Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed i forbindelse med arbejde, hvor der foreligger frigørelsesattest
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om meddelelse om rådighed i forbindelse med arbejde, hvor der foreligger frigørelsesattest
Kommentarer m.v.
Et medlem, der i arbejdsforholdet havde frigørelsesattest, fandtes ikke at være til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid på grund af manglende aktivitet med hensyn til at skaffe sig overarbejde.
Meddelelse om afgørelsen
Et medlem, der var ansat med en ugentlig arbejdstid på 28 timer, havde i ansættelsesforholdet frigørelsesattest og modtog supplerende dagpenge op til 40 timer.
På et tidspunkt gav arbejdsgiveren meddelelse om, at der skulle bruges folk til overarbejde og at interesserede skulle lade sig skrive op på virksomhedens kontor.
Kassens ledelse var af den opfattelse, at medlemmet ikke var til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid, idet medlemmet ikke lod sig skrive op til nævnte overarbejde.
Direktoratet fandt ved sin afgørelse, at medlemmet, på baggrund af den manglende aktivitet med hensyn til at skaffe sig overarbejde, måtte dokumentere sin rådighed for arbejdsmarkedet.
Direktoratets afgørelse tiltrædes af ankenævnet med den af direktoratet givne begrundelse, idet ankenævnet har lagt til grund, at der har været tale om overenskomstmæssigt varslet overarbejde.
Arbejdsdirektoratet, den 4. november 1985