Cirkulæreskrivelse om modregning af efterbetalingsbeløb i tilbagebetalingsbeløb
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om modregning af efterbetalingsbeløb i tilbagebetalingsbeløb
Kommentar m.v.
Afgørelsen fastslår, at der ikke er hjemmel i arbejdsløshedsloven til at modregne et efterbetalings-
beløb i et tilbagebetalingsbeløb, når arbejdsløshedskassen er eneansvarlig for tilbagebetalings-
beløbet.
Afgørelsen er ikke anket.
Meddelelse om afgørelsen
Den 10. juli 1984 tilskrev direktoratet Kommunalarbejdernes Arbejdsløshedskasse således
"Vedrørende medlem af kassen nr. , .
Ved skrivelse af 12. juni 1984 som ændret ved skrivelse af 22. juni 1984 har kassen meddelt, at medlemmet på grund af fejlagtig beregnet dyrtidsregulering m.v. har fået udbetalt i alt brutto kr. 810 for lidt i efterløn, og at medlemmet på grund af urigtig beregning af arbejdskravet har fået udbetalt i alt brutto kr. 2.340 for meget i efterløn.
Det anføres endvidere i kassens skrivelse, at kassen påtager sig eneansvaret for den fejlagtige udbetaling på grund af urigtig beregning af arbejdskravet, dog således, at kassen modregner efterbetalingsbeløbet til medlemmet i tilbagebetalingsbeløbet.
I denne anledning skal man meddele, at direktoratet er enig med kassen i, at medlemmet har modtaget i alt brutto kr. 810 for lidt i dagpenge, som skal efterbetales til medlemmet.
Herudover er direktoratet enig med kassen i, at medlemmet med urette har modtaget i alt brutto kr. 2.340, hvilket beløb kassen er eneansvarlig for, jfr. arbejdsløshedslovens § 86, stk. 2.
For så vidt angår det af kassen anførte vedrørende modregning af efterbetalingsbeløbet i tilbagebetalingsbeløbet skal direktorat bemærke, at der ikke i arbejdsløshedsloven er hjemmel til at foretage en sådan modregning, når kassen er eneansvarlig for en tilbagebetaling i henhold til arbejdsløshedslovens § 86, stk. 2.
Kassen er derfor forpligtet til snarest muligt at fremsende efterbetalingsbeløbet, i alt brutto kr. 810, til medlemmet.
Direktoratets afgørelse kan i henhold til § 99, stk. 1 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger fra modtagelsen indbringes for ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, Amaliegade 25, 1256 København K.
Genpart til brug for medlemmet vedlægges."
Arbejdsdirektoratet, den 1. marts 1985