Cirkulære om nitratholdige gødningsstoffer (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet)

BILAG

til cirkulære om nitratholdige gødningsstoffer

Advarselspåtegning på opsækket nitratholdigt gødningsstof kan eksempelvis formuleres således

ADVARSEL

VED STÆRK VARMEPÅVIRKNING KAN GØDNINGEN UDVIKLE GIFTIGE GASARTER (BL.A. NITRØSE GASSER).

GØDNINGEN SKAL DERFOR LAGRES ADSKILT FRA ALLE VARMEKILDER SOM F.EKS. TØRRINGSANLÆG O.LIGN.

VED BRAND BØR GØDNINGEN FJERNES.

ER DETTE IKKE MULIGT, SKAL GØDNINGEN KØLES VED PÅSPRØJTNING AF RIGELIGE MÆNGDER AF VAND.

UNDGÅ AT INDÅNDE RØGEN!!!

TILKALD BRANDVÆSENET!

Cirkulære om nitratholdige gødningsstoffer

(Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet)

Baggrunden for miljøministeriets udstedelse af bekendtgørelse nr. 328 af 8. juli 1983 om nitratholdige gødningsstoffer er den stadige stigning i forbruget af visse nitratholdige gødningsstoffer, specielt NPK-, NP- og NK-gødninger. Disse gødningsstoffer er blandingsgødninger med indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Disse stoffer indgår i de nævnte gødninger i forskellige blandingsforhold. I visse tilfælde har gødningerne tillige et indhold af andre plantenæringsstoffer, herunder mikronæringsstoffer. Uheld i udlandet har godtgjort, at der er en vis risiko forbundet med oplagringen af nogle af disse gødninger. Da der - i hvert fald i perioder - rundt om i landet oplagres betydelige kvanta af disse gødninger, findes det påkrævet, at der foretages en klassificering af nitratholdige gødningsstoffer, og at der gennemføres nærmere retningslinjer for oplagringen, når der er tale om visse større kvanta.

Den særlige risiko, som oplagringen af visse nitratholdige gødningsstoffer frembyder, er, at de under varmepåvirkning kan sønderdeles med større eller mindre voldsomhed under udvikling af giftige luftarter (bl.a. kvælstofilter), som kan være en alvorlig forgiftningsfare ikke alene for de i den pågældende virksomhed beskæftigede, men også for de omkringboende.

Blandt kvælstofilterne er det især luftarterne NO(2) og N(2)O(4) (nitrøse gasser), som er giftige. Forgiftningsbilledet minder om det, der udvikles ved forgiftning med krigsgassen fosgen. I modsætning til forgiftning med f.eks. ammoniak eller chlor vil en person, der indånder kvælstofilter, ofte ikke mærke nogen irritation af de øvre luftvejes slimhinder. Den udsatte person vil derfor ikke flygte fra stede, men vil sandsynligvis forblive i den kvælstofilteblandede luft i området og fortsat indånde den forgiftede luft.

Kvælstofilterne vil gradvis ødelægge lungevævet og det omgivende blodkarsystem. Symptomerne på forgiftning vil først vise sig efter en til mange timers forløb. Lungevævsødelæggelsen medfører navnlig, at væsken fra blodkarrene efterhånden trænger ind i selve lungevævets luftrum (alveolerne), hvorved større og større dele sættes ud af stand til at formidle overgangen af den indåndede lufts ilt til blodet.

Symptomerne vil vise sig som tegn på kvælning, der kan være ledsaget af almindelig svaghedsfølelse, kuldefornemmelse, kvalme og mavesmerter; desuden hoste med gulbrunt opspyt, blåfarvning af hud og slimhinder (cyanose) med kramper og til sidst kollaps og død, ca. 8-48 timer efter forgiftningens indtræden.

Behandling ved anvendelse af moderne, aktive, medicinske metoder gør det muligt i mange tilfælde at redde selv svært medtagne patienter. Da der imidlertid er tale om en meget krævende behandling, vil en sådan ikke kunne gennemføres i praksis, såfremt der samtidigt indbringes flere forgiftede, hvilket vil kunne blive tilfældet ved en katastrofe.

Sikkerhedsforanstaltninger imod udvikling af nitrøse gasser er således påkrævede.

Hertil tjener den nu udstedte bekendtgørelse om nitratholdige gødningsstoffer. Dennes bestemmelser skal ses som et rimeligt forebyggende værn imod forgiftningsulykkers indtræden i forbindelse med brand el.lign. voldsom varmeudvikling i eller omkring større oplag af NPK-, NP- og NK-gødninger.

I Danmark har der hidtil altovervejende været markedsført nitratholdige gødningsstoffer af den såkaldte selvslukkende kategori (bekendtgørelsens Gruppe C-gødningsstoffer) og dermed de mindst farlige ved brand. Ved et EF-direktiv fra 1975 er imidlertid bestemt, at medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører sammensætning, mærkning, etikettering og emballage, kan forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af gødning, der bærer betegnelsen »EØF-gødning«, og som opfylder bestemmelserne i direktivet og dets bilag.

Fællesskabskommissionen bekræftede på Danmarks foranledning, at direktivet ikke vedrører oplagringer af gødningsstoffer. Medlemsstaterne bevarer herved retten til med henblik på den offentlige sundhed at fastsætte særlige krav til oplagring af nitratholdige gødningsstoffer.

Da imidlertid EF-direktivet fra 1975 har åbnet for markedsføring mellem EF-landene af enhver form for nitratholdige gødningsstoffer, der opfylder de førnævnte betingelser i direktivet, vil andre arter af disse stoffer end de førnævnte selvslukkende gruppe C-gødningsstoffer kunne forventes at dukke op på det danske marked og oplagres i et vist omfang.

Det drejer sig i den forbindelse dels om sådanne nitratholdige gødningsstoffer, som har et kvælstofindhold af en størrelse, der gør dem direkte eksplosionsfarlige, dels om sådanne som ved en relativ lav varmepåvirkning sønderdeles (dekomponeres), og hvor sønderdelingen, når den en gang er indledt, kan fortsætte og brede sig uden yderligere varmepåvirkning udefra.

Af praktiske grunde har man i overensstemmelse hermed valgt opdelingen af de nitratholdige gødningsstoffer efter deres således beskrevne egenskaber ved varmepåvirkning ved formuleringen af bekendtgørelsens bestemmelser, jfr. dens § 2, idet bekendtgørelsen er bygget op omkring denne opdeling mellem de eksplosionsfarlige (gruppe A), de selvsønderdelende (gruppe B) og de selvslukkende (gruppe C).

A-gødninger er regulerede ved forskrifter fra justitsministeriet.

Ad bekendtgørelsens kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Ad § 1

Formålet med bekendtgørelsen er at sikre en forsvarlig oplagring af nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødninger - og først og fremmest oplagring af gruppe B-gødningsstoffer. Man har valgt at lade bekendtgørelsen omfatte såvel import som markedsføring og omgang med de nævnte nitratholdige gødningsstoffer udover at foreskrive særlige regler for egentlig oplagring. Bestemmelsen i § 1 skal navnlig ses i sammenhæng med § 3, som indeholder den generelle forskrift om agtpågivenhed ved omgang med disse nitratholdige gødningsstoffer.

Reglerne er affattet således, at der ved de mindre kvanta nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer, som sædvanligvis opbevares eller oplagres i forbindelse med brugen heraf på anvendelsesstedet, f.eks. på landbrugsejendomme o.lign., ikke rejses krav om foretagelse af andre foranstaltninger end sådanne, som udspringer af, hvad en samvittighedsfuld og ansvarsbevidst hensyntagen til medmennesker og dyr i omgivelserne gør naturlige. Udgiftskrævende foranstaltninger, herunder til bygningers og lagres indretning m.v. vil i den normale situation alene være knyttet til de store oplagringer på virksomheder, der enten fremstiller eller forhandler nitratholdige gødningsstoffer.

Ad stk. 2

Bestemmelsen må ses som en direkte følge af, at gruppe A-gødningsstofferne er eksplosionsfarlige. Som sådanne henhører de under de af justitsministeriet til enhver tid administrerede bestemmelser om sprængstoffer m.v., jfr. § 2, stk. 1.

Ad § 2

Afgørelse af, om et nitratholdigt gødningsstof henhører under gruppe A, træffes af Statens Brandinspektion, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 11. februar 1982.

Dette vil i praksis sige, at tilladelse til transport og/ eller opbevaring i hvert enkelt tilfælde skal indhentes fra Statens Brandinspektion.

For at afgøre om et nitratholdigt gødningsstof er et gruppe B- eller gruppe C-stof, skal der gennemføres en særlig prøve. Denne prøve kan dog undlades, såfremt anden dokumentation foreligger på fyldestgørende måde, som beskrevet i bekendtgørelsens §§ 6 og 7.

For B- og C-gødningsstoffers vedkommende indeholder § 2 definitionerne på disse stoffer.

Ad stk. 2

Fremgangsmåden ved bestemmelse af, hvilken af grupperne B eller C et nitratholdigt gødningsstof henhører under, er nærmere beskrevet i bilag 1. Ved oplagringen af større mængder af gruppe B-gødningsstoffer har man, som det fremgår af bilag 2, fundet det særligt nødvendigt at give udførlige forskrifter for indretning og drift af de lagerbygninger, der ønskes benyttet til sådan opbevaring.

Som det fremgår af bekendtgørelsens kapitel 2, jfr. §§ 8 og 9, gælder de særlige regler i bilag 2 kun for oplag af gruppe B-gødninger på 20 tons og derover, mens der for kvantiteter herunder gælder lempeligere regler ved oplagring. Se nedenfor. Gruppe B-gødninger må ikke oplagres i det fri, jfr. bilag 4.

Specielt om gruppe C-gødningsstoffernes oplagring henvises til bemærkningerne nedenfor ad bekendtgørelsens kapitel 3, jfr. §§ 10-11 samt til overgangsbestemmelserne i § 15 for sådanne eksisterende lagerbygninger og oplagspladser, som ikke er beskyttede af tidligere meddelte miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Ad stk. 3

Definitionen af, hvad der i bekendtgørelsen forstås ved en enhed, hører sammen med reglerne i bekendtgørelsens kapitler 2 og 3, hvor der fastsættes visse grænser i størrelsen af enheder af gruppe B-gødningsstoffer ved oplagring og særlige regler for oplagring af gruppe C-gødningsstoffer i enheder på 500 t og derover.

Ad § 3

I tilslutning til bekendtgørelsens § 1 - jfr. foran - giver § 3 generel forskrift om den særlige agtpågivenhed, der skal udvises i forbindelse med omgang m.v. med nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødningsstoffer. Det er risikoen for udvikling af nitrøse gasser, der ønskes forebygget så effektivt som muligt ved denne bestemmelse.

Bestemmelsen i § 3 gælder således ikke alene ved oplagring af større kvanta af de nævnte nitratholdige gødningsstoffer, men gælder enhver omgang hermed. Reglen er anset for både rimelig og nødvendig. Da man med bekendtgørelsen ikke har haft til hensigt at gribe unødigt ind over for den sædvanlige brug af nitratholdige gødningsstoffer på landbrug, gartnerier o.lign. har man på den anden side ment, at den risiko, der ved uforsvarlig omgang med også mindre mængder af nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer består for forgiftninger af mennesker og dyr i omgivelserne, bør forebygges gennem en ansvarsindskærpelse. Hertil kommer, at overtrædelser af bestemmelsen om særlig agtpågivenhed nu vil kunne straffes efter reglerne i bekendtgørelsens § 14 med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Ad stk. 2

Det er hensigten med denne bestemmelse om kommunalbestyrelsens adgang til at meddele påbud eller nedlægge forbud, at indgriben i konkrete situationer, hvor det må anses for nødvendigt for opnåelse af formålet med bekendtgørelsen, skal kunne foretages af kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed eller første instans myndighed i miljøsager, jfr. miljøbeskyttelseslovens §§ 48 og 49.

Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om indhegning af oplagspladser, hvor særlige forhold gør sig gældende.

I overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens § 76, stk. 3, kan afgørelser efter lovens §§ 48 og 49 eller efter nærværende bekendtgørelses § 3, stk. 2, ikke indbringes for miljøankenævnet, men afgøres ved påklage endeligt af miljøstyrelsen som klagemyndighed.

Ad § 4

Bestemmelsen om anmeldelsespligt til brandvæsen og politi i tilfælde af opstået fare for udvikling af nitrøse gasser ved brand m.v. må ses i sammenhæng med reglen i miljøbeskyttelseslovens § 53, hvor en tilsvarende regel om underretning til kommunalbestyrelsen påhviler den ansvarlige, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor.

Reglen gælder uanset mængden af nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer. Brandvæsen og politi skal straks underrettes. Hvor brandvæsenet ikke i forvejen er alarmeret som følge af opstået ild, vil herefter alarmering skulle finde sted alene som følge af brand eller stærk varmeudvikling, hvor der er risiko for udvikling af nitrøse gasser. Man kan i den forbindelse tænke sig en situation, hvor faren opstår ved f.eks. halmafbrænding på marker eller anden lovlig afbrænding, og hvor opbevarede, nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer viser sig udsat for varmepåvirkning.

Når pligten til at afgive meddelelse til brandvæsen og politi er pålagt den for tilstedeværelsen af det pågældende nitratholdige gødningsstof ansvarlige, indebærer dette, at først og fremmest den eller de, som har anbragt gødningsstoffet er ansvarlige for, at anmeldelse sker straks. Imidlertid vil andre, der uvidende om gødningsstoffets placering på stedet, bliver klar over fare for udvikling af nitrøse gasser, kunne blive ansvarlige for, at anmeldelse straks sker. Eksempelvis vil den, der iværksætter anvendelse af ild o.lign. i nærheden af nitratholdige gødningsstoffer, være den ansvarlige, så snart den pågældende bliver klar over forgiftningsfaren. Omfanget af ansvaret i det konkrete tilfælde må henhøre under domstolenes afgørelse.

Anmeldelsen til brandvæsen og politi fritager ikke den ansvarlige for samtidig at foretage anmeldelse til tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 53, ligesom man har fundet det hensigtsmæssigt at indskærpe pligten til samtidig at iværksætte afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger i overensstemmelse med § 3, stk. 1.

Ad § 5

Pligten til at anmelde oplag af nitratholdige gødningsstoffer til kommunalbestyrelsen er begrænset til de større oplag. Dette fremgår af henvisningen til §§ 8-11. Bestemmelsen er et led i risikobegrænsningen med hensyn til faren for udvikling af nitrøse gasser, idet anmeldelsen af tilstedeværelse af større oplag af nitratholdige gødningsstoffer sætter kommunalbestyrelsen i stand til at danne sig et overblik over situationen dels for at kunne udøve sin tilsynspligt, dels for at kunne tage stilling til, hvorvidt der i konkrete situationer bør udstedes påbud eller forbud i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, f.eks. vedrørende oplag af mindre størrelser.

Ad stk. 2

Bestemmelsen må ses i sammenhæng med reglerne i bekendtgørelsens § 6 om dokumentationspligt for, hvilken gruppe det oplagrede gødningsstof henhører under. Virksomheden vil derfor i forvejen være i besiddelse af dokumentation for arten af gødningsstoffet vedrørende de nævnte oplag.

Da der er tale om markedsføringsbestemmelser, henvender § 6 sig i praksis navnlig til de fabrikker, som her i landet fremstiller eller agter at fremstille nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødningsstoffer med markedsføring her i landet for øje.

Såfremt en gødningsfabrik derimod udelukkende producerer her i landet med eksport for øje, gælder bestemmelsen i § 6 ikke. Bestemmelsen omfatter ikke eksportører.

Ligeledes henvender bestemmelsen sig til importører, idet det først og fremmest er importører af større mængder af nitratholdige gødningsstoffer her i landet, man har tænkt på med bestemmelsen.

For mindre kvantas vedkommende vil reglen i bekendtgørelsens § 3, stk. 2, om anvendelse af påbud eller forbud kunne bruges til nødvendig fremskaffelse af dokumentation for arten af nitratholdige gødningsstoffer, hvor kommunalbestyrelsen måtte anse det nødvendigt for at sikre forsvarlig omgang med disse stoffer.

Dokumentationsbestemmelsen hører i første række sammen med, at der i tilfælde af brand el.lign. til enhver tid skal ske en hurtig klarlæggelse af, hvilken gruppe af nitratholdige gødningsstoffer, man står overfor. Arten og omfanget af forebyggelses- eller bekæmpelsesforanstaltninger vil i en konkret situation være afhængig af, hvilken gruppe gødningsstof faren for udvikling af nitrøse gasser er forbundet med.

Dokumentationspligten gælder ethvert fremstillet eller importeret parti af gødningsstofferne, og det forhold, at dokumentationen skal forelægges Landbrugsministeriets Gødningstilsyn, fritager ikke producent/ importør for ansvaret for kvaliteten af hele det pågældende parti. Gødningstilsynet skal acceptere dokumentationen, når denne er afgivet af en kompetent og/ eller ansvarlig institution/ virksomhed, der med rimelighed må siges at kunne indestå for sit udsagn, i relation til den i bilag 1 angivne test. Gødningstilsynet er bemyndiget til at administrere dokumentationsordningen.

Nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer, der er opbevaret på lagre i forretninger m.v., skal altid være mærkede efter reglerne i bekendtgørelsens § 7. For emballerede varer er det producenternes ansvar, at mærkningen er korrekt udført. For løsvarer er det den lagerførendes ansvar, at mærkning er korrekt udført, ifølge de oplysninger han har fået fra producent/ importør. For løsvarer er det producent/ importørs ansvar, at følgesedler er påført gruppemærkningen, men den lagerførendes ansvar, at følgesedler anvendes.

Ad stk. 3

Såfremt der til et lager eller en forretning skulle fremkomme nitratholdige NPK-, NP- eller NK-gødningsstoffer der ikke er fyldestgørende mærkede, eller hvor dokumentationen ikke er tilstrækkelig til at afgøre, om gødningsstoffet tilhører gruppe B eller C, skal gruppetilhørsforholdet afgøres ved prøven i bekendtgørelsens bilag 1. Der er ovenfor under ad § 2 nærmere redegjort for denne prøve.

Ad § 7, stk. 1

Den omtalte mærkning i form af en cirkel + bogstav skal fremstå tydeligt, dvs. i en farve, der kraftigt afviger fra den pågældende baggrund.

Ad stk. 2

Hvor det er muligt, bør mærkningen anbringes på sækkenes kant, så den kan ses ved stablede enheder. I øvrigt skal den altid anbringes på et iøjnefaldende sted. Såfremt paller er forsynet med uigennemsigtige krympehætter, skal mærkningen også anbringes uden på krympehætterne. Mærkningspligten gælder alle pakningsstørrelser.

Ad stk. 5

Et eksempel på en advarselstekst, der kan accepteres, fremgår af bilaget til cirkulæret.

Ad bekendtgørelsens kapitel 2

Oplagring af gruppe B-gødningsstoffer

Ad § 8

Oplagring af nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødningsstoffer af gruppe B, de selvsønderdelende (dekomponerbare), har ikke fundet sted her i landet forud for ikrafttræden af EF-direktivet af 1975, jfr. cirkulærets indledning. Man har hidtil fra branchens side afholdt sig fra at fremstille eller markedsføre nitratholdige gødningsstoffer af denne type. Efter ophævelsen af handelshindringer på dette område inden for De europæiske Fællesskabers område, må det imidlertid forventes, at gruppe B-gødningsstoffer fremover vil fremkomme på det danske marked. Reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 må derfor anses som værende de centrale i bekendtgørelsen.

Da bestemmelserne vedrørende gruppe B-gødninger således kun finder anvendelse på nye oplag, har der ikke været brug for indføjelse af overgangsbestemmelser vedrørende bestående oplag eller eksisterende lagerbygninger for gruppe B-gødninger. Sådanne skal fra bekendtgørelsens ikrafttræden indrettes og drives efter bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2, jfr. bilag 2. Der vil ikke efter dispensationsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 15, stk. 2 og 3, kunne meddeles dispensation til fortsat anvendelse af eksisterende bygninger eller oplag.

Ad pkt. 2

Særreglerne vedrørende mindre mængder af gruppe B-gødninger er affødt af praktiske overvejelser, idet der navnlig ønskes undgåelse af, at der lægges unødige hindringer i vejen for oplagring og anvendelse af nitratholdige gødningsstoffer inden for disses naturlige anvendelsesområde.

Ad bekendtgørelsens kapitel 3

Oplagring af gruppe C-gødningsstoffer

Ad § 10

Således som bekendtgørelsen er formuleret, vil den kun i beskedent omfang bevirke større indgriben i eksisterende virksomheders lagerbygninger og oplag for gruppe C-gødningsstoffer. Langt de fleste eksisterende oplag opfylder bekendtgørelsens forskrifter. For imidlertid at lette overgangen efter bekendtgørelsens ikrafttræden, har man indført dispensationsadgangen i bekendtgørelsens § 15, stk. 2 og 3 - se nærmere nedenfor.

Ad § 11

Af de i bilag 4 angivne forskrifter for oplagring i det fri fremgår navnlig, at enheder jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 3 - ikke må være større end 2.000 t.

Oplagring i det fri af andre end gruppe C-stoffer af nitratholdige gødningsstoffer har man anset for at være behæftet med forøget risiko i forhold til oplagring indendørs, hvorfor gruppe B-gødningsstoffer altid skal oplagres indendørs og under overholdelse af de i bilag 2 givne forskrifter for bygningernes indretning og drift. Der er ikke givet adgang til dispensation for denne bestemmelses vedkommende.

Ad bekendtgørelsens kapitel 4

Tilsyn, klage, straf, ikrafttræden

og dispensationer

Ad § 12

Bestemmelsen er tillige hjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 48, hvorefter kommunalbestyrelsen påser, at de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Kommunalbestyrelsen forventes herefter i nødvendigt omfang at føre et aktivt tilsyn med, at bekendtgørelsens bestemmelser efterleves inden for kommunens område.

Bestemmelsen i § 12 er, for så vidt angår tilsyn med overholdelse af påbud eller forbud, udstedt overensstemmende med reglen i miljøbeskyttelseslovens § 49.

Ad stk. 2

Kommunalbestyrelsens ret til under udøvelsen af tilsyn at skaffe sig adgang til offentlig eller privat ejendom er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler i lovens § 51, som gælder sideløbende med bekendtgørelsens § 12. I den forbindelse fremhæves, at også reglen i miljøbeskyttelseslovens § 52 om pligt til på forlangende at meddele oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for eventuelle afhjælpende foranstaltninger, gælder sideløbende.

Ad § 13

Miljøstyrelsen er højeste administrative myndighed vedrørende afgørelser efter bekendtgørelsen om nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødningsstoffer. Dette følger af bestemmelsen i miljølovens § 76, stk. 3, hvorefter adgang til påklage til miljøankenævnet vedrørende afgørelser truffet, i medfør af bestemmelser udstedt i henhold til loven, forudsætter, at der i særreglerne er optaget direkte bestemmelse om mulighed for påklage til nævnet.

Om klageberettigelse gælder miljølovens § 74.

Ad § 14

Straffebestemmelsen i bekendtgørelsen er overensstemmende med den tilsvarende straffebestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 83, for så vidt angår strafferammerne og muligheden for at pålægge aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende bødeansvar.

Da sagerne behandles efter reglerne om politisager, jfr. miljøbeskyttelseslovens § 84, er det alene politiet som anklagemyndighed, der tager stilling til spørgsmålet om rejsning af tiltale i sager vedrørende overtrædelse af bekendtgørelsen. Anmeldelse til politiet om begåede overtrædelser vil kunne ske af enhver borger.

Ad § 15

Ophævelsen af en del af punkt D 3 på den i bilaget til miljøbeskyttelsesloven knyttede liste over særligt forurenende virksomheder m.v. indebærer, at oplag af nitratholdige NPK-, NP- og NK-gødningsstoffer fremtidig d.v.s. fra bekendtgørelsens ikrafttræden - alene reguleres efter bestemmelserne i bekendtgørelsen. Undtagelse herfra gælder de af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, omfattede oplag og lagerbygninger, som på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, hvor anvendelsen og driften af oplaget sker efter vilkår fastsat i godkendelsen. Jfr. nærmere nedenfor.

Ad stk. 2

Udover det foran anførte bemærkes, at brugere af lagerbygninger og oplag for gruppe C-gødningsstoffer, der ikke anvendes i medfør af en dertil given miljøgodkendelse, efter bekendtgørelsens ikrafttræden er pligtig til at bringe faciliteterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens forskrifter. Den særlige retsstilling for godkendte anlæg hører sammen med, at disse i medfør af den retsbeskyttelse, der er indeholdt i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, har indrettet sig på denne retstilstand. Efter § 44, stk. 4, kan påbud eller forbud over for de pågældende anlæg m.v. kun meddeles, såfremt virksomhedens, anlæggets eller indretningens forurening går væsentlig ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen.

Over for andre, i øvrigt lovligt eksisterende oplag m.v. gælder, at bekendtgørelsen om nitratholdige gødningsstoffer må anses som en regulering af forholdene på området som følge af den udvikling, der er sket i forbindelse, dels med den udvidede anvendelse af nitratholdige gødningsstoffer, dels med de udvidede bestræbelser for at forebygge og bekæmpe risikoen for udvikling af nitrøse gasser og de ulykker, som kan blive resultatet, blandt mennesker og dyr.

Af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, fremgår, at kun anlæg m.v., der i henhold til en godkendelse er omfattet af de for indretning og drift opstillede vilkår for denne, kan påberåbe sig fritagelse for opfyldelse af bekendtgørelsens forskrifter efter dennes ikrafttræden. Bevisbyrden for, at dette er tilfældet, påhviler virksomheden.

Ad stk. 3

Kommunalbestyrelsens mulighed for at give tilladelse til forlængelse af den i stk. 2 anførte toårsfrist er - sammen med det i stk. 2 anførte om en eventuel forkortelse af samme frist - et instrument for kommunalbestyrelsen til at kunne tilgodese lokale forhold ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ved indførelsen af dispensationsmuligheden for en forlængelse af fristen har man navnlig tænkt på situationer, hvor f.eks. en virksomhed står over for en udflytning fra stedet. Under disse omstændigheder vil krav om opfyldelse af bekendtgørelsens forskrifter kunne virke urimelige.

Miljøstyrelsen, den 1. august 1985

Jens Kampmann

/ Albert Sabroe Welinder

Ingen