Skrivelse fra monopoltilsynet til Foreningen af Danske Landskabsarkitekter angående dispensation til indførsel af specialnorm for have- og landskabsarbejder
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse fra monopoltilsynet til Foreningen af Danske Landskabsarkitekter angående dispensation til indførsel af specialnorm for have- og landskabsarbejder
Monopoltilsynet har behandlet indførelsen af det fremsendte forslag til specialnorm for have- og landskabsarbejder, landskabsarkitekter.
Specialnormen må ud fra det foreliggende anses for anmeldelsespligtig i henhold til monopollovens § 6, stk. 1. Der vedlægges et antal skemaer samt en vejledning til brug ved anmeldelsen.
Tilsynet har ikke derudover på nuværende tidspunkt bemærkninger ud fra monopollovens regler til indførelsen af specialnormen. Man må dog selvsagt forbeholde sig en nærmere vurdering senere af de virkninger, ordningen måtte få i praksis.
Indførelse af specialnormen i perioden indtil 28. februar 1987 vil umiddelbart stride mod bestemmelserne i lov nr. 127 af 31. marts 1985 om avancebegrænsning m.v. Det begrundes med, at der ikke kan ses bort fra, at indførelsen af normen vil medføre takstforhøjelser uden hertil svarende indregningsberettigede omkostningsstigninger.
Tilsynet skal imidlertid hermed meddele dispensation i medfør af avancebegrænsningslovens § 9, stk. 1, til at sætte forslaget til specialnorm i kraft.
Ved denne afgøvelse er der bl.a. lagt vægt på, at forslaget til specialnorm har været under udarbejde siden 1979, og at det berørte område er af bekedent nærmere afgrænset omfang. Endvidere er der lagt vægt på, at der hverken fra bygherrer eller landskabsarkitekter er rejst tvivl om forslagets samlede gavnlige indflydelse på prisberegningen, ligesom forslaget kun forventes at medføre mindre væsentlige forskydninger i de beregnede priser for de enkelte opgaver bedømt i relation til avancebegrænsningsloven.
P. D. V.
Hans Kierkegaard