Kundgørelse for Forsvaret B6-1985 om samarbejdsregler i forsvaret

§ 1. Med henblik på at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet gennem et aktivt medarbejderskab påhviler det enhver chef inden for det militære forsvar at drage omsorg for, at der etableres en samarbejdsordning, som under hensyn til de særlige forhold inden for hvert enkelte tjenesteområde findes bedst egnet til at inddrage de forskellige personelgrupper i et indbyrdes samarbejde.

Stk.2. Inden for militære enheder og skoler skal reglerne i §§ 2-14 altid indgå i den samarbejdsordning, som vælges for det enkelte tjenesteområdes vedkommende.

Stk.3. De i nærværende lov fastsatte regler berører ikke den enkeltes ret til at henvende sig til sine foresatte i overensstemmelse med gældende regler.

Kapitel III.

Talsmandsudvalg.

Kapitel II.

Talsmænd.

Kapitel IV.

Kontaktudvalg.

Kapitel I.

Almindelige bestemmelser.

Kapitel V.

Forskellige bestemmelser.

§ 2. Den nærmest foresatte chef drager omsorg for, at det ham underlagte personel til stadighed er orienteret om de i nærværende lov fastsatte samarbejdsregler.

§ 3. Menigt personel samt korporaler og sergenter til pligtig tjeneste opdeles med henblik på valg af talsmænd i valggrupper. Valget sker ved skriftlig, hemmelig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Stk.2. Såfremt ingen af en valggruppes medlemmer afgiver stemme, udpeger den nærmest foresatte chef en talsmand, der fungerer i 2 måneder, hvorefter nyt talsmandsvalg afholdes for den pågældende gruppes vedkommende.

Stk.3. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om personellets opdeling i valggrupper og om afholdelse af talsmandsvalg.

§ 4. Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan nægte at modtage hvervet, ligesom han til enhver tid senere kan frasige sig dette.

Stk.2. En valgt talsmand fratræder, dersom mindst halvdelen af valggruppens medlemmer skriftligt over for den nærmest foresatte chef tilkendegiver, at man ikke længere ønsker sig repræsenteret af den pågældende.

Stk.3. Nyt valg af talsmænd afholdes snarest muligt, når

1) en talsmand har nægtet at modtage hvervet eller har frasagt sig dette,

2) en talsmand er fratrådt efter stk.2,

3) en talsmand ikke længere gør tjeneste sammen med den valggruppe, som har valgt ham,

4) halvdelen af en valggruppes medlemmer er udskiftet med andre.

§ 5. En talsmand skal virke som forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte. Han skal herunder på valggruppens vegne varetage medlemmernes interesser med hensyn til arbejdet inden for den nærmest foresatte chefs tjenesteområde, andre tjenstlige forhold og vilkår, sociale forhold, velfærd og fritidsforanstaltninger.

§ 6. Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal begrundes, med mindre hensynet til den militære sikkerhed eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

§ 7. En talsmand bør ikke udtages til befalingsmandsuddannelse, med mindre særlige tjenstlige hensyn gør dette nødvendigt.

§ 8. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om talsmændenes virksomhed og om behandlingen af sager, der rejses af en talsmand.

Stk.2. Forsvarsministeren fastsætter endvidere regler om uddannelse af talsmænd og om de lempelser vedrørende den daglige tjeneste, som skal indrømmes talsmænd af hensyn til udførelsen af deres hverv.

§ 9. Inden for den nærmest foresatte chefs tjenesteområde nedsættes et talsmandsudvalg, der består af de valgte talsmænd for menigt personel med chefen som formand. Andre personelgrupper kan være repræsenteret i udvalget efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.

Stk.2. På talsmandsudvalgets møder kan drøftes alle spørgsmål, der vedrører de i § 5 nævnte forhold.

Stk.3. Talsmandsudvalgene har ikke besluttende myndighed.

Stk.4. Den nærmest foresatte chef kan indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i talsmandsudvalgets møder, når dette skønnes hensigtsmæssigt under hensyn til arten af de på dagsordenen optagne sager.

Stk.5. Forhold, som bør holdes hemmelige for talsmændene af hensyn til den militære sikkerhed eller enkeltpersoners privatliv, kan ikke behandles i talsmandsudvalg.

Stk.6. Forudgående behandling i talsmandsudvalg forhindrer ikke, at en talsmand kan fremme en sag i overensstemmelse med de i nærværende lovs kapitel II anførte regler.

§ 10. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler for talsmandsudvalgenes virksomhed.

§ 11. I hæren drager hver regimentschef omsorg for, at der på hans tjenestested oprettes et kontaktudvalg.

Stk 2. I Søværnet og flyvevåbnet drager de meniges nærmest foresatte højere chef omsorg for, at der oprettes kontaktudvalg.

Stk.3. Iøvrigt kan kontaktudvalg oprettes inden for andre tjenesteområder, som omfatter flere talsmandsudvalg.

§ 12. Et kontaktudvalg består af vedkommende chef, der er formand, og menige repræsentanter for de inden for hans tjenesteområde oprettede talsmandsudvalg. Andre personelgrupper kan være repræsenteret i udvalget efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse.

§ 13. De i nærværende lovs § 9 fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.

§ 14. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler for kontaktudvalgenes virksomhed.

§ 15. Efter møde i talsmands- eller kontaktudvalg afholder formanden møde med repræsentanter for det under ham tjenstgørende militære personel, som ikke har været repræsenteret i udvalget, med henblik på drøftelse af det i udvalget passerede. Udvalgsformanden kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i de nævnte møder.

§ 16. Forsvarsministeren kan bestemme, at der i tilknytning til talsmands- og kontaktudvalgene nedsættes særlige udvalg til varetagelse af specielle opgaver. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om sådanne udvalgs virksomhed.

Stk.2. Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om rådgivning,- og konsulentvirksomhed vedrørende de samarbejdsordninger, der omhandles i denne lov.

§ 17. Hvis hensynet til enkelte militære enheders og skolers særlige forhold gør det påkrævet, kan forsvarsministeren fravige reglerne i §§ 3 - 15.

§ 18. I krigstid eller under ekstraordinære forhold kan bestemmelserne i denne lov fraviges i det omfang, omstændighederne i det enkelte tilfælde gør dette påkrævet.

§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 1968.

Stk.2. Samtidig ophæves kapitel I i lov nr. 200 af 11.juni 1954 om talsmænd og klageadgang for menige af det militære personel.

II. Bestemmelser og vejledning vedrørende lov om samarbejdsregler i forsvaret.

1. Hensigten med samarbejdsordningen.

Hensigten med samarbejdsordningen er at skabe en fri og i begge retninger åben informationskanal mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet gennem et aktivt medarbejderskab.

Ifølge lovens § 1, stk.1, hører etablering af en samarbejdsordning under chefers ansvar. Et samarbejde vil imidlertid ikke kunne etableres uden positiv medvirken fra alle personelgruppers side, d.v.s. at både ledelse og medarbejdere skal medvirke til, at samarbejdet bliver til gavn for enheden og dermed for fællesskabet, personellets trivsel og forsvarets effektivitet.

De mange organisationsformer og forskelligartede arbejdsopgaver inden for forsvaret gør det uhensigtsmæssigt at fastsætte ensartede regler for, hvorledes samarbejdet skal organiseres. Loven har da også kun fastlagt rammen for en ordning, inden for hvilken det lokale samarbejde skal udvikles. Samarbejdet har endvidere udviklet sig uden for det område, der omfattes af samarbejdsloven, og nærværende vejledning indeholder derfor også retningslinier for dette videregående samarbejde.

Samarbejdsordningen giver medarbejderne mulighed for medindflydelse på egen arbejdssituation, hvorved forstås, at alle samarbejdspartnere skal gives gode muligheder for udveksling af synspunkter og forslag, der herefter indgår i grundlaget for ledelsens beslutning, uden at dette dog begrænser ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet.

I samarbejdet skal såvel ledelsen som medarbejderne naturligvis respektere gældende love og administrationsbestemmelser m.v.

2. Orientering om samarbejdsreglerne m.v.

Den nærmest foresatte chef ved de militære enheder skal i henhold til lovens § 2 drage omsorg for, at personellet til stadighed er orienteret om samarbejdsreglerne. Orienteringen omfatter bl.a. også cirkulæret om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner.

Den første mundtlige orientering, der skal gives alt menigt personel senest 3 uger efter mødet ved forsvaret, skal omfatte

a) gennemgang af lovens regler, herunder dens formål og talsmændenes virkeområde,

b) talsmandsordningens placering i organisationen,

c) muligheden for ordningens individuelle tilrettelæggelse og udbygning og

d) personellets ret til at foreslå forbedringer i tjenestestedets samarbejdsordning.

Med henblik på opnåelse af en bedre forståelse af samarbejdsreglerne kan den pågældende chef anmode det i afsnit 7 nævnte kontaktudvalg om at stille et medlem (eksempelvis tillidsrepræsentanten eller landstalsmanden) til rådighed for den omtalte orientering.

3. Valg af talsmænd.

3.1. Tidsfrist.

Senest 4 uger efter menigt personels møde ved forsvaret, afholdes valg af talsmænd ved den nærmest foresatte chefs foranstaltning. Hvis forholdene ikke taler imod det, bør valget dog ikke foretages tidligere end 2 uger efter mødet.

3.2. Opdeling i valggrupper.

I forbindelse med den i afsnit 2 nævnte orientering opdeles de menige i medfør af lovens § 3 i mindre valggrupper, idet organisatoriske personelinddelinger så vidt muligt følges. Grupperne sammensættes således, at der bliver den størst mulige kontakt mellem gruppemedlemmerne.

Frivilligt, menigt personel, der har samme nærmest foresatte chef, udgør mindst 1 valggruppe. Det samme gælder for korporaler og sergenter til pligtig tjeneste.

På tjenestesteder, hvor antallet af menige ikke overstiger 30, etableres normalt kun 1 valggruppe.

3.3. Valgbestyrelse.

Blandt hver valggruppes medlemmer udpeges enten af valggruppen selv, hvis den ønsker det, eller af den nærmest foresatte chef en valgbestyrelse på 3 personer, der fra valggruppemedlemmerne indhenter forslag til talsmandskandidater. Kandidaternes navne bekendtgøres ved opslag på tjenestestedet snarest muligt og senest 2 arbejdsdage før valget af talsmænd.

3.4. Valg af talsmandssuppleant.

Hver valggruppe vælger af sin midte en talsmand og en suppleant for denne. Når særlige omstændigheder taler herfor, kan den nærmest foresatte chef tillade en valggruppe at vælge flere talsmænd og suppleanter for disse. Dette bør normalt ske i tilfælde, hvor der kun er 1 valggruppe på et tjenestested.

3.5. Afstemningsform.

Valg af talsmænd sker ved hemmelig, skriftlig afstemning og afgøres ved simpelt stemmeflertal, jfr. lovens § 3, stk. 1. I tilfælde af stemmelighed foretages omvalg. Såfremt stemmerne fortsat står lige efter omvalget, foretages lodtrækning blandt kandidater med samme stemmetal.

3.6. Valghandlingen og valgbestyrelsens pligter. Valghandlingen finder sted i den daglige tjenestetid, men udstrækkes dog så længe, at alle stemmeberettigede, der på valgdagen gør tjeneste ved enheden, har haft lejlighed til at afgive stemme.

Kun stemmeberettigede må overvære valghandlingen, der ledes af vedkommende gruppes valgbestyrelse. Valgbestyrelsen modtager og kontrollerer stemmesedler, optæller de afgivne stemmer og foretager den eventuelt fornødne lodtrækning. Valgbestyrelsen giver herefter den nærmest foresatte chef meddelelse om valgets udfald. Den pågældende drager omsorg for, at valgets resultat bekendtgøres ved opslag på tjenestestedet.

3.7. Fravigelse af valgbestemmelserne.

I uddannelsesenheder, hvor uddannelsestiden er mindre end 6 uger, kan bestemmelsen om valg af talsmænd fraviges. I sådanne tilfælde skal et af kontaktudvalgets medlemmer tillige varetage hvervet som talsmand ved enheden. (Om kontaktudvalg se afsnit 7). Som dennes hjælper og kontaktperson udpeger chefen for enheden inden 1. uges udgang en repræsentant for hver 30 personer til at fungere som talsmand. Den, der udpeges, skal være indforstået med at påtage sig denne opgave.

3.8. Forflyttelse og udtagelse til befalingsmandsuddannelse. Forflyttelse af talsmænd og udtagelse af talsmænd som befalingsmandselever kan kun finde sted, når særlige tjenstlige hensyn gør dette nødvendigt, jfr. lovens § 7. Foranstaltninger af omhandlede art skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af forsvarskommandoen.

3.9. Andre bestemmelser.

Udpegning af talsmand ved chefens foranstaltning kan finde sted i henhold til lovens § 3, stk. 2.

Den, der vælges eller udpeges som talsmand, kan ifølge lovens § 4 nægte at modtage hvervet, ligesom den pågældende til enhver tid senere kan frasige sig dette.

Hvis en valggruppe ingen kandidater opstiller, udpeger den nærmest foresatte chef 3 talsmandskandidater blandt valggruppens medlemmer.

4. Talsmandens opgaver og rettigheder.

4.1. Arbejdsområde.

Det arbejdsområde, som talsmanden kan beskæftige sig med, er i lovens § 5 beskrevet således, at det omfatter praktisk taget ethvert spørgsmål, der står i rimelig forbindelse med personellets tjeneste.

Talsmanden skal virke ved enheden og her have medindflydelse på gennemførelsen af den daglige tjeneste inden for rammerne af enhedens virke. Det giver den pågældende især indflydelse på placering af den daglige arbejds-/undervisningstid og pauser, principper for undervisningens gennemførelse, vagttjenestens tilrettelæggelse, planlægning af ferie/ferieorlov og fridage inden for de givne rammer og fastsættelse af interne ordensforskrifter m.m. Hertil kommer, at talsmanden har en opsøgende opgave i forbindelse med erhvervsvejledningen m.v. for værnepligtige.

Talsmanden har endvidere en opgave i tilknytning til samarbejdet på tjenestestedsniveau, altså ud over enhedsniveau, hvor denne naturligt kan beskæftige sig med lignende emner i relation til tjenestestedet.

Blandt de emner, talsmanden i øvrigt kan beskæftige sig med, kan nævnes lønforhold, arbejdsmiljø, sociale forhold (økonomiske, juridiske, familiemæssige vilkår), der kan berøres under tjenesten, tilpasningen til det militære miljø samt fritidsforanstaltninger. (Om fritidsvirksomheden se punkt 11.1).

Talsmanden kan herudover efter anmodning fra den nærmest foresatte chef - medvirke ved den under pkt. 2 omtalte orientering.

4.2. Opgaver.

Talsmanden er et forbindelsesled mellem valggruppen og de foresatte. Talsmanden forestår gennemførelsen af valggruppemøderne og deltager i de formelle samarbejdsorganer.

Talsmanden har pligt til såvel over for sin valggruppe, som over for enheden at forklare henholdsvis ledelsens og gruppens synspunkter samt efter bedste evne at bidrage til at opretholde gode og stabile arbejdsforhold ved enheden.

4.3. Frihed til talsmanden.

Der meddeles talsmanden frihed til i den daglige tjeneste at udføre de opgaver, som hvervet medfører, jfr. lovens § 8, stk. 2.

Hvis en talsmand som følge af denne frihed ikke fuldt ud opfylder de militære uddannelseskrav, bør dette forhold ikke medføre, at talsmanden flyttes fra sin valggruppe eller fratræder som talsmand for denne. Derimod kan talsmanden overføres til mindre uddannelseskrævende tjeneste inden for samme underafdeling under forudsætning af, at dette ikke bryder den pågældende valggruppe.

Værnepligtige befalingsmandselevers talsmænd skal også meddeles fornøden frihed, og der må ikke på grund af talsmandsarbejde gives de pågældende dårligere bedømmelse med den begrundelse, at de ikke har kunnet følge undervisningen på normal vis.

4.4. Valggruppemøder.

En talsmand er berettiget til i en halv time af tjenestetiden normalt hver uge efter vedkommende chefs nærmere bestemmelse at afholde møde med sin valggruppe, medmindre særlige tjenstlige hensyn i det enkelte tilfælde er til hinder herfor. Såfremt der opstår behov for at afholde et møde af længere varighed, og tjenestetilrettelæggelsen ikke er til hinder herfor, kan vedkommende chef give tilladelse hertil, dog højst til møde af 1 times varighed. I særlige tilfælde, f.eks. umiddelbart forud for et landsmøde, kan et valggruppemøde afholdes som et fælles møde for en underafdelings valggruppe. I et sådant møde kan vedkommende landstalsmand deltage. Der skal på tjenestestedet anvises et passende sted til afholdelse af sådanne møder.

Når flere underafdelinger har ophold på samme kaserne, eller når flere skibe er samlet i samme havn, samt i lignende tilfælde, skal talsmændene fra sådanne enheder kunne afholde samlede møder efter behov for at drøfte anliggender af fælles interesse og sammen rette henvendelse til vedkommende militære myndigheder. Der skal på tjenestestedet anvises et passende sted til afholdelse af sådanne møder. Normalt afholdes disse møder i tjenestetiden.

På tjenestesteder, hvor der er oprettet kontaktudvalg, jfr. afsnit 7, skal der være mulighed for, at samtlige talsmænd ved et tjenestested afholder møde i forbindelse med kontaktudvalgs- og landsmøder og i øvrigt efter behov (om landsmøde se afsnit 9).

4.5. Materiale til talsmanden.

Udover den ret, som alt personel har til at gøre sig bekendt med bestemmelser, hvis overtrædelse kan medføre strafansvar, skal talsmænd have adgang til at gøre sig bekendt med alle inden for tjenesteområdet gældende reglementer og forskrifter i det omfang, disse ikke skal hemmeligholdes af hensyn til den militære sikkerhed.

Den nærmest foresatte chef foranlediger, at der til alle nyvalgte talsmænd udleveres et eksemplar af

a) lov nr. 244 af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i forsvaret med administrative bestemmelser,

b) lov nr. 216 af 26. april 1973, militær straffelov,

c) lov nr. 218 af 26. april 1973, militær retsplejelov,

d) kundgørelse for forsvaret B.3-1980, indeholdende bl.a. finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt

e) hæfte 2 og 3 af serien »Grundbog for menige« om henholdsvis »samarbejde i forsvaret« og »Samarbejdsordninger i forsvaret«, samt grundbog (for menige i hæren) nr. 9.

Talsmændene gøres bekendt med ændringer til nævnte love og bestemmelser samt nye love og bestemmelser af betydning for talsmandshvervets udførelse.

Det ovenfor nævnte materiale udleveres til gennemsyn til andet personel, som fremsætter anmodning herom.

4.6. Bistand lokale m.v.

Vedkommende enheds chef foranlediger, at der ydes talsmændene hjælp ved udarbejdelse af skrivelser, orientering om tjenestevej i konkrete sager etc. samt sørger for, at talsmændene til stadighed kan hente hjælp og vejledning vedrørende samarbejdsreglernes gennemførelse.

Der skal gives talsmændene adgang til på tjenestestedet at benytte papir, skrivemaskine og andre kontormæssige hjælpemidler, herunder adgang til telefon, ligesom et egnet lokale skal stilles til rådighed, når de praktiske muligheder herfor er til stede.

4.7. Talsmandens afløser.

Talsmandens efterfølger skal i afløsningsperioden have mulighed for at deltage i møder sammen med talsmanden, hvis sidstnævnte stadig er tjenstgørende i forsvaret.

5. Regler for behandling af sager.

5.1. Forelæggelse for nærmest foresatte.

Spørgsmål, som en talsmand i henhold til lovens § 5 ønsker drøftet uden for talsmands- eller kontaktudvalget, fremføres for den nærmest foresatte chef eller en under denne tjenstgørende befalingsmand. Såfremt henvendelsen kræver, at den nærmest foresatte chef eller højere myndighed træffer egentlig afgørelse, skal sagen først forelægges for den nærmeste chef og behandles i øvrigt efter de nedenfor anførte regler.

Når den nærmest foresatte chef har taget stilling til sagen, kan talsmanden skriftligt eller ved personlig henvendelse forelægge den for den nærmest foresatte højere chef.

5.2 Forelæggelse for højere myndighed.

Den nærmest foresatte højere chefs afgørelse kan af talsmanden skriftligt ad tjenestevejen indbringes for højere myndighed. Medmindre henvendelsens formål ville forspildes derved, skal sagen dog forinden have været drøftet i vedkommende talsmands- eller kontaktudvalg.

Hvis den nærmest foresatte chef finder, at en sag, der er forelagt pågældende, falder uden for pågældendes kompetenceområde, eller at dens afgørelse kan have konsekvenser for andre tilsvarende tjenesteområder under pågældendes nærmeste chef, kan talsmanden henvises til at forelægge sagen for denne. Samtidig med, at en talsmand forelægger en sag for højere myndighed, påhviler det talsmanden at give meddelelse herom til den chef, som senest har taget stilling til sagen.

5.3. Forelæggelse for højere myndighed ved chefen.

Hvis den nærmest foresatte chef selv forelægger en sag, der er rejst af en talsmand, for sin foresatte, skal der gives talsmanden lejlighed til at fremføre sine synspunkter også over for vedkommende højere chef, inden der træffes afgørelse i sagen.

5.4. Forelæggelse for talsmands- eller kontaktudvalg

Før afgørelse træffes i en sag, der er rejst af en talsmand, kan vedkommende chef indkalde det talsmands- eller kontaktudvalg, som chefen er formand for, til drøftelse af sagen. I så fald skal udvalget indkaldes så tidligt, at den i pkt. 5.7. omhandlede 7 dages frist ikke af den grund overskrides.

5.5. Forelæggelse for landsmøde.

Lokale spørgsmål, som af en talsmand skønnes at have almen interesse for de værnepligtige, kan forelægges direkte på et landsmøde uden først at være fremført ad tjenestevejen. Talsmandens nærmest foresatte chef skal forud for forelæggelsen på landsmødet orienteres herom. (Om landsmøde se afsnit 9).

5.6. Talsmanden underrettes om afgørelse.

Medmindre forholdene i det enkelte tilfælde taler imod det, skal den afgørelse, der træffes vedrørende et spørgsmål, som en talsmand har rejst, meddeles talsmanden, inden valggruppens medlemmer får underretning herom.

5.7. Tidsfrist.

For behandling af de af talsmændene rejste sager gælder for hver enkelt militær chefs eller myndigheds vedkommende en frist på 7 arbejdsdage, inden for hvilken afgørelsen skal være truffet, eller sagen bragt videre ad tjenestevejen. Såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde medfører, at den nævnte frist ikke kan overholdes, skal begrundet meddelelse herom gives talsmanden inden 7 arbejdsdage efter, at vedkommende myndighed har modtaget hans henvendelse. I øvrigt skal de her omhandlede sager behandles uden unødigt ophold.

Ved behandling af sager, der rejses af de i afsnit 10 nævnte forretningsudvalg, fastsættes de tilsvarende frister normalt til 3 uger.

5.8. Afslag begrundes.

Afslag i en sag, der er rejst af en talsmand, skal ifølge lovens § 6 begrundes, medmindre hensynet til den militære sikkerhed eller enkeltpersoners privatliv er til hinder derfor.

6. Talsmandsudvalg

6.1. Formål.

Formålet med talsmandsudvalget er at udbygge samarbejdet mellem chefen og dennes underordnede gennem regelmæssige møder. Chefen er ifølge lovens § 9 formand for udvalget, hvorved der er skabt mulighed for, at pågældende kan varetage sit ansvar og udøve sin myndighed efter bl.a. også at være informeret om og have vurderet de synspunkter, talsmændene fremfører i udvalget. Chefen vil således kunne træffe sine beslutninger på et bredt grundlag.

Den forståelse mellem personellet og ledelsen, som det er hensigten at skabe gennem talsmandsudvalgene, indebærer også, at personellet får indflydelse på dets arbejdsforhold og en større indsigt i tjenestens vilkår. Derved fremmes interessen for tjenesten, og det skulle give også talsmændene en følelse af medansvar for, hvad der foregår i hverdagen.

Udvalget har ikke besluttende myndighed, jfr. § 9, stk. 3.

Forhold vedrørende militær sikkerhed og enkeltpersoners privatliv kan ikke behandles i talsmandsudvalg, jfr. § 9, stk. 5.

6.2. Talsmandsudvalgets sammensætning.

Talsmandsudvalg sammensættes af - chefen, - talsmænd for menigt personel, - talsmænd for værnepligtige korporaler og sergenter samt - repræsentanter for øvrige personelgrupper.

Der udpeges mindst een talsmand for hver 30-40 menige, korporaler og sergenter.

Den enkelte talsmand eller gruppe af talsmænd kan - uden for talsmændsudvalget - forlange særskilt møde med chefen.

Repræsentanter for øvrige personelgrupper skal - eventuelt på organisationsmæssig basis - være valgt af den repræsenterede personkreds.

Endelig kan særligt sagkyndige indkaldes, jfr. lovens § 9, stk. 4..

6.3. Talsmandsudvalgets opgaver.

Den generelle karakter af talsmandsudvalgets opgaver fremgår af lovens § 5. Udvalgets opgaver er

1) at formidle information om og drøfte alle forhold af betydning for enhedens arbejds- og personaleforhold samt

2) at øve medindflydelse ved fastlæggelsen af retningslinier for tilrettelæggelsen af enhedens arbejds- og personaleforhold.

Det påhviler nærmest foresatte chef at informere om alle væsentlige forhold af betydning, for enhedens arbejds- og personaleforhold. Tilsvarende påhviler det udvalgets øvrige medlemmer at informere udvalget om synspunkter og forhold hos det personel, de repræsenterer, og som er af betydning for samarbejdet ved enheden.

Med henblik på at inddrage personellet ved enheden i et samarbejde om den militære tjeneste og øge dets forståelse for de hermed forbundne vilkår drager den nærmest foresatte chef omsorg for, at forhandlingerne på talsmandsudvalgets møder tilrettelægges og ledes således, at der bliver lejlighed til en almindelig drøftelse af alle rejste spørgsmål, som enten personellet eller chefen bør orienteres om af hensyn til samarbejdet i enheden. Det påhviler således den enkelte chef at drøfte spørgsmål af væsentlig interesse for de nævnte personelgrupper med talsmændene, før afgørelse træffes eller indstilling til højere myndighed afgives, ligesom chefen i videst muligt omfang bør drage talsmændene ind i tilrettelæggelsen af den daglige tjeneste ved enheden.

Chefen bør herunder give en orientering om en forestående øvelse samt efter øvelsen drøfte denne.

I talsmandsudvalget skal man bl.a. kunne drøfte retningslinierne med hensyn til

1. Placering af den daglige arbejds-/undervisningstid og pauser.

2. Fastsættelse af arbejds- og undervisningsmetoder.

3. Tilrettelæggelse af arbejdet/undervisningen, herunder arbejdstidens/undervisningstidens udnyttelse.

4. Afvikling af ferie, ferieorlov og fridage.

5. Indretning og udnyttelse af undervisningsmidler og anlæg, arbejds- og undervisningslokaler, maskiner, materialer m.v.

6. Udarbejdelse af interne ordensforskrifter.

7. Arbejdsmiljøspørgsmål.

8. Omplacering, omskoling og efteruddannelse.

9. Udformning og gennemførelse af introduktionskurser.

10.Fritids- og velfærdsforanstaltninger samt gennemførelse af disse.

Den nævnte opremsning er begrundet i hensyn til mulighederne for at koordinere arbejdet i talsmandsudvalgene med arbejdet i samarbejdsudvalgene. Der er ikke hermed tilsigtet nogen indskrænkning af talsmandsudvalgenes muligheder efter vejledningens pkt. 1, 3. afsnit.

Såfremt et spørgsmål, der er rejst i talsmandsudvalget, ikke kan færdigbehandles i dette udvalg, eller afgørelsen formodes at indebære konsekvenser for tjenesten ved andre enheder inden for samme tjenestested, kan spørgsmålet henvises til drøftelse i vedkommende kontaktudvalg.

Reglerne for behandling af sager er indeholdt i vejledningens afsnit 5.

6.4. Mødeindkaldelse og -forberedelse.

Den nærmest foresatte chef indkalder talsmandsudvalget til møde senest 7 arbejdsdage efter, at valg af talsmænd har fundet sted, og derefter således at der højst forløber 1 måned mellem udvalgets møder.

I enheder, hvor der kun er een valggruppe, indkalder chefen talsmændene til drøftelse med regelmæssige mellemrum. I øvrigt indkalder chefen talsmandsudvalget til møde, når der findes behov herfor, eller et af medlemmerne fremsætter begæring herom.

Hvis den nærmest foresatte chef - under hensyn til arten af de sager, som ønskes forhandlet, eller forholdene i øvrigt - finder det urimeligt straks at imødekomme et medlems begæring om udvalgets samling, kan mødet udskydes, indtil der er forløbet 14 arbejdsdage, siden talsmandsudvalget sidst har været samlet.

Den nærmest foresatte chef indkalder til møde i talsmandsudvalget med mindst 7 arbejdsdages varsel, hvorefter hver talsmand senest 4 arbejdsdage før mødedagen afholder forberedende møde med sin valggruppe - jfr. pkt. 4.4. - med henblik på drøftelse af de anliggender, som gruppens medlemmer ønsker optaget på dagsordenen for det indvarslede møde i talsmandsudvalget.

De nævnte frister kan fraviges, såfremt den nærmest foresatte chef - efter samråd med talsmanden - skønner, at særlige omstændigheder gør dette nødvendigt.

6.5. Dagsorden.

Senest 3 arbejdsdage inden afholdelse af møde i talsmandsudvalget afleverer hvert medlem en liste over de anliggender, som ønskes drøftet, til den nærmest foresatte chef, der herefter udarbejder mødets dagsorden.

Dagsorden bekendtgøres ved opslag på tjenestestedet senest 2 arbejdsdage før mødet i talsmandsudvalget. Samtidig udleveres et eksemplar af dagsordenen til udvalgets medlemmer.

6.6. Mødereferat.

Referat af møder i talsmandsudvalget indføres i en forhandlingsprotokol, der underskrives af alle mødedeltagerne.

Efter hvert møde i talsmandsudvalget opslås på tjenestestedet en udskrift af forhandlingsprotokollen samtidig med, at en udskrift sendes til formanden for vedkommende kontaktudvalg.

7. Kontaktudvalg

7.1. Formål.

Formålet med kontaktudvalget er at formidle en forbindelse mellem personellet og dets højere chefer. Hermed tilgodeses bl.a. de interesser, der er fælles for flere enheder inden for samme myndighed (regiment, eskadre eller flyvestation), og som ligger uden for den nærmeste foresatte chefs myndighed.

7.2. Kontaktudvalgets oprettelse.

Ifl. lovens § 11 oprettes kontaktudvalg inden for et regiment, en eskadre eller en flyvestation, jfr. dog nedenfor.

a) Hvor der kun skal etableres 1 talsmandsudvalg inden for nærmest foresatte højere chefs tjenesteområde, oprettes ikke kontaktudvalg. I disse tilfælde er den nærmest foresatte højere chef formand for talsmandsudvalget.

b) For enheder inden for hvilke der kun er oprettet 1 talsmandsudvalg, og som geografisk er placeret således, at personellet ikke har interesser vedrørende tjenestestedet fælles med andre enheders personel, oprettes ikke kontaktudvalg, medmindre dette i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt.

c) Når en afdeling i mere end 6 uger vil være fjernet fra det regiment hvortil det hører, oprettes kontaktudvalg ved afdelingschefens foranstaltning.

I de tilfælde, hvor der ikke oprettes kontaktudvalg, varetager samarbejdsudvalget tillige de opgaver, som ellers påhviler et kontaktudvalg, og fremsender udskrift af forhandlingsprotokollen som foreskrevet for sidstnævnte udvalg, jfr. punkt. 7.5.

7.3. Kontaktudvalgets sammensætning.

Kontaktudvalget består af vedkommende chef, der er formand, en menig repræsentant for hver af de inden for vedkommende tjenesteområde oprettede talsmandsudvalg, en repræsentant for værnepligtige korporaler og sergenter samt repræsentanter for øvrige personelgrupper.

Talsmændene for værnepligtige korporaler og sergenter i de talsmandsudvalg, der er oprettet inden for vedkommende tjenesteområde, vælger af deres midte en repræsentant til kontaktudvalget.

Repræsentanter for øvrige personelgrupper skal - eventuelt på organisationsmæssig basis - være valgt af den repræsenterede personelkreds.

Landstalsmændene ved en enhed er - uanset om de vælges efter foranstående regler - altid medlemmer af enhedens kontaktudvalg.

Den enkelte talsmand eller gruppe af talsmænd kan - uden for kontaktudvalget - forlange særskilt møde med chefen.

I tilfælde, hvor mindst 2/3 af enhedens menige er antaget til frivillig tjeneste, er en af disses repræsentanter i talsmandsudvalget tillige medlem af kontaktudvalget. I andre tilfælde, hvor en betydelig del af en underafdelings eller tilsvarende enheds menige forretter frivillig tjeneste, kan kontaktudvalgets formand bestemme, at en talsmand for denne gruppe skal være medlem af udvalget.

Såfremt der inden for tjenesteområdet er frivillige menige, som ikke efter foranstående regler bliver repræsenteret i kontaktudvalget, vælger disses talsmænd af deres midte en repræsentant til udvalget.

7.4. Kontaktudvalgets opgaver.

De i afsnit 5 og 6 fastsatte regler om mødeemner og behandling af sager finder med fornødne lempelser tilsvarende anvendelse for kontaktudvalget.

7.5. Mødeindkaldelse og -referat.

Kontaktudvalget indkaldes til møde mindst 2 gange hvert kvartal samt i øvrigt efter ønske fra kontaktudvalgets formand eller mindst 2 andre medlemmer af udvalget.

Hvis tjenstlige forhold forhindrer kontaktudvalgsmedlemmer i at deltage i et møde, kan de forelægge spørgsmål skriftligt i udvalget. Efter mødet tilsendes der de pågældende udskrift af forhandlingsprotokollen.

8. Landstalsmænd og grupper.

8.1. Landstalsmænd.

Af og blandt de ved enheden/enhedene valgte talsmænd vælges en landstalsmand og en suppleant for henholdsvis værnepligtige menige og værnepligtige befalingsmænd/-elever. Valget foretages på et af de i pkt. 4.4. nævnte fællesmøder. Valg af landstalsmænd foregår efter hemmelig afstemning og afgøres ved simpel stemmeflerhed. Hver talsmand kan afgive 1 stemme. Nærmere regler om for hvilke enheder, der skal vælges talsmænd, fastsættes af forsvarskommandoen efter drøftelse med de i afsnit 10 omtalte forretningsudvalg.

8.2. Grupper.

De i pkt. 8.1. omtalte landstalsmænd opdeles i grupper således

a) menige landstalsmænd i hæren, inden for østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm,

b) menige landstalsmænd i hæren inden for Vestre Landsdelskommandos geografiske område,

c) menige landstalsmænd i flyvevåbnet,

d) menige landstalsmænd i søværnet og

e) landstalsmænd for værnepligtige befalingsmænd/-elever.

9. Landsmøder og gruppemøder.

9.1. Formål.

Drøftelse af spørgsmål af værnepligtsfaglig karakter for tjenestegørende værnepligtige mellem landstalsmænd indbyrdes og mellem disse, og forsvarets øverste myndigheder.

9.2. Landsmøder.

På landsmøder gennemføres interne talsmandsdrøftelser, informationsudveksling med forsvarets myndigheder, og drøftelse med forsvarsministeren.

Der afholdes 2 landsmøder om året af normalt 4 dages varighed.

I landsmøder deltager de i pkt. 8.1. omtalte landstalsmænd samt de i afsnit 10 omtalte forretningsudvalg.

9.3. Gruppemøder.

På gruppemøder gennemføres interne talsmandsdrøftelser - især af værnsspecifik karakter - og efter behov informationsudveksling med forsvarets myndigheder. Der afholdes 2 gruppemøder om året, hver af 2 dages varighed, i hver af de i pkt. 8.2. nævnte grupper.

Forsvarskommandoen kan i særlige tilfælde, hvor faciliteter m.v. giver mulighed herfor, tillade, at 2 eller flere gruppemøder afholdes samme tid og sted.

I gruppemøder skal pågældende gruppes landstalsmænd samt gruppens medlem eller medlemmer af de i afsnit 10 omtalte forretningsudvalg deltage.

9.4. Mødeindkaldelse og dagsorden.

Indkaldelse til landsmøder og gruppemøder sker ved forsvarskommandoens foranstaltning efter drøftelse med de i afsnit 10 omtalte forretningsudvalg senest 1 måned før mødet.

Mødeindkaldelsen skal indeholde et oplæg til dagsorden. Landstalsmænd, der ønsker emner behandlet på et landsmøde eller et gruppemøde, indsender meddelelse herom til forretningsudvalget senest 14 dage før pågældende møde. Endelig dagsorden udsendes af forsvarskommandoen efter drøftelse med forretningsudvalgene.

For landsmøder og gruppemøder udarbejdes af forsvarskommandoen efter drøftelse med forretningsudvalgene en forretningsorden, der fordeles til forsvarets myndigheder og landstalsmændene.

9.5. Gennemførelse af landsmøder og gruppemøder.

Landsmøder og gruppemøder afholdes på et af forsvarets tjenestesteder efter nærmere drøftelse mellem forsvarskommandoen og de i afsnit 10 omtalte forretningsudvalg. Mødernes gennemførelse tilrettelægges af forsvarskommandoen eller en af forsvarskommandoen udpeget myndighed. Vedkommende myndighed tilrettelægger møderne i samarbejde med forretningsudvalgene, der udsender referat af møderne. Der skal på landsmøderne åbnes mulighed for værnsvise drøftelser af værnsspecifikke forhold.

10. Forretningsudvalgene.

10.1. Formål.

Det påhviler forretningsudvalgene at varetage tjenstlige interesser i forhold til forsvarsministeriet og forsvarets myndigheder over lokalniveau for det værnepligtige personel, der gennemgår den første samlede tjeneste i forsvaret.

10.2. Opgaver.

Forretningsudvalgene varetager spørgsmål af værnepligtsfaglig karakter for de værnepligtige. De medvirker endvidere til fremme af de værnepligtiges trivsel, styrkelse af fællesskabet og forøgelse af forsvarets effektivitet samt opretholdelse af rolige og stabile samarbejdsforhold ved

A. Varetagelse af de værnepligtiges interesser i nedsatte samarbejdsudvalg, nævn, kommissioner, råd m.v., hvor de værnepligtiges forhold behandles.

B. Information og rådgivning over for talsmændene vedrørende problemer af almen karakter samt rådgivning af talsmænd i konkrete situationer på grundlag af henvendelser fra de pågældende.

C. Varetagelse af de værnepligtiges interesser vedrørende økonomiske, sociale og tjenstemæssige spørgsmål over for forsvarskommandoen, forsvarsministeriet samt andre ministerier m.v.

D. Formidling af drøftelser på landsplan blandt det værnepligtige personel af spørgsmål af værnepligtsfaglig karakter, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af de i pkt. 9 nævnte møder. Udvalget udarbejder forslag til dagsorden samt udsender referat af omhandlede møder.

E. Deltagelse i samarbejdsorienteringen ved den lokale talsmandsuddannelse.

10.3. Udførelse.

A. Det er alene de til enhver tid siddende forretningsudvalg, der på de værnepligtiges vegne kan optage drøftelser og forhandle om værnepligtsforhold i henhold til forretningsudvalgenes opgaver.

B. Fra forsvarskommandoen og forsvarsministeriet m.fl. afgives til drøftelse med forretningsudvalgene sådanne forslag til bestemmelser om de værnepligtiges tjenstlige forhold, som der i henhold til de herfor fastsatte bestemmelser skal indgås aftale om eller føres forhandlinger om med øvrige personelgruppers faglige organisationer.

C. Såfremt forretningsudvalgene mener, at den i pkt. B fastsatte bestemmelse ikke er overholdt, kan sagen indbringes for forsvarsministeriet, der kan foranledige drøftelser optaget og eventuelt suspendere fastsatte bestemmelser, indtil en drøftelse har fundet sted.

D. Drøftelser kan føres mundtligt eller skriftligt, idet skriftlige henvendelser besvares skriftligt. Såfremt en af parterne fremsætter anmodning herom, optages der referat af mundtlige drøftelser. Drøftelser mellem parterne skal normalt indledes senest 3 uger efter, at en anmodning herom er modtaget, medmindre der er enighed om andet.

E. Drøftelserne anses for afsluttet, når den ene part meddeler den anden dette.

10.4. Kompetence.

Kompetencen til at varetage de tjenstgørende værnepligtiges interesser ud over det enkelte tjenestestedsniveau tilkommer alene forretningsudvalgene.

Forretningsudvalgenes medlemmer, der indgår i samarbejdsudvalg m.v., har samme kompetence med hensyn til medbestemmelse og medindflydelse som øvrige personalerepræsentanter i pågældende udvalg.

For så vidt angår deltagelse i internationalt soldatersamarbejde og adgang til forsvarets tjenestesteder følges de af forsvarsministeriet herfor fastsatte bestemmelser.

10.5. Forretningsudvalgenes sammensætning

Der etableres 1 forretningsudvalg for det værnepligtige menige personel og 1 for værnepligtige befalingsmænd/-elever bestående af henholdsvis 5 og 3 tjenstgørende landstalsmænd.

10.6. Valg af forretningsudvalgene.

Medlemmer af forretningsudvalgene og suppleanter for disse vælges af og blandt landstalsmændene ved simpel stemmeflerhed. Hver landstalsmand kan afgive 1 stemme. Valget sker ved hemmelig afstemning.

Landstalsmændene for menigt personel opdeles i 4 valggrupper, jfr. pkt. 8.2.

Hver gruppe vælger 1 medlem til forretningsudvalget således

Gruppe a) og gruppe b) vælger på de i pkt. 9.3. nævnte gruppemøder hver 1 landstalsmand af hæren som medlem.

Gruppe c) vælger på det i pkt. 9.2. nævnte landsmøde 1 landstalsmand af flyvevåbnet som medlem.

Gruppe d) vælger på det i pkt. 9.2. nævnte landsmøde 1 landstalsmand af søværnet som medlem.

Desuden vælger samtlige landstalsmænd på det i pkt. 9.2. nævnte landsmøde 1 landstalsmand som medlem af forretningsudvalget. Dette medlem kan frit vælges mellem alle 3 værns landstalsmænd.

Landstalsmændene for værnepligtige befalingsmænd/-elever udgør 1 valggruppe, der vælger 3 medlemmer til forretningsudvalget, så vidt muligt et fra hvert værn. Valg skal tilrettelægges således, at der højst udskiftes 2 forretningsudvalgsmedlemmer ad gangen, og således at der skabes størst mulig overlapning af de enkelte forretningsudvalgsmedlemmers funktionsperioder.

Valgbar til de værnepligtige meniges forretningsudvalg er landstalsmænd, som endnu har mindst 3 måneders værnepligtstjeneste tilbage inden normal hjemsendelse. Valgte landstalsmænd, der på valgtidspunktet ikke har forrettet mindst 2 måneders tjeneste, kan dog først tiltræde forretningsudvalget på 2-månedersdagen.

Valgbar til de værnepligtige befalingsmænd/-elevers forretningudvalg er landstalsmænd, der gennemgår eller har gennemgået befalingsmandsuddannelsen. Befalingsmandselever kan dog først indtræde i udvalget efter endt befalingsmandsuddannelse.

Den, der vælges til medlem af et forretningsudvalg, skal om fornødent forpligte sig til at forrette frivillig tjeneste, indtil den pågældende valgperiode udløber.

10.7. Indkaldelse til forretningsudvalgene.

Medlemmerne af forretningsudvalgene indkaldes til varetagelse af udvalgsarbejdet i hele valgperioden, idet de pågældenes tilhørsforhold til tjenestestedet/enheden ophæves. I valgperioden betragtesmedlemmerne som tjenstgørende ved forsvarskommandoen, der eventuelt udpeger en personelforvaltende myndighed.

10.8. Bistand til forretningsudvalgene

Forsvaret stiller lokaler samt sekretariatsbistand m.v. til rådighed for forretniægsudvalgene efter forsvarsministeriets nærmere bestemmelser.

11. Arbejdsudvalg.

11.1. Arbejdsudvalg vedrørende fritidsvirksomheden.

I tilknytning til hvert af de i lovens § 11, stk. 1 og 2, nævnte kontaktudvalg oprettes faste arbejdsudvalg vedrørende fritidsvirksomheden. Disse udvalgs hovedopgave er at søge personellet inddraget aktivt i denne virksomhed.

Som medlemmer af udvalgene vælges personer, der har særlige forudsætninger for at foreslå og fremme foranstaltninger, der kan være en støtte for den enkeltes personlige udvikling og trivsel samt for tjenestestedets fritidsvirksomhed som helhed.

Udvalget vedrørende fritidsvirksomheden sammensættes af

a) Tjenestestedets kontakt- og velfærdsofficer (KVO), der er udvalgets formand,

b) 1 menig repræsentant for kontaktudvalget, valgt af og blandt dettes medlemmer,

c) 1 af hvert talsmandsudvalg valgt menig repræsentant, der ikke behøver at være talsmand samt eventuelt

d) andre medlemmer valgt blandt befalingsmænd, menige eller det til tjenestestedet hørende civile personale efter kontaktudvalgets nærmere bestemmelse. Arbejdsudvalget kan oprette varige eller midlertidige arbejdsgrupper med henblik på udførelse af enkelte dele af fritidsvirksomheden eller tidsmæssigt afgrænsede enkeltopgaver inden for dette område.

Udvalget træder sammen efter behov, dog normalt mindst 2 gange i kvartalet.

I udvalget kan drøftes ethvert spørgsmål vedrørende personellets udnyttelse af fritiden. Udvalget træffer endvidere beslutning om anvendelsen af de midler, der er stillet til rådighed for dette.

11.2. Andre arbejdsudvalg.

Formænd for kontaktudvalg kan oprette særlige arbejdsudvalg til varetagelse af opgaver inden for det i lovens § 5 nævnte sagsområde, herunder forplejningsspørgsmål (bortset fra spørgsmål, der henhører, under cafeteriaudvalget, jfr. pkt. 11.3) og konkrete opgaver vedrørende tjenstlige forhold. Medlemmer til disse udvalg kan vælges blandt samtlige ansatte og tjenstgørende på tjenestestedet.

Formænd for talsmandsudvalg kan efter tilsvarende retningslinier oprette særlige arbejdsudvalg i tilknytning til talsmandsudvalget.

11.3. Cafeteriaudvalg.

Chefen for tjenestesteder med cafeteria er ansvarlig for, at der oprettes et cafeteriaudvalg til behandling af spørgsmål vedrørende cafeteriavirksomheden ved tjenestestedet.

Formålet med udvalget er gennem etablering af et samarbejde mellem cafeteriaets lokalledelse, tjenstestedets ledelse og cafeteriaets kundekreds at effektivisere cafeteriavirksomheden for derigennem at tilstræbe den bedst mulige service for personellet under hensyntagen til en forsvarlig driftsøkonomi.

I cafeteriaudvalget kan drøftes ethvert spørgsmål vedrørende cafeteriavirksomheden på tjenestestedet.

Cafeteriaudvalget sammensættes normalt således

a) En af chefen for tjenestestedet udpeget repræsentant for tjenestestedets ledelse,

b) cafeteriabestyreren,

c) repræsentanter for menigt personel (normalt en fra hver af de på tjenestestedet tjenstgørende enheder m.fl.),

d) en repræsentant for værnepligtige befalingsmænd, som er valgt blandt tjenestestedets værnepligtige befalingsmænd,

e) repræsentanter for øvrige personelgrupper, som - eventuelt på organisationsmæssig basis - skal være valgt af den repræsenterede personelkreds, herunder bør det i cafeteriet beskæftigede personale være repræsenteret.

Chefen for tjenestesstedet fastsætter, hvem der skal være formand for cafeteriaudvalget.

I tilfælde, hvor der måtte foreligge behov derfor, kan særligt sagkyndige deltage i udvalgets møder, f.eks. ved behandling af spørgsmål om hygiejne eller madens tilberedning.

Formanden for cafeteriaudvalget indkalder til møde, når den pågældende eller mindst 2 medlemmer anmoder om det. Der skal dog holdes møde en gang i kvartalet.

Udskrift af cafeteriaudvalgets forhandlingsprotokol fremsendes til forsvarskommandoen (den centrale cafeterialedelse).

Spørgsmål inden for cafeteriaudvalgets arbejdsområde, som ikke kan afgøres lokalt, kan forelægges forsvarskommandoen (den centrale cafeterialedelse) til afgørelse.

12. Uddannelse af talsmænd.

12.1. Formål.

Formålet med uddannelsen er at give talsmændene de fornødne forudsætninger for at kunne indgå aktivt i det samarbejde, som loven tilsigter.

Uddannelsen omfatter foreløbig orientering, jfr. pkt. 12.2, lokale kurser, jfr. pkt. 12.3. og centrale kurser, jfr. pkt. 12.4.

12.2. Foreløbig orientering om talsmandshvervet.

Umiddelbart efter afholdelse af talsmandsvalg giver formændene for kontaktudvalget og talsmandsudvalget nyvalgte talsmænd en kort orientering, som bygger på de oplysninger om tjenstlige forhold - herunder samarbejdsreglerne - der tidligere er meddelt alt personel.

Talsmænd for nyindkaldt personel bør orienteres om lokale forhold i et sådant omfang, at de sættes i stand til at hjælpe medlemmerne af deres valggruppe med at finde sig til rette på tjenestestedet.

Nedennævnte emneoversigt er vejledende for den foreløbige orientering, der omfatter

a) Mandskabets uddannelse og chefens egen bemyndigelse med hensyn til uddannelsens tilrettelæggelse, valg af uddannelsesmetoder m.v.

b) Mandskabets friheder, beredskabsbestemmelser, lønforhold m. v., mundering, ansvar for tabte udrustningsgenstande, disciplinarmidler, straf og klageregler. Bestemmelsernes motivering og vedkommende chefers rolle med hensyn til deres administration.

c) De af enheden udgivne instrukser og bestemmelser af blivende karakter samt disse reglers nærmere fortolkning og motivering (på punkter, hvor dette ikke er umiddelbart indlysende for nyt mandskab).

d) Tjenestestedet og dets omgivelser.

e) De opgaver, der er henlagt til enhederne inden for kontaktudvalgsformandens tjenesteområde.

f) Fritidsforanstaltninger.

g) Almindelig drøftelse om det forestående samarbejde.

12.3. Lokalt kursus

De nedenfor anførte emneoversigter kan tilpasses og suppleres under hensyn til den orientering og undervisning, som eleverne har modtaget sammen med det øvrige personel.

De pædagogiske retningslinier for forsvaret ligger til grund for uddannelsen, og den enkelte undervisningsleder kan benytte de metoder, som bedst opfylder formålet med uddannelsen. Varigheden af kurset er 5 dage. Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kurset, der kan være internatkursus, kan talsmænd, der tidligere har gennemgået et sådant kursus, medvirke, såfremt de pågældende er tjenstgørende.

Alle talsmænd skal have adgang til en uddannelse, som omfatter følgende emner

a) Forsvaret som samfundsinstitution.

Uddannelsen omfatter orientering om forsvarets formål og samfundsmæssige placering samt værnepligtens betydning og totalforsvaret.

b) Forsvarets opbygning.

Uddannelsen omfatter orientering om forsvarets organisation samt vedkommende værns organisation og kommandosystem.

c) Uddannelsesmål og -metoder.

Som motivering for de uddannelsesmæssige krav og de forskellige uddannelsesmetoders anvendelse gives et billede af de kampvilkår, som forsvaret kan blive stillet overfor. Endvidere gennemgås »Forsvarets pædagogiske principper«, »Forsvarets ledelsesprincipper« og værnepligtstjenestens forløb, principperne og begrundelsen for udtagelse til befalingsmandsuddannelse samt mulighederne for frivillig tjeneste i forsvaret.

d) Pligter og rettigheder.

Uddannelsen omfatter orientering om befalingsmændenes pligter og beføjelser i forhold til efterstående samt det menige personels pligter under den daglige tjeneste. Endvidere orienteres om personellets friheder, løn og øvrige rettigheder. Endelig orienteres om forplejningsbestemmelser og andre vigtige administrative regler af betydning for de meniges forhold og talsmændenes virksomhed, herunder bestemmelser der er specielle for tjenestestedet.

e) Udnyttelse af fritiden.

Uddannelsen omfatter orientering om fritidsvirksomhedens omfang og muligheder.

f) Arbejdsmiljø.

Uddannelsen omfatter orientering om de væsentligste bestemmelser vedrørende arbejdsmiljø og sikkerhed.

g) Sociale forhold.

Uddannelsen omfatter orientering om socialkonsulentens virksomhed og muligheder for at bistå det indkaldte mandskab; reglerne for økonomisk hjælp under værnepligtstjenesten. Endvidere orienteres om arbejdsformidlingens opgaver og muligheder, uddannelsestilbud, herunder specialarbejderskolerne samt lægetjenesten og bedømmelseskommissionernes virksomhed.

h) Retsforhold.

Uddannelsen omfatter orientering om militær straffelovs og militær retsplejelovs forhold til den tilsvarende borgerlige lovgivning samt om udvalgte dele af militær straffelov, omfattende både meniges og befalingsmænds forhold. Endvidere orienteres om reglerne for disciplinarmidlers og arbitrære straffes anvendelse samt gældende klageregler, herunder indbringelse af afgørelser for folketingets ombudsmand.

Endelig orienteres om reglerne for personellets erstatningsansvar overfor statskassen, bl.a. i forbindelse med bortkomne udrustningsgenstande.

Med henblik på opnåelse af en bedre forståelse af reglerne i militær straffelov og militær retsplejelov kan den pågældende chef anmode vedkommende auditør om at stille et medlem af auditørkorpset til rådighed for den omhandlede orientering.

i) Samarbejde.

Uddannelsen omfatter en bredere orientering om samarbejdsordningen og dens lokale udbygninger, herunder eksempler på samarbejdsopgaver og -former. Endvidere orienteres om samarbejdets betydning og de vigtigste betingelser for at nå til gode resultater. Forretningsudvalgene deltager i denne orientering.

Uddannelsen skal gives alle værnepligtige menige talsmænd og deres

suppleanter snarest muligt efter disses valg. Uddannelsen står åben

for såvel tidligere valgte talsmænd som for øvrige

personelkategorier, i det omfang dette er foreneligt med hensynet til

den militære tjeneste.

Kursus afholdes normalt kun, såfremt elevantallet er mindst 5, idet en talsmand dog skal have haft lejlighed til at gennemgå uddannelsen senest 2 måneder efter at være valgt som talsmand.

Indholdet af talsmandsmappen forudsættes gennemgået under kurset.

12.4. Centralt kursus.

På Forsvarets Center for Lederskab etableres centrale talsmandskurser, hvis formål er at give deltagerne lejlighed til både individuelt og i samarbejde med øvrige deltagere -at udvikle forståelse for forhold vedrørende de love og bestemmelser samt øvrige tjenstlige vilkår, der er af betydning for talsmandens daglige virke, -at orientere om og arbejde med de faktorer og forhold, der er af betydning for samarbejdet i forsvaret.

Centrale talsmandskurser gennemføres i det omfang, centerets kapacitet tillader. Det tilstræbes, at der ved hver underafdeling og tilsvarende enheder til stadighed er mindst 1 talsmænd, som har gennemgået centralt talsmandskursus, samt at 1 - 2 af de værnepligtige befalingsmænd på tjenestestedet har gennemgået kurset.

Menige talsmænd, som skal tilbydes deltagelse i centralt kursus, indstilles af talsmandsudvalgene og udpeges af formanden for kontaktudvalget efter forhandling i sidstnævnte udvalg.

13. Uddannelse af befalingsmænd.

Samarbejdsreglernes indhold og anvendelse skal indgå i undervisningen på befalingsmandsskolerne og i efteruddannelseskurser for befalingsmænd. For de befalingsmænd m.fl., der skal virke som ledere ved de lokale kurser, jfr. pkt. 12.3. afholdes særlige kurser.

I forbindelse med sergentuddannelsen skal meddeles en uddannelse, som mindst svarer til den i pkt. 12.3. omhandlede for så vidt angår talsmænd.

14. Befalingsmandsmøder.

Ifølge lovens § 15 afholder formændene for talsmands- og kontaktudvalg efter møde i disse udvalg møde med repræsentanter for det under de pågældende tjenstgørende militære personel, som ikke har været repræsenteret i udvalget, med henblik på drøftelse af det i udvalget passerede. Udvalgsformanden kan, når dette skønnes hensigtsmæssigt, indkalde særligt sagkyndige eller andre til at deltage i de nævnte møder.

15. Rådgivnings- og konsulentvirksomhed.

I henhold til lovens § 16, stk. 2, kan Forsvarets Center for Lederskab yde bistand i forbindelse med gennemførelse af forskningsmæssig registrering af samarbejdsreglernes virkning, ligesom tjenesten kan bistå de nævnte myndigheder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af de foran under afsnit 12 og 13 omhandlede uddannelse.

Desuden kan Forsvarets Center for Lederskab yde konsulentbistand til chefer, talsmænd og andre inden for det militære forsvar ved løsningen af særlige spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med de i loven påbudte samarbejdsordninger.

Den omhandlede konsulentvirksomhed tilrettelægges i samarbejde med Forsvarets pædagogiske Råd.

16. Andre bestemmelser.

16.1. Kommunikation undergiven - foresat.

Selv om talsmanden har den formidlende opgave i forholdet mellem chefen og personellet, må talsmandsordningen ikke forhindre en direkte kommunikation mellem foresatte og de enkelte undergivne, jfr. lovens § 1, stk. 3.

16.2. Time- og dagpenge (ved landsmøder).

Under deltagelse i landsmøder kan der udbetales time- og dagpenge m.v. for den tid, der medgår til selve rejsen til og fra vedkommende militære etablissement. Det er dog en betingelse for udbetaling af timepenge m.v., at den værnepligtige er forhindret i at deltage i et eller flere måltider i forsvarets cafeterier.

Under landsmøder finder indkvartering sted på militært etablissement.

For medlemmer af forretningsudvalgene godtgøres eventuelle merudgifter til kost og logi af den myndighed, hvor medlemmerne forretter tjeneste.

16.3. Undtagelsesbestemmelser.

De enkelte enheders organisatoriske forhold - især inden for søværnet og flyvevåbnet - kan indebære, at lovens regler ikke uden videre kan anvendes. I sådanne tilfælde kan forsvarsministeren ifølge § 17 fravige reglerne i §§ 3 - 15. Endvidere kan loven fraviges i krigstid og under andre forhold, jfr. § 18.

III. Kundgørelse for forsvaret B.6-1981 udgår.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

I. Lov nr. 244 af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i forsvaret. II. Bestemmelser og vejledning vedrørende lov om samarbejdsregler i forsvaret 1. Hensigten med samarbejdsordningen. 2. Orientering om samarbejdsreglerne m.v. 3. Valg af talsmænd. 3.1. Tidsfrist 3.2. Opdeling i valggrupper 3.3. Valgbestyrelse 3.4. Valg af talsmand og suppleant 3.5. Afstemningsform 3.6. Valghandlingen og valgbestyrelsens pligter 3.7. Fravigelse af valgbestemmelserne 3.8. Forflyttelse og udtagelse til befalingsmandsuddannelse 3.9. Andre bestemmelser 4. Talsmandens opgaver og rettigheder. 4.1. Arbejdsområde 4.2. Opgaver 4.3. Frihed til talsmanden 4.4. Valggruppemøder m.fl. 4.5. Materiale til talsmanden 4.6. Bistand, lokale m.v 4.7. Talsmandens afløser 5. Regler for behandling af sager. 5.1. Forelæggelse for nærmest foresatte 5.2. Forelæggelse for højere myndighed 5.3. Forelæggelse for højere myndighed ved chefen 5.4. Forelæggelse for talsmands- eller kontaktudvalg 5.5. Forelæggelse for landsmøde 5.6. Talsmanden underrettes om afgørelse 5.7. Tidsfrist 5.8. Afslag begrundes 6. Talsmandsudvalg. 6.1. Formål 6.2. Talsmandsdsudvalgets sammensætning 6.3. Talsmandsudvalgets opgaver 6.4. Mødeindkaldelse og -forberedelse 6.5. Dagsorden 6.6. Møderefarat 7. Kontaktudvalg. 7.1. Formål 7.2. Kontaktudvalgets oprettelse 7.3. Kontaktudvalgets sammensætning 7.4. Kontaktudvalgets opgaver 7.5. Mødeindkaldelse og -referat 8. Landstalsmænd og grupper. 8.1. Landstalsmænd 8.2. Grupper 9. Landsmøder og gruppemøder. 9.1. Formål 9.2. Landsmøder 9.3. Gruppemøder 9.4. Mødeindkaldelse og dagsorden 9.5. Gennemførelse af landsmøder og gruppemøder 10. Forretningsudvalgene. 10.1. Formål 10.2. Opgaver 10.3. Udførelse 10.4. Kompetancee 10.5. Forretningsudvalgenes sammensætning 10.6 Valg af forretningsudvalgene 10.7. Indkaldelse til forretningsudvalgene 10.8. Bistand til forretningsudvalgene 11. Arbejdsudvalg. 11.1. Arbejdsudvalg vedrørende fritidsvirksomheden 11.2. Andre arbejdsudvalg 11.3. Cafeteriaudvalg 12. Uddannelse af talsmænd. 12.1. Formål 12.2. Foreløbig orientering om talsmandshvervet 12.3. Lokalt kursus 12.4. Centralt kursus 13. Uddannelse af befalingsmænd. 14. Befalingsmandsmøder 15. Rådgivnings- og konsulentvirksomhed 16. Andre bestemmelser. 16.1. Kommunikation undergiven - foresat 16.2. Time- og dagpenge (ved landsmøder) 16.3. Undtagelsesbestemmelser III. Kundgørelse for forsvaret B.6-1981 udgår

Hans Engell

Kapitel I. Almindelige bestemmelser.

Kapitel II. Talsmænd.

Kapitel III. Talsmandsudvalg.

Kapitel IV. Kontaktudvalg.

Kapitel V. Forskellige bestemmelser.

Kundgørelse for Forsvaret B6-1985 om samarbejdsregler i forsvaret

Ingen