Legislator Case Law & Legislation
C19860000809 DK

Cirkulære om placering af en sendestation til FM/TV-1 i hovedstadsområdet Til Hovedstadsrådet og Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1986 8 Valid

Cirkulære om placering af en sendestation til FM/TV-1 i hovedstadsområdet Til Hovedstadsrådet og Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse

I CIRKULÆRETS FORMÅL OG INDHOLD

Modtagerforholdene for FM- og TV-modtagelse i hovedstadsområdet skal forbedres. Gennem flere år har der derfor foregået en planlægning for lokalisering af en ny FM/TV-1 sendestation med masteanlæg. Såfremt det senere besluttes at gennemføre et TV-2, skal anlægget ligeledes anvendes hertil. P&T, Hovedstadsrådet og Ledøje-Smørum kommune har i et samarbejde nærmere undersøgt og peget på en konkret lokalitet ved Hove i Ledøje-Smørum kommune.

På denne baggrund fastsætter miljøministeren i dette cirkulære, at den pågældende lokalitet skal benyttes til formålet.

Cirkulæret udsendes i henhold til § 4 i lov om lands- og regionplanlægning (jfr. miljøministereiets lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982).

Cirkulæret har været forhandlet med de berørte ministerier, Hovedstadsrådet og Ledøje-Smørum kommunalbestyrelse.

II FORUDSÆTNINGER FOR REGIONPLANLÆGNINGEN

I henhold til § 4 i lov om lands- og regionplanlægning fastlægges hermed følgende forudsætning for regionplanlægningen i hovedstadsområdet

Ved Hove i Ledøje-Smørum kommune skal der i den i regionplanen udpegede transportkorridor opstilles en 300 m høj TV-mast med tilhørende bygninger på det i bilaget angivne areal. De fornødne arealer skal reserveres hertil.

Det forudsættes, at arealerne under mastens barduner i hovedsagen kan anvendes som hidtil, og at de i givet fald kan inddrages til transportkorridorformål.

Ved miljøministeriets godkendelse af regionplantillæg 1985 for hovedstadsregionen vil denne forudsætning blive optaget som retningslinie i regionplanen.

MILJØMINISTERIET, DEN 5. FEBRUAR 1986

CHR. CHRISTENSEN

/Peter Skov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →