Vejledning vedrørende ansøgning om lån og udviklingskontrakter

Vejledning vedrørende ansøgning om lån og udviklingskontrakter

Vejledning vedrørende ansøgning om

lån og udviklingskontrakter

Generel orientering

Formål

Udviklingsfondet (Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling) skal finansiere forsknings- og udviklingsarbejde i danske erhvervsvirksomheder med henblik på udvikling af teknisk nye produkter og processer.

Lov nr. 104 af 20. marts 1970 og vedtægter for Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling samt forretningsorden for fondets bestyrelse kan rekvireres ved henvendelse til fondets sekretariat.

Udviklingsfondet kan deltage i finansieringen af private virksomheders produktudvikling med lån eller med udviklingskontrakter. Fælles for begge mulighederne er, at resultaterne af udviklingsarbejdet tilhører virksomheden alene.

Lån

Udviklingsfondet kan med lån finansiere 50-75 pct. af de samlede omkostninger ved udviklingsprojektet. I budgettet kan medregnes en generalomkostningsandel og de anskaffelser, der er nødvendige for projektet. Også procesudviklingsprojekter kan finansieres med lån. I udviklingsarbejdet skal der være noget teknisk/teknologisk nyt, og det skal sandsynliggøres, at projektets resultater inden for en rimelig tid kan føre til en lønnende industriel produktion i Danmark. Lånene er rentefri i projektperioden og forrentes med en rentesats svarende til diskontoen uden tillæg. Lånene er ydelsesfri i indtil to år efter projektperioden og skal derefter tilbagebetales med syv havlårlige ydelser. Kan - eller vil - virksomheden ikke udnytte projektets resultater, kan den inden forfaldsdagen for første ydelse forlange gælden nedskrevet, normalt således at fondet bærer et tab svarende til 50 pct. af de omkostninger, det har været med til at finansiere. Gældsnedskrivningen skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ved en gældsnedskrivning overtager fondet normalt retten til de med finansieringen af lånet frembragte resultater. Lånene ydes normalt uden krav om pant eller kaution, men hvis låntager er et aktie~ eller anpartsselskab med beskeden kapital i forhold til lånet, må hovedaktionæren/hovedanpartshaveren som regel stå som medlåntager.

Udviklingskontrakter

For projekter med en særlig samfundsmæssig interesse kan Udviklingsfondet »købe« udviklingsarbejde efter regning og dermed betale 100 pct. af omkostningerne. Udnyttes de kommercielt, skal der betales en afgift til fondet pr. produceret enhed eller pr. salgskrone. Afgiften skal være så stor, at fondet med den forventede produktion får sine penge hjem i løbet af 4-5 år inklusive en risikopræmie svarende til diskontoen. Kommer produktionen ikke i gang, skal der ikke betales noget til fondet, som altid derved bærer 100 pct. af risikoen, såfremt projektet mislykkes. Fondets betaling for udviklingsarbejdet skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Den særlige samfundsmæssige interesse kan typisk bestå i, at en offentlig institution - statslig eller kommunal - har et påtrængende behov for det produkt, den proces eller det system, der agtes udviklet. Behovets omfang skal stå i rimeligt forhold til omkostningerne ved udviklingsarbejdet.

Ansøgning

Ansøgninger indsendes i et eksemplar til fondets sekretatiat. Et ansøgningsskema bruges ikke, men det er hensigtsmæssigt at anvende omstående disposition.

Før ansøgningen skrives kan det være hensigtsmæssigt at drøfte projektet pr. telefon eller ved et møde med fondets sekretariat, gerne på grundlag af et udkast til den tekniske beskrivelse af projektet. Under sekretariatets videre gennemgang af ansøgningen er det normalt, at fondets sagsbehandler aflægger et besøg i virksomheden. Når fondets sekretatiat har fået alle for en behandling nødvendige oplysninger, forelægges ansøgningen for fondets bestyrelse til afgørelse. Ved vurderingen af en ansøgning lægger fondets bestyrelse vægt på projektets teknisk/teknologiske nyhedsværdi og på udsigterne til en lønnende industriel produktion i Danmark på grundlag af resultaterne. Ansøgningen må derfor give særlig fyldige oplysninger om disse sider af sagen.

Fondets bestyrelse holder som regel møde en gang om måneden. For at en ansøgning kan komme med på mødet, skal den normalt foreligge i sekretariatet med alle nødvendige oplysninger senest tre uger før mødet.

Det teknologiske Udviklingsprogram

Udviklingsprogrammet giver Udviklingsfondet mulighed for at være særligt imødekommende over for projekter, der sigter mod anvendelse eller udvikling af højteknologi, især informationsteknologi. Det gælder ikke mindst for projekter fra mindre og mellemstore virksomheder og fra virksomheder, som ikke hidtil har beskæftiget sig med informationsteknologi.

De særlige muligheder er beskrevet i Teknologistyrelsens brochure »Det teknologiske Udviklingsprogram: Produkt- og procesudvikling i virksomheder« fra april 1985, som gerne tilsendes.

Statstilskud til produktudvikling

er en anden mulighed for finansiering af videreudvikling eller nyudvikling af produkter, processer og systemer. Der stilles ikke krav om teknologisk nyhedsværdi, men projektet skal udgøre en væsentlig ekstraindsats for virksomheden. Normalt kan ydes et skattefrit tilskud på op til 40 pct. af de direkte omkostninger ved projektet, men ingen virksomhed kan modtage mere end 2 mill. kr. i alt.

Mulighederne er beskrevet i Teknologistyrelsens »Vejledning vedrørende ansøgning om Statstilskud til Produktudvikling« fra maj 1985, som gerne tilsendes.

Hovedpunkter i ansøgningen

1. Projekttitel

2. Lån eller udviklingskontrakt

Ansøgt beløb.

3. Ansøger

Navn og adresse. Ejerforhold. Koncerntilknytning.

Ledelse. Bestyrelse. Direktion. Projektleder. Antal medarbejdere.

Regnskaber og budgetter (se kommentar).

Hovedprodukter.

Marked. Eksport. Konkurrenter.

Bygninger, maskiner og anlæg. Størrelse, alder og stand.

Tidligere udviklingsprojekter. Produktudviklingsomkostninger pr. år.

4. Projektet og dets nyhedsværdi

Forhistorie og baggrund.

Formål.

Beskrivelse af det tekniske indhold og af det arbejde, der skal udføres.

Teknisk/teknologisk nyhedsværdi.

Patenter/patentansøgninger.

5. Tidsplan

Projektet og dets enkelte faser.

Den efterfølgende produktion.

6. Projektbudget (se kommentar)

Løsninger. Personalekategorier og lønsatser.

Generalomkostninger i procent af lønnen.

Konsulenter og underleverandører.

Materialer.

Anskaffelser til projektet.

Instrumenter. Udstyr. Maskiner. Anlæg.

Patentomkostninger.

Rejser.

Andet.

7. Finansiering af de manglende 25-50 pct. (se kommentar)

8. Udsigt til lønnede produktion

Ansøgers muligheder for at finansiere og etablere produktion og markedsføring.

Forventet marked i Danmark og i udlandet.

Forventet omsætning i Danmark og i udlandet.

Forventet salgspris, fremstillingspris og nettofortjeneste.

9. Betydningen af fondets medfinansiering

10. Eventuelle andre oplysninger

Kommentarer til enkelte af hovedpunkterne

Regnskaber og budgetter

Reviderede regnskaber med status for de senest afsluttede regnskabsår må medsendes med fornødne kommentarer. Nyetablerede virksomheder må medsende regnskabsoplysninger i muligt omfang. Udviklingen siden seneste regnskabsår må belyses med perioderegnskaber og/eller budgetter.

Projektbudget

Budgettet må vise de samlede omkostninger ved det arbejde, der søges lån til, og må også omfatte eventuelle indtægter, for eksempel fra salg af prøveproduktioner eller af apparatur, som anskaffes til kortvarig brug i forbindelse med produktet. Budgettet skal specificeres i passende omfang, og kan om muligt være faseopdelt svarende til trinene i tidsplanen. Væsentlige afvigelser fra budgettet vil som regel forudsætte en forudgående orientering til fondet.

Lønninger beregnes som timer gange timesats (inklusive sociale tillæg) for den enkelte personalekategori. Ventes lønningerne reguleret i løbet af en lang projektperiode, må der redegøres for beregningen af reguleringerne.

Generalomkostninger (administrationslønninger, afskrivninger, kontorudgifter, husleje o.s.v.) kan medregnes som et passende procenttillæg tl lønsatserne. Er tillægget væsentligt over 75-100 pct., må der ud fra virksomhedens regnskaber redegøres for, hvad generalomkostningerne omfatter, og hvorledes tillægget er beregnet. Normalt akcepteres kun generalomkostninger, der er rimeligt knyttet til udviklingsaktiviteten.

Udgifter til patentbeskyttelse af resultaterne af et arbejde, som fondet er med til at finansiere, kan i rimeligt omfang medregnes i budgettet.

Finansiering af de resterende 25 - 50 pct.

Fondets lån vil normalt kun kunne finansiere 50-75 pct. af de budgetterede omkostninger, og der må redegøres for, hvorledes resten ventes finansieret.

Udviklingskontrakt

I en ansøgning om en udviklingskontrakt, må der yderligere redegøres for den samfundsmæssige interesse i projektet. Drejer det sig om et konkret behov hos en offentlig institution, kan redegørelsen bestå i en erklæring fra institutionens ledelse om størrelsen af behovet hos institutionen (og eventuelt hos andre offentlige institutioner). Af erklæringen bør det fremgå, at institutionen har til hensigt at købe produktet i det forudsete omfang, hvis udviklingsarbejdet lykkes, og at den venter at kunne skaffe de dertil nødvendige bevillinger. Institutionen må påtage sig at være med til at vurdere og eventuelt formulere projektet og må være rede til at indtræde i den gruppe, der normalt nedsættes til at følge udviklingsarbejdet.

Virksomheden og institutionen bør gøre sig bekendt med »Orientering om offentlige Udviklingskontrakter, august 1980«, inden ansøgningen skrives. Den heri indeholdte modelkontrakt vil normalt blive lagt til grund for udviklingskontrakten.

Ingen