Legislator Case Law & Legislation
C19852218754 DK

Skrivelse om særlige betalingsordninger for elever med behov for specialundervisning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 22187 Historic

Skrivelse om særlige betalingsordninger for elever med behov for specialundervisning

Direktoratet foretog i 1983 en undersøgelse af, om efterskoler har acceptret særlige betalingsordninger for elever med behov for specialundervisning, hvor f.eks. elevens hjemstedskommune har måttet yde en ekstrabetaling, afholde udgifter til støttetimer eller lignende.

Det har vist sig, at sådanne ordninger i mindre omfang har været praktiseret på enkelte efterskoler.

I den anledning fastsætter direktoratet følgende fremgangsmåde for en efterskoles modtagelse af betaling for specialundervisning til en elev , hvis efterskoleophold er betinget af

1. Elevens hjemstedskommune, evt. en hjælpeorganisation eller lignende, fastsætter efter samråd med skolen, om særlig støtte er nødvendig og tager stilling til omfanget af støtten.

2. Betalingen fastsættes til et antal løntimer a for tiden 145 kr., svarende til den gennemsnitlige timeløn for en efterskolelærer.

3. Efterskolen sender ansøgning til direktoratet om, at det tilskudsberettigede antal løntimer forhøjes med det under punkt 2 fastsatte antal timer.

4. Direktoratet tager stilling til ansøgningen.

5. Hjemstedskommunernes (eller hjælpeorganisationernes) betaling fratrækkes i skolens tilskudsgrundlag under gruppe 1.

Det er en forudsætning for direktoratets godkendelse, at der er et rimeligt forhold mellem elevens behov for særlig støtte og antallet af ekstra timer, at det antal elever, som en efterskole optager med sådanne ordninger, begrænser sig til enkelttilfælde og normalt ikke overstiger 15% af skolens elevtal på vedkommende kursus, og at antallet af tillagte løntimer indenfor et finansår normalt ikke overstiger 15% af skolens forventede løntimetal.

I ansøgningen, der skal være opdelt på finansår, gives oplysning om elevens navn, alder, specialundervisningens art og omfang samt oplysning om hvilken kommune eller hjælpeorganisation, der har erklæret sig villig til at afholde udgiften.

P.d.v.

Jørgen Olsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →