Legislator Case Law & Legislation
C19856030060 DK

Advarsel om transport af bulklaster (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Vejledning 1985 60300 Historic

Advarsel om transport af bulklaster (* 1)

På given foranledning skal direktoratet herved henlede opmærksomheden på den risiko, der er forbundet med transport af stenbrudsprodukter, mineralkoncentrater, erts, salt, kul og lignende ladninger i bulk.

Flere mindre skibe har været udsat for alvorlige havarier, hovedsageligt forårsaget af en utilstrækkelig trimning af lasten.

Bulkladninger har ofte så stor en massefylde, at de kun delvis vil udfylde lastrummet, når skibet er lastet til det for årstiden og området gældende lasteliniemærke. Som følge deraf er der et betragtelig tomrum over lasten, og såfremt ladningens overflade ikke er trimmet plan, er der en stor sandsynlighed for, at skibets bevægelser i søen vil bevirke, at lasten vil forskubbe sig til en af siderne og dermed forårsage en slagside. Der er al mulig grund til at frygte, at en sådan slagside, særlig i dårligt vejr, gradvis vil blive forøget og til sidst bevirke, at skibet kæntrer.

I tilfælde hvor en forsvarlig trimning specielt i mindre skibe ikke er mulig, bør føreren sikre sig, at et langskibsskod af en tilstrækkelig styrke opsættes.

Når der skal transporteres laster, der har en tilbøjelighed til at blive flydende, såsom visse koncentrater og visse typer kul, skal føreren sikre sig, at lastens fugtighedsindhold er mindre end den værdi, der anses at være det maksimalt tilladte fugtighedsindhold.

Erklæringer og dokumentationer af disse værdier skal kræves fremskaffet af afskiberen, inden lastningen påbegyndes.

Vejledning om karakteristika for de enkelte laster, metoder til bestemmelse af friktionsvinkler (skridningsvinkler), prøveudtagning m.m. kan findes i den af IMO udarbejdede kode om sikker praksis for bulklaster (Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes), hvis anvisninger skal følges.

Endvidere skal det bemærkes, at man ved transport af laster som anført, bør være meget opmærksom på vejrmeldingerne, og hvis muligt altid vælge en rute der i givet fald gør det muligt for mindre skibe at søge læ.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →