Legislator Case Law & Legislation
C19852213509 DK

Cirkulære om praktik i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen (Til rektorer og forstandere for samtlige gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1985 22135 Historic

Cirkulære om praktik i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen

(Til rektorer og forstandere for samtlige gymnasieskoler,

studenterkurser og hf-kurser)

Direktoratet ønsker med dette cirkulære at give nogle vejledende retningslinjer for praktik.

Praktik indgår som et naturligt element i undervisningsforløb på skolen/kursus og kan dermed også indgå i eksamenspensum. Gennem en grundig forberedelse og efterbehandling skal der opnås et samspil mellem teori og praksis. Praktikkens form og indhold skal sikre, at eleverne optræder i andre end de sædvanlige elevroller, og at de så vidt muligt udfører realistiske og meningsfulde opgaver af praktisk art.

Det understreges, at samtlige fag og studievejledningen kan deltage i praktik.

Praktikkens generelle mål kan være

- at skabe sammenhæng mellem praktisk arbejde og elevernes teoretiske viden og derved underbygge denne,

- at øge elevernes kendskab til forhold vedrørende produktionsprocesser, teknologi og arbejdsmiljø,

- at øge elevernes kendskab til arbejdsplads-, arbejdsmarkeds- og organisationsforhold,

- at støtte eleverne i erhvervs- og studievalg ved bl.a. at lade dem opleve arbejdsvilkår i forskellige typer af jobs,

- at give eleverne kendskab til andre miljøer end dem, de selv kommer fra og

- at øge kontakten mellem skolen og andre dele af samfundet.

I forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af praktikophold bør man gøre sig klart, hvilke af målene der lægges vægt på i det enkelte tilfælde.

For at gøre praktikopholdene så værdifulde som muligt skal der være såvel en for- som en efterbehandling i undervisningen på skolen. Praktik kan organiseres i de enkelte fag, men det kan ofte være hensigtsmæssigt at udnytte de tværfaglige muligheder i et samarbejde mellem flere fag og eventuelt studievejledningen. Flere forskellige praktikformer kan være relevante, og der kan i forskellige dele af landet være varierende behov og muligheder, ligesom hensynet til sammenhængen med undervisningen i den enkelte klasse indebærer, at der benyttes forskellige modeller. Under indtryk af udviklingen på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed vil det desuden være nødvendigt med en løbende udvikling af praktiktyper og indhold.

Praktik udgør et naturligt led i rækken af udadvendte aktiviteter som fx. virksomheds- og institutionsbesøg, besøg i organisationer og foreninger, benyttelse af gæstelærere fra arbejdsmarkedets organisationer m.v., samarbejde med andre skoleformer og forskellige praktiske aktiviteter i tilknytning til undervisningen, samt de former for udadrettede aktiviteter, som giver eleverne kendskab til forskellige fritidsmuligheder, kulturelle tilbud og til de demokratiske processer i samfundet m.v. Praktik kan finde sted på alle former for arbejdspladser, herunder også private og offentlige institutioner, organisationer, foreninger, andre skole- og uddannelsesformer m.v.

Det påhviler rektor at påse, at der sker en hensigtsmæssig koordinering af praktikarrangementerne. I det enkelte lokalområde bør der ved ophold på virksomheder og institutioner ske en koordinering i forhold til andre skoler. Afhængig af praktiktype har involverede faglærere og studievejledere ansvaret for planlægningen og gennemførelsen af det enkelte arrangement.

P.d.v.

Steffen Jensen

undervisningsinspektør

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →