Legislator Case Law & Legislation
C19852216548 DK

Regler for uddannelse i 2.del som herre- og teaterskrædder (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Servicefagene)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regel 1985 22165 Historic

Regler for uddannelse i 2.del som herre- og teaterskrædder

(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Servicefagene)

Opbygning og varighed

Uddannelsestid: 0 Herreskrædder 1 år og 6 mdr. Beklædningsoperatør !-----------!---!---------!--!-----! V K10 V K5 V !-----------!---!---------!--!-----! ca. 30 ca. 31 ca. 2 Uddannelsestid: 0 Teaterskrædder 2 år Beklædningsoperatør !------------!---!----------!--!--------!---! V K10 V K4 V K1 !------------!---!----------!--!--------!---! ca.30 ca.31 ca.26 V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole varighed angivet i uger

Adgangsbetingelser

Gennemført basisuddannelse inden for servicefagenes hovederhvervsområde samt efg 2. dels-uddannelsen beklædningsoperatør eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der kan sidestilles hermed i henhold til de regler, undervisningsministeriet har fastsat herom.

Uddannelses mål

Eleven skal i uddannelsestiden, opnå erhvervskompetence som herre- og/eller teaterskrædder i overenstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.

Uddannelsens tilrettelæggelse

Der undervises i de praktiske og teoretiske discipliner på teknisk skole.

Uddannelsen på virksomhed tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det forudgående skoleophold.

Vejledning ved uddannelsens tilrettelæggelse fås hos

Skrædderfagets faglige Fællesudvalg

Fortunstræde 5, 1.

1065 København K.

Tlf.: (01) 13 80 38

Erhvervsuddannelsesudvalget for

Servicefagene

Amagertorv 14, 1160 København K.

Tlf.: (01)92 56 01

Teknisk skole

Undervisningen på teknisk skole omfatter praktik og teori med

hovedvægt på

- kendskab til og færdigheder i forskellige forarbejdningsmetoder.

- kendskab til og rutine i detailoperationer i herreskrædderi.

Under skoleophold meddeles undervisning i bl.a. følgende fællesfag

Samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære, dansk samt undervisning i valgfri fag.

Praktikvirksomheden

1. praktikophold

Formålet med opholdet er

at eleven indføres i virksomhedens arbejdsmiljø,

at eleven opnår rutine i detailoperationer i herreskrædderi.

at eleven indføres i de komponenter, der medgår i sammensætningen

af det færdige produkt,

at eleven indføres i emnesyning og opnår forståelse for kvalitetsarbejde og rationel arbejdsgang samt får forståelse for anvendelse af stoftyper og modeludformning, og

at eleven opøver færdighed i forarbejdningsmetoder ved håndsyning,

at eleven opnår færdigheder i alle former for presseteknik.

2. praktikophold

Formålet med opholdet er

at eleven får fortsat rutine i tidligere indlærte fagdiscipliner og indøver rationelle håndværksmæssige forarbejdningsmetoder,

at eleven selvstændig kan fremstille herrejakke efter givne arbejdsbeskrivelser.

at eleven selvstændigt kan foretage indretning af de komponenter, der indgår til sammensætning af det færdige produkt, og

at eleven kan udnytte den teknik og det udstyr, der passer til emne og materialer.

3. praktikophold

Kun for elever, der har uddannelsesaftale som teaterskrædder.

Formålet med opholdet er

at eleven yderligere rutineres i indlærte fagdiscipliner og

at eleven rutineres i teatrets særlige arbejdsopgaver i relation til det enkelte teaters aktuelle produktion.

Uddannelsesregler

Fastsat af undervisningsministeren i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.

I uddannelsen på virksomhederne skal indgå skrædderiets/teatrets forarbejdningsteknik og kvalitetsbegreber ud fra den enkelte virksomheds aktuelle produktion og arbejdsforhold.

Der lægges vægt på miljø og sikkerhed, hygiejne og orden, samt at beskæftigelsen foregår under faglig vejledning og tilsyn, og sigter mod at give eleven rutine i den indlærte viden.

Endvidere at eleven beskæftiges ved andet på skrædderiet/teatret forekommende faglige og for uddannelsen værdifuldt arbejde.

Erhvervsuddannelsesudvalget for Servicefagene.

Preben Kristiansen

Foranstående uddannelsesregler godkendes.

Undervisningsministeriet

Direktoratet for Erhvervsuddannelserne

Niels Hummeluhr

Den 16. januar 1985.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →