Legislator Case Law & Legislation
C19852213654 DK

Skrivelse om anvendelsen af finanslovsbevillingen til forsøg på gymnasieområdet (Til samtlige amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen i Danmark og rektorerne for samtlige gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 22136 Historic

Skrivelse om anvendelsen af finanslovsbevillingen til forsøg på gymnasieområdet

(Til samtlige amtskommuner, Københavns og Frederiksberg kommuner,

Amtsrådsforeningen i Danmark og rektorerne for samtlige

gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere

forberedelseseksamen)

Efter drøftelser med Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner kan direktoratet meddele at finanslovsbevillingen til forsøg på gymnasieområdet, jfr. bemærkningerne til Lov om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler- og -kursus m.v., vil blive administreret efter følgende retningslinjer

Bevillingen anvendes til følgende formål

1) Til dækning af amtskommunernes og Københavns og Frederiksberg kommuners merudgifter ved forsøg og udviklingsarbejde i forbindelse med undervisning og eksamen på gymnasieområdet og de toårige hf-kurser, jfr. nedenfor.

2) Til centrale udgifter ved forsøgsvirksomheden, såsom afholdelse af konferencer, udsendelse af større rapporter og udgifter i forbindelse med evaluering af forsøg.

Forudsætningerne for iværksættelse af forsøg og udviklingsarbejde er, at de er pædagogisk godkendte af direktoratet og at der i henhold til gældende overenskomst er opnået enighed mellem undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Lærerforening om eventuelle reduktioner for merarbejde til de i forsøget deltagende lærere.

Forsøg, som opfylder disse forudsætninger, kan iværksættes, hvis eventuelle merudgifter dækkes enten af finanslovsbevillingen eller af amtskommunen/kommunen. I forbindelse med meddelelse om forhandlingsresultatet med Gymnasieskolernes Lærerforening vil direktoratet meddele amtskommunen/kommunen, hvorvidt finanslovsbevillingen dækker merudgifterne.

Hvis dette er tilfældet, skal forsøget iværksættes for så vidt de pædagogiske betingelser, herunder eventuelt tilstrækkelig elevtilslutning, er opfyldt.

Hvis dette ikke er tilfældet, kan amtskommunen vælge selv at dække merudgifterne, og i så fald skal forsøget iværksættes for så vidt de pædagogiske betingelser, herunder eventuelt tilstrækkelig elevtilslutning, er opfyldt.

Hvis hverken finanslovsbevillingen eller amtskommunen dækker merudgifterne, aflyses forsøget.

Merudgifterne ved forsøg omfatter følgende elementer

1) Alle forsøgsreduktioner, der tildeles lærerne for merarbejde i forbindelse med forsøget, koordinering udover det sædvanlige, rapportering, udarbejdelse af undervisningsmateriale etc.

2) Rettereduktioner for skriftligt arbejde, apparatopstillingstimer, konferencetimer og deletimer ved laboratoriearbejde vil normalt ikke overstige det sædvanlige for vedkommende klassetrin og linje. Hvis dette i særlige tilfælde sker, opgøres merudgifterne som de reduktioner, der ligger ud over nedenstående samlede ugentlige løntimer

a) Rettereduktioner (pr. elev) sproglig matematisk andre linje linje linjer ------------------------------- 1.g 0,263 0,365 0,365 2.g 0,407 0,394 0,407 3.g 0,404 0,442 0,442 I.k 0,319 0,450 0,450 II.k 0,461 0,498 0,498 ---------- 1.hf 0,440 2.hf *) *) Rettereduktioner udover 0,150 ugentlige løntimer pr. elev pr. tilvalgsfag dækkes. b) Apparatopstillingstimer (pr. klasse/hold) sproglig matematisk andre linje linje linjer ------------------------------- 1.g 0 1,0 1,0 2.g 0 1,5 1,5 3.g 0 1,5 1,5 I.k 0 1,5 1,5 II.k 0 1,5 1,5 1.hf 0 2.hf 1,5 c) Deletimer (pr. klasse/hold) sproglige matematisk andre linje linje linjer -------------------------------- 1.g 0 1,0 1,0 2.g 0 1,5 1,5 3.g 0,5 1,5 1,5 I.k 0 1,5 1,5 II.k 0,5 1,5 1,5 --------- 1.hf 0,5 2.hf 1,5 d) Konferencetimer ---------- 1.hf 1,5 2.hf 2,0

3) Ugentlige skematimer udover følgende

Gymnasiet: 30 i gennemsnit over tre år, for linjeforsøg dog 32, idet den manglende grendeling giver en tilsvarende besparelse.

Studenterkursus: 31 i gennemsnit over to år, for aftenhold dog 30. 2-årige hf-kursus: Fællesfagstimer udover 43 i alt over to år.

I alle tilfælde under den forudsætning, at forsøget ikke rummer besparelser på andre områder, som kan inddække et mertimeforbrug.

4) Andre ekstraordinære udgifter som f.eks. materialer, ekskursioner, frivillige timer o.l. udover, hvad der er sædvanligt for pågældende skole/kursus, samt øvrige ekstraordinære merudgifter, som kan henføres til det konkrete forsøg.

5) I særlige tilfælde, hvor dette kan dokumenteres, kan endvidere dækkes amtskommunens/kommunens merudgifter som følge af, at forsøget har ført til oprettelse af flere hold end der ellers ville være oprettet ved skolen.

Opgørelsen af merudgifterne aftales mellem direktoratet og amtskommunen/kommunen således

Direktoratet opgør merudgifterne efter punkt 1) - 3) og meddeler amtskommunen/kommunen denne opgørelse. Amtskommunen/kommunen kan herefter gøre indsigelse over for direktoratet, hvis man ikke er enig i opgørelsen.

Merudgifter efter punkt 4) skal nøje angives i skolens ansøgning om forsøget. Dækningen af disse udgifter forhandles i hvert enkelt tilfælde mellem direktoratet og amtskommunen/kommunen.

Dækningen af merudgifter efter punkt 5) forhandles i hvert enkelt tilfælde mellem direktoratet og amtskommunen/kommunen på sidstnævntes initiativ.

P.d.v.

Steffen Jensen

undervisningsinspektør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →