Legislator Case Law & Legislation
C19852210754 DK

Skrivelse om vilkår for vejledere, censorer og lærerkandidater ved praktisk pædagogikum (Tekniske skoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1985 22107 Historic

Skrivelse om vilkår for vejledere, censorer og lærerkandidater ved praktisk pædagogikum

(Tekniske skoler)

Vedlagt fremsendes aftale af 4. september 1985 mellem finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om vederlag for vejledning af lærerkandidater i praktisk pædagogikum ved de tekniske skoler.

Det bemærkes, at det i aftalens § 1, stk. 1, nævnte vederlag incl. dyrtidsregulering m.v. udgør pr. 1. august 1985 i alt 5.596,25 kr.

I tilknytning til aftalen bemærkes i øvrigt følgende om vilkårene ved praktisk pædagogikum for henholdsvis vejledere, censorer og lærerkandidater

Vilkår for vejledere.

Vejledningen omfatter 80 vejledningstimer, 16 konferencetimer samt gennemførelse af prøven.

Såfremt en kandidat har flere vejledere, fordeles vederlaget forholdsmæssigt mellem disse efter det antal vejledningstimer, den enkelte vejleder har haft, jfr. aftalens § 1, stk. 2.

Af den tid, der medgår til vejledningen, betragtes 1 vejledningstime som 1 undervisningstime, og 1 konferencetime medregnes som 1 arbejdstime.

Vejledningstimer indgår umiddelbart i det pligtige undervisningstimetal.

Konferencetimer omregnes til undervisningstimer og indgår derefter i det pligtige undervisningstimetal. Omregningen sker ved division med 1,48, 1,56 og 1,66 ved henholdsvis lærlingeundervisning, efg-undervisning og eksamensundervisning.

I forbindelse med den afsluttende prøve stilles 3 henholdsvis 4 arbejdstimer til rådighed, alt efter om der er tale om en enkeltlektion eller en dobbeltlektion ved prøveaflæggelsen. Arbejdstimerne omregnes på samme måde som nævnt for konferencetimer til undervisningstimer, som indgår i det pligtige undervisningstimetal.

For vejledningstimer og konferencetimer i forbindelse med omprøve ydes der en fjerdedel af det i aftalens § 1, stk. 1, nævnte vederlag. Det samme vederlag ydes for vejledningstimer og konferencetimer til kandidater, der modtager vejledning uden prøve. Der ydes ikke vederlag for forlænget vejledning, medmindre vejledningen gives af en ny vejleder. I så fald ydes vederlaget i forhold til antallet af vejledningstimer.

Vederlaget kan afregnes a conto. Endelig afregning foretages efter prøven i praktisk undervisningsfærdighed.

Vilkår for censorer.

De af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse praktiserede regler finder indtil videre anvendelse, og censorhonoraret udbetales af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

Vilkår for lærerkandidater.

Vejledningstimer indregnes umiddelbart i kandidatens pligtige

undervisningstimetal.

Konferencetimer medregnes som arbejdstimer, der efter omregning til

undervisningstimer indgår i det pligtige undervisningstimetal.

I forbindelse med prøven regnes prøvelektionen som undervisningstid.

P.m.v.

e.b.

Svend Erik Gertz

fm.

Bilag.

Bilaget er udeladt her. Der henvises til F AFT 6700 19850908

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →