Cirkulære om praktik i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen (Til rektorer og forstandere for samtlige gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser)

Cirkulære om praktik i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen

(Til rektorer og forstandere for samtlige gymnasieskoler,

studenterkurser og hf-kurser)

Direktoratet ønsker med dette cirkulære at give nogle vejledende retningslinjer for praktik.

Praktik indgår som et naturligt element i undervisningsforløb på skolen/kursus og kan dermed også indgå i eksamenspensum. Gennem en grundig forberedelse og efterbehandling skal der opnås et samspil mellem teori og praksis. Praktikkens form og indhold skal sikre, at eleverne optræder i andre end de sædvanlige elevroller, og at de så vidt muligt udfører realistiske og meningsfulde opgaver af praktisk art.

Det understreges, at samtlige fag og studievejledningen kan deltage i praktik.

Praktikkens generelle mål kan være

- at skabe sammenhæng mellem praktisk arbejde og elevernes teoretiske viden og derved underbygge denne,

- at øge elevernes kendskab til forhold vedrørende produktionsprocesser, teknologi og arbejdsmiljø,

- at øge elevernes kendskab til arbejdsplads-, arbejdsmarkeds- og organisationsforhold,

- at støtte eleverne i erhvervs- og studievalg ved bl.a. at lade dem opleve arbejdsvilkår i forskellige typer af jobs,

- at give eleverne kendskab til andre miljøer end dem, de selv kommer fra og

- at øge kontakten mellem skolen og andre dele af samfundet.

I forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af praktikophold bør man gøre sig klart, hvilke af målene der lægges vægt på i det enkelte tilfælde.

For at gøre praktikopholdene så værdifulde som muligt skal der være såvel en for- som en efterbehandling i undervisningen på skolen. Praktik kan organiseres i de enkelte fag, men det kan ofte være hensigtsmæssigt at udnytte de tværfaglige muligheder i et samarbejde mellem flere fag og eventuelt studievejledningen. Flere forskellige praktikformer kan være relevante, og der kan i forskellige dele af landet være varierende behov og muligheder, ligesom hensynet til sammenhængen med undervisningen i den enkelte klasse indebærer, at der benyttes forskellige modeller. Under indtryk af udviklingen på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed vil det desuden være nødvendigt med en løbende udvikling af praktiktyper og indhold.

Praktik udgør et naturligt led i rækken af udadvendte aktiviteter som fx. virksomheds- og institutionsbesøg, besøg i organisationer og foreninger, benyttelse af gæstelærere fra arbejdsmarkedets organisationer m.v., samarbejde med andre skoleformer og forskellige praktiske aktiviteter i tilknytning til undervisningen, samt de former for udadrettede aktiviteter, som giver eleverne kendskab til forskellige fritidsmuligheder, kulturelle tilbud og til de demokratiske processer i samfundet m.v. Praktik kan finde sted på alle former for arbejdspladser, herunder også private og offentlige institutioner, organisationer, foreninger, andre skole- og uddannelsesformer m.v.

Det påhviler rektor at påse, at der sker en hensigtsmæssig koordinering af praktikarrangementerne. I det enkelte lokalområde bør der ved ophold på virksomheder og institutioner ske en koordinering i forhold til andre skoler. Afhængig af praktiktype har involverede faglærere og studievejledere ansvaret for planlægningen og gennemførelsen af det enkelte arrangement.

P.d.v.

Steffen Jensen

undervisningsinspektør

Ingen