Vejledning om regulering af entreprisesummer for bygge- og anlægsarbejder og salgspriser for typehuse.

Vejledning om regulering af entreprisesummer for bygge- og anlægsarbejder og salgspriser for typehuse.

1. De PERMANENTE bestemmelser om indeksregulering af entreprisesummer findes i tilsynets BEKENDTGØRELSER fra 1977 om indeksregulering for

---bygge- og anlægsarbejder (enfamiliehuse og montagebyggeri) (bekg. MT 10-77 af 25.2 1977) (Bilag 1 A)

---visse anlægsarbejder (bekg. MT 31-77 af 23.11 1977) (Bilag 1 B)

---priser for typehuse og byggesæt til typehuse (bekg. MT 11-77 af 25.2 1977) (Bilag 1 C) Disse bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i den permanente pris- og avancelovgivning (lov nr. 59 af 15.2 1974 om priser og avancer med senere ændringer). I forbindelse med de MIDLERTIDIGE prislove (avancebegrænsnings- og prisstoplove) har tilsynet udsendt MEDDELELSER om, under hvilke betingelser indeksregulering kan anvendes i de enkelte loves gyldighedsperiode. Under den nugældende avancebegrænsningslov (lov nr. 127 af 31.3 1985), som gælder fra 1.4 1985 til 28.2 1987, har tilsynet således udsendt meddelelser af 11.4 1985 (nr. 6, 7 og 8-85). I bilag 2 gengives meddelelserne vedrørende den midlertidige prislovgivning i perioden fra 1.1 1980. (De nugældende meddelelser: bilag 2 A 3, 2 B 4, 2 C 3). Som hovedregel svarer indeholdet i meddelelserne til bestemmelserne i de permanente bekendtgørelser, således at en entrepriseregulering, som er i overensstemmelse med forskrifterne i de permanente bekendtgørelser, kan fortsætte uændret under den midlertidige lovs gyldighedsperiode. Derimod kan aftaler om entrepriseregulering, som fraviger de permanente bekendtgørelser, ikke opretholdes under den midlertidige lovgivning. I sådanne tilfælde må entreprenørerne dokumentere deres faktiske indtrufne omkostningsstigninger, således som det er foreskrevet i den midlertidige lov. Indeksregulering af en enkelt ydelse, som omfattes af de permanente bekendtgørelser, nemlig byggesæt til typehuse, kan heller ikke ske i perioder med midlertidig prislovgivning (jf. nærmere under pkt. 8).

Mens hovedreglen under de midlertidige prislove således har været, at den i bekendtgørelserne omhandlede indeksregulering kunne opretholdes, gjaldt dette ikke under det »absolutte« prisstop i tiden 15.11 - 31.12 1979, hvor al regulering var forbudt. Oplysning om indholdet af meddelelser fra perioden før 1.1. 1980, som ikke er medtaget i bilag 2, samt om de før 1977 gældende permanente bekendtgørelser kan fås ved henvendelse til monopoltilsynet.

2. Anvendelsen af bestemmelserne i de PERMANENTE bekendtgørelser er ikke obligatorisk ved enhver entreprise. Bestemmelserne finder anvendelse, forudsat AT det af parternes aftale fremgår, at entreprisesummen skal reguleres efter et af Danmarks Statistiks omkostningsindeks for byggeri, således som det nærmere er anført i bekendtgørelserne, og forudsat AT parterne ikke har aftalt en anden reguleringsmåde, som fører til et LAVERE reguleringsbeløb. Eksempelvis kan det være aftalt, at kun 90% af entreprisesummen skal reguleres. (Imod 92% ifølge tilsynets bestemmelser). En sådan aftale, som fører til et lavere reguleringsbeløb, end hvad der følger af tilsynets bestemmelser, går forud for reguleringsbestemmelserne i bekendtgørelserne. Derimod kan det ikke aftales, at der skal ske en regulering ud fra de omhandlede indeks, hvorved reguleringsbeløbet overstiger det beløb, der ville følge af tilsynets bestemmelser. Det kan således ikke aftales, at 95% af entreprisesummen skal reguleres. Der er principielt ikke noget i vejen for, at parterne aftaler at anvende et andet indeks end de i bekendtgørelserne omhandlede indeks fra Danmarks Statistik (vedr. forholdet til den midlertidige prislovgivning, se under pkt. 1).

3. De indeks, som kan anvendes ved regulering af entreprisesummer mv., udarbejdes som nævnt af Danmarks Statistik. Indeksene udarbejdes kvartalsvis og offentliggøres i Statistiske Efterretninger fra Danmarks Statistik og i visse andre publikationer derfra. Endvidere publiceres indeksene i visse fagblade inden for bygge- og anlægsvirksomhed, bl.a. dagbladet Licitationen.

I. REGULERING AF TILBUD OG ENTREPRISESUMMER EFTER BYGGEOMKOSTNINGSINDEKS: MONOPOLTILSYNETS BEKENDTGØRELSE NR. 10-77 af 25.2 1977 OM INDEKSREGULERING AF ENTREPRISESUMMER FOR BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER.

4. Bekendtgørelsen er gengivet som bilag 1 A. Meddelelserne vedrørende de midlertidige prislove siden 1.1 1980 er gengivet som bilag 2 A.

Disse regler omfatter de tilfælde, hvor det ved tilbud eller andre former for entreprisesummer inden for bygge- og anlægsvirksomhed er aftalt at anvende et af Danmarks Statistiks to byggeomkostningsindeks (nemlig for en-familiehuse og montagebyggeri). Reglerne gælder såvel i tilfælde, hvor indeksene benyttes totalt, som i tilfælde, hvor der er taget udgangspunkt i et af de del-/fagindeks, der indgår i totalindekset. Byggeomkostningsindekset for en-familiehuse er således opdelt på forskellige fag med en underopdeling på materialer og arbjdsløn, medens indekset for montagebyggede ejendomme er opdelt på byggeriets enkelte dele med den samme underopdeling på materialer og løn.

5. Udgangspunktet for indeksreguleringen er basisindekset, hvilket normalt vil sige værdien af de valgte indeks på tilbudsdagen. Ifølge de fastsatte regler kan basisindekset ikke ligge forud for begyndelsen af det kvartal, hvori tilbuddet på arbejdet er afgivet. (Det vil f.eks. sige, at der for et tilbud afgivet den 28. marts 1984 som basisindeks kan anvendes den (lineært) interpolerede indeksværdi pr. 28. marts 1984 eller indeksværdien pr. 1. januar 1984 - værdier derimellem - eller et senere indeks).

Vedrørende lineær interpolation henvises til eksemplet i pkt. 11.

Prisreguleringen kan derefter i det længste foretages frem til arbejdets udførelse.

Oftest vil det ikke være muligt af foretage indeksreguleringen for hvert enkelt del af et større arbejde. I stedet beregnes det tidspunkt, som er tyngdepunktet for arbejdets udførelse, og reguleringen foretages derefter frem til denne dato. Ved langvarige arbejder vil tyngdepunktet kunne blive midten af hele udførelsesperioden. Når et tyngdepunkt først er blevet fastlagt, er det meningen, at der skal foretages regulering af hele entreprisesummen frem til dette tyngdepunkt. Den praktiske fremgangsmåde er, at man ved (lineær) interpolation beregner indeksværdien på udførelsesdatoen, respektive datoen for tyngdepunktet. På grundlag af dette indeks og basisindekset beregnes derefter indeksstigningen i procent. Den fremkomne procentsats anvendes derefter på den oprindelige tilbudssum (entreprisesummen).

Det beregnede reguleringsbeløb skal herefter reduceres med 8%. Hermed tilsigtes, at der ikke sker en automatisk forhøjelse af avencen i takt med stigende omkostninger til løn og materieler.

Der henvises i øvrigt til beregningseksemplet i pkt. 11.

Det fremkomne beløb er det lovlige tillæg til det oprindelige tilbud (entreprisesummen) til dækning af stigninger i udgifter til materialer og løn.

Reguleringsbestemmelserne omfatter kun entreprisesummen eksklusive moms, idet momsbetalingen følger afgiftslovgivningen.

II. REGULERING AF ENTREPRISESUMMER EFTER ENTREPRISEREGULERINGSINDEKS: MONOPOLTILSYNETS BEKENDTGØRELSE NR. 31-77 af 23.11 1977 OM REGULERING AF ENTREPRISESUMMER FOR VISSE ANLÆGARBEJDER.

6. Bekendtgørelsen er gengivet som bilag 1 B. Meddelelserne vedrørende de midlertidige prislove siden 1.1 1980 er gengivet som bilag 2 B. Disse regler omfatter de tilfælde, hvor det er aftalt at regulere entreprisesummer for anlægsarbejder på grundlag af de af Danmarks Statistik udarbejdede entreprisereguleringsindeks for

1. jordarbejder mv. 2. asfaltarbejder 3. betonkonstruktioner 4. jernkonstruktioner

7. Udgangspunktet for indeksreguleringen er basisindekset, hvilket normalt vil sige værdien af det valgte indeks på tilbudsdagen. Ifølge de fastsatte regler kan basisindekset ikke ligge forud for begyndelsen af det kvartal, hvori tilbuddet på arbejdet er afgivet. Såfremt man ønsker at interpolere indekset på tilbudsdatoen, opstår et problem, idet entreprisereguleringsindeksene ikke ligesom byggeomkostningindeksene er opgjort pr. den første dato i hvert kvartal, men for kvartalets sidste måned (d.v.s. marts, juni, september og december). Hvis der ikke foreligger anden aftale herom, finder monopoltilsynet, at de opgjorte indeksværdier må anses for at være gældende primo det efterfølgende kvartal, således: december = 1. januar, marts = 1. april, juni = 1. juli og september = 1. oktober, hvorefter interpolation kan foretages.

Vedrørende lineær interpolation henvises til eksemplet under pkt. 11.

Prisreguleringen kan derefter i det længste foretages frem til tidspunktet for arbejdets udførelse. Dette tidspunkt er også afgørende for, hvilke reguleringsregler der i det konkrete tilfælde kan anvendes

For arbejder udført under prisstoploven af 29. december 1979, indtil loven blev ændret ved lov af 4. juni 1980, kan stigninger i delindekset for udgifter til materiel- og maskinanvendelse ikke medregnes, jf. monopoltilsynets meddelelse nr. 41 af 10. april 1980 (bilag 2 B 1). Ved offentliggørelsen af entreprisereguleringsindeksene for denne periode har Danmarks Statistik samtidig offentliggjort delindekset for materiel og maskiner samt dette indeks' andel af det totale indeks, således at det er muligt at beregne det indeks, som lovligt kan anvendes i perioden.

For arbejder, som er påbegyndt i denne periode og afsluttet senere, må entreprisesummen opdeles på de arbejder, der er udført i de respektive perioder, og derefter reguleres i overensstemmelse med de for hver periode fastsatte regler.

Oftest vil det ikke være muligt at foretage indeksreguleringen for hver enkelt del af et større arbejde. I stedet beregnes det tidspunkt, som udgør tyngdepunktet for arbejdet, og reguleringen foretages derefter frem til denne dato. Når et tyngdepunkt først er blevet fastlagt, er det meningen, at der skal foretages regulering af hele entreprisesummen frem til dette tyngdepunkt. Den praktiske fremgangsmåde er, at man ved (lineær)interpolation beregner indeksværdien for det valgte indeks på udførelsesdatoen, respektive datoen for tyngdepunktet. På grundlag af dette indeks og basisindekset beregnes derefter indeksstigningen i procent. Den fremkomne procent anvendes derefter på den oprindelige entreprisesum.

Det beregnede reguleringsbeløb skal herefter reduceres med 8%. Hermed tilsigtes, at der ikke sker en automatisk forhøjelse af avancen i takt med stigende omkostninger til løn og materialer.

Der henvises i øvrigt til beregningseksemplet i pkt. 11.

Det fremkomne beløb er det lovlige tillæg til den oprindelige entreprisesum til dækning af stigninger i udgifter til materialer og løn.

Reguleringsbestemmelserne omfatter kun entreprisesummen eksklusive moms, idet momsbetalingen følger afgiftslovgivningen.

III. REGULERING AF SALGSPRISER FOR TYPEHUSE ELLER BYGGESÆT TIL TYPEHUSE EFTER BYGGEOMKOSTNINGSINDEKSET FOR ENFAMILIEHUSE: MONOPOLTILSYNETS BEKENDTGØRELSE nr. 11-77 af 25.2 1977.

8. Bekendtgørelsen er gengivet som bilag 1 C. Meddelelserne vedrørende de midlertidige prislove siden 1.1 1980 gengives som bilag 2 C. Disse regler omfatter de tilfælde, hvor køber og sælger har aftalt regulering af salgsprisen for et typehus eller byggesæt til et typehus på grundlag af Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for et enfamiliehus. Reglerne gælder såvel i tilfælde, hvor indeksene benyttes totalt som i tilfælde, hvor der tages udgangspunkt i et af de fagindeks, der indgår i totalindekset. I perioder med midlertid prislovgivning er salgspriser for byggesæt til typehuse ikke omfattet af adgangen til at prisregulere efter indeks. Byggesæt til typehuse omfattes nemlig ikke af bestemmelserne i tilsynets meddelelser om, hvilke ydelser der lovligt kan indeksreguleres i perioder med midlertidig prislovgivning. Dette medfører, at priser for byggesæt ikke kan indeksreguleres i avancebegrænsningslovens gyldighedsperiode 1.4. 1985 - 28.2. 1987 (jf. bilag 2 C 3).

9. Udgangspunktet for prisreguleringen er de på kontraktdatoen gældende priser og det på kontraktdatoen interpolerede basisindeks. Ifølge reglerne kan prisen for typehuset og andre fra typehusfirmaets prisliste benyttede priser dog i kontrakten knyttes til en nærmere angiven dato. Denne dato kan ikke ligge forud for tidspunktet for det på kontraktdatoen senest offentliggjorte indeks. Det til den aftalte dato interpolerede indeks udgør herefter basisindekset ved prisreguleringen. Ekstraarbejder kan kun reguleres fra kontraktdatoen.

For typehuse kan prisreguleringen derefter i det længste foretages frem til midten af byggeperioden.

For leverancer af byggesæt til typehuse må reguleringen foretages frem til datoen for de enkelte leverancer eller til et sammenvejet tyngdepunkt for leverancerne, som dog skal ligge forud for midten af byggeperioden.

Når det tidspunkt, hvortil reguleringen skal ske, er blevet fastlagt, er det meningen, at hele entreprisesummen (salgsprisen) skal reguleres frem til dette tidspunkt.

Den praktiske fremgangsmåde er, at man ved (lineær) interpolation beregner indeksværdien for det valgte indeks/fagindeks på det tidspunkt, beregningen kan føres frem til. På grundlag af dette indeks og basisindekset beregnes herefter indeksstigningen i procent. Den fremkomne procent anvendes derefter på højst 96 1/2 pct. af den i kontrakten fastsatte salgspris, som udgør den del af salgsprisen, som kan reguleres.

Vedrørende lineær interpolation henvises til eksemplet under pkt. 11.

Baggrunden for, at kun 96 1/2% af salgsprisen kan reguleres, er, at der kun er tilsigtet en regulering af entreprenørens udgifter vedrørende det KONKRETE byggearbejde, mens entreprenørens generelle omkostninger vedrørende pågældende typehusMODEL (projektering, salgsbrochurer etc.) ikke kan kræves reguleret.

Det beregnede reguleringsbeløb skal herefter reduceres med 8 pct. Hermed tilsigtes, at der ikke sker en automatisk forhøjelse af avancen i takt med stigende omkostninger til løn og materialer.

Der henvises i øvrigt til beregningseksemplet i pkt. 11.

Det fremkomne beløb er det lovlige tillæg til den oprindelige salgspris til dækning af stigninger i udgifter til materialer og løn.

Reguleringsbestemmelserne omfatter kun salgsprisen eksklusive moms, idet momsbetalingen følger afgiftslovgivningen.

10. Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen om reduktion med 8% af det beregnede reguleringsbeløb skal anvendes i tilfælde, som vel omfattes af tilsynets bekendtgørelser, men i hvilke det viser sig, at entreprisen giver tab for entreprenøren.

Formålet med reglen om 8% reduktion er - som ovenfor nævnt - at hindre, at entreprenørens avance automatisk forhøjes i takt med stigninger i omkostninger til løn og materialer. Forudsætningerne for denne reduktion er således ikke til stede, når entreprisen giver tab. På denne baggrund har tilsynet givet dispensation fra bestemmelsen om reduktion med 8% i det beregnede reguleringsbeløb. En fravigelse af reglen om 8% reduktion kræver imidlertid, at tilsynet kan vurdere den konkrete efterkalkulation. Parterne er ikke berettiget til på egen hånd at aftale, at der ikke skal ske reduktion.

Tilsynet har ikke dermed taget stilling til, hvorvidt bygherren af andre grunde kan afvise en regulering uden reduktion. Afgørelsen af dette spørgsmål henhører under domstolene. 11. EKSEMPEL PÅ INDEKSREGULERING AF EN ENTREPRISESUM.

Anvendt indeks............. Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for etageejendom opført som montagebyggeri Tilbudssum................. 100.000, - kr. (excl. moms) Tilbudsdato................ 1. april 1981 Afslutningsdato............ 15. oktober 1981 indeks på tilbudsdato...... 330 (indeks for april - 1. april) Indeks på afslutningsdato.. Indeks 1. oktober 1981..... 355 Indeks 1. januar 1982...... 359 Stigning i point......... 4 4(indeksstigning okt.-jan.)x 15(antal dage frem fra 1. okt.) 355(indeks 1. okt)+---------------------------------=355.7 90(antal dage i kvartal) Indeksstigning: 355,7 - 330 = 25,7 25,7(indeksstigning i point) Stigning i % .. --------------------------x 100 = 7,8% 330(indeks på tilbudsdato) Reguleringsbeløb.... 100.000,- kr.(tilbudssum)x 7,8/100 = 7.800,- kr. Reduktion, jf. bekendtgørelse MT nr. 10-77, § 2, litra d. 7.800,- kr. x 92/100 x (8%-fradrag) = 7.176,~ kr. Reguleret tilbudssum... 100.000,- kr.+7.176,- kr. = 107.176,~ kr. I REGULERING Entreprisesummer for bygge~ og anlægsarbejder (enfamiliehuse - montage) 01.01.80-28.02.81 MT meddelelse 40-80 529/79 om stop for af 10. april 1980 priser mv. 01.03.81-18.10.82 MT bekendtgørelse 10-77 af 59/74 om priser og 25.2.1977 (virkning fra avancer 28.2.1977) 19.10.82-27.02.83 MT meddelelse 19-82 546/82 om stop for af 27. oktober 1982 avancer mv. 28.02.83 til 26.03.85 MT bekendtgørelse 10-77, 59/74 om priser og avancer se ovenfor 27.03.85 til 28.2-87 MT meddelelse 6-85 127/85 om begrænsning af 11.4.1985 af avancer mv. II REGULERING Entreprisesummer for visse anlægsarbejder 01.01.80-28.02.81 MT meddelelse 41-80 529/79 om stop for af 10. april 1980 priser mv. ÆNDRET EFTER LOVÆNDRING MT meddelelse 52-80 af 16. juli 1980 virkning fra 1. juni 1980 01.03.81-18.10.82 MT bekendtgørelse 31-77 af 59/74 om priser og 23.11.1977 (virkning fra avancer 1.12.77) 19.10.82-27.02.83 MT meddelelse 21-82 546/82 om stop for af 27. oktober 1982 avancer mv. 28.02.83 til 26.03.85 MT bekendtgørelse 31-77, 59/74 om priser og avancer se ovenfor 27.03.85 til 28.2-87 MT meddelelse 7-85 127/85 om begrænsning af 11.4.1985 af avancer mv. III REGULERING Salgspriser for typehuse 01.01.80-28.02.81 MT meddelelse 42-80 529/79 om stop for af 10.april 1980 priser mv. 01.03.81-18.10.82 MT bekendtgørelse 11-77 af 59/74 om priser og 25.2.1977 (virkning fra avancer 28.2.77) 19.10.82-27.02.83 MT meddelelse 20-82 546/82 om stop for af 27. oktober 1982 avancer mv. 28.02.83 til 26.03.85 MT bekendtgørelse 11-77, 59/74 om priser og avancer se ovenfor 27.03.85 til 28.2.87 MT meddelelse 8-85 127/85 om begrænsning af 11.4.1985

af avancer mv.

Ingen