Cirkulære om bemyndigelse til at bevilge henstand ved klage over skatteansættelser

Cirkulære om indsamling af madaffald fra storkøkkener

Genanvendelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald indeholder i § 11 hjemmel for ministeren til at pålægge kommuner at iværksætte indsamling af genanvendelige materialer og produkter.

Med ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 1986 vil kommunalbestyrelserne få styringsmidler, som supplerer genanvendelseslovens regler om indsamling af affald. Det betyder, at indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter herefter er en del af den samlede affaldsbehandling, hvorfor sådanne indsamlingsordninger sidestilles med de øvrige affaldsordninger, som kommunalbestyrelserne varetager.

Miljøministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener. Formålet med bekendtgørelsen er, at begrænse mængden af affald og udnytte ressourcerne bedre. Med denne regulering opnås endvidere, at risikoen for spredning af smitsomme husdyrsygdomme mindskes.

I. Lovgrundlag og administration

1. Indledning

Dette kapitel indeholder en gennemgang af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener. Endvidere omtales dele af bestemmelserne i § 11 i genanvendelsesloven.

I forbindelse med de omkostninger, kommunerne får ved etablering af indsamlingsordninger, vil der kunne søges tilskud i medfør af genanvendelseslovens § 10a.

2. Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener

Som grundlag for iværksættelse af kommunale indsamlingsordninger har miljøministeren med hjemmel i genanvendelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 532 af 16. oktober 1984 om genanvendelse og begrænsning af affald) § 11, § 14, stk. 1, §§ 15 og 16 udstedt bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal indsamling af madaffald fra storkøkkener.

2.1. Bekendtgørelsens område

De indsamlingsordninger, der kan etableres med hjemmel i bekendtgørelsen omfatter madaffald fra alle storkøkkener.

2.2. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser

Ved madaffald forstås rester og levninger fra såvel tilberedning som servering af levnedsmidler. Eksempelvis kan nævnes kasserede kødvarer og mælkeprodukter, kasserede frugter, grønsager og skræller, brødrester, æggeskaller, kaffegrums, supper, grød og sovs.

Ved et storkøkken forstås et køkken, som erhvervsmæssigt eller med henblik på forplejning eller lign. sælger, serverer eller på anden måde leverer mad til andre f.eks. institutions- og hospitalskøkkener, hotelkøkkener og restauranter, færger, fly, kantiner, kaserner, cateringsfirmaer o. lign.

Køkkener, som producerer mere end 100 kg madaffald pr. uge, vil kun undtagelsesvis kunne fritages for den obligatoriske ordning, som træder i kraft pr. 1. januar 1990.

Ved tilrettelæggelsen af en indsamlingsordning for madaffald vil det endvidere være muligt at indsamle affaldstyper egnet til oparbejdning fra andre kilder, f.eks. fra detailhandelen med hjemmel i bekendtgørelse nr. 882 af 11. december 1986 om kommunale indsamlinger af genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder.

For at en kommunalbestyrelse kan siges at have iværksat en ordning og anvende de styringsmidler, der er indeholdt i genanvendelseslovens § 11, kræves det, at kommunen etablerer ordningen og er ansvarlig for afsætningen af indsamlet madaffald, eller i henhold til § 4 kontraktligt overdrager andre retten og dermed pligten til at foretage indsamling og afsætning på de af kommunen fastsatte betingelser.

En sådan overdragelse forudsætter, at retningslinjerne for indsamlingen er fastsat af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen. Dette er ensbetydende med, at indsamlingsområde, frekvens og materiale, der indsamles, fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at overdrage indsamlingsvirksomheden til andre, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen udbyder indsamlingsvirksomheden i licitation.

En kontraktlig forpligtelse af en bestemt virksomhed eller organisation til at foretage indsamling kan indebære, at andre virksomheder m.v. afskæres fra at fastsætte/igangsætte indsamlinger af de samme materialer i det pågældende område.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at det indsamlede madaffald oparbejdes til dyrefoder eller lignende. Herved forstås f.eks. oparbejdning til rene delprodukter (fedt, kød- og benmel). Det kan blive nødvendigt at etablere nye anlæg, hvis der ikke allerede findes autoriserede anlæg. Det må forudses, at det navnlig af økonomiske grunde kan være hensigtsmæssigt at vælge fælleskommunale løsninger.

Miljøministeren har med miljøbeskyttelsesloven § 62 a, stk. 4 hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelse om kommuners pligt til at oprette eller tilslutte sig fælleskommunale virksomheder på affaldsbortskaffelsesområdet samt om sådanne virksomheders placering.

Adgangen til at træffe bestemmelser om sådanne fælleskommunale løsninger forudsættes kun anvendt i det omfang, der ikke gennem forhandlinger kommunerne imellem, opnås miljømæssigt forsvarlige fælles løsninger. Det må forventes, at sådanne fælles løsninger fra kommunernes side frivilligt vil blive tilvejebragt i vidt omfang.

I visse tilfælde må det forventes, at det vil være hensigtsmæssigt, at undtage enkelte køkkener fra at være omfattet af den obligatoriske kommunale ordning. Kommunalbestyrelsen kan derfor jf. § 2 efter en konkret vurdering bestemme, at et køkken ikke skal være omfattet af en ordning, såfremt indsamling vil være uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig.

Der kan endvidere være tale om, at nogle køkkener i perioder af året, typisk i vinterhalvåret, har væsentlig mindre end 100 kg madaffald pr. uge. I disse perioder kan det overvejes at undtage sådanne køkkener fra en ordning.

2.3. Benyttelsespligt og dispensationsadgang

Når en kommunal ordning er iværksat, har de omfattede virksomheder i henhold til § 3 pligt til at benytte ordningen.

Dette betyder f.eks., at en virksomhed, som tidligere har udledt madaffald gennem en kværn til kloak, nu skal deltage i den kommunale ordning.

Dispensationsmuligheden i § 3, stk. 2, hvorefter visse virksomheder kan undtages fra at være omfattet af en kommunal ordning, forudsætter, at virksomheden godtgør, at madaffald, der ville være omfattet af ordningen, allerede anvendes til dyrefoder eller lignende ved levering til en af veterinærdirektoratet autoriseret virksomhed.

2.4. Gebyrer

Ved fastsættelse af gebyr anvendes de almindelige kommunalretlige regler, hvorefter kommunale forsyningsvirksomheder finansielt skal hvile i sig selv.

Ved fastsættelse af gebyrets størrelse kan tages hensyn til kommunens samlede omkostninger ved affaldsordninger, herunder genanvendelsesordninger og indtægter ved salg af indsamlede materialer og afledede besparelser i renovationssektoren.

2.5. Regulativ

Som omtalt i afsnit 2.2. skal en indsamlingsordning opfylde nærmere fastsatte vilkår, for at kommunalbestyrelsen kan anvende de i genanvendelseslovens § 11 omtalte styringsmidler.

Er en sådan ordning etableret, må kommunalbestyrelsen, for i praksis at kunne anvende de nævnte styringsmidler, oplyse om ordningens etablering, hvilke køkkener, der er omfattet m.v.

Informationer om ordningen, herunder pligter og rettigheder, kan gives gennem udstedelse af et regulativ, jf. genanvendelseslovens § 11, stk. 3.

I regulativet kan kommunalbestyrelsen eksempelvis fastsætte bestemmelser om

- hvem indsamlingerne forestås af,

- indsamlingsområder,

- hvilke materialer indsamlingerne omfatter,

- at køkkenerne er pligtige til at sortere affaldet,

- opbevaringsmåde i køkkener,

- hvornår indsamlingerne foretages,

- gebyrer,

- strafbestemmelser jf. genanvendelseslovens § 18, stk. 3.

II. Generelle forhold af betydning for iværksættelse af kommunale genanvendelsesordninger.

Ved tilrettelæggelsen af en genanvendelsesordning for madaffald skal kommunalbestyrelsen afklare navnlig følgende forhold

a. Potentialets størrelse og omfattede køkkener.

b. Indsamlingsmetode.

c. Oparbejdningsmetode.

d. Afsætningsmæssige forhold.

e. Information.

De enkelte punkter hænger nøje sammen. Således får valget af en indsamlingsmetode afgørende betydning for, hvorledes oparbejdningen af madaffald skal finde sted. Det er derfor væsentligt, at alle led i en ordning nøje gennemarbejdes, før de enkelte metoder vælges.

Virksomheder, der skal indsamle og distribuere madaffald skal autoriseres. Autorisationen udstedes af veterinærdirektoratet.

a. Potentialets størrelse og omfattede køkkener

Madaffaldet findes bl.a. hos følgende grupper (vejledende mængder)

a. Hospitaler, pleje- og daghjem og særforsorgsinstitutioner: 100 kg pr. døgnplads pr. år.

b. Kaserner og cafeterier: 1 ton pr. ansat i køkken pr. år.

c. Restaurationer, hoteller og kursusejendomme: 2 tons pr. ansat i køkken pr. år.

d. Kantiner: 25 kg pr. ansat i virksomheden pr. år.

e. Højskoler o. lign: 60 kg pr. elev pr. år.

f. Cateringsvirksomheder: 1500 kg pr. ansat pr. år.

Herudover kan det overvejes, at indsamle andet organisk affald fra detailhandelen.

Som udgangspunkt for beregning af potentialets størrelse kan de ovenstående enhedsmængder anvendes.

De anførte enhedsmængder er grove gennemsnitsstørrelser. Undersøgelser har vist, at køkkener, der er lige store, kan have meget forskellig affaldsmængde.

Endvidere kan der for f.eks. restaurationer, hoteller og højskoler være tale om store sæsonsvingninger i madrestemængden.

Hvad angår organisk affald fra detailhandelen, der evt. kan indgå i en madaffaldsordning, kan potentialet skønnes på grundlag af følgende enhedsmængder

Bagerier: 250 kg pr. ansat pr.år.

Slagterforretninger: 150 kg pr. ansat pr. år.

Supermarkeder: 25 kg pr. ansat pr. år.

Grøntforretninger: 130 kg pr. ansat pr. år.

På baggrund af disse data kan der foretages et foreløbigt skøn over størrelsen af potentialet.

For endeligt at kunne fastlægge, hvilke køkkener og eventuelle detailhandelsvirksomheder, der skal være omfattet af en ordning, bør der bl.a. på baggrund af de oplysninger, som de lokale levnedsmiddelkontrolenheder kan ligge inde med, rettes henvendelse til de køkkener, der kunne tænkes omfattet.

Friturefedt er uønsket i dyrefoder. Det må derfor overvejes om dette skal indsamles separat eller sammen med andet madaffald. I sidstnævnte tilfælde skal dette ske i særskilte beholdere. Friturefedt kan opbevares over en længere periode og indsamles allerede i store dele af landet.

Ud fra en vurdering af madrestemængden i det enkelte køkken eller detailhandel og efter en vurdering af omkostningerne ved alternative indsamlingsruter fastlægges, hvilke køkkener, der i første omgang skal indgå i den kommunale madaffaldsordning

Køkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge skal fra 1. januar 1990 være omfattet af en ordning. Det bør dog også overvejes at inddrage køkkener, der leverer mindre end 100 kg madaffald pr. uge, såfremt de er beliggende tæt ved en indsamlingsrute.

b. Indsamlingsmetode

Til opsamling af madrester i selve køkkenet kan anvendes tønder med låg (f.eks. 60-110 liter) eller plastposer afhængig af den senere oparbejdning. Det vil være hensigtsmæssigt, at tilbyde forskellige størrelser tønder til køkkenerne, således at frasorteringen kan ske med mindst muligt besvær fra køkkenpersonalets side. Der henvises i denne forbindelse til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 28. november 1980 om detailforhandling af levnedsmidler, § 23.

Hvis der er stor afstand mellem indsamlingsområde og oparbejdningsanlæg, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en omlastning. Det kan f.eks. ske ved, at de afhentede tønder tømmes i en større transportcontainer.

Tømningsintervallet afhænger bl.a. af, hvordan madresterne oparbejdes, af det enkelte køkkens pladsforhold samt af årstiden.

Veterinærdirektoratets afdeling for levnedsmiddelkontrol vil i øvrigt kunne inddrages ved fastsættelse af hygiejneforskrifter.

c. Oparbejdningsmetode

Madresterne skal oparbejdes på en virksomhed, der er autoriseret i henhold til lov nr. 424 af 30. juni 1922 om anvendelse af selvdøde dyr m.m. (destruktionsanstalt eller specialdestruktionsanstalt) eller på et anlæg, der er autoriseret efter landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr.

Denne bekendtgørelse skelner mellem, om der på anlægget findes dyrehold (§ 7), eller om der alene foretages oparbejdning med henblik på distribution til bedrifter med dyrehold (§ 6).

Ingen

§ 7-løsningen skønnes ikke at være hensigtsmæssig. Dels bliver ordningen meget afhængig af den pågældende landmand, idet det oparbejdede madaffald ikke må distribueres til andre bedrifter, og dels må de veterinære krav til disse anlæg forventes skærpet, på grund af en teoretisk mulighed for at husdyrsygdomme, f.eks. svinepest ved en fejl kunne blive overført til bedriftens dyr.

Vælger en kommunalbestyrelse ikke at benytte et eksisterende oparbejdningsanlæg, må der overvejes fælleskommunale løsninger, idet et anlæg af hensyn til driftsøkonomien bør oparbejde en så stor madrestemængde som muligt.

d. Afsætningsforhold

Hvis madresterne afsættes til en autoriseret kødfoderfabrik, vil denne have ansvaret for den videre afsætning som dyrefoder.

Etableres et oparbejdningsanlæg på en virksomhed uden dyrehold, jf. landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder, kan det oparbejdede produkt afsættes som dyrefoder, f.eks. til svin, mink, fjerkræ, hunde og katte.

Oparbejdede madrester har traditionelt været anvendt som svinefoder. Afsætningsprisen på dette marked er relativt lav.

Prisniveauet vil muligvis være højere ved afsætning på minkfodermarkedet. Afsætning hertil er imidlertid dels sæsonafhængig og dels sårbar overfor små variationer i skindkvalitet og fertilitet, hvor den blotte mistanke mod et foderprodukt med et slag vil fjerne afsætningsmuligheden.

e. Information

Det er meget vigtigt, at køkkenpersonalet fra starten er godt informeret om indsamlingsordningen og dens formål. Det er personalet, der skal foretage den daglige sortering, og det er vigtigt, at det er motiveret for at yde det - om end begrænsede - ekstra arbejde, der er forbundet hermed.

Der skal derfor være en præcis instruktion af, hvilke typer madrester, der sorteres fra til indsamling, herunder at også levninger fra opøste portioner kan være af interesse.

Miljøstyrelsen, den 23. december 1986

JENS KAMPMANN

/Palle Boeck

Cirkulære om bemyndigelse til at bevilge henstand ved klage over skatteansættelser

Reglerne i nærværende cirkulære omhandler den henstandsordning, der er indført ved skattedepartementets bekendtgørelse nr. 189 af 17. marts 1986. Ordningen supplerer reglerne i forhold til skattedepartementets cirkulære nr. 36 af 2. februar 1977 om bemyndigelse til at eftergive skat og bevilge henstand.

Der er herefter adgang til i et tidsrum af ikke over 4 år, (jfr. nærmere cirkulærets punkt 4), at bevilge skattepligtige henstand med skattebetalingen/ forhøjelsen, når skatteansættelser påklages.

Henstand kan dog kun bevilges for ikke betalte skatter, og således ikke med det resultat, at det omtvistede beløb tilbagebetales til den skattepligtige i klageperioden.

Det er herved forudsat, at de kompetente myndigheder i videst muligt omfang imødekommer henstandsansøgninger, og at der i forbindelse hermed - i modsætning til hidtidig praksis - kun undtagelsesvis stilles krav om sikkerhed. (jfr. herom nærmere cirkulærets punkt 5).

1. Hvor en skatteansættelse påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m., er vedkommende ligningskommission, for København og Frederiksberg kommuners vedkommende kommunalbestyrelsen, i henhold til bekendtgørelsen bemyndiget til efter ansøgning at bevilge vedkommende skattepligtige henstand med skattebetalingen.

2. Henstanden kan gives for: Indkomstskat til staten, kommune og amtskommune, skat af særlig indkomst, formueskat, selskabsskat og skat pålignet dødsboer, sømandsskat, folkepensionsbidrag, bidrag til dagpengefonden, kirkelige afgifter, skat i henhold til lov om kulbrinteindvinding, samt andre skatter og afgifter, for hvilke reglerne i statsskatteloven finder tilsvarende anvendelse. Henstand med en pålignet skat eller en foreløbig kulbrinteskat for skattepligtige efter § 2, stk. 1 og 3, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding bevilges af statsskattedirektoratet, jfr. bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984.

3. Ansøgning indgives til den ligningskommission, der har foretaget den pågældende skatteansættelse. I København og Frederiksberg kommune indgives ansøgningen til skattedirektoratet. For kulbrinteskatters vedkommende indsendes ansøgningen til statsskattedirektoratet.

Opkrævningsmyndigheden underrettes om den indrømmede henstand, med oplysning om den påklagede del af skatteansættelsen. Henstand bevilges i det omfang, ansættelsen påklages til ligningskommissionen, skatterådet og landsskatteretten. Indbringes sagen for de ordinære domstole, skal der indgives fornyet andragende, for at henstand kan opnås.

4. Henstanden gives af hensyn til at undgå forældelse af skattekravet i et tidsrum på ikke over 4 år. Henstanden kan forlænges efter fornyet ansøgning.

5. I særlige tilfælde kan en henstandsbevilling dog gøres betinget af sikkerhedsstillelse, f.eks. ved begrænset skattepligt. Som omtalt i indledningen er det forudsat, at krav om sikkerhedsstillelse skal have undtagelsens karakter. Afgørelse herom træffes af den myndighed, der er kompetent til at bevilge henstand.

En eventuel sikkerhed stilles over for opkrævningsmyndigheden, der påser at sikkerheden er betryggende.

6. Det beløb, hvormed der kan gives henstand, omfatter den del af den pålignede skat, som kan henføres til den påklagede forhøjelse, der ved årsopgørelsen/ skatteopgørelsen fremkommer som en skyldig skat, der ikke er betalt på ansøgningstidspunktet. Henstand gives ikke i det omfang beløbet er under den grænse, for tiden 5.000 kr., som i henhold til § 61, stk. 3, i kildeskatteloven, (jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 18. juli 1984) er overført som tilsvar til det efterfølgende indkomstår.

7. Henstanden skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med lovhjemlede renter, for tiden 1 procent pr. påbegyndt måned. Disse renteudgifter kan ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. ligningslovens § 17 A, og kildeskattelovens § 23, stk. 1.

8. Henstanden skal omfatte de påløbne morarenter. For skatter, der er omfattet af kildeskatteordningen, gælder at henstanden for morarenter først kan gives, når renterne fremkommer på årsopgørelsen.

9. Overskydende skat, udbetaling efter kildeskattelovens § 55, udbytteskat, eller tilbagebetaling af merværdiafgift kan modregnes i henstandsbeløbet, såfremt der i henstandsbevillingen er taget forbehold herom.

10. Ligningskommissionens afgørelser i henhold til foranstående regler kan påklages til vedkommende amtsskatteinspektorat, hvis afgørelser kan indbringes for statsskattedirektoratet og i sidste instans for ministeren for skatter og afgifter. I København og Frederiksberg kommuner kan kommunalbestyrelsens afgørelse påklages til statsskattedirektoratet og til ministeren for skatter og afgifter, der har den endelige afgørelse.

Statsskattedirektoratets afgørelser i henhold til foranstående regler kan ligeledes påklages til ministeren for skatter og afgifter i sidste instans.

11. Er henstand bevilget efter de hidtidige regler, eller er det omtvistede skattebeløb betalt, medfører cirkulæret ikke, at den skattepligtige kan kræve ophævelse af sikkerhedsstillelsen eller tilbagebetaling af skatten.

12. Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der indgives den 1. maj 1986 og senere.

Skattedepartementet, den 17. marts 1986

Jens Rosman

/ W. Winther Sørensen

Ingen