Cirkulære om indberetning vedrørende midler, der tilfalder umyndige og borteblevne, samt indberetning vedrørende værgebeskikkelser m.v.

Cirkulære om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder

INDLEDNING

1. Ved lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. (i det følgende kaldet EJERLEJLIGHEDSBESKATNINGSLOVEN) er der gennemført ændrede regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af visse ejerlejligheder.

Ejerlejlighedsbeskatningsloven indeholder endvidere en konsekvensændring i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (i det følgende kaldet EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN), jfr. lovbekendtgørelse nr. 504 af 26. september 1984 som ændret ved § 3 i lov nr. 244 af 6. juni 1985 og § 1 i lov nr. 192 af 9. april 1986.

2. Ejerlejlighedsbeskatningsloven vedrører beskatning af fortjeneste ved afståelse af visse ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring.

3. Fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, beskattes enten efter reglerne i ejerlejlighedsbeskatningsloven eller efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jfr. pkt. 18.

4. Ejerlejlighedsbeskatningsloven ændrer ikke reglerne om den AFGIFT på 5 pct., der i henhold til lovbekendtgørelse nr. 522 af 24. september 1982 skal betales ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder. Hvor overdrageren betaler 5 pct.-afgift i anledning af førstegangsoverdragelsen, kan afgiftsbeløbet fradrages ved opgørelsen af fortjenesten efter ejerlejlighedsbeskatningsloven.

EJERLEJLIGHEDERNE

5. Ejerlejlighedsbeskatningsloven omfatter fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der er beliggende i bygninger, hvis opførelse er påbegyndt senest den 1. juli 1966. Endvidere skal lejlighederne være udstykket som ejerlejligheder inden den 12. februar 1986, jfr. lovens § 1, stk. 2.

6. Det er desuden en betingelse for eventuel beskatning, at lejlighederne var udlejet helt eller delvis til beboelse den 11. februar 1986. Lejligheder, der på denne dato var udlejet til andet formål end beboelse, er ikke omfattet af bestemmelserne i ejerlejlighedsbeskatningsloven, jfr. lovens § 1, stk. 2.

FØRSTEGANGSAFSTÅELSE

7. Lovens regler finder anvendelse på førstegangsafståelser. Herved forstås i denne forbindelse den første afståelse, efter at det lejeforhold, der var gældende den 11. februar 1986, er ophørt.

8. Loven har virkning for afståelse af ejerlejligheder, hvor lejeforholdene er ophørt den 12. februar 1986 eller senere.

DEN SKATTEPLIGTIGE PERSONKREDS

9. Reglerne i ejerlejlighedsbeskatningsloven finder anvendelse ved afståelse af ejerlejligheder, der tilhører juridiske eller fysiske personer, der er fuldt skattepligtige her til landet eller begrænset skattepligtige vedrørende den ejendom, hvori ejerlejlighederne er beliggende. Reglerne omfatter også afståelse af ejerlejligheder i udlandet, når sådanne ejerlejligheder tilhører fysiske eller juridiske personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Dødsboers afståelser eller udlæg af ejerlejligheder er dog ikke omfattet af lovens bestemmelser, jfr. § 6, stk. 1, jfr. pkt. 23. Derimod finder loven anvendelse på afståelse af ejerlejligheder, der er udlagt den 11. februar 1986 eller tidligere.

SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN

10. Efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 3, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor det lejeforhold, der bestod den 11. februar 1986, ophører. Hvis lejligheden genudlejes, indtræder skattepligten således ved det første lejemåls ophør. Skattepligten udløses først ved den efterfølgende afståelse af ejerlejligheden, således at der først på dette tidspunkt skal ske en opgørelse af den skattepligtige fortjeneste. Denne fortjeneste skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvor ejerlejligheden afstås, jfr. pkt. 17-23.

UNDTAGELSER FRA SKATTEPLIGT - 5-åRS-REGLEN

11. Efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4, indtræder skattepligt dog kun, når der i en periode på indtil 5 år forud for lejeforholdets ophør i den lejlighed, der afstås, er ophørt lejeforhold i 5 andre af den skattepligtiges ejerlejligheder. 5-års perioden regnes tilbage i tiden og begynder 5 år forud for det tidspunkt, hvor lejeforholdet i den aktuelle lejlighed ophører. 5-års perioden begynder dog tidligst den 12. februar 1986. Lejeforhold, der er ophørt før den 12. februar 1986, medregnes således ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold i en 5-års periode.

Ved opgørelsen af antal ejerlejligheder, hvis lejeforhold er ophørt i en 5-års periode, medregnes ophørte lejeforhold i alle den skattepligtiges ejerlejligheder, der opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 2. Ophør af lejeforhold i ejerlejligheder, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, jfr. lovens § 1, stk. 6.

OPHØR AF LEJEFORHOLD

12. Når et lejeforhold ophører, anses det for ophørt på det tidspunkt, hvor lejeren eller udlejeren har givet meddelelse om opsigelse eller ophævelse af lejemålet efter lejelovgivningens regler herom, jfr. ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 5. Efter lejelovens §§ 75-78, jfr. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, har en lejers ægtefælle/ samlever eller et husstandsmedlem under visse betingelser ret til at fortsætte et lejeforhold, hvorfor lejeforholdet i disse situationer ikke anses for ophørt i forbindelse med bestemmelserne i ejerlejlighedsbeskatningsloven. Når en lejer af en lejlighed bytter lejlighed med en ejer eller lejer af en anden lejlighed eller selvstændig beboelse, jfr. § 2, pkt. 8, i lov nr. 300 af 4. juni 1986 om lov om ændring af lov om leje, anses lejeforholdet heller ikke for ophørt. Ophører lejeforholdet ved lejerens død, anses det for ophørt på tidspunktet for dødsfaldet.

Et lejeforhold, der ophører i en funktionærbolig, medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4, når lejligheden efter lejeforholdets ophør genudlejes som funktionærbolig. Lejeforholdet i en funktionærbolig anses først for ophørt på det tidspunkt, hvor lejligheden anvendes til andet formål. Skattepligten efter § 1, stk. 3, indtræder på det tidspunkt, hvor det nævnte lejeforhold anses for ophørt.

Tidsbegrænsede lejeforhold, der er indgået før ejerlejlighedsbeskatningslovens ikrafttræden (12. februar 1986), anses for ophørt ved udløbet af den aftalte lejeperiode, selv om lejeforholdet fortsættes. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen om lejeforholdets fortsættelse er indgået før den 12. februar 1986.

Når en ejer af en udlejet ejerlejlighed afstår lejligheden til den hidtidige lejer, som lejligheden var udlejet til den 11. februar 1986, eller til lejerens ægtefælle, anses lejeforholdet dog ikke for ophørt i ejerlejlighedsbeskatningslovens forstand, og fortjenesten beskattes ikke efter denne lov.

SÆRLIGE REGLER FOR OPGØRELSEN AF ANTAL OPHØRTE LEJEFORHOLD

13. I § 3 i ejerlejlighedsbeskatningsloven er fastsat særlige regler for opgørelsen af antal ophørte lejeforhold for en skattepligtig, der dels selv har ejerlejligheder, dels er hovedaktionær i et selskab, som har ejerlejligheder.

Som hovedaktionær anses i denne forbindelse alle skattepligtige, herunder personer, aktieselskaber, anpartsselskaber m.v., der på tidspunktet for lejeforholdets ophør havde en aktiebesiddelse eller indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. En skattepligtig anses dog ikke som hovedaktionær i denne forbindelse, hvis den pågældende alene er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, som følge af en tidligere aktiebesiddelse (ophørende hovedaktionær).

Når et lejeforhold ophører i en af hovedaktionærens egne ejerlejligheder, skal den pågældende ved anvendelse af 5-års reglen i § 1, stk. 4, i ejerlejlighedsbeskatningsloven, medregne dels ophørte lejeforhold i egne ejerlejligheder, dels lejeforhold, der er ophørt i det pågældende selskabs ejerlejligheder, ved afgørelse af, om der indenfor de sidste 5 år er ophørt mere end 5 lejeforhold i aktionærens ejerlejligheder.

Derimod skal selskabet ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold i selskabets lejligheder inden for en 5-års periode medregne ophørte lejeforhold i ejerlejligheder tilhørende selskabets aktionærer.

14. Ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, i ejerlejlighedsbeskatningsloven skal en gift person medregne dels ophørte lejeforhold i sine egne ejerlejligheder, dels lejeforhold, der er ophørt i ægtefællens ejerlejligheder, indenfor en 5-års periode, jfr. lovens § 4. Dette gælder, uanset om ægtefællerne har været gift i hele den 5-års periode, der lægges til grund, eller ej. Reglen gælder kun for samlevende ægtefæller, jfr. § 4 i kildeskatteloven. Derimod skal lejeforhold, der er ophørt i en tidligere ægtefælles ejerlejligheder, medens ægteskabet bestod, ikke medregnes.

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 26 B anses overdragelser mellem samlevende ægtefæller ikke for afståelse.

15. Når lejeforholdene ophører samtidig i flere lejligheder, afgør ejeren, i hvilken tidsmæssig rækkefølge lejeforholdene anses for ophørt.

SAMEJE

16. Hvis en skattepligtig ejer eller har ejet ejerlejligheder i sameje med andre, f.eks. i form af et interessentskab, medregnes også antallet af ophørte lejeforhold i sådanne ejerlejligheder ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold hos den skattepligtige efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4.

BESKATNING SOM ALMINDELIG ELLER SÆRLIG INDKOMST

17. Fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, hvor skattepligt er indtrådt efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4, (dvs., at den afståede lejlighed er nr. 6 eller mere, hvor lejeforholdet er ophørt inden for en 5-års periode), medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. lovens § 1, stk. 1.

18. Fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der ikke opfylder betingelsen i ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 4, (dvs., at den afståede lejlighed er nr. 1-5, hvor lejeforholdet er ophørt inden for en 5-års periode), beskattes som særlig indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

EKSEMPEL

19. En skattepligtig ejer 9 lejligheder, der alle var udlejede den 11. februar 1986, og som i øvrigt opfylder betingelserne i ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1, stk. 2. Lejlighederne er ikke erhvervet som led i den skattepligtiges næring.

Antal ophørte lejeforhold i en 5-års periode samt beskatning af fortjenesten ved afståelse af hver af lejlighederne efter det pågældende lejeforholds ophør fremgår af nedenstående oversigt

A = Dato for ophør af lejeforhold lejlighed nr.

B = 5-års periode

C = Antal ophørte lejeforhold i en 5-års periode

D = Beskatning af fortjeneste ved afståelsen af den senest frigjorte lejlighed

A B C D 1 31/1 90 12/2 86-31/1 90 1 Ejendomsavancebeskatningsloven 2. 30/3 90 12/2 86-30/3 90 2 Ejendomsavancebeskatningsloven 3. 31/1 91 12/2 86-31/1 91 3 Ejendomsavancebeskatningsloven 4. 1/5 92 2/5 87- 1/5 92 4 Ejendomsavancebeskatningsloven 5. 20/11 93 21/11 88-20/11 93 5 Ejendomsavancebeskatningsloven 6. 31/12 93 1/1 89-31/12 93 6 Ejerlejlighedsbeskatningsloven 7. 31/10 94 1/11 89-31/10 94 7 Ejerlejlighedsbeskatningsloven 8. 31/12 96 1/1 92-31/12 96 5 Ejendomsavancebeskatningsloven 9. 31/3 97 1/4 92-31/3 97 6 Ejerlejlighedsbeskatningsloven

DEN SKATTEPLIGTIGE FORTJENESTE

20. Efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 1 medregnes fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, se også pkt. 17.

For samlevende ægtefæller medregnes fortjenesten i indkomståret 1986 ved opgørelsen af den pågældende ægtefælles FORMUEINDKOMST, jfr. kildeskattelovens § 26, stk. 2 d).

I indkomståret 1987 og efterfølgende år medregnes fortjenesten for en skattepligtig person ved opgørelsen af den PERSONLIGE INDKOMST.

21. Efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 2 opgøres fortjenesten på samme måde som fortjeneste ved afståelser, der ikke er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Fortjenesten opgøres herefter på samme måde som fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder som led i den skattepligtiges næring. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem den nominelle afståelsessum med fradrag af salgsomkostninger og den nominelle anskaffelsessum med tillæg af anskaffelsesudgifter og eventuelle forbedringer m.m. Sælgerpantebreve, som den skattepligtige modtager til hel eller delvis berigtigelse af afståelsessummen, omregnes til kontantværdi ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste.

Dog skal kursgevinst på modtagne sælgerpantebreve ikke medregnes i skattepligtig indkomst, hvis de opfylder kravene til mindsterente, jfr. § 7 i lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Er der i særlige tilfælde afskrevet på ejerlejligheden, fordi lejligheden har været anvendt erhvervsmæssigt, formindskes anskaffelsessummen med de faktisk foretagne afskrivninger. Fortjenesten opgøres i disse tilfælde på samme måde som for næringsejendomme, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger, dvs. som forskellen mellem afståelsessummen og bygningens nedskrevne værdi.

Tab ved afståelse af en ejerlejlighed kan ikke fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, jfr. ejerlejlighedsbeskatningslovens § 2, stk. 2.

DØDSFALD

22. Når en længstlevende ægtefælle er omfattet af kildeskattelovens § 29, stk. 1-3 (uskiftet bo m.v.), vil ægtefællen indtræde i afdødes skattemæssige stilling, både med hensyn til fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, som indgår i boet, og med hensyn til opgørelsen af antal ophørte lejeforhold, jfr. § 5 i ejerlejlighedsbeskatningsloven.

23. Efter ejerlejlighedsbeskatningslovens § 6, stk. 1, er fortjeneste ved et dødsbos afståelse af en ejerlejlighed ikke omfattet af loven, jfr. pkt. 9. Fortjeneste ved afståelsen beskattes derfor fortsat efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen i § 6, stk. 1, gælder kun for dødsboer, der ikke er omfattet af § 29, stk. 1-3, i kildeskatteloven.

Dødsboet skal derfor heller ikke beskattes af fortjenesten ved udlæg af en ejerlejlighed fra boet.

Når en ægtefælle, arving eller legatar afstår en ejerlejlighed, som den pågældende har fået udlagt fra et dødsbo efter den 11. februar 1986, skal udlægsmodtagerens fortjeneste ved afståelsen ikke beskattes efter ejerlejlighedsbeskatningsloven, jfr. lovens § 6, stk. 2. Ophørte lejeforhold i ejerlejligheder, der er udlagt fra et dødsbo efter den 11. februar 1986, medregnes ikke ved opgørelsen af antal ophørte lejeforhold efter § 1, stk. 4, for en udlægsmodtager. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, finder ikke anvendelse ved afståelse af ejerlejligheder, der er udlagt den 11. februar 1986 eller tidligere.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 2. DECEMBER 1986

JENS ROSMAN

/Ebbe Willumsen

Ingen

Cirkulære om indberetning vedrørende midler, der tilfalder umyndige og borteblevne, samt indberetning vedrørende værgebeskikkelser m.v.

Efter § 9 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 25. februar 1986 om værges beføjelser og pligter kan værgen ikke gyldigt kvittere for modtagelsen af umyndiges midler, der skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling efter § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.

Under henvisning hertil skal justitsministeriet efter forhandling med Den danske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen henstille, at retterne følger nedenstående retningslinier for indberetning om midler, der tilhører eller tilfalder umyndige og borteblevne

I DOMME og RETSFORLIG, hvor der tilkendes umyndige erstatning m.v., som efter § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, bør der optages en bestemmelse om, at beløbet skal indbetales til den af de godkendte forvaltningsafdelinger, som værgen ønsker benyttet.

Kan det ikke under rettens behandling af sagen uden nærmere undersøgelse konstateres, hvilken forvaltningsafdeling værgen ønsker benyttet, bør retten i dommen eller i forliget fastsætte, til hvilken af de godkendte forvaltningsafdelinger beløbet skal indbetales. Valget af en forvaltningsafdeling blandt de godkendte afdelinger er overladt til rettens frie skøn.

Retten bør sende en udskrift af dommen eller forliget til forvaltningsafdelingen med oplysning om den umyndiges og værgens navn, adresse og cpr. nummer.

I BOER, som behandles af SKIFTERETTEN, bør skifteretten, jfr. § 8 og § 9 i bekendtgørelse om værgens beføjelser og pligter, under bobehandlingen indhente oplysning om, hvilken forvaltningsafdeling værgen ønsker benyttet, og i forbindelse med udlodningen indbetale midlerne til denne forvaltningsafdeling. I PRIVATSKIFTEDE boer, der er udleveret efter skiftelovens § 75 til videre behandling og deling, skal skifteretten, jfr. skiftelovens § 78, påse, at der foreligger kvittering fra en godkendt forvaltningsafdeling for modtagelsen af umyndige arvingers arv. Er midlerne ikke indbetalt til en godkendt forvaltningsafdeling, bør det tilsynsførende statsamt underrettes. I EKSEKUTORBOER skal skifteretten og eksekutorborevisionen i København i forbindelse med boets revision påse, at umyndiges midler er indbetalt til en godkendt forvaltningsafdeling, jfr. § 9, stk. 1, i instruks for tilsynet med eksekutorboer.

Ved VÆRGEBESKIKKELSER bør RETTEN i forbindelse med beskikkelsen indhente oplysning fra værgen om, hvorvidt den umyndiggjorte ejer midler af en sådan størrelsesorden, at de skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, og i bekræftende fald i hvilken forvaltningsafdeling værgen ønsker midlerne bestyret. Retten bør sende en kopi af værgebeskikkelsen til forvaltningsafdelingen med oplysning om midlernes art. Der bør endvidere, uanset om der er midler af en sådan størrelsesorden, at de skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, sendes en kopi af værgebeskikkelsen til det tilsynsførende statsamt.

Retten bør i øvrigt i forbindelse med værgebeskikkelsen meddele værgen, at det påhviler denne at lade umyndiggørelsesdommen tinglyse ved den umyndiges værneting, og hvis denne ejer eller erhverver faste ejendomme tillige der, hvor disse er beliggende, og derefter forvise denne for det tilsynsførende statsamt.

Midler tilhørende BORTEBLEVNE, som efter lov om borteblevne skal indsættes i en godkendt forvaltningsafdeling, bestyres indtil videre i Bikubens forvaltningsafdeling efter aftale med Den danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening.

Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 1986.

Justitsministeriets cirkulære nr. 195 af 25. september 1922, cirkulære nr. 119 af 20. august 1927, cirkulære nr. 101 af 8. juli 1931 samt cirkulære nr. 158 af 24. september 1981 om indberetning vedrørende midler, der tilfalder umyndige og borteblevne, ophæves.

P.M.V.

E.B.

Chr. Trønning

Til domstolene og revisionen af eksekutorboer i København.

Ingen