Cirkulære om anvendelse af lods i visse skibe i Sundet

Kapitel 1 ALMINDELIGE REGLER

Kapitel 1

ALMINDELIGE REGLER

1. I lovens kapitel 1 er fastsat de betingelser, der skal være opfyldt, for at en pensionsordning kan behandles efter beskatningsreglerne i lovens afsnit I. Betingelserne gennemgås nedenfor i forbindelse med de enkelte ordninger.

Når betingelserne er opfyldt, er der fuld fradragsret for (henholdsvis ret til at bortse fra) bidragene eller præmierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst. Indeståendet i ordningen skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, og renter og udbytte m.v. skal ikke medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der skal derimod betales realrenteafgift af afkastet af pensionskapitalen.

Udbetalingerne fra en pensionsordning er skatte- eller afgiftspligtige. Hovedreglen er, at der skal betales indkomstskat af løbende udbetalinger og afgift med 40 pct. af engangsudbetalinger. Hvis ordningen ophæves i utide, hvis der disponeres over den ved overdragelse eller belåning, eller hvis ordningen ændres i strid med betingelserne i lovens kapitel 1, indtræder der afgiftspligt og i visse tilfælde pligt til at betale tillægsskat efter lovens § 48.

For personer, som ikke er fuldt skattepligtige her til landet, gælder en begrænset skattepligt med hensyn til forsikringsudbetalinger, der er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2. Dette gælder, uanset om de pågældende personer har kunnet udnytte fradragsretten for præmierne m.v. eller ikke.

Ved udbetaling eller ophævelse af en pensions- eller forsikringsordning, der omfattes af lovens kapitel 1, skal der efter lovens § 32 normalt betales afgift af det fulde beløb, selv om arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted.

Afgiften kan ikke bortfalde i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat.

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, har dog mulighed for at begrænse skatte- og afgiftspligten ved at vælge ordningen henført til beskatning efter lovens § 50, jfr. kapitel 18.

PENSIONSORDNINGER OPRETTET UDEN FOR ET ANSÆTTELSESFORHOLD

2. Når en pensionsordning er oprettet uden for et ansættelsesforhold (en privat tegnet ordning), skal præmier og bidrag fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens § 18, jfr. nedenfor kapitel 3. Fradragsberettigede præmier og bidrag fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2. På tilsvarende måde skal indkomstskattepligtige ydelser fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed også medregnes i den personlige indkomst.

Fradragsretten er betinget af, at den pågældende er fuldt skattepligtig her til landet (§ 54, stk. 1). Fradragsretten gælder kun indbetalinger til ordninger, der er oprettet i et forsikringsselskab m.v., som er berettiget til at drive virksomhed her i landet, jfr. lovens § 4, stk. 1, m.fl.

PENSIONSORDNINGER OPRETTET SOM LED I ET ANSÆTTELSESFORHOLD

3. Når en pensionsordning er oprettet som led i et ansættelsesforhold (en arbejdsgiverordning), skal de aftalte pensionsbidrag indbetales af arbejdsgiveren, og arbejdstageren skal ikke medregne de indbetalte beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, jfr. lovens § 19. Dette gælder både bidrag, der i pensionsaftalen er betegnet som »arbejdsgiverbidrag«, og bidrag der er betegnet som »arbejdstagerbidrag« eller »medarbejderbidrag« m.v. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Indbetalinger fra en afdød arbejdstagers tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælleeller børnepension skal heller ikke medregnes ved indkomstopgørelsen for ægtefællen, børnene eller afdødes bo.

I de tilfælde, hvor der kan bortses fra præmier og bidrag efter lovens § 19, er der ikke fradragsret for beløbene efter lovens § 18. Hvis arbejdstageren har mulighed for selv at foretage et indskud i arbejdsgiverordningen, hvilket f.eks. kan forekomme ved genansættelse i en tjenestemandsstilling eller ved indtræden i en pensionskasse, er disse indbetalinger derimod fradragsberettigede efter reglerne i lovens § 18, jfr. nedenfor pkt. 13.

ARBEJDSGIVEREN

4. De beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for arbejdstageren, kan efter lovens § 23 fratrækkes ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst, såfremt lønnen til arbejdstageren er fradragsberettiget som driftsudgift. Dette gælder både løbende bidrag og engangsbidrag samt eventuelle bidrag, der betales, efter at arbejdstageren er fratrådt eller efter arbejdstagerens død til sikring af ægtefælle- eller børnepension, jfr. pkt. 3 ovenfor.

Pensionsordninger, der oprettes efter aftale mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver, skal tilhøre arbejdstageren, jfr. bl.a. lovens § 4, stk. 2, og § 8, nr. 2. Efter lovens § 17 kan arbejdsgiveren dog tage forbehold om, at bonus fra en forsikring helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren selv . Der kan endvidere tages forbehold om, at værdien af forsikringen eller opsparingen helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører før arbejdstagerens fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter ordningens oprettelse. Det er dog yderligere en betingelse, at ansættelsesforholdet ikke ophører på grund af arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed. Endelig kan der tages forbehold om, at løbende forsikringsydelser skal tilfalde arbejdsgiveren, hvis de kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet endnu består.

Hvis der før 1. januar 1972 er optaget et forbehold, der var foreneligt med de tidligere regler i § 2 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder de ovenfor nævnte regler kun for forbehold, der vedrører forhøjelser som nævnt i lovens § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 13, stk. 2.

Beløb, der tilfalder en arbejdsgiver som følge af et forbehold som nævnt i lovens § 17, er skattepligtig indkomst for arbejdsgiveren, når indbetalingerne til ordningen er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (lovens § 24).

Kapitel 1

Ordningernes indhold

PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER

§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.

Stk. 2. Hvis forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan den pågældende efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet henholdsvis pensionskassen samt arbejdsgiveren, såfremt denne bidrager til ordningen, vælge, at en ordning, der omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-11, henføres til beskatning efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Stk. 3. Hvis forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen bliver fuldt skattepligtig her til landet, ophører valget efter stk. 2 at have virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den fulde skattepligts indtræden, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber, pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal

1. gøre forsikringstagere m.v. og kontohavere bekendt med mulighederne for at vælge beskatning enten efter kapitel 2-5 eller efter § 50 og med reglernes nærmere indhold,

2. betegne policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og lignende således, at det umiddelbart fremgår, hvilken beskatningsform den pågældende ordning er undergivet,

3. foretage den nødvendige opdeling af en forsikring m.v., når beskatningsformen ændres som følge af reglerne i stk. 2 og 3.

Kapitel 2 PENSIONSORDNINGERNES BETEGNELSE

Kapitel 2

PENSIONSORDNINGERNES BETEGNELSE

5. Når der oprettes en forsikring eller opsparingsordning, der skattemæssigt skal behandles efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, skal det i forsikringspolicen eller aftaledokumentet samt eventuelle kontrabøger, depotbeviser, kontoudskrifter og lignende være anført, hvilken beskatningsform ordningen er undergivet, jfr. kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986. Angivelsen foretages med den eller de betegnelser, som svarer til ordningens indhold

a) Pensionsordning med løbende udbetalinger

b) Rateforsikring i pensionsøjemed

c) Kapitalforsikring i pensionsøjemed, herunder invalidesum

d) Indeksordning

e) Rateopsparing i pensionsøjemed

f) Opsparing i pensionsøjemed

g) Pensionskonto, jfr. pensionsbeskatningslovens § 42.

Det skal endvidere være anført i forsikringspolicen eller aftaledokumentet, om ordningen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, eller om ordningen er oprettet uden for et ansættelsesforhold. Dette gælder også allerede oprettede ordninger. Hvis ordningen ændres fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, skal dette ligeledes være anført.

6. Ved oprettelse af pensionskasser, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, jfr. § 3, og af pensionsfonde, der godkendes efter lovens § 6, skal det være anført i vedtægterne, at ordningen omfattes af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger. Det skal endvidere ved registreringen af medlemmerne være anført, om ordningen for den pågældende er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, eller om den er oprettet uden for et ansættelsesforhold. Dette gælder også allerede oprettede ordninger. Hvis ordningen ændres fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, skal dette ligeledes anføres.

7. Hvis en forsikring eller en opsparing i pensionsøjemed efter de tidligere gældende regler ikke er betegnet som nævnt i pkt. 5, skal de pågældende betegnelser anføres i forbindelse med en ændring af policen eller opsparingsaftalen.

Kapitel 2

Den skattepligtige indkomst og formue

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales

1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,

2. i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte,

3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension,

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af

a) alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet,

b) invalidepension,

c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 2

I LOV NR. 148 AF 19. MARTS 1986 OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. udgår i § 3, STK. 2, 1. PKT.,: », 65«.

Cirkulære om pensionsbeskatningsloven

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Pensionsbeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 527 af 11. december 1985 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven, ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension, indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000 kr.'s fradraget m.v.) og ved lov nr. 344 af 4. juni 1986 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Ændring af reglerne om invalidesum og rateopsparing m.v.).

Pensionsbeskatningsloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 436 af 25. juni 1986.

I forbindelse med lovændringerne af 11. december 1985, 19. marts 1986 og 4. juni 1986 er udsendt bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 om kontrollen af pensionsordninger m.v., bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v. og bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

I øvrigt er følgende andre bekendtgørelser i kraft

Bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven som ændret ved bekendtgørelse nr. 400 af 12. september 1979. Bekendtgørelse nr. 134 af 20. april 1972 om skattemæssig godkendelse af sociale fonds. Bekendtgørelse nr. 312 af 6. juni 1973 om opkrævning af tillægsskat i henhold til pensionsbeskatningslovens § 48.

Ændringslovene indeholder følgende ændringer af pensionsbeskatningsloven

1) Bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 1, stk. 2, om adgang til at vælge visse pensionsordninger med fuld fradragsret henført til beskatning efter lovens § 50 kan fra og med den 22. oktober 1985 kun anvendes af personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet.

2) Der skal betales en afgift på 40 pct. af præmierne til visse livsforsikringer, der omfattes af lovens § 50, stk. 1, nr. 1, og som indeholder et opsparingselement. Afgiftsreglen har virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelsen ikke er fremsat over for forsikringsselskabet eller dettes repræsentant før den 22. oktober 1985, for selskaber og foreninger m.v. før den 3. december 1985.

3) Adgangen til at oprette kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed udvides til at gælde for alle personer.

4) Fradragsretten for indbetalinger til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) begrænses til i alt 25.000 kr. årligt. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven.

5) Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension er yderligere betinget af, at fradraget kan rummes i den pågældendes personlige indkomst.

6) Der bliver mulighed for tilbagebetaling af kapitalpensionsbidrag, der overstiger den personlige indkomst eller 25.000 kr.'s grænsen.

7) Der er fastsat en overgangsordning for arbejdstagere, der er indtrådt i en kapitalpensionsordning før indkomståret 1987.

8) Der bliver adgang til at oprette rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter efter lignende regler som rateforsikring i pensionsøjemed.

9) Opfyldningsfradraget på 25.000 kr. i lovens § 18, stk. 5, reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven.

10) 2.000 kr.'s fradraget i lovens § 50 bortfalder.

11) Der bliver adgang til at oprette en invalidesumsforsikring i tilknytning til kapitalpension.

12) Reglerne i lovens § 30, stk. 2, om afgiftsfri udlodning af pensionsordninger i forbindelse med ægtefælleskifte er udvidet med bestemmelser om, at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del, og at den pågældende er berettiget til at indsætte begunstigede, uden at dette medfører afgiftspligt.

Ændringerne under 3) - 10) har virkning fra og med indkomståret 1987. Ændringerne under 11) - 12) har virkning fra og med den 27. marts 1986.

Skæringsdagen for anvendelsen af de nye regler vil normalt være 1. januar 1987. Hvis en skattepligtig anvender bagud forskudt indkomstår, kan reglerne dog komme til anvendelse på et tidligere tidspunkt. Hvis et bagud forskudt indkomstår for eksempel omfatter perioden fra den 1. juni til den 31. maj, vil den pågældendes indkomstår 1987 løbe fra den 1. juni 1986 til den 31. maj 1987. Efter kildeskattelovens § 90 skal den pågældendes skattepligtige indkomst ansættes efter de regler, der gælder for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Den pågældende vil herefter blive omfattet af de nye regler i pensionsbeskatningsloven fra den 1. juni 1986. I relation til overgangsreglen under 7) medfører dette, at den pågældende skal være indtrådt i en kapitalpensionsordning inden den 1. juni 1986, for at overgangsreglen kan finde anvendelse.

Dette cirkulære træder i stedet for skattedepartementets cirkulære nr. 99 af 4. maj 1972, cirkulære nr. 34 af 22. februar 1973, cirkulære nr. 175 af 23. juli 1973, cirkulære nr. 192 af 14. oktober 1975, cirkulære nr. 179 af 27. juli 1976, cirkulære nr. 134 af 4. august 1978, cirkulære nr. 226 af 17. december 1979, cirkulære nr. 60 af 28. marts 1980, cirkulære nr. 90 af 25. maj 1982, cirkulære nr. 138 af 5. august 1982, afsnit VI, cirkulære nr. 162 af 4. oktober 1982, cirkulære nr. 174 af 26. oktober 1982, cirkulære nr. 195 af 2. december 1982, cirkulære nr. 88 af 1. juli 1983 og cirkulære nr. 196 af 21. december 1984.

De nævnte cirkulærer ophæves. Endvidere ophæves skattedepartementets cirkulære af 26. september 1986 om ændring af pensionsbeskatningsloven m.v.

Hvor andet ikke er anført, henviser paragrafhenvisningerne til pensionsbeskatningsloven.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit

AFSNIT I

Pensionsordninger, hvor bidrag eller præmier er skattefri.

Kap. 1. Almindelige regler (punkt 1-4). Kap. 2. Pensionsordningernes betegnelse (punkt 5-7). Kap. 3. Fradragsreglerne i lovens § 18 (punkt 8-14). Kap. 4. Efterbeskatning og ophævelse af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 18 A (punkt 15-22). Kap. 5. Pensionsordninger med løbende udbetalinger (punkt 23-45). Tjenestemandspension (punkt 33-35). Pensionsordninger, der modtager statsstøtte (punkt 36). Arbejdsmarkedets Tillægspension (punkt 37). Pensionskasser under tilsyn (punkt 38-41). Pensionsfonde godkendt efter lovens § 6 (punkt 42). Forsikringsordninger med løbende udbetalinger (punkt 43-45). Kap. 6. Rateforsikringer i pensionsøjemed (punkt 46-58). Kap. 7. Rateopsparing i pensionsøjemed (punkt 59-85). Kap. 8. Kapitalpension (punkt 86-99). Kap. 9. Kapitalforsikring i pensionsøjemed (punkt 100-111). Kap. 10. Opsparing i pensionsøjemed (punkt 112-114). Kap. 11. Invalidesumsforsikring (punkt 115-117). Kap. 12. Overgangsregler for kapitalpensioner oprettet før indkomståret 1987 (punkt 118-123). Kap. 13. Anbringelse af pensionsmidler i pengeinstitutordninger (punkt 124-133). Kap. 14. Indeksordninger (punkt 134-139). Kap. 15. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (punkt 140-142). Kap. 16. Udlodning af en pensionsordning til frasepareret eller fraskilt ægtefælle i forbindelse med skifte af fællesbo (punkt 143-149). Kap. 17. Overførsel af beløb fra en pensionsordning til en anden (punkt 150-161). Kap. 18. Valg af § 50-beskatning (punkt 162-165). Kap. 19. Afgiftens beregning m.v. (punkt 166-168). Kap. 20. Tillægsskat og ændring af tillægsskatteberegningen til indkomstskat (punkt 169-171). AFSNIT II Andre pensionsordninger, forsikringer m.v. Kap. 21. Arbejdsløshedsforsikring (punkt 172). Kap. 22. Forsikringer m.v. uden fradragsret (punkt 173-177). Livsforsikringer, syge- og ulykkesforsikringer, børneopsparings- og selvpensioneringskonti. Kap. 23. Livsforsikringer, hvor præmierne er afgiftspligtige efter lovens § 50, stk. 3, (punkt 178 -188). Kap. 24. Gruppelivsforsikring, der er tegnet af pensionskasser og faglige sammenslutninger (punkt 189-190). Kap. 25. Hjælpe- og understøttelsesfonde efter pensionsbeskatningslovens § 52 og ligningslovens § 14 F (punkt 191-197). AFSNIT III Kap. 26. Kontrollen med pensionsordningerne (punkt 198-205).

Afsnit I

PENSIONSORDNINGER, HVOR BIDRAG ELLER PRÆMIER ER SKATTEFRI

Ingen

Kapitel 3 FRADRAGSREGLERNE I LOVENS § 18

Kapitel 3

FRADRAGSREGLERNE I LOVENS § 18

8. Bidrag og præmier til pensionsordninger, der omfattes af lovens kapitel 1, kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter personskatteloven fragår beløbene tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3. Fradragsretten gælder dog ikke, hvis indbetalingerne er foretaget af den pågældendes arbejdsgiver, da arbejdsgiverens indbetalinger skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter lovens § 19, jfr. pkt. 3 ovenfor.

Fradragsretten gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet (lovens § 54, 1. pkt.). Fradraget tilkommer ejeren af ordningen, uanset hvem der har foretaget indbetalingen (§ 54, 2. pkt.). Præmier og bidrag, der er betalt af en anden end ejeren, er indkomstskattepligtige, eventuelt gaveafgiftspligtige, for ejeren (§ 56, stk. 1).

9. Bidrag og præmier til pensionsordninger, der omfattes af lovens kapitel 1, kan som hovedregel fradrages i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed skal dog fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. I visse tilfælde skal fradragsretten fordeles over en årrække, jfr. nedenfor pkt. 10. Endvidere gælder der særlige begrænsninger med hensyn til fradragsretten for bidrag til kapitalpension, jfr. kapitel 8.

FORDELING AF FRADRAGSRETTEN EFTER LOVENS § 18, STK. 3-5

10. Reglerne om fordeling af fradragsretten gælder for indbetalinger til PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER, RATEFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED og RATEOPSPARING I PENSIONSøJEMED. Reglerne gælder IKKE for kapitalpension.

Hvis præmie- eller bidragsperioden er 10 ÅR ELLER DEROVER, er der fuld fradragsret i forfaldsåret, for rateopsparing i pensionsøjemed dog i indbetalingsåret.

Hvis der foretages et KAPITALINDSKUD, kan dette ikke trækkes fra på en gang i indskudsåret, men fradragsretten skal fordeles med lige store beløb over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/ 10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Det samme gælder for præmier og bidrag til en ordning, der er tegnet med EN PRÆMIEELLER BIDRAGSPERIODE, DER ER MINDRE END 10 ÅR. Fradraget beregnes i disse tilfælde på grundlag af de præmier eller bidrag, der i alt skal betales, og det samlede præmie- eller bidragsbeløb fordeles derefter med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor første præmie eller bidrag forfalder til betaling (henholdsvis indbetales).

Ordninger med en indbetalingsperiode på 10 år eller derover berøres som nævnt ikke af fordelingsreglerne, men sker der en FORHØJELSE af præmien eller bidraget på et tidspunkt, hvor den resterende betalingsperiode er under 10 år, skal fradragsretten for forhøjelsen fordeles. Præmie- og bidragsforhøjelser, der sker i henhold til aftale om løbende pristalsregulering af præmierne eller bidraget, kan dog fradrages fuldt ud i det år, hvor beløbet forfalder, henholdsvis indbetales. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et pris- eller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af fradragsretten.

Ved § 20 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v. er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. i forbindelse med aftaler om forhøjelser som nævnt i lovens § 18, stk. 4, at give policen m.v. påtegning om, at forhøjelsen omfattes af lovens § 18, stk. 4-7.

Hvis det årlige 1/ 10 fradrag er mindre end 25.000 kr., er der adgang til at vælge et opfyldningsfradrag efter reglerne nedenfor. Opfyldningsfradraget kan anvendes VED SIDEN AF fradragsretten for præmier til ordninger med en præmiebetalingsperiode, der er 10 år eller derover.

OPFYLDNINGSFRADRAGET EFTER LOVENS § 18, STK. 5

11. Det årlige fradrag i henhold til lovens § 18, stk. 3-4, udgør 1/ 10 af skatteyderens SAMLEDE kapitalindskud og præmier eller bidrag til de her omhandlede ordninger. Hvis det samlede 1/ 10 fradrag udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen foretage et supplerende fradrag (opfyldningsfradraget), hvorved der opnås et samlet årligt fradrag på indtil 25.000 kr. Beløbet på 25.000 kr. reguleres fra og med indkomståret 1987 efter § 20 i personskatteloven. Det beløb, som skatteyderen vælger at fylde op med, er bindende i fradragsperioden, sålænge de samlede indskuds-, præmie- og bidragsbeløb er uforandrede. Dette afskærer dog ikke skatteyderen fra at udnytte reguleringen af 25.000 kr.'s grænsen. Der kan dog højst vælges et opfyldningsbeløb, der sammenlagt med det årlige 1/ 10 fradrag udgør et beløb svarende til forfaldne (for rateopsparing i pensionsøjemed indbetalte) præmier eller bidrag og indskud, som ikke tidligere er fratrukket. Hvis en skatteyder, der har udnyttet opfyldningsfradraget fuldt ud, tegner en ny forsikring i fradragsperioden, kan det medføre, at opfyldningsfradraget bortfalder eller nedsættes, fordi det samlede 1/ 10 fradrag forøges. Omvendt vil skatteydere, der kun har udnyttet en del af opfyldningsfradraget, være berettiget til at anvende et uudnyttet opfyldningsbeløb på en senere tegnet forsikring.

Der er til brug ved kontrollen med opfyldningsfradraget udarbejdet et særligt skema, som udfyldes og indsendes sammen med selvangivelsesblanketten, såfremt skatteyderen ønsker at benytte opfyldningsfradraget.

Virkningen af fradragsreglerne belyses ved følgende eksempler. I eksemplerne er der ikke foretaget regulering af 25.000 kr.'s grænsen efter reguleringstallet i personskattelovens § 20

EKSEMPEL 1

En skatteyder tegner en livrente med et kapitalindskud på 100.000 kr. Efter lovens § 18, stk. 3, kan der fradrages 100.000 kr.: 10 = 10.000 kr. i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Da dette beløb er under 25.000 kr., kan der vælges et opfyldningsfradrag op til 15.000 kr. Udnyttes opfyldningsfradraget fuldt ud, forkortes fradragsperioden til 4 år

År 1 10.000 15.000 25.000 År 2 10.000 15.000 25.000 År 3 10.000 15.000 25.000 År 4 10.000 15.000 25.000 --------------------------------------------------------------------- 40.000 60.000 100.000 ---------------------------------------------------------------------

EKSEMPEL 2

Hvis skatteyderen i eksempel 1 foretager et nyt kapitalindskud på 200.000 kr. i år 3, bliver 1/ 10 fradraget for det nye indskud 200.000 kr.: 10 = 20.000 kr., og det samlede 1/ 10 fradrag for de to indskud = 30.000 kr.

Da dette beløb overstiger 25.000 kr., er der ikke plads til et opfyldningsfradrag. I år 3 og frem bliver fradraget herefter 10.000 kr. for indskud nr. 1 og 20.000 kr. for indskud nr. 2. I år 8, hvor indskud nr. 1 er fuldt afskrevet, kan der igen vælges et opfyldningsfradrag, svarende til differencen mellem 25.000 kr. og 1/ 10 fradraget for indskud nr. 2.

Ved fuld udnyttelse af opfyldningsfradraget bliver afskrivningen følgende

År 1 10.000 15.000 25.000 År 2 10.000 15.000 25.000 År 3 30.000 30.000 År 4 30.000 30.000 År 5 30.000 30.000 År 6 30.000 30.000 År 7 30.000 30.000 År 8 20.000 5.000 25.000 År 9 20.000 5.000 25.000 År 10 20.000 5.000 25.000 År 11 20.000 5.000 25.000 --------------------------------------------------------------------- 250.000 50.000 300.000 ---------------------------------------------------------------------

EKSEMPEL 3

En skatteyder tegner en forsikring med en 8-årig præmiebetalingsperiode og en årlig præmie på 10.000 kr., i alt 80.000 kr.

Efter lovens § 18, stk. 4, kan skatteyderen i hvert af årene inden for 10 års perioden fradrage 80.000 kr.: 10 = 8.000 kr.

Da 1/ 10 fradraget er under 25.000 kr., kan der vælges et opfyldningsfradrag, men opfyldningsfradraget kan i dette eksempel højst udgøre 2.000 kr., fordi der kun forfalder en præmie på 10.000 kr. om året, jfr. lovens § 18, stk. 5, 3. pkt.

Ved fuld udnyttelse af opfyldningsreglen forkortes fradragsperioden til 8 år

År 1 8.000 2.000 10.000 År 2 8.000 2.000 10.000 År 3 8.000 2.000 10.000 År 4 8.000 2.000 10.000 År 5 8.000 2.000 10.000 År 6 8.000 2.000 10.000 År 7 8.000 2.000 10.000 År 8 8.000 2.000 10.000 --------------------------------------------------------------------- 64.000 16.000 80.000

EKSEMPEL 4

Hvis skatteyderen i eksempel 3 tegner en ny forsikring i år 3 med et kapitalindskud på 100.000 kr., bliver 1/ 10 fradraget for denne forsikring 100.000 kr.: 10 = 10.000 kr. og det samlede 1/ 10 fradrag for forsikring 1 og 2 = 18.000 kr. Da dette beløb er under 25.000 kr., og da skatteyderen kun har kunnet udnytte et opfyldningsfradrag på 2.000 kr. til forsikring 1 kan den pågældende i forbindelse med oprettelsen af forsikring 2 forøge opfyldningsfradraget til 25.000 kr. 18.000 kr., d.v.s. til 7.000 kr. Gør skatteyderen det, bliver afskrivningen følgende

1/10 fradrag Opfyldnings- Samlet fradrag fradrag kr. kr. kr. lst; År 1 8.000 2.000 10.000 År 2 8.000 2.000 10.000 År 3 18.000 7.000 25.000 År 4 18.000 7.000 25.000 År 5 18.000 7.000 25.000 År 6 18.000 7.000 25.000 År 7 18.000 7.000 25.000 År 8 18.000 7.000 25.000 År 9 10.000 - 10.000 --------------------------------------------------------------------- 134.000 46.000 180.000

ÆGTEFÆLLERS FRADRAGSRET

12. Ægtefæller har begge fradragsret efter lovens § 18 for indbetalinger til pensionsordninger, der omfattes af lovens kapitel 1, og begge har mulighed for at anvende opfyldningsfradraget i § 18, stk. 5.

Hvis en ægtefælle dør, inden afskrivning af kapitalindskud, præmier eller bidrag er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen (§ 18, stk. 7, 1. pkt.). Dette berører ikke den pågældendes egen fradragsret efter lovens § 18, stk. 3-5.

Efter de regler, der var gældende, før fordelingsreglen blev indført ved lov nr. 288 af 29. juni 1979, kunne fradragsretten for kapitalindskud vælges fordelt over en periode på indtil 15 år, og en eventuel efterlevende ægtefælle havde ved ejerens død adgang til at vælge mellem at fratrække eventuelle restbeløb på e n gang eller at vælge ny afskrivningsperiode. Denne valgfrihed er ved en overgangsregel opretholdt for den efterlevende ægtefælle, såfremt beløbet hidrører fra et kapitalindskud, der er foretaget i henhold til en begæring fremsat før 21. juni 1979.

FRADRAGSREGLERNES ANVENDELSE På PENSIONSORDNINGER I ANSÆTTELSESFORHOLD

13. Som nævnt ovenfor i pkt. 8 vil fradragsreglerne i lovens § 18 normalt ikke have betydning for pensionsordninger i ansættelsesforhold, da arbejdsgiverens indbetalinger ifølge § 19 skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Hvis arbejdstageren selv foretager et indskud i ordningen til forhøjelse af pensionsanciennitet eller lignende, skal dette indskud derimod behandles efter reglerne i lovens § 18, stk. 3-7. Det samme gælder, hvis en arbejdstager overfører et beløb fra en pensionsordning, som ikke omfattes af reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 (f.eks. fra en udenlandsk pensionskasse) til sin pensionsordning med arbejdsgiveren. Indskud, der sker ved overførsel som nævnt i lovens §§ 41-44, berøres ikke af reglerne.

I henhold til vedtægterne for visse pensionskasser kan en arbejdstager, der fratræder sin stilling, fortsætte bidragsbetalingen for egen regning mod at betale et bidrag svarende til det hidtidige arbejdstager- og arbejdsgiverbidrag. På tilsvarende måde vil en arbejdstager, der har en forsikring med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed som led i ansættelsesforholdet, i reglen have mulighed for at fortsætte indbetalingerne til ordningen efter ansættelsesforholdets ophør. Sådanne indbetalinger, der foretages efter arbejdstagerens fratræden, er omfattet af fradragsreglerne i lovens § 18. I disse tilfælde vil fradragsretten for fremtidige præmie- eller bidragsbetalinger være afhængig af, om den aftalte præmie- eller bidragsbetalingsperiode ved ordningens oprettelse var kortere eller længere end 10 år. Var den aftalte betalingsperiode kortere end 10 år, må fradragsretten for præmier eller bidrag, der forfalder henholdsvis indbetales efter fratrædelsen, fordeles i overensstemmelse med lovens § 18, stk. 4, således at de årlige fradrag kommer til at svare til 1/ 10 af de præmier eller bidrag, der i alt har skullet betales til ordningen med tillæg af et eventuelt opfyldningsfradrag. Var den aftalte præmie- eller bidragsbetalingsperiode ved oprettelsen over 10 år, kan de fortsatte præmieeller bidragsbetalinger fradrages fuldt ud i forfaldsåret henholdsvis indbetalingsåret efter lovens § 18, stk. 1, selv om der på tidspunktet for arbejdstagerens fratræden er mindre end 10 år tilbage af præmie- eller bidragsbetalingsperioden.

Sker der efter fratrædelsen en forhøjelse af præmie- eller bidragsbetalingen på et tidspunkt, hvor der er mindre end 10 år tilbage af præmie- eller bidragsbetalingsperioden, skal forhøjelsen under alle omstændigheder afskrives efter reglerne i lovens § 18, stk. 4, jfr. stk. 5.

FRADRAGSRETTENS BORTFALD

14. Hvis der indtræder afgiftspligt efter lovens §§ 29-31 for ordningen, inden afskrivning af kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter lovens § 18, stk. 3-5, er afsluttet, og afgiftspligten omfatter hele den pågældende ordning, bortfalder fradragsretten for det resterende beløb, jfr. lovens § 18, stk. 7, 2. pkt. Restbeløbet skal i stedet fragå i det afgiftspligtige beløb, jfr. lovens § 35, stk. 1.

Det er ved bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v. pålagt skatteyderen bl.a. at give forsikringsselskaberne m.v. oplysning om anvendelsen af opfyldningsfradraget, eventuelt ved fremlæggelse af de fradragsskemaer, der har været benyttet ved skatteligningen.

Det er endvidere pålagt forsikringsselskaberne m.v. at beregne fradraget for uafskrevne beløb i forbindelse med afgiftsberegningen. De skattelignende myndigheder vil derfor gennem afgiftsanmeldelsen få oplysning om, for hvilket beløb fradragsretten bortfalder.

Kapitel 3

Afgift

KAPITALFORSIKRING OG OPSPARING I

pensionsØjemed

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke.

§ 3

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 6, 14, 32, 38, 40, 47, 49, 62, 65 og 69, og § 2, nr. 5, har dog virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det samme gælder bemyndigelsen i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og § 11 A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 7. Det gælder endvidere for pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 29, og pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 34.

Stk. 3. § 2, nr. 3, har virkning fra og med afgiftsåret 1986.

§ 3

Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Stk. 2. § 2 har dog virkning fra og med den 27. marts 1986.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN 25. JUNI 1986

Isi Foighel

/Hanne Søgaard Hansen

Kapitel 4 EFTERBESKATNING OG OPHÆVELSE AF EN PENSIONSORDNING EFTER

Kapitel 4

EFTERBESKATNING OG OPHÆVELSE AF EN PENSIONSORDNING EFTER

PENSIONSBESKATNINGSLOVENS

Kapitel 4

Bonus m.v.

§ 4. Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet.

Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra den 22. oktober 1985. De hidtidige regler i pensionsbeskatningslovens § 1, stk. 3, finder dog fortsat anvendelse på aftaler efter de hidtidige regler i lovens § 1, stk. 2.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelsen ikke er fremsat over for forsikringsselskabet eller dettes repræsentant før den 22. oktober 1985. For selskaber og foreninger m.v. har § 1, nr. 4, dog virkning for livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelsen ikke er fremsat før den 3. december 1985. For tiden fra den 22. oktober 1985, for selskaber og foreninger m.v. dog fra den 3. december 1985, til udgangen af det løbende indkomstår betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, som affattet i § 1, nr. 4, af præmier eller bidrag over 5.100 kr., som forfalder i det nævnte tidsrum.

§ 4

Er der vedrørende en kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der er oprettet før indkomståret 1987, truffet aftale om indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet i denne lovs § 1, nr. 15, kan præmierne eller bidraget til ordningen opdeles, således at præmier eller bidrag ud over den nævnte beløbsgrænse indsættes på en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed. De begrænsninger, der i pensionsbeskatningslovens § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet i denne lovs § 1, nr. 7, er fastsat vedrørende personer, der er fyldt 55 år, skal ikke gælde i disse tilfælde. Bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3-5, som affattet i denne lovs § 1, nr. 21-27, om fordeling af fradragsretten for kapitalindskud m.v. finder heller ikke anvendelse på indbetalinger til rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed efter nærværende bestemmelse.

----

Lov nr. 344 af 4. juni 1986 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (Ændring af reglerne om invalidesum og rateopsparing m.v.), hvis § 1 ændrer pensionsbeskatningslovens § 10, § 11 A, § 18 A og § 30, indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser

Kapitel 5 PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER

Kapitel 5

PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER

23. Ved en pensionsordning med løbende udbetalinger forstås efter lovens § 2 en ordning, der giver ret til løbende livsbetingede ydelser, det vil sige ydelser, der bortfalder ved den berettigedes død. Ordningen skal gå ud på udbetaling af alderspension, der begynder tidligst ved det fyldte 60. år, invalidepension, ægtefællepension eller børnepension eller en kombination af disse pensionsformer. Børnepension skal ophøre senest ved barnets fyldte 24. år eller første policedag herefter. Ved policedag forstås årsdag for policens oprettelse.

Ordningen skal være oprettet i et forsikringsselskab, pensionskasse m.v., der er berettiget til at drive virksomhed her i landet.

24. En før 1. januar 1972 oprettet ordning, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 7, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om ordningen ikke opfylder de betingelser, der er nævnt foran i pkt. 23. Der kan være tale om ordninger med udbetaling før det fyldte 60. år eller ordninger til fordel for andre pårørende end ægtefælle og børn, f.eks. forældre, søskende, svigerbørn m.v.

Hvis bidragene til en sådan ordning forhøjes, eller der foretages kapitalindskud, skal ordningen eller den del, der svarer til forhøjelsen, opfylde betingelserne i lovens kapitel 1, jfr. pkt. 23 foran. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forhøjelse, hvis der før 1. januar 1972 er truffet aftale om, at bonus skal tilskrives ordningen.

25. Præmier, bidrag og kapitalindskud til pensionsordninger med løbende udbetalinger kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens § 18, jfr. foran kapitel 3. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

26. Værdien af ordningen skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, heller ikke efter at de løbende udbetalinger er begyndt (§ 22).

Bonustilskrivninger medregnes ikke til den skattepligtige indkomst (§ 45, stk. 1). Om bonusudbetalinger, se nedenfor pkt. 27-28.

27. Løbende udbetalinger fra ordningen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1). Beløbene skal også medregnes i den personlige indkomst (personskattelovens § 3, stk. 1). Løbende bonusbetalinger skal ligeledes medregnes til den skattepligtige (personlige) indkomst, hvadenten udbetalingen sker før eller efter, at ordningen er blevet virksom (§ 46, stk. 2). Bonus hidrørende fra indbetalinger, der forfaldt normalt før 1. januar 1954, skal dog ikke medregnes til indkomsten (§ 47).

28. Andre udbetalinger end løbende ydelser fra en pensionsordning med løbende udbetalinger skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men udbetalingerne er afgiftspligtige efter lovens § 29, stk. 1. Det gælder f.eks. udbetaling af tilbagekøbsværdi fra en forsikring, udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse eller bonus, der udbetales samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder (§ 46, stk. 2). Hvis ordningen overdrages eller belånes, eller hvis den ændres således, at betingelserne i lovens kapitel 1 ikke længere er opfyldt, indtræder der også afgiftspligt. Afgiften beregnes af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen eller ændringen kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

29. Afgiften, der skal beregnes og indeholdes af forsikringsselskabet eller pensionskassen m.v., udgør 40 pct. af udbetalingen eller ordningens værdi.

For ordninger oprettet i tiden 1. januar 1972 til 1. januar 1980 gælder overgangsreglerne i lovens § 33 A. Herefter skal der principielt betales afgift med 40 pct. af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og fra rentetilvækst m.v. efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar 1980 opsparede beløb. Af den øvrige del af udbetalingen udgør afgiften 35 pct.

Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, finder reglerne i lovens § 34 anvendelse på den del af det opgjorte beløb, der vedrører indbetalinger før 1. januar 1972. Afgiften af denne del udgør 25 pct. Der skal dog bortses fra den del af værdien eller udbetalingen, som hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/ 56, jfr. lovens § 34, stk. 2, 1. pkt.

Der skal endvidere ved beregningen af 40 pct. afgiften bortses fra forøgelse af præmiereserver m.v. vedrørende indbetalinger til ordningen før (normalt) 1. januar 1954, jfr. lovens § 33 A, 4. pkt.

30. Lovens § 33 A, 5. pkt., indeholder en særregel for pensionskasser. Herefter kan værdien pr. 31. december 1979 af ordninger i pensionskasser ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979, i stedet for værdien af præmiereserven på dette tidspunkt. Begrundelsen herfor er, at udtrædelsesgodtgørelsen pr. 31. december 1979 i nogle pensionskasser ville udgøre et væsentligt større beløb end beregnet præmiereserve. Det er endvidere hensigten, at der ved anvendelsen af afgiftsreglen skal regnes med den fulde udtrædelsesgodtgørelse pr. 31. december 1979 i tilfælde, hvor medlemmet ved udtrædelsen har opnået ret til fuld udtrædelsesgodtgørelse, men endnu ikke pr. 31. december 1979 havde været medlem i den foreskrevne tid.

31. Hvis der efter lovens §§ 29-31 indtræder afgiftspligt for en ordning med løbende udbetalinger, der er oprettet før 1. januar 1980, og udbetalingen eller dispositionen m.v. kun vedrører en del af ordningen, anses udbetalingen m.v. for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger til ordningen. Hvis der indtræder afgiftspligt for ordningen, efter at udbetalingerne er påbegyndt, anses de stedfundne udbetalinger ligeledes for fortrinsvis at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger (rentetilskrivninger) til ordningen, jfr. lovens § 34, stk. 1, 2. pkt., og § 29 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986. Bestemmelserne tager sigte på opgørelsen af de beløb, hvoraf der efter lovens §§ 33 A og 34 skal betales afgift med henholdsvis 40 pct., 35 pct. og 25 pct.

32. Når der indtræder afgiftspligt, medens ordningens ejer er i live, skal der i visse tilfælde også betales tillægsskat, jfr. kapitel 20.

Efter afgiftspligtens indtræden er ordningen ikke længere omfattet af beskatningsreglerne i lovens afsnit I (§ 37).

UNDER PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER HØRER FØLGENDE ORDNINGER

Tjenestemandspension

33. Herved forstås pensionsordninger, hvor staten eller en kommune udbetaler løbende, livsbetingede pensioner som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunens tjeneste (lovens § 2, nr. 1). I tjenestemandspensionsordninger indbetales der ikke bidrag til afdækning af pensionsforpligtelsen.

Ved ansættelsen får tjenestemanden undertiden mulighed for selv at indbetale et engangsbeløb til forhøjelse af pensionsancienniteten. For sådanne engangsindskud er der fradragsret efter reglerne i lovens § 18, jfr. foran pkt. 13.

34. Pensionsudbetalinger (alderspension og ægtefællepension) skal medregnes til den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst i udbetalingsårene (pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1). Pensionen indgår endvidere i den personlige indkomst (personskattelovens § 3, stk. 1). Børnepension efter en afdød tjenestemand medregnes til barnets indkomst, medens børnepensionstillægget til tjenestemandens egen pension medregnes til tjenestemandens indkomst.

I visse tilfælde er der mulighed for, at en tjenestemand kan få egne bidrag tilbagebetalt efter reglerne i lønnings- og pensionsloven af 1958. Sådanne udbetalinger er afgiftspligtige efter samme regler som udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser, jfr. nedenfor pkt. 40-41.

35. Pensionsordninger for personer, der er ansat i det offentlige i henhold til overenskomst mellem stat og kommune og den pågældendes faglige organisation, er ikke tjenestemandspension i pensionsbeskatningslovens forstand. Ordninger af denne art afdækkes ved indbetaling af bidrag fra arbejdsgiveren og i reglen også fra den ansatte. Pensionsordninger for overenskomstansatte etableres ofte i form af pensionskasseordninger, men kan også bestå i forsikringsordninger eller kapitalpension.

PENSIONSORDNINGER, DER MODTAGER STATSSTØTTE

36. Statsunderstøttede pensionsordninger som nævnt i lovens § 2, nr. 2, omfatter pensionsordninger med løbende udbetalinger for ansatte i institutioner, hvis drift og dermed pensionsudgifter helt eller delvis betales af staten. Bestemmelsen omfatter endvidere ordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men som reelt finansieres af staten gennem dækning af pensionskassens underskud.

Hvis der i en statsunderstøttet pensionskasse er bestemmelser om, at de ansatte yder bidrag, som tilbageholdes i lønnen, skal disse bidrag holdes uden for de ansattes skattepligtige indkomst efter lovens § 19.

ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION

37. ATP-ordningen giver ret til løbende, livsbetingede ydelser fra det fyldte 67. år. Ordningen omfattes af lovens § 2, nr. 3.

Både arbejdsgiveren og den ansatte har pligt til at bidrage til ordningen. Bidraget betales med 1/ 3 af lønmodtageren og 2/ 3 af arbejdsgiveren.

Bidrag til ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst. Dette gælder både arbejdsgiverens og lønmodtagerens del (§ 19).

Efter ATP-loven er der mulighed for, at et medlem, der overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed, kan opretholde ordningen mod selv at indbetale bidragene. For sådanne indbetalinger er der fradragsret efter lovens § 18.

PENSIONSKASSER UNDER TILSYN

38. PENSIONSKASSER, DER OMFATTES AF LOV OM TILSYN MED PENSIONSKASSER, har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed (firmapensionskasser).

PENSIONSKASSER, DER OMFATTES AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, har større virkefelt. Disse pensionskasser (de såkaldte tværgående pensionskasser) har til formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. Under tværgående pensionskasser hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche.

Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge former for pensionskasser er omfattet af lovens § 2, nr. 4, jfr. § 3.

39. Bidrag til en pensionskasse som nævnt ovenfor skal holdes uden for den skattepligtige indkomst, hvis ordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold (§ 19). Er ordningen oprettet uden for et ansættelsesforhold, er der fradragsret for bidragene efter lovens § 18. Det samme gælder, hvis den ansatte selv fortsætter bidragsbetalingen efter fratræden eller foretager et kapitalindskud.

40. Løbende udbetalinger fra pensionskasser medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst (§ 20, stk. 1, nr. 1) og indgår endvidere i den personlige indkomst (personskattelovens § 3, stk. 1).

Andre udbetalinger end løbende udbetalinger er afgiftspligtige. Det gælder således udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser (§ 29, stk. 1). Har en pensionskasse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er udbetalingen fra forsikringen ved et medlems død dog skatte- og afgiftsfri, da gruppelivsforsikringen behandles som en selvstændig ordning efter lovens § 50, jfr. lovens § 56, stk. 3.

41. Afgiften, der skal beregnes og indeholdes af pensionskassen, udgør 40 pct. af udbetalingen. Der skal ikke betales tillægsskat. Er medlemmet indtrådt i pensionskassen før 1. januar 1980, beregnes afgiften som angivet ovenfor i pkt. 29-31.

PENSIONSFONDE GODKENDT EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 6

42. Pensionsfonde og lignende, der virker her i landet, men som ikke omfattes af lov om tilsyn med pensionskasser eller af lov om forsikringsvirksomhed, vil eventuelt kunne godkendes af statsskattedirektoratet efter lovens § 6. Fonden skal opfylde betingelserne i lovens § 2, nr. 4. Opnås godkendelse, behandles ordningen skattemæssigt efter samme regler, som gælder for pensionskasser.

FORSIKRINGSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER

43. Herunder hører bl.a. forsikringer i form af livrente, invaliderente, overlevelsesrente, børnerente og kombinationer heraf (§ 2, nr. 4).

Forsikringen skal være tegnet i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet (§ 4, stk. 1). Forsikringstager skal være forsikret og ejer af forsikringen. I ansættelsesforhold skal arbejdstageren være forsikret og ejer. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret (§ 4, stk. 2).

Ejeren af forsikringen er den, der har ret til at indsætte begunstigede, belåne, overdrage og på anden måde råde over forsikringen, medens forsikringstageren er den, der har tegnet forsikringen og truffet aftale med forsikringsselskabet. Normalt er forsikringstageren den samme som ejeren. Det kan dog forekomme, at ejer og forsikringstager ikke er samme person. I ansættelsesforhold er det således almindeligt, at arbejdsgiveren er forsikringstager, medens arbejdstageren er ejer.

44. En livrenteforsikring med garanterede udbetalinger behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af den samlede præmie, jfr. lovens § 5. Efter § 5, stk. 2, er det dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt/ frasepareret ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Indsættelse af »nærmeste pårørende« som begunstigede medfører efter forsikringsaftaleloven, at forsikringstagerens ægtefælle primært anses for at være indsat som begunstiget. Efterlades der ikke ægtefælle, anses forsikringstagerens livsarvinger, derunder adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede. Er der heller ingen livsarvinger, anses forsikringstagerens arvinger i henhold til testamente eller loven som begunstigede.

De løbende udbetalinger fra forsikringer, der omfattes af lovens § 5, er kun indkomstskattepligtige, hvis de tilfalder enten forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse forsikredes ægtefælle (herunder fraskilt/ frasepareret ægtefælle) eller livsarvinger under 24 år (§ 20, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.). Tilfalder ydelserne andre personer eller livsarvinger over 24 år, skal der betales afgift af forsikringens værdi, jfr. lovens § 29, stk. 2.

45. Når der i ejerens levende live indtræder afgiftspligt for en livsforsikring med løbende udbetalinger, skal der i visse tilfælde tillige betales tillægsskat, jfr. lovens § 48.

Kapitel 5

Tillægsskat

§ 5 i lov nr. 527 af 11. december 1985 indeholder dog en bemyndigelse til ministeren for skatter og afgifter til at fastsætte regler om, at ændringer, der skyldes separation eller skilsmisse, ikke skal medføre, at forsikringen betragtes som nytegnet. Sådanne særlige regler er fastsat i § 5 i ministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986.

En livsforsikring, som omfattes af pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 1, og som er oprettet i henhold til en skriftlig begæring, der er fremsat før den 22. oktober 1985, kan herefter i tilfælde af separation eller skilsmisse OVERDRAGES til ægtefællen eller OPDELES, således at hver af ægtefællerne får en del af forsikringen, uden at dette i forhold til afgiftsreglen i § 50, stk. 3, anses som oprettelse af en ny forsikring. Det er dog en betingelse, at overdragelsen eller opdelingen af forsikringen finder sted som led i fordelingen af formuen i forbindelse med separationen eller skilsmissen. Det er endvidere en betingelse, at overdragelsen eller opdelingen ikke medfører en forøgelse af den samlede årlige opsparingspræmie. Hvis en livsforsikring opdeles i 2 selvstændige livsforsikringer, må den årlige opsparingspræmie til de 2 forsikringer sammenlagt således ikke overstige opsparingspræmien til den oprindelige forsikring.

186. Efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, sidste punktum, finder skattelovgivningens regler om PLIGT TIL AT SELVANGIVE, STRAF FOR URIGTIG SELVANGIVELSE og KLAGEADGANG tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter bestemmelsen.

De skattepligtige har således pligt til i forbindelse med selvangivelsen at tilkendegive, hvis de ikke kan godkende størrelsen af de præmier eller bidrag, der af livsforsikringsselskaberne er indberettet til statsskattedirektoratet vedrørende den enkelte skatteyders livsforsikringer af den karakter, som omfattes af afgiften i § 50, stk. 3. Dette gælder, uanset om præmien er større eller mindre end den fastsatte beløbsgrænse, og uanset om præmien helt, delvis eller slet ikke er fradragsberettiget efter reglerne i § 50, stk. 2, om begrænset fradragsret (2.000 kr.'s fradraget, som ophæves fra og med indkomståret 1987).

Klager over ligningsmyndighedernes ansættelser af præmier eller bidrag omfattet af afgiftsreglen i § 50, stk. 3, behandles efter skattestyrelseslovens regler om klager over ansættelser af indkomst og formue. Klager skal således i første omgang indgives til ligningskommissionen.

187. Som led i kontrollen med indbetalinger til de af afgiften omfattede livsforsikringer er der med hjemmel i skattekontrollovens § 8 B ved bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 pålagt forsikringsselskaber en pligt til e n gang årligt til statsskattedirektoratet at INDBERETTE samtlige forfaldne præmier og bidrag til de omhandlede forsikringer, jfr. bekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Undtaget fra indberetningspligten er dog bidrag m.v. til livsforsikringer, der ikke er afgiftspligtige. Herunder hører gruppelivsforsikringer, der kun kommer til udbetaling, hvis forsikrede dør eller bliver invalid inden forsikringens udløbstidspunkt (ophørende gruppelivsforsikringer). Udløbstidspunktet må dog ikke være aftalt til et senere tidspunkt end første policedag efter forsikredes fyldte 80. år (§ 50, stk. 3, 4. og 5. pkt.). Bidrag m.v. til gruppelivsforsikringer, der i alle tilfælde kommer til udbetaling ved forsikredes død (livsvarige gruppelivsforsikringer), er omfattet af afgiftsreglen, men bidrag m.v. er dog undtaget fra indberetningspligten, hvis det årlige bidrag for den enkelte deltager ikke overstiger 100 kr., jfr. bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 § 15, stk. 2. Under de nuværende præmieforhold skal der derfor ikke foretages indberetning vedrørende gruppelivsforsikringer, som alene har karakter af begravelseshjælp.

Samtidig er det pålagt forsikringsselskaberne at UNDERRETTE den enkelte forsikringsejer om størrelsen af de præmier og bidrag, der indberettes til statsskattedirektoratet vedrørende den pågældende ejers livsforsikringer i selskabet, jfr. bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986, § 26.

188. Afgiften BEREGNES og OPKRæVES af statsskattedirektoratet med bistand af kommunerne. Afgiften FORFALDER for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jfr. kildeskattelovens § 61 (almindeligvis den 1. september i det år, hvor ligningen foretages), og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jfr. selskabsskattelovens § 30 (almindeligvis den 1. november). Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter og af selskabsskatter.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jfr. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.

Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

§ 5

Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at ændringer af en livsforsikring, der omfattes af pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 1, og er oprettet i henhold til en skriftlig begæring, der er fremsat før den 22. oktober 1985, ikke i forhold til nævnte lovs § 50, stk. 3, som affattet i § 1, nr. 4, anses som oprettelse af en ny forsikring, såfremt ændringerne skyldes separation eller skilsmisse. Det er dog en betingelse, at ændringerne ikke medfører en forøgelse af den årlige præmiebetaling.

----

Lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension, indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000 kr.s fradraget m.v.), hvis § 1 ændrer pensionsbeskatningslovens §§ 10, 12, 16-22, 25-27, 29-30, 32, 35-36, 41, 43, 45, 48, 50-51, 53-54, 56 og 60, og indsætter ny § 11 A, § 18 A og § 21 A, indeholder i §§ 3 og 4 følgende ikrafttrædelses- og overgangsregler

Kapitel 6 RATEFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED

Kapitel 6

RATEFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED

VilkÅrene for rateforsikring

46. EN RATEFORSIKRING ER EN KAPITALFORSIKRING, hvor det er aftalt, at forsikringssummen udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved den forsikredes død. LOVENS § 8 fastsætter de krav til forsikringens indhold, som skal være opfyldt, for at forsikringen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

47. Forsikringen skal gå ud på UDBETALING AF LIGE STORE RATER OVER MINDST 10 åR. Raterne skal tilfalde den forsikrede, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne (§ 8, indledningen). Som BEGUNSTIGET EFTER FORSIKREDES DØD må kun indsættes enten »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt/ frasepareret ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger (§ 8, nr. 4, jfr. § 5, stk. 2). Rækkefølgen er ikke bundet.

48. Forsikringen skal oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet (§ 8, nr. 1). FORSIKRINGSTAGEREN SKAL VÆRE FORSIKRET OG EJER AF FORSIKRINGEN. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i lovens § 17 (§ 8, nr. 2).

49. FORSIKRINGEN SKAL OPRETTES, INDEN DEN FORSIKREDE ER FYLDT 55 åR. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som TILLÆG til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum (§ 8, nr. 1).

50. RATEUDBETALINGEN KAN TIDLIGST PÅBEGYNDES VED FORSIKREDES FYLDTE 60. ÅR, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det fyldte 60. år (§ 8, nr. 3).

51. DER KAN IKKE AFTALES SENERE FORFALDSTIDSPUNKT FOR SIDSTE RATE END FØRSTE POLICEDAG EFTER DEN FORSIKREDES FYLDTE 80. ÅR (§ 8, NR. 3).

Indbetaling og fradrag

52. Er en RATEFORSIKRING OPRETTET UDEN FOR ET ANSæTTELSESFORHOLD, kan ejeren af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til forsikringen. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. kapitel 3 om lovens § 18.

Er en rateforsikring oprettet som led i et ansættelsesforhold, skal arbejdsgiveren foretage indbetalingerne til forsikringen. Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst, jfr. lovens § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne.

53. Forsikredes arbejdsgiver kan ind- og udtræde af en aftale om en rateforsikring.

Ændres en rateforsikring fra at være tegnet som led i et ansættelsesforhold til at være tegnet uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter lovens § 18, jfr. pkt. 13.

RATEUDBETALING

54. UDBETALTE RATER MEDREGNES EFTER LOVENS § 20, STK. 1, NR. 2, TIL FORSIKREDES SKATTEPLIGTIGE INDKOMST SOM PERSONLIG INDKOMST, når udbetalingerne foretages til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger under 24 år, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Hvis udbetalingerne tilfalder andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse (§ 29, stk. 2). Herefter vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Kapitalværdistigningen skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst, jfr. lovens § 53.

For så vidt angår ANDRE UDBETALINGER end rateudbetalinger og løbende bonusudbetalinger samt OVERDRAGELSE, BELÅNING OG ÆNDRINGER gælder samme regler som ved pensionsordninger med løbende udbetalinger, jfr. pkt. 28 og 32.

55. Hvis FORSIKRINGEN ER OPRETTET (NORMALT) FØR 1. JANUAR 1954, er den del af rateudbetalingerne, som svarer til præmier og indskud, der forfaldt før nævnte tidspunkt, indkomstskattefri, jfr. lovens § 20, stk. 3. Indtræder der afgiftspligt for en sådan ordning, skal der bortses fra den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1954.

ANDRE BESTEMMELSER

56. Værdien af en rateforsikring skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, heller ikke efter at udbetalingerne fra forsikringen er påbegyndt (§ 22).

57. Bonustilskrivning medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, jfr. lovens § 45, stk. 1. Der skal heller ikke betales afgift som følge af bonustilskrivningen.

Om bonusudbetaling henvises til pkt. 27-28.

RATEFORSIKRING OPRETTET FØR 1. JANUAR 1972

58. En før 1. januar 1972 oprettet rateforsikring, som omfattes af lovens § 9, er omfattet af beskatningsreglerne i lovens afsnit I, uanset om den i øvrigt opfylder de betingelser, der er nævnt foran i pkt. 46-51.

En sådan rateforsikring kan gå ud på udbetaling før den forsikredes fyldte 60. år. Den kan være tegnet på en anden end forsikringstagerens liv, og den kan sikre ydelser til visse andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. forældre, søskende og børns ægtefæller. Der kan også være tale om en arverente, det vil sige en forsikring, hvor der i tilfælde af, at forsikrede dør inden et aftalt tidspunkt, skal udbetales årlige ydelser fra dødsfaldet til det aftalte tidspunkt.

Sker der præmieforhøjelse eller kapitalindskud til en sådan rateforsikring eller arverente, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

§ 6. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formål at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3, og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i landet.

Kapitel 7 RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED

Kapitel 7

RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED

Vilkårene for rateopsparing

59. EN RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED ER EN KAPITALOPSPARING, hvor det er aftalt, at den opsparede sum udbetales i rater over et vist åremål, og hvor raterne ikke bortfalder ved kontohaverens død. LOVENS § 11 A fastsætter de krav til opsparingens indhold, som skal være opfyldt, for at opsparingen kan være omfattet af pensionsbeskatningsreglerne.

60. Rateopsparingen skal gå ud på UDBETALING AF RATER OVER MINDST 10 ÅR. Raterne skal tilfalde kontohaveren, hvis denne er i live på udbetalingstidspunkterne (§ 11 A, stk. 1, indledningen). Som BEGUNSTIGET EFTER KONTOHAVERENS DØD må kun indsættes kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger (§ 11 A, stk. 1, nr. 6). Rækkefølgen er ikke bundet.

61. Rateopsparingen skal være anbragt på INDLÅNSKONTO I EN BANK, SPAREKASSE ELLER ANDELSKASSE, DER VIRKER HER I LANDET, ELLER PÅ INDLÅNSKONTO I EN KAPITALPENSIONSFOND eller anden institution, der er godkendt efter lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1. De opsparede midler kan anbringes i værdipapirer m.v. efter reglerne i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr. nedenfor kapitel 13. Kapitalpensionsfonde kan tillige anbringe de opsparede midler i fast ejendom her i landet.

62. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at OPSPARINGEN MED PÅLØBNE RENTER M.V. TILHØRER KONTOHAVEREN. Hvis rateopsparingen er oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være kontohaver. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i lovens § 17 (§ 11 A, stk. 1, nr. 4).

63. RATEOPSPARINGEN SKAL OPRETTES, INDEN KONTOHAVEREN ER FYLDT 55 åR. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan en rateopsparing kun oprettes som TILLÆG til en før denne alder oprettet ordning (§ 11 A, stk. 1, nr. 2).

64. Ved oprettelse af en rateopsparing skal indbetalingsperiodens længde, størrelsen af det årlige indskud samt tidspunktet for påbegyndelse af udbetalingen og udbetalingsperiodens længde fastsættes i en AFTALE mellem pengeinstituttet og kontohaveren. Bidrager en kontohavers arbejdsgiver til rateopsparingen, skal arbejdsgiveren deltage i aftalen (§ 11 A, stk. 1, nr. 1).

65. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted (§ 11 A, stk. 1, nr. 1).

66. RATEUDBETALINGEN KAN TIDLIGST PÅBEGYNDES VED KONTOHAVERENS FYLDTE 60. ÅR, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog aftales, at udbetalingerne skal påbegyndes i tilfælde af indtruffen invaliditet før kontohaverens fyldte 60. år.

Udbetalingen fra kontoen skal påbegyndes ved kontohaverens død. Dette gælder også i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år.

DER KAN IKKE AFTALES SENERE UDBETALING FOR SIDSTE RATE END DET KALENDERÅR, HVORI KONTOHAVEREN FYLDER 80 ÅR (§ 11 A, stk. 1, nr. 5).

INDBETALING OG FRADRAG

67. Er en RATEOPSPARING OPRETTET UDEN FOR ET ANSÆTTELSESFORHOLD, og skal indbetalingerne foretages over en årrække, skal der træffes aftale med pengeinstituttet om størrelsen af det årlige indskud. Der kan træffes aftale om løbende pristalsregulering af den fastsatte årlige indbetaling. Ved pristalsreguleringen kan anvendes et priseller lønindeks beregnet og offentliggjort af Danmarks Statistik. Eventuelle forhøjelser ud over pristalsregulering omfattes af reglerne om fordeling af fradragsretten i lovens § 18. En rateopsparing kan også oprettes ved engangsindskud.

Er en RATEOPSPARING OPRETTET UDEN FOR ET ANSÆTTELSESFORHOLD, kan kontohaveren efter lovens § 18 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage de indbetalinger, der i løbet af indkomståret er foretaget til ordningen. Beløbene fragår tillige ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. kapitel 3 om lovens § 18.

Har kontohaveren en arbejdsgiver, kan denne ikke foretage indbetalinger til en rateordning uden for ansættelsesforholdet, jfr. § 10 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

68. Er en RATEOPSPARING OPRETTET SOM LED I ET ANSÆTTELSESFORHOLD, kan det aftales, at indbetalingen til ordningen skal udgøre en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne til ordningen kan efter § 10 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 kun foretages af arbejdsgiveren.

Indbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens dvs. kontohaverens skattepligtige indkomst, jfr. pkt. 3 om lovens § 19. Dette gælder, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af de indbetalte beløb.

Er der som led i et ansættelsesforhold TRUFFET AFTALE OM BÅDE EN KAPITALPENSIONSORDNING OG EN RATEORDNING, kan der træffes aftale om en bestemt årlig indbetaling, der omfatter begge ordninger. Det skal dog samtidig aftales, hvor stor en del af indbetalingen, der skal indsættes på kapitalpensionsordningen, og hvor stor en del, der skal indsættes på rateopsparingen. Der kan således træffes aftale om, at der altid på kapitalpensionsordningen skal indsættes 25.000 kr. med den i lovens § 16 fastsatte regulering efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven, og at det overskydende beløb skal indsættes på rateopsparingen. Det er dog en betingelse for en sådan aftale, at arbejdsgiveren altid kan give oplysning om størrelsen af det beløb, som inden for kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordningen.

69. Indbetalingerne kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Er rateopsparingsordningen oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan der aftales en REGULERING AF ARBEJDSTAGERENS LØN for det pågældende år således, at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes af lønnen. En regulering af lønnen kan også aftales for en ordning, der omfatter både kapitalpension og rateopsparing.

70. EN KONTOHAVERS ARBEJDSGIVER KAN IND- OG UDTRÆDE AF EN AFTALE OM EN RATEOPSPARING.

Udtræder en arbejdsgiver af en rateopsparingsordning, kan kontohaveren fortsætte ordningen. Kontohaveren skal inden udgangen af kalenderåret træffe aftale med pengeinstituttet om den fremtidige årlige indbetaling, jfr. pkt. 67.

Ændres en rateopsparing fra at være en ordning som led i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelsesforhold eller omvendt, medregnes den periode, hvor arbejdsgiveren har foretaget indbetalingerne, til 10 års-perioden ved fradrag efter lovens § 18, jfr. pkt. 13.

RATEUDBETALING

71. Udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted.

72. Udbetalte rater medregnes efter lovens § 20, stk. 1, nr. 2, til kontohaverens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, når udbetalingerne foretages til kontohaveren selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling. Det samme gælder udbetaling af rater efter kontohaverens død, såfremt raterne efter en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger under 24 år, herunder også stedbørn og deres livsarvinger.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige. Der betales i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse (§ 29, stk. 2). Herefter er ordningen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, og rateudbetalingerne, som vil være reduceret med afgiften, er indkomstskattefri. Rentetilvæksten skal derimod medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

73. VED BEREGNING AF DEN ÅRLIGE RATE FøLGES KALENDERÅRET, jfr. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

Til brug for beregningen af årsraten skal pengeinstitutter m.v. efter bekendtgørelsens § 7 foretage en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december året før det kalenderår, hvori rateudbetalingen skal finde sted. Opgørelsen af ordningens værdi skal ske efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2. DEN BEREGNEDE ÅRSRATE SKAL SENEST UDBETALES VED KALENDERÅRETS UDLØB. Årsraten kan udbetales månedsvis, kvartalsvis, halvårligt eller som et samlet beløb.

74. Hvis UDBETALINGEN AF DEN FØRSTE ÅRSRATE ifølge aftalen, jfr. pkt. 73, skal finde sted efter den 1. januar i kalenderåret, kan kontohaveren efter § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 vælge enten at få hele den beregnede årsrate udbetalt i den resterende del af kalenderåret eller at lade en forholdsmæssig del af den beregnede rate indestå i ordningen som en del af ordningens værdi. Den del af den første rate, der kan forblive indestående i ordningen, er det beløb, som forholdsmæssigt kan henføres til perioden fra 1. januar i kalenderåret og til det aftalte tidspunkt for rateudbetalingens påbegyndelse.

75. Såfremt MIDLERNE I EN RATEOPSPARING ER ANBRAGT I VÆRDIPAPIRER, skal kursværdien af de værdipapirer, der udtages af ordningen til betaling af den beregnede årsrate, ansættes på grundlag af værdien på udtagelsestidspunktet. Opgørelsen af værdien foretages efter § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986. Ved opgørelsen medregnes de vedhængende renter.

Pengeinstituttet skal efter bekendtgørelsens § 9, stk. 3, sælge værdipapirer under ordningen i nødvendigt omfang, hvis der ikke på den i forbindelse med rateordningen oprettede indlånskonto er tilstrækkelige kontantbeløb til indeholdelse af A-skat ved rateudbetalingen.

76. RATEUDBETALINGEN SKAL PåBEGYNDES VED KONTOHAVERENS DøD, UANSET OM KONTOHAVEREN AFGåR VED DøDEN FøR DET FYLDTE 60. åR.

Er der ikke ved kontohaverens død truffet valg af udbetalingsforløb efter lovens § 11 A, stk. 2, skal valget foretages af den, der er begunstiget ifølge aftalen om rateopsparingen, jfr. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

77. Er der i forbindelse med SEPARATION OG SKILSMISSE foretaget udlodning af en del af en rateopsparingsordning, kan udbetalingen af den udloddede del påbegyndes, når det udbetalingstidspunkt, der var aftalt på skilsmissetidspunktet, indtræder.

BEREGNING AF DEN ÅRLIGE RATE

78. Før rateudbetalingerne påbegyndes, skal kontohaveren efter LOVENS § 11 A, STK. 2, vælge et af to udbetalingsforløb. Det valgte udbetalingsforløb skal følges i hele udbetalingsperioden. Valget af udbetalingsforløb skal foretages for hver enkelt rateopsparingsordning.

For begge udbetalingsforløb gælder, at renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal udbetales sammen med sidste rate. Er der til en konto knyttet et værdipapirdepot, skal eventuelle kursgevinster i det sidste udbetalingsår udloddes sammen med sidste rate.

Medfører f.eks. kurstab, at den faktiske værdi af en konto i løbet af det sidste udbetalingsår bliver mindre end den beregnede rate, nedsættes raten til det indestående beløb.

79. UDBETALINGSFORLØBENE ER FASTSAT I LOVENS § 11 A, STK. 2, SOM NR. 1 OG 2, MEDENS DER I LOVENS § 11 A, STK. 3, ER EN BEREGNINGSREGEL FOR UDBETALINGSFORLØBET I § 11 A, STK. 2, NR. 2.

80. Efter UDBETALINGSFORLØBET I LOVENS § 11 A, STK. 2, NR. 1, udgør den årlige rate et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling.

Hvis ordningens værdi f.eks. udgør 500.000 kr. ved udbetalingens begyndelse, og den aftalte udbetalingsperiode er 10 år, vil første rate udgøre 1/ 10 heraf eller 50.000 kr. Den anden rate udgør herefter 1/ 9 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 2, idet ordningens værdi også omfatter værditilvæksten i år 1. Den tredie rate vil være en 1/ 8 af ordningens værdi ved begyndelsen af år 3, og så fremdeles.

Udbetalingsforløbet i lovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, er vist nedenfor. Det er forudsat, at ordningen ved første rateudbetaling har en værdi af 500.000 kr. Endvidere er det forudsat, at rentetilvæksten i udbetalingsperioden er 7 pct. p.a. (efter betaling af realrenteafgift).

År Udbet Udbetalt Årsrate Kapital ef- Rente lingsgrund- andel ter årsrate lag kr. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- 1 500.000 1/10 50.000 450.000 31.500 2 481.500 1/9 53.500 428.000 29.960 3 457.960 1/8 57.245 400.715 28.050 4 428.765 1/7 61.252 367.513 25.726 5 393.239 1/6 65.540 327.699 22.939 6 350.638 1/5 70.128 280.510 19.636 7 300.146 1/4 75.037 225.109 15.758 8 240.867 1/3 80.289 160.578 11.240 9 171.818 1/2 85.909 85.909 6.014 10 91.923 1/1 91.923 0

81. Efter UDBETALINGSFORLØBET I LOVENS § 11 A, STK. 2, NR. 2, udgør den årlige rate et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Efter LOVENS § 11 A, STK. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. En annuitet er en række lige store betalinger, der forfalder til betaling med lige store tidsmellemrum. Annuitetens varighed er det antal år, hvori der finder betalinger sted.

Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.

Den årlige rate fastsættes som

Ko * ---------- (1+i)(n - 1

Ko er ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, n er antallet af endnu ikke udbetalte rater og i er den ved loven fastlagte amortisationsrente, dvs. obligationsrenten efter realrenteafgift.

Renten fastsættes og offentliggøres af statsskattedirektoratet.

FORHØJELSER OG OPRETTELSE AF TILLÆG

82. Der kan foretages FORHØJELSER af en rateopsparing inden kontohaverens fyldte 55. år. Efter kontohaverens fyldte 55. år kan forhøjelser kun foretages ved oprettelse af TILLÆG til en ordning, der er oprettet før denne alder (§ 11 A, stk. 1, nr. 2).

Forhøjelser og tillæg skal oprettes for hver ordning for sig.

Forhøjelser og tillæg skal udbetales på samme tidspunkter, med samme udbetalingsperiode og med samme udbetalingsforløb som den ordning, de er oprettet i tilknytning til.

83. Et TILLÆG, DER OPRETTES EFTER KONTOHAVERENS FYLDTE 55. ÅR, kan efter lovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, ikke overstige et beløb svarende til halvdelen af den hidtidige ordnings værdi ved kontohaverens 55. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger til den hidtidige ordning.

Er den hidtidige ordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, og er der aftalt procentvis indbetaling, må tillægget fastsættes dels på grundlag af ordningens værdi ved kontohaverens 55. år og dels på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen før oprettelsen af tillægget. De fremtidige indbetalinger til ordningen efter det 55. år opgøres således som summen af de foretagne indbetalinger frem til oprettelsen af tillægget og summen af de fra dette tidspunkt fremtidige indbetalinger normalt beregnet på grundlag af den seneste årlige indbetaling til ordningen.

84. Beregningen af et tillæg til en rateopsparing, hvor der ikke foretages procentvis indbetaling, er vist nedenfor.

Det forudsættes, at tillægget oprettes umiddelbart før kontohaverens fyldte 60. år, og at rateopsparingen med tillæg skal komme til udbetaling fra det fyldte 70. år. Ordningens værdi ved det 55. år er 500.000 kr., og i perioden fra 55 år til 70 år er der aftalt en årlig indbetaling til rateordningen på 18.000 kr.

kr. Ordningens værdi ved 55 år 500.000 Indbetaling til rateordningen i 15 år (15 x 18.000 kr.) 270.000 Indbetaling i alt 770.000 Det samlede tillæg kan udgøre ( x 770.000 kr.) 385.000

85. Til brug for beregningen af tillæg skal pengeinstitutter m.v. efter § 4 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 foretage en opgørelse af ordningens værdi på tidspunktet for kontohaverens fyldte 55. år. Opgørelsen af ordningens værdi foretages efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, og rateopsparingsaftalen forsynes med en påtegning om denne værdi. Påtegningen kan foretages på en særlig blanket.

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jfr. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte lov.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jfr. § 4, for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

RATEFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED

Kapitel 8 KAPITALPENSION

Kapitel 8

KAPITALPENSION

86. Som nævnt under de indledende bemærkninger i cirkulæret er der ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 og lov nr. 344 af 4. juni 1986 foretaget en række ændringer af pensionsbeskatningslovens regler om KAPITALFORSIKRING OG OPSPARING I PENSIONSØJEMED (KAPITALPENSION).

Efter de hidtidige regler i lovens §§ 10 og 12 har der kun kunnet oprettes kapitalpension efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Efter en praksisændring i 1982 har også ansatte i offentlig tjeneste kunnet oprette disse ordninger. Fra og med indkomståret 1987 bliver der adgang for ALLE PERSONER til at oprette kapitalpensionsordninger, uanset om de er ansat eller ej. Selvstændige erhvervsdrivende, folkevalgte personer og andre ikke-lønmodtagere får herefter mulighed for at oprette kapitalpension. Ægtefæller kan oprette hver sin kapitalpension.

87. Maksimumsgrænsen for den årlige indbetaling til kapitalpension har hidtil efter lovens § 16 været fastsat dels som en procentdel (15/ 20 pct.) af arbejdstagerens årlige lønindtægt, dels som et loft på 62.400 kr., der reguleres efter udskrivningsloven. Den regulerede beløbsgrænse udgjorde for året 1986: 80.600 kr.

Fra og med indkomståret 1987 er maksimeringsreglerne i lovens § 16 ændret således, at der til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt kan anvendes HØJST 25.000 KR. for hver person. Beløbet reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. Beløbsgrænsen på 25.000 kr. (reguleret) er et SAMLET fradrag, der omfatter både indbetalinger til kapitalforsikring og indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed. Beløbsgrænsen er endvidere fælles for kapitalpensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Endelig omfatter beløbsgrænsen også indbetalinger til invalidesumsforsikringer, der oprettes i tilknytning til kapitalpension, jfr. kapitel 11.

88. Når der oprettes kapitalpension UDEN FORBINDELSE MED ET ANSÆTTELSESFORHOLD, skal indbetalingerne bringes til fradrag ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst (personlig indkomst). Fradragsreglerne i lovens § 18, stk. 1, er udvidet således, at indbetalinger til privat tegnet kapitalpension kan fradrages på linie med indbetalinger til andre privat tegnede ordninger, der omfattes af lovens kapitel 1. Reglerne i lovens § 18, stk. 3-4, om fordeling af fradragsretten for kapitalindskud m.v. til visse ordninger GÆLDER IKKE FOR INDBETALINGER TIL KAPITALPENSION. Bidrag og kapitalindskud til kapitalpensionsordninger kan derfor fradrages fuldt ud inden for 25.000 kr.'s grænsen, forudsat at de kan rummes inden for den pågældendes personlige indkomst, jfr. nedenfor pkt. 93-94.

Overskrides 25.000 kr.'s grænsen, er der ikke fradragsret for det overskydende beløb, men der kan i visse tilfælde ske tilbagebetaling efter lovens § 21 A, jfr. nedenfor under pkt. 95-99.

89. Når en kapitalpension er oprettet som led i en PENSIONSORDNING MED EN ARBEJDSGIVER, skal bidragene til ordningen i overensstemmelse med de hidtil gældende regler indbetales af arbejdsgiveren, og bidragene skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter lovens § 19. Dette gælder både arbejdsgiverbidraget og den del af bidraget, der efter pensionsaftalen er arbejdstagerens bidrag.

Hvis der i et indkomstår indbetales et større beløb end 25.000 kr. (reguleret) til kapitalpension for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst, jfr. lovens § 21, 1. pkt. Dette svarer til de tidligere gældende regler, men der er nu blevet en vis mulighed for tilbagebetaling efter bestemmelsen i lovens § 21 A, stk. 3, jfr. nedenfor pkt. 97-98.

90. Efter de hidtidige regler, hvor der kun kunne oprettes kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, var det en betingelse for skattemæssig godkendelse af ordningen, at der forelå aftale om bestemte årlige indbetalinger, enten i form af faste beløb eller bidrag beregnet som en vis procentdel af arbejdstagerens løn. Indbetalingerne kunne ikke nedsættes uden rimelig grund.

Fra og med indkomståret 1987, hvor der bliver en almindelig adgang til at oprette kapitalpension, blandt andet af selvstændige erhvervsdrivende med svingende indtægter, skal dette krav ikke længere gælde. Det skal således ikke påvirke den skattemæssige gyldighed af en kapitalpensionsordning, hvis indbetalingerne nedsættes eller standses. Der vil endvidere være mulighed for at foretage engangsindskud i ordninger, der tegnes privat. Hvor det drejer sig om kapitalpensionsordninger i ansættelsesforhold, vil aftalen mellem arbejdstager og arbejdsgiver dog fortsat kunne medføre en forpligtelse for parterne til at indbetale bestemte årlige bidrag på grundlag af den indgåede aftale.

91. Der er intet til hinder for, at der for samme person kan oprettes en kapitalpension både som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver og som en privat tegnet ordning. Det samlede fradrag for indbetalingerne til de pågældende ordninger kan dog ikke overstige 25.000 kr. årlig (reguleret). Når der er oprettet en kapitalpension som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, GÅR FRADRAGSRETTEN (bortseelsesretten) FOR INDBETALINGERNE TIL ARBEJDSGIVERORDNINGEN FORUD FOR INDBETALINGERNE TIL DEN PRIVAT TEGNEDE ORDNING. Fradragsretten for indbetalinger til den privat tegnede ordning begrænses således til et beløb svarende til forskellen mellem 25.000 kr. (reguleret) og indbetalingerne til arbejdsgiverordningen, jfr. lovens § 18, stk. 2, 2. pkt. Er arbejdsgiverbidraget 15.000 kr. årlig, kan der højst opnås fradrag for 10.000 kr. ved indskud på en privat tegnet ordning. Er arbejdsgiverbidraget 25.000 kr. årlig, kan der ikke opnås fradrag for indskud på en privat tegnet ordning.

92. Indbetalingerne til en kapitalpensionsordning med en arbejdsgiver og til en privat tegnet ordning SKAL HOLDES ADSKILT, jfr. § 10 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986. Hvis bidraget til en kapitalpensionsordning med arbejdsgiveren er mindre end 25.000 kr. årlig, kan arbejdstageren ikke selv indbetale det resterende beløb til arbejdsgiverordningen, men må oprette en privat tegnet kapitalpensionsordning ved siden af, hvis fradragsretten for det overskydende beløb ønskes udnyttet. Dette er dog ikke til hinder for, at arbejdstageren, for eksempel efter fratræden, selv kan fortsætte indbetalingerne til den tidligere arbejdsgiverordning. En fratrådt arbejdstager, der har en hvilende kapitalpensionsordning fra før 1987, kan således efter 1987 genoptage indbetalingerne for egen regning. Dette gælder, selv om den pågældende i mellemtiden er fyldt 60 år. Der er heller ikke noget til hinder for, at en privat tegnet kapitalpension senere kan inddrages som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. Af hensyn til kontrollen med indbetalingerne er det pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give alle kapitalpensionsaftaler påtegning om, hvorvidt de er oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, eller om de er oprettet privat. Det er endvidere pålagt forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. at give aftalerne påtegning om ændringer heri, jfr. §§ 7, 10 og 13 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986.

KAPITALPENSIONSBIDRAGET SKAL KUNNE RUMMES I DEN PERSONLIGE INDKOMST

93. Efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., er fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension betinget af, at fradraget kan rummes i den pågældendes personlige indkomst opgjort efter reglerne i personskattelovens § 3, men uden fradrag for KAPITALPENSIONSBIDRAGET. Præmier og bidrag til ANDRE pensionsordninger fradrages derimod fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Kapitalpensionsbidraget skal kunne rummes i den personlige indkomst før regulering efter overgangsreglerne i personskattelovens § 21 og inden anvendelse af reglerne om overførsel/ fremførsel af negativ personlig indkomst.

Personer, der har oprettet EN PRIVAT TEGNET ORDNING, kan herefter ikke opnå fradrag for indbetalinger, der overstiger den personlige indkomst i det pågældende indkomstår. Er der i et indkomstår indbetalt 25.000 kr., og den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsbidraget udgør 10.000 kr., kan der kun opnås fradrag for 10.000 kr. af indskuddet, og den personlige indkomst bliver 0. Fradraget for de resterende 15.000 kr. går tabt, idet beløbet hverken kan overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for den pågældendes eventuelle ægtefælle eller fremføres til fradrag i senere indkomstår. Fradraget kan således ikke gøre den personlige indkomst negativ eller forøge et skattemæssigt underskud. I disse tilfælde vil der dog være mulighed for at få det overskydende beløb tilbagebetalt uden afgiftsmæssige konsekvenser efter lovens § 21 A, jfr. nedenfor under pkt. 96.

94. For personer, der har oprettet en kapitalpension som led i en PENSIONSORDNING MED EN ARBEJDSGIVER, gælder i princippet samme regler, jfr. lovens § 21. Det gør dog en forskel i disse tilfælde, at indbetalingerne til en arbejdsgiverordning holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens § 19. Det medfører, at pensionsbidrag inden for 25.000 kr.'s grænsen normalt vil kunne rummes i arbejdstagerens personlige indkomst, da bidraget i realiteten er en lønindtægt for arbejdstageren, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Kravet om, at bidraget skal kunne rummes i den personlige indkomst, bliver derfor kun aktuelt i tilfælde, hvor arbejdstagerens personlige indkomst er NEGATIV. Dette vil kunne forekomme, hvis arbejdstageren ved siden af ansættelsesforholdet driver en selvstændig virksomhed, der giver underskud.

Er arbejdstagerens personlige indkomst negativ, skal en til det negative beløb svarende del af pensionsbidraget medregnes ved arbejdstagerens indkomstopgørelse, jfr. lovens § 21, 2. pkt. Herved udlignes det fradrag, arbejdstageren indirekte har fået gennem bortseelsesretten, således at der skattemæssigt bliver ligestilling mellem arbejdstageren og den, der har en privat tegnet ordning. Er pensionsbidraget for eksempel 25.000 kr., og arbejdstagerens personlige indkomst er minus 10.000 kr., skal indkomsten forhøjes med 10.000 kr. til 0. Det overskydende beløb på 15.000 kr. er i realiteten en lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. Det beløb, der for arbejdstagerens vedkommende kan tilbagebetales efter lovens § 21 A, er herefter de 10.000 kr., hvormed den skattepligtige indkomst er blevet forhøjet, jfr. nedenfor pkt. 98.

TILBAGEBETALING EFTER LOVENS § 21 A

95. I lovens § 21 A er der givet regler om TILBAGEBETALING af kapitalpensionsbidrag i tilfælde, hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes, enten fordi fradraget har oversteget den pågældendes personlige indkomst for det pågældende indkomstår, eller fordi 25.000 kr.'s grænsen er overskredet.

96. I de tilfælde, hvor bidraget har ligget INDEN FOR 25.000 KR.'S GRæNSEN, men hvor fradraget ikke har kunnet rummes i den personlige indkomst, har ejeren ret til at få det overskydende beløb tilbagebetalt uden afgiftsmæssige konsekvenser efter lovens § 21 A, stk. 1. Har bidraget omfattet indbetalinger til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales et beløb svarende til det beløb, der er indbetalt til ordningen i det pågældende indkomstår. Påløbne renter tilbagebetales ikke.

Hvis ejeren ønsker et overskydende beløb tilbagebetalt, skal den pågældende udfylde et skema, der udarbejdes af statsskattedirektoratet, og anmode vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut om tilbagebetaling på grundlag heraf, jfr. § 23 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

97. Hvis indbetalingerne har OVERSTEGET 25.000 KR.'S GRÆNSEN, er der ikke krav på tilbagebetaling af det for meget indbetalte beløb, men der er efter lovens § 21 A, stk. 3, mulighed for dispensation, når særlige omstændigheder taler derfor. Sådanne særlige omstændigheder kan tænkes at foreligge i tilfælde, hvor de nye regler om oprettelse af kapitalpension både i og uden for ansættelsesforhold giver anledning til undskyldelige overskridelser af 25.000 kr.'s grænsen. Der skal i disse tilfælde indgives ansøgning om tilbagebetaling til kommunens skatteforvaltning, og der kan først ske tilbagebetaling, når skatteforvaltningens tilladelse er forevist for vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut. Tilbagebetaling kan gøres betinget af, at det for meget indbetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen vedrører, jfr. § 25 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

Klage over den kommunale skatteforvaltnings afgørelse kan indbringes for amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommunes vedkommende de pågældende skattedirektorater. Disses afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet.

98. Reglerne om tilbagebetaling af for store indbetalinger gælder også for kapitalpensionsordninger, der er led i en pensionsordning med en arbejdsgiver. I de tilfælde, hvor indbetalingen har ligget inden for 25.000 kr.'s grænsen, bliver der dog kun spørgsmål om tilbagebetaling, hvis arbejdstagerens personlige indkomst har været negativ, jfr. ovenfor under pkt. 94. I sådanne tilfælde skal arbejdstagerens personlige indkomst efter lovens § 21, 2. pkt., forhøjes med en til det negative beløb svarende del af pensionsbidraget, og det beløb, hvormed indkomsten er blevet forhøjet, kan kræves tilbagebetalt. Det er dog en betingelse for tilbagebetalingen, at arbejdsgiveren samtykker heri, jfr. lovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt., og § 24 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

99. Reglerne om tilbagebetaling efter lovens § 21 A belyses i en række eksempler neden for.

EKSEMPEL 1

Privat tegnet kapitalpension

Bidrag 25.000 kr. kr. Personlig indkomst uden fradrag for bidraget 10.000 Fradrag 10.000 Personlig indkomst 0 Overskydende fradrag 15.000 kr. kan tilbagebetales efter lovens § 21 A. Personlig indkomst uden fradrag for bidraget 0 Fradrag 0 Personlig indkomst 0 Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter lovens § 21 A. kr. Personlig indkomst uden fradrag for bidraget - 60.000 Fradrag 0 Personlig indkomst - 60.000 Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter lovens § 21 A. EKSEMPEL 2 Kapitalpension i arbejdsgiverordning Bidrag 25.000 kr. kr. Personlig indkomst - 10.000 Forhøjelse efter lovens § 2110.000 Personlig indkomst 0 Der kan tilbagebetales 10.000 kr. efter lovens § 21 A. Det fradrag af samme størrelse. Personlig indkomst 0 Forhøjelse efter lovens § 210 Personlig indkomst 0 Hele bidraget på 25.000 kr. betragtes som lønindtægt, der modsvares af et fradrag af samme størrelse. kr. resterende bidrag på 15.000 kr. betragtes som en lønindtægt, der modsvares af et Personlig indkomst - 60.000 Forhøjelse efter lovens § 21 25.000 Personlig indkomst - 35.000

Der kan tilbagebetales 25.000 kr. efter lovens § 21 A.

EKSEMPEL 3

Kapitalpension i arbejdsgiverordning Bidrag 30.000 kr. kr.

Personlig indkomst 7.000 Forhøjelse efter lovens § 21, 1. pkt. + 5.000 (25.000 kr.'s grænsen) Personlig indkomst efter forhøjelse 2.000 Forhøjelse efter § 21, 2. pkt. + 2.000 (maks. personlig indkomst) Personlig indkomst 0 kr. Tilladelse fra ligningsmyndighederne til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 3. 5.000 RET til tilbagebetaling med samtykke § 21 A, stk. 1. 2.000 Hævet efter § 21 A 7.000

Tilbage i ordningen excl. renter

23.000

EKSEMPEL 4

Kapitalpension i arbejdsgiverordning og privat tegnet ordning

ARBEJDSGIVERS INDBETALING 20.000 KR.

Privat bidrag 10.000 kr.

Bidrag i alt 30.000 kr.

kr. Personlig indkomst 7.000 Arbejdsgiverindbetaling § 21 + 7.000 Personlig indkomst 0 I alt indbetalt 30.000 TILLADELSE fra ligningsmyndighederne til tilbagebetaling, § 21 A, stk. 3.

5.000

RET til tilbagebetaling med samtykke § 21 A, stk. 1, 1. pkt.

7.000

Ret til tilbagebetaling § 21 A, stk. 1.

5.000

Hævet efter § 21 A 17.000

Tilbage i ordningen excl. renter

13.000

Bortseelsesret (§ 19) for

13.000

Fradrag (§ 18) for

0

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17.

3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før hans fyldte 60. år.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

Kapitel 9 KAPITALFORSIKRING I PENSIONSØJEMED

Kapitel 9

KAPITALFORSIKRING I PENSIONSØJEMED

100. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1-4, være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren dog stå som forsikringstager. Forsikringen skal være oprettet før det fyldte 60. år. Efter dette tidspunkt kan der kun oprettes kapitalforsikring i pensionsøjemed enten som tillæg til en police, der er oprettet før det fyldte 60. år, eller ved overførsel fra en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, jfr. lovens § 43.

101. En kapitalforsikring i pensionsøjemed kan enten tegnes således, at forsikringssummen under alle omstændigheder kommer til udbetaling, eller som en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør efter det fyldte 70. år eller første policedag derefter.

Hvis forsikringen ikke er en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, og senest ved det fyldte 70. år eller første policedag herefter.

Som begunstiget ved forsikredes død må ikke indsættes andre end enten »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Om begrebet »nærmeste pårørende« henvises til pkt. 44 ovenfor.

102. Efter lovens § 10, stk. 2, kan der til en kapitalforsikring i pensionsøjemed knyttes en INVALIDESUMSFORSIKRING, jfr. kapitel 11.

103. En kapitalforsikring, der er oprettet før 1. januar 1972, og som omfattes af overgangsbestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 11, beskattes efter reglerne i lovens afsnit I, selv om den ikke opfylder betingelserne ovenfor. En sådan forsikring kan f.eks. indeholde bestemmelse om udbetaling på et senere tidspunkt end forsikredes fyldte 70. år, eller der kan som begunstiget ved forsikredes død være indsat andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. søskende, forældre eller svigerbørn.

Hvis der sker forhøjelse af præmierne til en sådan forsikring, eller der foretages et kapitalindskud, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde lovens almindelige betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

104. Hvis en før indkomståret 1987 oprettet kapitalforsikring har været omfattet af lovens § 50, stk. 1, nr. 1, anses den uden tilkendegivelse fra forsikringstageren for fortsat at høre under beskatningsreglerne i § 50. Dette gælder, uanset om forsikringen fra og med indkomståret 1987 vil opfylde betingelserne for at blive beskattet som kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. lovens § 10. Ejeren af forsikringen kan dog vælge forsikringen henført til beskatning efter lovens afsnit I efter tilsvarende regler, som gælder for ordninger, der før 22. oktober 1985 er valgt beskattet efter lovens § 50, jfr. § 4, stk. 2, i lov nr. 527 af 11. december 1985. Bestemmelsen er medtaget i § 8 i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986.

AFGIFTSREGLERNE VED ORDNINGENS UDLØB

105. Når en kapitalforsikring i pensionsøjemed kommer til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene for ordningen, skal der betales en afgift på 40 pct. af forsikringssummen incl. bonus eller af forsikringens værdi, jfr. lovens §§ 25-26. Afgiftspligten efter lovens § 25 gælder ved udbetaling til forsikrede efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, som måtte være godkendt af ligningsrådet, ved indtruffen invaliditet, ved død eller ved forsikredes fyldte 70. år eller første policedag herefter.

Når der indtræder afgiftspligt i en af disse situationer, skal der betales afgift af den SAMLEDE VÆRDI af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed (§ 26, stk. 1, 1. pkt.). Dette gælder ubetinget, når der indtræder afgiftspligt ved ejerens død eller ved det fyldte 70. år. I tiden mellem det fyldte 60. og 70. år samt ved invaliditet har ejeren mulighed for at begrænse udbetalingen og dermed afgiftspligten til en del af ordningens værdi, men i så fald skal der betales afgift efter § 28 og TILLÆGSSKAT af den udbetalte del (§ 26, stk. 1, 2. pkt.). Hvis der i sådanne situationer vælges delvis udbetaling mod tillægsskat, vil den tilbageblevne del af ordningen (de øvrige ordninger) til gengæld kunne fortsætte på samme skattemæssige betingelser som før.

106. Afgiftssatsen på 40 pct. i lovens § 25 har været gældende fra og med den 1. januar 1980.

For ordninger, der er oprettet før 1. januar 1980, gælder visse overgangsregler. Efter lovens § 26 A, stk. 1, skal der betales 40 pct. afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, og af rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende de beløb, der er opsamlet i ordningen før 1. januar 1980. Af den øvrige del af udbetalingen, d.v.s. af ordningens værdi pr. 31. december 1979, skal der betales afgift efter de tidligere gældende regler. Afgiften udgør som regel 25 pct., jfr. pkt. 107 nedenfor.

Til brug for afgørelsen af, hvilke beløb der ved udbetalingen skal afgiftsberigtiges efter de før 1. januar 1980 gældende regler, foretager forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. en opgørelse over ordningernes værdi pr. 31. december 1979. I bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 § 26 er der givet nærmere regler om, hvorledes denne opgørelse skal foretages.

107. Af ordningens værdi pr. 31. december 1979 udgør afgiften som hovedregel 25 pct. (§ 26 A, stk. 1, 1. pkt.). Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, medfører overgangsreglen i lovens § 27 dog blandt andet, at der ved afgiftsberegningen skal bortses fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972 og fra renter m.v. heraf indtil 31. december 1979 (§ 27, stk. 1, nr. 4). Rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende arbejdstagerens egne bidrag skal efter lovens § 26 A, stk. 1, sidste pkt., heller ikke medregnes ved beregningen af 40 pct. afgiften.

Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal der ikke betales afgift af ordningens værdi pr. 31. december 1979, medmindre der er sket en forhøjelse af indbetalingerne i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979. Er dette tilfældet, skal der betales 25 pct. afgift af forhøjelsen (§ 27, stk. 1, nr. 2). Rentetilskrivninger efter 31. december 1979 til den afgiftsfri del indgår i det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. afgift. Dette følger af § 26 A, stk. 1, 2. pkt.

108. I lovens § 26 A, stk. 4, er der givet en særregel for personer, som den 1. januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået den lavere pensionsalder, der er godkendt af ligningsrådet, eller som opfyldte betingelserne i lovens § 25 for at få pensionskapitalen udbetalt på grund af invaliditet. Disse personer skal kun betale 40 pct. afgift af beløb, der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende disse beløb, medens der skal betales afgift efter de hidtil gældende regler ikke blot af beløb, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1980, men også af beløb, der hidrører fra rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de tidligere indbetalinger. Af hensyn hertil skal indbetalinger for 1980 og følgende år vedrørende opsparing i pensionsøjemed indgå på en ny konto for ejeren af ordningen, medens den oprindelige konto tilskrives renter m.v. af de før 1. januar 1980 indbetalte beløb. Forsikringsselskaber, der har indgået aftale om kapitalforsikring i pensionsøjemed for en person, der var fyldt 60 år m.v. den 1. januar 1980, skal senest ved afgiftspligtens indtræden foretage en tilsvarende fordeling af forsikringens værdi, jfr. § 27 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

AFGIFTSREGLERNE VED OPHÆVELSE I UTIDE M.V.

109. Når en kapitalforsikring i pensionsøjemed ophæves i utide, skal der betales afgift efter lovens §§ 28 eller 30 samt eventuel tillægsskat efter lovens § 48 af det udbetalte beløb. Det samme gælder, hvis forsikringen overdrages, eller der disponeres over den i strid med lovens betingelser. Afgiften skal i så fald beregnes af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende (§ 30, stk. 1). Vedrører dispositionen eller overdragelsen kun en del af ordningen, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører, forudsat at der inden udløbet af fristen for afgiftens betaling oprettes selvstændig police for den resterende del (§ 30, stk. 4). Afgiftssatsen har fra og med 1. januar 1980 været fastsat til 40 pct.

110. For ordninger oprettet før 1. januar 1980 skal der på samme måde som nævnt ovenfor i pkt. 106 betales 40 pct. afgift af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og fra rentetilvækst m.v. efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar 1980 opsamlede beløb. Af den øvrige del af udbetalingen udgør afgiften som hovedregel 35 pct., jfr. lovens § 33 A.

111. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1972, medfører overgangsreglen i lovens § 34, stk. 3, at der kun skal betales 25 pct. afgift af den del af værdien pr. 31. december 1979, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1972, og at der ved afgiftsberegningen skal bortses fra den del af ordningens værdi, der hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Efter lovens § 33 A, 3. pkt., skal rentetilvæksten (forøgelse af præmiereserve) efter 31. december 1979 vedrørende arbejdstagerens egne indbetalinger heller ikke medregnes ved beregningen af 40 pct. afgiften. Kapitel 10

OPSPARING I PENSIONSØJEMED

112. Efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 1-4, skal en opsparing i pensionsøjemed være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år, og indbetalingerne skal indsættes på en indlånskonto i en bank, sparekasse eller andelskasse, der virker her i landet. Opsparingen kan også foretages i en anden institution her i landet, f.eks. en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter lovens § 12, stk. 1, nr. 1. De opsparede midler kan anbringes i værdipapirer efter reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986.

Der skal til kontoen være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter skal udbetales til kontohaveren, og at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved det fyldte 60. år eller den af ligningsrådet godkendte lavere pensionsalder og senest ved det fyldte 70. år. Der kan dog også bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som berettiger til udbetaling af højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension.

Der skal endvidere være bestemmelse om, at kontoen skal udbetales ved kontohaverens død. Som begunstigede ved død kan der ikke indsættes andre end kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Efter lovens § 12, stk. 2, kan der til kontoen knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i lovens § 10, stk. 2, se herom kapitel 11.

113. En indlånskonto, der er oprettet før 1. januar 1972 i en bank eller sparekasse her i landet, og som omfattes af overgangsreglen i lovens § 13, er omfattet af beskatningsreglerne i lovens afsnit I, selv om betingelserne ovenfor ikke er opfyldt.

Hvis indbetalingerne til en sådan ordning i 1972 eller senere år overstiger det højeste beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af årene 1969-1971, skal ordningen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i lovens § 12. Der må derfor enten oprettes en ny konto for det overskydende beløb, eller også må hele den oprindelige ordning ændres således, at den opfylder lovens betingelser. Hvis den pågældende var fyldt 60 år ved opsparingens påbegyndelse, medfører aldersbetingelsen i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, at der ikke efter 1. januar 1972 kan aftales forhøjelse af bidragene.

114. Afgiftsreglerne ved udløb af en opsparing i pensionsøjemed som følge af kontohaverens pensionering, invaliditet, død eller fyldte 70. år er de samme, som gælder ved kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. ovenfor pkt. 105-108.

Afgiftsreglerne ved ophævelse i utide m.v. er stort set også de samme som ved kapitalforsikring i pensionsøjemed, jfr. ovenfor pkt. 109-111. For ordninger oprettet før 1. januar 1972 er der dog den forskel, at afgiften af den del af opsparingen, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1972, udgør 35 pct., og at der ved afgiftsberegningen ikke helt kan bortses fra en arbejdstagers egne bidrag før 1. januar 1972. Fradrag for arbejdstagerbidrag udgør i disse tilfælde et beløb svarende til summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag før 1. januar 1972 har oversteget 350 kr., jfr. lovens § 34, stk. 4.

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

KAPITALFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser

1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.

2. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved første policedag efter det fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2.

Stk. 2. Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.

Kapitel 11 INVALIDESUMSFORSIKRING

Kapitel 11

INVALIDESUMSFORSIKRING

115. Ved bestemmelserne i lovens § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2, er der indført adgang til at oprette en invalidesumsforsikring i tilknytning til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Reglerne herom er gældende fra og med den 27. marts 1986.

En invalidesum er en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at forsikrede bliver invalid inden det aftalte udbetalingstidspunkt for kapitalpensionsordningen. Reglerne gælder kun invalidesum, der udbetales ved en varig nedsættelse af erhvervsevnen med 2/ 3 eller mere. Der kan kun oprettes invalidesum i tilknytning til kapitalpension. Præmierne kan fradrages inden for den samlede 25.000 kr.'s grænse i lovens § 16, stk. 1. Invalidesum, der tegnes uden tilknytning til kapitalpension, vil ikke være omfattet af reglerne i lovens afsnit I, men henhører under reglerne om forsikringer uden fradragsret i lovens § 50.

116. Når der er tegnet invalidesum i tilknytning til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan invalidesummen udbetales uafhængig af kapitalpensionen og afgiftsberigtiges særskilt, jfr. lovens § 25, nr. 3. Udbetaling af invalidesum medfører således ikke pligt til at afgiftsberigtige den samlede værdi af kapitalpensionsordningen efter lovens § 26, stk. 1. Denne bestemmelse er blevet omformuleret således, at pligt til samtidig afgiftsberigtigelse kun gælder ved udbetaling af kapitalpension efter lovens § 25, nr. 1-2 og 4-5, det vil sige ved udbetaling mellem 60. og 70. år, ved invaliditet, ved død og ved 70. år.

117. Hvis der ikke er tale om udbetaling af invalidesumsforsikring, men ejeren af ordningen i tilfælde af invaliditet ønsker selve kapitalpensionsordningen udbetalt helt eller delvis efter reglerne i lovens § 10, stk. 1, nr. 3, eller § 12, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 25, nr. 2, vil bestemmelserne i lovens § 26 derimod medføre, at der skal betales afgift af hele ordningens værdi, og at eventuelle andre kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges samtidig. Ønsker ejeren kun en del af ordningen udbetalt, kan afgiftspligten dog begrænses til denne del mod betaling af afgift og tillægsskat efter reglerne i lovens § 28 og § 48.

§ 11. En kapitalforsikring, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden.

RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 55. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori første rateudbetaling vil finde sted.

2. Efter det fyldte 55. år kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet ordning. Indbetalingerne til tillægget kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger.

3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.

4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen med påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jfr. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død.

5. Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 80 år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år eller invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende udbetalingsforløb

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling, eller

2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med den realrenteafgiftssats, der fastsættes efter § 10 i realrenteafgiftsloven for udbetalingsåret.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om administrationen af ordningen.

OPSPARING I PENSIONSØJEMED

Kapitel 12 OVERGANGSREGLER FOR KAPITALPENSIONER OPRETTET FØR INDKOMSTÅRET 1987

Kapitel 12

OVERGANGSREGLER FOR KAPITALPENSIONER OPRETTET FØR INDKOMSTÅRET 1987

118. Ved § 4 I LOV NR. 148 AF 19. MARTS 1986 er der fastsat overgangsregler for arbejdstagere, der er indtrådt i en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed før indkomståret 1987. Efter de regler, der har været gældende til og med indkomståret 1986, har der kunnet anvendes indtil 15/ 20 pct. af arbejdstagerens lønindtægt, dog højst 62.400 kr. årligt (reguleret) til kapitalpension, medens maksimumsgrænsen efter de nye regler er 25.000 kr. årlig (reguleret). Det må derfor påregnes, at der er arbejdstagere, som ved lovens ikrafttræden har aftale med deres arbejdsgivere om kapitalpensionsbidrag, der overstiger 25.000 kr. Det regulerede maksimum for indkomståret 1986 udgør 80.600 kr.

119. ARBEJDSTAGERE, DER VED BEGYNDELSEN AF INDKOMSTÅRET 1987 ER UNDER 55 ÅR, kan videreføre pensionsordningen ved at oprette en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter lovens almindelige regler.

120. For at give ARBEJDSTAGERE OVER 55 ÅR mulighed for at videreføre en pensionsordning, er det i overgangsreglen i § 4 bestemt, at 55 års grænsen for oprettelse af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ikke skal gælde for disse personer, og at de særlige regler i pensionsbeskatningslovens § 18 om fordeling af fradragsretten for indbetalinger til rateordninger heller ikke skal gælde.

Arbejdstagere, hvis kapitalpensionsbidrag ved begyndelsen af indkomståret 1987 oversteg 25.000 kr., kan opdele præmien eller bidraget til kapitalpensionsordningen således, at beløb over 25.000 kr. (reguleret) indsættes på en rateordning.

Arbejdstagere, der i en kapitalpensionsaftale har AFTALT INDBETALING AF ET BESTEMT BELØB, kan efter overgangsbestemmelsen aftale en årlig indbetaling til ratepension, der maksimalt må udgøre det aftalte kapitalpensionsbidrag med fradrag af 25.000 kr. Dette gælder, uanset om indbetalingerne sker gennem en arbejdsgiver, eller om ordningerne er privattegnede.

Arbejdstagere, der ved udgangen af indkomståret 1986 har en kapitalpensionsaftale, hvori der er truffet aftale om indbetaling af en bestemt PROCENTDEL AF LØNINDKOMSTEN, kan med den aftalte procent fortsætte indbetalingen til kapitalpension og ratepension. Dette gælder, uanset om indbetalingerne til pensionsordningerne sker gennem en arbejdsgiver eller til en privat tegnet ordning og uanset, om lønstigninger vil føre til forhøjelse af det faktisk indbetalte beløb. Der kan dog ikke indbetales mere end 25.000 kr. til kapitalpensionsordningen.

121. RATEPENSIONSORDNINGER, DER OPRETTES EFTER OVERGANGSBESTEMMELSEN, SKAL VÆRE OPRETTET INDEN UDGANGEN AF INDKOMSTÅRET 1987. Pensionerne skal i øvrigt oprettes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 11 A.

Overgangsreglen kan også anvendes i visse tilfælde, hvor kapitalpensionsbidraget endnu ikke er nået op på 25.000 kr. ved begyndelsen af indkomståret 1987. Det drejer sig om arbejdsgiverordninger, hvor bidraget er aftalt til en vis procentdel af lønnen, og hvor bidraget efter 1987 stiger enten på grund af arbejdstagerens forfremmelse og deraf følgende lønfremgang eller på grund af en almindelig lønstigning i henhold til indgået overenskomst.

Overgangsbestemmelsen vil også kunne anvendes i arbejdsgiverordninger, hvor bidraget efter 1987 kommer op over 25.000 kr. (reguleret) som følge af en forhøjelse af bidraget fra for eksempel 10 pct. til 15 pct., når forhøjelsen skyldes virksomhedens beslutning om en almindelig forhøjelse af pensionsordningen for alle medarbejderne.

I de tilfælde, hvor der allerede er sket opdeling af kapitalpensionsbidraget pr. 1. januar 1987 i overensstemmelse med overgangsreglen, og hvor størrelsen af pensionsbidraget senere stiger som følge af stigende lønninger, kan den del af det forhøjede pensionsbidrag, der ikke kan rummes inden for den regulerede 25.000 kr.'s grænse, også indsættes på rateordningen.

122. I de tilfælde, hvor RATEORDNINGEN INDGÅR I DEN HIDTIDIGE PENSIONSORDNING MED ARBEJDSGIVEREN, skal indbetalingerne fortsat holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst efter reglerne i LOVENS § 19, og der bliver i så fald ikke spørgsmål om FRAVIGELSE AF FRADRAGSREGLERNE I LOVENS § 18. Det bliver kun aktuelt, hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at medvirke til oprettelse af en rateordning ved siden af kapitalpensionen, eller hvis arbejdstageren med arbejdsgiverens samtykke og efter eget ønske opretter rateordningen som privattegnet.

Er rateordningen oprettet som privattegnet, vil kontohaveren have fuld fradragsret for indbetalingerne i forfaldsåret (for rateopsparing i indbetalingsåret), da fordelingsreglen i pensionsbeskatningslovens § 18 ikke gælder i dette tilfælde.

123. Overgangsreglen medfører ikke nogen pligt for arbejdstageren til at anvende bidrag over 25.000 kr. som indskud på en rateordning. Hvis parterne ønsker det, kan kapitalpensionsbidraget også nedsættes til 25.000 kr. Der vil heller ikke af skattemæssige grunde være noget til hinder for, at bidragene til kapitalpensionsordningen nedsættes yderligere eller helt standses.

Er der oprettet en rateordning efter overgangsbestemmelsen, kan indbetalingerne til ordningen fortsættes, uanset at indbetalingerne til kapitalpensionsordningen nedsættes eller standses. Indbetalingerne til rateordningen kan også fortsættes, efter at kapitalpensionsordningen er udbetalt.

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser

1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldte 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter bestemmelser om, at midlerne tillige kan anbringes i værdipapirer eller i andele udstedt af investeringsforeninger (investeringsbeviser). Ministeren for skatter og afgifter fastsætter endvidere bestemmelser om, at midler, der forvaltes af institutioner, som er godkendt efter 1. pkt., tillige kan anbringes i fast ejendom. I forbindelse hermed fastsættes det, at i alt 50 pct. af de opsparede midler skal kunne anbringes i aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser, sparekassernes beviser for garantikapital og, for godkendte institutioners vedkommende, fast ejendom.

2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jfr. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af kontohaverens død.

3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved det fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension.

4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end dennes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Stk. 2. Til kontoen kan knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i § 10, stk. 2.

Kapitel 13 ANBRINGELSE AF PENSIONSMIDLER I

Kapitel 13

ANBRINGELSE AF PENSIONSMIDLER I

pengeinstitutordninger

124. RATEOPSPARING OG OPSPARING I PENSIONSØJEMED skal efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A OG 12 være anbragt på INDLÅNSKONTO i en bank, sparekasse eller andelskasse, der virker her i landet, eller på indlånskonto i en kapitalpensionsfond m.v., der er godkendt efter § 11 A, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1. Midlerne kan dog anbringes i VÆRDIPAPIRER efter reglerne i kapitel 3 i MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTERS BEKENDTGøRELSE NR. 732 AF 17. OKTOBER 1986 om beskatningen af pensionsordninger m.v. Bekendtgørelsens kapitel 3 indeholder også regler for kapitalpensionsfondes anbringelse af midler i fast ejendom (bekendtgørelsens § 15). Anbringelsesreglerne finder også anvendelse ved omplacering af værdipapirerne, efter at udbetaling fra en rateopsparing er påbegyndt (bekendtgørelsens § 11, stk. 3).

125. Hele opsparingen kan anbringes på en INDLÅNSKONTO. Pengeinstitutternes kontoformer kan deles i to kategorier

1) Kontantkonti, der forrentes med en nærmere fastsat indlånsrente, der som for andre kontantkonti varierer i takt med diskontoen.

2) Kontantkonti med variabel rente, hvor rentetilskrivningen sker på grundlag af afkastet fra en værdipapirbeholdning, som tilhører pengeinstituttet, de såkaldte puljeordninger.

Puljeordningerne er en kollektiv opsparingsform, hvor pengeinstituttet og ikke kontohaveren ejer værdipapirerne i puljen. Puljeordningerne er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens anbringelsesregler. Opstår der tab i en pulje, kan den samlede forrentning af puljen blive negativ. Det vil dog være i strid med pensionsbeskatningsloven at debitere en negativ rente på de til en pulje knyttede kontantkonti. Dette gælder, uanset om debiteringen sker med eller uden kontohaverens samtykke. Et underskud i puljeafkastet kan kun udlignes ved modregning i senere års overskud.

Afkastet af nærmere bestemte værdipapirer i puljen er realrenteafgiftspligtigt for kontohaveren.

126. Anbringes en pensionsopsparing i VÆRDIPAPIRER, skal anbringelsen ske individuelt, og kontohaveren skal være ejer af værdipapirdepotet. Bekendtgørelsens § 17 giver de nærmere regler for anbringelse i depot.

127. HELE OPSPARINGEN (100 PCT.) KAN ANBRINGES I OBLIGATIONER, herunder indeks- og præmieobligationer (bekendtgørelsens § 12).

Obligationerne skal være udstedt af realkreditinstitutter godkendt efter lov om realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, danske finansieringsinstitutter, eller udstedt eller garanteret af den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, EF, en fremmed stat eller en international organisation. Det er yderligere en betingelse, at obligationerne enten er optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af investeringsforeningslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Placering efter bestemmelsen i investeringsforeningsloven kan ske i værdipapirer, som er optaget til offentlig notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet marked, der er offentlig anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Fondsbørser eller markeder uden for EF skal godkendes af tilsynet med investeringsforeninger.

128. INDTIL HALVDELEN AF OPSPARINGEN (50 PCT.) KAN ANBRINGES SÅLEDES (bekendtgørelsens § 13)

1) AKTIER, DER ER OPTAGET TIL NOTERING på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

2) AKTIER, DER efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til Københavns Fondsbørs MED FØJE KAN FORVENTES OPTAGET TIL NOTERING, dvs. aktier, der udbydes i forbindelse med en børsintroduktion af et selskab.

3) ANDRE OBLIGATIONER end de oven for under pkt. 127 nævnte, når obligationerne er optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

Obligationer, der er omfattet af 50 pct.'s grænsen, er f.eks.

- obligationer udstedt af banker og sparekasser,

- erhvervslån og

- konvertible obligationer.

4) INVESTERINGSBEVISER (certifikater) udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger.

5) SPAREKASSERNES BEVISER FOR GARANTIKAPITAL, såfremt beviserne ifølge sparekassernes vedtægter er omsættelige.

129. Efter det lovforslag, der er fremsat den 10. december 1986 (L 129), kan anbringelse inden for 50 pct.'s grænsen tillige ske i andelskapital i en andelskasse.

130. Aktier, der udbydes i forbindelse med børsintroduktioner som nævnt under nr. 2 i pkt. 128, kan være udbudt enten til markedskurs eller efter det særlige auktionssystem, der benævnes tendersystemet.

Optages aktierne ikke umiddelbart efter tegningsperiodens udløb til notering på Københavns Fondsbørs, skal de afhændes straks (bekendtgørelsens § 13, stk. 2).

131. Anbringelse som nævnt i pkt. 128 kan også ske i TEGNINGSRETTER OG AKTIERETTER TIL AKTIER OG KONVERTIBLE OBLIGATIONER, der er eller med føje kan forventes optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Optages aktierne eller de konvertible obligationer ikke til notering, skal de afhændes straks (bekendtgørelsens § 13, stk. 2).

Det er således muligt at anbringe pensionsopsparingen i såvel tegningsretter til aktier eller konvertible obligationer, der hører under ordningen, som i tegningsretter til aktier eller konvertible obligationer, der ikke hører under ordningen.

TEGNINGSRETTER TIL AKTIER, DER IKKE HØRER UNDER ORDNINGEN, er tegningsretter, der erhverves ved køb. Købet kan medføre en forøgelse af antallet af aktier i et selskab, hvis aktier allerede er i opsparingen, men kan også være et køb af tegningsretter til aktier i et selskab, hvis aktier ikke hidtil har været i opsparingen.

TEGNINGSRETTER TIL AKTIER, DER HØRER UNDER ORDNINGEN, er tegningsretter, der tildeles aktier, som pensionsopsparingen allerede er placeret i.

Ved ANBRINGELSE I TEGNINGSRETTER TIL AKTIER ELLER KONVERTIBLE OBLIGATIONER, DER IKKE HØRER UNDER ORDNINGEN, sker beregningen af 50 pct.'s grænsen i pkt. 128 på grundlag af den på investeringstidspunktet noterede køberkurs for tegningsretterne og den fastsatte tegningskurs for aktien eller den konvertible obligation. For AKTIERETTER sker beregningen på grundlag af den på investeringstidspunktet noterede køberkurs (bekendtgørelsens § 13, stk. 4).

Ved ANBRINGELSE I TEGNINGSRETTER, DER HØRER UNDER ORDNINGEN, kan 50 pct.'s grænsen overskrides. Såfremt udnyttelse af tegningsretterne medfører, at grænsen overskrides, kan tegningsretterne dog kun udnyttes, i det omfang midlerne hertil fremskaffes ved salg af en del af tegningsretterne eller af de i pkt. 128 nævnte værdipapirer (bekendtgørelsens § 13, stk. 5).

132. Såfremt en pensionsopsparing er led i en pensionsaftale mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, kan anbringelse efter pkt. 128-131 ikke ske i værdipapirer, der er udstedt af den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat (bekendtgørelsens § 13, stk. 6).

133. Placeres en del af pensionsmidlerne i værdipapirer som nævnt i pkt. 128, skal beregningen af 50 pct.'s grænsen ske på grundlag af ORDNINGENS SAMLEDE VÆRDI på det tidspunkt, hvor investeringen ønskes foretaget. Ordningens samlede værdi er kursværdien af værdipapirerne i ordningen plus eventuelt kontant indestående under ordningen (bekendtgørelsens § 16).

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, og ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk. 1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

Kapitel 14 INDEKSORDNINGER

Kapitel 14

INDEKSORDNINGER

134. I medfør af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing har der til og med 24. november 1971 kunnet oprettes indekskontrakter af personer, der ved oprettelsen var fyldt 18 år, men ikke 57 år. Kontrakterne kunne oprettes enten i tilknytning til en livsforsikring (indeksforsikring) eller til en opsparingskonto i et pengeinstitut (indeksopsparing), og hver person kunne oprette indtil 6 kontrakter. Disse indeksordninger er omfattet af pensionsbeskatningsreglerne, jfr. lovens § 15.

135. For så vidt angår INDEKSFORSIKRINGER, gælder de skatteregler, som er fastsat for den livsforsikring, der er knyttet til indeksordningen. Forsikringen kan være enten en livrenteforsikring, jfr. foran pkt. 43, eller en rateforsikring, jfr. pkt. 46.

Der skal dog ikke betales tillægsskat ved ophævelse af en livsforsikring, der er led i en indeksordning. Hvis indbetalingerne til en indeksforsikring ikke overholdes, medfører reglerne om indekskontrakter imidlertid, at den til forsikringen knyttede indekskontrakt BORTFALDER. I så fald vil forsikringen ikke længere være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15, og der skal da ved ophævelse m.v. betales tillægsskat på samme måde som ved andre forsikringer.

136. De fastsatte årlige indbetalinger til INDEKSOPSPARING kan efter lovens § 18, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af interessentens (kontohaverens) skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indbetalingerne forfalder (den 31. december). Dette gælder, selv om kontohaveren først foretager indbetalingerne i det følgende kalenderår (respitåret), men hvis indbetalingen heller ikke foretages i respitåret, bliver kontrakten uopfyldt, hvilket blandt andet betyder, at der ikke kan foretages yderligere indbetalinger. Hvis kontohaveren har fradraget et beløb, som ikke indbetales, må den indkomstansættelse, hvor beløbet er bragt til fradrag, forhøjes. Pengeinstitutterne skal hvert år senest 1. februar give meddelelse om uopfyldte kontrakter til skatteforvaltningen i den kommune, hvor pengeinstituttet har hjemsted. Meddelelsen skal bl.a. indeholde oplysning om antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af den årlige indbetaling herpå, hvis udeblivelse har medført, at kontrakten (kontrakterne) blev uopfyldt, jfr. § 20 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986.

137. Det på en indekskonto indestående beløb skal ikke medregnes til kontohaverens skattepligtige formue (§ 22), og rentetilskrivninger skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (§ 45, stk. 1). Dette gælder, selv om kontrakten er blevet uopfyldt.

138. De fastsatte løbende udbetalinger, herunder eventuelle indekstillæg, til kontohaveren fra det fyldte 67. år skal medregnes til den skattepligtige indkomst (§ 20, stk. 1, nr. 3) og indgår tillige i den personlige indkomst (personskattelovens § 3, stk. 1).

Selv om en indeksopsparing er blevet uopfyldt på grund af manglende indbetaling, vil den blive udbetalt i månedlige beløb fra kontohaverens fyldte 67. år, men der vil ikke blive udbetalt indekstillæg. Også i disse tilfælde skal de løbende udbetalinger medregnes til kontohaverens skattepligtige indkomst som personlig indkomst.

139. Hvis kontohaveren ophæver indeksordningen, eller hvis kontohaveren afgår ved døden, skal der betales afgift af kontoens saldo inkl. renter til udbetalingsdagen eller datoen for kontohaverens død (§ 29, stk. 1).

Afgiften udgør 40 pct. af den del af kontoens indestående, der hidrører fra indbetalinger efter 31. december 1979 og fra rentetilvækst efter denne dato (§ 33 A, 1. pkt.). Endvidere udgør afgiften 35 pct. af den del, der hidrører fra indbetalinger i tiden 1. januar 1972 til 31. december 1979 og fra rentetilvækst til denne del indtil 1. januar 1980 (§ 33 A, næstsidste pkt.), samt 25 pct. af den del, der hidrører fra indbetalinger før 1. januar 1972 og fra rentetilvækst til denne del indtil 1. januar 1980 (§ 34, stk. 5).

Der pålignes ikke tillægsskat ved ophævelse af indeksopsparing.

§ 14 F

Godkendelse af vedtægter

191. En arbejdsgiver kan fradrage bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonde for de ansatte, såfremt fondens vedtægter er godkendt af ministeren for skatter og afgifter (statsskattedirektoratet) efter pensionsbeskatningslovens § 52 eller ligningslovens § 14 F. Meddelelse om godkendelse af sådanne fonde sendes sammen med en genpart af de godkendte vedtægter til amtsskatteinspektoratet på det sted, hvor fonden er hjemmehørende. Er fonden hjemmehørende i Københavns eller Frederiksberg kommune, sendes meddelelserne til vedkommende skattedirektorat.

Fondens bestyrelse skal årligt indsende driftsregnskab og status til vedkommende amtsskatteinspektorat eller skattedirektorat.

192. Fonde til fordel for ansatte i indkøbs-, produktions- og salgsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a og nr. 4, kan ikke godkendes efter ligningslovens § 14 F eller pensionsbeskatningslovens § 52. Foreningerne kan ved at yde bidrag til en social fond, der er skattemæssigt selvstændig i forhold til foreningen, formindske formuen med deraf følgende nedsættelse af indkomstskatten.

Hvis en produktions- eller salgsforening driver detailsalg, jfr. selskabsskattelovens § 15, stk. 5, kan en fond oprettet til fordel for ansatte, der er beskæftiget i detailsalgsvirksomheden, dog eventuelt godkendes efter ligningslovens § 14 F eller pensionsbeskatningslovens § 52. I så fald kan bidrag til fonden under de betingelser, der er anført i lovbestemmelserne, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 8, stk. 1.

FONDSKAPITALENS STØRRELSE

193. Bidragene kan kun fradrages i det omfang, det ikke medfører, at kapitaler, der tilhører fonde godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, ligningslovens § 14 F og renteforsikringslovens § 21, tilsammen overstiger halvdelen af arbejdsgiverens lønudgifter i det senest afsluttede indkomstår. Hvis fonden eller fondene kun vedrører nogle af arbejdstagerne i virksomheden, kommer kun den del af lønudgifterne i betragtning, der svarer hertil. Ministeren for skatter og afgifter (statsskattedirektoratet) kan dog tillade, at beløbsgrænsen forhøjes, dog højst til 75 pct.

Fradrag kan derfor kun indrømmes, hvis arbejdsgiveren oplyser og om nødvendigt dokumenterer

1) Størrelsen af lønudgifterne til de arbejdstagergrupper, der er omfattet af fondens formål i det senest afsluttede regnskabsår før ydelsesåret.

2) Størrelsen af de kapitaler, der tilhører fonde som nævnt ovenfor ved udløbet af det regnskabsår, hvor bidraget er ydet. Hvis opgørelsen ved udløbet af det pågældende regnskabsår viser, at kapitalerne tilsammen overstiger (normalt) halvdelen af lønudgiften, kan der dog opnås fradrag, hvis fondens samlede kapital på ydelsestidspunktet med tillæg af bidraget ikke oversteg (normalt) halvdelen af lønudgiften.

LØBENDE YDELSER

194. Reglerne i ligningsloven om fradragsret for løbende ydelser anvendes fra og med indkomståret 1972 ikke på ydelser til sociale fonde. Det vil sige fonde med de formål, der er angivet i pensionsbeskatningslovens § 52 eller ligningslovens § 14 F. For disse fonde gælder alene reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52 og ligningslovens § 14 F.

BIDRAG I FORM AF GÆLDSFORPLIGTELSE

195. Bidrag til fonde, der er godkendt efter ligningslovens § 14 F, kan ydes derved, at arbejdsgiveren påtager sig en gældsforpligtelse over for fonden. I så tilfælde gives dog kun fradrag for ordningens kursværdi ved stiftelsen.

Kursfastsættelsen af sådanne fordringer må ske efter en vurdering af samtlige vilkår for gældsforholdet. Arbejdsgiveren må derfor indsende genpart af gældsbrevet til ligningsmyndigheden, når fradrag begæres for sådanne bidrag. Bidrag i form af fordringer, der ikke er sikrede, og som forfalder til betaling mere end 15 år efter stiftelsen, bør normalt ikke godkendes som fradragsberettigede.

196. Det er en betingelse for arbejdsgiverens fradragsret for bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonde, at virksomhedens aktiver overstiger passiverne med mindst 20 pct. i den seneste formueopgørelse inden ydelsestidspunktet. Tilsvarende gælder for aktieselskaber m.v., for så vidt angår selskabernes opgørelse af status. Som dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, kan ligningsmyndighederne kræve erklæring herom fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

FONDE GODKENDT EFTER DE TIDLIGERE REGLER

197. Der er ikke fradragsret for bidrag til fonde, som er godkendt efter renteforsikringslovens § 21, eller til fonde, hvortil bidrag har kunnet ydes med fradragsret efter de tidligere regler i ligningslovens § 14, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis fondene godkendes enten efter pensionsbeskatningslovens § 52 eller efter ligningslovens § 14 F.

De pligter, der efter vedtægterne påhviler de tidligere godkendte fonde med hensyn til at indsende regnskaber og fortegnelser over udbetalte understøttelser samt forslag til vedtægtsændringer og beslutninger om opløsning, gælder fortsat, indtil fonden opløses.

Afsnit III

§ 14. (Ophævet).

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Ministeren for skatter og afgifter kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden.

INDEKSORDNINGER

Kapitel 15 LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

Kapitel 15

LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

140. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er oprettet i henhold til lov nr. 7 af 9. januar 1980 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fonden har til opgave at forvalte og udbetale de dyrtidsbeløb, som staten i perioden 1. september 1977 - 31. december 1979 indbetalte til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for lønmodtagere, der var beskæftiget helt eller delvis i denne periode. Hver lønmodtager har en særskilt konto i dyrtidsfonden, og fondens overskud tilskrives en gang årligt de enkelte lønmodtageres konto i forhold til deres andel i den samlede formue. Indtil udbetaling finder sted, skal kontoens indestående ikke medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue, og tilskrevne renter m.v. er indkomtskattefri.

141. Udbetalingen af lønmodtagerens tilgodehavende i dyrtidsfonden er ikke indkomstskattepligtig, men der skal betales en afgift, som udgør 25 pct. af kontoens saldo pr. 31. december 1979 og 40 pct. af resten (§ 14 A).

142. Udbetaling kan efter begæring ske ved eller efter det fyldte 67. år, dog senest ved det fyldte 70. år. Udbetaling kan også i visse tilfælde ske inden det fyldte 67. år.

Ved lønmodtagerens død udbetales det i fonden indestående beløb til boet uanset lønmodtagerens alder ved dødsfaldet.

§ 15. En indeksordning skal være oprettet som en forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

FÆLLES BESTEMMELSER

Kapitel 16 UDLODNING AF EN PENSIONSORDNING TIL FRASEPARERET ELLER FRASKILT

Kapitel 16

UDLODNING AF EN PENSIONSORDNING TIL FRASEPARERET ELLER FRASKILT

ÆGTEFÆLLE I FORBINDELSE MED SKIFTE AF FÆLLESBO

143. Lovens § 30, stk. 2, indeholder en bestemmelse om afgiftsfritagelse i tilfælde, hvor en pensionsordning udloddes til en ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er disse regler blevet suppleret med en række nye bestemmelser, der går ud på, at den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del, og at ægtefællen uden afgiftsmæssige konsekvenser kan indsætte begunstigede. Det er endvidere præciseret i loven, at fritagelsesreglen i lovens § 30, stk. 2, også gælder ved bosondring.

Reglerne har virkning fra og med den 27. marts 1986 og gælder også ved udlodninger, der har fundet sted før dette tidspunkt.

Reglerne i lovens § 30, stk. 2, gælder kun ved skifte af fællesbo. Reglerne kan således ikke anvendes i tilfælde, hvor ægtefællerne lever faktisk adskilt uden at have foretaget skifte af fællesboet. Reglerne kan heller ikke anvendes analogt på særeje.

144. At den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig, betyder ikke, at ægtefællen i skattemæssig henseende betragtes som ejer af den udloddede del af ordningen bortset fra adgangen til at indsætte begunstigede. Det er således fortsat en betingelse for afgiftsfritagelsen, at udlodningen til ægtefællen er foretaget med respekt af de udbetalingsvilkår m.v., som gælder for den anden ægtefælles (ejerens) pensionsordning.

At ægtefællen bliver selvstændigt afgiftspligtig betyder derimod, at parterne i skatte- og afgiftsmæssig henseende bliver uafhængige af hinanden. Hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle disponerer over den udloddede del af ordningen i strid med vilkårene, er det ægtefællen selv, der skal betale afgift og eventuel tillægsskat i anledning heraf, medens ejerens del af ordningen ikke påvirkes af ægtefællens disposition. Omvendt vil eventuelle dispositioner fra ejerens side heller ikke påvirke ægtefællens skattemæssige status. Hvis ejeren ophæver sin del af pensionsordningen i utide, er ægtefællen i skattemæssig henseende berettiget til at lade sin del af ordningen blive stående til udbetaling i overensstemmelse med vilkårene, således at de skattemæssige begunstigelser (fritagelse for formue- og indkomstbeskatning) bevares til udbetalingstidspunktet. Dette gælder også, hvis ægtefællen har fået udloddet en del af ejerens kapitalpensionsordning. I praksis er det endvidere antaget, at ægtefællen skattemæssigt er berettiget til at få sin andel af en kapitalpension udbetalt mod afgift efter lovens § 25, det vil sige uden tillægsskat, når det ved bodelingen aftalte udbetalingstidspunkt indtræder. Har der for eksempel været aftalt udbetaling ved ejerens fyldte 60. år, og ejeren senere ønsker at forlænge ordningen, er ægtefællen berettiget til udbetaling mod afgift efter § 25, når ejeren fylder 60 år, selv om ejerens ordning fortsætter. Den selvstændige afgiftspligt for ægtefællen er indføjet i lovens § 25, nr. 6. Hvis den ordning, der er udloddet til ægtefællen, er oprettet før 1. januar 1980, således at afgiften for ejerens pensionsordning skal beregnes efter forskellige afgiftssatser i overensstemmelse med lovens overgangsregler, skal afgiften af ægtefællens del beregnes på samme grundlag.

Samtidig med bestemmelsen i lovens § 30, stk. 2, om, at ægtefællen er selvstændigt afgiftspligtig, er det i lovens § 20, stk. 1, nr. 2 og 4, præciseret, at ægtefællen er selvstændigt indkomstskattepligtig af løbende pensionsydelser og rateudbetalinger fra den udloddede ordning.

145. Reglerne om, at den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle bliver selvstændigt skatte- og afgiftspligtig af den udloddede del, medfører, at ejeren af en opsparing i pensionsøjemed efter udlodningen er berettiget til uafhængig af den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle at overføre eller flytte sin konto vedrørende ordningen til et andet pengeinstitut efter de regler, der er nævnt i kapitel 17.

146. Hvis ordningens ejer overfører sin konto til et andet pengeinstitut, og ægtefællens konto bliver stående i det oprindelige pengeinstitut, skal det afgivende pengeinstitut i forbindelse med overførslen af ejerens konto forsyne den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles konto med påtegning om, at det indestående beløb hidrører fra en udlodning af kapitalpension efter lovens § 30, stk. 2. Ægtefællens konto må endvidere forsynes med påtegning om det udbetalingstidspunkt m.v., der er gældende ifølge vilkårene for den ordning, hvorfra udlodningen er sket.

Inden overførslen må det endvidere sikres, at der foreligger de nødvendige oplysninger til brug ved korrekt afgiftsberegning til sin tid, når ægtefællens konto skal udbetales. Hvis pengeinstituttet ikke i forvejen har noteret, hvorledes indeståendet på den fraskilte eller fraseparerede ægtefælles konto fordeler sig på indbetalinger før og efter 31. december 1979 m.v., må ægtefællens konto forsynes med de nødvendige oplysninger herom.

I forbindelse med overførslen må der endvidere foretages en fordeling af overgangsfradraget i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 9, på ægtefællernes konti, hvis dette ikke allerede er sket i forbindelse med udlodningen.

147. Den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle er på tilsvarende måde berettiget til uafhængig af ordningens ejer at flytte sin konto vedrørende den udloddede del til et andet pengeinstitut, forudsat at dette sker med respekt af de vilkår, der gælder for ordningen. I sådanne tilfælde må det afgivende pengeinstitut give det modtagende pengeinstitut meddelelse om, at kontoen vedrører et udloddet beløb efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, og give oplysning om det for kontoen gældende udbetalingstidspunkt ifølge bodelingen. Det afgivende pengeinstitut må endvidere give det modtagende pengeinstitut oplysning om overgangsfradraget efter realrenteafgiftsloven samt oplysninger til brug ved afgiftsberegningen m.v. i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 146 ovenfor.

148. Den stedfundne ændring af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, medfører alene, at den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle ved udlodningen bliver selvstændigt afgiftspligtig og får ret til at indsætte begunstigede. Der er IKKE mulighed for, at ægtefællen uden afgiftsmæssige konsekvenser kan overføre den udloddede del af ordningen til en pensionsordning for sig selv, da den pågældende ikke skattemæssigt anses for at være ejer af pensionsordningen.

149. Den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kan uden afgiftsmæssige konsekvenser indsætte begunstigede til den udloddede del i tilfælde af sin død. Reglerne herom er udformet på lignende måde som begunstigelsesreglerne i lovens kapitel 1. Ved udlodning af en rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed kan ægtefællen herefter indsætte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Er der tale om udlodning af en forsikringsordning, kan der tillige indsættes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, stk. 5. Om begrebet »nærmeste pårørende« henvises til pkt. 44 ovenfor.

De begunstigede er på samme måde som ægtefællen selvstændigt afgiftspligtige, både ved udløb af en kapitalpensionsordning og ved dispositioner i strid med ordningen, jfr. lovens § 25, nr. 6, og §§ 28 ff.

Hvis de begunstigede erhverver andel i løbende livsbetingede ydelser fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, er de indkomstskattepligtige af ydelserne efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4. Hvis de erhverver ret til udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal de derimod betale afgift af ordningens værdi, jfr. lovens § 29, stk. 2. Der skal ikke betales tillægsskat i disse tilfælde, jfr. lovens § 48, stk. 1, 2. pkt.

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).

Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

Kapitel 17 OVERFØRSEL AF BELØB FRA EN PENSIONSORDNING TIL EN ANDEN

Kapitel 17

OVERFØRSEL AF BELØB FRA EN PENSIONSORDNING TIL EN ANDEN

Overførsel efter lovens §§ 41-44

150. Efter LOVENS §§ 41-44 kan der ske overførsel af beløb fra en pensionsordning eller forsikring til en anden pensionsordning eller forsikring for samme person. I det omfang sådan overførsel kan ske, betragtes det overførte beløb hverken som en udbetaling fra den ene ordning eller som en indbetaling til den anden. Overførslen udløser således hverken skatte- eller afgiftspligt eller fradragsret for det overførte beløb.

Overførsel kan ikke ske, hvis der forinden er indtrådt skatte- eller afgiftspligt for beløbet. Det beløb, der overføres, må derfor ikke før overførslen være anvist til udbetaling til den pågældende. Ved død indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor dødsfaldet sker.

151. Efter lovens § 41 kan overførsel ske

a) mellem ordninger med løbende udbetalinger, dvs. mellem pensionskasseordninger, mellem livrenteforsikringer eller fra en pensionskasseordning til en livrenteforsikring eller omvendt,

b) fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

c) fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. januar 1972, når overførslen finder sted før det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d) fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

e) fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. januar 1972,

f) fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.

152. Reglerne om, at en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed kun kan oprettes før det fyldte 55. år, gælder ikke, når forsikringen eller opsparingen oprettes for et indskud, der er overført efter c) i pkt. 151 (§ 43, stk. 1).

Ligeledes gælder reglen om, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed kun kan oprettes før det fyldte 60. år, ikke, når forsikringen eller opsparingen oprettes for et indskud, der overføres efter e) i pkt. 151 (§ 43, stk. 2).

153. Afgiftsfriheden for en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed oprettet før 1. januar 1958 er knyttet til den pågældende police eller konto og vil derfor gå tabt ved overførsel som nævnt i d), e) og f) i pkt. 151. Derimod vil den afgiftsfrihed for arbejdstagerbidrag før 1. januar 1972, som er knyttet til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed oprettet i årene 1958-71, blive bevaret, når der indtræder afgiftspligt efter lovens § 25 for den kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, hvortil den ældre ordning er overført, jfr. lovens § 27, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, nr. 4.

154. BelØb fra en INDEKSORDNING med opsparingskonto kan ikke overføres til andre ordninger. Indekskontrakter med tilhørende konto kan dog, indtil interessenten er fyldt 67 år, overflyttes til et andet pengeinstitut, jfr. § 8 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 5. juli 1972.

Da en indeksordning med forsikring er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler om livrente- eller rateforsikring, kan beløb fra en sådan forsikring overføres efter reglerne i pkt. 151, men i så fald bortfalder indekskontrakten og dermed retten til indekstillæg.

155. Pensionsbidrag m.v., som i forbindelse med fratrædelse af en stilling i statens, folkekirkens eller en kommunes tjeneste tilkommer en tjenestemand, samt udtrædelsesgodtgørelser fra en pensionskasseordning, kan i visse tilfælde overføres til en særlig konto i et pengeinstitut for den fratrådte arbejdstager (§ 42). Det er dog en betingelse, at beløbene efter de herom gældende bestemmelser ikke må udbetales til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Det beløb, der indestår på kontoen, kan uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser (videre-)overføres til en ordning med løbende udbetalinger.

Beløbet på den særlige konto skal ikke medregnes til kontohaverens skattepligtige formue, og rentetilskrivningerne er indkomstskattefri. Af udbetalinger fra kontoen betales (alene) afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed. Det betyder hovedsagelig, at indeståendet på kontoen skal afgiftsberigtiges senest ved kontohaverens fyldte 70. år. Der er ikke selvstændig adgang til anbringelse i værdipapirer.

FLYTNING AF OPSPARING OG RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED FRA ET PENGEINSTITUT TIL ET ANDET.

156. Reglerne i lovens § 41 om overførsel af beløb fra en pensionsordning til en anden, vedrører kun tilfælde, hvor to eller flere ordninger sammenlægges. Uafhængig af disse regler kan en opsparing og EN RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED FLYTTES TIL ET ANDET PENGEINSTITUT, NÅR DER KUN ER TALE OM FLYTNING AF EN EKSISTERENDE ORDNING. Det er dog en betingelse, at flytningen til det andet pengeinstitut omfatter enten kontohaverens samlede opsparing i pensionsøjemed eller kontohaverens samlede rateopsparing i pensionsøjemed alt efter hvilken ordning, der ønskes flyttet. Hvis den ordning, der ønskes flyttet, er fordelt på flere kontonumre, skal indeståendet på alle konti flyttes samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor kontohaveren har flere opsparinger i pensionsøjemed, henholdsvis flere rateopsparingsaftaler i samme pengeinstitut. Flytningen skal i så fald omfatte indeståendet i alle kapitalpensionsordningerne, henholdsvis alle rateopsparingsordningerne.

157. Foretages der flytning til et andet pengeinstitut af en rateopsparingsordning, hvortil der stadig indbetales, skal indbetalingerne fortsættes efter den hidtidige aftale.

158. Afgiftsfri kapitalpensionsordninger, der er oprettet før 1958, kan også uden skatteeller afgiftsmæssige konsekvenser flyttes fra et pengeinstitut til et andet. Afgiftsfriheden for en ordning fra før 1958 kan dog kun bevares ved flytning, såfremt midlerne fra den afgiftsfri ordning holdes adskilt fra eventuelle andre ordninger. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres efter lovens § 41 til en anden ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.

159. Når en OPSPARING I PENSIONSØJEMED flyttes til et andet pengeinstitut, skal det AFGIVENDE PENGEINSTITUT foretage en opgørelse over kontoens saldo og den nominelle beholdning af eventuelle værdipapirdepoter og sende opgørelsen til det modtagende pengeinstitut. Sammen med opgørelsen sendes alle nødvendige oplysninger til korrekt beregning af afgift ved ordningens udløb samt oplysning om, hvorvidt ordningen er arbejdsgiveradministreret.

160. Når en RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED overføres til et andet pengeinstitut, skal det AFGIVENDE PENGEINSTITUT give pensionsaftalen påtegning om overførslen og sende aftaledokumentet med eventuelle tillæg til det modtagende pengeinstitut. Det afgivende pengeinstitut skal endvidere til brug for det modtagende pengeinstitut foretage en opgørelse over kontoens saldo og den nominelle beholdning af eventuelle værdipapirdepoter.

Det afgivende pengeinstitut skal i øvrigt give de oplysninger til det modtagende pengeinstitut, som efter lovens § 11 A er nødvendige for ordningens administration.

161. Bestemmelserne i pkt. 156-160 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en opsparing eller en rateopsparing i pensionsøjemed i en ANDELSKASSE eller en KAPITALPENSIONSFOND, der er godkendt efter lovens § 11 A eller § 12, overføres til et pengeinstitut eller en andelskasse eller omvendt.

§ 17. Er der indgået en aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i § 2, nr. 4, og §§ 5-13, har det ingen betydning for den skattemæssige behandling af pensionsordningen, at arbejdsgiveren har taget forbehold om

1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal tilfalde ham selv,

2. at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse.

Stk. 2. For et forbehold, som før lovens ikrafttræden er optaget i en pensionsaftale, og som har været foreneligt med § 2 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder stk. 1 kun i det omfang, forbeholdet vedrører forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 13, stk. 2.

Kapitel 18 VALG AF § 50-BESKATNING

Kapitel 18

VALG AF § 50-BESKATNING

162. Ved lov nr. 527 af 11. december 1985 er der foretaget en ændring af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 1, stk. 2 og 3. Efter disse regler er der mulighed for at vælge en pensionsordning, der omfattes af lovens § 2, nr. 4, eller §§ 5-11, henført til beskatning efter lovens § 50. Pensionsordninger, der kan vælges henført under § 50, er forsikrings- og pensionskasseordninger med løbende udbetalinger, rateforsikring i pensionsøjemed og kapitalforsikring i pensionsøjemed. Der har hidtil været en almindelig adgang til at vælge disse ordninger henført under § 50.

163. Når en pensionsordning vælges henført til beskatning efter lovens § 50, er der ikke længere fradragsret for indbetalingerne til ordningen efter reglerne i lovens afsnit I. Der er endnu for indkomståret 1986 begrænset fradragsret for indbetalingerne inden for 2.000 kr.'s fradraget, men dette fradrag bortfalder med virkning fra og med indkomståret 1987. Ved at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter lovens § 50 opnås en begrænsning af beskatningen af udbetalingerne. Løbende, livsbetingede udbetalinger skal således kun indkomstbeskattes for så vidt angår 70 pct. af udbetalingerne, og kapitaludbetalinger, herunder rateudbetalinger fra rateforsikringer, er skatte- og afgiftsfrie (§ 50, stk. 4-6). Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser og skatte- og afgiftsfritagelsen for kapitaludbetalinger gælder dog kun for den del af udbetalingerne, som hidrører fra præmier og bidrag, som er forfaldet i de indkomstår, hvor ordningen er valgt beskattet efter lovens § 50. Endvidere skal der i visse tilfælde betales indkomstskat af rentetilvæksten efter lovens § 53.

Efter de ændrede regler er muligheden for at vælge en pensionsordning af den nævnte karakter henført til beskatning efter § 50 begrænset til kun at gælde for personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, og som derfor ikke har mulighed for ved indkomstopgørelsen at fratrække præmier m.v. til ordningerne, jfr. pensionsbeskatningslovens § 54.

Hvis ordningen vælges beskattet efter § 50, gælder reglerne i denne bestemmelse for bidrag og præmier, der forfalder EFTER AFTALENS INDGÅELSE, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Hvis en person, hvis pensionsordning i medfør af de ændrede regler er valgt beskattet efter § 50, bliver fuldt skattepligtig her til landet, ophører henførelsen til beskatning efter § 50 at have virkning for bidrag og præmier, der forfalder EFTER DEN FULDE SKATTEPLIGTS INDTRÆDEN, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Ændringer i beskatningsformen har således alene virkning for præmier m.v., som forfalder efter ændringstidspunktet. Der gælder dog særlige regler for ordninger, der er valgt beskattet efter § 50 i medfør af de hidtidige regler, jfr. nedenfor.

164. Begrænsningen af muligheden for at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter § 50 har virkning fra og med den 22. OKTOBER 1985 (§ 4, stk. 2, i lov nr. 527 af 11. december 1985). Valg af § 50-beskatning skal som hidtil ske efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet eller pensionskassen. Hvis den skriftlige aftale om beskatning efter § 50 ikke var indgået senest den 21. oktober 1985, kan aftalen kun tillægges skattemæssig betydning, hvis der er tale om en pensionsopsparer, der er begrænset - eller slet ikke - skattepligtig her til landet.

165. De hidtidige regler i lovens § 1, stk. 3, gav mulighed for, at en pensionsordning, der valgtes henført til beskatning efter § 50, ved en ophævelse af aftalen herom helt eller delvist kunne vende tilbage til den »normale« beskatningsform i lovens afsnit I, dvs. med fradragsret for indbetalingerne og med skat eller afgift af udbetalingerne. I en overgangsregel i § 4, stk. 2, i lov nr. 527 af 11. december 1985 er det fastsat, at den hidtidige regel i § 1, stk. 3, og dermed denne adgang til helt eller delvist at vende tilbage til den »normale« beskatningsform, fortsat skal stå åben for de ordninger, der er valgt beskattet efter § 50 ifølge de hidtidige regler herom i lovens § 1, stk. 2.

I disse tilfælde får den omhandlede tilbagevenden til den »normale« beskatningsform virkning for bidrag og præmier, der forfalder i DET INDKOMSTÅR, hvor ændringen sker, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, jfr. de hidtidige regler i § 1, stk. 3.

En pensionsordning, der i medfør af den nævnte overgangsregel vender tilbage til den »normale« beskatningsform, kan ikke på ny vælges henført til beskatning efter § 50, medmindre de nye betingelser for en sådan ændret beskatningsform er opfyldt.

§ 18 A

Efterbeskatning efter lovens § 18 A, stk. 1

15. Lovens § 18 A, stk. 1, indeholder regler om efterbeskatning i tilfælde, hvor indbetalingerne til en pensionsordning nedsættes eller standses, uden at ordningen ophæves. Det drejer sig om indbetalinger til en PENSIONSORDNING MED LØBENDE UDBETALINGER eller til en RATEFORSIKRING ELLER RATEOPSPARING I PENSIONSøJEMED, hvor der er foretaget fradrag for indbetalingerne efter lovens § 18, stk. 1, eller § 18, stk. 4-5.

Det kan f.eks. forekomme, at en skatteyder, der oprindeligt har indgået aftale om i 10 år årligt at indbetale 50.000 kr. til en rateforsikring, ophører med indbetalingerne efter det 6. års indbetaling. I denne situation har den pågældende i hvert af de 6 år fået fuldt fradrag for årets indbetaling på 50.000 kr. Det har således været forudsat, at indbetalingsperioden ville udgøre 10 år, og at fordelingsreglen i lovens § 18 ikke ville blive aktuel. Når indbetalingerne ophører efter det 6. år, skulle fordelingsreglen i § 18 alligevel have været anvendt. Skatteyderen skulle således kun have haft et årligt fradrag i de forløbne 6 år på 30.000 kr. (1/ 10 af 6 x 50.000 kr.).

Det kan f.eks. også forekomme, at en skatteyder, der har tegnet en rateforsikring med en årlig præmie på 50.000 kr. i 8 år, standser præmiebetalingen efter 6 år og lader forsikringen omskrive til fripolice. I dette tilfælde har den pågældende efter reglerne i lovens § 18, stk. 4, fratrukket 1/ 10 af det samlede præmiebeløb (8 x 50.000 kr.) dvs. 1/ 10 af 400.000 kr. eller 40.000 kr. om året ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Da der faktisk kun er betalt 6 præmier a 50.000 kr. eller i alt 300.000 kr., skulle det årlige fradrag kun have været 1/ 10 heraf eller 30.000 kr.

Bestemmelsen har virkning for indbetalinger, der ophører eller nedsættes i indkomståret 1987 eller senere. For forsikringsordninger er præmiernes forfaldstidspunkt afgørende for, hvilket år efterbeskatningen skal finde sted. Bestemmelsen omfatter også fradrag, der er foretaget før indkomståret 1987.

16. Efter bestemmelserne i § 18 A, stk. 1, skal de for meget fratrukne beløb forhøjes med 6 pct. pr. år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte.

De 6 pct. er ikke en renteberegning, men et tillæg til den skattepligtige indkomst. TILLÆGGET SKAL SOM DEN ØVRIGE DEL AF FORHØJELSEN MEDREGNES I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST for hvert indkomstår i ovennævnte periode. Fra og med indkomståret 1987 vil tillægget og den øvrige del af forhøjelsen være PERSONLIG INDKOMST.

17. Anvendelsen af efterbeskatningsreglen i lovens § 18 A, stk. 1, er nedenfor vist i et EKSEMPEL, der følger det første af de to eksempler i pkt. 15.

Skatteyderen har indgået aftale om, at der i 10 år foretages en årlig indbetaling på 50.000 kr. Indbetalingerne ophører efter det 6. års indbetaling.

Indkomstansættelsen for 1. indbetalingsår skal forhøjes således

kr. kr. Foretaget fradrag 50.000 Korrekt 1/10-fradrag 30.000 Forhøjelse uden tillæg 20.000

6 pct.'s tillæg fra udløbet af 1. indbetalingsår til udløbet af det år, hvori indbetalingen ophørte (år 7, idet det forudsættes, at samtlige præmier for det 6. indbetalingsår er betalt).

kr. Tillæg 6 år x 6 pct. = 36 pct. af 20.000 kr. = 7.200 Samlet forhøjelse for år 1 27.200

Forhøjelsen for de 5 øvrige fradragsår foretages på samme måde, idet 6 pct.'s tillægget dog bliver mindre for hvert år.

Lovens § 18 A, stk. 1, medfører en OMFORDELING af fradraget for pensionsindbetalingerne. I eksemplet vil de 6 års indbetalinger a 50.000 kr. blive omfordelt til 10 års fradrag a 30.000 kr. Omfordelingen medfører, at der i de 4 år, der følger efter de 6 år, hvor der er foretaget efterbeskatning, årligt kan fradrages 30.000 kr., jfr. fordelingsreglen i lovens § 18, stk. 4.

18. Omregning efter lovens § 18 A, stk. 1, skal ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af EJERENS DØD ELLER INVALIDITET, og dette efter ordningens udbetalingsvilkår berettiger til begyndelse af udbetalingerne.

Omregning sker heller ikke, når den årlige indbetaling kan fratrækkes under opfyldningsfradraget (de 25.000 kr. reguleret).

OPHÆVELSE AF ORDNINGEN EFTER LOVENS § 18 A, STK. 2

19. NedsÆttes eller ophØrer indbetalingerne til en PENSIONSORDNING MED LøBENDE UDBETALINGER eller til en RATEFORSIKRING eller RATEOPSPARING I PENSIONSøJEMED, er der i LOVENS § 18 A, STK. 2, givet skatteyderen adgang til at vælge mellem efterbeskatning og opretholdelse af ordningen efter § 18 A, stk. 1, eller FULDSTÆNDIG OPHÆVELSE AF ORDNINGEN UDEN AFGIFTSMÆSSIGE KONSEKVENSER.

Hvis skatteyderen vælger at ophæve ordningen efter § 18 A, stk. 2, vil det medføre, at den pågældende i skattemæssig henseende stilles, som om ordningen aldrig var oprettet. Dette skal ske på den måde, at de foretagne fradrag FULDT UD medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst for fradragsårene. Også i denne situation skal de tilbageregulerede fradragsbeløb forhøjes med 6 pct., jfr. § 18 A, stk. 1, for hvert år fra udløbet af fradragsårene og indtil udløbet af ophørsåret. Ordningen betragtes herefter skattemæssigt som bortfaldet. En ophævelse af ordningen afhænger dog af, om ophævelsen vil være forenelig med civilretlige forsikringsaftaler m.v.

Ophæves en ordning efter lovens § 18 A, stk. 2, bliver der ikke noget spørgsmål om videreførelse af fradragsret for de præmier eller bidrag, der faktisk er betalt, før indbetalingerne nedsattes eller standsedes.

20. De nærmere regler om ophævelse af en pensionsordning efter lovens § 18 A, stk. 2, er fastsat i §§ 21-22 I MINISTERIETS BEKENDTGøRELSE NR. 732 AF 17. OKTOBER 1986.

Efter BEKENDTGØRELSENS § 21, STK. 1, skal skatteydere, der vælger at ophæve en pensionsordning efter lovens § 18 A, stk. 2, senest samtidig med indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor indbetalingerne til ordningen er nedsat eller ophørt, tilkendegive over for skattemyndighederne, at pensionsordningen ophæves.

Der kan dog efter bekendtgørelsens § 21, stk. 2, bortses fra fristen, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

21. I BEKENDTGØRELSENS § 22 ER DER GIVET REGLER FOR UDBETALINGEN AF DEN PENSIONSORDNING, DER OPHÆVES EFTER LOVENS § 18 A, STK. 2.

Efter § 22, stk. 1, kan pensions- eller pengeinstituttet på ophævelsestidspunktet kun udbetale 30 pct. af den indestående pensionskapital.

Den indestående pensionskapital er for forsikringer ordningens tilbagekøbsværdi og for rateopsparing i pensionsøjemed ordningens værdi opgjort efter reglerne i bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Pensions- eller pengeinstituttet kan først foretage den endelige udbetaling af pensionsordningen, når statsskattedirektoratet har givet meddelelse herom, jfr. bekendtgørelsens § 22, stk. 2. Ved den endelige udbetaling skal pensions- eller pengeinstituttet tilbageholde den del af pensionsordningen, som ifølge statsskattedirektoratets meddelelse svarer til skatten. Skattebeløbet skal indbetales til statsskattedirektoratet senest 10 ekspeditionsdage efter, at pensions- eller pengeinstituttet har modtaget direktoratets meddelelse. Er det beregnede skattebeløb større end den indestående pensionskapital, foretager statsskattedirektoratet opkrævningen af det resterende beløb hos skatteyderen.

22. En skatteyder, der kan ophæve en pensionsordning efter lovens § 18 A, stk. 2, kan i stedet vælge at ophæve ordningen efter lovens § 29, jfr. § 48. Ophæves ordningen efter lovens § 29, vil der foruden afgift og tillægsskat efter § 48 blive efterbeskatning efter § 18 A, stk. 1.

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jfr. § 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Stk. 3. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år.

Stk. 5. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.

Stk. 6. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling, for rateopsparing i pensionsøjemed i det indkomstår, hvori indbetaling finder sted.

Stk. 7. Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter stk. 3-5 er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5 , og indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag. De herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori præmierne eller bidragene er fradraget (fradragsårene), og indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie-eller bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den skattepligtige indkomst for de førstnævnte indkomstår. Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne nedsættes eller ophører på grund af ejerens død eller invaliditet, og dette efter udbetalingsvilkårene berettiger til påbegyndelse af udbetalingerne.

Stk. 2. Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge at ophæve ordningen. I så fald medregnes de foretagne fradrag fuldt ud og med procenttillæg som nævnt i stk. 1 i den skattepligtige indkomst for fradragsårene. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om adgang til at ophæve ordningen efter denne bestemmelse.

Kapitel 19 AFGIFTENS BEREGNING M.V.

Kapitel 19

AFGIFTENS BEREGNING M.V.

166. Når der er indtrådt afgiftspligt for en ordning, der omfattes af pensionsbeskatningsreglerne, skal det pågældende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut eller vedkommende lønningsmyndighed beregne og indeholde afgiften (§ 38). Denne skal inden 3 måneder efter, at pensions- eller pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten, indbetales til statsskattedirektoratet, regnskabs- og opkrævningsafdelingen, postboks 100, Birkerød.

Samtidig med indbetalingen af afgiftsbeløbet skal forsikringsselskabet m.v. indsende en afgiftsanmeldelse til statsskattedirektoratets regnskabs- og opkrævningsafdeling. Anmeldelsen foretages ved udfyldning af en afgiftsblanket, der udfærdiges af statsskattedirektoratet. Indberetning om afgiftsberegningen kan i stedet foretages på edb-medium efter nærmere retningslinier, der fastsættes af statsskattedirektoratet.

Der skal indgives afgiftsanmeldelse, selv om afgiftsberegningen i det konkrete tilfælde fører til, at der ikke skal betales afgift.

Statsskattedirektoratet har udarbejdet en afgiftsvejledning til brug for de forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter m.v., der skal beregne og indeholde afgift. Endvidere har skattedepartementet udarbejdet en »Vejledning om skattereglerne for pensionsordninger og livsforsikringer« til brug for skatteydere, der overvejer at oprette en pensionsordning eller livsforsikring. Vejledningen kan købes i boghandelen eller direktoratet for statens indkøb, telefon 01-929100.

167. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger efter at have fået underretning om afgiftens indbetaling forlange afgiftsberegningen efterprøvet af vedkommende ligningskommission. Ligningskommissionens afgørelse kan påklages til vedkommende skatteråd og derfra videre til landsskatteretten og domstolene, jfr. lovens § 39.

168. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Er den afgiftspligtige et dødsbo, tilfalder trediedelen den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er ingen kommune berettiget efter de nævnte bestemmelser, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen.

Som nævnt nedenfor i kapitel 20 er der den 10. december 1986 fremsat forslag (L 129) om ændring af lovens § 48. Efter forslaget indsættes der endvidere i § 40 et nyt stk. 3, hvorefter reglerne ovenfor ikke skal gælde, når der også skal betales indkomstskat efter § 48.

Efter forslaget skal afgiften i disse tilfælde tilfalde stat, amtskommune og kommune efter de regler, der gælder for indkomstskatter og kirkelige afgifter. Der skal kun foretages en samlet fordeling af afgift og slutskat mellem stat, amtskommune og kommune. Afgiften skal ikke fordeles særskilt.

Den foreslåede ændring er nødvendig, idet afgiften efter forslaget modregnes i den beregnede indkomstskat for den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle eller eventuelt fremføres i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jfr. § 18, stk. 1, 5. pkt.

Kapitel 20 TILLÆGSSKAT OG ÆNDRING AF TILLÆGSSKATTEBEREGNINGEN TIL INDKOMSTSKAT

Kapitel 20

TILLÆGSSKAT OG ÆNDRING AF TILLÆGSSKATTEBEREGNINGEN TIL INDKOMSTSKAT

169. Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal der i tilfælde, hvor en pensionsordning ophæves i utide m.v., betales afgift. Denne afgift udgør 35 pct. for udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivning m.v., der forfaldt i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979, og 40 pct. for udbetalinger der vedrører tiden efter den 31. december 1979.

I medfør af PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 48 skal personer, som på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige her til landet, endvidere betale TILLÆGSSKAT af de udbetalinger, hvoraf der er beregnet afgift med 35 pct. eller 40 pct.

170. Efter det den 10. december 1986 fremsatte LOVFORSLAG (L 129) ERSTATTES TILLæGSSKATTEBEREGNINGEN AF EN EGENTLIG INDKOMSTBESKATNING af det beløb, hvoraf der beregnes afgift med 35 pct. eller 40 pct. ved ophævelse i utide m.v. Ændringen skal gælde for ordninger, der ophæves den 1. januar 1987 eller senere.

Det afgiftspligtige beløb skal efter forslaget på sædvanlig vis medregnes til den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst (personlig indkomst) for det indkomstår, hvor ordningen hæves.

Det foreslås endvidere, at afgiften på 35 pct. eller 40 pct. fortsat skal opkræves, men der indføres adgang til at fradrage afgiften i den afgiftspligtiges slutskat.

For skattepligtige personer med positiv skattepligtig indkomst, der ophæver en ordning i utide, medfører forslaget ingen væsentlige ændringer.

For skattepligtige personer med negativ skattepligtig indkomst vil forslaget medføre, at den negative indkomst vil blive reduceret med det afgiftspligtige beløb. Det er dette reducerede underskud, som kan fremføres til de efterfølgende 5 indkomstår. Et underskud kan herved kun benyttes e n gang.

Afgiften skal betales, selv om den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst er negativ.

Da den afgiftspligtige ikke både skal betale afgiften på 35 pct. eller 40 pct. og samtidig få sit underskud reduceret, foreslås det, at overskydende afgift kan modregnes i den afgiftspligtiges eller ægtefællens slutsskat for de efterfølgende 5 indkomstår. Eventuel overskydende afgift kan derimod ikke udbetales kontant.

171. De nye regler foreslås som den hidtidige tillægsskat indsat i LOVENS § 48.

Den foreslåede § 48 indeholder de nærmere regler for den indkomstbeskatning, der efter forslaget skal erstatte den hidtidige tillægsskatteberegning.

Det er kun personer, der er fuldt skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der efter den foreslåede § 48, STK. 1, vil blive omfattet af indkomstbeskatningen. Det svarer til den personkreds, der er omfattet af de gældende tillægsskatteregler.

Efter den foreslåede § 48, STK. 2, omfatter indkomstbeskatningen - ligesom tillægsbeskatningen - kun det beløb, hvoraf der ved ophævelse af en ordning i utide m.v. skal betales afgift med 35 pct. eller 40 pct. Udbetalinger, hvoraf der ikke skal betales afgift eller kun en afgift på 25 pct., omfattes således som hidtil ikke af efterbeskatningsreglerne.

Det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 35 pct. eller 40 pct., skal efter forslaget medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor afgiftspligten er indtrådt. Det følger af personskattelovens regler, at beløbet er personlig indkomst, og det skal derfor medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtiges skattepligtige almindelige indkomst og personlige indkomst.

Efter den foreslåede § 48, STK. 3, kan afgiftsbeløb kun tilbagebetales ved, at afgiften modregnes i årets slutskat for den afgiftspligtige og en eventuel ægtefælle.

Betingelsen for modregning i en ægtefælles slutskat er, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det år, hvor ordningen hæves i utide.

Overstiger afgiften årets slutskatter m.v., kan det overskydende beløb føres frem til modregning i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat for den afgiftspligtige selv og en eventuel ægtefælle. Er eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning inden for 5 års perioden, er modregningsretten gået endeligt tabt.

Efter den foreslåede § 48, STK. 4, skal højst 30 pct. af den indestående kapital kunne udbetales på det tidspunkt, hvor ordningen ophæves. Reglen skal sikre skatte- og afgiftskravet.

Afsnit II

ANDRE PENSIONSORDNINGER, FORSIKRINGER M.V.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes

1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år.

2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den pågældendes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år.

3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv.

4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo, samt pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle begunstigede efter ægtefællens død, jfr. § 30, stk. 2.

Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring, som omfattes af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker til andre end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme gælder løbende ydelser i henhold til en forsikring, der omfattes af § 7.

Stk. 3. Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men forsikringen er, i det omfang den hidrører fra de nævnte indbetalinger, indkomstskattepligtig efter § 53.

Kapitel 21 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING

Kapitel 21

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING

172. Udgifter til arbejdsløshedsforsikring kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også bidrag til Selvstændige Erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse. Udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikringer skal medregnes som skattepligtig indkomst (lovens § 49).

§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jfr. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter næmere regler om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, tilbagebetales eller udbetales, når særlige omstændigheder taler derfor. Ministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.

Kapitel 22 FORSIKRINGER M.V. UDEN FRADRAGSRET

Kapitel 22

FORSIKRINGER M.V. UDEN FRADRAGSRET

Livsforsikringer, syge- og ulykkesforsikringer, børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

173. Uden for de egentlige pensionsbeskatningsregler er der i LOVENS §§ 50-51 optaget bestemmelser om den skattemæssige behandling af en række andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

Præmier og bidrag til ordningerne har hidtil været fradragsberettigede inden for en beløbsgrænse på 2.000 kr. Ægtefæller har tilsammen kunnet fratrække 4.000 kr.

Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er 2.000 kr.'s fradraget ophævet med virkning fra og med indkomståret 1987.

174. De ordninger, der berøres af fradragsrettens bortfald, er følgende

a) LIVSFORSIKRINGER, DER IKKE OMFATTES AF LOVENS KAPITEL 1.

Forsikringerne opfylder ikke betingelserne for, at der kan opnås fuld fradragsret for indbetalingerne. Det kan f.eks. skyldes, at der er aftalt udbetaling før det fyldte 60. år, eller at forsikringen er tegnet i et forsikringsselskab, der ikke er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Bestemmelsen omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente. En arverente er en forsikring, der bliver virksom, hvis forsikrede dør før udløbsdagen. Forsikringen udbetales månedligt indtil udløbsdagen.

For visse livsforsikringer, der hører under denne gruppe, er der med virkning fra den 22. oktober 1985 indført en afgift på 40 pct. af præmier og bidrag ud over et vist beløb. Om livsforsikringsafgiften henvises til kapitel 23.

b) LIVSFORSIKRINGER OG PENSIONSKASSEORDNINGER, der omfattes af lovens kapitel 1, men som er valgt beskattet efter § 50.

Ordningerne kan i givet fald vælges tilbage til beskatning efter reglerne i lovens afsnit I, så der bliver fuld fradragsret for indbetalingerne.

c) SYGE- OG ULYKKESFORSIKRINGER, DER EJES AF DEN FORSIKREDE, f.eks. sygeforsikringer i fortsÆttelsessygekasser, fritidsulykkesforsikring, erhvervsudygtighedsforsikring eller lignende.

Hvis forsikringen er tegnet på en sådan måde, at den har karakter af en egentlig invaliderente som nævnt i lovens § 2, nr. 4, litra b, er der dog fuld fradragsret for præmierne efter denne bestemmelse.

d) BØRNEOPSPARINGS- OG SELVPENSIONERINGSKONTI.

Bortset fra ophævelsen af den begrænsede fradragsret for indskud er reglerne om børneopsparings- og selvpensioneringskonti stort set uændrede. Reglerne findes i ministeriets bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986, jfr. pkt. 177 nedenfor.

175. LØBENDE, LIVSBETINGEDE YDELSER som f.eks. livrenter eller overlevelsesrenter eller dagpenge fra en syge- eller ulykkesforsikring er indkomstskattepligtige for modtageren. Løbende udbetalinger fra de forsikringer og pensionskasseordninger, der opfylder betingelserne for at kunne behandles efter pensionsbeskatningsreglerne, men som er valgt beskattet efter lovens § 50, skal også medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst som personlig indkomst, men kun med 70 pct. af hver udbetaling. Den reducerede indkomstbeskatning gælder kun den del af udbetalingerne, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt i indkomstår, hvor ordningen beskattes efter lovens § 50 ( § 51, stk. 2).

ANDRE UDBETALINGER END LØBENDE LIVSBETINGEDE YDELSER skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, og der skal ikke betales afgift af udbetalingerne. Dette gælder rateudbetalinger fra rateforsikringer m.v. samt udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af pensions- eller kapitalforsikring, bonusudbetalinger m.v., samt udbetaling af udtrædelsesgodtgørelser fra pensionskasser. Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lignende er heller ikke skattepligtige (§ 50, stk. 5).

Skatte- og afgiftsfritagelsen gælder dog kun den del af udbetalingerne, der hidrører fra præmier, som forfaldt i indkomstår, hvor forsikringen beskattes efter lovens § 50. Af den del af udbetalingen, der hidrører fra præmier i indkomstår, hvor forsikringen var omfattet af lovens afsnit I, skal der betales afgift eller, for så vidt angår løbende udbetalinger, indkomstskat.

Skatte- og afgiftsfritagelsen gælder heller ikke, hvis en forsikringssum m.v. udbetales til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til policens bestemmelser er berettiget til udbetalingen. I så fald skal beløbet medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, medmindre beløbet er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, jfr. lovens § 56, stk. 2.

176. TILSKRIVNING AF BONUS OG RENTER M.V. medregnes ikke til den skattepligtige indkomst (§ 50, stk. 6). Derimod kan der i visse tilfælde blive tale om indkomstbeskatning af kapitalværdistigningen på en forsikring, jfr. lovens § 53. Dette er tilfældet, hvis forsikringsbegivenheden er indtrådt, men forsikringssummen eller en eller flere rater endnu ikke er udbetalt. Kapitalværdistigningen på den indestående sum skal medregnes til ejerens skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Kapitalværdistigningen opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse.

Efter § 17 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 har forsikringsselskaberne pligt til at give skattemyndighederne meddelelse om kapitalværdistigninger.

177. Ved bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 er der med virkning fra og med indkomståret 1987 fastsat nye regler for BØRNEOPSPARINGS- OG SELVPENSIONERINGSKONTI. Fradragsretten for indskud på disse konti ophæves, og der er samtidig foretaget enkelte ændringer af de hidtil gældende regler.

Banker, sparekasser og andelskasser er således berettiget til at modtage indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti, uden at særskilt tilladelse hertil er nødvendig.

For selvpensioneringskonti er det endvidere bestemt, at der ikke længere skal aftales et bestemt udbetalingstidspunkt i forbindelse med kontoens oprettelse. Indeståendet skal stadig være bundet i mindst 15 år fra tidspunktet for kontoens oprettelse og mindst til kontohaverens fyldte 60. år, men derudover kan kontohaveren selv bestemme udbetalingstidspunktet. Der skal dog gives pengeinstituttet mindst 1 års forudgående varsel om udbetalingen. Det er endvidere bestemt, at der ved oprettelse af en selvpensioneringskonto skal indskydes mindst 500 kr., og at allerede oprettede konti med et indestående, der er mindre end 500 kr., kan hæves, selv om de almindelige betingelser for udbetaling (60 år, uarbejdsdygtighed, død) ikke er opfyldt.

Bortset herfra er reglerne om børneopsparings- og selvpensioneringskonti stort set uændrede. Beløbsgrænserne for indskud udgør stadig for børneopsparingskonti højst 3.000 kr. årligt og i alt højst 24.000 kr., og for selvpensioneringskonti højst 3.000 kr. årlig og i alt højst 40.000 kr.

Indestående på kontiene og rentetilskrivninger er fortsat fritaget for formue- og indkomstbeskatning i bindingsperioden. Af selvpensioneringskonti skal der dog betales realrenteafgift af afkastet.

§ 22. Ordninger, der omfattes af kapitel 1, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

Kapitel 23 LIVSFORSIKRINGER, HVOR PRÆMIERNE ER AFGIFTSPLIGTIGE EFTER LOVENS §

Kapitel 23

LIVSFORSIKRINGER, HVOR PRÆMIERNE ER AFGIFTSPLIGTIGE EFTER LOVENS §

50, STK. 3.

Indledende bemÆrkninger.

178. Ved lov nr. 527 af 11. december 1985 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven er der indført en afgift på 40 pct. af årlige præmier eller bidrag ud over et fastsat grundbeløb til visse livsforsikringer. Afgiftsreglen er gennemført ved indsættelse af et nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 50.

Ved loven er der endvidere foretaget en begrænsning af mulighederne for at vælge en pensionsordning, som omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, beskattet efter lovens § 50. Dette er sket ved en ændring af lovens § 1, stk. 2 og 3.

AFGIFTEN PÅ PRÆMIER OG BIDRAG TIL LIVSFORSIKRINGER.

179. Afgiften påhviler PERSONER, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, dvs. fuldt skattepligtige personer.

Afgiften påhviler endvidere SELSKABER OG FORENINGER M.V., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1. Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er tillige fonde m.v., som er skattepligtige efter lov nr. 145 af 19. marts 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., med virkning fra og med indkomståret 1987 blevet omfattet af afgiften.

Afgiften påhviler ejeren af forsikringen. Som anført foran under pkt. 43 er ejeren af forsikringen normalt den samme som forsikringstageren. Det kan dog forekomme, at ejer og forsikringstager ikke er den samme. Forsikringstager kan for eksempel have tegnet en forsikring til fordel for en anden og givet den pågældende rådigheden over forsikringen. Hvis forsikringstageren og ejeren af forsikringen ikke er den samme, er det ejeren, der omfattes af afgiftsreglen. Ejeren vil i disse tilfælde tillige normalt være indkomstskattepligtig af den af forsikringstageren betalte præmie, jfr. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 1.

180. Afgiften beregnes på grundlag af de årlige præmier og bidrag til LIVSFORSIKRINGER som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 50, STK. 1, NR. 1, dvs. livsforsikring, der ikke omfattes af reglerne i kapitel 1 om ordninger, der er oprettet i pensionsøjemed.

Som eksempel på livsforsikringer, der omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1, og dermed af afgiftsreglen i § 50, stk. 3, kan nævnes de hidtil meget udbredte livsforsikringer, hvor der aftales en kortere løbetid, f.eks. 5-7 år, og hvor en aftalt sum kommer til udbetaling på udløbstidspunktet eller ved den forsikredes død forinden dette tidspunkt. Endvidere kan nævnes de livsvarige livsforsikringer, dvs. forsikringer, som kommer til udbetaling, når en person dør, uanset hvornår dette sker. Til sådanne forsikringer hører bl.a. gruppelivsforsikringer, hvor forsikringsudbetalingen har karakter af begravelseshjælp.

Omfattet af afgiftsreglen er også forsikringer, som nok minder om de forsikringer, der er omtalt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, men som ikke opfylder samtlige de i kapitel 1 stillede krav for at kunne blive betragtet som en ordning oprettet i pensionsøjemed. Det kan f.eks. dreje sig om en kapitalforsikring, hvor der er indsat andre begunstigede end de i pensionsbeskatningslovens § 5, stk. 2, nævnte, og hvor betingelsen i lovens § 10, nr. 4, derfor ikke er opfyldt. Efter § 5, stk. 2, er det en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Om begrebet »nærmeste pårørende« henvises til pkt. 44 ovenfor.

Afgiften omfatter derimod IKKE forsikringer, som omfattes af reglerne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, men som af ejeren er valgt beskattet efter lovens § 50 i overensstemmelse med reglerne i § 1, stk. 2 og 3.

En livsforsikring, der omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1, er omfattet af afgiftsreglen, uanset om der er tale om en forsikring med løbende udbetalinger, med kapitaludbetaling eller med ratevise udbetalinger.

Det er i forhold til afgiftsreglen ligeledes uden betydning, om livsforsikringen er tegnet i et indenlandsk eller et udenlandsk forsikringsselskab, og om den er tegnet i en forretningsafdeling her i landet eller i udlandet, idet § 50, stk. 1, nr. 1, omfatter de omhandlede livsforsikringer uanset tegningssted.

181. Undtaget fra afgiftsreglen er dog følgende livsforsikringer, uanset at forsikringerne omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1

a) Livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringens udløbstidspunkt (ophørende livsforsikring). Dette gælder dog kun, hvis forsikringens udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag (årsdag for policens oprettelse) efter den forsikredes fyldte 80. år. Der er her tale om rene risikoforsikringer.

b) Livsforsikringer - uanset arten - hvor skriftlig begæring om oprettelsen er fremsat over for forsikringsselskabet eller dettes repræsentant FøR DEN 22. OKTOBER 1985, hvis forsikringens ejer er en person, og FØR DEN 3. DECEMBER 1985, hvis forsikringens ejer er et selskab eller en forening m.v. (§ 4, stk. 3, i lov nr. 527 af 11. december 1985).

182. Der udløses kun afgift, hvis de i indkomståret forfaldne præmier og bidrag til de af afgiftsreglen omfattede livsforsikringer overstiger et grundbeløb på 4.000 kr. Grundbeløbet reguleres for 1985 og 1986 efter udskrivningslovens § 4. Reguleringen bevirker, at beløbsgrænsen udgør 5.100 KR. for 1985 og 5.200 KR. for 1986.

For tiden fra den 22. oktober 1985, for selskaber og foreninger m.v. dog fra den 3. december 1985, til udgangen af det på nævnte tidspunkt løbende indkomstår skal der dog kun betales afgift af præmier eller bidrag over 5.100 kr., som forfalder i det nævnte tidsrum. Beløbet skal således ikke for det indkomstår, der er løbende henholdsvis pr. 22. oktober 1985 og 3. december 1985, sættes i forhold til den tid, der er tilbage af indkomståret.

Grundbeløbet er fra og med indkomståret 1987 fastsat til 5.300 kr., jfr. lov nr. 148 af 19. marts 1986, og reguleringen sker herefter efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven. Beløbsgrænsen udgør for 1987 på den baggrund 5.300 KR. svarende til det ændrede grundbeløb.

Afgiften på 40 pct. skal kun betales af den del af de årlige præmier eller bidrag, der OVERSTIGER den nævnte beløbsgrænse. Det er derfor fortsat muligt uden afgiftsmæssige konsekvenser at tegne livsforsikringer af den karakter, som omfattes af afgiftsreglen, når blot de årlige præmier og bidrag ikke overstiger beløbsgrænsen.

183. En forsikringspolice kan bestå af en kombination af flere forsikringsgrundformer (moduler). Afgiftsreglen i § 50, stk. 3, vil for sådanne forsikringer alene gælde for de grundformer, som omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1.

Ved § 4 i ministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 er det pålagt forsikringsselskaberne i forsikringspolicen at angive, hvor stor en del af den samlede årspræmie, der falder på de afgiftspligtige grundformer, hvis ikke alle grundformerne i forsikringen omfattes af afgiften efter § 50, stk. 3. Denne påtegningspligt gælder for policer, der udstedes den 15. marts 1986 eller senere.

Det omkostningstillæg, som en forsikring af denne karakter belægges med, skal, i det omfang det ikke allerede indgår i præmien for den enkelte grundform, ved forsikringsselskabets opdeling af årspræmien fordeles på de enkelte grundformer i forhold til præmierne for disse. Er der aftalt præmiefritagelse i tilfælde af, at forsikringstageren bliver erhvervseller arbejdsudygtig, skal den del af præmien, som medgår til dækning af eventuel præmiefritagelse, henføres til de grundformer, hvori præmiefritagelse indgår.

184. Afgiftsreglen omfatter som nævnt ovenfor i pkt. 181 b) ikke livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelsen er fremsat før den 22. oktober 1985 henholdsvis før den 3. december 1985. Dette rejser spørgsmålet, i hvilket omfang der kan foretages ændringer i et forsikringsforhold etableret før de nævnte tidspunkter, uden at den pågældende forsikring derved i forhold til afgiftsreglen må betragtes som en ny forsikring.

Udgangspunktet for vurderingen af konsekvenserne af sådanne ændringer i forsikringsforholdet er, at ændringer, som IKKE UMIDDELBART FØLGER AF FORSIKRINGSFORHOLDET, SÅLEDES SOM DETTE FORELÅ FØR DEN 22. OKTOBER 1985 HENHOLDSVIS 3. DECEMBER 1985, eller af FORSIKRINGSLOVGIVNINGEN, indebærer, at der i forhold til afgiftsreglen er tale om en nytegning.

Hvis en forsikring SKIFTER EJER, må dette derfor betragtes som en nytegning, medmindre ejerskiftet følger direkte af forsikringsaftalen eller af lovgivningen. Som eksempel på ejerskifte, der følger af aftalen, kan nævnes den situation, hvor forsikringstageren og den forsikrede (den, på hvis liv forsikringen er tegnet) ikke er e n og samme person, og hvor det i policen er anført, at forsikringstagerens rettigheder ved dennes død overgår til den forsikrede. Som eksempel på ejerskifte, der følger af lovgivningen, kan nævnes den situation, hvor en begunstiget ved forsikringstagerens død indtræder i dennes ret efter aftalen i medfør af reglerne i forsikringsaftalelovens § 110.

En FORHØJELSE af den årlige OPSPARINGSPRÆMIE vil medføre, at den til forhøjelsen svarende del af forsikringen betragtes som en ny forsikring. Hvis forhøjelsen umiddelbart følger af aftalen, således som denne var affattet før den 22. oktober 1985 henholdsvis 3. december 1985, vil det dog ikke ændre forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, såfremt forsikringstageren er uden indflydelse på forhøjelsens størrelse. Det kan f.eks. dreje sig om en aftalt pristalsregulering af såvel forsikringssum som præmie eller om en forhøjelse af forsikringssummen som følge af bonustilskrivning.

Ved en forhøjelse af den årlige opsparingspræmie skal den del af forsikringspræmien, som kan henføres til forhøjelsen, medregnes ved opgørelsen af de samlede præmier til afgiftspligtige ordninger. Hvis den årlige præmie til en »gammel« forsikring f.eks. forhøjes fra 20.000 kr. til 25.000 kr., vil forhøjelsen på 5.000 kr. være omfattet af afgiftsreglen. Foretager forsikringstageren ikke indbetalinger til andre livsforsikringer, som omfattes af afgiften, vil forhøjelsen på 5.000 kr. på grund af bundgrænsen i afgiftsreglen imidlertid ikke udløse nogen afgift. Det kan dog ikke udelukkes, at den nævnte forhøjelse i et senere indkomstår vil kunne udløse afgift. Dette vil kunne være tilfældet, hvis præmierne til forsikringen - og dermed også til den del, der vedrører forhøjelsen - reguleres i en takt, der overstiger reguleringstakten for bundgrænsen.

Hvis præmierne til en »gammel« forsikring afløses af et ENGANGSINDSKUD, skal den del af indskuddet, der overstiger årspræmien, medregnes ved opgørelsen af de afgiftspligtige præmier for det pågældende indkomstår. Er der i indkomståret både betalt årspræmie og engangsindskud, skal alene indskuddet tages i betragtning ved opgørelsen af de afgiftspligtige præmier.

FORLÆNGELSE af PRæMIEBETALINGSPERIODEN medfører, at forsikringen fra udløbet af den oprindeligt aftalte præmiebetalingsperiode må betragtes som nytegnet.

Det vil ikke ændre forsikringens status, hvis opsparingspræmien NEDSÆTTES, eller hvis præmiebetalingen helt BORTFALDER, og forsikringen omskrives til fripolice. Genopskrivning af en forsikring, der er begæret omskrevet til fripolice må derimod betragtes som nytegning.

En aftale om UDSKYDELSE AF FORSIKRINGENS UDLØB til et senere tidspunkt vil heller ikke påvirke forsikringens status, såfremt det sker uden forhøjelse eller forlængelse af præmiebetalingen.

Ændringer i præmiebetalingen til den eller de dele (grundformer) af forsikringen, som efter deres karakter ikke omfattes af afgiften i § 50, stk. 3, indebærer ikke, at forsikringen betragtes som nytegnet. Ændringer i præmiebetalingsterminerne (for eksempel fra helårlig til kvartårlig præmie eller omvendt) ændrer heller ikke forsikringens status, hvis forsikringssummen ikke ændres.

Genoptagelse af en forsikring, der har været misligholdt på grund af manglende præmiebetaling, påvirker ikke forsikringens status i forhold til afgiftsreglen, såfremt forsikringsdækningen har været opretholdt i misligholdelsesperioden. Har misligholdelse med præmiebetalingen derimod medført forsikringsaftalens bortfald, vil der, såfremt forsikringen træder i kraft igen, være tale om en ny forsikring, som er omfattet af afgiftsreglerne. Hvis der kræves nye helbredsoplysninger som betingelse for genoptagelse af forsikringsaftalen, vil der være tale om ny aftale, uanset om helbredsoplysningerne giver anledning til ændring af præmierne.

INDSÆTTELSE AF EN BEGUNSTIGET eller tilbagekaldelse af sådan indsættelse medfører ikke nogen ændring af forsikringens status i forhold til afgiftsreglen.

185. Det er som nævnt udgangspunktet, at ændringer i en livsforsikring, der er oprettet før afgiftsreglens ikrafttrædelse, i relation til denne regel må anses for en nytegning.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.

Kapitel 24 GRUPPELIVSFORSIKRING, DER ER TEGNET AF PENSIONSKASSER OG FAGLIGE

Kapitel 24

GRUPPELIVSFORSIKRING, DER ER TEGNET AF PENSIONSKASSER OG FAGLIGE

SAMMENSLUTNINGER

Pensionskasser

189. Præmier til en gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er efter lovens § 56, stk. 3, personlig indkomst for kassens medlemmer. Medlemmerne af pensionskassen anses efter pensionsbeskatningsloven for ejere af forsikringen, og udbetaling af forsikringssum eller bonus er skatte- og afgiftsfri.

FAGLIGE SAMMENSLUTNINGER

190. Hvor en faglig sammenslutning, der omfattes af ligningslovens § 13, af medlemskontingentet afholder præmie til gruppelivsforsikring for medlemmerne, vil der efter samme bestemmelse også være fradrag for den del af medlemskontingentet, der kan henføres til præmien. Det er en betingelse for fradraget, at præmien til gruppelivsforsikringen ikke på nogen måde er udskilt fra medlemskontingentet. Opkræves præmien ved siden af medlemskontingentet, er præmien ikke fradragsberettiget.

Efter pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 4, skal præmier til livsforsikringer betalt og fratrukket som faglige kontingenter medtages ved opgørelsen af det enkelte medlems skattepligtige indkomst. Præmiebetalingen er en skattepligtig udlodning fra foreningen og er personlig indkomst hos medlemmet. Forsikringssummer, der udbetales ved et medlems død, er skatte- og afgiftsfri efter pensionsbeskatningsloven (§ 56, stk. 4).

§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, når arbejdsgiveren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har fradraget sine indbetalinger til ordningen.

Kapitel 25 HJÆLPE- OG UNDERSTØTTELSESFONDE EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 52

Kapitel 25

HJÆLPE- OG UNDERSTØTTELSESFONDE EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 52

OG LIGNINGSLOVENS

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden det fyldte 70. år eller første policedag herefter,

2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet,

3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10, stk. 2, og 12, stk. 2,

4. ved ejerens død eller

5. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter,

6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Kapitel 26 KONTROLLEN MED PENSIONSORDNINGERNE

Kapitel 26

KONTROLLEN MED PENSIONSORDNINGERNE

De pensionsberettigede

198. Pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven indeholder bestemmelser, hvorefter det kan pålægges forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter m.v. at give de skattelignende myndigheder oplysninger vedrørende de af pensionsbeskatningsloven omfattede pensionsordninger. Pensionsbeskatningslovens bestemmelser findes i §§ 1 og 50 og skattekontrollovens bestemmelser i §§ 8 B, 8 E, 8 F og 8 H.

De nærmere regler om kontrollen af pensionsordningerne er givet i MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTERS BEKENDTGØRELSE NR. 743 AF 17. OKTOBER 1986 OM KONTROLLEN AF PENSIONSORDNINGER M.V.

199. Oprettes der en pensions- eller opsparingsordning, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, er det en betingelse, at der samtidig med oprettelsen gives oplysninger til IDENTIFIKATION AF FORSIKRINGENS ELLER PENSIONSORDNINGENS EJER (forsikringstager og kontohaver) (skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, og § 8 F, stk. 2). Tilsvarende gælder ved oprettelse af en livsforsikring, der er omfattet af indberetningspligten i pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3.

De oplysninger, der skal gives til identifikation af forsikringens eller pensionsordningens ejer, er for PERSONER navn, adresse og personregisternummer (CPR.-nr.) (§ 1 i bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986).

SELSKABER ELLER FORENINGER, der opretter en livsforsikring, der er omfattet af indberetningspligten i lovens § 50, stk. 3, skal ved oprettelsen give forsikringsselskabet oplysning om selskabets eller foreningens (ejerens) navn, adresse og nummer i stamregister over erhvervsdrivende (SE-nr.) samt forsikredes navn, adresse og personregisternummer (CPR.-nr.) (bekendtgørelsens § 2).

Den, der opretter en pensionsordning, skal godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. ÆNDRINGER I OPLYSNINGERNE skal meddeles pensions- eller pengeinstituttet inden 1 måned efter, at ændringerne har fundet sted (bekendtgørelsens §§ 1 og 2).

PENSIONSORDNINGERNES BETEGNELSE M.V.

200. Ved oprettelse af livsforsikringer og invalideforsikringer med løbende udbetalinger og sumudbetalinger skal FORSIKRINGSSELSKABERNE tydeligt anføre i forsikringspolicen, hvilken beskatningsform forsikringen efter pensionsbeskatningsloven er undergivet. De nærmere regler for forsikringernes betegnelse er givet i bekendtgørelsens § 3.

Tilsvarende gælder ved oprettelse af opsparingsordninger i pengeinstitutterne. BANKER, SPAREKASSER, ANDELSKASSER OG KAPITALPENSIONSFONDE skal således i aftaledokumentet og på eventuelle kontrabøger, depotbeviser samt på kontoudskrifter og lignende tydeligt anføre, hvilken beskatningsform opsparingen er undergivet. De nærmere regler for betegnelse af opsparingsordningerne er givet i bekendtgørelsens § 11.

PENSIONSKASSER, PENSIONSFONDE OG LIGNENDE, som forvalter pensionsordninger med løbende livsbetingede udbetalinger, skal tydeligt anføre i vedtægterne, at pensionsbidrag m.v. og ydelserne til medlemmerne er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler for pensionsordninger med løbende udbetalinger, jfr. bekendtgørelsens § 9.

OPLYSNINGER TIL SKATTEMYNDIGHEDERNE

201. Pensions- og pengeinstitutterne skal til statsskattedirektoratet indberette samtlige bidrag til PENSIONSORDNINGER, DER ER OMFATTET AF PENSIONSBESKATNINGSLOVENS AFSNIT I, MEN SOM IKKE ER LED I ET ANSÆTTELSESFORHOLD. Forsikringsselskaberne skal endvidere indberette samtlige præmier og bidrag til LIVSFORSIKRINGER, DER ER AFGIFTSPLIGTIGE EFTER LOVENS § 50, STK. 3.

Alle indberetninger skal foretages senest den 1. februar og skal omfatte samtlige bidrag, som blev indbetalt i det forudgående kalenderår vedrørende den pågældende ordning. For forsikringsordninger skal dog indberettes samtlige præmier og bidrag som forfaldt i det forudgående kalenderår, uanset om de er indbetalt. De nærmere regler om pensions- og pengeinstitutters indberetning er givet i bekendtgørelsens §§ 14-21.

202. I forbindelse med indberetningen af pensionsordninger, der ikke er led i et ansættelsesforhold, er der i bekendtgørelsens § 22 fastsat et særligt KODESYSTEM. Systemet omfatter pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og rateopsparing i pensionsøjemed. Ved systemet vil skattemyndighederne få oplysninger, der er nødvendige for ligningen.

Pensions- og pengeinstitutterne skal sammen med de i pkt. 201 nævnte indberetninger give statsskattedirektoratet følgende oplysninger vedrørende den enkelte ordning i det forudgående kalenderår

1) Kapitalindskud eller aftale om en indbetalingsperiode, der er mindre end 10 år, når aftalen herom er indgået den 1. januar 1988 eller senere.

2) Oprettelse af tillæg eller forhøjelse af indbetalingerne ud over pristalsregulering, når den aftalte indbetalingsperiode er under 10 år.

3) Nedsættelse eller ophør af indbetalingerne før den aftalte indbetalingsperiodes udløb, når indbetalingerne til ordningen er foretaget i mindre end 10 år.

4) Fortsættelse af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning uden for et ansættelsesforhold.

5) Fortsættelse af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning i et ansættelsesforhold.

6) Aftale om en indbetalingsperiode, der er mindre end 10 år, når aftalen herom er indgået før den 1. januar 1988.

Statsskattedirektoratet fastsætter de nærmere koder for indberetningen.

203. Pensions- og pengeinstitutter, der skal foretage den i pkt. 201 nævnte indberetning, skal underrette de pensionsberettigede om størrelsen af de indberettede beløb. Underretningen skal ske den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører (bekendtgørelsens § 26).

204. Er en pensionsordning omfattet af lovens afsnit I og er ORDNINGEN OPRETTET SOM LED I ET ANSÆTTELSESFORHOLD, skal indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren og vil være omfattet af bortseelsesretten i lovens § 19.

For ordninger oprettet som led i et ansættelsesforhold skal der efter pensionsbeskatningsloven kun foretages indberetning til statsskattedirektoratet af indbetalinger til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Arbejdsgiveren skal i forbindelse med de almindelige lønoplysninger oplyse størrelsen af de beløb, der for arbejdstageren i kalenderåret er indbetalt til kapitalpensionsordninger (bekendtgørelsens § 27).

IKRAFTTRÆDEN

205. Indberetning af indbetalinger til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal første gang ske for indbetalinger, der foretages i indkomståret 1987. Indberetning af indbetalinger til de øvrige pensionsordninger, der omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, skal første gang ske for indbetalinger, der foretages i indkomståret 1988.

I bekendtgørelsens § 30 er fastsat de nærmere regler for indberetningssystemets ikrafttræden.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 16. DECEMBER 1986

Jens Rosman

/Hanne Søgaard Hansen

§ 26. Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5, svares af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af ejerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne værdi, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter reglerne i § 28.

Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom.

§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1. januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør 25 pct., jfr. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter 31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979, fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31. december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til kurs 75.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60 år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet, jfr. § 25, nr. 2.

§ 27. For en police eller konto, der omfattes af §§ 11 eller 13, gælder følgende særlige regler for den i § 26 A, stk. 1, nævnte del af udbetalingen, der ikke hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31. december 1979

1. Ved anvendelsen af § 25, nr. 5, træder arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter.

2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal der kun svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse af indbetalingerne som nævnt i §§ 11, stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1. januar 1972-31. december 1979. Afgiften udgør 25 pct.

3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den pågældende arbejdsgiver før det fyldte 60. år, inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanges afgiftsberigtiget efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2. Afgiftsberigtigelsen skal i så fald omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 - 31. december 1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25 pct.-afgiften skal der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder beløb, der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger.

5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt i nr. 4 til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en police eller konto som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4, på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb.

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed og fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25-27, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb samt tillægsskat efter reglerne i § 48.

PENSIONSORDNINGER MED LØBENDE UDBETALINGER, RATEFORSIKRINGER I PENSIONSØJEMED, RATEOPSPARINGER I PENSIONSØJEMED OG INDEKSORDNINGER

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i § 48.

Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

FÆLLES BESTEMMELSER OM AFGIFT

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i § 48.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i § 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, og § 12, stk. 1, nr. 4. Reglerne i stk. 1 gælder heller ikke for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb anbringes i overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Såfremt dispositionen eller overførslen kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling, jfr. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører.

Stk. 5. Den afgiftspligtige, jfr. § 38, stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også på ændringer i en pensionsordning, police eller konto, der omfattes af § 7, § 9, § 11, eller § 13, medmindre ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted.

Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1980, udgør afgiften efter §§ 28-31 40 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. § 26 A, stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, 1. pkt., nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979. Afgiften af den del af udbetalingen (værdien), der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979, udgør 35 pct. For den del, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, gælder § 34.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28-31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares afgiften af den i § 33 A, 7. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier.

Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften med 35 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr.

Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb, hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen afgift.

§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter § 26, stk. 1, 2. pkt., § 28, § 29 eller § 30, stk. 4, kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af ordningen.

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling til statskassen.

Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven.

Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter.

Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger efter, at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor han havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen rettes til ligningskommissionen i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis han ikke havde bopæl her i landet, af ligningskommissionen i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted.

Stk. 2. Over ligningskommissionens afgørelse kan der klages til vedkommende skatteråd inden 4 uger efter, at den afgiftspligtige har fået underretning om afgørelsen. Skatterådets afgørelse kan inden 8 uger efter modtagelsen påklages til landsskatteretten.

Stk. 3. Hvis en klage efter stk. 1 eller stk. 2 medfører tilbagebetaling af afgift, ydes der den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig for modtageren.

Stk. 4. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen.

OVERFØRSEL

§ 41. Overførsel fra en ordning til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- eller indbetaling, hvis overførslen sker

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jfr. § 30, stk. 1, 2. pkt.,

4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.

Stk. 2. Det samme gælder overførsel af en indeksordning fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et pengeinstitut m.v. til et andet, i det omfang sådan overførsel kan ske efter de regler, som finansministeren har fastsat herom.

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto, jfr. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud.

Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 55. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. En kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 5.

§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.

§ 45. Ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en ordning, som omfattes af kapitel 1.

Stk. 2. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed.

§ 46. Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstskat eller afgift af udbetalinger m.v. gælder også beløb, der hidrører fra bonus, renter og salgsavancer m.v.

Stk. 2. Bonusudbetaling er dog kun afgiftspligtig, hvis udbetalingen sker samlet, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder, medens andre bonusudbetalinger medregnes som skattepligtig indkomst.

Stk. 3. For bonus, der tilfalder en arbejdsgiver i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, gælder reglen i § 24.

§ 47. Fra indkomstskattepligten efter § 46, stk. 2, er undtaget bonus, som hidrører enten fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, til en ordning, der omfattes af §§ 7 eller 9, eller fra en arbejdstagers egne indbetalinger før lovens ikrafttræden til en forsikring, der omfattes af § 11.

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her i landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale tillægsskat efter stk. 2-5. Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter, at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7.

Stk. 2. Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jfr. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Er den afgiftspligtige ikke skatteansat, anses denne for at have en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning. Hvis den pågældende kun er fuldt skattepligtig her i landet en del af året, omregnes den skattepligtige indkomst til et helt års indkomst forinden forhøjelsen. Den til indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af indkomstskatterne til staten, amtskommunen og kommunen nedsættes med 40 pct.-afgiften eller 35 pct.-afgiften, og det herefter resterende beløb udgør tillægsskatten.

Stk. 3. Tillægsskatten forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter det år, hvor afgiftspligten er indtrådt, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Udgør tillægsskatten mindre end 100 kr., opkræves beløbet ikke. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af tillægsskatten.

Stk. 4. Af tillægsskatten tilfalder 1/3 den kommune, som er berettiget til andel i afgiften, jfr. § 40. Kommunens andel afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64, stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved eventuel nedsættelse af tillægsskatten eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af tillægsskatten.

Stk. 5. I øvrigt finder reglerne for den almindelige indkomstskat til staten anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

Afsnit II

Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 49. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3,

3. livsforsikring og pensionskasseordning, der omfattes af §§ 2 eller 5-7, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50,

4. anden livsforsikring, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, og

5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr., betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jfr. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jfr. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jfr. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jfr. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.

Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 3, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.

Stk. 5. Andre udbetalinger end de i stk. 4 nævnte, såsom udbetaling af kapitalforsikring ved forsikringens udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. dog § 53 og § 56, stk. 2.

Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v.

Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes statsskattelovens § 12.

Stk. 8. Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., anvendes også på en forsikring eller pensionskasseordning, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra d, nr. 3, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., uanset om forsikringen eller pensionskasseordningen opfylder de almindelige betingelser i §§ 2-5. For den del af udbetalingerne, der hidrører fra indbetalinger efter denne lovs ikrafttræden, gælder bestemmelsen dog kun med tilsvarende begrænsninger, som er fastsat for adgangen til fremtidig at indbetale til en af § 7 omfattet forsikring, jfr. § 7, stk. 2. Bestemmelsen gælder heller ikke udbetalinger fra en ordning, hvor der efter lovens ikrafttræden er foretaget ændringer, der ikke kan forenes med lovens almindelige regler for en sådan ordning, jfr. § 31.

§ 51. For opsparingsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller familieforsørgelse til formål, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte, at det indestående beløb ikke skal medregnes i den skattepligtige formue, og at renter, der tilskrives, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan inden for de grænser, der er angivet i stk. 5, fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne afdøde arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år.

Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser.

Stk. 4. Fondens vedtægter skal godkendes af ministeren for skatter og afgifter.

Stk. 5. Bidragene kan kun fradrages i det omfang, de ikke medfører, at kapitaler, der tilhører fonds efter stk. 1 eller fonds, der omfattes af § 14 F i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten eller er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., tilsammen overstiger halvdelen af arbejdsgiverens samlede lønudgifter i det senest afsluttede indkomstår. Hvis fonden eller fondene alene vedrører nogle af arbejdstagerne i virksomheden, kommer kun den hertil svarende del af lønudgifterne i betragtning. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at den nævnte beløbsgrænse forhøjes, dog højst til 75 pct.

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, skal forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Afsnit III

Fælles bestemmelser for forsikring m.v.

§ 54. Reglerne i § 18 og § 49, stk. 1, om fradragsret for forsikringspræmier m. v. gælder kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.

Bilag

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTERS LOVBEKENDTGØRELSE NR. 436 AF 25. JUNI 1986

Bekendtgørelse af

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Herved bekendtgøres lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 527 af 11. december 1985, lov nr. 148 af 19. marts 1986 og lov nr. 344 af 4. juni 1986.

Afsnit I

Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri

§ 55. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, § 46, stk. 1 og 2, § 49, stk. 2, § 50, stk. 4 og 8, og § 53 påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m. v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, de indbetalinger fra en arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, eller indbetalinger fra fonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

Stk. 3. Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jfr. § 3, med forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne, og forsikringerne behandles i øvrigt efter reglerne i § 50.

Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af ligningslovens § 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes skattepligtige indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et medlems død, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst, såfremt modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i policen m.v.

Afsnit IV

Straffebestemmelser

§ 57. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde afgift,

2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i rette tid,

3. undlader at give underretning som nævnt i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2,

4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, før end arbejdstageren har afgivet erklæring som nævnt i § 26, stk. 2, 1. pkt.,

5. undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 5, og § 67, stk. 3.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 59. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 60. Når sager om overtrædelserne indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62. Loven træder i kraft den 1. januar 1972.

Stk. 2. Lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970, ophæves.

§ 63. Reglerne i stk. 2-4 gælder for

1. pensionskasseordninger, der virker her i landet, men som ikke er omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v.,

2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra indbetalinger før lovens ikrafttræden til en ordning som nævnt i stk. 1. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler herom og bestemme, at indestående i en opsparingsordning i en institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12, nr. 1, inden et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket.

Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 13 og 27 anvendes også på en opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution, hvor opsparing i pensionsøjemed bliver godkendt af ministeren for skatter og afgifter efter § 12, nr. 1.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at en hidtil gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 og ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra arbejdsgiverbidrag til ordningen bibeholdes for et nærmere angivet tidsrum af højst 3 år fra lovens ikrafttræden. Stk. 2 anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger, som er omfattet af en sådan tilladelse.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år, anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i § 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden udløber senest 15 år efter indbetalingsåret.

Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på indbetalinger, der er foretaget før nærværende lovs ikrafttræden. Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.

Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v.

Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske afgiftsberigtigelse efter § 30, jfr. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi (genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre gæld, som er stiftet før dette tidspunkt.

Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at begrænse sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972.

Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

----

Ved lov nr. 352 af 13. juni 1973, lov nr. 508 af 2. oktober 1974, lov nr. 176 af 7. maj 1975, lov nr. 255 af 12. juni 1975, lov nr. 216 af 28. april 1976, lov nr. 282 af 8. juni 1977 og lov nr. 288 af 29. juni 1979, er der foretaget ændringer i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsregler er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 444 af 19. oktober 1979. ----

Ved lov nr. 540 af 28. december 1979, lov nr. 112 af 27. marts 1980, lov nr. 278 af 16. juni 1980, lov nr. 173 af 8. april 1981, lov nr. 227 af 26. maj 1982, lov nr. 141 af 13. april 1983 og lov nr. 624 af 21. december 1983, er der foretaget ændringer i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsregler er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984.

----

Lov nr. 527 af 11. december 1985 om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven, hvis § 1 ændrer pensionsbeskatningslovens §§ 1, 50 og 55, indeholder i §§ 4 og 5 følgende ikrafttrædelses- og overgangsregler

Cirkulære om anvendelse af lods i visse skibe i Sundet

For at betrygge sejladsen i Sundet og for bl.a. derved at nedsætte risikoen for forurening forårsaget af visse skibes grundstødning eller kollision har den internationale søfartsorganisation (IMO) vedtaget en rekommandation (Resolution A. 578 (14)), ifølge hvilken lastede olietankskibe med en dybgang på 7 meter og derover, lastede kemikalie- og gastankskibe uanset størrelse og skibe med en last bestående af klasse 7 radioaktivt materiale som specificeret i paragraf 9.5.2 i indledningen til klasse 7 i den internationale kode for transport til søs af farligt gods (IMDG) under sejlads i Sundet inden for linierne Svinbådan fyr-Hornbæk havn Skanoer havn-Aflandshage skal anvende lods.

Industriministeriet henstiller,at alle skibe, der er omfattet af rekommandationen, følger denne.

Industriministeriets cirkulære af 29. februar 1980 ophæves.

Industriministeriet, den 10. marts 1986

Ib Stetter

/I. Winkel Smith

Ingen