Cirkulære om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen)

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst og kapitalindkomst.

Bilag

Lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

(personskatteloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,

2) udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4, og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af 1) renteindtægter og renteudgifter, 2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, 4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A, 5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B, 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr. ligningslovens § 15 A, 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., 8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt., 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2,

10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv.

Stk. 2. Omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1-2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de driver virksomhed som bankierer eller vekselerere og indtægterne og udgifterne hidrører fra denne virksomhed. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

BEREGNING AF INDKOMSTSKAT

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) almindelig indkomstskat efter § 6,

2) 12 pct.'s indkomstskat efter § 7 og

3) 6 pct.'s indkomstskat efter § 8.

§ 6. Almindelig indkomstskat beregnes med 22 pct. af den skattepligtige indkomst.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 8. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne sum overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Stk. 2. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 1 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Er kapitalindkomsten negativ, fragår den i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved beregningen af skat efter § 5, nr. 3. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 9. Den efter §§ 6-8 beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang, skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat, fragår den i skatten efter § 5, nr. 2. En herefter uudnyttet skatteværdi fradrages i skatten efter § 5, nr. 3. Personfradrag opgøres efter §§ 10-11 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde. Nedsættelsen beregnes dog på grundlag af de i § 5, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat og § 8 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen nævnte personfradrag.

PERSONFRADRAG

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb ved beregning af indkomstskat til staten 27.100 kr., jfr. dog stk. 2-3.

Stk. 2. For personer, som ved udgangen af indkomståret opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, er personfradragets grundbeløb 26.200 kr. Er den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskabet indgået i indkomstårets løb, udgør grundbeløbet dog 46.500 kr. Disse grundbeløb gælder også for personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Stk. 3. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

Stk. 4. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter indrømme personfradrag efter reglerne i stk. 1-3, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, e og g. Det samme gælder, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d og e.

Stk. 6. Dør en ugift person eller en gift person, der ikke levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 7. Dør en gift person, der levede sammen med sin ægtefælle ved dødsfaldet, skal den skat, der beregnes for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af to personfradrag, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9. Den længstlevende ægtefælle er i samme tilfælde berettiget til to personfradrag ved beregningen af skatten for dødsåret, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Overførsel af uudnyttede personfradrag efter stk. 4 mellem afdødes og længstlevendes ansættelser foretages ikke.

Stk. 8. Hvis der efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt., foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret, skal den skat, der beregnes af afdødes indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, nedsættes med skatteværdien af et personfradrag. Skatten af længstlevendes indkomst nedsættes ligeledes med skatteværdien af et personfradrag. Hvis afdøde og længstlevende ikke var samlevende ved dødsfaldet, overføres uudnyttede personfradrag ikke mellem afdødes og længstlevendes ansættelser. Hvis de derimod var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel ske, medmindre længstlevende lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Stk. 9. Ved nedsættelse af afdødes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet. Ved nedsættelse af længstlevendes skat efter stk. 6-8 bruges de personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

Stk. 10. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. Hvis den skattepligtige i indkomståret har modtaget ydelser efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand, nedsættes personfradraget, herunder eventuelt overført fradrag efter § 10, stk. 4. Nedsættelsen udgør en så stor del af personfradraget, som svarer til forholdet mellem på den ene side de modtagne ydelser efter bistandslovens kapitel 9 og 10 og på den anden side den skattepligtige indkomst med tillæg af de modtagne ydelser. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til.

SKATTEVÆRDI

§ 12. Skatteværdien af de i §§ 10-11 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for almindelig indkomstskat til staten.

Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

UNDERSKUD

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5 års perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8 fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk. 3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst. 3 pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

OMREGNING

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

DØDSBOER

§ 15. For dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 6, eller § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, beregnes der indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. I den beregnede skat indrømmes et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt har foreligget. Skiftes et fællesbo og afdødes særeje samtidig, tilkommer der hvert af boerne halvt bofradrag. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

§ 16. Grundbeløbene for beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed efter kildeskattelovens § 16, stk. 1, fastsættes således

1) Boets aktiver ved dødsfaldet 650.000 kr.

2) Boets nettoformue ved dødsfaldet 500.000 kr.

Stk. 2. Grundbeløbet for beløbsgrænsen i kildeskattelovens § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes til 600.000 kr.

Stk. 3. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 17. Af indkomstskatten for dødsboer tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat svarede kommuneskat på dødsfaldets tidspunkt. Findes ingen sådan kommune, tilfalder andelen af skatten den kommune, hvori boets indkomstansættelse finder sted. Når afdødes skat for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, afgøres endeligt efter kildeskattelovens § 14, stk. 1, med betalingen af foreløbige skatter, tilfalder 1/3 af disse beløb den kommune, som er berettiget til andel i indkomstskatten af dødsboet.

FORMUESKAT

§ 18. For personer og dødsboer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d og e, beregnes formueskat efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Formueskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige formue. For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres skattepligtige formue.

Stk. 3. Har formueskattepligt kun foreligget i en del af et år, betales formueskat alene med så stor en del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori skattepligten har bestået.

Stk. 4. Formueskatten udgør 22 promille af den del af den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

SKATTELOFT

§ 19. Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.

Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 samt med tillæg af formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 60 pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.

Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der beregnes for den af ægtefællerne, der har den største skattepligtige indkomst.

3) Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene. Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes der dog kun skatteværdi af den del af den negative kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen mellem personfradragene og den positive eller negative skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som indkomstskat af positiv kapitalindkomst.

Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige indkomst for den af ægtefællerne, der har den største skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst. Nedsættelserne i formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formue. Eventuelt uudnyttet nedslag i statsindkomstskatten hos den ene ægtefælle nedsætter den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Stk. 5. Ved beregning af skattenedsættelse efter stk. 2-4 ses der bort fra opsparet overskud og virksomhedsskat heraf efter virksomhedsskattelovens § 10. Dette gælder, uanset om virksomhedsskatten opkræves eller tilbagebetales.

REGULERING

§ 20. De i §§ 7, 8, 10, 15, 16 og 18 nævnte beløbsgrænser reguleres efter et reguleringstal, der for hvert år fastsættes ved lov. De nævnte indkomst- og fradragsbeløb forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 2. Såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat ved lov senest den 1. juli forud for årets begyndelse, reguleres indkomstbeløbene i stedet efter reguleringstallet for det forudgående år. Dette reguleringstal forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed det er ændret i forhold til reguleringstallet for året før. Den procentvise ændring beregnes med to decimaler. Det ændrede reguleringstal beregnes med en decimal. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100.

OVERGANGSREGLER

§ 21. For indkomståret 1987 medregnes positiv kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., til den personlige indkomst (overskydende positiv kapitalindkomst) ved beregning af skatten efter §§ 7-8. Ved beregning af skat efter § 8 nedsættes den positive kapitalindkomst med overskydende positiv kapitalindkomst (positiv beregningsmæssig kapitalindkomst). Fra og med indkomståret 1988 nedsættes den del af kapitalindkomsten, der skal medregnes til den personlige indkomst, med yderligere 25.000 kr. for hvert indkomstår.

§ 22. For indkomståret 1987 fradrages negativ kapitalindkomst, der overstiger 35.000 kr., i den personlige indkomst (overskydende negativ kapitalindkomst). For indkomståret 1988 fradrages på tilsvarende måde negativ kapitalindkomst, der overstiger 60.000 kr., for indkomståret 1989 85.000 kr., for indkomståret 1990 110.000 kr. og for indkomståret 1991 130.000 kr. i den personlige indkomst. Fra og med indkomståret 1992 fradrages ingen del af negativ kapitalindkomst i den personlige indkomst. Negativ kapitalindkomst, der ikke fradrages i den personlige indkomst, fradrages alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Negativ kapitalindkomst ud over 150.000 kr. fradrages fra og med indkomståret 1987 alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Til negativ kapitalindkomst efter stk. 1, der ikke fradrages i personlig indkomst, medregnes derudover for hvert af indkomstårene 1987-91 25 pct. af det beløb, som den skattepligtiges personlige indkomst reduceret med negativ kapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr.

§ 23, STK. 4, NR. 2.

79. Beregningen af Æ 2's 12 pct.'s-skat er opdelt i to led.

Først beregnes 12 pct.'s-skatten af Æ 2's personlige indkomst nedsat alene med overskydende fradragsberettigede udgifter efter § 24. Ved denne beregning tages der ikke hensyn til overskydende nettokapitalindkomst.

Dernæst beregnes 12 pct.'s-skatten af Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst særskilt. Det sker på »toppen« af Æ 1's beskatningsgrundlag.

12 pct.'s-skatten af den overskydende nettokapitalindkomst beregnes som forskellen mellem følgende to skattebeløb

a) 12 pct.'s-skat beregnet af beregningsgrundlaget for Æ 1's 12 pct.'s-skat (Æ 1's beregningsmæssige personlige indkomst) med tillæg af Æ 2's positive overskydende nettokapitalindkomst. Er Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst negativ, trækkes beløbet fra Æ 1's beregningsgrundlag før 12 pct.'s-skatten beregnes.

b) Æ 1's 12 pct.'s-skat således som denne beregnes af Æ 1's beregningsmæssige personlige indkomst.

Er den overskydende nettokapitalindkomst positiv, lægges den beregnede forskelsskat til 12 pct.'s-skatten af Æ 2's personlige indkomst. Er den overskydende nettokapitalindkomst derimod negativ, trækkes forskelsskatten fra 12 pct.'s-skatten af Æ 2's personlige indkomst nedsat efter § 24.

80. Beregningen af Æ 2's 6 pct.'s-skat er ligeledes opdelt i to led.

Først beregnes 6 pct.'s-skatten af Æ 2's personlige indkomst nedsat alene med overskydende fradragsberettigede udgifter efter § 24 og med tillæg af Æ 2's positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst.

Dernæst beregnes 6 pct.'s-skatten af Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst. Det sker på »toppen« af Æ 1's beskatningsgrundlag.

6 pct.'s-skatten af den overskydende nettokapitalindkomst beregnes som forskellen mellem følgende to skattebeløb

a) 6 pct.'s-skat beregnet af beregningsgrundlaget for Æ 1's 6 pct.'s-skat med tillæg af Æ 2's positive overskydende nettokapitalindkomst. Er Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst negativ, trækkes beløbet fra Æ 1's beregningsgrundlag, før 6 pct.'s-skatten beregnes.

b) Æ 1's 6 pct.'s-skat således som denne beregnes af Æ 1's beregningsmæssige personlige indkomst forhøjet med Æ 1's positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst.

Er Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst positiv, lægges den beregnede forskelsskat til 6 pct.'s-skatten af Æ 2's personlige indkomst nedsat efter § 24 og med tillæg af Æ 2's positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Er den overskydende nettokapitalindkomst negativ, trækkes forskelsskatten fra 6 pct.'s-skatten af den lige nævnte 6 pct.'s-skat af Æ 2's personlige indkomst nedsat efter § 24.

EKSEMPEL 80.1. SKATTEBEREGNING FOR HELÅRSSAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER EFTER § 23, STK. 4-6. SAMLET KOMMUNESKATTEPROCENT 29,0, HERAF KIRKESKAT 0,7 PCT.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Æ 1 + Æ 2 kr. INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst 250.000 100.000 350.000 Kapitalindkomst (netto) - 45.000 - 45.000 - 90.000 Fradragsberettigede udgifter - 25.000 - 5.000 --------------------------------------- Skattepligtig indkomst 180.000 50.000 --------------------------------------- OPGØRELSE AF BEREGNINGSMæSSIG nettokapitalindkomst m.v.: Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst - 45.000 - 45.000 - 90.000 --------------------------------------- Til beskatning som kapitalindkomst: § 22, stk. 1 - 35.000 § 22, stk. 2, 25 pct.'s-regel: 350.000 - 90.000 - 200.000 ------------ 25 pct. af 60.000 - 15.000 ------------ ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 25.000 - 25.000 - 50.000 --------------------------------------- Overskydende nettokapitalindkomst - 20.000 - 20.000 - 40.000 --------------------------------------- Overskydende fradragsberettigede udgifter - 5.000 0 --------------------------------------- Beregningsmæssig personlig indkomst 225.000 80.000 --------------------------------------- Personlig indkomst reguleret efter § 24 245.000 100.000 --------------------------------------- Beregningsmæssig hovedperson efter § 23, stk. 4 Æ1 --------------------------------------- SKATTEBEREGNING: ALMINDELIG INDKOMSTSKAT: Af skattepligtig indkomst Æ1: 51 pct. af 180.000 kr. 91.800,00 Æ2: 51 pct. af 50.000 kr. 25.500,00 12 PCT.'S-SKAT: Æ1: Af beregningsmæssig personlig indkomst 12 pct. af (225.000 - 200.000) kr. 3.000,00 Æ2: Af personlig indkomst reguleret efter § 24 12 pct. af (100.000 - 200.000 ) kr. 0,00 Af overskydende nettokapitalindkomst 12 pct. af (225.000-20.000 -200.000) kr. = 600,00 - 12 pct. af (225.000 -200.000) kr.= - 3.000,00 ----------- - 2.400,00 - 2.400,00 ----------- 6 PCT.'S-SKAT: Æ1: Af beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst 6 pct. af (225.000+0-130.000 -30.000) kr. 3.900,00 Æ2: Af personlig indkomst reguleret efter § 24 plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst 6 pct. af (100.000+0-130.000) kr. 0,00 Af overskydende nettokapitalindkomst 6 pct. af (225.000+0-20.000 -60.000) kr. = 2.700,00 - 6 pct. af (225.000+0 -160.000) kr. = - 3.900,00 ------------ - 1.200,00 - 1.200,00 ------------ SKRÅT SKATTELOFT: NEDSLAGSPROCENT: (22 Pct.+12 pct.+6 pct.+28,3 pct. -68 pct.) = 0,3 pct. Nedslagsgrundlag: (I dette eksempel grundlaget for 12 pct.'s-skatten) Æ1: 25.000 kr. - 75,00 Æ2: For overskydende nettokapitalindkomst - 20.000 kr. 60,00 PERSONFRADRAG: Skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 - 12.110,00 -------------------------------------- Samlet skat for 1987 86.515,00 9.850,00 96.365,00 --------------------------------------

81. § 23, STK. 6. I nogle tilfælde kan 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatteværdien, der efter § 23, stk. 4, nr. 2, beregnes af Æ 2's negative overskydende kapitalindkomst, ikke modregnes i de positive 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter, der beregnes på basis af Æ 2's personlige indkomst nedsat efter § 24. I så fald modregnes den uudnyttede skatteværdi i Æ 2's almindelige indkomstskat til staten efter § 6. Resterer der herefter uudnyttet skatteværdi, modregnes den i Æ 1's skatter, jfr. § 23, stk. 6.

OVERGANGSORDNINGEN FOR FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER, JFR. § 24.

82. Overgangsordningen for fradragsberettigede udgifter omfatter kun de udgifter, der alene kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den omfatter derimod ikke udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten.

Der er bl.a. tale om befordringsudgifter mellem hjem og arbejdssted og mellem skiftende arbejdssteder, bidrag til arbejdsløshedskasse, fagforeningskontingent, underholdsbidrag, fradrag for indskud på etableringskonto, gaver til almenvelgørende institutioner m.fl.

»Gamle« underskud, dvs. underskud i skattepligtig indkomst fra indkomstårene 1982-1986, indgår ikke ved opgørelsen af de fradragsberettigede udgifter, jfr. § 26, stk. 4. Det samme gælder underskud i skattepligtig indkomst, der opstår i indkomstårene 1987 og fremover.

83. Omlægning af fradragsberettigede udgifter til alene at fragå i skattepligtig indkomst sker efter følgende skala over en 5 årig periode

- 1987: 20.000 kr., dog mindst 1/ 6 af udgifterne

- 1988: 40.000 kr., dog mindst 2/ 6 af udgifterne

- 1989: 60.000 kr., dog mindst 3/ 6 af udgifterne

- 1990: 80.000 kr., dog mindst 4/ 6 af udgifterne

- 1991: 100.000 kr., dog mindst 5/ 6 af udgifterne

1/ 6-reglen i personskattelovens § 24, stk. 2, finder kun anvendelse, hvis de fradragsberettigede udgifter for det enkelte indkomstår i perioden 1987-91 overstiger 120.000 kr. Er de f.eks. 240.000 kr. i 1990, kan kun den del af udgifterne, der overstiger 4/ 6 eller 160.000 kr., dvs. 80.000 kr., fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Fra og med indkomståret 1992 kan alle fradragsberettigede udgifter kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Beløbsgrænserne reguleres ikke efter § 20 i overgangsperioden.

Alle skattepligtige får beskattet deres fradragsberettigede udgifter efter samme beløbsgrænser uanset ægteskabelig status. Det betyder således, at ægtefæller hver for sig i indkomståret 1987 skal fradrage 20.000 kr., dog mindst 1/ 6 af egne fradragsberettigede udgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden hensyn til størrelsen af den anden ægtefælles fradragsberettigede udgifter. I indkomståret 1988 skal hver ægtefælle fradrage 40.000 kr., dog mindst 2/ 6 af egne fradragsberettigede udgifter, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst osv.

84. Den del af de fradragsberettigede udgifter, der overstiger beløbsgrænsen for det givne overgangsår (overskydende fradragsberettigede udgifter), kan fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst. DEN SUBJEKTIVE OG OBJEKTIVE SKATTEPLIGT OG OVERGANGSREGLERNE.

85. Såvel fuldt som begrænset skattepligtige personer er omfattet af personskatteloven og derfor også som udgangspunkt af overgangsreglerne.

For begrænset skattepligtige gælder der dog visse modifikationer. Det drejer sig om tilfælde, hvor indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved indeholdelsen af kildeskatten. Dette gælder, hvor der er tale om

- Indkomst, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h (arbejdsudleje), skal henregnes til A-indkomst, og hvoraf der efter kildeskattelovens § 48 B skal indeholdes A-skat med 30 pct.

- Udbytteindtægter, hvor der skal indeholdes udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, samt skattegodtgørelse knyttet til disse udbytteindtægter.

- Lønindkomst erhvervet af udenlandske lønmodtagere, der ikke er omfattet af kildeskattelovens §§ 1-2, i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, svarer i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, en endelig skat til staten på 30 pct. af indtægten.

86. En begrænset skattepligtig, der deltager i erhvervsvirksomhed her i landet, jfr. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal foruden den skattepligtige indkomst opgøre den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter personskattelovens regler. Den begrænset skattepligtige bliver i givet fald omfattet af overgangsreglerne. Har den pågældende valgt at blive beskattet efter virksomhedsskattelovens regler skal indkomsten tillige opgøres efter denne lov. Indkomsten bliver da først omfattet af overgangsreglerne, når den tages ud af virksomheden til endelig beskatning efter personskatteloven.

Hvis en begrænset skattepligtig er omfattet af flere af bestemmelserne i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b, d og e, skal der foretages en samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ, kan den bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden indkomstkilde. Hvis en skattepligtig dels har indtægter, som berettiger til personfradrag og dels andre indtægter, jfr. afsnit D, punkt 28, gives der fuldt personfradrag i den samlede indtægt. I denne situation vil den skattepligtige være omfattet af overgangsreglerne.

87. Omfatter en indkomstansættelse for en person en kortere periode end 1 år, omregnes den ansatte skattepligtige indkomst således, at den kommer til at svare til et helt års indkomst, jfr. § 14. I forbindelse med indtræden eller ophør af skattepligt her til landet skal der derfor ofte ske en omregning af den pågældendes indkomst og fradrag. Reglerne om omregning er nærmere beskrevet i punkt 90.

88. § 23 angiver, hvorledes overgangsreglerne i §§ 21-22 skal anvendes på ægtefællers kapitalindkomst. Anvendelsen af § 23, stk. 1-3, forudsætter, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret.

Den særlige skatteberegningsregel i § 23, stk. 4, forudsætter endvidere, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret, og at dette omfatter en periode af et helt år.

Disse regler må ses i sammenhæng med kildeskattelovens § 4, stk. 6, hvorefter samlivet i skattemæssig henseende anses for ophævet, hvis den fulde skattepligt bortfalder for en af ægtefællerne eller begge. Samlivsophævelsen regnes fra tidspunktet for den fulde skattepligts bortfald.

I relation til overgangsreglerne i § 23, stk. 1-3, betyder dette, at samlivet skal bestå ved indkomstårets udgang, jfr. kildeskattelovens § 4, stk. 1-5. Begge ægtefæller skal endvidere også på dette tidspunkt være fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1. Overgangsreglerne finder derfor også anvendelse i tilfælde, hvor den fulde skattepligt er indtrådt i løbet af året, når blot begge ægtefæller er fuldt skattepligtige ved udgangen af indkomståret.

Med hensyn til de særlige overgangsregler i § 23, stk. 4, er betingelserne for anvendelse af disse regler skærpede i forhold til reglerne i stk. 1-3. Efter § 23, stk. 4, kræves det, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret og at dette omfatter en periode af et helt år. Anvendelsen af disse overgangsregler forudsætter derfor, at den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 har bestået for begge ægtefæller i hele indkomståret. Det behøver dog ikke at være sammenfaldende med et kalenderår, jfr. kildeskattelovens § 22, stk. 2, 3. pkt. (Forskudt indkomstår).

89. I visse tilfælde er personer fuldt skattepligtige her til landet, men skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland på grund af de særlige bestemmelser herom i en dobbeltbeskatningsaftale.

I disse tilfælde skal de indkomster, som Danmark har beskatningsretten til efter den pågældende overenskomst, opgøres og opdeles på samme måde, som andre fuldt skattepligtige personer skal gøre det. Dette gælder også udbytteindkomster (samt skattegodtgørelse), uanset om Danmark efter den pågældende dobbeltbeskatningsaftale alene kan beskatte udbyttet med en mindre procentdel, f.eks. 10 eller 15 pct.

J. OMREGNING

90. Reglerne om beregning af skat, når indkomstansættelsen ikke vedrører et helt indkomstår, er i princippet uændrede.

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er kortere end et år (delårsperiode), skal indkomsten således ligesom efter de hidtidige regler omregnes til helårsindkomst. Indkomstskatten beregnes af helårsindkomsten, jfr. § 5, og nedsættes med skatteværdien af personfradrag, jfr. § 9. Den endelige skat, der skal betales, nedsættes dog efter forholdet mellem indkomsten i perioden og helårsindkomsten, jfr. § 14.

Opdelingen på almindelig indkomstskat af skattepligtig indkomst, 12 pct.s-skat af personlig indkomst over 200.000 kr. og 6 pct.s-skat af den del af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 130.000 kr., nødvendiggør imidlertid, at omregning til helårsindkomst og beregning af skat foretages for hver indkomstart og skat for sig. Skatteværdien af personfradraget til staten fratrækkes fortrinsvis i skatten af den skattepligtige helårsindkomst, derefter i 12 pct.s-skatten af den helårlige personlige indkomst og endelig i 6 pct.s-skatten af den helårlige personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Foretages der regulering af helårsindkomsterne efter overgangsreglerne i §§ 21-24, skal en forholdsmæssig del af de beregningsmæssige og overskydende positive eller negative nettokapitalindkomster samt beregningsmæssige og overskydende fradragsberettigede udgifter henføres til delårsperioden. Opgørelsen af de beløb, der skal henføres til delårsperioden, foretages forholdsmæssigt efter den andel, den samlede positive eller negative nettokapitalindkomst samt fradragsberettigede udgifter i delårsperioden udgør af den samlede positive eller negative nettokapitalindkomst samt fradragsberettigede udgifter i helårsperioden.

Den således beregnede positive eller negative overskydende nettokapitalindkomst, der skal henføres til delårsperioden, tillægges eller fratrækkes delårsperiodens personlige indkomst.

Er der tale om overskydende fradragsberettigede udgifter, fratrækkes delårsbeløbet i delårsperiodens personlige indkomst.

EKSEMPEL 90.1.

En ugift pensionist dør - eller fraflytter til udlandet - den 30. juni 1987. For perioden 1. januar - 30. juni 1987 har den skattepligtige modtaget forudbetalt pension med i alt 20.000 kr. om måneden. Endvidere har den skattepligtige en renteindtægt, der forfalder to gang om året den 30. juni og 30. december med 25.000 kr. pr. termin. Herudover har han en udbytteindtægt (incl. skattegodtgørelse) på 50.000 kr., der forfalder den 1. april.

INDKOMSTOPGØRELSE I PERIODEN 1. JANUAR TIL 30. JUNI 1987

kr. Personlig indkomst: Pension (1. januar-30. juni) 120.000 ----------- Kapitalindkomst: Renteindtægt (forfald 30. juni) 25.000 Udbytte (incl. skattegodtgørelse) 50.000 ----------- I alt nettokapitalindkomst 75.000 ----------- Fradragsberettigede udgifter: 3 pct.'s-fradrag (højst 6/ 12 af 3.200 kr.) - 1.600 ----------- Skattepligtig indkomst 193.400 ----------- INDKOMSTOPGØRELSE, HVOR DELÅRSBELØBENE er omregnet til helårsbeløb: kr. Personlig indkomst (120.000 kr.*2) 240.000 ----------- Kapitalindkomst: Renteindtægt (25.000 kr.*2) 50.000 Udbytte (50.000 kr.*1) 50.000 ----------- I alt nettokapitalindkomst 100.000 ----------- Fradragsberettigede udgifter - 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst 336.800 ----------- OPGØRELSE AF HELÅRSINDKOMSTEN TIL BRUG FOR skatteberegningen i 1987: kr. Beregningsmæssig personlig indkomst 280.000 Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 60.000 Fradragsberettigede udgifter - 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst 336.800 ----------- Overskydende nettokapitalindkomst 40.000 ----------- SKATTEBEREGNING 1987 (HELÅRSSKAT): Almindelig indkomstskat: kr. 51 pct. af 336.800 kr. - skatteværdi af personfradrag (23.715 kr.) 148.053,00 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 80.000 kr. (280.000 kr. - 200.000 kr.) 9.600,00 Nedslag for det skrå skatteloft: (280.000 kr. - 200.000 kr.) * 0,003 - 240,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 210.000 kr. (280.000 kr. + 60.000 kr. - 130.000 kr.) 12.600,00 --------------- Samlet skat af helårsbeløb 170.013,00 --------------- OPGØRELSE AF DELÅRSINDKOMSTEN TIL BRUG FOR REGULERINGEN AF HELÅRSSKATTERNE TIL DELÅRSSKATTERNE I 1987: Beregningsmæssig personlig indkomst: kr. (Delårets personlige indkomst + forholdsmæssig andel af helårets overskydende nettokapitalindkomst - forholdsmæssig andel af de overskydende fradragsberettigede udgifter) 75.000 1600 120.000 kr. + ------- * 40.000 kr. - ---- * 0 kr. 150.000 100.000 3200 Beregningsmæssig nettokapitalindkomst: 75.000 ------- * 60.000 kr. 45.000 100.000 Fradragsberettigede udgifter: 1.600 ----- * - 3.200 kr. - 1.600 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst: 193.400 ----------- NEDSÆTTELSE AF HELÅRSSKAT EFTER FORHOLDET MELLEM DELÅRSBELØB OG HELÅRSBELØB: kr. Almindelig indkomstskat (51 pct.): 193.400 ------- * 148.053,00 kr. 85.016,18 336.800 12 pct.'s-skat: 150.000 ------- * 9.360,00 kr. 5.014,29 280.000 6 pct.'s-skat: 45.000+150.000 -------------- * 12.600,00 kr. 7.226,47 60.000+280.000 ------------- Samlet skat af delårsbeløb 97.256,94 -------------

K. LEMPELSESBEREGNING OG SKAT

Lempelsesberegninger for udenlandsk indkomst og skat

91. Dobbeltbeskatning opstår typisk ved, at en person, som er fuld skattepligtig i sin bopælsstat, tillige er begrænset skattepligtig i en anden stat. Dobbeltbeskatning kan ligeledes opstå, hvis en person har bopæl i to stater, da bopæl i de fleste stater medfører fuld skattepligt.

Dobbeltbeskatning for en person hjemmehørende her i landet kan løses ved hjælp af de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået. Lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 og § 33 A løser endvidere dobbeltbeskatningen.

Når man skal beregne størrelsen af den lempelse, som den skattepligtige har krav på, må man tage udgangspunkt i den LEMPELSESMETODE, som skal finde anvendelse.

I dobbeltbeskatningsaftalerne kan der være tale om, at metoden er exemption med progressionsforbehold efter gammel metode, exemption med progressionsforbehold efter ny metode og endelig creditlempelse.

Efter ligningslovens § 33 er metoden credit og efter § 33 A er der tale om exemption med progressionsforbehold efter ny metode.

Ligningslovens § 33 kan også anvendes i tilfælde af begrænset skattepligt her til landet.

92. Metoderne til lempelsen af dobbeltbeskatning kan nærmere beskrives således

a) EXEMPTION MED PROGRESSIONSFORBEHOLD EFTER GAMMEL METODE. Den udenlandske indkomst medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Ved skatteberegningen medtages imidlertid den udenlandske indkomst. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Der er tale om relativt få, navnlig ældre aftaler, hvor der lempes efter denne metode.

b) EXEMPTION MED PROGRESSIONSFORBEHOLD EFTER NY METODE. Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, og skatten beregnes på normal vis. Der indrømmes herefter et nedslag i de pålignede skatter, svarende til den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

De to exemptionsmetoder giver samme størrelse lempelse. Forskellen ligger alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den skattepligtige indkomst efter den gamle metode er mindre.

Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, da størrelsen af lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

c) CREDITSYSTEMET. Den udenlandske indkomst medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at Danmark i de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to beløb: 1) enten den betalte udenlandske skat af den udenlandske indtægt, 2) eller den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Beløbet under 1) kaldes sædvanligvis fuld credit, medens beløbet under 2) benævnes almindelig credit.

Systemet medfører, at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre end den danske skat af den udenlandske indkomst. Der indrømmes derimod kun almindelig credit, når den udenlandske skat er højere.

93. Lempelserne beregnes efter alle metoderne med udgangspunkt i en brøk, der ved credit og ny-exemption ser således ud

dansk skat * udenlandsk indkomst -------------------------------- den skattepligtige indkomst

Ved exemptionslempelse efter gammel metode tillægges den skattepligtige indkomst i brøkens nævner den udenlandske indkomst.

Når lempelsen er beregnet, må man i credittilfældene herefter se, om den udenlandske skat eventuelt er mindre end den lempelse, der er beregnet efter ovenstående brøk. Det er det mindste af de to beløb, den danske skat skal lempes med.

SKATTEREFORMEN OG LEMPELSESBEREGNINGERNE

94. De nye regler som følge af skattereformen vedrørende personbeskatningen og virksomhedsordningen ændrer lempelsesberegningerne noget.

Lempelsen efter personskattelovens regelsæt skal nu beregnes særskilt for hver af de 3 skatteberegninger, som er angivet i personskattelovens §§ 5-8.

Når der alene er udenlandske indkomster fra samme land, og der skal anvendes samme lempelsesprincip, er udgangspunktet for lempelsesberegningerne disse brøker

a) BEREGNING AF NEDSLAG I ALMINDELIG INDKOMSTSKAT EFTER § 6

(alm. indkomstskat - skatteværdi af personfradrag) * udenlandsk indkomst

--------------------------------------------------

skattepligtig almindelig indkomst

b) BEREGNING AF NEDSLAG I 12 PCT.'S-SKAT EFTER § 7

(12 pct.'s-skat - evt. resterende skatteværdi af personfradrag)

----------------------------------------------------------------

personlig indkomst

* udenlandsk indkomst

c) BEREGNING AF NEDSLAG I 6 PCT.'S-SKAT EFTER § 8

(6 pct.'s-skat - evt. resterende skatteværdi af personfradrag)

------------------------------------------------------------

personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst

* udenlandsk indkomst

I a) og b) udgør den udenlandske indkomst i tælleren den udenlandske indkomst, som indgår i henholdsvis den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst.

I c) udgør den udenlandske indkomst i tælleren summen af den udenlandske personlige indkomst og udenlandske positive nettokapitalindkomst. Såfremt den skattepligtige har negativ nettokapitalindkomst i øvrigt, skal denne dog fragå i den positive udenlandske nettokapitalindkomst. Det er således kun den overskydende del af den udenlandske kapitalindkomst, der indgår i lempelsesberegningen i brøkens tæller. (I denne øvrige kapitalindkomst kan også indgå negativ eller positiv udenlandsk kapitalindkomst, som ikke er omfattet af den aktuelle lempelsesberegning). Der henvises til eksempel 95.2. nedenfor. Tilsvarende fragår ægtefællens negative nettokapitalindkomst i den positive udenlandske kapitalindkomst ved beregningen.

Den udenlandske almindelige indkomst, personlige indkomst og kapitalindkomst opgøres efter danske regler. Fradrag i forbindelse med den udenlandske indkomsterhvervelse skal som hidtil fragå i den udenlandske indkomst, medens 3 pct.'s-fradraget, jfr. ligningslovens § 8 F, alene fragår i den globale almindelige indkomst i forbindelse med skatteberegningen.

Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved lempelsesberegningen.

Er der for eksempel alene tale om udenlandsk kapitalindkomst, foretages der ikke lempelsesberegning med hensyn til 12 pct.'s-skatten, når beregningsgrundlaget alene består af positiv personlig indkomst.

I punkterne 97-101 om overgangsreglerne er der givet en række eksempler på, hvorledes lempelse for udenlandsk indkomst og skat skal ske, når også overgangsreglerne skal anvendes.

95. Når der er beregnet nedslag i de skatter, hvor der i beregningsgrundlaget indgår udenlandsk indkomst sammenlægges nedslagsbeløbene. Det herved fremkomne beløb udgør det maksimale nedslag, den skattepligtige kan opnå.

I credit-tilfælde må man sammenholde dette beløb med størrelsen af den betalte udenlandske skat af de samme indkomster. Overstiger det samlede beregnede nedslag den betalte udenlandske skat, nedsættes hvert af de beregnede nedslag efter forholdet mellem betalt udenlandsk skat og beregnet nedslag.

I exemptionstilfælde er det den faktisk beregnede lempelse i hver enkelt skatteart, der gives nedslag med.

EKSEMPEL 95.1. HOVEDPRINCIPPERNE I LEMPELSESBEREGNINGERNE.

INDKOMSTOPGØRELSE: kr.

Personlig indkomst i Danmark 170.000 Personlig indkomst i udlandet 50.000 Skat i udlandet: 20.000 kr. Nettokapitalindkomst i Danmark - 25.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst 191.800 ----------- Samlet personlig indkomst 220.000 ----------- SKATTEBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT 191.800 kr. * 51 pct. 97.818,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 ----------- 85.708,00 ----------- 12 PCT.'S-SKAT (220.000 - 200.000)kr. * 12 pct. 2.400,00 - nedslag for det skrå skatteloft (220.000 - 200.000) kr. * 0,003 - 60,00 ----------- 2.340,00 ----------- 6 PCT.'S-SKAT (220.000 - 130.000) kr. * 6 pct. 5.400,00 ----------- Samlet skat 93.448,00 ----------- LEMPELSESBEREGNINGERNE FORETAGES HEREFTER SÅLEDES: kr. LEMPELSE I ALM. INDKOMSTSKAT: 85.708,00 x 50.000 ----------------- kr. = 22.343,06 191.800 LEMPELSE I 12 PCT.'S-SKAT 2.340,00 * 50.000 ---------------- kr. = 531,82 220.000 LEMPELSE I 6 PCT.'S-SKAT 5.400,00 * 50.000 ---------------- kr. = 1.227,27 220.000 ----------- Samlet lempelsesbeløb 24.102,15 -----------

Er der tale om en creditlempelse, begrænses lempelsen til at udgøre 20.000 kr., som er den skat, der er betalt i udlandet, idet dette beløb er mindre end det beregnede lempelsesbeløb.

Ved lempelse efter exemptionsmetoden er der ikke denne begrænsning, og lempelsen udgør det samlede beregnede lempelsesbeløb.

Såfremt der er tale om lønindkomst, der berettiger til nedslag efter reglen i ligningslovens § 33 A, kan den skattepligtige vælge nedslag efter denne bestemmelses exemptionsprincip i stedet for credit efter en dobbeltbeskatningsaftale.

EKSEMPEL 95.2. LEMPELSESBEREGNINGERNE, NåR DER ER POSITIV UDENLANDSK NETTOKAPITALINDKOMST, DER OVERSTIGER EN NEGATIV DANSK NETTOKAPITALINDKOMST.

INDKOMSTOPGØRELSE: kr. INDKOMST DANMARK Personlig indkomst: 250.000 Nettokapitalindkomst: - 50.000 INDKOMST UDLAND Nettokapitalindkomst 60.000 Skat udland 9.000 Samlet personlig indkomst 250.000 Samlet nettokapitalindkomst 10.000 --------- Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst 260.000 - 3 pct.'s-fradrag - 3.200 --------- Skattepligtig indkomst 256.800 --------- SKATTEBEREGNING: kr. ALM. INDKOMSTSKAT: 256.800 kr. * 51 pct. 130.968,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 ------------ 118.858,00 12. PCT.'S-SKAT: (250.000 - 200.000) kr. * 12 pct. 6.000,00 - nedslag for det skrå skatteloft (250.000 - 200.000) kr. * 0,003 - 150,00 ----------- 5.850,00 ----------- 6 PCT.'S-SKAT: (260.000 - 130.000) kr. * 6 pct. 7.800,00 ----------- Samlet skat 132.508,00 ----------- LEMPELSESBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT: 118.858,00 * 60.000 ------------------ kr. = 27.770,56 256.800 12 PCT.'S-SKAT: (Der indgår ikke udenlandsk indkomst i beregningen af denne skat). 6 PCT.'S-SKAT: 7.800,00 * 10.000 ---------------- kr. = 300,00 260.000 ---------- Samlet lempelse 28.070,56 ----------

Er der tale om creditlempelse, begrænses lempelsen til den udenlandske skat på 9.000 kr.

96. Hvis der er indkomster fra flere forskellige lande, skal lempelsesberegningerne som hidtil foretages for hvert land for sig. Selvstændige lempelsesberegninger skal ligeledes foretages, hvis flere indkomster fra samme lande skal lempes efter forskellige metoder.

OVERGANGSREGLERNE

97. Der opstår en række særlige spørgsmål i de tilfælde, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle foruden at være omfattet af overgangsreglerne, tillige har indkomst fra udlandet, som berettiger til lempelse i den danske skat.

98. OVERGANGSORDNINGEN FOR POSITIV NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 21.

EKSEMPEL 98.1. LEMPELSESBEREGNING I FORBINDELSE MED OVERGANGSORDNINGEN FOR POSITIV NETTOKAPITALINDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG.

INDKOMSTOPGØRELSE 1987: kr. Personlig indkomst 200.000 Nettokapitalindkomst (fra udlandet) 125.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 ---------- Skattepligtig indkomst 321.800 ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 60.000 ---------- Overskydende nettokapitalindkomst 65.000 ---------- Beregningsmæssig personlig indkomst 265.000 ---------- SKATTEBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT: 321.800 kr. * 51 pct. 164.118,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 ------------ 152.008,00 ------------ 12 PCT.'S-SKAT: (265.000 - 200.000) kr. * 12 pct. 7.800,00 - nedslag for det skrå skatteloft (265.000 - 200.000) kr. * 0,3 pct. - 195,00 ------------ 7.605,00 ------------ 6 PCT.'S-SKAT: (325.000 - 130.000) kr. * 6 pct. 11.700,00 ------------ Samlet skat før lempelse 171.313,00 ------------- LEMPELSESBEREGNING: ALM. INSKOMSTSKAT: 152.008,00 * 125.000 ------------------- kr. = 58.464,62 321.800 12 PCT.'S-SKAT: 7.605,00 * 65.000 ---------------- kr. = 1.865,38 265.000 6 PCT.'S-SKAT: 11.700,00 * 125.000 ------------------ kr. = 4.500,00 325.000 -------------- Samlet lempelse (exemption) 64.830,00 --------------

Hvis de 125.000 kr. består af både dansk og udenlandsk positiv kapitalindkomst, skal der ske en forholdsmæssig fordeling i forbindelse med lempelsesberegningen.

I næste eksempel benyttes samme indkomster m.v. som i eksempel 98.1, men 50.000 kr. består af udenlandsk positiv nettokapitalindkomst, dvs. at dette beløb udgør 50.000/125.000 af den samlede positive nettokapitalindkomst.

Skatteberegningen er den samme som i eksempel 98.1, hvorfor alene den ændrede lempelsesberegning vises.

EKSEMPEL 98.2. LEMPELSESBEREGNING VED POSITIV NETTOKAPITALINDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG.

kr. ALM. INDKOMSTSKAT: 152.008,00 * 50.000 ------------------ kr. = 23.618,40 321.800 12 PCT.'S-SKAT: 7.605,00 * 65.000 x (50.000/ 125.000) ---------------------------------- kr. = 746,15 265.000 6 PCT.'S-SKAT: 11.700,00 * 125.000 * (50.000/ 125.000) ------------------------------------- kr. = 1.800,00 325.000 -------------- Samlet lempelse (exemption) 26.164,55 --------------

99. OVERGANGSORDNINGEN FOR NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 22.

EKSEMPEL 99.1. LEMPELSESBEREGNING I FORBINDELSE MED OVERGANGSORDNINGEN FOR NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG

kr. INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst 390.000 heraf 240.000 kr. fra udlandet Nettokapitalindkomst - 80.000 heraf en positiv udenlandsk nettokapitalindkomst på 60.000 kr. ----------- Samlet indkomst 310.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst 306.800 -----------

Negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr. omlægges i indkomståret med 35.000 kr. (§ 22, stk. 1, 1. pkt.).

Efter § 22, stk. 2, omlægges yderligere et beløb, der svarer til 25 pct. af den personlige indkomst med fradrag af negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr. og et bundfradrag på 200.000 kr. til beskatning som kapitalindkomst. Dette beløb udgør (390.000 kr. - 80.000 kr.- 200.000 kr.) x 25 pct. = 27.500 kr.

Herefter kan fradraget i den personlige indkomst (negativ overskydende nettokapitalindkomst) opgøres således

EKSEMPEL 99.1. FORTSAT.

kr. kr. Negativ nettokapitalindkomst ialt - 80.000 Beløbsgrænse 1987: (§ 22, stk. 1, 1. pkt.) 35.000 25 pct.'s tillæg: (§ 22, stk. 2) 27.500 ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 62.500 62.500 ----------------------- Overskydende nettokapitalindkomst - 17.500 ---------

Den personlige indkomst, der indgår i beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne, udgør herefter 390.000 kr. - 17.500 kr. = 372.500 kr.

SKATTEBEREGNING

ALM. INDKOMSTSKAT: kr. 306.800 kr. * 51 pct. 156.468,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 -------------- 144.358,00 -------------- 12 PCT.'S-SKAT: (372.500 - 200.000) kr. * 12 pct. 20.700,00 - nedslag for det skrå skatteloft (372.500 - 200.000) kr. * 0,3 pct. - 517,50 --------------- 20.182,50 --------------- 6 PCT.'S-SKAT: (372.500 - 130.000) kr. * 6 pct. 14.550,00 --------------- Samlet skat 179.090,50 --------------- LEMPELSESBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT: 1) 144.358,00 * 240.000 -------------------- kr. = 112.926,73 306.800 12 PCT.'S-SKAT: 1) 20.182,50 * 240.000 ------------------- kr. = 13.003,49 372.500 6 PCT.'S-SKAT: 1) 14.550,00 * 240.000 ------------------- kr. = 9.374,50 372.500 --------------- Samlet lempelse (exemption) 135.304,72 ---------------

1) Den udenlandske indkomst, der indgår i lempelsesberegningen, udgøres alene af den positive personlige indkomst på 240.000 kr. Den udenlandske positive nettokapitalindkomst er »brugt op« inden beregningen af den danske skat, fordi den er modregnet i den større øvrige negative nettokapitalindkomst. Der bliver derfor for denne indkomsts vedkommende ikke tale om en dobbeltbeskatning.

100. OVERGANGSORDNINGEN FOR ÆGTEFÆLLERS NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 23.

Eksempel 100.1. LEMPELSESBEREGNING OG UDLIGNING AF POSITIV OG NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST FOR ÆGTEFÆLLER. § 23, stk. 2.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst 300.000 150.000 Kapitalindkomst (netto) (udland Æ 1) 100.000 - 20.000 3 pct.'s fradrag - 3.200 - 3.200 ------------------------- Skattepligtig indkomst 396.800 126.800 ------------------------- Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, § 23, stk. 2 80.000 0 ------------------------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 60.000 0 ------------------------- Overskydende nettokapitalindkomst 20.000 0 ------------------------- Beregningsmæssig personlig indkomst 320.000 150.000 -------------------------- Beregningsmæssig hovedperson efter § 23, stk. 4 Æ 1 -------------- GRUNDLAG FOR SKATTEBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT: Skattepligtig indkomst 396.800 126.800 -------------------------- 12 PCT.'S-SKAT: Beregningsmæssig personlig indkomst over 200.000 kr. 120.000 0 -------------------------- 6 PCT.'S-SKAT: Æ1: Beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 130.000 kr. 250.000 ---------------- Æ2: Personlig indkomst reguleret efter § 24 plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 130.000 kr. 20.000 --------- Æ2: Overskydende nettokapitalindkomst 0 --------- SKATTEBEREGNING: ALM. INDKOMSTSKAT: kr. kr. Æ1: 396.800 kr. * 51 pct. 202.368,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 ------------ 190.258,00 Æ2: 126.800 kr. * 51 pct. 64.668,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 ------------ 52.558,00 12. PCT.S-SKAT: Æ1: 120.000 kr. * 12 pct. 14.400,00 - nedslag for det skrå skatteloft - 360,00 ---------- 14.040,00 Æ2: 0 kr. * 12 pct. 0,00 6. PCT.'S-SKAT: Æ1: 250.000 kr. * 6 pct. 15.000,00 Æ2: 20.000 kr. * 6 pct. 1.200,00 --------------------- Samlet skat 219.298,00 53.758,00 --------------------- LEMPELSESBEREGNING. (VEDRØRER ALENE Æ1). ALM. INDKOMSTSKAT: 190.258,00 * 100.000 ------------------- kr. = 47.948,08 396.800 12 PCT.'S-SKAT 1): 14.040,00 * 20.000 ----------------- kr. = 877,50 320.000 6 PCT.'S-SKAT 2): 15.000,00 * 80.000 ----------------- kr. = 3.157,89 380.000 ----------- Samlet lempelse hos Æ 1 (exemption) 51.983,47 -----------

1) De 20.000 kr. i tælleren udgør overskydende nettokapitalindkomst.

2) Den udenlandske indkomst på 80.000 kr. er Æ 1's positive nettokapitalindkomst fra udlandet - Æ 2's negative nettokapitalindkomst.

Består nettokapitalindkomsten både af dansk og udenlandsk positiv nettokapitalindkomst, skal der ske en forholdsmæssig fordeling.

OVERGANGSORDNINGEN FOR FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER, JFR. § 24.

101. I forbindelse med lempelsesberegningen for udenlandsk indkomst skal den udenlandske indkomst reduceres med de udgifter, som direkte er medgået til indkomstens erhvervelse. Herved kan der opstå tilfælde, hvor overgangsordningen for fradragsberettigede udgifter kommer til at berøre lempelsesberegningerne.

EKSEMPEL 101.1. LEMPELSESBEREGNING OG OVERGANGSORDNING FOR FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER, JFR. § 24.

INDKOMSTOPGØRELSE 1987: kr. Personlig indkomst: Løn i Danmark 100.000 Løn udland 350.000 FRADRAGSBERETTIGEDE UDGIFTER: Standardfradrag for arbejde i udlandet uden for Vesteuropa: 25 pct. af max. 200.000 kr. - 3.000 kr., jfr. ligningslovens § 9, stk. 1 - 47.000 Fagforeningskontingent - 5.000 A-kassekontingent - 6.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 --------------- Skattepligtig indkomst 388.800 --------------- Beregningsmæssige fradragsberettigede udgifter - 20.000 --------------- Overskydende fradragsberettigede udgifter - 41.200 --------------- Beregningsmæssig personlig indkomst 408.800 --------------- SKATTEBEREGNING: ALMINDELIG INDKOMSTSKAT: 388.800 kr. * 51 pct. 198.288,00 - skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 --------------- 186.178,00 --------------- 12 PCT.'S-SKAT: (408.800 - 200.000) kr. * 12 pct. 25.056,00 - nedslag for det skrå skatteloft (408.800 - 200.000) kr. * 0,3 pct. - 626,40 --------------- 24.429,60 --------------- 6 PCT.'S-SKAT: (408.800 - 130.000) kr. * 6 pct. 16.728,00 --------------- Samlet skat 227.335,60 ---------------

LEMPELSESBEREGNING

Standardfradraget for arbejde i udlandet skal reducere den udenlandske indkomst i forbindelse med lempelsesberegningerne. Da standardfradraget indgår i de beregningsmæssige fradragsberettigede udgifter, beregnes dette fradrags andel af de beregningsmæssige fradragsberettigede udgifter, som 50.000/ 64.200. Ved beregningen indgår standardfradraget før fradrag af bundfradrag på 3.000 kr., jfr. ligningslovens § 9, stk. 1.

For udgifter, som både vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet og her i landet, må der ske en forholdsmæssig fordeling. Foruden de egentlige driftsudgifter gælder dette også faglige kontingenter og A-kassebidrag.

I eksemplet udgør den udenlandske andel af den samlede lønindkomst 350.000/ 450.000. A-kasse kontingent og fagforeningskontingent udgør 5.000 kr. + 6.000 kr. = 11.000 kr. Disse 11.000 kr. indgår på samme måde i de beregningsmæssige fradragsberettigede udgifter som standardfradraget, hvorfor der i overgangsperioden tillige må ske en forholdsmæssig fordeling. I eksemplet udgør de to kontingenter 11.000/ 64.200 af de samlede beregningsmæssige fradragsberettigede udgifter (før bundfradraget på 3.000 kr.).

EKSEMPEL 101.1. FORTSAT.

HEREFTER FORETAGES LEMPELSESBEREGNINGEN SÅLEDES

ALM. INDKOMSTSKAT

kr. 186.178,00*(350.000-50.000-(11.000*350.000/450.000)) --------------------------------------------------- kr= 139.559,01 388.800 12 PCT.'S-SKAT: 24.429,60*(350.000-(41.200*50.000/64.200) ------------------------------------------ 408.800 (41.200*11.000/64.200*350.000/450.000)) - --------------------------------------- kr = 18.670,13 408.800 6 PCT.'S-SKAT: 16.728,00*(350.000-(41.200*50.000/64.200) -------------------------------------- 408.800 (41.200*11.000/64.200*350.000/450.000)) - --------------------------------------- kr = 12.784,25 408.800 ------------ Samlet lempelse (exemption) 171.013,39 ------------

L. BESKATNING VED DØDSFALD.

DØDSBOETS INDKOMST.

102. Dødsboer opgør fortsat en skattepligtig indkomst, der ikke opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst.

103. Dødsboets skatteprocent er forhøjet. Det samme gælder bofradraget og beløbsgrænserne for boets skattepligt. Bofradraget er samtidig omlagt fra et fradrag i indkomsten til et fradrag i skatten. Det er en ændring af teknisk karakter. Endelig gælder, at bofradrag og beløbsgrænser reguleres efter § 20.

Dødsboskatten er i § 15, stk. 1, forhøjet fra 40 til 50 pct. af den skattepligtige indkomst.

Bofradraget er forhøjet fra et fradrag på 4.000 kr. i indkomsten til et fradrag på 3.500 kr. i skatten.

Grænsen for, hvornår et dødsbos aktiver ved dødsfaldet medfører skattepligt, er forhøjet fra 400.000 kr. til 650.000 kr. Grænsen for, hvornår dødsboets nettoformue ved dødsfaldet medfører skattepligt, er forhøjet fra 300.000 kr. til 500.000 kr. Endelig er grænsen for, hvornår nettoværdierne ved boets afslutning medfører skattepligt, forhøjet fra 350.000 kr. til 600.000 kr.

Bofradrag og beløbsgrænser reguleres som nævnt. Bofradraget reguleres efter reguleringstallet for det indkomstår, bofradraget vedrører. Beløbsgrænserne for boets aktiver og nettoformue ved dødsfaldet reguleres efter reguleringstallet for dødsåret. Ved skifte af udskiftet bo bruges reguleringstallet for det indkomstår, i hvilket skiftebegæringen imødekommes. Beløbsgrænsen for nettoværdierne ved boets afslutning reguleres efter reguleringstallet i det indkomstår, hvori skæringsdagen i den endelige boopgørelse er lagt.

104. Ændringerne har virkning for indkomståret 1987 og senere, jfr. § 25. Det betyder, at de forhøjede grænser for, hvornår et bo bliver skattepligtigt på grund af aktivernes og nettoaktivernes størrelse ved dødsfaldet, gælder for dødsfald i indkomståret 1987 og senere indkomstår. Ved skifte af uskiftet bo er det afgørende, om skiftebegæringen er imødekommet i indkomståret 1987 eller senere. Forhøjelsen af grænsen for, hvornår boets størrelse ved afslutningen medfører skattepligt, har virkning for de tilfælde, hvor skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger i indkomståret 1987 og senere.

UNDERSKUD.

105. Personskattelovens regler om underskud gælder ikke for dødsboer. Et underskud i dødsboets indkomst fremføres derfor fortsat til fradrag i indkomst i dødsboets senere indkomstår efter reglerne i ligningslovens § 15.

106. Kildeskattelovens regler om fremførsel af underskud ved dødsfald m.m. er tilpasset personskattelovens underskudsregler ved lov nr. 259 af 22. maj 1986 om ændring af kildeskatteloven. Disse regler er beskrevet i pkt. 107-109.

107. De hidtidige regler om underskud ved uskiftet bo er i princippet uændrede. Kildeskattelovens § 29 om fremførsel af underskud til den længstlevende er alene blevet tilpasset personskattelovens indkomstbegreber. Såvel afdødes underskud i den skattepligtige indkomst som afdødes underskud i den personlige indkomst fremføres til længstlevende efter personskattelovens almindelige regler indenfor de sædvanlige 5 indkomstår efter underskudsåret. Underskud kan ikke fremføres til fradrag i indkomst i et eventuelt særbo efter afdøde.

108. Reglerne i kildeskattelovens § 31 om fremførsel af afdødes underskud til dødsboet er ligeledes blevet tilpasset personskatteloven. Dødsboet er ikke omfattet af personskattelovens almindelige regler om opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det er derfor alene et underskud vedrørende den skattepligtige indkomst, der kan fremføres til fradrag i dødsboets indkomst. Underskud i den personlige indkomst kan ikke fremføres til fradrag i dødsboets indkomst. Selv om der er en længstlevende ægtefælle, kan underskuddet i afdødes personlige indkomst heller ikke overføres eller fremføres til denne.

Følgende eksempel belyser, hvorledes et underskud overføres til dødsboet. En ugift skatteyder dør den 1. januar. Anvendte afdøde kalenderåret som regnskabsår, omfatter mellemperioden i eksemplet kun 1. januar. Der foretages afsluttende ansættelse for mellemperioden. Indkomsten i mellemperioden er 0 kr. Året før havde afdøde nedenstående indkomstforhold m.v.

INDKOMSTOPGØRELSE: kr. Personlig indkomst 250.000 Kapitalindkomst - 350.000 Fradragsberettigede udgifter - 3.200 ----------- Skattepligtig indkomst - 103.200 ----------- SKATTEBEREGNING: Alm. indkomstskat (51 pct.) 0,00 12 pct.'s-skat 6.000,00 6 pct.'s-skat 7.200,00 ----------- Samlet skat før underskud 13.200,00 ----------- De beregnede skatter, i alt 13.200,00 kr., nedsættes med skatteværdien af underskuddet. Skatteværdi af underskud 51 pct. af - 103.200 kr. - 52.632,00 ------------ Resterende skatteværdi af underskud - 39.432,00 ------------

Den resterende skatteværdi af underskud omregnes

til negativ skattepligtig indkomst og fremføres

til mellemperioden og derefter til dødsboet.

Negativ skattepligtig indkomst (underskud) til fremførsel

100 - 39.432,00 kr. * --- - 77.317 51 ----------

Der er i eksemplet ikke taget hensyn til overgangsreglerne i § 21-24.

De 77.317 kr. kan fradrages i dødsboets indkomst i op til 5 indkomstår efter underskudsåret. Mellemperioden og dødsboets 1. indkomstår regnes i denne sammenhæng som et indkomstår.

109. De hidtidige regler i kildeskattelovens § 32 om underskud ved skifte af uskiftet bo er bevaret uændrede. De er dog tilpasset personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler.

Underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst, der ikke kan udnyttes ved overførsel efter personskatteloven til de følgende år, kan derfor efter samme principper som de hidtidigt gældende fradrages i boets skattepligtige indkomst. På samme måde som anført under pkt. 108 omregnes underskuddet til underskud i boets skattepligtige indkomst under hensyntagen til skat af personlig indkomst og kapitalindkomst. Underskud i længstlevendes personlige indkomst kan ikke fradrages i boets indkomst, men fremføres uden om boet til fradrag i længstlevendes indkomst for senere indkomstår.

Underskud i boets skattepligtige indkomst fradrages i længstlevendes skattepligtige indkomst i det omfang, det overføres fra boet til længstlevende.

PERSONFRADRAG FOR DØDSÅRET.

110. De hidtidige regler i kildeskattelovens § 37 om personfradrag er ophævet og erstattet af reglerne i personskattelovens § 10. De nye regler har virkning fra og med indkomståret 1987. Med hjemmel i personskattelovens § 27, stk. 2, er der udarbejdet en bekendtgørelse af 7. november 1986 om personfradrag ved hensidden i uskiftet bo.

111. ENLIG. For enlige gælder som hidtil, at der gives et personfradrag ved skatteberegningen i dødsåret.

112. ÆGTEFÆLLER. Reglerne for ægtefæller er ligeledes i det store og hele uændrede. Der er dog foretaget enkelte mindre ændringer og tydeliggørelser af lovbestemmelserne, der gennemgås nærmere i pkt. 113-114 (skifte, begravelsesudlæg m.v.) og i pkt. 115-118 (uskiftet bo). Ændringerne vedrører navnlig uskiftet bo.

113. SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER, SKIFTE, BEGRAVELSESUDLÆG M.V. Såfremt ansættelsen i dødsåret foretages efter reglerne i kildeskattelovens § 14, stk. 1-8, (skifte m.v.) eller kildeskattelovens § 14, stk. 9, (begravelsesudlæg) gælder følgende under forudsætning af, at ægtefællerne var samlevende på dødstidspunktet

Ved beregning af afdødes skat nedsættes denne med skatteværdien af to personfradrag. Størrelsen af disse afhænger af, om afdøde havde status som pensionist. Hvis afdøde ikke var pensionist, gives to almindelige personfradrag (2 * grundbeløb 27.100 kr./ 21.200 kr., jfr. punkt 26). Hvis afdøde var pensionist ved dødsfaldet, gives to personfradrag for gifte samlevende pensionister (2 * grundbeløb 26.200 kr.), medmindre ægteskabet blev indgået i dødsåret. Blev ægteskabet indgået i dødsåret, gives to personfradrag for enlige pensionister (2 * grundbeløb 46.500 kr.).

Ved beregning af længstlevendes skat i dødsåret gives ligeledes to personfradrag. Hvis længstlevende ikke var pensionist ved dødsfaldet, gives to almindelige personfradrag (2 * grundbeløb 27.100 kr./ 21.200 kr.). Det gælder, selv om længstlevende bliver pensionist i tidsrummet fra dødsfaldet indtil udgangen af dødsåret. Hvis længstlevende var pensionist ved dødsfaldet, gives to personfradrag for gifte samlevende pensionister (2 * grundbeløb 26.200 kr.). Blev ægteskabet indgået i løbet af dødsåret, gives to personfradrag for enlige pensionister (2 * grundbeløb 46.500 kr.). Ved beregning af længstlevendes skat i dødsåret gives dog aldrig to personfradrag, når længstlevende indgår nyt ægteskab i dødsåret. I disse tilfælde har længstlevende kun et personfradrag. Er længstlevende pensionist, bruges personfradraget for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.).

Personfradrag, som eventuelt ikke kan udnyttes ved beregningen af afdødes eller længstlevendes skat, kan ikke overføres mellem de to ansættelser.

114. IKKE-SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER, SKIFTE, BEGRAVELSESUDLÆG M.V. Hvis samlivet er ophævet mellem ægtefællerne, f.eks. fordi den ene ægtefælle er flyttet på plejehjem eller ægtefællerne i øvrigt lever faktisk adskilt, gælder følgende regler for skifte og begravelsesudlæg m.v.

Ved beregning af afdødes skat i dødsåret gives et personfradrag. Hvis afdøde var pensionist ved dødsfaldet, gives et personfradrag for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.). Ved beregning af længstlevendes skat gives ligeledes et personfradrag. Hvis længstlevende var pensionist ved udgangen af indkomståret, anvendes det personfradrag, der gælder for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.). Personfradrag, som ikke kan udnyttes ved beregningen af afdødes eller længstlevendes skat, kan ikke overføres mellem ansættelserne.

Reglerne om personfradrag, når samlivet er ophævet, fordi den ene ægtefælle er fraflyttet til udlandet, er de samme som i tilfælde, hvor samlivet er ophævet på grund af flytning til plejehjem. Spørgsmålet om, i hvilket omfang den fraflyttede er berettiget til personfradrag, afhænger også af, om betingelserne i § 10, stk. 5, om begrænset skattepligtige er opfyldt.

Ligesom hidtil gives alle de under pkt. 113-114 omtalte personfradrag ved beregningen af skatten af helårsindkomsten, ligesom i eksemplet i pkt. 90.

115. ÆGTEFÆLLER, USKIFTET BO M.V. Når den efterlevende ægtefælle beskattes efter kildeskattelovens § 13 (uskiftet bo), gives der kun et personfradrag i den ansættelse, der vedrører afdøde og et i den ansættelse, der vedrører længstlevende. Ifølge § 13 er de to ansættelser, der foretages, begge indkomst for længstlevende. Spørgsmålet om personfradragenes størrelse er derfor hidtil blevet afgjort på grundlag af, om længstlevende var pensionist eller ej på dødsdagen. Afdødes status som pensionist har man derimod ikke tillagt betydning.

Efter personskattelovens regler om personfradraget er dette forhold imidlertid ændret, således at der ved afgørelsen af afdødes personfradrag lægges vægt på afdødes status på dødsdagen. Ved afgørelsen af længstlevendes personfradrag lægges der vægt på længstlevendes status på dødsdagen.

Når den efterlevende ægtefælle beskattes efter § 13, gælder herefter følgende om personfradragene

116. PERSONFRADRAGENES STØRRELSE, USKIFTET BO M.V. Hvis afdøde ikke var pensionist ved dødsfaldet, anvendes der et almindeligt personfradrag (grundbeløb 27.100 kr./ 21.200 kr.) vedrørende den pågældendes ansættelse. Hvis afdøde derimod var pensionist, anvendes et personfradrag for gifte pensionister (grundbeløb 26.200 kr.). Er ægteskabet indgået i årets løb, anvendes dog personfradraget for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.). Det samme gælder, når ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet. Også i så fald gives et personfradrag for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.).

Hvis længstlevende ikke var pensionist ved dødsfaldet, anvendes et almindeligt personfradrag (grundbeløb 27.100 kr./ 21.200 kr.). Er længstlevende derimod pensionist ved dødsfaldet, anvendes personfradraget for gifte samlevende pensionister (grundbeløb 26.200 kr.). Hvis ægteskabet er indgået i årets løb, eller hvis ægtefællerne ikke var samlevende, anvendes dog personfradraget for enlige pensionister (grundbeløb 46.500 kr.).

117. SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER. SKATTEBEREGNINGEN, USKIFTET BO M.V. Hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, skal der finde overførsel sted mellem de to ansættelser af et eventuelt uudnyttet personfradrag. Først beregnes skatten af afdødes indkomst efter de sædvanlige regler om omregning til helårsindkomst og tilbageregulering efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, men uden at personfradragets skatteværdi fradrages i skatten af helårsindkomsten. Herefter beregnes skatten af længstlevendes indkomst, også uden personfradrag. De to skattebeløb lægges sammen. Den endelige skat fremkommer herefter ved, at man til sidst trækker summen af skatteværdien af afdødes personfradrag (uden forholdsmæssig nedsættelse) og skatteværdien af længstlevendes personfradrag fra de beregnede skatter. Denne beregningsmåde anvendes også, selv om afdødes og længstlevendes indkomster er så store, at beregningerne ikke resulterer i overførsler.

118. IKKE-SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER. SKATTEBEREGNINGEN, USKIFTET BO M.V. Hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, kan overførsel af uudnyttet personfradrag ikke ske. Beregningen af skatten vedrørende afdødes delansættelse sker i disse tilfælde efter samme principper som ved beregningen af afdødes skat ved skifte. Indkomsten i perioden indtil dødsfaldet omregnes til helårsindkomst. I skatten af helårsindkomsten fradrages personfradragenes skatteværdi. Den således beregnede skat nedsættes efter forholdet mellem indkomsten indtil dødsfaldet og helårsindkomsten, jfr. i øvrigt nærmere pkt. 90.

119. OVERGANGSREGLERNE OG DØDSFALD. Ved beregning af skat efter reglerne om omregning til helårsindkomst i § 14 anvendes beløbsgrænser m.v. i overgangsreglerne (§§ 21-24) på helårsindkomsterne. Regulering af helårets personlige indkomst og kapitalindkomst foretages også i delårets indkomster, idet reguleringsbeløbet dog omregnes, jfr. pkt. 90. Overgangsreglerne gælder ikke for ægtefællerne under e t i dødsåret, idet de ikke er samlevende ved indkomstårets udgang. Overgangsreglerne anvendes derfor på hver ægtefælles ansættelse for sig, som om der var tale om enlige. Det gælder både ved skifte og ved uskiftet bo.

M. IKRAFTTRÆDEN.

120. Personskatteloven har efter § 25 virkning fra og med indkomståret 1987. For de fleste skattepligtige vil det sige fra og med 1. januar 1987. Skattepligtige med forskudt indkomstår, der påbegyndtes f.eks. 1. april 1986, omfattes af loven med virkning fra dette indkomstårs begyndelse.

Skattedepartementet, den 9. december 1986

JENS ROSMAN

/Erik S. M. Hansen

§ 23. For ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af indkomståret, opgøres overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst samt den beregningsmæssige positive kapitalindkomst efter §§ 21 og 22 på grundlag af ægtefællernes samlede kapitalindkomst og personlige indkomst.

Stk. 2. Har den ene ægtefælle positiv og den anden negativ kapitalindkomst, henføres ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst til den ægtefælle, hvis kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb. I det omfang positiv kapitalindkomst hos den ene ægtefælle ved opgørelsen af ægtefællernes samlede kapitalindkomst modsvares af negativ kapitalindkomst hos den anden ægtefælle, medregnes disse beløb ikke ved opgørelsen af den overskydende positive eller negative kapitalindkomst og den beregningsmæssige positive kapitalindkomst.

Stk. 3. Har begge ægtefæller enten positiv eller negativ kapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede kapitalindkomst efter § 21 eller § 22 i overskydende kapitalindkomst og beregningsmæssig kapitalindkomst. Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres kapitalindkomst. Er den ene ægtefælles samlede kapitalindkomst mindre end halvdelen af begge ægtefællers beregningsmæssige kapitalindkomst, medregnes hele denne ægtefælles kapitalindkomst til den beregningsmæssige kapitalindkomst. Den del af den anden ægtefælles kapitalindkomst, der skal medregnes til den beregningsmæssige kapitalindkomst, nedsættes tilsvarende.

Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8 således

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Ved beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af den personlige indkomst uden regulering for overskydende kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst. De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte beregningsgrundlag.

Stk. 5. Hvis ægtefæller, der er omfattet af stk. 4, har lige store personlige indkomster nedsat efter § 24, skal den ægtefælle, hvis overskydende kapitalindkomst udgør det største positive eller negative beløb, beskattes efter stk. 4, nr. 1, og den anden ægtefælle efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.

§ 24. Fradragsberettigede udgifter, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst, fradrages dog i den personlige indkomst med den del af fradragene, der for indkomståret 1987 overstiger 20.000 kr., for indkomståret 1988 40.000 kr., for indkomståret 1989 60.000 kr., for indkomståret 1990 80.000 kr. og for indkomståret 1991 100.000 kr. (overskydende fradragsberettigede udgifter). Fra og med indkomståret 1992 gives ingen fradrag efter 1. pkt. i den personlige indkomst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan fradraget i den personlige indkomst for indkomståret 1987 ikke overstige 5/6 af de nævnte udgifter. For indkomståret 1988 kan fradraget ikke overstige 4/6, for indkomståret 1989 3/6, for indkomståret 1990 2/6 og for indkomståret 1991 1/6.

IKRAFTTRÆDEN M.V.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 26. Personfradraget efter § 10, stk. 3, fastsættes for indkomståret 1987 til 18.800 kr.

Stk. 2. Reglen i § 10, stk. 2, 2. pkt., gælder tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år.

Stk. 3. Er reguleringstallet efter § 20 ikke fastsat senest den 1. juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.

Stk. 4. Skattemæssige underskud, der er konstateret i indkomstårene 1982-86 og fremført efter ligningslovens § 15, fremføres til fradrag efter § 13, stk. 1-2.

Stk. 5. Vedkommende ligningskommission - i København og på Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene 1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter 6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag.

§ 27. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om overførsel af personfradrag efter § 10, stk. 8.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 19. marts 1986

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn

INGRID

Dronning af Danmark

Rigsforstander

/ISI FOIGHEL

Cirkulære om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen)

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Ved lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) er der som led i skattereformen gennemført væsentlige ændringer af reglerne om indkomstopgørelse og skatteberegning for personer.

Udover personskatteloven er følgende love omtalt i cirkulæret

- Lov nr. 150 af 19. marts 1986 (3 pct.'s-fradrag).

- Lov nr. 192 af 9. april 1986 (Forhøjelsen af dødsboskatteprocenten).

- Lov nr. 194 af 9. april 1986 (Begrænsning af fradragsret for lønmodtagerudgifter og visse konsekvensændringer som følge af skattereformen).

- Lov nr. 254 af 22. maj 1986 (Ophævelse af udskrivningsloven).

- Lov nr. 255 af 22. maj 1986 (Lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v.).

- Lov nr. 259 af 22. maj 1986 (Dødsbobeskatning).

Lovene har virkning fra og med indkomståret 1987. For de fleste skattepligtige vil det sige fra den 1. januar 1987.

Som bilag er medtaget personskatteloven.

Indholdsfortegnelse.

A. INDLEDNING.

1. Indledning

B. INDKOMSTOPGØRELSE (§§ 1-4).

2-5. Skattepligtig indkomst

6-8. Personlig indkomst

9. Blandede driftsmidler

10. Kapitalindkomsten

11. Overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v.

12. Vekselerere m.fl.

13. Skibsvirksomhed som bierhverv

14. Lavtforrentede eller rentefri personalelån

15. Selvstændig erhvervsvirksomhed

16. Ægtefællers indkomstopgørelse

17. Eksempel på indkomstopgørelse efter personskatteloven

C. SKATTEBEREGNING (§§ 5-8).

19. Statslige indkomstskatter

20. Almindelig indkomstskat til staten

21. 12 pct.'s-skat

22. 6 pct.'s-skat

23. De kommunale indkomstskatter

24. Eksempel på skatteberegning - ægtefæller

25. 3-procentsfradraget

D. PERSONFRADRAG M.V. (§§ 9-12 OG § 26).

26. Personfradrag

27. Skatteværdi

28. Begrænset skattepligtige

29. Nedsættelse ved sociale ydelser

30. Ekstra personfradrag

E. Underskud (§ 13).

31-33. Indledning

34. Underskud i skattepligtig indkomst - enlig

35. Underskud i skattepligtig indkomst - gifte samlevende ægtefæller

36. Underskud i personlig indkomst - enlig

37. Underskud i personlig indkomst - gifte samlevende ægtefæller

38. Underskud og udenlandsk indkomst

39-40. Virksomhedsunderskud

41. Flere underskud

42. Gamle' underskud

43-47. Særlig indkomst

48. Kulbrinteunderskud

F. FORMUESKAT (§ 18).

49. Formueskat

G. SKATTELOFTER (§ 19).

50-55. Det »skrå« skatteloft

51. Nedslagsprocenten

52-53. Nedslagsgrundlaget

54-55. Nedslagsberegningen

56-60. Det »vandrette« skatteloft

57. Skatteloftsbestemmelsen, enlig skattepligtig

58. Skatteloftsbestemmelsen, helårssamlevende ægtefæller

59. Nedslaget

60. Det »vandrette« skatteloft og virksomhedsopsparingen

H. REGULERING (§ 20).

61. Regulering og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter PSL § 20

I. OVERGANGSREGLER (§§ 21-24).

63-64. Overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst, jfr. § 21

65-70. Overgangsordningen for negativ nettokapitalindkomst, jfr. § 22

71-76. Overgangsordningen for ægtefællers nettokapitalindkomst, jfr. § 23

77-81. Beregningsregler for helårssamlevende ægtefæller

82-84. Overgangsordningen for fradragsberettigede udgifter, jfr. § 24

85-89. Den subjektive og objektive skattepligt og overgangsreglerne

J. OMREGNING (§ 14).

90. Omregning

K. LEMPELSESBEREGNING OG SKAT.

91-93. Lempelsesberegninger for udenlandsk indkomst og skat

94-96. Skattereformen og lempelsesberegningerne

97-101. Overgangsreglerne

98. Overgangsordning for positiv nettokapitalindkomst

99. Overgangsordning for negativ nettokapitalindkomst

100. Overgangsordning for ægtefællers nettokapitalindkomst

101. Overgangsordning for fradragsberettigede udgifter

L. BESKATNING VED DØDSFALD (§§ 15-17 OG § 10, STK. 6-9).

102-104. Dødsboets indkomst

105-109. Underskud

110-118. Personfradrag for dødsåret

111. Enlig

112. Ægtefæller

113. Samlevende ægtefæller, skifte, begravelsesudlæg m.v.

114. Ikke-samlevende ægtefæller, skifte, begravelsesudlæg m.v.

115. Ægtefæller, uskiftet bo m.v.

116. Personfradragenes størrelse, uskiftet bo m.v.

117. Samlevende ægtefæller. Skatteberegningen, uskiftet bo m.v.

118. Ikke-samlevende ægtefæller. Skatteberegningen, uskiftet bo m.v.

119. Overgangsordningen og dødsfald

M. IKRAFTTRÆDEN (§ 25).

120. Ikrafttræden

A. INDLEDNING

1. Skattereformens regler om indkomstopgørelse og skatteberegning for personer og dødsboer findes i personskatteloven. Loven indeholder endvidere de særlige regler om skatteberegning, der skal benyttes i en overgangsperiode. Personskatteloven har virkning fra og med indkomståret 1987. Den omfatter ikke selskaber, foreninger m.v.

Personskatteloven finder kun anvendelse på den skattepligtige almindelige indkomst, herunder indkomst fra udlandet. Derimod skal beløb, som hidtil er blevet beskattet som særlig indkomst, fortsat beskattes på denne måde.

I personskatteloven skelnes der mellem 3 forskellige former for indkomst.

Det drejer sig om

Skattepligtig indkomst,

Personlig indkomst og

Kapitalindkomst.

Den skattepligtige indkomst opgøres i det væsentlige efter de hidtil gældende regler. Det afhænger således af disse regler, om en indkomst er skattepligtig, og om en udgift er fradragsberettiget. Ved andre love, der indgår i skattereformen, er der dog sket ophævelse af eller begrænsning af fradragsretten for visse udgifter.

De indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. De udgifter, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan tillige fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, når dette udtrykkeligt er bestemt.

Af den skattepligtige indkomst betales 22 pct.'s indkomstskat til staten. Endvidere danner den skattepligtige indkomst grundlag for beregningen af kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter.

Af den personlige indkomst udover 200.000 kr. betales 12 pct.'s indkomstskat til staten.

Af summen af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst ud over 130.000 kr. betales 6 pct.'s indkomstskat til staten.

Adgangen til at fremføre underskud til de efterfølgende indkomstår eller overføre underskud til en samlevende ægtefælle er bevaret, men reglerne er tilpasset skattereformen.

Endvidere er det »vandrette« skatteloft (formueskatteloftet) uændret 78 pct., men er ligeledes tilpasset reformens principper.

Det »skrå« skatteloft (loftet over skatten af den sidst tjente krone) sænkes fra 73 pct. til 68 pct.

Endelig er reglerne om formueskatten uændrede.

Personskatteloven indeholder nogle overgangsregler for positiv nettokapitalindkomst, negativ nettokapitalindkomst og for de fradragsberettigede udgifter, der alene kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst eller kapitalindkomst. Disse regler bevirker, at større ændringer i skatten som følge af skattereformen fordeles over en årrække.

Overgangsordningerne går ud på, at en del af nettokapitalindkomsten og de nævnte fradragsberettigede udgifter i en årrække også skal medregnes eller fradrages ved opgørelsen af den progressivt beskattede personlige indkomst.

Overgangsordningerne for negativ nettokapitalindkomst og fradragsberettigede udgifter gælder for indkomstårene 1987-91. Ordningen for positiv nettokapitalindkomst er ikke tidsbegrænset.

B. INDKOMSTOPGØRELSEN

Den skattepligtige indkomst

2. Den skattepligtige indkomst opgøres efter stort set samme regler som hidtil. Der er dog tale om visse ændringer.

Alle skattepligtige indtægter, hvad enten der er tale om personlig indkomst eller kapitalindkomst, og alle fradragsberettigede udgifter indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For selvstændige erhvervsdrivende gælder dog særlige regler efter virksomhedsskatteloven.

I punkterne 3-5 er der nærmere redegjort for de ændringer, der er gennemført vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I punkterne 6-8 er omtalt opgørelsen af den personlige indkomst, herunder de fradrag, der kan foretages i denne. I punkterne 10-14 er endelig omtalt opgørelsen af kapitalindkomsten, herunder de fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af denne.

3. Efter skattereformen er nogle hidtil skattefrie indtægter blevet gjort til skattepligtig indkomst. Det drejer sig om visse kursgevinster på fordringer og gæld (Lov nr. 532 af 13. december 1985) og fortjenester ved førstegangsafstÅelse af visse ejerlejligheder m.v. (Lov nr. 193 af 9. april 1986). De sidstnævnte fortjenester var tidligere skattefri efter 7 års ejertid. Disse love er nærmere omtalt i særskilte cirkulærer.

4. Som led i skattereformen er nogle fradrag, som hidtil har kunnet foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfaldet eller begrænset. Disse ændringer i fradragsretten omtales i det følgende

a. Fradraget efter pensionsbeskatningslovens § 50 (2.000 kr.'s forsikringsfradrag) bortfalder således (Lov nr. 148 af 19. marts 1986). Dermed bortfalder også fradragsretten for indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti.

b. Det faste lønmodtagerfradrag på 5 pct. af lønnen, dog højst 3.200 kr., bortfalder ligeledes (Lov nr. 194 af 9. april 1986).

c. Lønmodtageres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde kan kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifterne kan kun fradrages med det beløb, hvormed de samlede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., jfr. dog litra d. Grundbeløbet reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Hvis lønmodtageren vælger at benytte ligningsrådets satser for udgifter, der kan fratrækkes uden dokumentation, anvendes disse satser ved opgørelsen af de samlede udgifter. Lønmodtageres repræsentationsudgifter medregnes dog kun i de samlede udgifter med den del, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 9, stk. 3.

Godtgørelse, som udbetales af arbejdsgiveren til dækning af de udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (personlig indkomst). Lønmodtageren kan derimod kun foretage fradrag i den skattepligtige indkomst i det omfang, de udgifter godtgørelsen tilsigter at dække, er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Dette betyder endvidere, at udgifterne kun kan fradrages i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det regulerede grundbeløb på 3.000 kr.

Hvis lønmodtageren i stedet får refunderet omkostningerne mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse og påvirker derfor ikke skatteberegningen. Det er dog en betingelse herfor, at udgiftsbilagene ikke helt eller delvis vedrører lønmodtagerens privatudgifter. F.eks. kan godtgørelse for brug af egen bil i arbejdsgiverens tjeneste ikke anerkendes som udlæg efter regning.

d. Begrænsningen af fradragsretten for lønmodtageres udgifter til det beløb, hvormed de samlede udgifter overstiger grundbeløbet på 3.000 kr., gælder ikke udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads. Reglen gælder heller ikke for befordringsudgifter mellem skiftende eller flere samtidige arbejdspladser. Endelig gælder begrænsningen ikke kontingenter til A- kasser eller fagforeningskontingenter, jfr. ligningslovens § 9, stk. 2.

Som hovedregel skal godtgørelser medregnes ved indkomstopgørelsen. Godtgørelse for rejse- og befordringsudgifter skal dog ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet, jfr. ligningslovens § 9, stk. 5.

Hvad der i denne forbindelse skal anses som »rejse« fastsættes af ligningsrådet. Alene befordringsudgifter nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder, jfr. ligningslovens § 9 B, kan godtgøres skattefrit.

Udbetalinger kan kun foretages som skattefri godtgørelse, hvis de af ligningsrådet fastsatte betingelser herfor er opfyldt. Der kan ikke modtages skattefrie godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, der refunderes efter regning.

Endvidere kan en godtgørelse ikke udbetales som skattefri, hvis den overstiger ligningsrådets satser. Hvis godtgørelsen overstiger ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst (personlig indkomst). De udgifter, godtgørelsen tilsigter at dække, kan derimod kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (men ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst), i det omfang de overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Erhvervsmæssige befordringsudgifter, jfr. ligningslovens § 9 B, kan dog som ovenfor anført fradrages fuldt ud uanset 3.000 kr.'s bundgrænsen, jfr. ligningslovens § 9, stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler en godtgørelse, der er mindre end eller lig med ligningsrådets satser, skal godtgørelsesbeløbet ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Der kan ikke foretages fradrag for rejse- og befordringsudgifter i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor. Er de fradragsberettigede udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, større end godtgørelsen, kan forskellen mellem de dokumenterede fradragsberettigede udgifter og den udbetalte godtgørelse fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis lønmodtageren i stedet for at dokumentere udgifterne vælger at benytte de af ligningsrådet fastsatte fradrag for rejse- og befordringsudgifter efter ligningslovens § 9, stk. 4, er det forskellen mellem de fastsatte fradrag og den udbetalte godtgørelse, der kan fradrages efter de almindelige regler. Dette kan være tilfældet, hvis den udbetalte godtgørelse er mindre end de af ligningsrådet fastsatte standardfradrag.

Reglerne om den skattemæssige behandling af rejse- og befordringsgodtgørelse til offentligt ansatte efter § 5 d i statsskatteloven er ikke ændret som led i skattereformen. Disse udbetalinger medregnes fortsat ikke ved indkomstopgørelsen, jfr. ligningslovens § 9, stk. 6. Offentligt ansatte kan - som hidtil - ikke foretage fradrag ud over godtgørelsesbeløbene, uanset om en merudgift dokumenteres.

e. Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække deres udgifter i forbindelse med erhvervsvirksomheden i samme omfang som hidtil. Fradraget for repræsentationsudgifter er dog normalt begrænset, jfr. nedenfor.

Selvstændige erhvervsdrivendes fradrag for udgifter i den personlige indkomst er beskrevet i pkt. 8.

f. Der er sket en begrænsning af de beløb, hvormed løbende ydelser kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (Lov nr. 149 af 19. marts 1986). Der henvises til særskilt cirkulære herom.

g. Det beløb, hvormed repræsentationsudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er begrænset (Lov nr. 534 af 13. december 1985). Bestemmelserne er omtalt i skattedepartementets cirkulære nr. 5 af 21. januar 1986 og pkt. 8 i dette cirkulære.

h. Ved skattereformen er der endelig indført et nyt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fradrag udgør 3 pct. af den personlige indkomst dog højst 3.200 kr. (Lov nr. 150 af 19. marts 1986). Fradraget gives således til alle, der har personlig indkomst.

3 pct.'s fradraget er nærmere beskrevet i pkt. 25.

5. Som nævnt kan de fradragsberettigede udgifter alene fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De kan derimod ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten, medmindre dette udtrykkeligt er fastsat.

Disse udgifter omfatter en række af de såkaldte »ligningsmæssige fradrag«. Herved forstås i almindelighed de fradrag, den enkelte kan foretage på selvangivelsen. Der findes dog også »ligningsmæssige fradrag«, der tillige kan fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst, f.eks. pensionsindbetalinger, eller ved opgørelsen af kapitalindkomsten, f.eks. renteudgifter.

Nedenfor er nærmere omtalt de fradrag, der, udover at kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, også kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten.

DEN PERSONLIGE INDKOMST

6. De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst (personskattelovens § 3) omfatter alle skattepligtige indtægter, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten.

Personlig indkomst vil i første række være

a) Lønindkomst, honorarer o.lign.,

b) indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

c) pensionsindtægter,

d) løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

e) underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

f) uddannelsesstøtte o.lign.,

g) fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder og

h) genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst.

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, er ligeledes personlig indkomst.

Indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som nævnt under litra b) personlig indkomst. Det er uden betydning, om der er tale om aktiv eller passiv erhvervsvirksomhed. Den eneste undtagelse er, at indkomst ved skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, er kapitalindkomst.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende benytter sig af adgangen til at vælge virksomhedsordningen, jfr. lov nr. 144 af 19. marts 1986, er det kun en del af det overskud, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige selv, der er personlig indkomst. En del af overskuddet i virksomheden betragtes som kapitalafkast, der beregnes efter særlige regler og medregnes til kapitalindkomsten. Dette beregnede kapitalafkast formindsker det beløb, der beskattes som overskud i virksomheden eller som personlig indkomst. Den del af overskuddet, der bliver indestående i virksomheden, beskattes foreløbig med en virksomhedsskat på 50 pct. Først når det opsparede overskud senere udtages af virksomheden, beskattes det som personlig indkomst.

Hvis virksomhedsordningen anvendes, skal de i § 4 nævnte indtægter (kapitalindkomst), herunder renteindtægter og kursgevinster, der hidrører fra virksomheden, medregnes til virksomhedsindkomsten. Hvis den skattepligtige ikke anvender virksomhedsordningen, indgår de i kapitalindkomsten. For så vidt angår vekselerere m.fl. henvises dog til pkt. 12.

7. Personlig indkomst svarer i vid udstrækning til det fra den hidtidige ægtefællebeskatning kendte begreb, arbejdsindkomst. Der er dog den forskel, at indkomst ved selvstændig virksomhed er personlig indkomst, selv om indkomsten på grund af den skattepligtiges manglende aktive deltagelse i driften efter de hidtil gældende regler skulle behandles som formueindkomst og ikke som arbejdsindkomst.

8. Ved opgørelsen af den personlige indkomst til brug for beregningen af indkomstskatten af personlig indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter. Disse udgifter er nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1-6.

De fradragsberettigede udgifter efter § 3, stk. 2, nr. 1-6, er følgende

1) Efter § 3, stk. 2, nr. 1, fradrages DRIFTSOMKOSTNINGER i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende. Der er tale om de udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter såvel afskrivningsloven, statsskatteloven og lov om særlig indkomstskat). Fradragsretten i personlig indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a. Dette gælder, hvad enten virksomhedsordningen anvendes, eller dette ikke er tilfældet.

Hvis virksomhedsordningen ikke anvendes, kan de i § 4 nævnte renteudgifter m.v. alene fradrages ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Dette gælder, uanset om renteudgifterne m.v. har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ikke.

Under virksomhedsordningen fragår de renteudgifter m.v., der omfattes af ordningen, derimod ved opgørelsen af virksomhedsoverskuddet.

KONTINGENTER til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, jfr. ligningslovens § 13, kan dog ikke fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Disse udgifter kan alene fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også, hvis virksomhedsordningen anvendes.

Som nævnt sker der en begrænsning af fradragsretten for REPRÆSENTATIONSUDGIFTER. Disse udgifter kan som hovedregel kun fradrages med 25 pct. af beløbet, for kalenderåret 1986 dog med 75 pct. Fradraget kan foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst. For lønmodtagere kan fradraget dog kun foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter til LØBENDE YDELSER efter reglerne i ligningslovens § 12 skal som hovedregel foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indtægt i form af løbende ydelser er derimod personlig indkomst.

Fradrag for udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund samt til personer efter ligningslovens § 12, stk. 2-7, kan kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradrag for udgifter til løbende ydelser, der udredes efter en gensidigt bebyrdende aftale efter ligningslovens § 12, stk. 8, kan i visse tilfælde fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Forudsætningen for fradragsretten ved opgørelsen af den personlige indkomst er for det første, at den skattepligtige, som afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende. Det er dernæst afgørende, om den afholdte ydelse har karakter af en driftsomkostning. Der kan f.eks. være tale om fradragsret ved opgørelsen af den personlige indkomst i de tilfælde, hvor den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (eventuelt i form af fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at købesummen for en virksomhed helt eller delvist fastsættes til en løbende andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække.

Det er alene skattepligtige, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, der efter personskatteloven kan fradrage driftsomkostninger ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed er det samme i personskatteloven og i virksomhedsskatteloven. Der henvises nærmere til pkt. 15 nedenfor.

Lønmodtagere kan som omtalt i pkt. 4 fratrække deres udgifter i forbindelse med erhvervelse af lønindtægten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse lønmodtagerudgifter kan derimod ikke tillige fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst. I det omfang, godtgørelse for udgifter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, indgår den tillige i den personlige indkomst.

2) Efter § 3, stk. 2, nr. 2, kan udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til REJSER, REKLAME o.lign., jfr. ligningslovens § 8, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Erhvervsmæssige FORSKNINGSUDGIFTER og TILSLUTNINGSAFGIFTER m.v., der er fradragsberettigede efter de særlige regler i ligningslovens §§ 8 B og 8 C, fragår ligeledes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

EJENDOMSSKATTER m.v., jfr. ligningslovens § 14, stk. 1, kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. BIDRAG TIL SOCIALE FONDE efter ligningslovens § 14 F og TILBAGEBETALING AF TILSKUD efter ligningslovens § 27 B, stk. 4, fragår ligeledes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Beløb, der overføres til den MEDARBEJDENDE ÆGTEFæLLE efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, til beskatning hos denne, fragår ved opgørelsen af den personlige indkomst hos den anden ægtefælle, jfr. pkt. 16 e nedenfor.

3) Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan endvidere efter § 3, stk. 2, nr. 3, fradrages præmier og bidrag til PENSIONSORDNINGER som nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 i det i pensionsbeskatningslovens § 18 nævnte omfang. Indbetalinger til kapitalpensionsordninger kan dog kun fradrages i det omfang, bidraget kan rummes i den personlige indkomst efter fradrag af bidrag til andre pensionsordninger, men uden fradrag for kapitalpensionsbidraget. Fradragsretten gælder, hvad enten den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende eller ikke.

Der er endvidere fradragsret for bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonde efter pensionsbeskatningslovens § 52.

For så vidt angår erhvervsdrivendes egne indbetalinger til pensionsordninger fragår indbetalingerne ved opgørelsen af den personlige indkomst udenfor virksomheden, selv om de anvender virksomhedsordningen. Beløbet fragår således ikke i virksomhedsindkomsten. Bidrag til ansattes pension fragår i virksomhedsindkomsten, hvis denne anvendes, og ellers i den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

4) Henlæggelser til INVESTERINGSFONDS kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. § 3, stk. 2, nr. 4.

5) Efter § 3, stk. 2, nr. 5, kan forskelsbeløb og nedskrivning på HUSDYRBESÆTNINGER efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

6) Endelig kan VARELAGERNEDSKRIVNINGER efter varelagerlovens § 1, stk. 4, fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. § 3, stk. 2, nr. 6.

Det kan sammenfattende bemærkes, at de under 1, 2, 4, 5 og 6 nævnte udgifter alene kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, når der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. De under 3 nævnte indbetalinger til pensionsordninger kan derimod fradrages af alle skattepligtige, uanset om de er selvstændige erhvervsdrivende eller ikke.

9. BLANDEDE DRIFTSMIDLER. Selvstændige erhvervsdrivende kan som nævnt fradrage driftsomkostninger ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1. Det gælder også skattemæssige afskrivninger.

Hvis der er tale om et aktiv, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, kan det beløb, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, fradrages i den personlige indkomst. Genvundne afskrivninger på driftsmidler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, skal efter § 3, stk. 1, i personskatteloven medregnes til den personlige indkomst.

Hvis en erhvervsdrivende vælger at anvende virksomhedsordningen, skal de skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger vedrørende virksomhedens driftsmidler fradrages ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. Genvundne afskrivninger skal ligeledes medregnes til virksomhedsindkomsten.

Driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, kan som hovedregel ikke indgå i virksomhedsordningen. Det betyder, at den erhvervsdrivende skal fradrage de udgifter, som svarer til den erhvervsmæssige andel af driftsmidlets benyttelse, ved opgørelsen af sin personlige indkomst. Genvundne afskrivninger på driftsmidlet skal på samme måde medregnes til den personlige indkomst.

Den erhvervsdrivende kan dog vælge at lade biler og vindmøller, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, indgå i virksomhedsordningen. I disse tilfælde skal de skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger på hele driftsmidlet fradrages ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Afskrivningerne skal fortsat opgøres på en særskilt saldo efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II. Genvundne afskrivninger på hele driftsmidlet skal ligeledes medregnes til virksomhedsindkomsten. Når et blandet benyttet aktiv således medtages i virksomhedsordningen med fuld fradragsret for alle driftsomkostninger og afskrivninger, skal den skattepligtige til gengæld beskattes af værdien af den private benyttelse. Dette skattepligtige beløb skal medregnes til den personlige indkomst. Der henvises til cirkulæret om virksomhedsordningen.

I det omfang skattepligtige, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, afholder fradragsberettigede udgifter, herunder afskrivninger, skal fradrag foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (men ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst). Der er dog efter ligningslovens § 9, stk. 1, kun fradragsret i det omfang, den pågældendes samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. Eventuelle genvundne afskrivninger skal medregnes til den personlige indkomst. Disse regler gælder f.eks. for lønmodtagere, der anvender egen bil delvist erhvervsmæssigt, og som afskriver den efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II.

Tab ved salg af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, kan for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Hvis aktivet er medtaget i virksomhedsordningen, skal tabet fradrages ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. For skattepligtige, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, kan et tab kun fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

KAPITALINDKOMSTEN

10. Kapitalindkomsten omfatter specielt opregnede indtægter og udgifter, jfr. personskattelovens § 4. Bestemmelsen er for så vidt udtømmende, som det alene er disse indtægter og udgifter, der skal behandles som kapitalindkomst. Kapitalindkomsten svarer stort set til den fra den hidtidige ægtefællebeskatning kendte formueindkomst.

Efter personskatteloven omfatter kapitalindkomst det samlede nettobeløb af: 1) Renteindtægter og renteudgifter, 2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld, 3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, 4) aktieudbytte og skattegodtgørelse efter ligningslovens § 16 A og selskabsskattelovens § 17 A, 5) skattepligtig fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens 9 a 16 B, 6) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende, jfr. ligningslovens § 15 A, jfr. pkt. 11, 7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v., 8) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt., 9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. § 3, stk. 1 og 2, og

10) indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv, jfr. pkt. 13.

De nævnte indtægter og udgifter skal normalt medregnes i kapitalindkomst, selv om der er tale om en erhvervsmæssig indtægt eller udgift, jfr. dog pkt. 12. Erhvervsmæssige renteudgifter m.v. skal således indgå i kapitalindkomsten. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor den skattepligtige anvender virksomhedsordningen.

Gevinst og tab på fordringer, som den skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Omkostninger, der medgår til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomst, fragår direkte ved opgørelsen af denne. Det gælder f.eks. udgifter til depot og boksleje samt udgifter i øvrigt til formueadministration.

11. OVERSKUD ELLER UNDERSKUD AF EN- ELLER TOFAMILIESHUSE M.V.

a. Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, omfatter

1) Ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, jfr. ligningslovens §§ 15 B og 15 C,

2) tofamilieshuse, jfr. ligningslovens § 15 D,

3) stuehuse, jfr. ligningslovens § 15 E,

4) ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jfr. ligningslovens § 15 F. Dette gælder dog kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren,

5) grunde, der må antages at have nytteværdi for ejeren.

Kun ejendomme, SOM HELT ELLER DELVIST TJENER TIL BOLIG FOR EJEREN, er omfattet af bestemmelsen. Ved bedømmelsen heraf er det uden betydning, om ejeren har gjort brug af sin beboelsesret eller ej, blot ejendommen faktisk har været til ejerens disposition. Bestemmelsen omfatter ejendomme, der udlejes en del af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes. Bestemmelsen omfatter derimod ikke ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning.

b. Overskud eller underskud af de under a nævnte ejendomme omfatter

1) Lejeværdi af bolig i egen ejendom, jfr. ligningslovens §§ 15 B-15 I.

2) indtægter ved udlejning en del af året (f.eks. udlejning af et sommerhus) eller indtægter ved udlejning af en del af ejendommen (f.eks. ved udlejning af den anden lejlighed i et tofamilieshus eller ved udleje af værelser, i det omfang indtægten er skattepligtig, jfr. ligningsvejledningen afsnit G. 5.1.1.1).

3) fradragsberettigede udgifter efter ligningslovens § 15 J og § 15 K, stk. 1.

c. Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 F eller til regulering af lejeværdien efter ligningslovens § 15 H, kan fradrage en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af lejeværdien i kapitalindkomsten. Tilsvarende regler gælder skattepligtige, der udlejer lokaler til erhverv, når den erhvervsmæssige benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling eller regulering af lejeværdien efter ligningslovens §§ 15 F og 15 H. Der kan ikke foretages fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget skal modsvare den beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen.

d. Skattepligtige, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, og som er skattepligtige af vederlaget, jfr. ligningsvejledningen afsnit G. 5.1.1.1., kan fradrage den del af lejeværdien, der vedrører det udlejede, i kapitalindkomsten. Er der derimod tale om udlejning af boligen i en del af året, f.eks. et sommerhus, nedsættes helårslejeværdien forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejningen har fundet sted. Dette gælder dog ikke, såfremt den skattepligtige anvender det af ligningsrådet anviste fradrag på 40 pct. af den i det pågældende indkomstår modtagne leje. Fradraget, der skal dække samtlige de med udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i udlejningsperioden, foretages i kapitalindkomsten.

e. Fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom beregnes på grundlag af lejeværdien. Selv om fradraget modsvarer den del af lejeværdien, der kan henføres til arbejdsværelset, anses fradraget for en driftsomkostning i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde. Lønmodtagere kan således kun foretage fradrag i den skattepligtige indkomst i det omfang, de samlede lønmodtagerudgifter overstiger 3.000 kr. Er der tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, foretages fradraget i den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

f. Indtægter og driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendomme med vurderingsfordeling efter ligningslovens § 15 F, er personlig indkomst, jfr. personskattelovens § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Indtægter ved udlejning af den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen er således personlig indkomst. Den del af vedligeholdelsesudgifterne, der kan henføres til den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen, jfr. ligningslovens § 15 K, stk. 2, kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jfr. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

g. Indtægter og driftsudgifter vedrørende en- og tofamilieshuse m.v., der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er personlig indkomst.

h. Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for ejendomme med 3 eller flere lejligheder er personlig indkomst.

12. VEKSELERERE M.FL. I visse tilfælde skal de indtægter og udgifter, der normalt beskattes som kapitalindkomst, medregnes i den personlige indkomst, jfr. § 4, stk. 3.

Det drejer sig om tilfælde, hvor den skattepligtige driver virksomhed som bankier eller vekselerer, og de nævnte indtægter og udgifter hidrører fra denne virksomhed. Det gælder også, hvis den skattepligtige driver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Selv om den skattepligtige er omfattet af disse regler, er det ikke til hinder for, at den pågældende samtidig har indtægter eller udgifter, der skal henregnes til kapitalindkomst.

13. SKIBSVIRKSOMHED SOM BIERHVERV. Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed er som hovedregel personlig indkomst. Indkomst og underskud ved selvstændig skibsvirksomhed er dog kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, når denne virksomhed er den skattepligtiges bierhverv.

Driver den skattepligtige selvstændig virksomhed, der omfatter et eller flere skibe, afhænger det af en vurdering af den skattepligtiges samlede indkomstforhold, om indkomst fra virksomheden er personlig indkomst eller kapitalindkomst.

Begrebet skibsvirksomhed omfatter alle tilfælde, hvor et skib indgår i virksomheden, uanset om den skattepligtige ejer hele skibet, flere skibe eller kun andele i et skib. Det må dog forudsættes, at skibet indgår som et væsentligt led i virksomheden. F.eks. vil selvstændig fiskeri- eller rederivirksomhed være omfattet af begrebet skibsvirksomhed. Det samme gælder selvstændig virksomhed med udlejning af skibe. Derimod vil en virksomhed ikke blive anset for en skibsvirksomhed, hvis den pågældende virksomhed ejer et skib, som den benytter til transport af virksomhedens produkter. Indtægter og udgifter ved skibets drift vil indgå i den personlige indkomst på linie med virksomhedens øvrige indtægter og udgifter.

Ved afgørelsen af, om indkomst fra skibsvirksomheden er personlig indkomst eller kapitalindkomst, må der som nævnt foretages en samlet vurdering af den skattepligtiges indkomstforhold.

Det må derfor lægges til grund, at hvis indtægten eller underskuddet af virksomheden ikke er af et væsentligt omfang, og den skattepligtige heller ikke deltager i driften af virksomheden, skal indtægter og udgifter vedrørende denne behandles som kapitalindkomst. Dette gælder, selv om den skattepligtige heller ikke har anden væsentlig skattepligtig indkomst end indtægten fra skibsvirksomheden.

Har den skattepligtige væsentlige indtægter ved siden af indtægter fra skibsvirksomheden, indgår foruden indkomsten fra skibsvirksomheden årets øvrige personlige indkomst og kapitalindkomst samt årets opsparede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedsordningen i vurderingen. Derimod indgår de fradrag, der alene kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke i vurderingen. Udgør indkomsten fra skibsvirksomhed, det vil sige virksomhedens resultat efter renter og afskrivninger m.v., mindre end ca. 50 pct. af den skattepligtiges øvrige indkomster som nævnt ovenfor, vil indkomsten fra skibsvirksomhed som hovedregel blive anset for kapitalindkomst.

Indkomstforholdene kan vurderes over en periode på op til 5 år, således at tilfældige ændringer i indkomsten - f.eks. underskud i et enkelt indkomstår i skibsvirksomheden - ikke betyder, at indkomsten skifter karakter. Endvidere kan det tages i betragtning, om den skattepligtige er nyetableret med skibsvirksomheden, således at indtjeningen må forventes at stige efter nogle år. Vurderingen må således gå ud på, om det er sandsynligt, at den skattepligtige over en årrække på op til 5 år vil have indkomst ved skibsvirksomhed af et sådant omfang, at den kan anses som personlig indkomst, henholdsvis kapitalindkomst. Der bortses dog fra tilfældige udsving i indkomsten, hvad enten de vedrører skibsvirksomheden eller den øvrige indkomst. Der bortses endvidere fra underskud i de første år efter nyetablering, når det må antages, at indtægten af virksomheden derefter vil udgøre omkring halvdelen af indkomsten. Der skal heller ikke tages hensyn til disse udsving og underskud på den måde, at skibsindtægten i de øvrige år af perioden skal være så meget større eller den øvrige indkomst så meget mindre. Hvis en rimelig antagelse om de forventede indkomstforhold ikke holder stik, medfører det ikke, at vurderingen for de tidligere år skal tages op påny.

Det er ikke afgørende, om den skattepligtige deltager i den daglige drift af virksomheden. Ved vurderingen kan det dog have betydning, om den skattepligtige må antages at have anden næring, som bevirker, at den skattepligtige ikke samtidig kan deltage i virksomhedens daglige drift. Dette vil normalt være tilfældet, hvis den skattepligtige er fuldtidsbeskæftiget i anden selvstændig virksomhed eller som lønmodtager. I så fald vil skibsvirksomheden som regel blive anset for bierhverv. Dette vil f.eks. normalt være tilfældet for skibsleasingvirksomhed med mange ejere. Det har i denne forbindelse ingen betydning, om en lønindkomst skyldes, at den skattepligtige er ansat i f.eks. et selskab, der driver rederivirksomhed.

Når indkomsten fra skibsvirksomhed vurderet efter de anførte retningslinier må anses for kapitalindkomst, betyder det, at et overskud beskattes som kapitalindkomst, og at underskud får en lignende skatteværdi. Skibsvirksomhed, hvor indkomsten anses for kapitalindkomst, kan ikke beskattes efter virksomhedsordningen, idet denne ordning forudsætter, at indkomsten er personlig indkomst. Skattekontrollovens regnskabsregler for erhvervsdrivende gælder, uanset om indkomsten anses for kapitalindkomst eller personlig indkomst. Det samme gælder reglerne om fradrag for driftsudgifter herunder skattemæssige afskrivninger. Hvis indkomsten anses for kapitalindkomst, sker fradraget for driftsudgifter m.v. også ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Der kan ligeledes foretages henlæggelser til investeringsfonds på grundlag af overskuddet. Fradraget for henlæggelserne sker i den personlige indkomst, men de kan ikke forlods afskrives i bierhvervsvirksomheden.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af skibe eller skibsanparter i skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, hvis den skattepligtige har anskaffet skibet eller anparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen, jfr. afskrivningslovens § 15 A.

Er skibsvirksomheden ikke den skattepligtiges bierhverv, er indkomst og underskud ved virksomheden såvel som fortjeneste og tab ved afståelse af skibet eller skibsanparten efter afskrivningslovens § 15 A personlig indkomst.

14. LAVTFORRENTEDE ELLER RENTEFRI PERSONALELÅN. Nogle virksomheder yder deres ansatte lavtforrentede eller rentefri lån. Rentefordelen ved disse personalelån er ifølge praksis før skattereformen normalt ikke blevet beskattet.

Hvis medarbejderen skulle indkomstbeskattes af differencen mellem en anslået normalrente og den faktisk betalte rente, kunne beskatningen neutraliseres ved en normal renteberegning kombineret med en tilsvarende forhøjelse af rentefradraget.

På baggrund af denne symmetri i beskatningen har man været tilbageholdende med beskatning på dette område.

Det lønaccessorium, der i realiteten er tale om, er nu efter personskatteloven personlig indkomst, mens renteudgifter er kapitalindkomst. Den symmetri i beskatningen, der tidligere var begrundelsen for ikke at beskatte den ansatte af lån på gunstige vilkår, er således ikke mere tilstede.

Der kan derfor være tilfælde, hvor fordelen af et lavtforrentet lån fra en virksomhed til dens ansatte, kan være skattepligtig. Det vil dog ikke være tilfældet, såfremt lånet til enhver tid forrentes med en pålydende rente, der mindst svarer til den mindsterente, der gælder efter § 7 i kursgevinstloven.

15. SELVSTÆNDIG ERHVERVSVIRKSOMHED.

a. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, kan driftsomkostninger - dog ikke renteudgifter m.v. - fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. Det betyder bl.a., at virksomhedens renteudgifter fragår ved opgørelsen af virksomhedens overskud i stedet for at fragå ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

I begge tilfælde vil virkningen være den, at de pågældende udgifter nedsætter indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed på en sådan måde, at kun nettooverskuddet medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Hverken personskatteloven eller virksomhedsskatteloven indeholder en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, men det er forudsat, at begrebet afgrænses i overensstemmelse med hidtidig praksis indenfor skattelovgivningens område.

b. Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at indvinde økonomisk udbytte. Endvidere må det være en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode. Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager.

c. Efter INVESTERINGSFONDSLOVENS §§ 2 OG 4 er det en betingelse for at foretage henlæggelser til investeringsfonds, at henlæggelserne foretages af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Efter KILDESKATTELOVENS § 25 A kan der overføres visse beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, når ægtefællerne i forening driver selvstændig erhvervsvirksomhed.

En virksomhed, der efter sin art og omfang er omfattet af de nævnte regler i investeringsfondsloven og kildeskatteloven, må også i forbindelse med anvendelse af reglerne i personskatteloven og virksomhedsskatteloven anerkendes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Omvendt må der gælde en formodning for, at virksomhed, der efter sin art og omfang ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser i investeringsfondsloven eller kildeskatteloven, heller ikke omfattes af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Skattepligtige, der udøver fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk og landbrug, vil normalt blive anset for at være selvstændige erhvervsdrivende. Det gælder også normalt virksomhed inden for handel og service og liberale erhverv som f.eks. advokat, arkitekt, læge, revisor og vekselerer.

Også udlejningsvirksomhed anses som hovedregel for selvstændig erhvervsvirksomhed. Udleje af driftsmidler m.v. betragtes således som selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis den har et vist omfang. Udlejning af fast ejendom betragtes ligeledes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det gælder dog ikke udlejning af en- og tofamilieshuse og udlejning af fritidshuse, når ejeren også selv benytter ejendommen.

Efter investeringsfondsloven er der truffet afgørelse om, at bestyrelseshonorarer opfattes som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed. Dette vil også gælde efter virksomhedsordningen, når sådanne indtægter er et naturligt led i erhvervsvirksomheden, uanset om virksomheden drives som interessentskab eller ikke. For advokater indgår sådanne bestyrelseshonorarer således i virksomhedens indkomst.

Vekselerere, bankierer og skattepligtige, der driver finansieringsvirksomhed, opfattes som selvstændige erhvervsdrivende, selv om de ikke er berettigede til at foretage investeringsfondshenlæggelser efter investeringsfondslovens § 2, stk. 3.

Skattepligtige, der deltager i en selvstændig erhvervsvirksomhed, som drives som interessentskab eller kommanditselskab, opfattes som selvstændige erhvervsdrivende, selv om de ikke er berettigede til at anvende investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning efter investeringsfondslovens § 3 A. Det er ligeledes uden betydning, i hvilket omfang den skattepligtige deltager i virksomheden med en personlig arbejdsindsats.

d. Indkomst, der efter reglerne i PERSONSKATTELOVENS § 4 anses for kapitalindkomst, kan ikke anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Det gælder dog ikke indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv. Kapitalindkomst, bortset fra selvstændig skibsvirksomhed, der er bierhverv, kan dog indgå i en selvstændig virksomhed, der er omfattet af virksomhedsordningen.

e. Indkomst, der efter reglerne i LIGNINGSLOVENS § 9, STK. 1, anses for lønmodtagerindkomst, kan ikke anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

f. Indkomst, der efter reglerne i KILDESKATTELOVENS § 43 er A-indkomst, vil som altovervejende hovedregel ikke kunne anses som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der kan dog undtagelsesvis forekomme tilfælde, hvor den skattepligtige kan godtgøre, at erhvervelsen af den pågældende A-indkomst uundgåeligt eller dog rimeligt og naturligt forudsætter afholdelse af væsentlige driftsomkostninger. Det kan f.eks. dreje sig om leje af erhvervslokaler, antagelse af lønnet medhjælp, anvendelse af væsentlige driftsmidler eller af kapital i øvrigt. I sådanne tilfælde kan det være bedst stemmende med sædvanlig opfattelse at karakterisere virksomheden som udøvet for egen regning og risiko.

Sådan virksomhed kan under hensyn til de konkrete omstændigheder anses for selvstændig erhvervsvirksomhed. Det har den virkning, at de pågældende udgifter direkte kan komme til fradrag i indkomsten, således at alene nettoindkomsten medregnes ved indkomstopgørelsen.

Det må dog i disse situationer kræves, at de pågældende driftsomkostninger efter deres art og omfang ligger væsentligt udover, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.

g. Indkomst, der forudsætter, at den pågældende skattepligtige stiller håndværktøj og andre mindre driftsmidler eller en bil til rådighed, vil således ikke i sig selv kunne kvalificere til betegnelsen selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende må gælde for andre driftsmidler m.v., der efter deres art er egnet til at benyttes såvel erhvervsmæssigt som privat.

Indkomst, der forudsætter, at den skattepligtige selv afholder udgifter til transport samt til fortæring og overnatning, vil ligeledes ikke i sig selv bevirke, at virksomheden anses for selvstændig. Dette gælder uanset disse udgifters omfang.

Indkomst, der er forbundet med antagelsen af lønnet medhjælp, vil heller ikke nødvendigvis være indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdet, der udføres af den pågældende medhjælp, er af begrænset omfang. Hvis den pågældende medhjælp er den skattepligtiges ægtefælle, vil praksis efter kildeskattelovens § 25 A iøvrigt være afgørende. Det vil sige, at den skattepligtige må anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis reglerne om medarbejdende ægtefælle kan finde anvendelse. Hvis den pågældende medhjælp er den skattepligtiges samlever eller en iøvrigt nærtstående person, kan der være anledning til at påse, at tilsvarende betingelser er opfyldt med hensyn til dokumentation for arbejdets omfang og udførelse, som gælder for en medarbejdende ægtefælle.

16. ÆGTEFÆLLERS INDKOMSTOPGØRELSE.

a. Hver ægtefælle skal opgøre den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten efter de samme regler som for ugifte, medmindre der i lovgivningen er gjort specielle undtagelser. Ægtefællernes indkomst opgøres således hver for sig.

b. Hvor der i personskatteloven er fastsat særlige regler for samlevende ægtefæller, gælder reglerne i kildeskattelovens § 4. Samlivet bortfalder herefter i skattemæssig henseende på tidspunktet for separation, skilsmisse og død. Ved faktisk samlivsophævelse bortfalder det derimod først ved indkomstårets udløb. Om samlivet kan anses for ophævet i skattemæssig henseende afgøres i overensstemmelse med hidtidig praksis. Såfremt ægtefællerne genoptager samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Endelig anses samlivet i skattemæssig henseende for bortfaldet på tidspunktet, hvor den fulde skattepligt ophører efter kildeskattelovens § 1 for en af ægtefællerne eller begge.

Ægtefællerne skal efter personskatteloven være samlevende ved indkomstårets UDLØB for at der kan foretages

1) Overførsel af uudnyttet bundfradrag 130.000 kr., jfr. § 8, stk. 2,

2) beregning af nettokapitalindkomsten under e t, jfr. § 8, stk. 2,

3) overførsel af uudnyttet personfradrag, jfr. § 10, stk. 4,

4) nedsættelse af personfradrag hos ægtefællen med den højeste skattepligtige indkomst i forbindelse med modtagne sociale ydelser, jfr. § 11, 4. pkt.,

5) overførsel af underskud, jfr. § 13, stk. 2 og stk. 4, (ved ansættelse efter kildeskattelovens § 13 (uskiftet bo m.v.) foretages overførsel af underskud dog med hjemmel i denne bestemmelse),

6) opgørelse efter overgangsreglerne af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, jfr. § 23, stk. 1-3.

Ægtefællerne skal efter personskatteloven have været samlevende i HELE indkomståret, og dette skal udgøre en periode af et helt år, for at der kan foretages

1) Beregning af formueskatten på grundlag af ægtefællernes samlede skattepligtige formue, jfr. § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt. Der er kun e t bundfradrag,

2) skattenedsættelsen i henhold til 78 pct.'s-skatteloftet i § 19, stk. 3-4,

3) skatteberegning efter overgangsreglerne i § 23, stk. 4-6.

Den længstlevende ægtefælle skal efter personskatteloven have været samlevende med sin ægtefælle ved dødsfaldet, for at der kan foretages

1) To personfradrag ved skatteberegningen for dødsåret, når afdøde er omfattet af kildeskattelovens § 14, stk. 1-9, jfr. personskattelovens § 10, stk. 7,

2) overførsel af en uudnyttet del af personfradraget, hvis afdødes og længstlevendes indkomstansættelse foretages efter kildeskattelovens §§ 13 og 20 C, stk. 1, 2. pkt., jfr. personskattelovens § 10, stk. 8.

c. Efter kildeskattelovens § 24 A skal kapitalindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet. Kapitaludgifter skal ligeledes fradrages hos den ægtefælle, der hæfter for betalingen. Efter ægteskabslovgivningen har hver ægtefælle rådighed over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet, samt over sit særeje. Endvidere hæfter enhver af ægtefællerne for sine forpligtelser med den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, samt med sit særeje.

Formueskattepligten påhviler endvidere den ægtefælle, der efter ovennævnte regler har rådighed over formuegodet.

Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne en kapitalindkomst eller et formueskattepligtigt aktiv vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jfr. kildeskattelovens § 24 A, 3. pkt.

Kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, medregnes dog ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jfr. kildeskattelovens § 24 A, sidste pkt., og pkt. 16 e. Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 medregnes dog altid til kapitalindkomsten for den ægtefælle, der har rådighed over virksomheden, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

d. Skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed medregnes som hovedregel ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne der ejer virksomheden, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Benyttes virksomhedsordningen, medregnes evt. kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 dog ved ejerens indkomstopgørelse, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 2.

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i virksomheden, foretages af den ægtefælle, der driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne aktiverne tilhører, jfr. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1.

e. Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften, medregnes indkomst og formue vedrørende erhvervsvirksomheden hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Såfremt den anden ægtefælle deltager i driften, kan ægtefællerne overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud opgjort efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, til den medarbejdende ægtefælle som skattepligtig indkomst (personlig indkomst) hos denne. Der kan dog højst overføres et beløb på 117.300 kr. for 1987. Dette grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Virksomhedens overskud opgøres efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, jfr. pkt. 16 h.

Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Der kan herved tages hensyn til såvel arbejdets tidsmæssige udstrækning som til karakteren af det udførte arbejde. Den skattepligtige almindelige indkomst og den personlige indkomst for den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, nedsættes med det overførte beløb, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 5.

f. Det er en betingelse for overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Hvorvidt samlivet anses for ophævet i skattemæssig forstand, afgøres efter kildeskattelovens § 4, stk. 2-6, jfr. punkt 16 b. Såfremt samlivet i skattemæssig forstand ophører i løbet af indkomståret, medregnes indkomst fra virksomheden indtil samlivets ophør altid hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 6. I det år, samlivet ophører, kan der således ikke ske overførsel af overskud til den medarbejdende ægtefælle. Tilsvarende gælder, både ved skifte og ved uskiftet bo, når den ene ægtefælle dør. I så fald skal indkomsten fra virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Om anvendelsen af reglerne om medarbejdende ægtefælle ved skifte og forskudt regnskabsår henvises til side 180 i skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning, oktober 1985.

g. Det er endvidere en betingelse, at den medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget i driften af erhvervsvirksomheden. Det må bero på en konkret afgørelse, om ægtefællens deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang. Det skal dreje sig om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af ægtefællens arbejdskraft.

Ægtefællens medvirken må have haft et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er regnet med ægtefællens deltagelse i arbejdet. Normalt er der således sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke nødvendigt, at ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Reglen kan også efter omstændighederne anvendes, hvor ægtefællen kun har deltaget i arbejdet i visse dage om ugen eller kun i en del af indkomståret. Der foreligger dog ikke en væsentlig medvirken, når ægtefællen kun yder lejlighedsvis assistance eller kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med weekend travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af kortere varighed, f.eks. i forbindelse med julehandelen.

Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællen har passet virksomhedens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden kan begrunde skattemæssig stilling som medarbejdende ægtefælle, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.

Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.

Er ægteskab indgået i årets løb, er det tilstrækkeligt, at der har været tale om en væsentlig medvirken i den del af året, ægteskabet har bestået.

h. Beregningsgrundlaget for det overskud, der maksimalt kan overføres til den medarbejdende ægtefælle, er virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter, jfr. kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.

Skattemæssige afskrivninger, henlæggelser til investeringsfonds m.v. foretages således inden der sker beregning af den del af overskuddet, der kan overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende måde skal der ske tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden, sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og evt. værdi af forbrug af egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af overskuddet kan beregnes. Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det omfang, det hidrører fra virksomheden. Rente- og udbytteindtægter, kursgevinster på fordringer og gæld samt renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld holdes derimod uden for det underskud, der fradrages.

Lejeværdi af bolig i egen ejendom, hvoraf en del anvendes i virksomheden, indgår IKKE i virksomhedens overskud, da lejeværdi af bolig i egen ejendom ikke kan anses for at være indkomst, der vedrører erhvervsvirksomheden. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomhedsskatteloven benyttes, og lejeværdi af bolig i egen ejendom indgår i virksomhedens skattepligtige overskud (f.eks. ved ejendomme med 3 eller flere lejligheder).

Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de almindelige regler, skal der efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 4, ske tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrag af rente- og udbytteindtægter (herunder skattegodtgørelse), samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.

i. Over- eller underskud af virksomhed, i hvis drift ingen af ægtefællerne deltager aktivt (kommanditistanparter m.v.), medregnes ved indkomstopgørelsen hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over virksomheden.

17. EKSEMPEL På INDKOMSTOPGØRELSE EFTER PERSONSKATTELOVEN

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 kr. (P) 1) Løn 200.775 120.155 (P) 2) Pensionsbidrag - 20.000 0 (K) 3) Renteindtægt 12.140 0 4) Overskud af virksomhed efter virksomhedsskatteloven 85.000 kr. 0 (K) 4a) Beregnet kapitalafkast 10.000 kr. 10.000 0 (P) 4b) Overført resterende overskud 75.000 kr. 75.000 0 (K) 5) Overskud af skibsanpart 5.000 0 (K) 6) Overskud af ejerbolig 13.000 0 (K) 7) Renteudgifter - 75.000 - 20.000 (F) 8) Lønmodtagerfradrag: Befordring hjem/ arbejdsplads - 9.000 - 5.000 Kontingent til fagforening og A-kasse - 5.000 - 5.000 Andre lønmodtagerudgifter: Æ 1 Værktøjsudgifter 4.000 kr. Udearbejde 1.500 kr. ------------ I alt 5.500 kr. Bundfradrag - 3.000 kr. ------------ Fradragsberettiget 2.500 kr. - 2.500 0 (F) 9) 3 pct.'s-fradrag - 3.200 - 3.200 10) Skattepligtig indkomst (11+12-13) 201.215 86.955 --------- --------- 11) Personlig indkomst (1-2+4b) 255.775 120.155 --------- --------- 12) Nettokapitalindkomst (3+4a+5+6+7) - 34.860 - 20.000 ------------------- 13) Fradrag i skattepligtig indkomst (8+9) - 19.700 - 13.200 ------------------- (P) = Personlig indkomst (eller fradrag i personlig indkomst) (K) = Kapitalindkomst (F) = Fradrag i skattepligtig indkomst

C. SKATTEBEREGNING

18. Den hidtil gældende regel om nedrunding til hele hundrede kroner af den skattepligtige indkomst forud for skatteberegningen er bortfaldet. Skatteberegningen sker herefter for alle skatters vedkommende på grundlag af uafrundede beregningsgrundlag i hele kroner.

Ørebeløb medregnes ved skatteberegningen.

19. STATSLIGE INDKOMSTSKATTER. Indkomstskatten til staten opgøres efter § 5 som summen af almindelig indkomstskat, 12 pct.'s-indkomstskat og 6 pct.'s-indkomstskat. Skatterne beregnes på hvert sit grundlag.

20. ALMINDELIG INDKOMSTSKAT TIL STATEN. Den almindelige indkomstskat beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst.

Af indkomsten beregnes den almindelige indkomstskat til staten med i alt 22 pct. uanset indkomstens størrelse og sammensætning. Skatteprocenten er lovfæstet i § 6, og det hidtil gældende udskrivningsprocentsystem er ophævet. De 22 pct. omfatter udover indkomstskat til staten også folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden, der hidtil er blevet opkrævet særskilt med 3,5 pct. og 2 pct. Disse bidrag er nu ophævet, jfr. lov nr. 351 af 4. juni 1986 om ændring af lov om social pension og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Begrænset skattepligtige, som hidtil ikke har betalt folkepensionsbidrag og dagpengebidrag, skal ligesom de fuldt skattepligtige betale 22 pct. i almindelig indkomstskat til staten.

21. 12 PCT.'S-SKAT. 12 pct.'s-skatten efter § 7 beregnes af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Dette grundbeløb reguleres efter § 20.

Det forhold, at den personlige indkomst for en gift skattepligtig er mindre end 200.000 kr., medfører ikke ret til overførsel af beløb til ægtefællen.

22. 6 PCT.'S-SKAT. 6 pct.'s-skatten efter § 8 beregnes af summen af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst i det omfang, summen overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. Bundfradraget reguleres efter § 20.

Er nettokapitalindkomsten negativ, fragår den ikke i beregningsgrundlaget. Kan en gift person ikke selv udnytte bundfradraget, overføres den ikke udnyttede del til den anden ægtefælle. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, skal opgøre deres nettokapitalindkomst under eet ved beregningen af 6 pct.'s-skatten. Har den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst og den anden ægtefælle negativ nettokapitalindkomst, fragår et beløb svarende til den negative nettokapitalindkomst i den første ægtefælles positive nettokapitalindkomst ved beregningen af 6 pct.'s-skatten.

EKSEMPEL PÅ OPGØRELSE AF GRUNDLAGET FOR BEREGNING AF 6 PCT.'S- SKATTEN FOR ÆGTEFÆLLER

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 kr. Personlig indkomst 220.000 85.000 Kapitalindkomst (netto) 40.000 - 25.000 ------------------------ GRUNDLAGET OPGØRES SÅLEDES: Personlig indkomst 220.000 85.000 + Positiv nettokapitalindkomst efter modregning mellem ægtefæller 15.000 0 ------------------------ I alt grundlag før bundfradrag 235.000 85.000 Bundfradrag - 130.000 - 130.000 Uudnyttet bundfradrag 0 45.000 Overført bundfradrag fra Æ 2 - 45.000 0 ------------------------ Grundlag for 6 pct.'s-skat 60.000 0 ------------------------ Beregnet 6 pct.'s-skat 3.600,00 0,00

23. DE KOMMUNALE INDKOMSTSKATTER. Kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter beregnes som hidtil med den for indkomståret gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl den 5. september året forud for indkomståret.

Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter alene medlemmer af folkekirken.

Beskatningsgrundlaget for de kommunale indkomstskatter er den skattepligtige indkomst.

De kommunale skatteprocenter fastlægges primo oktober måned i året forud for indkomståret. For indkomståret 1987 er den landsgennemsnitlige kommunale skatteprocent: Pct.

- gennemsnitlig kommunal skatteprocent 20,2

- gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 8,1

- gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7

- samlet gennemsnitlig kommunal skatteprocent 29,0

I det følgende er i cirkulærets eksempler (hvor ikke andet er angivet) anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 29,0 pct. for indkomståret 1987.

Sammen med skatteprocenten på 22 ved beregning af den almindelige indkomstskat til staten, er den samlede beskatningsprocent for skattepligtig indkomst i en gennemsnitskommune således 51,0 pct.

Hvor der i cirkulæret tales om en skatteprocent på ca. 51 pct., betyder det, at skatteprocenten varierer omkring 51 pct. med variationerne i kommuneskatteprocenterne. Hvis skatteprocenten i en kommune, incl. kirkeskatteprocenten, f.eks. er 27,0, bliver beskatningsprocenten for skattepligtig indkomst 22 pct. + 27 pct. = 49 pct.

Begrænset skattepligtige betaler kommunal indkomstskat med den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det pågældende indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret 1987 er procenten 28.

24. EKSEMPEL På SKATTEBEREGNING EFTER PERSONSKATTELOVEN FOR INDKOMSTÅRET 1987 FOR ÆGTEFÆLLER

(Indkomstopgørelsen er foretaget i pkt. 17).

(Ægtefællerne får beskattet hele kapitalindkomsten som kapitalindkomst og er således ikke omfattet af overgangsreglerne for indkomståret 1987). Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Beregnings- Beregnings- grundlag Skat grundlag Skat Kr. INDKOMSTOPGØRELSEN: Personlig indkomst 255.775 120.155 Kapitalindkomst (netto) - 34.860 - 20.000 Fradrag i skattepligtig indkomst - 19.700 - 13.200 ------------------------------------- Skattepligtig indkomst 201.215 86.955 -------------------------------------- SKATTEBEREGNINGEN: 1. ALMINDELIG INDKOMSTSKAT § 6 Stat: 22 pct. af skattepl.indk. 201.215 44.267,30 86.955 19.130,10 Kommune: 29,0 pct. af skattepl.indk. 201.215 58.352,35 86.955 25.216,95 2. 12 PCT.'S-SKAT § 7 12 pct.'s-skat af personlig indkomst ud over 200.000 kr. Æ 1: 255.775-200.000 55.775 6.693,00 Æ 2: 120.155-200.000 0 0,00 3. 6 PCT.'S-SKAT § 8 6 pct.'s-skat af personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst i det omfang summen overstiger 130.000 kr. (260.000 kr. for ægtefællerne tilsammen). Æ 1: 255.775+0-130.000-9.845*) 115.930 6.955,80 Æ 2: 120.155+0-130.000 0 0,00 4. Nedslag efter skråt skatteloft**) (22pct.+12pct. +6pct.+28,3pct.-68pct.) =0,3pct. 55.775 - 167,32 0 0,00 ----------------------------------------- 5. Samlet skat før personfradrag 116.101,12 44.347,05 6. Skatteværdi af personfradrag - 12.110,00 - 12.110,00 ---------------------------------------- 7. Samlet skat efter personfradrag 103.991,12 32.237,05 ---------------------------------------- *) Uudnyttet bundfradrag på 9.845 kr. (130.000 kr. - 120.155 kr.) er overført fra Æ 2 til Æ 1. t 50-55.

25. 3-PROCENTSFRADRAGET. Som led i skatteberegningen er der ved lov nr. 150 af 19. marts 1986 fra og med indkomståret 1987 indført et såkaldt 3 pct.'s fradrag, jfr. ligningslovens § 8 F. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og det kan for indkomståret 1987 ikke overstige 3.200 kr. Denne beløbsgrænse reguleres efter personskattelovens § 20.

Beregningsgrundlaget er indkomstårets positive personlige indkomst før regulering efter overgangsreglerne i §§ 21-24. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 1/ 12 af grundbeløbet (3.200 kr.) for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.

3 pct.'s-fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset skattepligtige, der har personlig indkomst. Det vil sige til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, pensionister, studerende m.fl. Fradraget nedsætter alene den skattepligtige indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Fradraget omfattes af overgangsreglerne for fradragsberettigede udgifter efter § 24.

D. PERSONFRADRAG M.V.

26. PERSONFRADRAG. Efter de nye regler gives der ligesom efter de hidtil gældende regler personfradrag ved skatteberegningen, idet de beregnede skatter nedsættes med skatteværdien af personfradraget, jfr. § 9. De beregnede indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes efter § 12 hver for sig med en procentdel af personfradraget.

For statsindkomstskattens vedkommende anvendes et personfradrag med grundbeløb på 27.100 kr. Ved beregningen af indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter anvendes et personfradrag med grundbeløb på 21.200 kr. For gifte pensionister udgør personfradragets grundbeløb 26.200 kr. og for enlige pensionister 46.500 kr. Personfradragene for pensionister er som hidtil ens for stat og kommune.

I forhold til de hidtil gældende regler er der gennemført den ændring, at personfradraget for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, fastsættes særskilt. Personfradragets grundbeløb udgør for disse personer 17.000 kr. ved beregning af såvel statsindkomstskatten som indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter. For 1987 er personfradragsbeløbet dog fastsat til 18.800 kr. Reglen skal ses i forbindelse med den skattefri, indkomstuafhængige børnefamilieydelse, der udbetales fra 1. juli 1987 med 1.250 kr. pr. kvartal.

Personfradragene reguleres efter § 20.

Reglerne om de kommunale personfradrag er fastsat i lov om kommunal indkomstskat og i lov om udskrivning af skat til amtskommunen, som ændret ved lov nr. 315 af 4. juni 1986.

Den procentdel, hvormed nedsættelsen af indkomstskatterne sker, svarer til den procentsats, hvormed den pågældende indkomstskat m.v. beregnes. Den er således afhængig af, til hvilken kommune og amtskommune den skattepligtige betaler kommuneskat, og om den skattepligtige er medlem af folkekirken. Skatteværdien af personfradraget ved beregning af indkomstskat til staten beregnes med skattesatsen i § 6 for den almindelige indkomstskat til staten på 22 pct. Den således beregnede skatteværdi modregnes i den almindelige statsindkomstskat og eventuelt i 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne til staten.

Hvis skatteværdien af personfradraget ved beregning af henholdsvis indkomstskat til staten, kommunen eller amtskommunen samt de kirkelige afgifter overstiger det beregnede skattebeløb, anvendes den uudnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af de øvrige indkomstskatter.

Hvis en gift person efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne med ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende modregning som ovenfor anført. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af indkomståret. Et herefter uudnyttet personfradrag kan ikke fremføres til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

27. SKATTEVÆRDI. I det følgende er vist, hvorledes skatteværdierne af personfradragene beregnes.

Skatteværdien af de almindelige personfradrag for personer, der er fyldt 18 år og som ikke er pensionister, skal i en kommune, hvor indkomstskatten f.eks. udskrives med 20,2 pct. til kommunen og med 8,1 pct. til amtskommunen, og hvor de kirkelige afgifter udskrives med 0,7 pct., beregnes således i 1987

SKATTEVÆRDI AF PERSONFRADRAG

Staten 22 pct. af 27.100 kr.: 5.962,00 kr. Kommunen 20,2 pct. af 21.200 kr.: 4.282,40 kr. Amtskommunen 8,1 pct. af 21.200 kr.: 1.717,20 kr. Folkekirken 0,7 pct. af 21.200 kr.: 148,40 kr. ------------- I alt 12.110,00 kr. -------------

28. BEGRÆNSET SKATTEPLIGTIGE. Begrænset skattepligtige personer er som hidtil berettiget til personfradrag ved skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder for fuldt skattepligtige personer. For enkelte arter af indkomst, der er omfattet af den begrænsede skattepligt, indrømmes der dog ikke personfradrag.

Der gives således ikke personfradrag ved begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a (visse godtgørelser for medlemsskab af bestyrelser m.v.), litra e (visse understøttelser) og litra g (andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen). Der gives heller ikke personfradrag ved begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d (indkomst fra virksomhed med fast driftssted her i landet) og litra e (fast ejendom). Der kan dog under ganske særlige omstændigheder indrømmes personfradrag i disse tilfælde.

Endelig gives der ikke personfradrag ved begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c (arbejdsudleje), litra f (udbytteindtægter) og litra g (skattegodtgørelse).

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige, får de som hidtil hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jfr. personskattelovens § 10, stk. 4, forudsætter derimod efter kildeskattelovens § 4, stk. 6, at de begge er fuldt skattepligtige her til landet. Den hidtil gældende regel om, at begrænset skattepligtige får yderligere et personfradrag, hvis de er gift, og ægtefællen ikke har fået skattenedsættelse med personfradrag, er ophævet.

29. NEDSÆTTELSE VED SOCIALE YDELSER. Efter personskattelovens § 11 nedsættes personfradraget forholdsmæssigt, hvis den skattepligtige har modtaget indkomstskattefri ydelser efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand. Nedsættelsen svarer til forholdet mellem de nævnte sociale ydelser og den skattepligtige indkomst med tillæg af ydelserne. Nedsættelsen kan dog ikke overstige ydelserne. Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved nedslagsberegningen til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til. Disse regler svarer til den hidtil gældende ordning. De sociale myndigheders oplysningspligt er indsat i skattekontrolloven som § 11 C, jfr. lov nr. 150 af 19. marts 1986 § 2.

EKSEMPEL 29.1. NEDSÆTTELSE AF PERSONFRADRAG FOR ENLIG SKATTEPLIGTIG, DER MODTAGER SOCIALE YDELSER

Kr. Skattepligtig indkomst 60.000 Sociale ydelser efter kapitel 9 og 10 20.000 Personfradrag: Staten 27.100 Kommunen 21.200 20.000 Nedsættelse af personfradrag: ------------- = 1/4 60.000+20.000

Personfradragene ved skatteberegningen bliver herefter

Personfradrag ved statsindkomstskattens

beregning: 3/4 * 27.100 kr. 20.325

Personfradrag ved kommuneskatternes og de

kirkelige afgifters beregning 3/4 * 21.200 kr. 15.900

Nedsættelsen af personfradragene foretages også for uudnyttet personfradrag, der er overført fra den anden ægtefælle.

30. EKSTRA PERSONFRADRAG. Det dobbelte personfradrag til enlige forsørgere med børn, der ved begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17 år og er under uddannelse, er ophævet. Dog gives der i 1987 2/ 3 ekstra personfradrag og i 1988 1/ 3 ekstra personfradrag. Der gælder tilsvarende regler som hidtil for at opnå ekstra personfradrag.

For indkomståret 1987 bliver det samlede personfradrag for en enlig skatteyder med almindeligt personfradrag omfattet af reglen ved statsindkomstskattens beregning på 45.167 kr. og ved beregningen af de kommunale skatter på 35.333 kr. For en enlig pensionist omfattet af reglen bliver det samlede personfradrag i 1987 på 77.500 kr.

E. UNDERSKUD

Indledning

31. Lovens § 13 omhandler reglerne om underskud. Bestemmelsen omfatter de underskud, der kan fremkomme ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ved opgørelsen af den personlige indkomst. Retten til at overføre underskud til en samlevende ægtefælle eller til at fremføre underskud til senere indkomstår findes i bestemmelsen.

Underskud i SKATTEPLIGTIG INDKOMST, jfr. § 13, stk. 1 og 2, modregnes med skatteværdien i 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, fragår et eventuelt resterende underskud i den skattepligtige indkomst hos ægtefællen. Et herefter resterende underskud fragår med skatteværdien i ægtefællens 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter, før et restunderskud fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår.

Hvis skatteværdien af underskuddet i skattepligtig indkomst er mindre end de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter, foretages modregningen først i den beregnede 12 pct.'s-skat og derefter i 6 pct.'s-skatten.

Modregningen af skatteværdien af underskuddet i skattepligtig indkomst i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter sker, før disse skatter eventuelt nedsættes med skatteværdien af personfradraget.

32. Underskud i DEN PERSONLIGE INDKOMST, jfr. § 13, stk. 3 og 4, kan kun modregnes i de indkomster, der indgår i beregningsgrundlaget for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Det vil sige i positiv nettokapitalindkomst og i positiv personlig indkomst. Der sker også modregning i beløb, der er mindre end grundbeløbet på 200.000 kr. eller bundfradraget på 130.000 kr.

I underskudsåret fragår underskud i personlig indkomst i positiv nettokapitalindkomst ved beregningen af 6 pct.'s-skatten. Hvis den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fragår underskuddet i ægtefællens personlige indkomst, før et resterende underskud fratrækkes i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Et uudnyttet underskud i den personlige indkomst kan fremføres til de følgende 5 indkomstår.

33. Underskud i den skattepligtige indkomst og underskud i den personlige indkomst, der fremføres til udligning i løbet af de 5 indkomstår, der følger efter underskudsåret, kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke er muligt at udligne underskudsbeløbene ved modregning i et tidligere indkomstår.

Underskud, der er opstået før ægteskab blev indgået, kan overføres til ægtefællen, hvis de er samlevende ved udgangen af det indkomstår, hvori et uudnyttet underskud overføres.

UNDERSKUD I SKATTEPLIGTIG INDKOMST

34. ENLIG. Lovens § 13, stk. 1, indeholder regler for fremførsel af underskud i den skattepligtige indkomst til senere indkomstår. Reglen gælder for skattepligtige, der ikke er gift eller dog ikke er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb.

I det år, hvor underskuddet opstår, modregnes skatteværdien af underskuddet så vidt muligt i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter for samme indkomstår. Modregningen sker, før disse skatter eventuelt nedsættes med skatteværdien af personfradrag. Det bliver aktuelt, hvis den skattepligtige har en negativ skattepligtig indkomst samtidig med, at der er en betydelig personlig indkomst og en negativ nettokapitalindkomst eller store fradragsberettigede udgifter. Hvis der efter modregningen er en overskydende skatteværdi, omregnes denne til negativ skattepligtig indkomst, der fremføres til de 5 følgende indkomstår. Hvert år fratrækkes underskuddet først i den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et eventuelt resterende underskud fratrækkes derefter i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter.

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne beregnes efter, at den personlige indkomst og nettokapitalindkomsten er reguleret efter overgangsreglerne, jfr. afsnit I, samt reguleret med fremført underskud i personlig indkomst (beregningsmæssig personlig indkomst og beregningsmæssig nettokapitalindkomst).

Omregning af underskud i skattepligtig indkomst til skatteværdi og fra skatteværdi tilbage til negativ skattepligtig indkomst sker på basis af statsskattesatsen på 22 pct. samt satserne for de kommunale skatter og kirkelige afgifter. Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller delvist udlignes i beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter.

EKSEMPEL 34.1. UNDERSKUD I SKATTEPLIGTIG INDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG. SKATTEPROCENT 50

UNDERSKUDSÅR Kr. INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst 350.000 Nettokapitalindkomst (renteudgifter m.v.) - 400.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ---------- Skattepligtig indkomst (underskud) - 60.000 ---------- Beregningsmæssig personlig indkomst 235.000 ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 285.000 ---------- SKATTEBEREGNING: 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 35.000 kr. (235.000 kr. - 200.000 kr.) 4.200,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 105.000 kr. (235.000 kr. - 130.000 kr.) 6.300,00 ----------- Skat før underskud 10.500,00 ----------- De beregnede skatter, i alt 10.500,00 kr. nedsættes med skatteværdien af underskuddet. Skatteværdi af underskud 50 pct. af - 60.000 kr. - 30.000,00 ----------- Resterende skatteværdi af underskud - 19.500,00 ----------- Den resterende skatteværdi af underskud omregnes til negativ skattepligtig indkomst og fremføres til 1988. Negativ skattepligtig indkomst (underskud) til fremførsel 100 - 19.500,00 kr. * --- - 39.000,00 50 ----------- FREMFØRSELSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1988: Kr. Personlig indkomst 300.000 Nettokapitalindkomst - 200.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ---------- Skattepligtig indkomst før fremført negativ skattepligtig indkomst 90.000 Fremført negativ skattepligtig indkomst fra 1987 - 39.000 ---------- Skattepligtig indkomst 1988 51.000 ---------- Beregningsmæssig personlig indkomst 210.000 ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 110.000 ---------- SKATTEBEREGNING: Almindelig indkomstskat: 50 pct. af 51.000 kr. 25.500,00 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 10.000 kr. (210.000 kr. - 200.000 kr.) 1.200,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 80.000 kr. (210.000 kr. + 0 kr. - 130.000 kr.) 4.800,00 Skatteværdi af personfradrag - 11.898,00 ----------- Samlet skat 1988 19.602,00 -----------

35. GIFTE SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER. § 13, stk. 2, gælder for skattepligtige, der er gift og samlevende ved indkomstårets udløb.

I det år, hvor underskuddet i skattepligtig indkomst opstår, modregnes skatteværdien af underskuddet såvidt muligt i den skattepligtiges beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter for samme indkomstår.

Et herefter resterende underskud skal, før det kan fremføres til senere indkomstår, først modregnes i størst muligt omfang i ægtefællens skattepligtige indkomst. Derefter skal det modregnes med skatteværdien af et resterende underskud i ægtefællens beregnede 12 pct.'sog 6 pct.'s- skatter. Hvis der herefter fortsat resterer et underskud, fremføres det til de 5 følgende indkomstår.

I hvert af disse år sker modregning af underskud først i den skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den skattepligtiges 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter. Et herefter uudnyttet underskud modregnes i ægtefællens skattepligtige indkomst. Endelig modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens eventuelle 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter. Ved beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne anvendes den beregningsmæssige personlige indkomst og den beregningsmæssige nettokapitalindkomst.

Et fremført underskud i den skattepligtige indkomst omregnes til skatteværdi på grundlag af skatteprocenterne i det indkomstår, hvori det uudnyttede underskud helt eller delvist udlignes i beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter. Hvis det uudnyttede underskud modregnes i ægtefællens 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatter, sker omregningen med ægtefællens skatteprocenter. Det har betydning, hvis ægtefællerne har forskellig bopælskommune, eller hvis kun den ene af ægtefællerne er medlem af folkekirken.

EKSEMPEL 35.1. UNDERSKUD I SKATTEPLIGTIG INDKOMST. ÆGTEFÆLLER. SKATTEPROCENT 50

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. UNDERSKUDSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst 350.000 180.000 Nettokapitalindkomst - 400.000 - 150.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 20.000 --------------------------- Skattepligtig indkomst - 60.000 10.000 --------------------------- Beregningsmæssig personlig indkomst 280.000 180.000 -------------------------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 330.000 - 150.000 -------------------------- SKATTEBEREGNING: 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 80.000 kr. 9.600,00 12 pct. af 0 0,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 150.000 kr. 9.000,00 6 pct. af 50.000 kr. 3.000,00 ------------------------- Skat før underskud 18.600,00 3.000,00 Skatteværdien af underskuddet modregnes i egne beregnede 12 og 6 pct.'s-skatter. Skatteværdi af underskud 50 pct. af - 60.000 kr. - 30.000,00 ------------------------- Resterende skatteværdi af underskud - 11.400,00 Resterende skatteværdi af underskud omregnes til negativ skattepligtig indkomst og modregnes i ægtefællens skattepligtige indkomst. Skattepligtig indkomst 10.000 Underskud, omregnet - 22.800 --------- Resterende underskud - 12.800 Det resterende underskud omregnes til skatteværdi og modregnes i ægtefællens 12 og 6 pct.'s-skatter. Skatteværdi af resterende underskud 50 pct. af - 12.800 kr. - 6.400,00 Æ 2's 6 pct.'s-skat 3.000,00 -------------- Resterende skatteværdi - 3.400,00 Den resterende skatteværdi af underskuddet omregnes til negativ skattepligtig indkomst og fremføres til 1988. 100 - 3.400,00 kr. * --- - 6.800 50 Ægtefællerne betaler ikke skat for 1987. FREMFØRSELSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1988: Personlig indkomst 300.000 180.000 Nettokapitalindkomst - 200.000 - 100.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 20.000 ----------------------------- Skattepligtig indkomst før fremført negativ skattepligtig indkomst 90.000 60.000 Fremført negativ skattepligtig indkomst - 6.800 0 ----------------------------- Skattepligtig indkomst 1988 83.200 60.000 ------------------------------ Beregningsmæssig personlig indkomst 242.500 180.000 ------------------------------ Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 142.500 - 100.000 SKATTEBEREGNING: Almindelig indkomstskat: 50 pct. af 83.200 kr. 41.600,00 50 pct. af 60.000 kr. 30.000,00 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 42.500 kr. 5.100,00 12 pct. af 0 kr. 0,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 112.500 kr. 6.750,00 6 pct. af 50.000 kr. 3.000,00 Skatteværdi af personfradrag - 11.898,00 - 11.898,00 ---------------------------- Samlet skat 1988 41.552,00 21.102,00 -----------------------------

UNDERSKUD I PERSONLIG INDKOMST

36. ENLIG. Lovens § 13, stk. 3, indeholder regler om fremførsel af underskud i personlig indkomst (negativ personlig indkomst) til senere indkomstår. Reglen gælder for skattepligtige, der ikke er gift eller dog ikke er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb.

I det indkomstår, hvor underskuddet opstår, modregnes dette i positiv nettokapitalindkomst ved beregningen af 6 pct.'s-skatten.

Et herefter resterende underskud fremføres til de 5 følgende indkomstår. Hvert år fragår det først i positiv nettokapitalindkomst og derefter i personlig indkomst, men kun med virkning for beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter således ikke den skattepligtige indkomst i fremførselsårene, men har alene betydning for beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

EKSEMPEL 36.1. NEGATIV PERSONLIG INDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG. SKATTEPROCENT 50

UNDERSKUDSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Kr. Personlig indkomst - 150.000 Nettokapitalindkomst 60.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ----------- Skattepligtig indkomst - 100.000 ----------- Negativ personlig indkomst til fremførsel (- 150.000 kr. + 60.000 kr.) - 90.000 ----------- Der betales ikke skat for 1987. FREMFØRSELSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1988: Personlig indkomst 200.000 Nettokapitalindkomst 110.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ----------- Skattepligtig indkomst før modregning af negativ skattepligtigindkomst fra 1987 300.000 Negativ skattepligtig indkomst fra 1987 - 100.000 ------------ Skattepligtig indkomst 1988 200.000 ------------ Beregningsmæssig personlig indkomst 225.000 ------------ Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 85.000 ------------ Negativ personlig indkomst fra 1987 modregnes først i positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst og herefter i beregningsmæssig personlig indkomst. Negativ personlig indkomst fra 1987 - 90.000 Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 85.000 ------------ Resterende negativ personlig indkomst 1987 - 5.000 Beregningsmæssig personlig indkomst 225.000 ------------ Resterende beregningsmæssig personlig indkomst 1988 220.000 ------------ SKATTEBEREGNING 1988 Kr. Almindelig indkomstskat 50 pct. af 200.000 kr. 100.000,00 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 20.000 kr. (220.000 kr. - 200.000 kr.) 2.400,00 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 90.000 kr. (220.000 kr. + 0 kr. - 130.000 kr.) 5.400,00 Skatteværdi af personfradrag - 11.898,00 --------------- Samlet skat 1988 95.902,00 ---------------

37. GIFTE SAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER. § 13, stk. 4, indeholder regler om fremførsel af underskud i personlig indkomst (negativ personlig indkomst) for en gift person. Reglerne forudsætter, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb.

I underskudsåret modregnes den negative personlige indkomst i den anden ægtefælles personlige indkomst ved beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

Et herefter resterende underskud fragår i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst, sker modregningen først i den skattepligtiges egen positive nettokapitalindkomst og derefter i ægtefællens. Har den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst, mens den anden ægtefælles nettokapitalindkomst er negativ, sker modregningen hos den ægtefælle, hvis kapitalindkomst er positiv. Modregning kan dog højst ske i det beløb, hvormed den positive nettokapitalindkomst overstiger den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst.

Et eventuelt resterende underskud fremføres til de 5 følgende indkomstår. I hvert af disse indkomstår fragår underskuddet først i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges egen personlige indkomst og endelig i ægtefællens personlige indkomst.

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter ikke den skattepligtige indkomst, men påvirker alene beregningen af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

EKSEMPEL 37.1. NEGATIV PERSONLIG INDKOMST. ÆGTEFÆLLER. SKATTEPROCENT 50

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. (UNDERSKUDSÅR) INDKOMSTOPGØRELSE 1987: Personlig indkomst - 150.000 90.000 Nettokapitalindkomst 60.000 - 40.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 10.000 -------------------------- Skattepligtig indkomst - 100.000 40.000 Modregning i ægtefællens personlige indkomst: Personlig indkomst - 150.000 90.000 Modregning 90.000 - 90.000 ------------------------- Rest negativ personlig indkomst - 60.000 0 ------------------------- Modregning af negativ personlig indkomst i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst: Negativ personlig indkomst 60.000 - Samlet nettokapitalindkomst 20.000 - ------------------------- Resterende negativ personlig indkomst til fremførsel - 40.000 - ------------------------- Der bliver herefter intet grundlag for beregning af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter. Negativ skattepligtig indkomst modregnes i ægtefællens skattepligtige indkomst - 100.000 40.000 Negativ skattepligtig indkomst til fremførsel - 60.000 ------------------------ Ægteparrets skat bliver 0 for 1987. FREMFØRSELSÅR INDKOMSTOPGØRELSE 1988: Personlig indkomst 200.000 90.000 Nettokapitalindkomst 110.000 - 10.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 10.000 ------------------------- Skattepligtig indkomst før modregning af negativ skattepligtig indkomst fra 1987 300.000 70.000 Negativ skattepligtig indkomst fra 1987 - 60.000 0 ------------------------- Skattepligtig indkomst 1988 240.000 70.000 ------------------------- Beregningsmæssig personlig indkomst 215.000 90.000 ------------------------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 85.000 0 -------------------------- Negativ personlig indkomst fra 1987 modregnes først i ægtefællernes samlede positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst og herefter i beregningsmæssig personlig indkomst: Negativ personlig indkomst fra 1987 - 40.000 - Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 85.000 - -------------------------- Resterende negativ personlig indkomst fra 1987 0 - ------------------------- Resterende beregningsmæssig nettokapitalindkomst 1988 45.000 0 ------------------------- SKATTEBEREGNING 1988: Almindelig indkomstskat: 50 pct. af 240.000 kr. 120.000,00 50 pct. af 70.000 kr. 35.000,00 12 pct.'s-skat: Æ1: 12 pct. af 15.000 kr. (215.000 kr. - 200.000 kr.) 1.800,00 Æ2: 12 pct. af 0 kr. (90.000 kr. - 200.000 kr.) 0,00 6 pct.'s-skat: Æ1: 6pct. af 90.000 kr. (215.000 kr. + 45.000 kr. - 130.000 kr. - 40.000 kr.) 5.400,00 Æ2: 6 pct. af 0 kr. (90.000 kr. - 130.000 kr.) 0,00 Skatteværdi af personfradrag - 11.898,00 - 11.898,00 -------------------------- Samlet skat 1988 115.302,00 23.102,00 --------------------------

38. UNDERSKUD OG UDENLANDSK INDKOMST. Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet, jfr. personskattelovens § 13, stk. 5. Reglen er overført uændret fra den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 26, stk. 6, 2. pkt.

Reglen bestemmer, hvorledes det underskud, der kan overføres til ægtefællen efter personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, skal beregnes, når der skal ses bort fra udenlandsk indkomst. Reglen bevirker tillige, at en ægtefælles underskud ikke skal modregnes i den anden ægtefælles udenlandske indkomst. Såfremt det overførte underskud overstiger ægtefællens indkomst, kan det overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 4. pkt.

Efter hidtidig praksis ses der ved underskudsopgørelsen bort fra udenlandsk indkomst, for hvilken der kan opnås skattefritagelse eller skattelempelse i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ligningslovens § 33. Det er uden betydning, om en skattefritagelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst beror på en exemptions- eller creditlempelse. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til ligningslovens § 33 A.

Den udenlandske indtægt, der kan bortses fra, er nettoindtægten, dvs. bruttoindtægten reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i udlandet.

EKSEMPEL 38.1. UNDERSKUDSREGLER OG UDENLANDSK INDKOMST

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Kr. LIGNINGSOPLYSNINGER: Dansk personlig indkomst - 20.000 100.000 Udenlandsk personlig indkomst 320.000 0 Renteindtægt 12.000 0 Overskud af ejerbolig 13.000 0 Renteudgift - 75.000 - 20.000 Lønmodtagerfradrag: Befordring 0 - 5.000 Kontingent 0 - 5.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 - 3.000 --------------------------- Skattepligtig indkomst 246.800 67.000 --------------------------- Ved underskudsoverførsel efter § 13, stk. 5, ses bort fra Æ1's nettoindtægt i udlandet, det vil sige, at Æ1's skattepligtige indkomst i denne relation er følgende: Kr. Negativ personlig indkomst - 20.000 Renteindtægt 12.000 Overskud af ejerbolig 13.000 Renteudgift - 75.000 3 pct.'s-fradrag - 3.200 ------------ Skattepligtig indkomst - 73.200 ------------

Negativ skattepligtig eller personlig indkomst overføres efter de almindelige regler i § 13, stk. 2 eller 4, om overførsel af underskud mellem ægtefæller.

VIRKSOMHEDSUNDERSKUD

39. Underskud i en virksomhed, der omfattes af virksomhedsordningen, behandles efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13. Efter bestemmelsen modregnes underskud først i personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud i virksomheden og derefter i den skattepligtiges positive nettokapitalindkomst uden for virksomheden. Er den skattepligtige gift, fragår underskuddet i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Et herefter resterende underskud, der ikke kan rummes i den skattepligtiges egen personlige indkomst, overføres til fradrag i ægtefællens personlige indkomst.

Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsoverskud i de nærmest følgende 5 indkomstår. I hvert af disse indkomstår modregnes virksomhedsunderskuddet først ved opgørelsen af indkomstårets virksomhedsoverskud, dernæst i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, derefter i den skattepligtiges positive personlige indkomst og endelig i ægtefællens positive personlige indkomst.

Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst, og virksomhedsunderskuddet overstiger den skattepligtiges egen positive nettokapitalindkomst, men ikke ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, skal underskuddet først modregnes i den skattepligtiges egen nettokapitalindkomst og dernæst i ægtefællens positive nettokapitalindkomst.

Hvis begge ægtefæller har et virksomhedsunderskud efter virksomhedsordningen, og begge har positiv nettokapitalindkomst, sker modregningen af virksomhedsunderskuddet først i den pågældendes egen positive nettokapitalindkomst, før et resterende underskud kan modregnes i en resterende positiv nettokapitalindkomst hos den anden ægtefælle.

Virksomhedsunderskuddet modregnes i den positive nettokapitalindkomst og i den positive personlige indkomst før regulering. Det vil sige før den positive nettokapitalindkomst og den positive personlige indkomst er reguleret efter overgangsreglerne og reglerne om overført/ fremført underskud i personlig indkomst.

40. Underskud i en virksomhed, der ikke omfattes af virksomhedsordningen, behandles efter reglerne i personskattelovens § 13, jfr. pkt. 31-38.

41. FLERE UNDERSKUD. Hvis en skattepligtig har flere underskud, skal underskuddene udlignes i nedenstående rækkefølge

1) Årets virksomhedsunderskud.

2) Virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår.

3) Årets negative personlige indkomst.

4) Negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår.

5) Årets negative særlige indkomst.

6) Årets negative skattepligtige indkomst.

7) Negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.

Ad 1) og 2). Virksomhedsunderskud udlignes efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 13, jfr. pkt. 39. Først udlignes årets virksomhedsunderskud, dernæst fremført virksomhedsunderskud fra tidligere indkomstår. Modregningen har virkning for opgørelsen af kapitalindkomsten og den personlige indkomst og dermed tillige for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis virksomhedsunderskuddet helt har udlignet ægtefællernes positive nettokapitalindkomst og personlige indkomst, kan den skattepligtige indkomst for begge ægtefæller blive negativ på grund af fradragsberettigede udgifter uden for virksomheden. Endvidere vil et virksomhedsunderskud i den ene ægtefælles virksomhed, hvis ægtefællerne har en positiv nettokapitalindkomst, der er placeret hos den anden ægtefælle, bl.a. bevirke, at virksomhedsunderskuddet også i relation til den skattepligtige indkomst fragår i sidstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst, før en eventuel rest af virksomhedsunderskud fragår i førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst og personlige indkomst.

Ad 3). Herefter skal indkomstårets negative personlige indkomst udlignes i det omfang, der er positiv nettokapitalindkomst. Hvis den skattepligtige er gift, sker modregningen først i ægtefællens positive personlige indkomst. Et herefter resterende underskud modregnes i ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Denne modregning har alene virkning for opgørelsen af beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s- skatterne.

Ad 4). Herefter fremføres negativ personlig indkomst fra tidligere indkomstår med virkning alene for opgørelsen af beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

Ad 5) og 6). Dernæst udlignes indkomstårets negative skattepligtige indkomst, med tillæg af eventuel negativ særlig indkomst, efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2.

Ad 7). Tilsidst fremføres negativ skattepligtig indkomst fra tidligere indkomstår.

Ved alle former for underskud, hvor der sker fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår, fremføres det ældste underskud først.

42. GAMLE' UNDERSKUD. Ved gamle underskud forstås underskud i den skattepligtige indkomst, der er konstateret for indkomstårene 1982-86, og som hidtil har været omfattet af ligningslovens § 15.

Efter personskattelovens § 26, stk. 4, fremføres disse underskud efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1 og 2, jfr. pkt. 34-35. Det betyder, at de gamle underskud følger de samme regler, som underskud i skattepligtig indkomst følger i indkomståret efter underskudsåret.

Reglen om, at et underskud i skattepligtig indkomst kan udlignes ved modregning med skatteværdien i de beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter eller ved overførsel til ægtefællen, gælder også for de gamle underskud, der fremføres til de senere indkomstår. Hvis der er underskud i det indkomstår, hvortil det gamle underskud fremføres, men der er beregnet 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat for dette indkomstår, eller der er mulighed for at overføre underskud til ægtefællen, skal det aktuelle underskud udlignes først. Derefter udlignes de gamle underskud. Hvis der er flere gamle underskud, udlignes det ældste underskud først.

Gamle underskud er ikke omfattet af overgangsreglerne i personskattelovens § 24. Heller ikke underskud i den skattepligtige indkomst, der opstår i indkomståret 1987 eller senere, er omfattet af overgangsordningen for fradragsberettigede udgifter.

SÆRLIG INDKOMST

43. Ved lov nr. 255 af 22. maj 1986 blev lov om særlig indkomstskat m.v. ændret for at tilpasse reglerne til skattereformen.

I dette cirkulære omtales ændringslovens § 1, nr. 2 og 3, medens § 1, nr. 1 og 4, omtales i cirkulære om lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

44. § 1, nr. 2 og 3, tilpasser de gældende regler om overførsel af underskud til personskattelovens og virksomhedsskattelovens regler om underskud.

Reglerne i lov om særlig indkomstskat § 9, STK. 3, er ikke ændret. Det betyder, at negativ særlig indkomst fortsat kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Den negative særlige indkomst skal fradrages, selv om den skattepligtige almindelige indkomst derved bliver negativ. Den derved opståede negative almindelige indkomst fremføres efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 1, jfr. pkt. 34. Den negative særlige indkomst kan derimod ikke selvstændigt fremføres til fradrag i særlig indkomst for et efterfølgende indkomstår.

Hvis den skattepligtige er gift, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, fradrages negativ særlig indkomst ved opgørelsen af den skattepligtiges egen skattepligtige indkomst. Et herved opstået underskud i den skattepligtige indkomst fragår med skatteværdien i den skattepligtiges egne 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter. Et herefter resterende underskud i den skattepligtige indkomst overføres til ægtefællen og fremføres eventuelt til senere indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13, stk. 2, jfr. pkt. 35.

45. Reglerne i lov om særlig indkomstskat § 9, STK. 4, er ved lovændringen tilpasset personskatteloven og virksomhedsskatteloven, men ikke ændret i principperne. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst, hvis skatteværdi ikke er modregnet i beregnede 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatter efter personskattelovens § 13, stk. 1, eller overført til modregning hos en eventuel ægtefælle efter samme lovs § 13, stk. 2, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtiges egen og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår. Et herefter resterende underskud kan fremføres til de følgende indkomstår.

Modregningen i særlig indkomst er valgfri. Den skattepligtige kan vælge i stedet at betale den særlige indkomstskat og at fremføre underskuddet til de 5 følgende indkomstår. Underskud i skattepligtig indkomst, der er fremført fra tidligere indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 eller 2, kan, hvis det ikke fuldt ud er modregnet i det indkomstår, hvortil det gamle underskud er fremført, ligeledes modregnes i positiv særlig indkomst efter reglerne i lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 4.

Underskud i personlig indkomst kan ikke modregnes i positiv særlig indkomst.

46. Skattepligtige, der anvender virksomhedsskattelovens regler, skal efter virksomhedsskattelovens § 13 først modregne et underskud i opsparet overskud i virksomheden. Derefter sker modregning i den skattepligtiges og en eventuel ægtefælles samlede positive nettokapitalindkomst. Endelig modregnes i den skattepligtiges egen personlige indkomst og en eventuel ægtefælles personlige indkomst. Et herefter resterende virksomhedsunderskud kan fratrækkes i særlig indkomst for samme indkomstår hos den skattepligtige og eventuelt hos ægtefællen. Kun et resterende underskud fremføres i så fald til de følgende indkomstår. Da modregningen er valgfri, kan den skattepligtige i stedet vælge at betale den særlige indkomstskat og at fremføre underskuddet til fradrag i virksomhedsindkomst i de 5 følgende indkomstår.

47. Vælger den skattepligtige at fradrage negativ skattepligtig indkomst eller virksomhedsindkomst i den særlige indkomst, skal hele underskuddet fradrages, hvis dette er mindre end eller lig med den særlige indkomst. Er underskuddet større end den særlige indkomst, skal der fradrages så meget, at den skattepligtige særlige indkomst (før 6.000 kr.'s fradraget efter § 8, stk. 3) helt udlignes. Virksomhedsunderskud fradrages først i særlig indkomst.

Lov om særlig indkomstskat § 9, stk. 5, er ophævet ved lovændringen, idet bestemmelsen efter udformningen af § 9, stk. 4, har mistet sin betydning.

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1987.

48. KULBRINTEUNDERSKUD. Underskud efter kulbrinteskattelovens § 11, stk. 2, fragår i skattepligtig indkomst efter samme regler som negativ særlig indkomst, jfr. pkt. 44.

F. FORMUESKAT

49. Personskattelovens regler om formueskat i § 18 svarer med enkelte redaktionelle ændringer til de hidtil gældende regler. Formueskat betales af fuldt skattepligtige personer og personer, der er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) og e). Derudover betaler dødsboer efter de ovenfor nævnte personer formueskat.

Formueskatten beregnes på grundlag af den opgjorte skattepligtige formue. Den skattepligtige formue opgøres i hele kroner. For ægtefæller beregnes formueskatten af deres samlede skattepligtige formue. Det er dog en forudsætning, at de er samlevende hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år. Når formueskatten er beregnet, skal hver af ægtefællerne betale en lige så stor del af denne, som deres skattepligtige formue udgør af ægtefællernes samlede skattepligtige formue.

Formueskatten udgør for 1987 22 promille af den del af formuen, der overstiger et grundbeløb på 1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.

For ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes formueskatten med kun eet bundfradrag.

EKSEMPEL 49.1. BEREGNING AF FORMUESKAT. HELÅRSSAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Æ 1 + Æ 2 Kr. Skattepligtig formue 1.000.000 3.000.000 4.000.000 Skattefri bundgrænse (1987) 1.278.700 ----------- Beregningsgrundlag 2.721.300 Formueskat 2,2 pct. heraf 59.868,60 ------------------------------------------------------------------- Fordeling 1:3 14.967,15 44.901,45 59.868,60 --------------------------------------------------------------------

Har formueskattepligten kun bestået i en del af et år, skal der alene betales formueskat med en så stor del af helårsskatten, som forholdsmæssigt svarer til det antal dage, hvori formueskattepligt har bestået.

Reglerne i kildeskattelovens § 89 A om henstand med formueskatten vedrørende ejerboliger er uændrede.

G. SKATTELOFTER.

DET »SKRÅ« SKATTELOFT.

50. Det såkaldte »skrå« skatteloft, eller skatten af den sidst tjente krone, er i § 19, stk. 1, fastsat til højst 68 pct.

Skatteloftsbestemmelsen sikrer, at en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen ikke beregnes med mere end 68 pct. af nogen del af den personlige indkomst. Det sker ved, at indkomstskatten til staten nedsættes med det overskydende beløb. De kirkelige afgifter holdes som hidtil udenfor skatteloftet og skal således for medlemmer af folkekirken svares ud over de 68 pct.

Det skrå skatteloft er begrænset til kun at omfatte den personlige indkomst.

Med det nuværende niveau for kommunale beskatningsprocenter vil det skrå skatteloft kun få betydning, når der beregnes skat af indkomstbeløb, der indgår i beskatningsgrundlagene for alle de indkomstskatter, der omfattes af det skrå skatteloft. Det vil sige almindelig indkomstskat til stat, kommune og amtskommune samt 12 pct.'s og 6 pct.'s indkomstskat til staten.

51. NEDSLAGSPROCENTEN. I de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter på 22 pct., 12 pct. og 6 pct. og den kommunale og amtskommunale beskatningsprocent overstiger 68 pct., udgør nedslagsprocenten forskellen mellem den ovennævnte sum og 68 pct. Kommuner, hvor den kommunale og amtskommunale skatteprocent tilsammen overstiger 28,0 pct., er herefter omfattet af bestemmelsen.

NEDSLAGSGRUNDLAGET

52. Det grundlag, hvoraf der skal beregnes nedslag med den beregnede nedslagsprocent, afhænger af hvorledes den skattepligtige indkomst er sammensat af personlig indkomst, kapitalindkomst og fradragsberettigede udgifter.

Grundlaget for nedslagsberegningen for det skrå skatteloft vil altid være det MINDSTE af følgende tre beløb

1. Grundlaget for beregning af 12 pct.'s-skatten.

2. Grundlaget for beregningen af 6 pct.'s-skatten.

3. Den skattepligtige indkomst ud over personfradraget.

De nævnte situationer for beregningsgrundlaget kan rummes i følgende eksempler

EKSEMPEL 52.1. NEDSLAGSBEREGNING FOR DET SKRÅ SKATTELOFT

(Der ses bort fra overgangsregler. Kommunal skatteprocent excl. kirkeskat 30 pct.).

Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4 kr. kr. kr. kr. Personlig indkomst 300.000 300.000 300.000 300.000 Kapitalindkomst - 65.000 - 65.000 100.000 - 200.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 10.000 - 10.000 - 10.000 ----------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 225.000 225.000 390.000 90.000 ----------------------------------------------------------------- Vægtet personfradrag (21.200*0,30+27.100 *0,22)/ 0,52 23.696 23.696 23.696 23.696 --------------------------------------- Skattepligtig indkomst over personfradraget: 201.304 201.304 366.304 66.304 Grundlag for 12 pct.s-skat: 100.000 100.000 100.000 100.000 Grundlag for 6 pct.s-skat: Bundfradrag 130.000 170.000 - - 170.000 Bundfradrag 230.000*) - 70.000 170.000 - Grundlag for nedslaget er det mindste beløb 100.000 70.000 100.000 66.304 Nedslag (22 pct. + 30 pct. + 12 pct. + 6 pct. - 68 pct. = 2 pct.) 2.000,00 1.400,00 2.000,00 1.326,08 -------------------------------------------------------------------

*) I eksempel 2 og 3 er der overført 100.000 kr. i uudnyttet bundfradrag fra ægtefællen.

53. Det almindeligste vil være, at en eventuel nedsættelse skal beregnes af den del af den personlige indkomst, hvoraf der beregnes 12 pct.'s-skat. Det vil sige af den del af den personlige indkomst, der overstiger 200.000 kr.

En undtagelse til denne hovedregel forekommer i tilfælde, hvor 6 pct.'s-skattens beregningsgrundlag begrænser nedslagsgrundlaget, fordi bundfradrag, der overføres fra ægtefællen, kan bringe det samlede bundfradrag op over 200.000 kr. F.eks. vil overførsel af hele ægtefællens bundfradrag bringe skatteyderens samlede bundfradrag op på 2 * 130.000 kr. = 260.000 kr.

Er der ingen positiv nettokapitalindkomst, vil der i dette tilfælde højst kunne beregnes nedslag af den del af den personlige indkomst, der overstiger de 260.000 kr. Hvis hele beregningsgrundlaget for 6 pct.'s-skatten består af personlig indkomst, vil overførsel af uudnyttet bundfradrag på mere end 70.000 kr. bevirke, at nedslagsgrundlaget bliver mindre end den del af den personlige indkomst, der overstiger 200.000 kr.

Har den skattepligtige positiv nettokapitalindkomst, skal der ved opgørelsen af nedslagsgrundlaget tages hensyn til lovbestemmelsen om, at den øverste del af beskatningsgrundlaget betragtes som personlig indkomst. Det betyder i denne forbindelse, at bundfradraget ved 6 pct.'s-skattens beregning fortrinsvis modregnes i den positive nettokapitalindkomst. Den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget, består således fortrinsvis af personlig indkomst. Derfor vil beregning af 6 pct.'s-skatten kun begrænse nedslagsgrundlaget i de tilfælde, hvor det samlede bundfradrag, inclusive overførsel fra ægtefællen, overstiger den positive nettokapitalindkomst med mere end 200.000 kr. Det vil sige, at uudnyttede bundfradrag, der overføres fra ægtefællen, skal overstige den positive nettokapitalindkomst med mere end 70.000 kr.

En anden undtagelse fra hovedreglen forekommer, når den negative nettokapitalindkomst eller fradragene er så store, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end grundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Den skattepligtige indkomst bliver altså mindre end den del af den personlige indkomst, der overstiger intervallet 200.000 kr.-260.000 kr.

I disse tilfælde vil nedslaget kun blive beregnet af den del af den personlige indkomst, hvoraf der beregnes almindelig indkomstskat til stat og kommune. Det vil sige af et beløb, der svarer til den del af den skattepligtige indkomst, der ligger ud over personfradraget.

Den personlige indkomst udgør også i disse tilfælde den øverste del af den skattepligtige indkomst. Dette vil have betydning i situationer, hvor der optræder meget store fradragsberettigede udgifter ved indkomstopgørelsen.

Det personfradrag, der i denne forbindelse anvendes, er det tildelte personfradrag. Personfradraget kan eventuelt være reduceret for sociale ydelser. For personer med det almindelige personfradrag vil det sige det gennemsnitlige personfradrag for stat og kommune (vægtet excl. kirkeskat).

EKSEMPEL 53.1. VÆGTET ALMINDELIGT PERSONFRADRAG I EN GENNEMSNITSKOMMUNE (EXCL. KIRKESKAT) FOR 1987

kr. Almindeligt personfradrag: stat 27.100,00 kommune 21.200,00 Skatteværdi af statsligt personfradrag 27.100 kr.x0,22 = 5.962,00 Skatteværdi af kommunalt personfradrag 21.200 kr.x0,283 = 5.999,60 ---------- Samlet skatteværdi af personfradrag 11.961,60 ---------- Vægtet personfradrag: 11.961,60 kr./ (0,22+0,283) = 23.781 ----------

NEDSLAGSBEREGNINGEN

54. Efter opgørelsen af henholdsvis nedslagsprocenten og nedslagsgrundlaget, som er vist i de foregående afsnit, beregnes nedslaget.

Det beregnede nedslag fragår i 12 pct.'s-skatten.

55. Nedslagsberegning foretages også for overskydende nettokapitalindkomst, der beskattes efter § 23, stk. 4.

Nedslagsbeløbet af overskydende nettokapitalindkomst fra Æ 2, der beskattes hos Æ 1, kan blive positivt eller negativt afhængigt af, om Æ 2's overskydende nettokapitalindkomst er positiv eller negativ.

Beregningen af nedslag for Æ2's overskydende nettokapitalindkomst foretages, såfremt Æ1's indkomster med tillæg eller fradrag for Æ2's positive eller negative overskydende nettokapitalindkomst efter § 23, stk. 4, opfylder betingelserne for nedslag, jfr. pkt. 50-54.

DET »VANDRETTE« SKATTELOFT (78 PCT.)

56. Reglerne om det såkaldte »vandrette« skatteloft eller formueskatteloftet findes i § 19, stk. 2-5. § 19, stk. 2, omhandler reglerne for enlige skattepligtige, mens stk. 3 og 4 indeholder reglerne for ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret. Endelig indeholder stk. 5 regler om, hvorledes virksomhedsopsparing og virksomhedsskat efter virksomhedsordningen skal behandles i forbindelse med skatteloftsbestemmelsen.

57. SKATTELOFTSBESTEMMELSEN, ENLIG SKATTEPLIGTIG. For en skattepligtig, der ikke er gift eller ikke har levet sammen med sin ægtefælle i hele indkomståret, går skatteloftsbestemmelsen ud på følgende. Såfremt indkomstskatterne til staten, den kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat med tillæg af formueskatten og med nedslag for personfradrag og skråt skatteloft tilsammen overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst, skal der ske nedsættelse af skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten, således at det samlede skattebeløb så vidt muligt udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Formueskatten kan dog højest nedsættes med 60 pct., og det samlede nedslag i formueskatten og i indkomstskatten til staten kan højest udgøre et beløb svarende til den samlede formueskat.

EKSEMPEL 57.1. VANDRET SKATTELOFT FOR ENLIG SKATTEPLIGTIG. KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL SKAT 28 PCT., EKSKL. KIRKESKAT. (SKATTEBEREGNING UDEN OVERGANGSREGLER)

Kr. Personlig indkomst 250.000 Nettokapitalindkomst - 200.000 Fradragsberettigede udgifter - 20.000 -------------- Skattepligtig indkomst 30.000 -------------- Skattepligtig formue 5 mill. -------------- Alm. indkomstskat 30.000 kr. * 22 pct. 6.600,00 12 pct.'s-skat: 50.000 kr. * 12 pct. 6.000,00 6 pct.'s-skat: 120.000 kr. * 6 pct. 7.200,00 Skatteværdi af statsligt personfradrag - 5.962,00 -------------- I alt statsskat 13.838,00 ------------- Alm. indkomstskat kommune: 30.000 kr. * 28 pct. 8.400,00 Skatteværdi af kommunalt personfradrag - 5.936,00 ------------- I alt kommunal indkomstskat 2.464,00 ------------- I alt indkomstskat 16.302,00 ------------- Formueskat (5.000.000 - 1.278.700) kr. * 2,2 pct. 81.868,60 ------------- Samlet indkomst- og formueskat 98.170,60 ------------- 78 PCT. af skattepligtig indkomst 23.400,00 Forskelsbeløb (nedslag for at nå ned på 78 pct.) 74.770,60 NEDSLAG i formueskat (60 pct.) 49.121,16 ------------- Rest forskelsbeløb 25.649,44 NEDSLAG i statsskat (det mindste beløb af enten statsindkomstskatten eller 40 pct. af formueskatten) 13.838,00 Nedslag i alt 62.959,16 ------------- Samlet indkomstskat (16.302,00 - 13.838,00)kr. 2.464,60 Samlet formueskat (81.868,60 - 49.121,16)kr. 32.747,44 ------------- Skat i alt 35.211,44 -------------

58. SKATTELOFTSBESTEMMELSEN, HELÅRSSAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER. For ægtefæller, der er samlevende hele indkomståret og dette har en længde af et helt år, skal skatteloftet på de 78 pct. beregnes ved hjælp af en særlig opgørelse. Den omfatter summen af den skattepligtige indkomst for den af ægtefællerne, der har den højeste skattepligtige indkomst og den anden ægtefælles samlede nettokapitalindkomst samt de hertil svarende skatter.

De samlede skatter, der indgår i skatteloftsberegningen, er summen af ægtefællernes formueskat, de samlede indkomstskatter til stat, amt og kommune for den af ægtefællerne, der har den største skattepligtige indkomst samt indkomstskatter til stat, amt og kommune af den anden ægtefælles samlede nettokapitalindkomst. Skatterne opgøres ekskl. kirkeskat og efter nedslag for personfradrag og skråt skatteloft.

59. NEDSLAGET. Overstiger skattebeløbet 78 pct. af indkomstbeløbet, nedsættes det overskydende beløb først med indtil 60 pct. af formueskatten og derefter med statsindkomstskatten. Det samlede nedslag kan ikke overstige et beløb svarende til den samlede formueskat. Nedslaget i henholdsvis formueskatten og statsindkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres skattepligtige formuer.

Overstiger nedslaget i statsindkomstskatten den ene ægtefælles statsindkomstskat, nedsætter det overskydende beløb den anden ægtefælles statsindkomstskat.

Nedslaget i statsindkomstskatten fragår fortrinsvis i 12 pct.'s-skatten, herefter i 6 pct.'s-skatten og endelig i den almindelige statsindkomstskat.

En nærmere redegørelse for anvendelsen af skatteloftsreglerne for helårssamlevende ægtefæller vil blive givet i et kommende cirkulære.

60. DET VANDRETTE SKATTELOFT OG OPSPARET OVERSKUD EFTER VIRKSOMHEDSSKATTELOVEN. I § 19, stk. 5, er angivet, hvorledes opsparet overskud og virksomhedsskat (a conto skat) i virksomhedsskatteloven skal behandles i relation til det vandrette skatteloft.

I det indkomstår, hvor et overskud opspares, påvirker det opsparede overskud ikke den skattepligtiges personlige indkomst eller kapitalindkomst. Derfor skal det opsparede beløb og den deraf betalte virksomhedsskat ikke medregnes i skatteloftsberegningen.

I det indkomstår, hvor det opsparede overskud hæves, indgår det i den personlige indkomst. Beløbet, der svarer til to gange det beløb, der er hævet af konto for opsparet overskud, indgår derfor i skatteloftsberegningen i det indkomstår, hvor det opsparede overskud overføres fra virksomheden til den skattepligtige. Virksomhedsskatten nedsætter ikke de skattebeløb, der indgår i skatteloftsberegningen. Virksomhedsskatten af det anførte opsparede overskud modregnes i slutskatten efter evt. nedslag ifølge det vandrette skatteloft.

H. REGULERING.

61. De hidtil gældende regler om regulering af skalatrin, personfradrag m.v., fandtes i udskrivningslovens § 4.

Personskattelovens § 20 svarer, med enkelte redaktionelle ændringer, til de hidtil gældende regler. Efter bestemmelsen reguleres følgende beløbsgrænser m.v. i personskatteloven efter et reguleringstal, der fastsættes for hvert år ved lov

- 200.000 kr.'s grundbeløb for beregning af 12 pct.'s-skat,

- 130.000 kr.'s bundfradrag for beregning af 6 pct.'s-skat,

- personfradragene i § 10,

- bofradraget i § 15,

- beløbsgrænserne for dødsboers skattefrihed i § 16 og

- formueskattegrænsen i § 18.

Reguleringstallet udgør for indkomståret 1987 100. Er reguleringstallet ikke fastsat senest den 1. juli i året forud for indkomståret, forhøjes reguleringstallet med samme procent som for det forudgående år. Hvis reguleringstallet for 1988 ikke er fastsat senest den 1. juli 1987, udgør det for indkomståret 1988 102.

Reguleringen af beløbsgrænser kan belyses ved følgende eksempel

Reguleringstal for 1987 100 Reguleringstal for 1988 102 kr. Formueskattegrænse 1987 (grundbeløb) 1.278.700 1.278.700 kr. * 102,0 Formueskattegrænse reguleres -------------------- = 1.304.274 100 Formueskattegrænse for 1988 1.304.300 I det følgende er givet en oversigt over de beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20. BELØBSGRÆNSER I SKATTE- OG AFGIFTSLOVGIVNINGEN, DER REGULERES EFTER PERSONSKATTELOVENS § 20 Grundbeløb 1987 a) Reguleringstal 100,0 100,0 kr. kr. b) Grundbeløb ved 12 pct.'s-skat (PSL § 7) 200.000 200.000 c) Bundfradrag ved 6 pct.'s-skat (PSL § 8, stk. 1) 130.000 130.000 d) Personfradrag: - almindeligt, staten (PSL § 10, stk. 1) 27.100 27.100 - almindeligt, kommunen (lov om kommunal indkomstskat § 5, stk. 1, og lov om udskrivning af skat til amtskommunen § 8) 21.200 21.200 - enlige pensionister (PSL § 10, stk. 2) 46.500 46.500 - gifte pensionister (PSL § 10, stk. 2) 26.200 26.200 - børn og ugifte unge under 18 år (PSL § 10, stk. 3) 17.000 18.800 e) Formueskattegrænse (PSL § 18, stk. 4) 1.278.700 1.278.700 f) Grænse for 3-pct.'s fradrag (LL § 8 F) 3.200 3.200 g) Bundgrænse for visse lønmodtagerfradrag (LL § 9) 3.000 3.000 h) Børnefamilieydelse (lov om en børnefamilieydelse § 1, stk. 1) 5.000 2.500 i) Grænse for overførsel til medarbejdende ægtefælle (KL § 25 A, stk. 3) 117.300 117.300 j) Grænse for nedslag for renteindtægter (rentenedslagslov § 3, stk. 2., m.fl.) 66.600 66.600 k) Grænse for bidrag til kapitalpension (PBL § 16) 25.000 25.000 l) Opfyldningsfradrag i pensionsbeskatningen (PBL § 18, stk. 5) 25.000 25.000 m) Livsforsikringsafgiften i pensionsbeskatningen (PBL § 50, stk. 3) 5.300 5.300 n) Grænse for progression vedr. lejeværdi (LL § 15 G, stk. 1) 1.200.000 1.200.000 o) Sømandsskatteloven (beløb pr. måned) Beløbsgrænser § 6: 1. trin 13.000 13.000 2. trin 7.000 7.000 3. trin arter ved - 20.000 Grænse for 3-pct.'s fradrag, § 6 a, stk. 5 320 320 Personfradrag § 7, stk. 2-4: - almindeligt personfradrag 2.380 2.380 - gifte pensionister 2.620 2.620 - enlige pensionister 4.650 4.650 - unge under 18 år 1.700 1.880 p) Beløbsgrænse ved afregning af sømandsskat med kommunerne (Sømandsskattelovens § 28, stk. 3) 40.000 40.000 q) Bofradrag ved beregning af dødsboskat, fradrag i skat pr. måned (PSL § 15, stk. 2) 3.500 3.500 r) Beløbsgrænser for dødsboers skattefrihed: Boets aktiver ved dødsfaldet (PSL § 16, stk. 1) 650.000 650.000 Boets nettoformue ved dødsfaldet (PSL § 16, stk. 1) 500.000 500.000 Beløbsgrænse i KL § 16 (PSL § 16, stk. 2) 600.000 600.000 s) Beløbsgrænser vedr. fordeling af kommunal selskabsskat: 1987/88 1987/88 Lov om kommunal indkomstskat: § 10, stk. 3 53.000 53.000 § 11, stk. 4 6.000 6.000

I. OVERGANGSREGLER

62. I en overgangsperiode gælder en række særlige regler om skatteberegningen. Disse overgangsregler har ikke betydning for OPGØRELSEN af den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Reglerne medfører alene, at de opgjorte indkomster og udgifter i en overgangsperiode reguleres, før skatteberegningen foretages på grundlag af de beregningsmæssige indkomster. Der sker således i overgangsperioden en gradvis tilnærmelse mellem de opgjorte indkomster og de beregningsmæssige indkomster.

Det drejer sig om den skattemæssige behandling af positiv og negativ nettokapitalindkomst samt om en række udgiftsfradrag.

Overgangsordningerne består af 3 dele

1) En ordning for positiv nettokapitalindkomst.

2) En ordning for negativ nettokapitalindkomst.

3) En ordning for fradragsberettigede udgifter.

Princippet i ordningerne er, at en del af indkomstårets positive nettokapitalindkomst medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

På samme måde kan en del af indkomstårets negative nettokapitalindkomst og fradragsberettigede udgifter fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

På denne baggrund opdeles nettokapitalindkomsten og de fradragsberettigede udgifter i overgangsperioden i en beregningsmæssig del og en overskydende del. Den overskydende del af nettokapitalindkomsten udgør sammen med den personlige indkomst den beregningsmæssige personlige indkomst, som indgår i beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Overgangsreglerne påvirker ikke opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis den skattepligtiges indkomst- og fradragsforhold ændres fra indkomstår til indkomstår i overgangsperioden, kan den skattepligtige således være omfattet af overgangsreglerne i det ene indkomstår, men ikke i det andet eller omvendt.

Overgangsreglerne om negativ nettokapitalindkomst og fradragsberettigede udgifter gælder for indkomstårene 1987-91. Ordningen for positiv nettokapitalindkomst er derimod tidsubegrænset. Overgangsordningernes beløbsgrænser reguleres ikke efter § 20.

Ægtefæller skal opgøre deres nettokapitalindkomst under eet og får den beskattet som kapitalindkomst efter samme beløbsgrænser, som gælder for enlige skattepligtige.

OVERGANGSORDNINGEN FOR POSITIV NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 21

63. Omlægning af positiv nettokapitalindkomst til beskatning som kapitalindkomst sker efter følgende skala

- 1987: 60.000 kr.

- 1988: 85.000 kr.

- 1989: 110.000 kr.

- 1990: 135.000 kr.

- 1991: 160.000 kr.

- i hvert af de følgende indkomstår forhøjes det beløb, der skal beskattes som kapitalindkomst med 25.000 kr.

Beløbsgrænserne reguleres ikke efter § 20 i overgangsperioden.

Overgangsperioden er tidsubegrænset.

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, sker beskatningen som kapitalindkomst på grundlag af deres samlede positive nettokapitalindkomst under eet. Der gælder således de samme beløbsgrænser som for enlige skattepligtige.

64. Hele den positive nettokapitalindkomst indgår i den skattepligtige indkomst. Den del af den positive nettokapitalindkomst, der skal beskattes som kapitalindkomst (beregningsmæssig nettokapitalindkomst), medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for 6 pct.'s-skatten. Det er i indkomståret 1987 60.000 kr., i 1988 85.000 kr. osv. I de tilfælde, hvor den positive nettokapitalindkomst, sammen med personlig indkomst, overstiger 130.000 kr. for indkomståret 1987 beskattes det overskydende beløb med 6 pct. For ægtepar er beløbsgrænsen dog 260.000 kr.

Den del af den positive nettokapitalindkomst, der ligger udover beløbsgrænsen (overskydende positiv nettokapitalindkomst) medregnes til den personlige indkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Beløbet indgår derfor i beregningsgrundlaget for både 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten.

EKSEMPEL 64.1. OVERGANGSORDNING FOR POSITIV NETTOKAPITALINDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG

INDKOMSTOPGØRELSE: kr. Personlig indkomst 200.000 Positiv nettokapitalindkomst 125.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ---------- Skattepligtig indkomst 315.000 ---------- 1987 1988 1989 1990 kr. a. Skattepligtig indkomst 315.000 315.000 315.000 315.000 b. Personlig indkomst 200.000 200.000 200.000 200.000 Positiv nettokapitalindkomst, der indgår i personlig indkomst (positiv overskydende nettokapitalindkomst) 65.000 40.000 15.000 0 --------------------------------------- I alt beregningsmæssig personlig indkomst 265.000 240.000 215.000 200.000 Positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst 60.000 85.000 110.000 125.000 Fradragsberettigede udgifter-10.000 - 10.000 - 10.000 - 10.000 ----------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 315.000 315.000 315.000 315.000 -----------------------------------------------------------------

Overgangsreglerne påvirker ikke opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene skatteberegningen vedrørende 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

OVERGANGSORDNINGEN FOR NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 22

65. Omlægning af negativ nettokapitalindkomst til beskatning som kapitalindkomst sker efter en 3-leddet overgangsordning for indkomstårene 1987-91

- Negativ nettokapitalindkomst over 150.000 kr. beskattes fra og med indkomståret 1987 som kapitalindkomst.

- Den del af negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr., der beskattes som kapitalindkomst, udgør i indkomståret 1987 35.000 kr., i 1988 60.000 kr., i 1989 85.000 kr., i 1990 110.000 kr. og i 1991 130.000 kr.

- I hvert af overgangsårene beskattes yderligere som kapitalindkomst et beløb, der svarer til 25 pct. af personlig indkomst med fradrag af negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr. og et bundfradrag på 200.000 kr.

Beløbsgrænserne reguleres ikke efter § 20 i overgangsperioden.

For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, sker beskatningen som kapitalindkomst på grundlag af deres samlede negative nettokapitalindkomst og deres samlede personlige indkomst under eet ved anvendelse af de samme beløbsgrænser, som gælder for enlige skattepligtige.

66. Negativ nettokapitalindkomst udover 150.000 kr. beskattes straks fra og med indkomståret 1987 som kapitalindkomst. Det vil sige, at negativ nettokapitalindkomst ud over denne beløbsgrænse aldrig kan fratrækkes i personlig indkomst.

67. Negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr. beskattes som kapitalindkomst efter fØlgende skala

- 1987: 35.000 kr.

- 1988: 60.000 kr.

- 1989: 85.000 kr.

- 1990: 110.000 kr.

- 1991: 130.000 kr.

Fra og med indkomståret 1992 skal al negativ nettokapitalindkomst beskattes som kapitalindkomst.

68. Af negativ nettokapitalindkomst under 150.000 kr. beskattes i hvert af overgangsårene yderligere som kapitalindkomst 25 pct. af det beløb, hvormed den personlige indkomst med fradrag af den negative nettokapitalindkomst under 150.000 kr. overstiger 200.000 kr. Den personlige indkomst og den negative nettokapitalindkomst er disse indkomster uden regulering efter overgangsreglerne og uden overførsel/ fremførsel af negativ personlig indkomst.

69. Hele den negative nettokapitalindkomst fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den del af den negative nettokapitalindkomst, der skal beskattes som kapitalindkomst (beregningsmæssig negativ nettokapitalindkomst), fragår således alene ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den del af den negative nettokapitalindkomst, der ikke skal beskattes som kapitalindkomst (overskydende negativ nettokapitalindkomst), fratrækkes tillige i den personlige indkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne.

70. Virkningen af reglerne om negativ nettokapitalindkomst kan belyses ved et eksempel. En enlig skattepligtig har i indkomståret 1989 en personlig indkomst på 400.000 kr. og en negativ nettokapitalindkomst på 170.000 kr.

De 170.000 kr. kan fuldt ud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derved nedsættes den almindelige indkomstskat i en gennemsnitskommune med 51 pct. af 170.000 kr. eller med 86.700 kr.

For at beregne fradraget i den personlige indkomst skal det omtalte 25 pct.'s-tillæg i § 22, stk. 2, først beregnes således

EKSEMPEL 70.1. OVERGANGSORDNING FOR NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST. ENLIG SKATTEPLIGTIG.

kr. Personlig indkomst 400.000 Bundfradrag - 200.000 Negativ nettokapitalindkomst (højst 150.000 kr.) - 150.000 ----------- I alt 50.000 ----------- 25 pct. heraf 12.500 ----------- Herefter kan fradraget i den personlige indkomst (negativ overskydende nettokapitalindkomst) opgøres således: kr. Negativ nettokapitalindkomst i alt - 170.000 Fragår: kr. Beløb over 150.000 kr. (§ 22, stk. 1) - 20.000 Beløbsgrænse i 1989 (§ 22, stk. 1) - 85.000 25 pct.'s-tillæg (§ 22, stk. 2) - 12.500 ---------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 117.500 - 117.500 ----------------------------------------------------------------- Fradrag i personlig indkomst - 52.500 -----------------------------------------------------------------

Dette fradrag på 52.500 kr. vil i eksemplet nedsætte 6 pct.'s-skatten og 12 pct.'s-skatten med tilsammen 18 pct. af de 52.500 kr. Skatteværdien af den negative nettokapitalindkomst forøges derved med i alt 9.450 kr.

EKSEMPEL 70.2. OVERGANGSORDNING FOR NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST 1987-89. ENLIG SKATTEPLIGTIG

Indkomstopgørelse: Kr. Personlig indkomst 400.000 Negativ nettokapitalindkomst - 100.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 ----------- Skattepligtig indkomst 290.000 ----------- Indkomst og fradrag er forudsat uændrede i årene 1987-1989. 1987 Nettokapitalindkomst i alt - 100.000 ---------- § 22, stk. 1 - 35.000 § 22, stk. 2, 25 pct.'s-regel: kr. Personlig indkomst 400.000 - nettokapitalindkomst under 150.000 kr. - 100.000 - bundfradrag - 200.000 --------- 25 pct. af 100.000 - 25.000 ------------------------------ 25 pct.'s-reglen giver samme beløb i hvert af indkomstårene på grund af forudsætningen om uændrede indkomst- og fradragsbeløb. I alt nettokapitalindkomst, der IKKE kan fradrages i personlig indkomst (Beregningsmæssig nettokapitalindkomst) - 60.000 ---------- Nettokapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (-100.000 kr.+60.000 kr.) (Overskydende nettokapitalindkomst) - 40.000 ---------- 1988 Nettokapitalindkomst - 100.000 --------- § 22, stk. 1 - 60.000 § 22, stk. 2 (som 1987) - 25.000 --------- I alt nettokapitalindkomst, der ikke kan fradrages i personlig indkomst - 85.000 --------- Nettokapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (-100.000 kr.+85.000 kr.) - 15.000 --------- 1989 Nettokapitalindkomst - 100.000 --------- § 22, stk. 1 - 85.000 § 22, stk. 2 (som 1987) - 25.000 ---------- I alt nettokapitalindkomst, der IKKE kan fradrages i personlig indkomst - 110.000 ---------- Dog maksimalt nettokapitalindkomsten - 100.000 ---------- Nettokapitalindkomst til fradrag i personlig indkomst (- 100.000 kr. + 100.000 kr.) 0 ---------- RESULTAT: 1987 1988 1989 kr. Skattepligtig indkomst 290.000 290.000 290.000 ------------------------------------------------------------------ Personlig indkomst 400.000 400.000 400.000 Overskydende negativ nettokapitalindkomst- 40.000 - 15.000 0 ------------------------------------------------------------------ Beregningsmæssig personlig indkomst 360.000 385.000 400.000 ------------------------------------------------------------------

Hvis den skattepligtiges eller ægtefællernes samlede personlige indkomst overstiger 810.000 kr., vil al negativ nettokapitalindkomst, uanset størrelse, blive beskattet som kapitalindkomst i 1987. For 1988 er tallet 710.000 kr., for 1989 610.000 kr., for 1990 510.000 kr. og for 1991 430.000 kr.

EKSEMPEL 70.3. HELE DEN NEGATIVE NETTOKAPITALINDKOMST BESKATTES SOM KAPITALINDKOMST I 1987.

25 pct.'s-regel: kr. Personlig indkomst 810.000 Bundfradrag - 200.000 Negativ nettokapitalindkomst (højst 150.000 kr.) - 150.000 ---------- I alt 460.000 ---------- 25 pct. af 460.000 kr. 115.000 ---------- Fradrag i skattepligtig indkomst: Efter § 22, stk. 1 - 35.000 Efter § 22, stk. 2 (25 pct.'s-regel) - 115.000 ---------- I alt - 150.000 ----------

Herefter vil negativ nettokapitalindkomst op til 150.000 kr. blive beskattet som kapitalindkomst. Negativ nettokapitalindkomst udover 150.000 kr. beskattes ifølge § 22, stk. 1, sidste punktum, som kapitalindkomst straks fra og med indkomståret 1987.

OVERGANGSORDNINGEN FOR ÆGTEFÆLLERS NETTOKAPITALINDKOMST, JFR. § 23.

71. Overgangsreglerne i §§ 21 og 22 gælder også for ægtefæller.

Ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, får i princippet efter § 23, stk. 1, beskattet deres samlede nettokapitalindkomst efter samme beløbsgrænser, som gælder for enlige skattepligtige. Det vil sige, at det beløb, der hvert år beskattes som kapitalindkomst, den beregningsmæssige nettokapitalindkomst, for ægtefællerne under e t er det samme som for enlige skattepligtige.

I den særlige overgangsregel for negativ nettokapitalindkomst i § 22, stk. 2, (25 pct.'s-reglen), hvor den personlige indkomst har betydning, er det på tilsvarende måde ægtefællernes samlede personlige indkomst, der anvendes.

Ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udløb, får beskattet deres positive eller negative nettokapitalindkomst hver for sig efter reglerne i §§ 21-22 uden anvendelse af reglerne i § 23.

Begrebet samlevende ægtefæller skal forstås i overensstemmelse med reglerne i kildeskattelovens § 4, jfr. pkt. 16 b.

72. Reglerne i § 23, stk. 1-3, er opgørelsesregler, der gælder for alle ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, uanset at de ikke har været gift et helt indkomstår. Det vil sige, at reglerne også finder anvendelse for det indkomstår, hvori ægteskabet indgås, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Efter reglerne i § 23, stk. 1-3, fordeles ægtefællers nettokapitalindkomster under eet efter reglerne i §§ 21-22.

I § 23, stk. 4-6, er fastsat særlige skatteberegningsregler for ægtefællers overskydende nettokapitalindkomst. Reglerne omfatter kun ægtefæller, der har været samlevende hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

73. § 23, STK. 2. Hvis den ene af ægtefællerne har positiv nettokapitalindkomst, og den anden ægtefælle har negativ nettokapitalindkomst, udgår den del af nettokapitalindkomsterne, der modsvarer hinanden, helt ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatterne. Den resterende nettokapitalindkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, beskattes som kapitalindkomst efter beløbsgrænserne i §§ 21-22.

Den efter modregningen opgjorte positive eller negative beregningsmæssige nettokapitalindkomst og positive eller negative overskydende nettokapitalindkomst henføres til beskatning hos den ægtefælle, hvis nettokapitalindkomst før modregningen udgjorde det største absolutte positive eller negative beløb.

EKSEMPEL 73.1. UDLIGNING AF POSITIV OG NEGATIV NETTOKAPITALINDKOMST FOR ÆGTEFÆLLER. § 23, STK. 2

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 kr. INDKOMSTOPGØRELSE: Personlig indkomst 300.000 150.000 Kapitalindkomst (netto) 100.000 - 20.000 Fradragsberettigede udgifter - 10.000 - 10.000 ------------------------- Skattepligtig indkomst 390.000 120.000 ------------------------- Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst § 23, stk. 2 80.000 0 ------------------------- Beregningsmæssig nettokapitalindkomst (1987) 60.000 0 ------------------------- Overskydende nettokapitalindkomst (1987) 20.000 0 ---------------------- Beregningsmæssig personlig indkomst (1987) 320.000 150.000 ---------------------- GRUNDLAG FOR SKATTEBEREGNING: Almindelig indkomstskat: Skattepligtig indkomst 390.000 120.000 ----------------------- 12 pct.'s-skat: Beregningsmæssig personlig indkomst over 200.000 kr. 120.000 0 ------------------------- 6 pct.'s-skat: Beregningsmæssig personlig indkomst plus positiv beregningsmæssig nettokapitalindkomst, der tilsammen overstiger 130.000 kr. 250.000 20.000 -------------------------

74. § 23, STK. 3. Hvis begge ægtefæller enten har positiv eller negativ nettokapitalindkomst, opdeles ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst efter beløbsgrænserne i §§ 21-22 i positiv eller negativ beregningsmæssig nettokapitalindkomst og positiv eller negativ overskydende nettokapitalindkomst.

Begge disse beløb fordeles mellem ægtefællerne i forhold til deres nettokapitalindkomst.

EKSEMPEL 74.1. FORDELING AF NETTOKAPITALINDKOMST MELLEM ÆGTEFÆLLER. § 23, STK. 3.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Æ 1 + Æ 2 kr. 1987 Nettokapitalindkomst 70.000 35.000 105.000 Der henføres 60.000 kr. af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst i 1987 til beregningsmæssig nettokapitalindkomst. Begge ægtefællers nettokapitalindkomst udgør mere end halvdelen af den beregningsmæssige nettokapitalindkomst og beløbet fordeles således mellem ægtefællerne i forhold til deres samlede nettokapitalindkomst (her 2:1) Beregningsmæssig nettokapitalindkomst 40.000 20.000 60.000 ---------------------------------- Overskydende nettokapitalindkomst 30.000 15.000 45.000 ----------------------------------

Hvis en ægtefælles nettokapitalindkomst er mindre end halvdelen af ægtefællernes samlede beregningsmæssige nettokapitalindkomst, beskattes hele denne ægtefælles nettokapitalindkomst som kapitalindkomst (beregningsmæssig nettokapitalindkomst). Dette medfører, at denne ægtefælle ikke skal beskattes af nogen del af ægtefællernes samlede overskydende nettokapitalindkomst.

Den overskydende nettokapitalindkomst, positiv eller negativ, beskattes i sin helhed hos den anden ægtefælle. Sidstnævnte ægtefælles beregningsmæssige nettokapitalindkomst består af ægtefællernes samlede beregningsmæssige nettokapitalindkomst med fradrag af den førstnævnte ægtefælles beregningsmæssige nettokapitalindkomst.

EKSEMPEL 74.2. FORDELING AF NETTOKAPITALINDKOMST MELLEM ÆGTEFÆLLER. § 23, STK. 3.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2 Æ 1 + Æ 2 kr. 1987 Nettokapitalindkomst - 80.000 - 20.000 - 100.000 ------------------------------------- For 1987 beskattes følgende beløb af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst som beregningsmæssig nettokapitalindkomst: kr. § 22, stk. 1 - 35.000 § 22, stk. 1, alt over 150.000 kr. 0 § 22, stk. 2, 25 pct's-regel - 10.000 ---------- I alt - 45.000 ---------- Æ2's nettokapitalindkomst udgør mindre end halvdelen af ægtefællernes samlede beregningsmæssige nettokapitalindkomst. Derfor beskattes Æ2's nettokapitalindkomst fuldt ud som nettokapitalindkomst. Den resterende del af ægtefællernes samlede beregningsmæssige nettokapitalindkomst henføres til Æ1. Beregningsmæssig nettokapitalindkomst - 25.000 - 20.000 - 45.000 ------------------------------- Overskydende nettokapitalindkomst - 55.000 0 - 55.000 ------------------------------

75. Ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb uden at have været samlevende hele indkomståret, skal have beregnet 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat efter de samme regler, som gælder for enlige skattepligtige. Det skal ske på grundlag af deres beregningsmæssige og overskydende nettokapitalindkomst, således som disse beløb er opgjort og fordelt efter reglerne i § 23, stk. 1-3. Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse.

76. § 23, STK. 4. For ægtefæller, der har været samlevende hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et helt år, skal 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skatten af ægtefællernes positive overskydende nettokapitalindkomst beregnes efter § 23, stk. 4. Skatteværdien af deres negative overskydende nettokapitalindkomst, som disse beløb er opgjort og fordelt efter § 23, stk. 1-3, skal ligeledes beregnes efter § 23, stk. 4.

BEREGNINGSREGLER FOR HELÅRSSAMLEVENDE ÆGTEFÆLLER.

77. Først bestemmes det, hvilken af ægtefællerne der har den største personlige indkomst reguleret med overskydende fradragsberettigede udgifter, jfr. § 24 og pkt. 82-84 (men uden regulering efter §§ 21-23, stk. 1-3). Denne ægtefælle benævnes i det følgende Æ 1. Den anden ægtefælle er Æ 2. Hvis begge ægtefællers personlige indkomster reguleret efter § 24 er lige store, er den ægtefælle, der har den største positive eller negative overskydende nettokapitalindkomst Æ 1, jfr. § 23, stk. 5.

78. § 23, STK. 4, NR. 1. Æ 1 får beregnet 12 pct.'s-skat af personlig indkomst reguleret med overskydende fradragsberettigede udgifter med tillæg eller fradrag af Æ 1's andel af ægtefællernes samlede positive eller negative overskydende nettokapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst).

Ved beregning af Æ 1's 6 pct.'s-skat forøges den beregningsmæssige personlige indkomst med Æ 1's positive beregningsmæssige nettokapitalindkomst.

Ingen