Cirkulærskrivelse til livs- og pensionsforsikringsselskaber samt udenlandske forsikringsselskaber der driver livsforsikringsvirksomhed her i landet om indsendelse af oplysninger til analyse af det enkelte selskabs omkostningsforhold
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse til livs- og pensionsforsikringsselskaber samt udenlandske forsikringsselskaber der driver livsforsikringsvirksomhed her i landet om indsendelse af oplysninger til analyse af det enkelte selskabs omkostningsforhold
Der er mellem Livs- og pensionsforsikringsselskabernes Forening, (LPF), Statsanstalten for Livsforsikring, (SA) samt Pensionsforsikringanstalten A/S, (PFA), opnået enighed om en justering af styktillæg m.v. i beregningsgrundlaget G 82.
Forsikringstilsynet har tilkendegivet at ville godkende et sådant andragende, idet tilsynet dog forbeholder sig at pålægge det enkelte selskab at anvende et højere omkostningstillæg, hvis en nærmere analyse af det enkelte selskabs omkostningsforhold viser, at dette er påkrævet, for at beregningsgrundlaget G 82 kan anses at være betryggende i henhold til LFV § 31.
Efter aftale med LPF, SA og PFA skal det enkelte selskabs ansvarshavende aktuar i aktuarens beretning for 1984 foretage en omkostningsanalyse med det nævnte formål.
Det skal af denne omkostningsanalyse klart fremgå, hvorvidt G 82 beregningsgrundlaget herefter for selskabets vedkommende kan anses for betryggende i henhold til § 31 i lov om forsikringsvirksomhed.
Det må navnlig godtgøres, at de tillæg til nettopræmierne, der er lagt til grund for beregningerne, er fastsat således, at G 82 beregningsgrundlaget også på dette punkt er betryggende, hvilket især indebærer, at tillæggene er tilstrækkelige til at dække alle omkostninger ved erhvervelse og admnistration af de pågældende forsikringer.
Egil Mølgaard
/Per Linnemann
Ingen