mellem de enkelte virksomheder kan der være stor forskel på affaldets sammensætning. Ligeledes kan den totale mængde erhvervsaffald indenfor den enkelte kommune være domineret af få store enkeltvirksomheder med en speciel affaldssammensætning.

En vurdering af mulighederne for at øge genanvendelse af erhvervsaffald bør derfor baseres på en kortlægning, der er mere detaljeret end den affaldskortlægning, der skal foretages efter Miljøbeskyttelsesloven § 62.

Ligesom kortlægningen arbejder med affaldsoplande på tværs af kommunegrænserne, kan der være økonomiske fordele forbundet med en fælleskommunal genanvendelsesordning.

Når en genanvendelsesordning indføres viser erfaringen, at effektiviteten vil være meget høj i de deltagende virksomheder. Eksempelvis vil papir/pap-indsamlinger ofte fjerne over 90 pct. af virksomhedens samlede mængde af disse materialer.

Uanset hvilke materialer, der indsamles, vil det være af afgørende betydning for den efterfølgende udnyttelse, at materialerne ikke ødelægges af urenheder, der ikke let kan frasorteres efterfølgende. Sådan forureninger kan eksempelvis stamme fra vådt affald eller olie- og kemikalieaffald, f.eks. malingsrester, som skal bortskaffes efter særlige regler.

Indsamlinger bør tilrettelægges på en måde, der letter affaldsproducentens muligheder for at aflevere materialet så rent og ensartet som muligt.

2. OMFANG OG TILRETTELÆGGELSE AF INDSAMLINGER AF PAPIR/PAP

Indsamling af papir/pap fra virksomheder med et potentiale på mere end 50 t/ år foregår traditionelt ved særskilt afhentning af en container opstillet på virksomheden. Denne indsamlingsform anvendes ved størstedelen af det papir/pap-affald, der indsamles til genanvendelse i dag.

I de senere år er det blevet mere udbredt, at opstille bure til opsamling af papir/papaffald, som tømmes med komprimatorvogn. Dette system er typisk rettet mod indsamlinger fra virksomheder, der producerer 2-50 t/år.

I det følgende omtales en række forhold af praktisk betydning for gennemførelsen af en udvidet genanvendelse.

2.1. OPGØRELSE AF MÆNGDER

Såvel den eksisterende genanvendelse som de resterende mængder må opgøres. Den eksisterende genanvendelse må vurderes på baggrund af § 4, som omhandler, hvorledes man forholder sig overfor virksomheder, der allerede er omfattet af en genanvendelsesordning, jfr. afsnit 2.4. Den resterende mængde må kortlægges med udgangspunkt i affaldskortlægningen efter miljøbeskyttelsesloven. Denne kortlægning kan i visse områder være baseret på gennemsnitstal for de enkelte brancher samt andre statistiske oplysninger. Dette er ikke tilstrækkeligt for at kunne iværksætte en egentlig genanvendelsesordning. Normalt kræves en komplet adresseliste over de relevante erhvervsvirksomheder samt en konkret vurdering af hver enkelt virksomheds affaldsproduktion, idet erfaringen viser, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelser og interviews ofte er misvisende.

Kommunens kortlægning, jfr. kap. II, afsnit 1, vil bl.a. vise omfanget af den nuværende genanvendelse og dermed danne grundlag for at kunne vurdere om udvidelsen af indsamlingerne bliver omfattende eller kun et mindre supplement. Samtidig opnås et overblik over hvilke genvindingsvirksomheder, der indsamler i området og som en indsamling i givet fald kan overdrages til. Endvidere opnås et overblik over de aktuelle afsætningskanaler i områder.

MILJØSTYRELSEN, DEN 23. DECEMBER 1986

JENS KAMPMANN

/Palle Boeck

§ 3. Lederne af arresthusene (Københavns fængsler) kan tillade udgang til indsatte, der udstår frihedsstraf i under 8 år, efter reglerne i afsnit II-VI.

Stk. 2. Meddelelse af tilladelse til udgang efter reglerne i afsnit II-III til indsatte, der er anmeldt til lukket fuldbyrdelsesanstalt, sker efter forudgående drøftelse med vedkommende anstalt.

Stk. 3. For indsatte, der udstår fængsel i 8 år eller derover, eller er anbragt i forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang af direktoratet. Institutionens leder kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 1.

§ 4. Tilladelse til udgang forudsætter, at fare for misbrug ikke antages at foreligge.

Stk. 2. I tilfælde, hvor den indsatte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter, skal der udvises særlig forsigtighed ved vurderingen af, om fare for misbrug kan antages at foreligge.

Stk. 3. Har den indsatte under opholdet gjort sig skyldig i undvigelse eller under tidligere udgang begået strafbart forhold eller i øvrigt misbrugt udgang, skal der udvises særlig forsigtighed med hensyn til senere udgang under opholdet. Tilsvarende gælder, hvis den indsatte sigtes for under strafudståelsen at have begået kriminalitet af ikke bagatelagtig karakter. Også undvigelser og misbrug af udgang under tidligere ophold bør tages i betragtning ved afgørelsen af, om udgang er forsvarlig.

§ 5. Forinden der gives tilladelse til udgang uden ledsagelse, skal institutionen indhente en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen for så vidt angår

1) indsatte, der er omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 2,

2) indsatte, der er sigtet for under den aktuelle udståelse at have begået kriminalitet af ikke bagatelagtig karakter under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang,

3) indsatte, der inden for de sidste 3 år under den seneste eller aktuelle udståelse under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang har begået kriminalitet, der har medført - eller må påregnes at ville medføre - straf af fængsel.

4) indsatte, der inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og som nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse.

Stk. 2. Er straffesagen behandlet i udlandet, forelægges sagen for direktoratet.

Stk. 3. Høring af politiet - eller forelæggelse for direktoratet - skal dog ikke foretages for så vidt angår

1) indsatte, der har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen,

2) indsatte i åben institution med hensyn til udgang i henhold til § 31, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,

3) indsatte i lukket institution med hensyn til udgang i henhold til § 31, stk. 2, nr. 4 og 5, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,

4) indsatte i åben institution med hensyn til udgang i henhold til § 34,

5) indsatte i åben institution, der deltager i udflugter m.v. i henhold til § 37.

Stk. 4. Såfremt der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af samme eller anden art ikke ske, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder.

Stk. 5. Forinden der gives tilladelse til udgang til udenlandske indsatte, der skal udvises, skal der indhentes en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen. Er straffesagen behandlet i udlandet, forelægges sagen for direktoratet.

§ 6. Høring sker ved anvendelse af et særligt skema (D.f.k. 127), der rekvireres i statsfængslet i Nyborg. I særligt hastende tilfælde kan forelæggelse ske telefonisk.

Stk. 2. I åbne institutioner bør høring tidligst finde sted, når indsatte har opholdt sig i institutionen i 3 uger, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Stk. 3. Såfremt politiets udtalelse ikke kan foreligge inden 8 dage, bør institutionen underrettes herom, eventuelt telefonisk.

Stk. 4. Finder institutionen, at der bør gives tilladelse til udgang, uanset at dette frarådes af politiet, forelægges sagen for direktoratet.

§ 7. Udgang til udlandet kan ikke gives, medmindre ganske særlige omstændigheder taler derfor.

§ 8. Institutionens leder bestemmer, om en udgang skal ske med eller uden ledsagelse. Der tages ved afgørelsen hensyn til formålet og risikoen for misbrug.

Stk. 2. Udgang fra åben institution gives i almindelighed uden ledsagelse.

Stk. 3. Udgang til indsatte, der opholder sig i lukket institution på grund af en særlig undvigelsesrisiko, vil i almindelighed kun kunne tillades med ledsagelse.

Stk. 4. Udgang med ledsagelse kan i almindelighed kun gives for en dag.

§ 9. Er udgang givet for mere end en dag, bestemmer institutionens leder, hvor overnatning skal ske.

Stk. 2. Såfremt overnatning hos familie, bekendte, i egen lejlighed, eget værelse, egnet institution, på hotel eller lignende ikke findes forsvarlig, skal overnatning finde sted i arresthus. Nærmere aftale herom skal forinden være truffet med arresthuset, der tillige skal underrettes om de vilkår, der er fastsat for udgangen.

§ 10. Udgang må ikke benyttes på en måde, der klart strider mod retsfølelsen og det formål, der tilsigtes med udgangen.

Stk. 2. Udgang gives på vilkår af, at den pågældende

1) ikke begår strafbart forhold,

2) følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse,

3) straks giver institutionen telefonisk besked, evt. gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder,

4) ved tilbagekomsten ikke møder i påvirket tilstand.

Stk. 3. Der kan fastsættes vilkår om,

1) at den indsatte ikke nyder spiritus under hele udgangen eller umiddelbart før og under rejsen,

2) at der ved tilbagekomsten kan foretages alkoholtest,

3) afgivelse af urinprøve før og efter udgangen,

4) at den indsatte ved tilbagekomsten medbringer de effekter, som blev udleveret ved afrejsen fra institutionen.

Stk. 4. Hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hensynet til den forurettede tilsiger det, bør der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder.

Stk. 5. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, som findes hensigtsmæssige efter tilsvarende retningslinier som ved prøveløsladelse.

Stk. 6. Ved udgang af længere varighed, der gives som overgang til senere prøveløsladelse, bør der fastsættes vilkår efter samme retningslinier som ved prøveløsladelsen.

Stk. 7. Udgang kan i øvrigt betinges af, at den pågældende dagligt, eller eventuelt med længere mellemrum, melder sig til den lokale afdeling af kriminalforsorgen eller en af institutionen udpeget person, eller, såfremt dette ikke er gennemførligt, i det stedlige arresthus, eller hvis heller ikke dette er praktisk muligt, til politiet. Nærmere aftale herom skal forinden være truffet mellem institutionen og den myndighed, til hvilken den indsatte skal melde sig.

Stk. 8. Såfremt en indsat, der udstår straf for grovere volds- eller sædelighedsforbrydelser mod mindreårige, under udgangen skal have ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn, skal der indhentes en udtalelse om vilkårsfastsættelsen fra det sociale udvalg.

Stk. 9. Uanset at der ikke er fastsat vilkår om foretagelse af alkoholtest eller afgivelse af urinprøve, kan institutionen beslutte, at sådan undersøgelse skal foretages ved indsattes tilbagekomst, såfremt omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor. Den visitation, som i øvrigt kan foretages ved hjemkomsten, kan også omfatte recto-vaginalundersøgelse.

§ 11. Under udgang ydes godtgørelse for tab af arbejdspenge efter satsen for normal timeløn inden for normal arbejdstidsnorm.

Stk. 2. Sådan godtgørelse ydes ikke, såfremt den indsatte får arbejdsløn under udgang. Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold på kursus og lignende udbetales lommepenge.

§ 12. Hvis en tilladelse til udgang nægtes eller tilbagekaldes på grund af fare for misbrug, kan det bestemmes, at spørgsmålet om udgang ikke tages op til overvejelse, før der er forløbet et tidsrum af indtil 3 måneder. I forbindelse med beslutning om overførsel fra åben til lukket institution kan der dog alene ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, kan der dog fastsættes en længere tidsfrist, dog højst 6 måneder. Tilsvarende gælder, hvor der på grund af særlige forhold i øvrigt må antages at foreligge en betydelig misbrugsrisiko.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte tidsrum regnes fra datoen for beslutningen om nægtelse eller tilbagekaldelse af en udgangstilladelse. Såfremt tilbagekaldelsen sker på grund af udgangsmisbrug eller undvigelse, regnes tidsrummet dog fra datoen for misbruget eller anstaltens kundskab herom. Ved tilbagekaldelse på grund af undvigelse regnes tidsrummet fra strafudståelsens genoptagelse.

§ 13. Bestemmelse om tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang træffes på grundlag af foreliggende indberetninger. Institutionens leder afgør, om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere indberetninger eller foretage afhøring af personale eller indsatte. Den afhørte skal have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af notatet fra afhøringen, om godkendelse er sket. Afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 2. Inden bestemmelsen træffes, skal den indsatte i fornødent omfang gøres bekendt med de foreliggende indberetninger og eventuelle afhøringer samt have haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Om bestemmelsen foretages notat med angivelse af begrundelsen for afgørelsen. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret udskrift af notatet. Oplysninger kan dog udelades i det omfang, hensynet til institutionens sikkerhed eller til enkeltpersoner klart tilsiger det.

§ 14. Til indsatte, der får udgang uden ledsagelse, udleveres et udgangsbevis. Ved udgang, der skal indberettes til kriminalregisteret, benyttes formularsæt D.f.k. 44. Ved udgang efter reglerne i afsnit II benyttes dog formularsæt D.f.k. 44 a. De nævnte formularsæt rekvireres i statsfængslet i Nyborg.

Stk. 2. Om udgang skal der ske indberetning til kriminalregisteret m.v. efter de herom fastsatte regler.

II.

Udgang med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning m.v.

1. Ophold i anstalt eller arresthus i fritiden (frigang).

Formål.

§ 15. Indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til afsnit III, kan få udgang (frigang), når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen, eller hvor en sådan udgangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen.

Stk. 2. Udgang kan endvidere gives, hvis der foreligger et særligt godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstændigheder vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering.

Stk. 3. Såfremt institutionen skønner, at der er behov for undtagelsesvis at give udgang med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed, skal spørgsmålet forelægges for direktoratet.

Varighed m.v.

§ 16. Udgang til beskæftigelse i henhold til § 15, stk. 1, skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan ikke gives for længere tid end 3 måneder, med mindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør længere udgang påkrævet og formålstjenlig. Såfremt institutionen skønner, at der er behov for udgang for længere tid end 6 måneder, forelægges spørgsmålet for direktoratet.

Stk. 2. Udgang til deltagelse i undervisning i henhold til § 15, stk. 1, kan gives for et længere tidsrum end nævnt i stk. 1. Såfremt institutionen skønner, at der behov for udgang for længere tid end 1 år, eller der, før 1/3 af straffetiden er udstået, er behov for udgang af mere end 6 ugers varighed, forelægges spørgsmålet for direktoratet.

Stk. 3. Ved udgang i henhold til § 15, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Såfremt institutionen skønner, at der er behov for udgang tidligere end 3 måneder før løsladelsen, forelægges spørgsmålet for direktoratet.

Ophold.

§ 17. Den indsatte skal tilbringe fritiden i institutionen eller i det arresthus (Københavns fængsler), som er nærmest ved arbejds- eller kursusstedet m.v. I sidstnævnte tilfælde skal der forinden være truffet nærmere aftale herom med vedkommende arresthus (Københavns fængsler).

Stk. 2. Der kan dog af institutionens leder gives den pågældende tilladelse til lejlighedsvise kortere udgange uden ledsagelse for i fritiden at besøge nærboende pårørende, overvære biografforestillinger, sportskampe eller lignende.

Fordeling af arbejdsløn.

§ 18. Det er et vilkår for udgangen, at der efter fradrag af nødvendige udgifter i forbindelse med udgangen forholdes således med den arbejdsløn (nettoløn), der indtjenes under udgangen

1) Den indsatte har adgang til frit at disponere over 10 procent af arbejdslønnen , dog mindst et beløb svarende til normal timeløn for beskæftigelse i institutionen og højst det dobbelte .

2) Der betales normalt et beløb pr. opholdsdag efter de almindelige regler om betaling for ophold. Betalingen nedsættes forholdsmæssigt, såfremt den indsatte på arbejdsstedet modtager hel eller delvis forplejning som en del af lønnen eller ikke får fuld arbejdsløn.

3) Den resterende del af arbejdslønnen opspares til løsladelsen. Det kan dog - eventuelt under udgangen - fastsættes som vilkår, at beløbet helt eller delvis skal anvendes til hjælp til familiens underhold.

Udgifter ved deltagelse i kursus m.v.

§ 19. Vil det være særligt belastende for den indsatte selv at afholde udgifterne ved deltagelse i kursus m.v., og kan disse ikke dækkes på enden måde, afholdes de af institutionen.

2. Ophold uden for institutionen i fritiden (udstationering).

Formål.

§ 20. Indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til afsnit III, kan få udgang (udstationering) i de tilfælde, der nævnt i § 15, såfremt udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering.

Stk. 2. Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes andre vilkår end nævnt i § 10.

Varighed.

§ 21. Udgang skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan gives i indtil 4 uger, eller når særlige omstændigheder taler derfor i indtil 3 måneder. Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives udgang af længere varighed, når ganske særlige forhold taler derfor.

Stk. 2. Såfremt institutionen skønner, at der er behov for udgang i videre omfang end nævnt i stk. 1, 1. pkt., forelægges spørgsmålet for direktoratet.

Arbejdsløn.

§ 22. Får den indsatte arbejdsløn under udgangen, bestemmer institutionens leder, om lønnen skal udbetales til fri rådighed, eller om det skal fastsættes som et vilkår for udgangen, at lønnen skal administreres af institutionen, eventuelt således, at lønnen helt eller delvis anvendes til hjælp til familiens underhold.

Udgifter.

§ 23. Reglen i § 19 finder tilsvarende anvendelse .

Stk. 2. Den i § 11 nævnte godtgørelse kan suppleres med et efter forholdene passende beløb. Kan beløbet ikke afholdes af den indsattes egne midler, afholdes udgiften af institutionen.

III.

Udgang med henblik på besøg hos bestemte personer m.v.

Formål. m.v.

§ 24. Indsatte, der udstår fængsel i 5 måneder eller derover, kan få udgang for at besøge bestemte personer.

Stk. 2. Udgang med henblik på besøg hos en bestemt person bør dog nægtes, såfremt besøget ikke findes formålstjenligt.

Stk. 3. Der skal i forbindelse med hver enkelt udgang for at besøge bestemte personer indhentes bekræftelse fra vedkommende på, at besøget kan finde sted.

Tidspunktet for første udgang.

§ 25. Indsatte i åbne institutioner kan få udgang efter 4 ugers ophold i institutionen. Indsatte, der udstår fængsel i 2 år og 6 måneder eller derover, kan dog ikke få udgang, før 1/6 af straffetiden er udstået.

Stk. 2. Der kan gives udgang, før den indsatte har opholdt sig 4 uger i institutionen, såfremt den pågældende er genindsat til udståelse af reststraf. Tilsvarende gælder, såfremt den pågældende er overført fra anden institution, der har givet tilladelse til regelmæssig udgang eller forelagt spørgsmålet herom efter reglerne i § 5, og afgørelsen foreligger før 4-ugers fristens udløb.

§ 26. Indsatte i lukkede institutioner kan få udgang, når 1/4 af straffetiden er udstået, dog tidligst, når der er forløbet 10 uger fra indsættelsen, og den pågældende har opholdt sig 7 uger i institutionen. Indsatte, der er overført fra åben institution, skal dog have opholdt sig 10 uger i institutionen, før udgang kan gives.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tidsfrister kan fraviges i de tilfælde, der er nævnt i § 25, stk. 2. Er den pågældende overført fra anden lukket institution, vil kravet om 7 ugers ophold i institutionen kunne fraviges, såfremt forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor. Er den pågældende overført fra åben institution, vil de nævnte tidsfrister kunne fraviges, såfremt forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Regelmæssig udgang.

§ 27. Der kan gives tilladelse til regelmæssig udgang for at besøge bestemte personer.

Stk. 2. Indsatte kan få een udgang inden for hver 3 ugers periode. En udgang kan fremrykkes til afholdelse i den umiddelbart forudgående periode i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 2,nr. 1-3, eller andre lignende tilfælde.

Stk. 3. Udgang kan gives fra fredag kl. 16 til søndag kl.21. De nævnte tidspunkter kan fraviges af hensyn til institutionens drift, eller såfremt de lokale transportmuligheder eller hensynet til en spredning af afrejse-/hjemkomsttidspunkterne taler derfor. Overstiger rejsetiden 3 timer, kan der tillades afrejse så tidligt, at den indsatte kan være på hjemstedet ca. kl. 19.

Stk. 4. Der kan opspares indtil 4 udgange af den i stk. 3 nævnte varighed. Opsparede udgange kan sammenlægges og deles. Den enkelte udgang skal dog mindst være af den i stk. 3 nævnte varighed.

Stk. 5. Udgang af tilsvarende varighed som nævnt i stk. 3 kan gives på andre dage, såfremt særlige forhold taler derfor. Finder afrejse sted på en arbejdsfri dag, kan afrejsetidspunktet fremrykkes mod tilsvarende fremrykning af hjemkomsttidspunktet.

Stk. 6. I forbindelse med jul og/eller nytår kan en udgang forlænges, dog sammenlagt med højst 2 dage.

§ 28. I stedet for een udgang efter § 27 kan indsatte i åbne institutioner få 3 udgange af indtil 12 timers varighed. Har den indsatte kun haft en sådan udgang, udskydes perioden for udgang efter § 27 med en uge.

Stk. 2. Såfremt særlige forhold taler derfor, kan indsatte i lukkede institutioner i stedet for een udgang efter § 27 få indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed. Har den indsatte i medfør af § 31, stk. 4, anvendt en sådan udgang, finder reglerne i stk. 1,2.pkt., tilsvarende anvendelse.

Lejlighedsvis udgang.

§ 29. Til indsatte, der ikke har fået tilladelse til regelmæssig udgang, kan der lejlighedsvis gives udgang for at besøge bestemte personer.

Stk. 2. Såfremt den indsatte ikke har bestemte personer at besøge, kan der gives udgang med henblik på ophold i egen bolig, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang, kan i stedet for udgang med henblik på besøg hos bestemte personer få udgang med henblik på ophold i egen bolig, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4. Udgangen er normalt af kortere varighed. Udgang af en varighed som nævnt i § 27, stk. 3, kan dog gives, såfremt forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Udgifter.

§ 30. Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af den indsatte.

Stk. 2. Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af direktoratet.

IV.

Udgang til særlige formål.

§ 31. Indsatte kan få udgang med henblik på

1) at besøge nærstående personer, som er alvorligt syge,

2) at være til stede ved en nærstående persons begravelse,

3) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet,

4) lægeundersøgelse eller -behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen.

Stk. 2. Indsatte, der udstår frihedsstraf i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på

1) at besøge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder,

2) at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor,

3) at indgå ægteskab,

4) fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladelsen,

5) at foretage indkøb eller lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen.

Stk. 3. Såfremt særlige omstændigheder taler derfor, kan udgang gives, uanset om der i forbindelse med nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang er truffet bestemmelse som nævnt i § 12.

Stk. 4. Udgang i henhold til stk. 2, nr. 1-3, til indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang efter reglerne i afsnit III, medfører, at udgang efter disse regler begrænses tilsvarende. Denne bestemmelse kan dog fraviges, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 5. Udgang i henhold til stk. 2, nr. 4, i forbindelse med løsladelse på prøve med vilkår om tilsyn bør kun gives efter forudgående drøftelse med tilsynsmyndigheden. Det bør i almindelighed tilstræbes, at den indsatte under udgangen har kontakt med den person, der forventes beskikket som tilsynsførende, eller med den afdeling, hvorfra tilsyn skal føres.

Stk. 6. Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen.

Varighed.

§ 32. Udgangen kan ikke gives for længere tid, end formålet tilsiger, og må normalt ikke overstige 3 dage ud over rejsetiden.

Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan udgang i henhold til § 31, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2 og 4, til indsatte, der udstår frihedsstraf i 60 dage eller derover, gives for indtil 8 dage ud over rejsetiden. Udgang i henhold til § 31, stk. 2, nr. 4, kan dog, når ganske særlige grunde taler derfor, forlænges, dog højst med 6 dage.

Udgifter.

§ 33. Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af den indsatte.

Stk. 2. Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af direktoratet.

V.

Besøgsudgang.

§ 34. Indsatte, der i åben institution udstår frihedsstraf under 5 måneder, dog mindst 30 dage, kan efter 8 dages ophold i institutionen få udgang i forbindelse med besøg. Det er en forudsætning for udgang, at besøget påbegyndes og afsluttes i institutionen.

Stk. 2. Inden for hver 3-ugers periode kan der gives 3 udgange af indtil 8 timers varighed eller 2 udgange af indtil 12 timers varighed. Udgang kan normalt kun gives på arbejdsfri dage.

Stk. 3. Ved besøg af nærstående personer kan det tillades at sammenlægge udgange, således at overnatning finder sted uden for institutionen. Sådan tilladelse kan dog kun gives, såfremt afvikling af udgang nødvendiggør overnatning for de pårørende.

Stk. 4. Modtager den indsatte ikke besøg, kan der i stedet gives tilladelse til en udflugt eller lignende i det omfang, praktiske hensyn tillader det.

§ 35. Til indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang i henhold til afsnit III, men som ikke modtager besøg, kan der i stedet gives tilladelse til en udflugt eller lignende i det omfang, praktiske hensyn tillader det.

§ 36. Udgifter til rejse, ophold og lommepenge afholdes af den indsatte.

Stk. 2. Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af direktoratet.

VI.

Udflugter m.v.

§ 37. Der kan lejlighedsvis gives indsatte, der i åben institution udstår frihedsstraf i 30 dage eller derover, kortvarig udgang til udflugter eller til arrangementer, hvortil der er offentlig adgang eller til deltagelse i klubvirksomhed.

Stk. 2. Indsatte, der udstår frihedsstraf i under 30 dage, kan deltage i udgang efter stk. 1, såfremt der er tale om arrangementer, der er led i det almindelige fællesskab i institutionen eller har tilknytning til fælles aktiviteter i institutionen, fx deltagelse i sportskampe eller studieture i tilslutning til undervisning og studiekredsarbejde i institutionen.

Stk. 3. Afholdes der ikke gudstjeneste i institutionen, bør der regelmæssigt være mulighed for deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen.

§ 38. Der kan lejlighedsvis gives indsatte, der i lukket institution har tilladelse til uledsaget udgang, kortvarig udgang med henblik på at overvære gudstjenester, koncerter, teaterforestillinger, foredrag og lignende arrangementer, foretage studie- og museumsbesøg eller deltage i sportskampe og lignende uden for institutionens område.

Stk. 2. Udgang til grupper af indsatte kan ikke gives til arrangementer, der afholdes på områder, hvor generelle ordens- eller sikkerhedshensyn gør sådan udgang utilrådelig.

§ 39. Tilladelse til udgang efter reglerne i §§ 37 og 38 kan normalt kun gives til grupper af indsatte. Der bør i almindelighed deltage en eller flere funktionærer i sådanne udgange.

§ 40. Udgifter til entre, lommepenge og lignende afholdes af den indsatte.

Stk. 2. Udgifter til transport afholdes normalt af institutionen. Når særlige forhold taler derfor, kan institutionen yde tilskud til entreudgifter.

B. Varetægtsarrestanter, der er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt.

§ 41. Reglerne i afsnit I-VI finder med den fornødne tillempning tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt.

§ 42. Forinden der gives tilladelse til udgang, skal institutionen indhente en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der behandler straffesagen.

Stk. 2. Finder institutionen, at tilladelse til udgang bør gives, forelægges sagen for den ret, der har truffet afgørelse om varetægtsfængsling, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i retsplejelovens § 771, stk. 2.

C. Ikrafttræden.

§ 43. Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 1986.

Stk. 2. Samtidig ophæves

Direktoratets cirkulære nr. 126 af 10. juni 1976 om udgang til indsatte.

Direktoratets cirkulære af 14. september 1978 om udgang til varetægtsarrestanter, der er anbragt i fuldbyrdelsesanstalt.

E.B.

J. Waagensen

(Til kriminalforsorgens anstalter, arresthusene og politiet).

Cirkulære om udgang til indsatte.(* 1)

I henhold til § 24 i justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf og § 24 i justitsministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1973 om behandling af personer, der anbringes i forvaring, fastsættes følgende regler om udgang til indsatte.

A. Personer, der udstår frihedsstraf eller er anbragt i forvaring.

I.

Fællesregler.

Ingen