Legislator Case Law & Legislation
C19856029660 DK

Vejledning vedrørende ansøgning om statstilskud til produktudvikling

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 1. Der kan inden for de årlige bevillinger på finansloven til teknologi- og produktudvikling gives tilsagn om statstilskud til private virksomheder inden for industri, håndværk og service til videreudvikling, forbedring og nyudvikling af produkter, herunder systemer, edb-programmer, produktionsprocesser, -metoder og -anlæg, samt aktiviter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingarbejdet (produktudvikling).

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 399 af 11. september 1979, som ændret senest ved lov nr. 278 af 16. juni 1980, foretages følgende ændring

Efter § 7 B indsættes

»§ 7 C. Tilskud efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter lov om »Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling« ydes i form af tilskud eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.'.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 2. Tilskud kan ydes til virksomheder, som har en tilstrækkelig produktions- og markedsføringskapacitet.

Stk. 2. Tilskud kan tillige ydes til grupper af virksomheder m.v.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 2

Loven har virknig fra og med indkomståret 1980.

Givet på Christiansborg slot, den 10. december 1980

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R

/Karl Hjortnæs

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 3. Tilskud til produktudvikling kan ydes, såfremt ansøgeren kan sandsynliggøre, at tilskuddet kan forventes at få væsentlig beskæftigelsesmæssig, eksportfremmende eller importkonkurrerende virkning. Særligt hensyn kan tages til projekter, der tillige tjener andre samfunds- og erhvervsmæssige, herunder energipolitiske, formål. Tilskud kan nægtes, hvis det på grund af virksomhedens størrelse og soliditet er rimeligt at forvente, at produktudviklingen vil blive gennemført også uden tilskud.

Stk. 2. De forventede virkninger af et projekt skal som hovedregel kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets påbegyndelse.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 4. Tilskud ydes normalt med indtil 40 pct. af de meromkostninger, ansøgeren kan dokumentere i forbindelse med produktudviklingen. Omkostningerne opgøres med fradrag af merværdiafgift.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 2 mill. kr. til hvert projekt. Ingen virksomhed kan modtage mere end 2 mill. kr. i tilskud.

Stk. 3. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 50.000 kr.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 5. Projekter skal gennemføres inden for tidsfrister, som fastsættes i tilskudsaftalen.

Stk. 2. Tilskud ydes ikke til omkostninger, som virksomheden har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden tilsagn om tilskud er givet.

Stk. 3. Tilskud udbetales mod dokumentation af de udgifter, som tilsagnet vedrører.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 6. Ansøgning om tilskud bilagt redegørelse for det påtænkte projekt indsendes til teknologistyrelsen, der træffer afgørelse i sager om tilskud.

Stk. 2. Til bistand for teknologistyrelsen ved behandlingen af tilskudsansøgninger nedsætter industriministeren et rådgivende udvalg af sagkyndige med særligt kendskab til produktudvikling, produktion og markedsføring.

Stk. 3. Teknologistyrelsen kan i særlige tilfælde inddrage konsulentbistand ved behandlingen af tilskudssager.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 7. Tilskud kan ikek ydes til projekter, hvortil der ydes bistand efter lov nr. 104 af 20. marts 1970 om fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 8. Teknologistyrelsen kan inden for de i § 1 nævnte bevillinger afholde udgifter til oplysnings- og vejledningsvirksomhed i forbindelse med denne lov.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 9. Teknologistyrelsen kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis

1) ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,

2) ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet,

3) vilkårene for tildeling af tilskuddet ikke opfyldes.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 10. Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov nr. 470 af 14. september 1977 om statstilskud til produktudvikling ophæves.

Vejledning 1985 60296 Valid

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg slot, den 20. februar 1985

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGERETHE R.

/Ib Stetter

Lov nr. 531 af 10. december 1980.

Lov om ændring af ligningsloven

(Tilskud til produktudvikling m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Vejledning 1985 60296 Valid

Vejledning vedrørende ansøgning om statstilskud til produktudvikling

Generel orientering

Den nye lov om statstilskud til produktudvikling betyder, at virksomheder nu kan få tilskud til følgende typer udviklingsarbejde

1. Udvikling af fysiske produkter med efterfølgende produktion og afsætning som mål.

2. Udvikling af eget produktionsanlæg (produktionsudstyr og/eller -system).

3. Udvikling af systemer eller edb-programmer med afsætning for øje.

Punkterne 2 og 3 er nye i forhold til den tidligere lov.

Tilskud kan også som noget nyt gives til forundersøgelser, d.v.s. projekter der omfatter det at udarbejde beslutningsgrundlag for det egentlige udviklingsarbejde samt nærmere at planlægge og budgettere dette. Tilskud til forundersøgelser vil især kunne komme på tale ved projekter af ovennævnte type 2, og især ved projekter i tilknytning til det teknologiske udviklingsprogram, se omtalen af dette senere.

Projekter skal sigte mod - inden for en kortere årrække - at fremme virksomhedernes konkurrenceevne og især ekspansion, til gavn for beskæftigelse og betalingsbalance.

Hvem kan få tilskud

Alle virksomheder, uanset størrelse, inden for industri, håndværk og service. Landbrugets og fiskeriets forædlingsvirksomheder er også omfattet af ordningen.

Såvel enkeltvirksomheder som grupper af virksomheder kan opnå tilskud.

Den eller de, der ansøger, skal kunne sandsynliggøre den fornødne faglige baggrund såvel for gennemførelsen af udviklingsarbejdet som for den efterfølgende kommercielle udnyttelse af resultatet.

Hvis den kommercielle udnyttelse stiller særlige økonomiske krav, skal ansøgere kunne sandsynliggøre, at disse krav kan opfyldes.

Tilskudsordningen skal ifølge sit formål være et incitament til en øget udviklingsindsats. Ansøgere skal derfor sandsynliggøre, at projektet repræsenterer en sådan ekstraindsats, d.v.s. at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.

Hvilke aktiviteter kan opnå tilskud

Selve udviklingsarbejdet skal kunne formuleres som et projekt. Det vil sige, at det rent fagligt skal kunne beskrives, hvor man står med projektideen idag og hvad slutmålet for arbejdet er. Desuden skal der foreligge en plan for det arbejde, der ventes gennemført frem til slutmålet.

Der kan søges tilskud til såvel nyudviklinger som til forbedringer af eksisterende produkter og processer. Det er ikke et krav, at det påtænkte projekt har en særlig teknisk nyhedsværdi.

Tilskud kan ydes til aktiviteter fra og med fastlæggelse af funktionskrav til produkt, proces eller system og til og med det efterfølgende udviklings-, konstruktions- og produktmodningsarbejde.

Desuden kan der gives tilskud til »aktiviteter som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet«. Det vil eksempelvis sige til markedsundersøgelser, udvikling/tilrettelægning af efteruddannelsesprogrammer for medarbejderne i en virksomhed i forbindelse med udvikling og ibrugtagning af ny produktionsteknologi, udvikling af markedsføringsstrategi samt planlægning af markedsføring m.v. (men ikke egentlig salgsarbejde).

Virksomheden kan få tilskud til meromkostninger ved udviklingsarbejdets gennemførelse - udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr, afprøvning. Derimod kan der ikke opnås tilskud til omkostninger som anlægsinvestering, andel i afskrivninger, lokaleudgifter samt generelle drifts- og serviceudgifter m.v. Der kan heller ikke ydes tilskud til aktiviteter, der ligger før bevillingsdatoen.

Tilskuddets størrelse

Der kan normalt opnås tilskud, der dækker op til 40 procent af meromkostningerne ved udviklingsarbejdet. Dog kan der i særlige tilfælde gives et større tilskud.

Tilskud ydes med en procentsats, som må forventes at give et tilstrækkeligt incitament til arbejdets gennemførelse.

Tilskud kan ikke overstige 2 mio. kr. til eet projekt, og en virksomhed kan ikke ialt modtage mere end 2 mio. kr.

Udviklingsarbejder, hvor de samlede meromkostninger er budgetteret til mindre end 50.000 kr., vil ikke kunne opnå tilskud med mindre der er tale om en enkelt virksomheds andel i et gruppeprojekt.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet kan enten udbetales samlet ved udviklingsarbejdets afslutning eller a conto på grundlag af periodevis fremsendte opgørelser over afholdte udgifter.

For alle opgørelser gælder det, at de skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Udgifter opgøres uden moms.

Det udbetalte tilskud skal ikke medtages i tilskudsmodtagerens skattepligtige indkomst.

Retten til kommende udbetaling af tilskud kan transporteres til et pengeinstitut.

Det er en betingelse for tilskud, at projektet påbegyndes og søges afsluttet inden for bestemte tidsfrister aftalt mellem ansøgeren og styrelsen.

Virksomheden registrerer det antal timer, virksomhedens ansatte bruger på projektet. Såvel ved budgettering som ved afregning opgøres lønnen som et antal timer ganget med en lønsats pr. time. Projektets øvrige omkostninger vil normalt være betaling af regninger fra eksterne leverandører.

Rapportering

Senest tre måneder efter det aftalte sluttidspunkt skal styrelsen have et projektregnskab og en »faglig rapport« for projektet (besvarelse af et kortfattet spørgeskema styrelsen sender virksomheden).

Der kræves ikke rapportering undervejs i projektet med mindre der sker væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige udviklingsplan.

Det teknologiske udviklingsprogram

Den nye lov om Statstilskud til Produktudvikling varetager en del af det teknologiske udviklingsprogram, Teknologirådet gennemfører i 1985-89.

Der er særlige favorable vilkår så længe dette program løber for projekter, der bringer informationsteknologi i anvendelse i produkter, produktionssystemer eller som selvstændige ydelser.

De særlige tilbud i forbindelse med udviklingsprogrammet er beskrevet i en særskilt brochure: »Produkt- og procesudvikling i virksomheder. Muligheder for offentlig medfinansiering«, som kan rekvireres fra styrelsen.

Undervejs i udviklingsprogrammet kan de opnåede erfaringer medføre ændringer af udviklingsprogrammets tilbud.

Derfor anbefales det at rekvirere nyeste udgave af denne brochure, når projekter med særligt informationsteknologisk indhold planlægges.

Medfinansiering fra Udviklingsfondet

Er der tale om projekter med en særlig teknisk nyhedsværdi, kan Udviklingsfondet eventuelt tilbyde medfinansiering - normalt på gunstigere vilkår end tilskudsordningen.

Sådanne projekter vil normalt være karakteriseret som økonomisk omfattende, langvarige, teknologisk avancerede o.lign. i modsætning til de mere »almindelige« projekttyper, som tilskudsordningen sigter mod. Et projekt kan ikke samtidig modtage finansiering fra Udviklingsfondet og tilskudsordningen.

Teknologistyrelsen har en særlig vejledning for ansøgning om medfinansiering fra Udviklingsfondet, som kan rekvireres hos styrelsen.

Er der hos ansøger tvivl om, hvilken ordning det er mest hensigtsmæssigt at søge til et givet projekt, er styrelsen gerne til rådighed for en afklaring. Viser det sig, at en ansøgning er sendt til den »forkerte« ordning, tager styrelsen initiativ til en aftale med ansøger om at flytte ansøgningen, uden at det normalt forsinker behandlingen af ansøgningen.

Lovgrundlag og administration

Selve loven er aftrykt sidst i denne vejledning. det er lov nr. 46 om statstilskud til produktudvikling. Den afløser lov af samme navn nr. 470 af 1. december 1977. Den nye lov trådte i kraft den 24. februar 1985.

Tilskudsordninen administreres af Teknologistyrelsen med bistand fra et rådgivende udvalg nedsat af industriministeren.

Såvel medarbejdere i teknologistyrelsen som medlemmer af det rådgivende udvalg har tavshedspligt om de konkrete sager.

Ansøgningsvejledning

For at lette såvel Deres som styrelsens arbejde med ansøgninger anbefales det, at ansøgninger udarbejdes efter nedenstående disposition.

Spørgsmålene under de enkelte punkter i dispositionen er alene ment som vejledende, så spørgsmål der er mindre relevante for netop Deres virksomhed eller projekt, kan blot springes over. Tilsvarende er De velkommen til at give andre opysninger, som De finder er af betydning for vurderingen af ansøgningen.

Har De til nogle punkter materiale liggende, som er udarbejdet til andet formål, kan De vedlægge dette som bilag og blot henvise hertil i selve ansøgningen.

Skemaet sidst i brochuren anvendes af styrelsen som »stamblad« på sagen, og bedes derfor udfyldt og fremsendt ved hver ny ansøgning. Skemaet er kun et bilag til den egentlige ansøgning, som så vidt muligt udarbejdes efter følgende dispostition

Om virksomheden

Har virksomheden tidligere søgt tilskud til produktudvikling, indledes ansøgningen med at anføre det tidligere sagsnummer.

Tidligere indsendte oplysninger om f.eks. virksomheden, herunder regnskaber, brochurer m.v. behøver herefter ikke medtaget i den nye ansøgning. I fornødent omfang meddeles blot, hvad der er »sket siden sidst«.

a. Ansøgeren

hvem er virksomhedens ansvarlige ledelse?

ejerforhold?

virksomhedens tilknytning til koncerner eller anden finansiel, produktionsmæssig, ledelsesmæssig eller anden tilknytning til andre danske eller udenlandske virksomheder?

b. Hidtidig virksomhed

For de seneste par år belyses forhold som

hvad er virksomhedens hovedaktiviteter?

hvad består omsætningen af, hvilke mængder, hvilke kundekategorier?

I hvilket omfang til eksport, til hvilke lande især?

c. Økonomiske forhold

som bilag i eet eksemplar vedlægges kopi af reviderede årsregnskaber for de seneste tre år.

foreligger sådant materiale ikke - fordi virksomheden er ny - vedlægges oplysninger om ansøgerens skattepligtige indtægt, formue og gældsforhold, f.eks. i form af kopi af selvangivelser for de pågældende år suppleret med åbningsstatus for virksomheden.

er ansøger en enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller lign. vedlægges også oplysninger om indehavernes personlige økonomi.

større udsving i driftsresultater, egenkapital o.a. kommenteres i fornødent omfang.

udviklingen siden senest afsluttede regnskabsår belyses f.eks. ved fremlæggelse af perioderegnskab og driftsbudget (hvor der ikke er taget hensyn til et evt. tilskud).

Om udviklingsprojektet

d. Udviklingsarbejdets faglige indhold

Beskrivelsen under dette punkt kan ofte deles i 3 afsnit

- hvor står projektet rent fagligt idag, hvad er der eventuelt allerede gennemført frem til nu?

- hvilke rent teknisk/faglige mål er der for projektet? (hvilke f.eks. tekniske specifikationer ønskes opnået med projektet eller hvad er de væsentligste kendetegn ved slutproduktet?).

- den faglige plan for arbejdet for at nå ovennævnte mål. (Især ved større projekter kan det være rimeligt at dele planen op i naturligt afgrænsede tekniske delopgaver).

Det er ofte en fordel af belyse projektet gennem bilag, f.eks. i form af brochurer om eksisterende produkter (evt. konkurrende), relevante tidsskrifter, artikler el.lign. Foreligger der grovskitser for det der tænkes udviklet, vil sådanne også ofte kunne støtte beskrivelsen. Styrelsen anmoder dog om sådant bilagsmateriale ikke bliver alt for omfattende.

Som ydeligere vejledning er nedenfor anført nogle mere præcise spørgsmål for tre typiske typer af udviklingsprojekter.

Bemærk imidlertid at et konkret projekt udmærket kan være en blanding af de tre typer.

De tre typiske projekttyper er

d.1 Udvikling af fysiske produkter med henblik på produktion og salg af disse.

Spørgsmål

hvad er det for et produkt der skal udvikles?

(Om fornødent: Hvad bruges det til?)

er der tale om videreudvikling af et produkt, som De har/har haft på programmet tidligere?

Hvilke funktioner/egenskaber tilstræbes i det nye produkt?

(F.eks. beskrevet i forhold til Deres egne eller konkurrenters eksisterende produkter).

hvad er de væsentligste tekniske udviklingsopgaver der skal løses for at nå frem til det ønskede produkt? (Især i større projekter er der ofte tale om, at der skal løses en række »selvstændige« udviklingsopgaver f.eks. velafgrænsede mekaniske og elektroniske delproblemer).

den faglige plan for projektet?

d. 2 Udvikling af produktionsanlæg, -processer, -styringssystemer (f.eks. edb) til eget brug i virksomheden.

Spørgsmål

hvad skal det udviklede kunne?

er der tale om en videreudvikling af noget allerede etableret eller er det udvikling af noget »helt nyt«?

hvilke funktioner/egenskaber tilstræbes i det nye anlæg/system? (Evt. beskrevet som forskel til det eksisterende).

knytter udviklingsarbejdet sig til eventuelle større anskaffelser/anlægsinvesteringer - i givet fald hvorledes?

den faglige plan for projektet?

d. 3 Udvikling af systemer eller edb-programmer med henblik på salg af disse.

Spørgsmål

hvad er projektets formål? (funktionsmæssigt - hvad skal det bruges til?).

er der tale om en videreudvikling? (Hvad består det eksisterende så i?).

hvike væsentlige (nye) funktioner/egenskaber tilstræbes og hvilke særlige udviklingsproblemer ligger heri?

hvad er det for funktioner/egenskaber der især gør at det færdige system/program forventes at kunne sælges?

den faglige plan for projektet?

Om udvikling af ebd-programmer henviser vi til styrelsens publikation »Softwareudvikling, retningslinier«. Heri beskrives hvilke minimumskrav, der i en virksomhed generelt bør stilles til planlægning, gennemførelse og dokumentation af denne type udviklingsprojekter. Publikationen er et generelt anvendeligt »værktøj« ved udvikling af edb-programmer og altså ikke alene rettet mod de projekter der søges tilskud til. Publikationen kan rekvireres fra styrelsen (gratis).

e. Udviklingsarbejdets resultater

Under dette punkt redegøres for de kommercielle forventninger til projektresultaterne.

Redegørelsens form vil naturligvis afhænge af, hvilken type projekt der er tale om.

De vejledende spørgsmål er derfor opdelt i de tre kategorier, der er nævnt under pkt. d, men også her kan det konkrete projekt udmærket indeholde elementer af flere af projekttyperne.

e.1 Fysiske produkter (jvf. d.1).

Spørgsmål

hvilke mængder ventes afsat af det udviklede produkt i de nærmeste år efter udviklingsarbejdets afslutning? (Markedsvurdering, eksport/hjemmemarked, evt. belyst ved en vurdering af totalmarked og af virksomhedens markedsandel)

hvilken omsætning og hvilket bidrag til overskud ventes, hvis ovenstående forventninger indfries? (Lønsomhedsberegninger anføres. Det kan ofte være nyttigt at gennemføre en beregning af hvilken minimumsomsætning der skal til, for at sikre en fornuftig forrentning af investeringerne)

har produktet anden betydning for virksomheden? (Strategisk betydning, f.eks. i form af at det pågældende produkt kan give afledet omsætning af andre af virksomhedens produkter eller medvirke til en perspektivrig tilegnelse af ny teknologi).

forventningerne til virksomhedens samlede omsætningsudvikling og projektets betydning herfor?

e. 2 Eget produktionsanlæg (jvf. d.2).

For denne type projekter vil forventninger til de økonomiske konsekvenser normalt ikke kunne beskrives lige så præcist som under e.1.

Beskrivelsen ønskes givet i følgende hovedpunkter og nok ofte mere i tekst end i tal.

Spørgsmål

egentlige rationaliseringsvirkninger?

(D.v.s. direkte økonomiske virkninger på Deres produktion af nuværende produkter. Materiale-, energi-, lager-, personalebesparelser o.lign. Disse forhold bør der i vidt omfang kunne sættes tal på)

forbedrede muligheder for at kunne tilgodese kundebehov? (F.eks. kortere leveringstid, kvalitetsforbedring, bedre mulighed for at kunne imødekomme individuelle kundeønsker, mulighed for at tage helt nye produktioner op, kortere omstillingstid o.s.v. Hvor det er muligt ønskes der sat tal på disse forventninger)

anden betydning af projektet? (Strategisk betydning, f.eks. i form af at virksomheden via projektet går ind i et helt nyt udviklingsforløb, en ny teknologi eller andet. Sådanne virkninger vil sjældent kunne underbygges med tal, men er på den anden side nok så væsentlige for virksomhedens beslutning om at gå ind i projektet. Samtidig vil virkninger af denne art være væsentlige for styrelsens bedømmelse af projektet).

forventningerne til virksomhedens samlede omsætningsudvikling og projektets betydning herfor?

e.3 Systemer og edb-programmer (jfr. d.3)

Spørgsmål

hvilken omsætning ventes udviklingsarbejdet at resultere i og med hvilken lønsomhed?

hvad udgøres omsætningen af? (F.eks. eengangssalg af »varen« til diverse kunder, indgåelse af videre aftaler med kunder om udvikling, service eller andet, licenser m.v.).

hvor er markedet? (Eksport, hjemmemarked - hvis især sidstnævnte ønskes en kort redegørelse for virkninger for køberne af at tage varen i anvendelse).

hvad bygger omsætningsforventningerne på? (Markedsvurdering, plan for markedsføring/afsætning).

anden betydning af projektet? (Jvf. samme pkt. under e.2).

forventningerne til virksomhedens samlede omsætningsudvikling og projektets betydning herfor?

f. Tidsplan

Hvis spørgsmålene under dette punkt ikke naturligt er besvaret under pkt. d og e anføres

hvor lang tid vil det udviklingsarbejde, der søges tilskud til, strække sig over?

hvornår forventes de kommercielle resultater opnået?

g. Udviklingsbudget

Udviklingsbudgettet knytter sig naturligvis til den faglige plan for udviklingsarbejdet beskrevet under pkt. d. Ved større projekter kan det - som for den faglige plan - være relevant at opdele på delopgaver.

Budgettet opsplittes i følgende hovedposter

Interne lønomkostninger

(se efterfølgende vedr. fastsættelse af timesats)

Lønkategori 1

timetal gange timesats : kr. Lønkategori 2 timetal gange timesats : kr. - : - : ----------------- Løn ialt kr. Konsulentbistand o.lign. Konsulentbistand (skøn/tilbud) : kr. Ekstern afprøvninger : kr. Patentanmeldelse : kr. etc. : kr. ----------------- Konsulentbistand ialt : kr. Materialer Større enkeltposter specificeres : kr. Underleverandørydelser : kr. ----------------- Materialer ialt : kr. Særligt udstyr Specificeret på art og med angivelse af om der er tale om køb eller leje/leasing m.v. : kr. ----------------- Særligt udstyr ialt : kr. Andre omkostninger Rejser : kr. Revision : kr. Andet (specificeres) : kr. ----------------- Andre omkostninger ialt : kr. ----------------- Udviklingsomkostninger ialt : kr. ----------------- Anslåede »indtægter/værdier« : kr. efter udviklingsarbejdets : afslutning jvf. nedenstående

Ved budgettering af interne lønomkostninger anvendes passende afrundede timesatser, repræsenterende de pågældende medarbejderes direkte timeløn (incl. feriepenge og sociale tillæg). Har flere medarbejdere nogenlunde samme løn anvendes en fælles gennemsnitlig timesats.

For tiden udregnes timesats for funktionærer som bruttoårsløn divideret med 1700 og for timelønnede som faktisk timeløn plus 25 pct.

Hvis der efter udviklingsarbejdet forventes væsentlige indtægter fra salg af f.eks. prototyper,materialer eller særligt udstyr anskaffet eller fremstillet inden for budgettet anføres disse forventede indtægter.

Hvis anskaffede eller udviklede og fremstillede værkstøjer, forme, prototyper m.v. forventes at kunne anvendes i virksomheden, f.eks. i den efterfølgende produktion eller i videre udviklingsarbejde, anslås værdien heraf. Værdien kan f.eks. fastsættes ud fra en skønnet genanskaffelsespris for de pågældende værktøjer m.v.

h. Personale til udviklingsarbejdet

har virksomheden det fornødne personale til gennemførelse af udviklingsarbejdet?

forventes der konsulentbistand under en eller anden form, i givet fald hvorfra?

i. Ressourcer for udnyttelsen af udviklingsarbejdet

skal der foretages særlige investeringer efter udviklingsarbejdets afslutning for at opnå de forventede kommercielle virkninger? I givet fald hvilke og hvor store (f.eks. bygnings-, udstyrs-, maskininvesteringer eller tilsvarende).

skal der foretages særlige markedsføringsinvesteringer?

skal der opdyrkes nye markeder eller etableres nye salgskanaler.

j. Egenfinansiering

hvorledes vil virksomheden finansiere sin andel af udviklingsarbejdet?

hvorledes kan virksomheden finansiere den efterfølgende kommercielle udnyttelse af projektresultaterne?

Andre forhold

k. Tilskuddets betydning for udviklingsarbejdet

Det er et vilkår for tilslutningsordningen at tilskud skal tilskynde til en ekstraindsats vedrørende produktudvikling. Det ønskes derfor belyst, hvorledes udviklingarbejdet repræsenterer en sådan ekstraindsats.

vil projektet f.eks. ikke blive gennemført, såfremt tilskud ikke ydes, eller vil det i givet fald komme til at strække sig over væsentlig længere tid, eller vil manglende tilskud evt. føre til ændringer i den faglige plan?

der ønskes en kort og begrundet redegørelse for, hvorledes De vil disponere, såfremt tilskuddet ikke bevilges.

forventer De af gennemføre andre udviklingsaktiviteter (uden tilskud) i projektperioden. Art og økonomisk omfang?

l. Beskæftigesesmæssig effekt

hvilke beskæftigelsesmæssige virkninger ventes udviklingsprojektet at få for årene efter projektets afslutning?

medfører projektet væsentlige beskæftigelsesmæssige virkninger hos danske underleverandører? I givet fald hvilke?

m. Eksport eller importkonkurrerende effekt

Som supplement til de oplysninger, der er givet under pkt. e, redegøres eventuelt her for forventede eksport/importkonkurrerende virkninger af projektet.

n. Konkurrenceforhold

hvilke danske hhv. udenlandske virksomheder vil De især komme til at konkurrere med på hjemmemarkedet hhv. eksportmarkedet (på det område projektet vedrører)? Kun de væsentligste nævnes.

o. Tidligere projektet m.v.

har virksomheden tidligere modtaget statstilskud til produktudvikling eller finansiering fra Udviklingsfondet oplyses kort om resultaterne af det/de tidligere udviklingsprojekter.

endvidere oplyses om andre forhold som virksomheden anser for væsentlige ved bedømmelse af ansøgningen, f.eks. om udviklingsprojektet »tillige tjener andre samfunds- og erhvervsmæssige, herunder energipolitiske formål«, jfr. lovens § 3.

Lov nr. 46 af 20. februar 1985

Lov om statstilskud til produktudvikling

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →