Cirkulære om risikovejledning for fysik, kemi og biologi

Cirkulære om risikovejledning for fysik, kemi og biologi

Vedlagt følger undervisningsministeriets nye vejledning om risikomomenter ved undervisning i fysik, kemi og biologi.

Vejledningen afløser undervisningsministeriets vejledning af 1972 vedrørende risikomomenter i undervisning i fysik, astronomi og kemi, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 22. januar 1973, samt de ved cirkulære af 15. november 1978 meddelte ændringer heri.

Vejledningen er gældende for alle skoler og andre undervisningsinstitutioner inden for undervisningsministeriets område, bortset fra de højere uddannelsesinstitutioner og teknika.

Opmærksomheden henledes på, at der i forhold til den tidligere vejledning er sket en udvidelse, således at vejledningen nu også omfatter faget biologi.

Yderligere eksemplarer af vejledningen vil kunne købes gennem boghandelen.

Undervisningsministeriets cirkulære af 22. juni 1973 om »Vejledning vedrørende risikomomenter i undervisning i fysik, astronomi og kemi« samt undervisningsministeriets cirkulære af 15. november 1978 om ændring heraf ophæves.

Undervisningsministeriet, den 30. september 1985.

P. m. v.

Helge Thomsen

/Svend Bruun

SIKKERHED I UNDERVISNINGSLABORATORIET

Forord

Denne vejledning er udgivet af undervisningsministeriet til brug for skoler og andre undervisningsinstitutioner ved undervisningen i fysik, kemi og biologi.

Vejledningen erstatter undervisningsministeriets vejledning fra 1972 vedrørende risikomomenter ved undervisning i fysik, astronomi og kemi samt de ved undervisningsministeriets cirkulære af 15. november 1978 meddelte ændringer heri. Den er gældende for alle skoler og andre uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet, bortset fra de højere uddannelsesinstitutioner (universiteter og højere læreanstalter) og teknika.

Siden udgivelsen af risikovejledningen af 1972 er der på en lang række områder inden for arbejdsmiljø, forurening, miljøbeskyttelse m.v. sket omfattende ændringer i de gældende bestemmelser herom, såvel i lovgivningen som i de administrative bestemmelser. Som følge heraf var vejledningen af 1972 på mange punkter blevet forældet eller var kommet i strid med gældende regler på området.

For at få tilvejebragt den nødvendige overensstemmelse med de nye regler nedsatte undervisningsministeriet en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde en ny udgave af risikovejledningen. Arbejdsgruppens sammensætning er angivet i afsnit F, side 162.

Arbejdsgruppen udarbejdede et udkast, som sendtes til udtalelse hos berørte myndigheder og organisationer m.v. Efter modtagelsen af de udbedte udtalelser foretog arbejdsgruppen en bearbejdning af udkastet, og efter en del yderligere forhandlinger om enkelte afsnit kunne arbejdsgruppens endelige udgave af vejledningen afleveres. Denne udsendes hermed som undervisningsministeriets nye vejledning om risikomomenter ved undervisning i fysik, kemi og biologi.

Vejledningen omfatter som hidtil fagene fysik (herunder astronomi) og kemi, men har desuden medtaget biologi.

Baggrunden herfor er, at biologi i betydelig udstrækning har inddraget eksperimentelle indslag, således at der nu i dette fag er samme vekselspil mellem teori og eksperiment som inden for fysik og kemi. Det skal tillige anføres, at medens vejledningen af 1972 i kemiafsnittet medtog en række stoffer og procestyper, som lå på universitetsniveau, har man i den nye vejledning udeladt de afsnit, der fortrinsvis har relevans for den videregående undervisning på højere læreanstalter.

Vejledningen er således i sit sigte primært skrevet for folkeskoleområdet, de fortsatte skoleuddannelser samt seminarierne. Den omhandler de sikkerhedsproblemer, der knytter sig til laboratorier for fysik, kemi og biologi. Inden for erhvervsuddannelserne kan det dog forekomme, at eleverne arbejder under regelsæt, der har nøje relation til en branches forskrifter. Der vil her kunne blive tale om en nærmere afvejning af, hvilke regler, der skal finde anvendelse.

August 1985 Undervisningsministeriet

Indholdsfortegnelse

side afsnit FORORD..................................................... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE........................................ 5 INDLEDNING................................................. 9 I Almen del A LABORATORIEADFÆRD.......................................... 15 1 Forberedelse af eksperimenter 16 2 Instruktion 16 2 Udførelse af eksperimenter 18 4 Arbejdets afslutning 19 5 FÆRDEN UDEN FOR SKOLEN..................................... 21 7 Ekskursioner og lejrskoler 21 7 Feltarbejde 23 9 Virksomhedsbesøg og institutionsbesøg 24 10 HÅNDTERING AF LABORATORIEMATERIEL.......................... 25 11 Håndtering af stativ- og opvarmemateriel 25 11 Håndtering af glasudstyr 26 12 Håndtering af el-materiel 30 16 Håndtering af særligt laboratorieudstyr 31 17 Centrifuger 31 17 Vakuumudstyr 32 18 Stinkskabe 32 18 Autoklaver 33 19 Komprimerede gasser, trykflasker 33 19 RETNINGSLINIER FOR OMGANG MED KEMIKALIER................... 36 22 Miljøbestemmelser og beskyttelsesmæssige foranstaltninger.. 36 22 Indkøb af kemikalier 39 25 Mærkning af kemiske stoffer og produkter 40 26 Eksempler på mærkning 43 29 Opbevaring af kemikalier 45 31 Kemikalieaffald 47 33 RISICI VED KEMIKALIER...................................... 50 36 Eksplosive og antændelige stoffer 50 36 Ætsende og lokalirriterende stoffer 52 38 Giftige og sundhedsskadelige stoffer 54 40 Forgiftningsfare 55 41 Kræftfremkaldende stoffer 56 42 Fosterbeskadigende stoffer 57 43 Allergene stoffer 58 44 Tungmetaller 59 45 Organiske opløsningsmidler 59 45 Grænseværdier 60 46 ANVENDELSE AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN 65 51 Indledning 65 51 Ioniseringsformer 66 52 Enheder og definitioner 67 53 Menneskets strålingsmiljø 69 55 Strålebeskyttelse 71 57 aktivitetsgrænser 74 60 Røntgenapparater 75 61 Indkøbsregler 75 61 Teknisk udførelse 76 62 Forsøg med røntgen 76 62 Radioaktive kilder 77 63 Indkøb, brug og opbevaringsregler 77 63 Kildetyper 79 65 Forsøgsregler 80 66 Tabeller 81 67 Speciel del B Særlige risikomomenter og sikkerhedsforanstalt- ninger ved undervisning i: FYSIK MED ASTRONOMI........................................ 83 1 Risici betinget af kemisk/termiske forhold 83 1 Risici betinget af trykmæssige og termiske forhold 85 3 Optisk-betingede risici 86 4 Mekanisk-betingede risici 89 7 Risici betinget af elektriske forhold 89 7 KEMI....................................................... 92 10 Adfærd i kemilaboratoriet 92 10 Eksplosivt forløbende reaktioner 93 11 Demonstrationsforsøg 94 12 Andre risikobetonede omstændigheder 95 13 Risici ved specielle stoffer 96 14 BIOLOGI.................................................... 98 16 Levende organismer - planter og dyr 98 16 Mennesket 103 21 Blod 104 22 Åndedrætsforsøg og stofskiftemålinger 105 23 Rus- og nydelsesmidler, medicin og narkotika 106 24 Mikroorganismer 107 25 ØVRIGE FAG MED LIGNENDE RISIKOFORHOLD..................... 112 30 Valgfaget elektronik 112 30 Formning 113 30 Sløjd 114 32 Hjemkundskab 115 33 Håndarbejde 115 33 Laboratorieindretning C Generelle retningslinier 117 1 Adgangsforhold og flugtveje 117 1 Inventaret og dets placering 118 2 Lokaletyper 118 2 Ventilation og udsugning 119 3 El-forsyningen 120 4 Gasforsyningen 122 6 Vandinstallationen 122 6 Opbevaring, depoter 122 6 Sikkerhedsregler og nødhjælp D ARBEJDSMILJØLOVEN......................................... 125 1 SIKKERHEDSREGLER.......................................... 126 2 Indprentning af forsigtighedsregler 127 3 Sikkerhedsudstyr 127 3 Instruks vedrørende alarmering 129 5 Slukningsudstyr 131 7 FØRSTEHJÆLP............................................... 132 8 Den lokale førstehjælp 133 9 Øjenskader 133 9 Indtagelse af giftige eller ætsende stoffer 134 10 Ætsende stoffer på huden 135 11 Forbrændinger og skoldninger 135 11 Snitsår og blødninger 136 12 Chok 136 12 Bilagsmateriale E BILAGSOVERSIGT............................................ 137 1 Bilagskassetten 138 2 Bilag 1: R-sætninger 139 3 Bilag 2: S-sætninger 140 4 Bilag 3: Faresymboler 141 5 Bilag 4: Sikkerhedsskilte 142 6 Bilag 5: Særlige data for et udvalg af kemikalier 144 8 Bilag 6: Rekvisition af gifte 147 11 Bilag 7: Deklaration vedr. olie- og kemikalieaffald 148 12 Bilag 8: Eksempel på kemikalieaffaldskort 151 15 Henvisninger F LOVE OG BEKENDTGØRELSER................................... 153 1 REGLEMENTER, FORSKRIFTER OG VEJLEDNINGER.................. 155 3 LITTERATURHENVISNINGER.................................... 156 4 ADRESSELISTE.............................................. 161 9 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING............................. 162 10 STIKORDSREGISTER.......................................... 163 11

Indledning

Eksperimentets rolle

Den naturvidenskabelige arbejdsmetode bygger på en vekselvirkning mellem teori og eksperiment, og dette vekselspil har på en frugtbar måde kunnet smitte af på den metodik, der i dag benyttes i fag som fysik, kemi og biologi, både når det drejer sig om den helt elementære undervisning i folkeskolen og på den mere videregående undervisning i de fortsatte skoleuddannelser.

Ved al moderne undervisning i de naturvidenskabelige fag - fysik, kemi og biologi - spiller det eksperimentelle arbejde, såsom lærerens demonstrationsforsøg og elevforsøg, en meget væsentlig rolle, og da dette undervisningsindslag i meget høj grad er med til at stimulere elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag, er det indlysende, at lærerne i deres planlægning vier de eksperimentelle muligheder inden for de forskellige emnekredse stor opmærksomhed.

Eksperimentelt arbejde kræver laboratorier med tekniske installationer, dertil apparatur og materialer som i udformning og omfang er tilpasset det uddannelsestrin, der er på tale. Gode udfoldelsesmuligheder på det eksperimentelle område fordrer fagsamlinger med et righoldigt repertoire af laboratoriemateriel, apparater og komponenter, kemikalier og biologiske præparater.

Det bliver så af afgørende betydning, at disse undervisningsmaterialer bruges på den rette måde.

Kan man sikre sig

mod uheld?

Her viser erfaringen, at der med mellemrum indtræffer uheld, hvoraf nogle også omfatter personskader. Lidt provokerende har det været hævdet, at sådanne ulykker altid skyldes enten uvidenhed eller letsind. Omend en del tilfælde dækkes af denne forklaring, så kan forholdene nok ikke beskrives så enkelt. 1 en nøjere analyse må man først stille spørgsmålet

Hvorfor optræder uheld/ulykker, og hvori består risikomomenterne ved de, forskellige forsøgstypper ?

Er risikomomenterne indkredset og belyst, må der følges op med spørgsmålet

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger kan der træffes, så man så vidt muligt undgår uheld/ulykker?

For så vidt skulle man forvente, at uheld og ulykker kunne elimineres helt, såfremt eksperimenterne gennemføres under korrekte betingelser, og det vil sige på basis af

lærerens solide viden om det eksperimentelle emne,

omhyggelig planlægning af laboratoriearbejdet,

grundig instruktion af eleverne, fulgt op af disses

rolige og fornuftige udførelse af den stillede opgave.

Det uforudsete og

de skjulte defekter

Men mange forhold kan gribe ind på uventet måde: Det kan være urenheder i de anvendte stoffer, skjulte apparatdefekter, overfølsomhed over for et af de benyttede stoffer eller misforståelse af en detalje i instruksen. Dertil kan komme træthed hos den eksperimenterende, måske manglende omtanke eller - som nævnt - endog letsind, som medvirkende årsager til uheld under forsøgsforløbet, resulterende i ulykkestilfælde eller materielskader.

Modtrækket er viden

I erkendelse af, at et uheld kan forekomme, må man i den samvittighedsfuldt ledede undervisning tilstræbe sådanne forhold omkring eksperimenterne, at uheld og skader forebygges i så høj grad som muligt. Bestræbelserne må i første række gå på

erhvervelse af solid viden om risikomomenter, der kan optræde i givne eksperimentelle situationer,

samt

erhvervelsen af kendskab til de sikkerhedsforanstaltninger, der kan træffes i sådanne.

Vejledningens sigte

Det er denne vejlednings sigte at yde støtte til læreren i dennes bestræbelser for at gennemføre den eksperimentelle undervisning på et så sikkert grundlag som muligt. Det er naturligvis ikke muligt at udforme en vejledning sådan, at man ved den kan sikre sig fuldstændig mod ulykker. Men ved at oplyse og rådgive om de hyppigst forekommende risikomomenter samt ved at give en række anvisninger på en ansvarsbevidst adfærd i laboratoriet håber man at opnå større sikkerhed for såvel elever som lærere.

»bør« og »skal«

Arbejdsgruppen har i formuleringen af vejledningen tilstræbt en afvejning i anvisningerne gennem brugen af verberne »bør« og »skal«. Det skal understreges, at denne sondren alene er foretaget ud fra rent sikkerhedsmæssige afvejninger. En anvisning formuleret med verbet »bør« har således nærmest henstillingens karakter, medens en anvisning, hvor verbet »skal'indgå i formuleringen - efter arbejdsgruppens opfattelse - er så væsentlig, at den må omfattes med særlig agtpågivenhed.

Farve-fremhævelse

I enkelte tilfælde har arbejdsgruppen ønsket at skærpe opmærksomheden

omkring den anførte anvisning. Dette er så markeret i opsætningen gennem »farvet tekst« eller »farvet baggrund«. Fremhævelsen markerer således nødvendigheden af ufravigelig stor agtpågivenhed omkring den pågældende eksperimentelle detalje.

Ansvar og erstatning

I forlængelse af råd, anvisninger og retningsliniers opstilling melder sig spørgsmålet om ansvar og erstatning i forbindelse med uheld i undervisningslaboratoriet. Arbejdsgruppen har valgt udelukkende at hellige sig beskrivelse af risikoforhold og sikkerhedsforanstaltninger og har givet afkald på at kommentere de juridiske afvejninger i forbindelse med uheld i undervisningslaboratorierne. Der skal i denne forbindelse henvises til speciallitteraturen. (135-138)

Anvendelsesområde

Vejledningen dækker undervisningsforholdene ved det eksperimentelle arbejde inden for de naturvidenskabelige fag ved følgende uddannelsesområder

folkeskolen, herunder ungdoms- og efterskoler,

gymnasier og hf-kurser,

tekniske skoler: efg-basisår, tekniske eksamensuddannelser

og 2. dels-uddannelser,

seminarier.

Vejledningen vil ligeledes kunne inddrages ved laboratoriekurser inden for fagområderne fysik, kemi og biologi, der er sammenlignelige med ovennævnte niveauer.

Inden for de årgange, der hører ind under de nævnte undervisningsniveauer, udvikles eleven fra det elementære trin til et trin, som kan betegnes »relativ øvet«. Når man betænker denne udvikling samt bredden af det område, vejledningen henvender sig til, vil det ikke være rimeligt at lade samtlige påbud og henstillinger gælde ord til andet området over.

Stramninger

For de yngste årgange på folkeskolens elementære trin har man sine steder måttet formulere visse stramninger, som udspringer af det forhold, at man har måttet inddrage elevernes »naturlige trang til at pille ved ting« i sikkerhedsovervejelserne.

Lempelser

Modsætningsvis vil der kunne åbnes op for enkelte lempelser. Det gælder således lærerstuderende i sidste del af deres studium, hvor de nærmer sig lærerstatus med det hertil hørende ansvarsforhold. Sådanne lærerstuderende fritages i forbindelse med selvstændige laboratorieopgaver for reglen om, »at ingen elev må arbejde alene i et laboratorium«.

På tilsvarende måde vil man inden for erhvervsskolerne i forbindelse med elever, som oplæres til en profession, kunne gennemføre lempelser med hensyntagen til branchens krav inden for det pågældende erhvervsområde.

Vejledningen omfatter ikke laboratoriearbejde inden for de videregående uddannelser, såsom uddannelserne på universiteter og højere læreanstalter, teknika samt de egentlige brancheuddannelser.

Afsnitsopdeling

Vejledningen er opdelt i seks afsnit

afsnit A: ALMEN DEL

afsnit B: SPEClEL DEL

afsnit C: LABORATORIEINDRETNING

afsnit D: SIKKERHEDSREGLER OG NØDHJÆLP

afsnit E: BILAGSMATERIALE

afsnit F: LITTERATURHENVISNINGER og STIKORDSREGISTER

A. ALMEN DEL

ALMEN DEL har adresse til alle undervisere inden for fagene fysik, kemi og biologi. Fagene behandles under eet, idet de omkring det eksperimentelle arbejde er fælles om en lang række forhold.

Teksten er i sin udformning normalt rettet til læreren, men i visse afsnit forestiller man sig teksten formidlet til eleverne via læreren, f.eks. gennem dennes forsøgsvejledning eller mundtlige instruks; dette gælder ikke mindst det indledende afsnit om LABORATORIEADFÆRD.

Læreren må gøre sig klart, at elever ikke har den instinktive føling med det eksperimentelle arbejde, som læreren selv har erhvervet gennem års erfaring. Derfor må der i instruktionen indgå en belæring om, hvordan man håndterer materiellet på en sikker måde. Det er en række af disse forhold, der er taget op i ALMEN DEL.

B. SPECIEL DEL

SPECIEL DEL er opdelt efter fag. Det enkelte kapitel henvender sig til det pågældende fags lærere. Der fremdrages mere fagspecifikke forhold og omtales detaljer fra bestemte forsøg, knyttet til faget.

C. LABORATORIEINDRETNING

Bestræbelserne på at give eksperimentet en fremtrædende placering i undervisningen har gennem årene været med til at præge udformningen af undervisningslaboratorierne til fysik, kemi og biologi. Det er her væsentligt, at de rammer, der gives for den eksperimentelle udfoldelse, også opfylder de krav, der må stilles vedrørende de sikkerhedsmæssige forhold. Disse forhold er nærmere behandlet i afsnit C om LABORATORIEINDRETNING, som især henvender sig til projekterende arkitekter og ingeniører, der forestår nybyggeri eller ombygning. Afsnittet vil også have adresse til bygherren, skolelederen samt den faglærergruppe, der deltager i arbejdet med at planlægge og indrette laboratorieafsnit.

D. SIKKERHEDSREGLER OG NØDHJÆLP

Afsnittet omhandler sikkerheds- og nødhjælpsudstyr. Tillige omtales den FØRSTE-HJÆLP, der kan ydes ved de hyppigst forekommende skader i undervisningslaboratoriet.

Afsnittet er også tænkt som en støtte for en skoles/institutions sikkerhedsrepræsentanter i deres arbejde omkring miljøforhold og sikkerhed i det naturvidenskabelige laboratorieafsnit. En hel del af afsnittets oplysninger vil også være at finde i ALMEN DEL. Man har imidlertid fundet det væsentligt at samle SIKKERHEDSREGLER og NØDHJÆLPSoplysninger i oversigtsform i et selvstændigt afsnit.

E. BILAGSMATERIALE

En række steder i vejledningen er der behov for at støtte og underbygge teksten gennem relevant bilagsmateriale. En udførlig bilagssamling ville imidlertid få vejledningen til at svulme urimeligt op. Som bilagsmateriale er der tillige ofte tale om publikationer - eller dele af sådanne -, der indgår som tekst eller bilagsmateriale i andre udgivelser. Arbejdsgruppen har derfor valgt at begrænse det aftrykte bilagsmateriale, men skal til gengæld slå til lyd for, at vejledningen på skolerne/institutionerne suppleres med en særlig udvalgt samling af bekendtgørelser og cirkulærer, vejledninger og informative pjecer. Denne samling forestiller man sig placeret i en kassette i tilknytning til et eksemplar af risikovejledningen. Det af arbejdsgruppen anbefalede indhold af BILAGSKASSETTEN fremgår af afsnit E.

F. LITTERATURHENVISNINGER

Listen over LITTERATURHENVISNINGER er et tilbud til den, som måtte ønske at sætte sig ind i uddybende og videregående fremstillinger af de behandlede emner.

Margentekst til karakterisering af et afsnits indhold skulle sammen med et STIKORDSREGISTER lette læseren i indgangen til det søgte emne. Ligeledes er der gjort udstrakt brug af henvisninger, dels til afsnit og bilag i risikovejledningen, dels til litteraturoversigten og BILAGSKASSETTEN.

Arbejdsgruppen til revision af

risikovejledningen

1985.

A Almen del

Laboratorieadfærd

De ydre rammer

For at opfylde intentionerne i arbejdsmiljøloven, nemlig at byde ansatte medarbejdere og elever et sikkert og sundt arbejdsmiljø, skal lokaler, der benyttes til undervisning i fag som fysik, kemi og biologi, opfylde en række krav. Disse krav vil nærmere fremgå af de centrale myndigheders retningslinier og funktionsbeskrivelser for laboratorieindretning. (75-77)

Men eet er de ydre rammer. De skal naturligvis være i orden. Lige så vigtigt er den korrekte betjening af og omgang med apparatur, materialer og kemikalier, der anvendes i laboratoriearbejdet, og nok så væsentlig er den adfærd, som udvises fra såvel lærerside som elevside.

Laboratorievaner

Det er lærerens ansvar, at det eksperimentelle arbejde er omhyggeligt planlagt, sådan at der er taget højde for mulige risikomomenter, og at de fornødne sikkerhedsforanstaltninger er foretaget. Eleverne skal være omhyggeligt instrueret med nøje gennemgang af fornødne sikkerhedsregler, og de skal ud fra begrundelsen »om størst mulig sikkerhed omkring det eksperimentelle arbejde« anspores til hurtigt at nemme den korrekte adfærd i laboratoriet. Det kan udtrykkes sådan, at de skal lære bestemte laboratorievaner, eller at de skal tilegne sig en »laboratoriekultur« .

I det følgende gennemgås elementer af sådanne bestemte laboratorievaner.

Forberedelse af eksperimenter

I forbindelse med udvælgelsen og planlægningen af elevforsøg skal læreren nøje overveje, hvilke risikomomenter, der kan optræde ved forsøgets udførelse, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes.

Føler læreren sig ikke fuldkommen sikker på sit kendskab til, hvorvidt de apparater, præparater eller kemikalier, der skal anvendes, kan medføre risiko, eller hvilke forholdsregler, der skal træffes, bør han søge oplysninger enten gennem denne vejledning eller anden tilsvarende litteratur.

Særligt ved kemiske forsøg kræves stor indsigt for at overskue alle muligheder. Derfor bør der i undervisningen fortrinsvis udføres forsøg, som er velbeskrevne i den pædagogiske litteratur.

Altid afprøvning forlods

Det er en selvfølge, at ethvert forsøg, der udføres i forbindelse med undervisningen, skal have været gennemprøvet af læreren, bortset fra overskuelige varianter inden for et generelt afprøvet eksperimentelt område.

Afprøvningen kan klargøre for læreren, f.eks.

- om forsøget skal foregå i stinkskab eller på anden måde kræver særlig udsugning,

- om stinkskab eller udsugning fungerer korrekt,

- om de anvendte kemikaliemængder er passende, jfr. den generelle sikkerhedsregel om anvendelse af små mængder,se D-3

- om et demonstrationsforsøg - udført på lærerbordet - rummer risiko for eksplosion eller blot oversprøjtning, sådan at der skal være opstillet beskyttelsesskærm mellem apparaturet og eleverne,

- om der til elevforsøg skal gives særlige anvisninger med hensyn til apparatur, materialer og kemikalier. Det bør være en fast regel, at der ikke arbejdes med større kemikaliemængder end nødvendigt til udførelsen.

- om bestemte størrelser under et forsøgsforløb skal holdes inden for bestemte intervaller, f.eks. strømstyrker, pålagte spændinger eller temperaturer,

- om der skal udstedes særlige instrukser omkring forsøgets afslutning, herunder bortskaffelse af kemikalier.

Instruktion

Grundig instruktion

Hvor elever møder nye emner og nye former for eksperimentelt arbejde, er det normalt læreren, der alene står for planlægning og udformning af det eksperimentelle arbejde. I denne kategori skal instruktionen være så grundig og udtømmende, at fejlmanøvrer på grund af tvivl undgås.

Læreren skal sikre sig, at eleverne er fortrolige med betjening af gashaner og stikkontakter.

Forsøgsvejledningen

Almindeligvis omfatter instruktionen også en skriftlig forsøgsvejledning med gennemgang af forsøgets forløb og aktuelle målinger. Ved disse forsøg bør læreren indskærpe - også gennem forsøgsvejledningen -, at eleverne ikke må tage en opstilling i brug, før han har godkendt den og sikret sig, at alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet. De ændringer i opstillingen, der herefter må foretages af eleverne, skal følge af forsøgsvejledningen. Enhver afvigelse fra den planlagte forsøgsgang skal først opnå lærerens godkendelse.

Elektriske kredsløb

Ved elevforsøg med elektrisk apparatur er det vigtigt, at læreren kontrollerer opstillinger, hvor der anvendes højere spændinger end 24 V, og eleverne må i sådanne ikke slutte strømmen, før dette er sket.

Ændringer i opstillingen må ikke foretages, før strømmen er afbrudt. I mange opstillinger tilrådes det at arbejde med afbryder.

Selv om det ikke må anses for påkrævet at overholde sådanne strenge regler, når der i folkeskolen udelukkende arbejdes med lave spændinger, kan det alligevel anbefales at håndhæve dem allerede her, så eleverne er vænnet til dem.

Kun det aktuelle grej

skal være fremme

Inden et forsøg påbegyndes, bør der være ryddet op på bordet omkring opstillingen, og hjælpeapparatur og kemikalieflasker, der ikke skal bruges mere, bør være bragt på plads.

På det elementære undervisningstrin kan det være hensigtsmæssigt at omdele netop det apparatur og de - afmålte - mængder kemikalier, der skal anvendes, f.eks. på dertil egnede bakker.

Tilsynspligt (127)

Det følger af det for folkeskolen gældende »tilsynscirkulære«, at læreren skal være til stede i klassen hele tiden for at kunne udøve det skærpede tilsyn, der fordres i fysik/kemilokaler. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at han i enkelte konkrete situationer bliver nødt til at forlade eleverne, f.eks. hvis han skal ledsage en tilskadekommen elev til skolens kontor.

Øvede elever

Når det drejer sig om elever, der på det eksperimentelle område må anses for »øvede«, kan disse arbejde mere selvstændigt og i noget højere grad betros ansvar i forbindelse med eksperimentets planlægning og udførelse. Læreren må skønne, om de pågældende elever besidder den fornødne erfaring og ansvarsbevidsthed, så det er forsvarligt at stille dem mere selvstændige opgaver.

Arbejde uden læreropsyn

Ved særligt stillede opgaver med eksperimentelt indslag kan det forekomme, at øvede elever arbejder i laboratoriet uden lærerens tilstedeværelse. Læreren må gøre sig klart, at der herved pålægges såvel eleverne som ham selv et betydeligt ansvar, og han skal - foruden gennem en grundig instruktion - sikre sig, at de pågældende er kendt med risikomomenterne ved laboratoriearbejdet og brugen af nødhjælpsudstyret.

Læreren - eller en af læreren instrueret kollega - skal i alle sådanne tilfælde kunne tilkaldes.

En elev må aldrig arbejde alene i laboratoriet.

se I-4

Udførelse af eksperimenter

Generelle

laboratorieregler

Størst mulig sikkerhed omkring det eksperimentelle arbejde fordrer, at visse generelle laboratorieregler efterleves.

Ro og forsigtighed

Laboratoriearbejdet skal være præget af ro og forsigtighed.

Apparater skal anbringes og flyttes forsigtigt på forsøgsbordet.

Man skal undgå pludselige bevægelser, så man ikke kommer til at støde til sidekammerater eller til opstillet apparatur.

Man må aldrig tage chancer, og hastværk forøger kun usikkerheden.

Fuld opmærksomhed/

sund fornuft

Fuld opmærksomhed omkring eksperimentet og iøvrigt anvendelse af sund fornuft.

De fleste forsøg kræver konstant iagttagelse. Under et eksperiment af denne art, skal den, der udfører det, have sin fulde opmærksomhed henvendt på opstillingen og må ikke forlade den. Dette er særlig vigtigt, når opvarmning er i gang, eller en kemisk reaktion kan forventes. Ved visse uproblematiske forsøg, der strækker sig over længere tid, kan det dog være forsvarligt at forlade opstillingen.

Ved forsøg, der rummer fare for sprængning, stødkogning eller lignende, skal man benytte briller eller ansigtsskærm. Der skal tages tilsvarende hensyn til andre personer, som kan komme i farezonen, eventuelt ved at de bærer ansigtsskærm.

Hvis et uheld sker, og der udbryder brand, skal eleverne hurtigst muligt komme bort fra opstillingen og få tilkaldt læreren. Eleverne bør advares mod i panik at søge at slukke branden med hænderne. Om indøvelse af slukningsforanstaltninger, se afsnit D!

se D-6

Taburet eller stol kan ved mange kemiske forsøg ligefrem være et risikomoment. Når man udfører forsøget stående, har man bedre oversigt over opstillingen, reagerer hurtigere og kan lettere komme væk i tilfælde af uheld.

Ved andre forsøg, der er uden større risiko, f.eks. titreringer eller længere tids aflæsninger af måleinstrumenter, kan det være hensigtsmæssig at sidde ned.

Det bør anbefales eleverne altid at bære kittel eller forklæde, når de arbejder i laboratoriet. Tasker, der medtages i laboratoriet, bør placeres, så de er til mindst mulig gene, f.eks. under laboratoriebordet.

Overskuelige opstillinger

Både af pædagogiske og sikkerhedsmæssige grunde skal forsøgsopstillinger være overskuelige og solidt samlede.

Apparatplaceringen bør foretages med en vis forudseenhed, bl.a. så langt fra bordets kant, at risikoen, for at forbipasserende støder imod, bliver mindst mulig.

Ved spild

Oprydning straks ved spild.

Spildte kemikalier tørres normalt bedst op med papir fra en køkkenrulle eller med en fugtig karklud, som umiddelbart efter skylles under vandhanen: eventuelt anvendes handsker.

Vand bør også straks tørres op: dette gælder også vand på gulv, da man ellers let kan glide på gulvet.

På grund af eventuelt spild af kemikalier, som kan være ætsende eller giftige, skal der advares mod at læne sig op mod bordet eller at støtte armene på det. Man bør aldrig sidde på bordene i laboratoriet.

Af samme grund må man ikke spise eller drikke i laboratoriet. Der bør advares mod at drikke af laboratorieudstyr, f.eks. af bægerglas.

Rygning er ikke tilladt.

Støj

Undgå kraftig støj.

Demonstrationsforsøg og elevforsøg, hvor der opstår kraftige støjimpulser (knald/brag) eller vedvarende højt lydtryk, bør undgås. Sådanne forsøg må kun udføres, når det er sikret - f.eks. ved anvendelse af høreværn -, at de ikke giver anledning til høreskader.

Arbejdets afslutning

Når forsøget er færdigt, skilles opstillingen ad med forsigtighed. Ved elektriske opstillinger skal man være opmærksom på, at alle ledningsforbindelser er fjernede, når de enkelte apparater skal sættes på plads; i modsat fald kan man, når man går med et apparat, uforvarende komme til at rive et andet med sig i farten.

Glasapparatur og andre forurenede apparatdele renses omhyggeligt.

Oprydning

Alt udstyr stilles på plads af brugerne under lærerens vejledning. Visse kemikalier, der kræver særlig opbevaring, stilles dog på plads af læreren. se A-15 Læreren skal drage omsorg for, at glasskår fjernes, normalt af den, der har kendskab til uheldet - evt. udlægges skilt af hensyn til rengøringspersonalet.

Der bør være speciel beholder (krukke) til glasskår.

Bortskaffelse af

kemikalier

se A-33

Samme forhold gælder over for spildte kemikalier. Hvad angår bortskaffelse af kemikaliespild og brugte kemikalier, henvises der til reglerne om behandling af kemikalieaffald.

Ses der bort fra de stoffer, for hvilke der er indført pligt til opsamling, vil de øvrige kemikalier normalt kunne kastes i vasken, idet man så samtidig lader vandhanen stå åben, så kemikalierne bliver rigelig fortyndet. Dette gælder f.eks. de almindeligt anvendte fortyndede syrer og baser. Uopløselige, faste stoffer må ikke smides i vasken.

Anmeld defekter

Eventuelle apparatbeskadigelser eller funktionssvigt meldes til læreren,der så kan lade disse oplysninger gå videre til den, der har samlingstilsynet.

Når den benyttede arbejdsplads er ryddet, bør arbejdsbordet aftørres.

Opvask

Ved rengøring af laboratoriemateriel kan personskader forekomme fra brud på glasvarer og fra rengøringsmidler. Man skal derfor sikre sig,

at glasvarer håndteres med forsigtighed,

at unødig brug af kemikalier undgås, idet de fleste urenheder fjernes sikrest med børste, flaskerenser, grøn svamp og køkkenrulle i forbindelse med sulfovand.

Brug af opløsningsmidler og andre kemikalier ved opvask skal undgås. Dog kan eddikesyre eller en ret fortyndet saltsyre anvendes til fjernelse af kalkbelægninger på svært tilgængelige steder.

Chromsvovlsyre må ikke anvendes.

Vanskelige rengøringsopgaver kræver grundig instruktion (beskyttelseshandsker m.v.).

Hygiejne

Har der under eksperimentets gennemførelse været mulighed for berøring med kemikalier, herunder især giftige stoffer, vaskes hænderne med sæbe.

Opstillinger natten over

Der tænkes her bl.a. på forsøg, som strækker sig over en længere periode, eller på forsøgsopstillinger, der er så komplicerede, at det vil være uhensigtsmæssigt at stille apparaturet på plads hver gang. Er der tale om ufarlige eller hvilende opstillinger, er skiltning ikke nødvendig. Der må aldrig skiltes misvisende, f.eks. ved fremhævelse af faremomenter, som reelt ikke er til stede. Gennem skiltning kan navn og telefonnummer på den for forsøgsopstillingen ansvarlige person angives.

Læreren og den, der har et forsøg løbende natten over, må nøje have gennemtænkt, hvad der vil kunne ske ved strømsvigt, eller hvis vandforsyningen skulle svige.

Køleslanger skal være friske og solidt fastgjorte, så oversvømmelser undgås, og de skal være lige afskårne og hele i enderne.

Tændte gasblus må aldrig forlades.

Det må være en fast regel, at rengøringspersonalet ikke rører forsøgsopstillinger.

Rengøring af lokalet

Det er nødvendigt at forenkle arbejdet mest muligt for rengøringspersonalet, der normalt vil være ganske ukyndigt med hensyn til apparater og kemikalier. Helst bør der være knyttet fast personale til rengøring af laboratorier til fysik, kemi og biologi. De faglærere, der har ansvaret for apparatsamlingerne, bør i samråd med skolebetjenten give rengøringspersonalet en omhyggelig instruktion, så risikoen for ulykker mindskes mest muligt.

Inden lokalet forlades, sikrer læreren sig, at alle vand- og gashaner er lukkede, og at alle elektriske kontakter er afbrudt, når bortses fra de opstillinger, der fungerer natten over.

Aflåsning

Når der ikke undervises i lokalet (afdelingen), aflåses dette (denne), sådan at uvedkommende ikke kan få adgang. Aflåsningen eller kontrollen af denne kan være nærmere aftalt med skolebetjenten.

Færden uden for skolen

Ekskursioner og lejrskoler

En række forholdsregler med sikkerhedssigte er fælles ved eksperimentelt arbejde i laboratoriet og ude i naturen. Men læreren får dog i tillæg visse særlige risici at være opmærksom på, når undervisningsarbejdet skal ledes fra en lokalitet i afstand fra skolen - tilrettelagt som ekskursioner eller lejrskoler, der ofte strækker sig over flere dage.

Derfor er den grundige planlægning og tilrettelæggelse af særlig stor betydning omkring sådanne undervisningsindslag.

Til illustration af nogle særlige forhold, der knytter sig til ekskursioner og lejrskoler, skal anvisninger omkring

skærpet tilsyn,

badning og

sejlads

omtales.

Tilsynspligt i

folkeskolen

For folkeskolen er der i bekendtgørelse og cirkulære af 25. marts 1976 om skolernes tilsyn med eleverne også omtalt ekskursioner, virksomhedsbesøg, lejrskoler og friluftsbadning. Lærerne har ifølge bekendtgørelsen pligt til at føre tilsyn med børnene og på ekskursioner og lejrskoler være opmærksomme på specielle forhold, der kan føre til skærpelse af tilsynet.

Som eksempel på stedlige forhold, der må medføre skærpelse af tilsynet, kan nævnes landskabelige forhold, der rummer fare for nedstyrtnings- eller drukneulykker.

Badning

Sikkerhedsregler for badning indgår i bekendtgørelsen af 25. marts 1976 om tilsyn. Heri står blandt andet

- at badning er forbudt, hvis den ikke kan foregå under fuldt betryggende forhold,

- at bund- og strømforhold samt vejrligsforhold skal vurderes,

- at badeområdet skal afgrænses, og ydergrænsen skal markeres af en voksen ledsager, der deltager i badningen,

- at der skal være mindst to voksne ledsagere, der begge skal kunne

svømme og foretage livredning,

- at den på land værende leder skal kunne holde øje med alle: derfor ikke over 12-15 elever i vandet samtidig,

- at de badende skal holde sammen to og to,

- at reglerne også gælder ferierejser, hvis skolen er arrangør.

Eleverne inden for de fortsatte skoleuddannelser må kunne tillægges større omtanke, men derfor bør læreren alligevel træffe foranstaltninger til en fornuftig og ansvarlig afvikling af badningen.

Sejlads med små både

Sikkerhedsregler for anvendelse af små både/gummibåde

- læreren skal inden sejladsen have sat sig ind i generelle regler og oplysninger om sejlads i små både, som fås hos »Søsportens Sikkerhedsråd«.

- læreren skal inden sejladsen vurdere lokaliteten, herunder dybde, strøm, vandtemperatur og vindforhold. I vurderingen skal indgå forhold som elevernes alder og almentilstand.

- lave temperaturer formindsker overlevelsestiden i vandet. Om vinteren, når vandet er meget koldt, er overlevelsestiden 1/4 time eller mindre. Vindforholdene bør være rolige, og man bør især være opmærksom på fralandsvind.

- ved sejlads med en enkelt båd fra sø- eller strandbred skal læreren opholde sig i båden eller på bredden og have opsyn med eleverne. Der skal endvidere opholde sig mindst to personer på bredden.

- ved sejlads med flere både, f.eks. ved kanosejlads, skal læreren understrege over for eleverne, at der skal holdes kontakt mellem bådene, og at bådene skal sejle sammen to og to.

- ved kanosejlads skal læreren forinden sejladsen instruere eleverne i brug af kano.

- det er frivilligt at deltage i sejlads, og kun elever, der bærer redningsvest, og som kan svømme mindst 200 m, må komme med ud.

- der skal være mindst to personer i båden. Der må ikke være flere personer, end båden er beregnet til.

- båden skal være forsynet med godkendt sikkerhedsudstyr, og årerne skal være fastgjort til båden. En line til land ved kystnære undersøgelser forøger sikkerheden betydeligt. Redningsveste skal være godkendte af Dansk Varefakta Nævn og passe til personens vægt. Eleverne skal instrueres i brugen af redningsveste, og de skal beholde dem fastspændt under sejladsen.

- under arbejde fra båden må eleverne ikke stå op. Kun een elev ad gangen må skifte plads eller læne sig ud over rælingen. Prøver tages bedst fra for- eller agterstavnen.

Sejlads med store både

Ved sejlads med store både må det forventes, at skibet er forsynet med godkendt sikkerhedsudstyr i tilstrækkeligt omfang i forhold til det deltagende antal elever. Læreren bør dog inden turen sikre sig, at det forholder sig således.

Feltarbejde

Instruktion inden

eleverne sendes i felten

Forskellige lokaliteter vil indebære forskellige former for risici. Det bør derfor, inden arbejdet påbegyndes, indskærpes eleverne, hvis særlige restriktioner skal overholdes for at færdes forsvarligt i området. Dette gælder især i forbindelse med vandrige miljøer, som f.eks. vandløb, søer, moser, sumpede områder og havet. Det bør også gennemgås, hvordan man forholder sig, hvis man falder i vandet eller synker ned i mudder. Selv om der ikke benyttes båd, bør det i visse vådområder overvejes at forsyne eleverne med livline og/eller redningsvest.

se B-19.

Forekommer der giftige planter eller dyr i området, bør eleverne advares mod disse.

se B-16.

Også restriktioner af hensyn til miljøet kan være nødvendige, f.eks. i områder med ynglende fugle eller sjældnere planter.

Bålafbrænding

Der må ikke tændes bål i naturen.

Hvor der er indrettet bålplads, kan bålafbrænding foregå, dog ikke i tørre perioder. Man skal være opmærksom på, at politiet kan have udstedt lokale forbud.

Elevernes færden under

opgaveløsningen

Det beror på lærerens skøn, om det er forsvarlig, at ikke alle elever er samlet under arbejdet. Her må indgå en vurdering af de stedlige forhold, elevernes alder m.m.

Følgende generelle regler kan anbefales

- eleverne bør kun i begrænset omfang færdes alene og normalt ikke i grupper på under tre personer,

- elevgrupper oplyses omhyggeligt om, hvor og hvor længe de skal arbejde og færdes, gerne ved hjælp af kort eller kortskitser,

- eleverne instrueres i brugen af eventuelle redskaber og materialer samt hvilke risici og sikkerhedsforanstaltninger, der er i forbindelse hermed,

- eleverne instrueres i, hvad de skal gøre i tilfælde af uheld/ulykker, herunder hvordan de skal hente hjælp og/eller tilkalde læreren.

Hvad der iøvrigt er skrevet om risici og sikkerhedsforanstaltninger i laboratoriet, gælder også for feltarbejde, når der anvendes materiel og kemikalier eller arbejdes med levende organismer.

Uheld og førstehjælp se D-12

se D-9

Førstehjælpskasse og øjenskylleflaske bør medbringes. Snitsår ved uheld med ampuller eller andre glas, der går i stykker, bør renses og beskyttes. Dybere stik- og snitsår skal behandles af læge. Uheld kan ligeledes ske ved åbning af ampuller, idet indholdet kan sprøjte ud og i værste fald ramme øjet. Brug af sikkerhedsbriller kan anbefales.

Affald

se A-33

Alt affald skal opsamles, helst i plastbeholdere. Specielt skal man være omhyggelig med at opsamle glasskår og eventuelle rester fra ituslåede termometre. Affaldsbeholdere med kemikalierester skal mærkes.

Virksomheds- og institutionsbesøg

Forholdene er særdeles forskellige fra branche til branche, og det må derfor tilrådes inden besøget/praktikopholdet, at eleverne oplyses om arbejdsmiljøet, herunder risici og sikkerhedsregler på virksomheden.

(35-38)

For en lang række erhverv er der fra Arbejdsmiljøfondet udgivet pjecer med anvisninger på sikkerhedsforanstaltninger.

Vedrørende skolens/lærerens ansvar samt erstatningsforhold ved eventuelle ulykker i forbindelse med såvel ekskursioner som virksomhedsbesøg henvises til den juridiske litteratur. Specielt henvises til cirkulære om skolernes tilsyn med eleverne i folkeskolen af 25. marts 1976 samt »Vejledende redegørelse vedrørende erstatningsansvar for skader, der er opstået i forbindelse med folkeskolens virksomhed.«

(127)

Håndtering af laboratoriemateriel

Håndtering af stativ- og opvarmemateriel

Stativmateriel

Alt stativmateriel skal være solidt og i ordentlig stand, sådan at opstillinger kan samles stabilt.

Defekt materiel, f.eks. muffer og stativkløer med defekte skruer og skruegange skal kasseres. Det er vigtig at være opmærksom på, at klemmernes beklædning - det være sig plast, kork eller gummi - skal være i orden.

Opvarmning

Ved al opvarmning gælder, at der bør vælges en varmekilde, som passer til formålet. Anvendelse af en varmekilde med for stor effekt i forhold til den stofmængde, der skal opvarmes, frarådes.

Ved opvarmning af letantændelige væsker bør elektrisk opvarmning foretrækkes.

Gasbrændere

Gasbrænder med tilhørende slangemateriale må være valgt efter gastypen: belysningsgas, flaskegas eller naturgas.

Det er vigtigt, at lufttilførslen er afpasset efter gastilførslen af hensyn til risikoen for, at flammen »slår ned«. Ved tænding af brænderen kan man starte med at lukke helt for lufttilførslen og derpå regulere den til en passende størrelse.

Elever skal gøres opmærksom på, at flammen i brænderen under brug kan »slå ned« og dermed opvarme brænderen meget stærkt. Man skal derfor aldrig røre ved brænderen uden at have forvisset sig om, at flammen brænder rigtigt. Hvis flammen er slået ned, skal gashanen lukkes, og når brænderen er blevet afkølet, kan den efter regulering af lufttilførslen tændes påny.

En gasbrænder skal slukkes, når den ikke benyttes.

Gasbrændere bør anbringes i passende afstand fra bordkanten for at undgå, at den eksperimenterende elevs tøj kommer for nær til flammen. Løsthængende gasslanger over bordets forkant bør undgås.

Dobbelte gashaner

Der skal advares mod benyttelsen af dobbelte gashaner, hvor kun den ene er tilsluttet brænder, idet der kendes eksempler på utilsigtet tænding ved den ikke-tilsluttede hane.

Trefod

Trefodens højde skal passe til højden af gasbrænderen. Elever skal instrueres om, at trefoden under forsøget skal være anbragt godt inde på bordet, og at man efter forsøget skal være varsom med at røre ved den, før den er afkølet.

Trådnet

I en række tilfælde skal varmetilførsel til glasapparatur ske under anvendelse af keramiske trådnet eller lignende. Der må kun benyttes hele net. Asbestnet må ikke anvendes.

Håndtering af glasudstyr

Kontrol af glas

Glassager, der skal benyttes i en forsøgsopstilling, bør altid kontrolleres nærmere; de skal være fri for revner. Selv den mindste »stjerne« i en kolbe kan give anledning til alvorligt uheld, når kolben opvarmes.

Valg af glassort

Overalt, hvor der bliver tale om opvarmning af væsker i glasbeholdere, skal disse være af en tungtsmeltelig glaskvalitet. Dt kan i øvrigt anbefales altid at anvende sådanne glassorter.

Direkte flamme eller

anvendelse af trådnet

Opvarmning af reagensglas eller mindre, rundbundede kolber kan ske direkte med gasflammen, medens større glaskolber normalt bør opvarmes ved anvendelse af trådnet eller lign. Ved opvarmning uden net er det tilrådelig at sørge for den bedst mulige fordeling af varmen til glassets indhold.

Opvarmning bør aldrig ske i fladbundede glasskåle.

Opvarmning i kolbe

Kolber med væsker, som skal opvarmes, bør være opspændt i stativ. Klemmen, hvori kolben er opspændt, må ikke være for fast tilspændt, så glasset sprænges eller trykkes i stykker af holderen under opvarmningen. På den anden side må opspændingen heller ikke være for løs. Det vil være fordelagtigt at benytte stativkløer forsynet med siliconeslange eller kork.

Opvarmning i bægerglas

Ved opvarmning af væske i bægerglas skal man være opmærksom på risikoen for, at bægerglasset kan vælte. Man bør derfor normalt ikke opvarme ætsende eller brændbare væsker i bægerglas.

Stødkogning

Ved opvarmning af væsker skal man tage sig i agt for stødkogning. Man kan dæmpe dette fænomen væsentlig ved anvendelse af kogesten (»antibumping-granules«), pimpsten eller lign. Disse skal tilsættes, før opvamnning indledes. Sker tilsætningen, efter at væsken er opvarmet til kogning, vil der pludselig kunne udløses stødkogning og kraftig skumning, og i værste fald kan der ske udslyngning af koghed væske.

Opvarmning i

reagensglas

se A-4

Når væsker opvarmes i reagensglas, bør glasset højest være 1/3 fuldt og holdes skråt og i en svag rystende bevægelse under opvarmningen. Stødkogning kan meget let finde sted, og glassets munding må derfor ikke vende mod een selv eller mod de omkringstående.

Elever, der skal opvarme væsker i reagensglas, skal være nøje instrueret af læreren. De må ikke sidde på en stol, taburet eller lign., når de foretager opvarmningen, men skal stå op, så de har mulighed for at springe tilbage i tilfælde af uheld.

Reagensglasset skal holdes med f.eks. læderstrop eller træklemme. Man skal passe på ikke at støde glasset mod brænderen. Der skal være stativ eller lign. parat til at stille det varme glas fra sig i.

Lukkede systemer

Der må aldrig foretages opvarmning af et lukket system. Der bør heller aldrig sættes prop i en beholder, som har været opvarmet og endnu ikke er blevet afkølet.

Opvarmning af

faste stoffer

Når faste stoffer opvarmes i reagensglas, skal dette være fastspændt i lav højde i et stativ, og under glasset anbringes en mursten, skål eller keramisk plade, da glasset let kan gå i stykker, enten ved for kraftig opvarmning, eller fordi der ved stoffets smeltning optræder store temperaturforskelle og dermed spændinger i glasset.

Der er dog tilfælde, f.eks. ved opvarmning af et hydrat, hvor temperaturstigningen må anses for så beskeden, at beskyttelsen under glasset er overflødig.

Tilbagesugning

I opstillinger, hvor »tilbagesugning« kan forårsage risici, bør opstillingen sikres herimod ved indsættelse af reservoir, f.eks. en tom vaskeflaske.

Tørring

se B-14

Koncentreret svovlsyre bør kun undtagelsesvis - og da ved brug af tilbagesugningssikret vaskeflaske - anvendes til tørring af luftarter i vaskeflaske. I stedet anbefales vandfri glycerol.

Opstillinger med

slibudstyr

Sammenstilling af slibudstyr kræver megen omhu; de enkelte forbindelsesled skal kontrolleres omhyggelig, og ved opsætning i eller understøtning af stativmateriel skal man sikre, at apparaturet ikke kommer i spænd eller løsner sig i et led. Ved at anvende særlige slibklemmer kan man forhindre, at et led løsner sig. Det er endvidere vigigt, at de enkelte slib er rene og velsmurte, idet man i modsat fald kan få store problemer med at skille opstillingen igen.

Der må aldrig arbejdes med overtryk i en slibopstilling, men nok med undertryk.

Glasrør

Lange glasrør skal transporteres gennem lokalet i lodret stilling, og man skal så vidt muligt holde om rørenes øverste ende.

Glasrør i forskellige længder og diametre, såvel lige som bøjede, bør foreligge i rimeligt udvalg. Sådanne tilpassede glasrør bør have rundsmeltede kanter.

Tilpasning af glasrør bør normalt ikke foretages af elever, idet et sådant arbejde kræver særligt kendskab.

Indsættelse i propper

Indsættelse af glasrør - og for så vidt også af termometre - i propper har ofte været årsag til uheld, fordi røret let knækker. Indsættelsen skal foretages med stor forsigtighed. Proppen holdes i den ene hånd, der er beskyttet af håndklæde, kittel eller lign., og idet der fattes om glasrøret med den anden hånd så nær proppen som muligt, trykkes det ind i proppen med en ganske svag drejning uden at have retning mod håndfladen. Prophullet kan smøres, ved gummipropper med ammoniakvand eller glycerol, ved korkpropper med vaselin. Ofte kan man dog nøjes med at fugte proppen med vand. Glasrøret skal almindeligvis føres helt gennem proppen, idet der ellers er risiko for ukontrollabel tilstopning under forsøgets udførelse.

Udtagning fra propper

Udtagning af glasrør - og termometre - fra propper skal ske med tilsvarende forsigtighed. Sidder røret fast i proppen, kan man ofte løsne det med et velsmurt propbor, der skydes ind over røret, eller ved at trykke eller lirke proppen løs fra røret. Ned mellem prop og rør hældes eventuelt lidt vand.

Lader glasrøret sig ikke umiddelbart løsne på den beskrevne måde, kasseres såvel glasrør som prop. I særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at skære proppen fra glasrøret, f.eks. fra svalerør.

Tilsvarende fremgangsmåder benyttes, når glasrør skal anbringes i eller udtages af gummislanger, og når propper skal anbringes i eller udtages af kolbehalse eller flasker.

Bøjede glasrør

Bøjede glasrør rummer en særlig risiko, da de let knækker, hvis man ved at trække i den ene gren bringer røret i spænd. Er bøjningen udført dårlig (røret fladt i bøjningen), kasseres røret.

Hvis et bøjet glasrør skal tages ud af en prop, skal man have en klud eller et håndklæde om røret, hvis man forsøger at løsne det ved vridning.

Glasrør, specielt længere, der indgår i en opstilling, må ikke sidde i spænd. Kan opstillingen ikke bære dem, bør de understøttes løst ved hjælp af stativmateriel.

I visse forsøgsopstillinger kan man med fordel lade glasrør blive siddende i apparaterne, hvorved eleverne kommer uden om de komplikationer, der kan opstå i forbindelse med indsætning og udtagning af glasrør.

Gummislanger og

-propper

Gummislanger og -propper skal være tætte og vælges derfor af passende dimensioner, så de er lette at anbringe og dog slutter godt til glasrør og kolbehalse. Det er da som regel ikke nødvendigt yderligere at sikre med snor eller kobbertråd. En undtagelse er køleslanger i mere permanente opstillinger samt slanger til kviksølvmanometre og lign. Hvis man binder en prop fast i en kolbe, må man være sikker på, at der ikke under et forsøg kan opstå overtryk i den. En løst anbragt prop virker som sikkerhedsventil, men er den bundet fast, risikerer man en sprængning af kolben.

Gummi ændres og ældes

Slanger og propper gemmes ofte til senere brug. Man bør da rengøre dem for eventuelle kemikalierester, der kan optræde som forureninger i et senere forsøg. Er gummiet ældet - stift, eventuelt revnet eller klæbrigt -, kasseres slangen (proppen). Gummipropper ændres i tidens løb, og det må påses, at propper, der anvendes i forbindelse med udpumpede kolber, ikke med tiden ved udpumpning glider ned gennem kolbehalsen og eventuelt skydes ud gennem bunden sammen med det glasrør/termometer, som sidder i proppen.

Tilstopning af

glasrør og slanger

Ved opstillinger, hvor man skal opvarme væsker i kolber, reagensglas eller lign., må man sikre sig, at der ikke kan opstå farlige overtryk ved tilstopning i forbindelsesslanger, i glasrør eller haner. Det gælder bl.a. destillationsopstillinger, men også dampudviklingsapparater af glaskolber og fløjtekedler.

Man skal være opmærksom på, at polyethylenslanger bliver bløde ved kontakt med vanddamp, hvorfor der kan opstå risiko for, at de ryger af det rør, de er forbundet med.

Glas kan sætte sig fast

Glashaner og slibpropper skal være rene og velsmurte. Har en glashane eller en slibprop sat sig fast, kan man forsøge at løsgøre den, men der skal arbejdes med stor forsigtighed. En glasprop kan ofte løsnes ved at banke på den med et træskaft. Er proppen »kittet« fast i flasken på grund af udskilte faste stoffer, kan en forudgående skylning af flaskehalsen med varmt vand undertiden hjælpe.

Det kræver et vist tag at foretage disse operationer, så det bør som hovedregel være læreren, der foretager dem.

Eventuelt stilles flasken med bunden i vejret i et bægerglas med destilleret vand, som diffunderer ind mellem prop og flaskehals; dagen efter vil proppen som regel være løsnet. Man skal her være opmærksom på væskemængderne, og der skal sikres mod væltning, f.eks. ved anvendelse af en spand.

Glaspropper er særligt tilbøjelige til at sætte sig fast i flasker, der indeholder opløsninger af hydroxider og andre basiske stoffer. I disse tilfælde kan det anbefales at anvende plastpropper, eventuelt plastflasker med skruelåg.

Glasskår

Går glasapparatur i stykker, skal glasskårene straks opsamles eller opfejes omhyggeligt. Man bør aldrig opsamle med »de bare næver«, men anvende fejespån eller bruge handsker.

En speciel affaldsspand bør anvendes til glasskår.

Findelte glasskår kan fjernes ved brug af vådt sammenpresset køkkenrullepapir. Har en karklud eller gulvklud været anvendt til fjernelse af glasskårene, bør den derefter kasseres, så f.eks. rengøringspersonalet ikke uforvarende kommer ud for uheld ved en senere anvendelse.

Opsamlingen bør foretages af den person, for hvem uheldet er sket, idet vedkommende bedst kender området, hvor der kan være kommet glasskår, som kan medføre risiko for rengøringspersonalet. Eventuelt udlægges et advarselsskilt.

Håndtering af el-materiel

Den faste installation

(24)

Den faste installation i et undervisningslaboratorium skal nøje følge de i stærkstrømsreglementet angivne retningslinier.

Indretning af og tilsyn med samt ændringer af de elektriske installationer er nærmere kommenteret i afsnit C (LABORATORIEINDRETNING). Der omtales også kravene til installationsmateriel, gruppetavler, sikringsbetjening og anvendelsen af HFI-relæ.

Hovedkontakt

Ved hjælp af en hovedkontakt (nødstop) skal læreren på een gang kunne afbryde al spændingsforsyning til elevøvelsesbordene.

»Jordede« stik

For en række apparater er det foreskrevet, at de forsynes fra netspændingen ved »jordede« stikkontakter. Betjenes apparatur, der ikke er forsynet med trebenet stik, fra netspændingen, bør der i forsøgsplanlægningen være taget højde for, om der skal etableres en særlig »jordledning«.

Elevforsøg i

folkeskolen

Elevforsøg med åbne apparatopstillinger - altså hvor der indgår ubeskyttede el-førende (metal)dele - må ikke kunne tilsluttes højere spænding end 24 V. Elforsyningen må derfor ske over et anlæg, der har denne spænding som øvre grænse.

Det er dog tilladt at føre netspændingen ud til øvelsesbordene, men da under overholdelse af en række krav, der er nærmere beskrevet i afsnit C (LABORATORIEINDRETNING). Netspændingen må i så tilfælde kun anvendes til spændingsforsyninger (el-boxe) og særligt apparatur, f.eks. måleapparater i lukket udførelse. Netspændingen må ikke anvendes til åbne opstillinger.

Krav til isolering

I stærkstrømsreglementet er det anført, at el-førende dele skal være isoleret eller beskyttet mod berøring, hvis spændingen i kredsen overstiger 24 V. Kravet til afskærmning er således meget vigtig ved modstande - f.eks. skydemodstande -, hvis der over disse kan forekomme højere spændingsforskelle.

Berøringsfaren

Berøring af el-førende dele med højere spænding er det altdominerende faremoment ved forsøg med elektrisk apparatur. Det er derfor, der stilles strenge krav til installation og materiel. Selv når krav til korrekt isolation og berøringsbeskyttelse synes iagtaget ved det udleverede materiel, kan en indre apparatdefekt godt blive årsag til, at en apparatdel får for høj spænding.

Jævnlig kontrol

Derfor bør indkøbt apparatur kontrolleres inden ibrugtagning i laboratoriet, og udstyret bør i øvrigt jævnligt kontrolleres. Defekt materiel må aldrig anvendes, men bør straks indleveres til reparation. Ikke-synlige defekter spores undertiden ved, at apparaturet på grund af overbelastning føles varmere end normalt, eller ved at der ligefrem spores en »sveden« lugt.

Lavere spændinger

bør tilstræbes

Ved elevforsøg bør man ikke bruge højere spænding end nødvendigt. Hovedparten af forsøg kan ved tilpasning udføres med lavspændt strøm.

I apparatopstillinger, hvori der anvendes højere spændinger (> 24 V), bør stik, klemmer, bøsninger m.v. være af en sådan type eller anbragt således, at der kun er ringe mulighed for direkte berøring af spændingsførende dele.

Apparatplacering

Eleverne bør i særlig grad belæres om det farlige ved samtidig berøring af spændingsførende dele og gas- og vandledninger. Apparaterne skal derfor i forsøg, hvor der anvendes højere spændinger, anbringes så langt fra gas- og vandledninger, som det er praktisk muligt.

Jordafledede apparater

Hvis elever arbejder med apparatopstillinger, hvori visse apparatdele, f.eks. et oscilloskopstel, er jordafledet, bør de være gjort bekendt hermed.

Kontrol før tilslutning

Læreren skal kontrollere opstillingen, før den tilsluttes en højere spænding, herunder netspændingen.

Der afbrydes før

demontering

Lige så vigtigt er det, at eleverne bliver gjort opmærksom på, at de ikke må demontere en apparatopstilling, førend forbindelsen til netspændingen er afbrudt.

Håndtering af særligt laboratorieudstyr

Motorer med remtræk

I visse specialapparater indgår elektromotorer, der kan have et remtræk, som driver roterende hjul eller aksler. Som et vigtigt eksempel kan nævnes kapselpumpen. Disse bevægelige dele skal være behørigt afskærmet, så fingre, hænder eller hår ikke kan komme ind i maskineriet. Man skal også være opmærksom på, at påklædningen kan give anledning til risici.

CENTRIFUGER

I centrifugen udnyttes de stærke »centrifugalkræfter«, der opstår i forbindelse med meget hurtige rotationer. Jo hurtigere rotation, desto hurtigere og mere effektivt sker stofblandingers adskillelse, bundfaldsdannelse m.m. Men jo hurtigere rotation, jo større uheld kan afstedkommes, hvis centrifugen fejlbetjenes eller er defekt.

(37) Derfor er der udstedt ret nøje retningslinier for anvendelsen af centrifuger, dels i bekendtgørelsen af 1947, dels i arbejdstilsynets meddelelse nr. 19/1976.

Lågsikring

Alle centrifuger skal være monteret med lågsikring, sådan at det ikke er muligt at åbne centrifugen, medens den er i fart.

Spildes der stof eller går glasapparatur i stykker under isætning eller drift, opsamles glasskår, og centrifugen rengøres.

Håndcentrifuger kræver ikke særlig afskærmning og må derfor betjenes med særlig omtanke.

Afbalancering

En centrifuge skal afbalanceres korrekt før start.

En centrifuge, der pludselig viser tegn på uregelmæssig gang, f.eks. ved at den støjer unormalt, bør stoppes og kontrolleres nærmere. En centrifuge bør jævnligt have et gennemgribende eftersyn.

Betjeningsforskrift bør altid være anbragt ved centrifugen.

VAKUUMUDSTYR

Apparatur, der indgår i opstillinger med meget lavt tryk, normalt benævnt vakuumforsøg, skal udvælges med henblik på at kunne modstå de kræfter, der opstår i forbindelse med forskellen mellem det ydre og indre tryk. Det gælder f.eks. exsiccatorer og sugeflasker. Til vakuumopstillinger skal bruges særligt tykvæggede eller rundbundede (evt. pæreformede) kolber - ikke for store.

Man skal sikre sig, at propper eller filterdigler ikke bliver suget ind i kolben, når denne evakueres.

Glaskolber, der indeholder varme, kondenserbare dampe, kan ved trykfald, der optræder under afkøling, ved for tidlig isætning af prop på samme måde »trække proppen ind«.

Vakuumdestillation

Opvarmning bør ske langsomt, evt. med varmekappe, så eksplosionsagtig kogning undgås. Omrøring eller kapillar benyttes for at undgå stødkogning.

Vakuum bør altid brydes forsigtigt, så skvulp og brud undgås. Efter endt destillation afkøles kolben til stuetemperatur, før der forsigtigt afbrydes for vakuum.

Ved arbejde med vakuumforsøg skal der benyttes beskyttelsesbriller.

STINKSKABE

Anvisninger vedrørende stinkskabes indretning findes i afsnit C. Der stilles krav til udsugningskapacitet, splintfri skyderude, der kan stilles i forskellige højder, spildrende, trykudligningsanordning og eventuelt tilledledning af erstatningsluft. Hvis der ikke er tilførsel af erstatningsluft, må skyderuden ikke (kunne) lukkes helt.

Ved arbejde med sundhedsfarlige gasser i stinkskabe eller ved opbevaring af emner, der kan afgive sundhedsfarlige gasser, skal skyderuden være så langt nede som muligt, og ventilationen sat i gang.

Kan der ved arbejdet i stinkskabet dannes letantændelige gasser, bør der ikke arbejdes med åben flamme.

Gnistsikrede kontakter

Såvel stinkskabe som køleskabe bør forsynes med gnistsikret tænding hvis der i skabene skal arbejdes med/opbevares brandfarlige eller eksplosive stoffer i mængder, der kan give eksplosionsrisiko.

AUTOKLAVER

Laboratorieautoklaver falder sædvanligvis ind under arbejdsministeriets lempeligste kategori: produktet af indstillingstryk (bar) og rumindhold (liter) overstiger ikke 200 (bar x liter). Den enkleste udformning er en almindelig trykkoger.

Men alle autoklaver kan forvandles til farlige bomber, og derfor er den yderste omhu påkrævet.

Brugsanvisning

En brugsanvisning skal forefindes ved autoklaven, og personer, der arbejder med autoklaver, skal have sat sig grundigt ind i forskrifterne.

Sikkerhedsventil

De principielle krav, som skal opfyldes ved laboratorieautoklaven, er

- sikkerhedsventilen skal fungere, hvilket sikres ved jævnlig

tvangsåbning.

Lukning

- låget skal påspændes med alle lukkeelementer. Drejelåg skal være tilspændt.

Utilsigtet trykudvikling

- materialer, som skal autoklaveres, må ikke indeholde stoffer (eller rester af stoffer), som udvikler et højt damptryk ved opvarmning, f.eks. diethylether eller andre letfordampelige væsker.

Afspænding

- før autoklaven åbnes, skal trykket udlignes.

Lukkede beholdere

- indeholder det autoklaverede materiale lukkede beholdere, som udvikler tryk ved forhøjet temperatur, skal disse beholderes indhold være afkølet, før tryk udlignes. Dette sikrer man sig bedst ved at lade autoklaven køle af natten over. Udlignes trykket for tidligt, revner (eksploderer) sådanne beholdere.

Overholdes disse regler ikke, kan skader næppe undgås.

KOMPRIMEREDE GASSER, TRYKFLASKER

Komprimerede gasser er omfattet af en række bestemmelser, hvoraf de vigtigste er

socialministeriets bekendtgørelse af 11. december 1935 om indretning og brugen af transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. (Derudover en række senere ændringer); samt

justitsministeriets bekendtgørelse af 20. september 1944 om opbevaring af transportable beholdere for sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter.

Mærkning og

etikettering

(25)

En række af bestemmelserne er noget fabrikanterne skal sørge for at opfylde, såsom bestemmelserne om indretningen af beholderne, mærkningen af dem med henblik på rumindhold, tomvægt, højst tilladelige fyldningstryk, afprøvningsdato m.m. Beholderens indhold skal være angivet på en fastklæbet etiket i overensstemmelse med de i Dansk Standard angivne regler (DS 939).

På etiketten skal følgende være angivet

1) gassens danske navn

2) gassens kemiske formel

3) oplysning om gassen er giftig og/eller brandfarlig

4) forskellige forskrifter vedr. beholderens behandling

5) navnet på leverandøren af gassen

Med hensyn til beholderens farve gælder, at den skal være malet med en neutral grå farve, eller ved en farvemærkning efter DS 939. Denne er vist nedenfor, idet kun de gasser, der må findes på skolelaboratorier er nævnt i oversigten.

Flasker med acetylen, ammoniak, chlor og hydrogensulfid anses for alt for farlige til brug i et skolelaboratorium og må således ikke anvendes her.

I særlige tilfælde kan der til drift af visse analyseapparater være krævet anvendelse af acetylen. Der kan ved dispensation gives tilladelse til installation af sådant apparatur, dersom arbejdstilsynets anvisninger følges. (Dette gælder dog ikke folkeskolen).

MÆRKNING AF TRANSPORTABLE TRYKFLASKER

FOR GASSER TIL TEKNISK BRUG

Gas Skulderparti Cylindriske del (hvid i to modstående Atmosfærisk luft (kvadranter, sort i de to sort (andre Ædelgasser lys grå lys grå Carbondioxid mørk grå mørk grå Nitrogen sort grøn Oxygen hvid lys blå Hydrogen lys grå lys grå

(Foruden ovennævnte gælder der også en mærkning til medicinsk brug,

som ofte også ses anvendt til teknisk brug).

Rumindhold> 12 liter

se E-6

For så vidt angår opbevaring af beholdere, hvis rumindhold er større end 12 liter, eller flere mindre beholdere, hvis rumindhold tilsammen er større end 12 liter, skal der ved indgangen til lokalet anbringes et let synligt skilt med teksten »TRYKFLASKER - FJERNES VED BRAND«.

se B 12-14

Når man til forsøg med oxygen og hydrogen tager disse gasser fra trykflaske, eliminerer man nogle af de risikomomenter, der optræder ved disse gassers fremstilling ad kemisk vej. Til gengæld må man være opmærksom på, at der ved forkert behandling af trykflaskerne kan opstå andre farlige risikomomenter.

Transport

Når en stålflaske flyttes, skal den transporteres på en dertil konstrueret transportvogn med fodplade og kædetilspænding. Hvis den placeres i forbindelse med en apparatopstilling, skal den med kæde eller bøjle være tilspændt bord, væg eller lign., medmindre den bliver stående fastspændt i transportvognen.

Stålflasker fastspændes

Stålflasker, der ikke er i brug, skal være anbragt i et bestemt lokale, enten liggende eller fastopspændt til væg eller til transportvogn.

Stålflasker med komprimerede gasser må ikke udsættes for stød, slag eller varme, f.eks. radiatorvarme eller sollys.

Reduktionsventiler

Reduktionsventiler skal være rene og udstyret med originale, fejlfri pakninger, og de må ikke smøres. Dette er især vigtigt, når det gælder oxygenflasker, idet der kan ske selvantændelse af smøremidlet og påfølgende eksplosion.

»lecture bottles«

Specielt til undervisningbrug forhandles små trykflasker med komprimerede gasser, såkaldte »lecture bottles«. Det gælder også her, at flaskerne ikke må udsættes for stød, slag eller varme, og at reduktionsventilerne ikke må være forurenede. De skal transporteres med stor forsigtighed og ved anvendelsen være fastgjort i stativ eller lign.

Visse carbonhydrider (f.eks. butan) og ufarlige halogenerede carbonhydrider (f.eks. freon), som ikke er tilladt på trykflaske, må forefindes og anvendes på skolerne, såfremt der er tale om helt små beholdere med lavt tryk (10-12 atm). Der stilles ikke særlige krav til opbevaring af disse beholdere.

Flaskegas

Flaskegas (F-gas) omtales nærmere i afsnit C.

Retningslinier for omgang

med kemikalier

Miljøbestemmelser og beskyttelsesmæssige

foranstaltninger

Kemikalier benyttes i udstrakt grad overalt i det moderne samfund. Den rivende teknologiske udvikling har ført til fremstillingen af stadig flere kemikalier, det være sig inden for farver og lakker, rense- og opløsningsmidler, lægemidler, gødningsstoffer o.m.a. Stoffernes videnskabelige og samfundsmæssige betydning sammenholdt med de mangesidede anvendelser bevirker, at man i den eksperimentelle undervisning såvel i folkeskolen som i de fortsatte skoleuddannelser uvægerligt kommer i berøring med et bredt udsnit af disse stoffer.

Man er dog blevet mere og mere klar over, at mange af disse kemikalier rummer muligheder for på den ene eller anden måde at skade de mennesker, der anvender dem.

Lovgivning

For at beskytte befolkningen mod farerne har man fra samfundets side fundet det nødvendig ad lovgivningens vej at træffe forskellige foranstaltninger. I forreste række for disse bestræbelser står

lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Loven er bl.a. fulgt op af

miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering,

mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og

produkter.

Nævnte bekendtgørelse (revideret udgave 1985) betegnes i det følgende klassificeringsbekendtgørelsen, og som bilag til denne knyttes den såkaldte

Liste over farlige stoffer.

Listen over farlige stoffer vil blive ajourført med passende mellemrum.

Endvidere er der fra arbejdsministeriet udsendt to væsentlige

bekendtgørelser, nemlig

bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse

og

bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer .

Sidstnævnte indgår i

arbejdstilsynets vejledning om stoffer og materialer nr. 90/1983.

Denne vejledning omfatter arbejde med »farlige stoffer«.

Brugsanvisning

Den, der leverer et stof eller et materiale, der er omfattet af »farlighedsbegrebet«, skal forsyne det med en let forståelig brugsanvisning på dansk. Arbejdsgiveren skal sikre sig, at der foreligger udarbejdet en brugsanvisning møntet på virksomhedens lokale forhold med oplysninger om stoffets eller materialets virkning på arbejdsmiljøet. Hvis der imidlertid arbejdes med så små mængder, at arbejdet kan sammenlignes med den private brugers, og hvis brugen kun sker lejlighedsvis, vil mærkning på emballagen og leverandørens brugsanvisning ofte være tilstrækkelig. Man skal tilstræbe, at undervisningen kun inddrager sådanne små mængder, således at der ikke kan rejses krav om særlige brugsanvisninger ud over leverandørens.

Brugsanvisninger kan dog have stor pædagogisk betydning, idet de gør skolearbejdet erhvervsrelevant.

Terminologi

Klassificeringsbekendtgørelsen berører helt centrale forhold omkring omgangen med kemikalier og de risici, der knytter sig til anvendelsen af disse, hvorfor denne risikovejledning i sin behandling af faremomenter og sikkerhedsforanstaltninger helt naturligt lægger sig tæt op ad klassificeringsbekendtgørelsen, bl.a. ved at benytte dennes terminologi og opdeling i fareklasser.

Stoffer og produkter

Således er kemiske stoffer grundstofferne og deres forbindelser, som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.

Kemiske produkter er såvel opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer.

Farligt stof eller produkt

Et stof eller et produkt betegnes farligt, hvis det besidder sundhedsfarlige eller eksplosionsfarlige og/eller brandfarlige egenskaber.

Fareklasser

se E-5

Efter nærmere fastsatte kriterier klassificeres farlige kemiske stoffer og produkter i følgende fareklasser, idet betegnelsen for det tilhørende faresymbol er anført i parentes - se i øvrigt planchen i afsnit E

for sundhedsfare Fareklasser Faresymboler meget giftig (Tx) dødningehoved på korslagte knogler giftig (T) dødningehoved på korslagte knogler sundhedsskadelig (Xn) andreaskors ætsende (C) reagensglas med ætsende væske lokalirriterende (Xi) andreaskors for eksplosions og brandfare eksplosiv (E) eksploderende bombe brandnærende (O) flamme over cirkel yderst letantændelig (Fx) flamme letantændelig (F) flamme antændelig (F) (intet symbol)

Klassificering

se E-3

se E-4

Klassificeringen har til formål at fastslå alle toksiske og fysisk-kemiske egenskaber hos stoffer og produkter, som ved normal håndtering og anvendelse er farlige. Indplaceringen i fareklasser suppleres med en tildeling af såkaldte risikoangivelser, betegnet som R-sætninger, og sikkerhedsforskrifter, betegnet som S-sætninger.

Indplacering og tildeling af R- og S-sætninger sker efter kriterier, der er baseret på stoffernes toksiske og fysisk-kemiske egenskaber; disse kriterier er nærmere behandlet i bekendtgørelsens bilag 1.

Gifte

I den seneste udvikling er opmærksomheden omkring stoffer og produkter med toksiske virkninger blevet skærpet. De indplaceres i fareklasserne

meget giftig/ giftig

afhængigt af, hvor udtalt den toksiske virkning er. I daglig omtale går disse stoffer under betegnelsen gifte.

I et senere afsnit omhandlende risici ved kemikalier gives en særlig omtale af stoffer, der må regnes for

kræftfremkaldende (også betegnet carcinogene/cancerogene), teratogen

e

, dvs. fosterbeskadigende stoffer,

mutagene , dvs. arveanlægspåvirkende stoffer,

samt

stoffer, der medfører kroniske virkninger af anden karakter.

Mærkning

Sigtet med disse klassificeringsbestemmelser er at sikre, at farlige stoffer mærkes med relevante faresymboler samt R- og S-sætninger. Bekendtgørelsen er således primært rettet mod producenter, forhandlere og importører. De beskyttelsesmæssige foranstaltninger, der indgår i loven om kemiske stoffer og produkter, såvel som i de tilhørende bekendtgørelser, er dog på en række områder lige så væsentlige for uddannelsesinstitutionerne, som de er for den industrielle produktion. Der skal derfor i det følgende trækkes nogle af de forhold frem, der knytter sig til skolernes anvendelse af kemikalier.

Indkøb af kemikalier

Ved indkøb af kemikalier bør man være opmærksom på stoffernes renhed, idet denne i mange tilfælde spiller en stor rolle for eksperimenterne og ikke mindst for risikoen ved disse.

Det bør være en hovedregel, at der ikke indkøbes »tekniske varer« til skolernes laboratorier. Kemikalier bør endvidere ikke indkøbes i urimeligt store mængder. Et lager til et enkelt eller få års forbrug må almindeligvis siges at være rimeligt.

Væsker bør indkøbes i håndterlige flaskestørrelser, hvilket som oftest vil sige flasker ikke over 1 liter. For væsker som bruges i større mængder (f.eks. fortyndede syrer og baser), vil levering i 5-liters plastflasker dog være acceptabelt. Håndtering af koncentrerede syrer og baser frembyder særlige risikomomenter, hvorfor disse stoffer kun undtagelsesvis må indkøbes i større flasker end 1 liter.

Etiket-kontrol

se A-26

se A-23

Indkøbte kemikalier skal straks pakkes ud, og det kontrolleres, at etiketterne på beholderne svarer til, hvad der er bestilt. Man bør endvidere være opmærksom på, at etikettens tekst skal være affattet på dansk. Endelig bør man være på vagt over for fejletiketteringer, som vil kunne medføre ulykker. Som nævnt kan der i visse tilfælde stilles krav om brugsanvisning.

Indkøb af ethanol

Ethanol (ethylalkohol, sprit), som jo i fri handel er denatureret eller belagt med afgift, kan uden afgift indkøbes af skolerne enten udenatureret eller med en særlig denaturering (såkaldt A-sprit). Afgiftsfri udenatureret sprit bevilges til undervisningsformål bortset fra undervisning i folkeskolen og skoler med undervisning på tilsvarende niveau. Til undervisningsformål i folkeskolen og skoler med undervisning på tilsvarende niveau bevilges A-sprit.

I begge tilfælde kræves en særlig bevilling, der udstedes af det lokale distriktstoldkammer for en periode på 5 år og for så vidt angår udenatureret sprit tillige med en mængdemæssig begrænsning.

Ved levering af udenatureret sprit medfølger fra forhandleren en udleveringsanmeldelse, som skolen i underskrevet stand skal videresende til det lokale distriktstoldkammer.

Spritindkøbet bogføres på skolen, og ved hvert kalenderårs udløb skal der afgives årsanmeldelse til distriktstoldkammeret med angivelse af indkøb, forbrug og lagerbeholdning.

Ethanol (sprit) leveres i bl.a. 5-liters plastdunke. Det er tilladt skolerne at indkøbe og opbevare stoffet i sådanne plastdunke. Om anvendelse af ethanol, se B-15; 24; 27.

Indkøb af gifte

Se E 11

Indkøb af gifte finder normalt kun sted mod afgivelse af en særlig rekvisition, som fås hos politiet. Rekvisitionen underskrives af modtageren, og påtegnes af politiet, jvf. dog nedenfor.

I listen over farlige stoffer er faresymbolerne angivet, og det er derfor enkelt at orientere sig om, hvorvidt et stof optaget i listen henregnes til gifte.

Politiets påtegning er dog unødvendig, når gifte sælges til seminarier, gymnasier, hf-kurser og tilsvarende anerkendte kurser udelukkende til brug i disses undervisningsvirksomhed.

Indkøb af receptpligtige stoffer

Stoffer, som er undergivet receptpligt, og som ikke er optaget i listen over farlige stoffer, indkøbes efter samme regler som gifte.

Mærkning af kemiske stoffer og produkter

Det er særdeles ønskeligt, at eleverne gennem undervisningen gøres bekendt dels med risikoen ved omgang med farlige stoffer og produkter og dels med de sikkerhedsforanstaltninger, der bør tages under arbejde med sådanne stoffer. Gennem mærkning af kemikalierne på skolerne informeres elever og lærere om risici og sikkerhedsforskrifter, og det er derfor vigtigt, at denne mærkning er udført efter samme principper som dem, eleverne stifter bekendtskab med i deres hverdag; men skolerne adskiller sig dog på nogle områder så meget fra det øvrige samfund, at det har været nødvendigt at tillempe reglerne på enkelte punkter.

Der skelnes på skolerne mellem

indkøbte kemikalier

omhældte kemikalier

fremstillede opløsninger og reagenser.

Indkøbte kemikalier

Emballager med farlige stoffer skal fra forhandlerens side være forsynet med en etiket, som indeholder følgende oplysninger, affattet på dansk;

1) stoffets handelsnavn

2) stoffets navn i overensstemmelse med amgivelsen i Listen over farlig stoffer, eller, hvis det ikke er optaget her, i overensstemmelse med internationalt anerkendt nomenklatur (IUPAC);

3) producentens, forhandlerens eller importørens navn og adresse;

4) fareklasse(r) og faresymbol(er), jfr. s. E-5. Faresymbolerne skal fremtræde i sort på orangegul baggrund.

5) R-sætninger (risikoangivelser, som gør opmærksom på de særlige risici, der er forbundet med anvendelsen, opbevaringen m.v. af det pågældende stof);

6) S-sætninger (sikkerhedsforskrifter, som gør opmærksom på de foranstaltninger, der bør træffes i forbindelse med anvendelse af det pågældende stof).

Emballager med farlige produkter skal være forsynet med de samme oplysninger som emballager med farlige stoffer. Dog angives navnene på de farlige stoffer i produktet først, når stofferne overskrider nedenstående vægtprocenter af produktet

meget giftige 0,2 pct. giftige 0,2 pct. sundhedsskadelige 4,0 pct. ætsende 1,0 pct. lokalirriterende 5,0 pct. stoffer mærket med R-39, R-40, R-45, R-46, R-47 eller R-48, 0,1 pct. stoffer mærket med R-42, R-43 1,0 pct.

Navnet på det stof, hvis bidrag til produktet er størst, skal dog altid angives.

Under opbevaring i original emballage skal den oprindelige etiket altid forblive på emballagen.

Ældre kemikalier

Såfremt der på skolen findes kemikalier indkøbt på et tidspunkt, hvor

ovenstående ikke var gældende, skal sådanne for så vidt angår farlige

stoffer og produkter, fra skolernes side være mærket som angivet s.

40 - dog kun efter punkterne 2, 4, 5 og 6.

< = 125 ml

Emballager på 125 ml eller derunder kræves endvidere ikke forsynet med

R- og S-sætninger, hvis stoffet er klassificeret sundhedsskadelig, lokalirriterende, letantændelig, antændelig eller brandnærende.

Omhældte kemikalier

Ved omhældning af et farligt stof eller produkt til anden emballage af mindst samme kvalitet som den oprindelige emballage, skal denne forsynes med oplysninger om stoffets navn, faresymbol(er) samt R- og S-sætninger. For antændelige stoffer, anføres risikosætningen R-10: »Brandfarlig« på orange baggrund.

< = 125 ml

Såfremt der omhældes i emballager på 125 ml eller derunder kræves ikke mærkning med R- og S-sætninger, hvis stoffet eller produktet er klassificeret sundhedsskadelig, lokalirriterende, letantændelig, antændelig eller brandnærende. Dette vil f.eks. være tilfældet for en række almindelige analysekemikalier, som kun anvendes i mindre mængder. I flydende eller opløst form vil sådanne kemikalier ofte med fordel kunne hældes på 100 ml medicinflasker med pipettelåg. Flasken forsynes da blot med navn og faresymbol(er). Opmærksomheden skal dog henledes på, at store temperatursvingninger kan give anledning til, at væske suges op i pipettebolden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt for nogle kemikaliers vedkommende.

Fremstillede opløsninger og reagenser

Ved opløsninger af farlige stoffer forstås i almindelighed vandige opløsninger indeholdende et enkelt farligt stof.

Ved reagenser forstås blandinger indeholdende et eller flere farlige stoffer.

Såvel opløsninger af farlige stoffer som reagenser indeholdende farlige stoffer henhører under farlige produkter.

I forbindelse med det eksperimentelle arbejde på skolerne fremstilles ofte opløsninger af farlige stoffer eller reagenser indeholdende farlige stoffer. Emballager indeholdende sådanne farlige produkter skal mærkes.

Igangværende forsøg

Reagenser og opløsninger, som anvendes i forbindelse med igangværende forsøg, kan dog henstå uden mærkning, så længe forsøget står på, forudsat der ved advarselsskilt eller lign. er gjort opmærksom på, at der er tale om farlige stoffer, som kun må håndteres af dem, der udfører forsøget. Man skal her være opmærksom på vigtigheden af, at rengøringspersonalet gøres bekendt med, at sådanne kemikalier ikke må røres.

< = 125 ml

Såfremt opløsningerne eller reagenserne opbevares i emballage mindre end eller lig med 125 ml, kræves ingen mærkning med R- og S-sætninger, hvis opløsningen eller reagenset er klassificeret sundhedsskadelig, lokalirriterende, letantændelig, antændelig eller brandnærende.

Nærmere regler for mærkningen findes i miljøministeriets bekendtgørelse, men i det følgende skal der for mærkning af vandige opløsninger fremdrages nogle retningslinier, som kan finde anvendelse på skolerne, med mindre særlige regler skal iagttages, eller andet er nævnt i Listen over farlige stoffer.

Klassificering af

vandige opløsninger

En klassificering af en opløsning foregår på grundlag af det opløste stofs fareklasse og koncentration i opløsningen, således at opløsningens fareklasse falder med faldende koncentration. Under bestemte koncentrationer finder der slet ikke klassificering sted.

I skemaet nedenfor findes en oversigt over klassificeringer af opløsninger.

Det rene stofs Det rene stofs Opløsningens fareklasse koncentration fareklasse vægt-pct. > 5 pct. T T > 1 pct. Xn Xn > 10 pct. Xn > 5 pct. C C > 1 pct. Xi Xi > 10 pct. Xi

R-sætninger

For mærkning med R-sætninger gælder for opløsninger

Sætningerne R 1-19 finder ikke anvendelse ved opløsninger. I særlige tilfælde kan en opløsning af et antændeligt stof i høj koncentration dog mærkes med sætningen R-10 »Brandfarlig« på orange baggrund.

I alle andre tilfælde mærkes den vandige opløsning med de samme R-sætninger som det rene stof, med mindre opløsningen skal klassificeres lavere end det rene stof, idet der da for nedenstående R-sætninger gælder

Det rene stofs Opløsningens Rent Opløs fareklasse fareklasse stof ning R-23->R-20 T Xn R-24->R-21 R-25->R-22 C Xi R-34->R-36/37/38 R-35->R-36/37/38

S-sætninger

For vandige opløsninger kommer kun et begrænset antal sikkerhedssætninger på tale

S 24-28/37/38/39/44/45

Disse sætninger overføres direkte fra det rene stof til opløsningen, S-27, S-37 og S-39 dog kun, hvis opløsningen skal klassificeres giftig (T) og/eller ætsende (C).

EKSEMPLER PÅ

MÆRKNING

Eksempel I

For visse almindelige syrer og baser m.v. giver Listen overfarlige stoffer udførlig vejledning for mærkning svarende til forskellige koncentrationsgrænser (angivet i vægt-pct.), f.eks. saltsyre, HCI

0,1 M saltsyre (< 5pct.) skal ikke mærkes

1 M saltsyre (< 5pct.) skal ikke mærkes

2 M saltsyre (> 5pct.) skal mærkes Xi samt R-21/22

4 M saltsyre (> 10pct.) skal mærkes Xi samt R-36/38, S-28.

Eksempel 2

Sølvnitrat, AgNO3

Det rene stof er klassificeret »ætsende« (C) og har risikosætningen

R-34 og sikkerhedssætningen S-26.

0,01 M sølvnitrat (< 1pct.) skal ikke mærkes

0,1 M sølvnitrat (> 1 pct.) skal mærkes Xi, R-36/37/38, S-26

1 M sølvnitrat (> 5pct.) skal mærkes C, R-34, S-26.

Eksempel 3

Natriumnitrit, NaNO2

Det rene stof er klassificeret »giftig« (T) og har risikosætningerne R-8 og R-25 samt sikkerhedssætningen S-44.

0,1 M natriumnitrit (< 1 pct.) skal ikke mærkes

0,5 M natriumnitrit (> 1pct.) mærkes Xn, R-22, S-44

1 M natriumnitrit (> 5pct.) mærkes T, R-25, S-44

Eksempel 4

Oxalsyre, (COOH)2

Det rene stof er klassificeret »sundhedsskadeligt« (Xn) og har risikosætningerne R-21/22 og sikkerhedssætningerne S-24/25.

Opløsninger med koncentrationer < 1 M skal ikke mærkes.

Opløsninger med koncentrationer > 1 M skal mærkes Xn R-21/22

og S-24/25

Eksempel 5

Natriumhydrogensulfat, NaHSO4

Det rene stof er klassificeret »lokalirriterende« (Xi) og har risikosætningerne R-22, R-36, R-37 og R-38 samt sikkerhedssætningerne S-13, S-26 og S-37.

1 M natriumhydrogensulfat (< 10pct.) skal ikke mærkes;

2 M natriumhydrogensulfat (> 10pct.) skal mærkes Xi, R-22, R-36/37/38 samt S-26.

Bemærk: Nogle farlige stoffer og produkter er indkøbt i emballager under 125 ml og er derfor ikke fra forhandlerens side mærket med R- og Ssætninger. Såfremt disse stoffer anvendes til fremstilling af opløsninger og reagenser i emballager større end 125 ml, skal mærkning foretages efter reglerne. Der kan søges oplysning om R- og S-sætninger enten i Listen over farlige stoffer eller ved henvendeise til forhandleren.

Henstilling i forbindelse med bestemte R-sætninger

Det henstilles på det kraftigste, at anvendelse af stoffer (rene eller i blanding), som frembyder

R-39 fare for varig skade på helbred,

R-40 mulighed for varig skade på helbred,

R-41 risiko for alvorlig øjenskade,

R-42 kan give allergi ved indånding,

R-43 kan give allergi ved kontakt med huden,

R-45 kan fremkalde kræft,

R-46 kan forårsage arvelige genetiske skader,

R-47 kan medføre fosterskader,

R-48 alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning,

så vidt muligt undlades eller i hvert fald indskrænkes til det absolut nødvendige og da under iagttagelse af strenge sikkerhedsforanstaltninger.

Opbevaring af kemikalier

Ved opbevaring af kemikalier på skolerne skal som minimum stoffernes sikkerhedsforskrifter (S-sætninger) følges. Det bemærkes dog, at sætningen S-2 (»Opbevares utilgængeligt for børn«) ikke finder anvendelse på skolerne. Endvidere må yderligere en række forhold tages i betragtning.

Kemikalierum

Opbevaring skal ske i et særskilt aflåseligt og velventileret kemikalierum, forsynet med hylder og skabe med egen udsugning.

Ved et særskilt aflåseligt rum forstås et rum - eventuelt et eller flere store skabe -, hvortil kun laboratoriefaglærerne har nøgle. Rummet fungerer som kemikalielager og som sikring mod misbrug og mod ulykker med farlige stoffer. Som en ekstra sikring indrettes eet af skabene som giftskab med speciel lås.

Giftskab

I giftskabet opbevares foruden egentlige gifte (klassificering T og Tx) også andre farlige stoffer såsom natrium, rødt phosphor, kviksølv, brom, phenol m.v. Flasken med flydende brom skal behandles med særlig varsomhed og kan opbevares ved, at den - godt støttet - sættes ned i et henkogningsglas med tilslebet låg.

I skabene placeres organiske stoffer, som let fordamper. På hylderne anbringes kemikalier i øvrigt, bortset fra visse stoffer, som kan opbevares i undervisningslokalerne. Det er vigtigt, at man er opmærksom på risikomomenter ved stofferne, når der tages stilling til, om de kan placeres i et undervisningslokale, eller om de skal stå i kemikalierummet.

Alle gifte skal opbevares i kemikalierummet (giftskabet). Letantændelige stoffer som diethylether (æter), væskeformige carbonhydrider, ethylacetat m. fl. skal ligeledes opbevares der. Undervisningslaboratoriers lagre af brandfarlige væsker når sjældent op på de oplagsstørrelser, der fordrer den stedlige brandmyndigheds accept.

Også letantændelige faste stoffer som metalpulvere, magnesiumbånd og -spåner m.v. samt faste oxidationsmidler som chlorater, permanganater og dichromater bør være hjemmehørende i kemikalierummet.

Hydrogenperoxid i koncentrationer over 15pct. bør også helst opbevares her - eventuelt i køleskab.

Endelig skal en lang række ætsende og sundhedsskadelige stoffer - om anskaffet - befinde sig i kemikalierummet, f.eks. koncentrerede syrer og baser, rene salte af barium, bly, og andre tungmetaller (f.eks. sølvnitrat) og endvidere nitriter, chromater og lign.

Stoffer som ikke må

findes på skolerne

Følgende stoffer må ikke findes på skolerne

folke- gymnasiet skolen seminariet kalium x x hvidt phosphor x x cyanider *) x flussyre x x rygende salpetersyre x x perchlorsyre **) x x chlorater x faste peroxider x picrinsyre x picrater x x brom (rent, 10pct.) x carbondisulfid x benzen x

*) Forbudet gælder stoffer som kaliumcyanid og natriumcyanid m.v., men ikke komplekse forbindelser som f.eks. hexacyanoferrat (II) eller (III) eller nitriler.

fortyndede opløsninger af perchlorsyre, f.eks. 0,1 M, som er færdigindkøbt, må dog godt findes i gymnasiet/seminariet.

Opbevaring i undervisningslokalerne

Almindeligt anvendte kemikalier, som kan anses at være rimeligt harmløse, kan opbevares på hylderne i undervisningslokalerne. Det gælder fortyndede syrer og baser, opløsninger af en række salte, faste stoffer, visse analysereagenser og visse organiske stoffer som f.eks. acetone, propanoler m.v.

Beholderne bør almindeligvis ikke være større end 300 ml/500 g, når de står fremme i undervisningslokalerne.

Som beholdere kan anbefales glas med skruelåg til tørre, faste kemikalier og glasflasker med prop af polyethylen eller teflon. I en række tilfælde bør glaspropper ikke anvendes. Til de fleste organiske væsker kan anvendes fiasker med skruelåg.

Man kan godt have kemikalier stående i undervisningslokalerne i forbindelse med forsøg, så længe disse står på, men man må være meget opmærksom på eventuel fare, og læreren må i hvert tilfælde vurdere risikomomenterne i forbindelse med sådant arrangement. Giftige stoffer samt særligt brandfarlige stoffer bør dog altid stilles på plads.

På enkelte skoler muliggør lokaleindretningen ikke, at kemikalieopbevaringen i fuldt omfang kan ske efter de ovennævnte retningslinier. Det kan være nødvendigt at opbevare de fleste kemikalier på hylder i undervisningslokalerne. Der må da udvises særlig agtpågivenhed, når der undervises i lokalerne, og det er sikkerhedsmæssigt betænkeligt at lade ikke-fagkyndige lærere undervise i lokalerne. Stoffer, som kræves opbevaret i giftskab skal dog under alle omstændigheder være låst inde i et skab med speciel lås.

Kemikalieaffald

Som alle andre steder, hvor der arbejdes med kemiske stoffer og produkter, produceres der på skolerne en vis mængde kemikalieaffald. Selv om denne mængde set i større sammenhæng ikke er særlig stor, er det dog vigtigt, at eleverne gennem undervisningen belæres om vigtigheden af generelt at tage vare på kemikalieaffaldet. De skal såvel iagttage som deltage i en opsamling af kemikalieaffaldet stammende fra de aktiviteter, som de selv eller læreren udfører i skolelaboratoriet og andre speciallokaler.

Der findes en bekendtgørelse om kemikalieaffald. Ifølge disse regler skal der ske opsamling og aflevering af kemikalieaffald fra skolernes fysik-, kemi- og biologilaboratorier, formningslokaler, fotolaboratorier, lokaler til elektronik og motorlære, pedelværksted, offset-trykkeri m.v.

6

Skolerne registreres som

kemiske virksomheder

Samtlige skoler skal registreres i de enkelte kommuner. Det sker ved, at skolen henvender sig til kommunens tekniske forvaltning med anmodning om skema til Anmeldelse af kemikalieaffald. Dette skema udfyldes af skolen med oplysninger om affaldets art, emballage og mængde, og returneres til kommunen, som derpå sørger for registrering. Skolen modtager fra kommunen nogle eksemplarer af kemikalieaffaldskort svarende til de anmeldte arter af affald.

se E-15

Modtagestation

Skolen kontakter herefter den nærmeste modtagestation med anmodning om at få tilsendt dels nogle eksemplarer af Deklaration vedr. olie- og kemikalieaffald og dels nogle mærkningsetiketter til emballage med

1) halogenholdigt opløsningsmiddelaffald,

2) flydende affald med indhold af Hg, Cd, Pb m.fl. giftige grundstoffer,

3) fast uorganisk affald,

4) affald fra fremkalderbade.

se E-12

Den omtalte deklaration er et 5-fløjet blanketsæt forsynet med en forside som vist i bilag 7.

Kemikalieaffaldet afleveres på nærmeste modtagestation. Afhængig af mængder vil aflevering een a to gange årligt være passende. Kemikalieaffald må ikke opbevares på skolerne i mere end et år.

Afhentningsordning

Skolen indhenter fra modtagestationen oplysning om eventuel afhentningsordning. Findes en sådan ikke, må skolen, eventuelt i samarbejde med andre skoler, selv foranstalte transporten af affaldet til modtagestationen.

Vejtransporten af de etiketterede beholdere med kemikalieaffaldet skal ledsages af relevante kemikalieaffaldskort. Endvidere skal der til hver transport udfyldes en Deklaration vedr. olie- og kemikalieaffald. Bemærk, at blanketsættets forside skal afrives, hvorpå den hvide blanket udfyldes (med gennemtryk). Bemærk endvidere, at kemikalieaffaldet karakteriseres ved et bogstav, almindeligvis B eller Z.

Hvilke typer kemikalieaffald skal opsamles?

Som hovedregel gælder, at alt kemikalieaffald, der kan opsamles, bør opsamles. Det må imidlertid erkendes, at de praktiske forhold sætter visse grænser med hensyn til mulighederne for at leve op til dette ideale krav. Nedenstående anvisninger angiver derfor minimumskrav til, hvilke affaldsarter, der skal opsamles.

Opsamlingen skal for flydende affaldsarters vedkommende ske i 1-, 2- eller 5-liters plastdunke (evt. benzindunke) af passende kvalitet og med tæt lukning. Man må på den enkelte skole skønne over kapacitetsbehovet. Bemærk, at dunkene almindeligvis ikke vil kunne genbruges, hvorfor det anbefales ikke at købe for store kostbare dunke.

Fast kemikalieaffald opsamles i små plastbeholdere, f.eks. som dem, hvori kemikalierne leveres fra forhandlerne.

Organiske opløsningsmidler

Organiske opløsningsmidler, som ikke er blandbare med vand (f.eks. toluen og chloroform) opsamles i plastdunke, der forsynes med relevant etiket. Alt opløsningsmiddelaffaldet kommes i samme dunk, der dog ikke må indeholder Hg-holdigt affald.

Bemærk, at diethylether (æter) ikke må hældes i beholderen, men skal bortskaffes ved at hældes ud i det fri, f.eks. på bar jord eller i åben beplantning.

Tungmetalaffald i

opløsning

Alle opløsninger indeholdende Hg, Cd, Ba, Cr og Pb opsamles i plastdunk forsynet med relevant etiket. I sjældnere tilfælde kan der tænkes anvendt andre giftige metaller på skolerne end de nævnte. Affald indeholdende sådanne metalforbindelser skal naturligvis opsamles, hvilket sker i samme beholder.

Fast kemikalieaffald

Fast kemikalieaffald må aldrig opsamles i dunkene med de flydende affaldsarter på grund af risikoen for katalytiske effekter. Affaldsarterne opsamles hver for sig i små plastbeholdere, som etiketteres, lukkes til og opbevares samlet i en passende kasse.

Der kan f.eks. være tale om bariumchlorid (BaC12) fra glødning af BaCl2, 2 H20 eller jern(II)sulfid (FeS) fra reaktionen mellem Fe og S. Læreren må i hvert tilfælde skønne, hvorvidt et fast kemikalieaffald skal opsamles eller ej.

Affald fra fotolaboratorier (6)

Affald fra fotolaboratorier opsamles i væskeform i plastdunk forsynet med relevant etiket.

Opmærksomheden henledes på, at ovenstående generelle regler ikke friholder den enkelte lærer for en forpligtelse til at anvende sin faglige viden, forinden et givet kemikalieaffald bortkastes eller opsamles. Det vil f.eks. under alle omstændigheder være utilladeligt at hælde cyanidholdigt affald sammen med andet affald. Sådant affald skal opsamles specielt i en beholder for sig, og man skal sikre sig imod, at der kan udvikles hydrogencyanid ved at gøre opløsningen basisk. Noget lignende gælder en række andre stoffer, f.eks. sulfidholdigt affald.

Gamle kemikalier

Gamle kemikalier, som skolerne ønsker at skaffe sig af med, kan i den originale (eller aktuelle) emballage, godt tillukket, pakkes forsvarligt i en passende kasse og afleveres som affald.

Glasvareaffald med kemikalierester behandles som kemikalieaffald.

Risici ved kemikalier

Eksplosive og antændelige stoffer

Faresymboler

Eksplosiv Yderst let antændelig Let antændelig Brandnærende

Eksplosioner

En række kemiske stoffer er i sig selv eksplosionsfarlige ved stød, gnidning, opvarmning eller antændelse, og nogle reagerer eksplosivt med luft eller vand. Sådanne stoffer skal håndteres med allerstørste varsomhed og omtanke, og anvendelse af dem må begrænses mest muligt på skolerne.

Sprængstoffer

Egentlige sprængstoffer som glycerylnitrat (nitroglycerin), trinitrotoluen (TNT, trotyl), picrinsyre, picrater, azider (sølvazid, blyazid), fulminater (knaldkviksølv, knaldsølv) nitrogenhalogenider (chlorkvælstof, iodkvælstof), organiske peroxider og persyrer må ikke fremstilles i skolerne.

Skadevirkninger ved

eksplosioner

Omfanget af ødelæggelser ved eksplosioner kan variere meget. Der kendes eksempler på så voldsomme reaktioner, at lokaler er blevet stærkt raserede, men også ved mindre eksplosioner kan personskaderne være særdeles alvorlige. Ved siden af læsioner i ansigtet kan der blive tale om såvel syns- som høreskader.

Eksplosive stoffer dannet

under kemiske reaktioner

Ved mange kemiske reaktioner forløber sidereaktioner, som kan føre til dannelse af eksplosive stoffer. Indtræder en eksplosion uforudset, sker det med større risiko for ulykker.

Det er naturligvis vigtigt, at man søger at undgå utilsigtede farlige reaktioner, og at man i tilfælde, hvor sådanne ikke helt kan udelukkes, tager forholdsregler herimod ved anvendelse af sikkerhedsskærm, beskyttelsesbriller eller eventuelt ansigtsskærm.

Farlige reaktionstyper

Som eksempler på farlige reaktionstyper kan nævnes

- behandling af organiske stoffer med salpetersyre eller hydrogenperoxid,

- reaktioner, hvor der anvendes koncentrerede syrer,

- blanding af stærkt oxiderende med stærkt reducerende stoffer.

se B-11

Der henvises i øvrigt til specialdelens kemiafsnit, hvor yderligere eksempler på eksplosive reaktioner er omtalt.

Æter

Diethylether (æter) frembyder særlige risikoproblemer, dels på grund af risikoen for, at den er blevet peroxidholdig og dermed eksplosiv, og dels på grund af æters almindelige letantændelighed i kombination med stoffets evne til at »danne vagabonderende dampe«, dvs. dampe, som udbreder sig i lokalet som strømninger eller dampansamlinger.

Ved anvendelse af æter skal der derfor iagttages følgende

Der bør altid arbejdes med passende små mængder æter.

Peroxidholdig æter må aldrig anvendes og skal straks kasseres - udhældes i det fri, f.eks. på bar jord.

Test for indhold af peroxid bør foretages jævnligt og kan foregå efter følgende opskrift

Til ca. 5 ml af en vandig opløsning (ca. 0,2 M) af kaliumiodid (KI) sættes et par dråber eddikesyre og ca. 5 ml af æteren, og blandingen rystes. Æterlaget skal forblive farveløst eller højst få en svag gullig farve. Ved tilstedeværelsen af peroxid i æteren bliver både æterlaget og den vandige opløsning brun, evt. kommer der udskillelse af fast iod i vandlaget.

I øvrigt forefindes »sticks« til umiddelbar påvisning - bemærk dog, at gamle »sticks« ikke kan bruges.

Der må aldrig arbejdes med åben ild i nærheden af en forsøgsopstilling, hvor der arbejdes med æter.

Det vil være fornuftigt at anføre anskaffelses-/åbningsdato på æterflaskens etiket.

Sølvnitrid i ammoniakalsk sølvopløsning

I en ammoniakalsk sølvopløsning, som f.eks. har været anvendt til påvisning af et aldehyd, kan der ved henstand eller opvarmning dannes det stærkt eksplosive sølvnitrid (Ag3N). Ammoniakalske sølvopløsninger skal derfor altid skylles ud i vasken med rigeligt vand straks efter brugen.

Brandfarlige kemikalier

Brandfarlige væsker opdeles efter deres flammepunkt

yderst letantændelige har flammepunkt < O graderC

samt kogepunkt på 35 graderC eller derunder,

letantændelige har flammepunkt < 21 graderC, og

antændelige 21 grader C < = flammepunkt < = 55 grader C.

Tabel over flammepunkter

se E-8

Forud for anvendelsen af brandfarlige kemikalier vil det være fornuftigt at orientere sig om flammepunkt og antændelsestemperatur.

Uanset flammepunktsværdi bør alle brandfarlige kemikalier dog omgås med megen omhu.

FORHOLDSREGLER

Blandt forholdsregler nævnes

- opvarmning med »åben flamme« må ikke foretages; i stedet kan man anvende varmekapper eller vandbade;

- rygeforbudet er uomgængeligt;

- ildslukningsmateriel skal være lige i nærheden, og dets anvendelse skal selvfølgelig være kendt og indøvet.

se D-5

Om brandbekæmpelse henvises iøvrigt til afsnit D.

Uheldets omfang holdes nede, hvis der kun tages frem de mængder af brandfarlige stoffer, som er påkrævet til det planlagte eksperiment.

Opbevaringsstedet for de brandfarlige stoffer bør være velventileret.

Ætsende og lokalirriterende stoffer

Faresymboler

Ætsende Lokalirriterende

Ætsning eller

irritation

Et kemisk stof kan påvirke hud, slimhinder eller øjne, således at der fremkommer ætsning eller irritation, alt afhængig af påvirkningsgraden.

Ætsende stoffer kan ødelægge levende væv, mens lokalirriterende stoffer kan fremkalde betændelse, ødem (hævelse) eller rødmen ved direkte langvarig og gentagen kontakt med hud eller slimhinder.

Skadeomfang

Den skade et kemisk stof er årsag til, er naturligvis først og fremmest afhængig af stoffets egenart, men skaden er tillige afhængig af stoffets koncentration i vævet samt af det tidsrum, stoffet får lov til at påvirke vævet.

Ved uheld med ætsende stoffer er det derfor en vigtig rettesnor, at koncentration og virketid skal nedbringes mest muligt.

Ætsende syrer

Ikke blot de stærke syrer: saltsyre, salpetersyre, svovlsyre og trichloreddikesyre, men også svagere syrer som eddikesyre og myresyre i koncentreret form frembyder ætsningsfare.

Ætsende baser

Stærke baser såsom natriumhydroxid, kaliumhydroxid, bariumhydroxid og calciumhydroxid (læsket kalk) virker hurtigt og meget stærkt ætsende. Dette gælder i øvrigt også de tilsvarende sulfider.

Halogener

De rene halogener - f.eks. chlor og brom - er stærkt ætsende.

Ætsende organiske

forbindelser

Phenoler samt visse aminer og visse halogenider virker ligeledes ætsende.

RISIKOSITUATIONER

Afpipettering

Ved afpipettering af ætsende og lokalirriterende stoffer må der aldrig suges direkte op med munden. Der skal anvendes gummibold eller pumpe og til mikropipetter gummislange med sikkerhedsmundstykke.

Stødkogning

se D-9

Det er især basiske væsker, der er tilbøjelige til at stødkoge. Hvis man har fået base i øjet, skal der foretages en rigelig og langvarig skylning af øjet med vand; under ingen omstændigheder må man ty til anvendelse af neutraliserende stoffer.

Tilbagesugning

Ved visse opstillinger kan en forkert håndtering give anledning til tilbagesugning, som igen kan resultere i en oversprøjtning med ætsende stoffer i ansigt eller på tøj.

For livlig gasudvikling

På tilsvarende måde kan reaktioner med gasudvikling, hvis de bliver for voldsomme, give anledning til oversprøjtning.

Overhældning

Ofte sker det, at man får ætsende stoffer ud over hånden. Det kan være et reagensglas eller en kolbe, der går i stykker; det kan være, man får løsnet hanen på en skilletragt eller burette, når man drejer den; eller man kommer til at »hælde ved siden af«, når der hældes fra et kar til et andet.

Opvask af glas

Glas eller andet apparatur anvendt til ætsende væsker, skal altid skylles af brugeren, inden det lægges til opvask.

FORHOLDSREGLER

De for laboratoriet mest almindelige nødhjælpsforanstaltninger og

»første-hjælps-handlinger« omtales i afsnit D. Her skal blot understreges de helt vitale handlinger, der bør iværksættes ved uheld med især ætsende stoffer.

Skylning med vand

Hvis en person får ætsende stoffer på huden eller i øjet, skal der omgående foretages en langvarig skylning med meget vand i en blød stråle.

Lægetilkald og/eller

ambulance

Det skal tillige fremhæves, at ved ethvert uheld, hvor der kommer ætsende stoffer i øjet, eller hvor der sker alvorligere ætsninger af huden, skal der samtidig med den foreløbige behandling i laboratoriet tilkaldes læge eller ambulance.

Giftige og sundhedsskadelige stoffer

Faresymboler

Meget giftig Giftig Sundhedsskadelig

Akut eller langsigtet virkning

Et stofs farlige egenskaber med hensyn tii giftighed kan være af akut eller langsigtet karakter og fremkommer ved, at de giftige stoffer indåndes, indtages, eller ved at stofferne trænger ind gennem huden.

Langsigtede giftvirkninger er skadevirkninger, som først erkendes efter længere tids udsættelse for stoffet. Sådanne sundhedsskader kan eksempelvis være skader på bloddannende organer, på lever, nyrer eller nervesystem, eller de kan være skader på foster (teratogene stoffer), på arveanlæg (mutagene stoffer) eller skader, der medfører forøget risiko for udvikling af kræft (carcinogene, undertiden også betegnet cancerogene stoffer).

Der findes flere millioner kemiske forbindelser, men kun en beskeden del af dem er undersøgt for deres eventuelle skadelige virkninger.

BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

Under laboratoriearbejde skal man undgå at komme i berøring med eller indånde/indtage kemiske stoffer. Ved siden af iagttagelse af almindelige forsigtighedsregler tilrådes hyppig håndvask og ansigtsvask. Endvidere kan brug af håndcreme bidrage til bevarelse af hudens fedtbeskyttende lag.

Korrekt mærkning

Når reglerne følges for mærkning og opbevaring af giftige og sundhedsskadelige stoffer, nedsættes risikoen for uheld med forvekslinger af glas og flasker, hvilket ellers er den hyppigste årsag til forgiftningsulykker i dagliglivet.

Korrekt pipettering

På laboratorier er afpipettering en af de hyppigste årsager til indtagelse af giftige stoffer. Der skal benyttes gummibold, pumpe eller gummislange med sikkerhedsmundstykke ved al afpipettering af giftige og sundhedsskadelige stoffer.

FORGIFTNINGSFARE

Indånding af

giftige gasarter

Indånding af giftige gasser eller dampe såsom chlor, brom, phosgen (COCI2) og lign. er tilstrækkelig ubehagelig til, at man hurtigt vil blive advaret og bringe sig i sikkerhed.

Særlig forsigtighed bør udvises over for de lugtløse gasser. Her skal i første række nævnes carbonmonoxid; men også det overordentlig farlige arsin (H3As), der kan dannes ved hydrogenfremstilling ud fra uren zink, skal nævnes.

Visse lugtende stoffer giver en hurtig tilvænning, således at man ikke bliver advaret. Eksempler

hydrogensulfid (H2S - svovlbrinte)

nitrogendioxid (NO2 - kvælstofoverilte)

hydrogencyanid (HCN - cyanbrinte/blåsyre)

Grundet den nævnte tilvænning kan man være tilbøjelig til at undervurdere deres farlighed. Både hydrogensulfid og nitrogendioxid må betragtes som omtrent lige så farlige som hydrogencyanid, hvis giftighed er legendarisk.

I denne sammenhæng skal nævnes, at der ved tilsætning af syre til et sulfid, nitrit eller cyanid pludselig kan udvikles så meget H2S, NO2 eller HCN, at en enkelt indånding af den udviklede gas kan være livsfarlig.

Konc. salpetersyre

se D-10

Alvorlige forgiftninger med NO2 - i nogle tilfælde med dødelig udgang - har fundet sted, når koncentreret salpetersyre er kommet i berøring med metaller, træ, træuld, papir og lign.

Ammoniak

Indånding af ammoniak (NH3) i større mængder eller gennem længere tid er også særdeles farlig. Hvis man har spildt større mængder af koncentreret ammoniakvand, tilrådes det at benytte gasmaske og eventuelt også handsker under optørringen.

Organiske

opløsningsmidler

Indånding af dampe fra organiske opløsningsmidler må betegnes som meget farlig. Især skal der peges på stoffer som benzen og tetrachlormethan.

Kviksølv

Kviksølvdamp er meget giftig og kan være årsag til forgiftninger i laboratorier. Stoffet virker langsomt og snigende. Ofte skyldes forgiftningerne, at kviksølv, der er spildt på bord eller gulv, fordeler sig i små dråber i sprækker og dermed vedligeholder et vist - omend lavt - damptryk. Det er derfor vigtigt, at spildt kviksølv omgående opsamles. Hertil er en plasticsvamp hensigtsmæssig. Man kan også hælde noget kobber- eller zinkstøv ud på kviksølvet, hvorved det overfladisk amalgameres og let kan opsamles.

se A-32

Kviksølvrester må under ingen omstændigheder kommes i vasken, jfr. påbudet vedr. tungmetaller, men også fordi stoffer som messing og bly i vaskafløbets rørsystem og tilslutninger vil kunne ødelægges gennem amalgamering.

Hvor kviksølvrester - i forurenet form - hænger ved glasapparatur, kan en behandling med koncentreret salpetersyre i reglen rense glasset. Den dannede tungmetalopløsning behandles som foreskrevet.

Indtagelse og

berøring med hud

Stoffer, der er farlige ved indtagelse og berøring, kan udpeges såvel blandt uorganiske som organiske stoffer.

Farligst blandt de uorganiske stoffer er: salte af kviksølv, cadmium og bly; endvidere fluorider, chromater og cyanider.

Blandt de organiske stoffer skal nævnes de naturligt forekommende alkaloider og glycosider samt pesticider (midler til skadedyrsbekæmpelse). Mange giftige og sundhedsskadelige stoffer, bl.a. en række organiske opløsningsmidler, kan optages gennem huden. Efter absorptionen virker de inde i kroppen, hvor de kan forårsage alvorlige skadevirkninger. Det er derfor væsentligt at undgå enhver form for direkte berøring af stofferne. Faktisk gælder det, at de fleste organiske stoffer, navnlig de aromatiske, må betragtes som potentielle giftstoffer. Selv når de kun kommer i berøring med hænderne, kan de ved gentagen kontakt fremkalde hudirritationer og eventuelt allergisk reaktion i huden. Ofte absorberes de så let, at der optræder samme forgiftningssymptomer som ved indtagelse gennem munden.

Skaderne kan være ret så alvorlige, f.eks. beskadigelse af knoglemarv, af centralnervesystemet eller af nyrerne. Nogle organiske stoffer virker kræftfremkaldende.

Forholdsregler ved

akut forgiftning

Ved akut forgiftning skal læge eller ambulance straks tilkaldes. Det er her vigtigt, at der med patienten følger oplysninger om forgiftningens art. Forsøg med neutralisation af giftvirkninger ved anvendelse af modgifte kræver kompetent indsigt og må kun foretages af læger.

KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER

Kræft

Kræft er en sygdom, der formodentlig opstår i en enkelt af organismens celler. Cellen deler sig uhæmmet og spreder sig i organismen, hvorved der dannes kræftsvulster, der ødelægger de øvrige organfunktioner.

Mutagen virkning

Stoffer, der kan fremkalde kræft hos dyr og mennesker udgør kemisk set en broget gruppe; men en fælles egenskab for en meget stor del af alle kræftfremkaldende stoffer er, at de er mutagene, dvs. at de i bakterier og i celler fra dyr og mennesker er i stand til at fremkalde ændringer i cellernes arveanlæg.

Man kan ikke ud fra den kemiske struktur alene sige, om et stof er kræftfremkaldende eller ej. Blandt kræftfremkaldende stoffer kan nævnes

- aromatiske og heteroaromatiske carbonhydrider med kondenserede ringsystemer, men også mere simple organiske forbindelser som f.eks. benzin;

- visse tungmetaller, som f.eks. nikkel og chrom(VI)forbindelser.

Stoffer, der er kemisk nært beslægtede med kræftfremkaldende stoffer, må også mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Start ved mutation

De fleste kræfttilfælde hos mennesker antages i dag at opstå som følge af et antal mutationer, hvorved en eller flere celler omdannes til kræftceller med uhæmmet vækst og deling. Som regel går der ca. 20 år før sygdommen viser sig, fra påvirkningen er sat ind (f.eks. cigaretrygning, arbejde med farvestoffer).

Ingen tærskelværdi

Hvis ovenstående hypotese for opståen af kræft er korrekt, er der sandsynligvis ikke nogen nedre grænse for virkningen af kræftfremkaldende stoffer, dvs. ingen tærskelværdi.

Hvis det er nødvendigt at anvende et kræftfremkaldende stof, skal man ved overholdelse af samtlige laboratoriesikkerhedsregler sikre sig, at stoffet ikke på nogen måde kommer i kontakt med huden, indtages eller indåndes i form af støv eller dampe.

Internationale organisationer og udvalg i mange lande har foretaget vurderinger af kemiske stoffers mulige kræftfremkaldende virkning. Listerne varierer og ændres i takt med, at ny viden kommer frem. I nyeste udgave (1984) af Liste over farlige stoffer er opført en liste over stoffer, som direktoratet for arbejdstilsynet og miljøstyrelsen er enige om at anse for at være kræftfremkaldende. Listen er i det væsentlige baseret på oplysninger fra det internationale Kræftforskningscenter i Lyon (IARC).

FOSTERBESKADIGENDE STOFFER

Fosterbeskadigende (teratogene) stoffer påfører barnet en eller flere udviklingsfejl. Det teratogene stof kan virke på et hvilket som helst tidspunkt i reproduktionsforløbet, f.eks. på kønsceller før befrugtningen eller på fosteret. Teratogene stoffer kan således være årsag til barnløshed, abort, dødfødsel, for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel, misdannelser, unormal udvikling hos barnet, kræft hos barnet eller skader i senere generationer.

Mistænkte stofgrupper

Generelt må mutagene og kræftfremkaldende stoffer mistænkes for også at være fosterbeskadigende. Blandt stoffer med sandsynlig teratogen virkning kan nævnes

- bly, chrom og cadmium,

- benzen, chloroform og xylen,

- carbonmonoxid,

- visse pesticider (DDT, DBCP).

Sikkerhedsforanstaltninger, især for gravide

Da sikker viden om stoffers fosterbeskadigende virkning ikke foreligger for ret mange stoffer, må det i undervisningssammenhænge tilrådes, at gravide elever, studerende og lærere i videst muligt omfang undgår optagelse af kemiske stoffer. Også arbejde med mikroorganismer og levende dyr bør undgås. Specielt bør gravide ikke foretage dissektion på grund af fare for toxoplasmose (sygdom forårsaget af en encellet parasit).

Fertilitetsreducerende stoffer

Fertilitetsreducerende stoffer påvirker på forskellig måde frugtbarheden, hvorved evnen til at få børn formindskes eller falder helt væk. Blandt mistænkte stoffer er - foruden de ovennævnte - carbondisulfid, kviksølv, toluen og methanal (formaldehyd).

ALLERGENE STOFFER

Allergi er overfølsomhed over for visse stoffer. Udsættes man for det eller de stoffer, man er overfølsom over for, reagerer organismen på en karakteristisk måde.

Allergiske reaktioner

Af milde reaktioner kan f.eks. nævnes, at øjne og næse løber i vand. Af alvorligere art er eksemer og astmatisk åndedrætsbesvær samt livstruende choktilstand, som dog er sjældent forekommende.

Der skelnes mellem kontaktallergi og indåndingsallergi. Visse kontaktallergier er ret hyppige; således må man forvente nikkelallergi hos omkring 10 pct. af unge kvinder. Hos sådanne personer vil der kunne provokeres et alvorligt håndeksem. Hvad angår åndedrætsallergi gælder det, at mange reaktioner er uspecifikke og kan fremkaldes ved indånding af stoffer, der irriterer luftvejene.

Imødegåelse af allergiske påvirkninger

I undervisningssituationen er det nødvendigt at tage hensyn til elever og lærere, der er allergiske over for bestemte stoffer.

Ved skoleårets start bør det søges oplyst, om der er elever, som er allergiske, og i bekræftende fald over for hvilke stoffer, således at det så vidt muligt kan undgås, at eleverne udsættes for allergener. Ved direkte udspørgen om sådanne forhold bør der udvises takt.

Der må især tages hensyn ved dyrehold og eksperimentelt arbejde med dyr, idet nogle elever kan være overfølsomme over for disse. Opbevaring og pasning af dyr må tilrettelægges på en sådan måde, at overfølsomme elever stadig kan deltage i undervisningen.

Kendte allergener må anvendes i så ringe omfang som muligt. Det er ikke tilladt at udføre nogen form for allergitests på eleverne. F.eks. kan »lappeprøver« medføre, at ikke-allergikere bliver overfølsomme.

TUNGMETALLER

Kemiske forbindelser eller produkter indeholdende tungmetaller som bly, kviksølv, cadmium, mangan, kobber, zink m.m., har vist sig at kunne gøre skade på levende organismer, enten på grund af deres mutagene virkning eller ved indgreb i organismernes enzymsystemer.

Human akkumulation

Ved eventuel optagelse af tungmetaller i den menneskelige organisme vil disse oftest kun langsomt udskilles, og der er derfor risiko for akkumulering.

Bioakkumulation

Tungmetallerne udgør desuden en alvorlig fare for miljøet, idet mikroorganismer, planter og dyr på tilsvarende måde skades af stofferne og har vanskeligt ved at udskille dem. Der sker derfor en yderligere ophobning gennem fødekæderne (bioakkumulation), hvorved koncentrationen i toprovdyrene når de højeste værdier. Bioakkumulation er især et problem med kviksølv, i mindre grad med cadmium, men sjældent med bly.

Sikkerhedsforanstaltninger

Nødvendigheden af anvendelse af tungmetaller og deres forbindelser bør i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes. Gravide bør ikke udsættes for tungmetaller, idet disse også må anses for at være fosterbeskadigende.

se A-34

Der er en særlig regel for tungmetalforbindelsers bortskaffelse.

ORGANISKE

OPLØSNINGSMIDLER

Organiske opløsningsmidler er en samlebetegnelse for en gruppe kemisk forskellige kulstofforbindelser, som ved stuetemperatur er væsker. De fordamper ofte meget let.

Indånding

Hvis stofferne indåndes, går de direkte i blodet og føres med dette rundt i hele kroppen.

Optagelse gennem huden

Stofferne kan også - i forskellig grad - optages gennem huden. Da opløsningsmidlerne har tendens til at samle sig i legemets fedtfase, vil de især kunne findes i underhudens fedtvæv og i nervesystemet. En mindre del vil kunne udåndes igen gennem lungerne, medens de fleste opløsningsmidler efterhånden omdannes i leveren til mere vandopløselige forbindelser, der kan udskilles gennem nyrerne.

Akut virkning

Opløsningsmidler har en akut uspecifik effekt på hjernen, hvilket medfører »rus«, svimmelhed, kvalme, hovedpine og i værste fald bevidstløshed. Dertil kommer, at en del opløsningsmidler har specifikke effekter på bestemte organer, f.eks. lever, nyrer og knoglemarv. Visse organiske opløsningsmidler, som f.eks. benzen og xylen, mistænkes også for at kunne skade æg- og sædceller samt virke fosterbeskadigende.

Kroniske skader

Ved daglige påvirkninger gennem flere år kan der udvikles kroniske skader, bedst kendt som »malersyndromet«.

Mest udsat er naturligvis mennesker, der i deres daglige arbejde anvender stofferne; men også i hjemmene kan der ske påvirkning, f.eks. ved hobbyarbejde.

Lærere og elever udsættes sammenlignet med personer i visse andre arbejdsmiljøer kun kortvarigt for de organiske opløsningsmidler. Alligevel bør det nøje overvejes, hvilke opløsningsmidler det er nødvendigt at bruge i undervisningen og hvilke forholdsregler, der bør tages under anvendelse for at hindre optagelse gennem hud eller ved indånding.

Hvad kan de opløse?

De organiske opløsningsmidler er i stand til at opløse stoffer som f.eks. fedt, olier, cellulose- og plantestoffer, og de anvendes i undervisningslaboratorier ved kromatografi og til udtrækning af stoffer, til syntese, destillation og rensning.

Kræftfremkaldende

opløsningsmidler

Stofferne er naturligvis ikke lige farlige. Nogle af dem anses imidlertid også for kræftfremkaldende, hvad der øger deres farlighedsgrad. Det gælder visse halogenerede carbonhydrider (f.eks. tetrachlormethan) og visse aromatiske stoffer (som benzen og styren).

Grænseværdier

GV

se E-2

se E-8

Ved at konsultere listen over grænseværdier - betegnet GV; tidligere betegnet HGV (hygiejniske grænseværdier) - vil man kunne se, hvilke stoffer der må betragtes som farligere end andre. Det bliver derved muligt at udsøge det mindst farlige stof blandt flere alternativer.

Koncentrationskontrol

Den stigende anvendelse af kemiske stoffer har i forbindelse med de konstaterede faremomenter, brugerne står over for ved anvendelsen af disse stoffer, affødt ønsket om en kontrol med de koncentrationer, som luftforurenende stoffer optræder med i arbejdsmiljøet.

Filosofien bag opstillingen af grænsekoncentrationer er den, at der blandt de stoffer - giftige og sundhedsskadelige -, der kan optræde som forurening i laboratorieluften, vil være en lang række som i små mængder ikke fremkalder nogen skade, fordi legemet evner at modstå »det lille angreb«, f.eks. ved at udskille dem på en eller anden måde.

Tidsfaktoren

Der bliver naturligvis forskel på, om en grænseværdi skal opstilles med henblik på »ophold i laboratoriemiljøet en arbejdsdag igennem« eller om den blot skal tage højde for »det korte ophold«, f.eks. i forbindelse med en bestemt elevøvelse. Ofte vil det være sådan, at koncentrationen af et stof, der er til stede i arbejdsmiljøet, varierer dagen igennem; ved at tidsvægte de forekommende koncentrationer vil man kunne udregne en (tidsvægtet) gennemsnitsværdi.

GV angiver således den grænsekoncentration, som det tidsvægtede gennemsnit af koncentrationen - taget over en arbejdsdag - ikke må overskride.

Grænseværdierne angiver de maksimale koncentrationer, som man er enige om at acceptere under arbejde med de pågældende stoffer, såvel gennem et kortere tidsrum som gennem et arbejdsliv.

Forskelle i

modtagelighed

På grund af individuelle forskelle i modtagelighed kan det imidlertid ikke udelukkes, at en lille procentdel af dem, der arbejder i et laboratorium, kan få mindre, forbigående gener ved koncentrationer på eller under grænseværdien. Individuelle forskelle er særlig udprægede, når det drejer sig om risiko for overfølsomhed (allergi).

Grænseværdien anvendes ved vurdering af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, men den må ikke opfattes som en skarp grænse mellem farlige og ufarlige koncentrationer. Den er ikke et mål for et stofs giftighed, men den vil - sammenholdt med stoffets virkemåde, dets flygtighed og andre egenskaber - give et indtryk af den risiko, der vil være ved brug af det pågældende stof.

Selv om en koncentration af en bestemt luftforurening, der svarer til stoffets grænseværdi normalt ikke rummer nogen sundhedsfare, skal man alligevel tilstræbe at holde koncentrationen af alle luftforureninger så langt under grænseværdien som muligt. I øvrigt henvises til

se E-2

»Arbejdstilsynets anvisninger om grænseværdier«, publikation nr. 62, med tilhørende liste over GV (2. udgave 1984).

Koncentrationsangivelser

Koncentrationen af et stof er et udsagn om mængde pr. rumfang. De her behandlede problemer efterlyser forureningsmængden pr. m3 luft i laboratoriet.

Ved gasser og dampe kan mængden angives enten i rumfangsmål eller i vægtmål (masse).

Benyttes rumfangsangivelser, skal de sammenstillede rumfangsmål være angivet under ens omstændigheder, f.eks. sædvanlige laboratorieomstændigheder: 20 graderC og 1 atm.

ppm

Ikke sjældent benyttes »enheden« ppm (parts per million). 1 ppm står så for 1 cm3 forurening pr. 1.000.000 cm3 luft eller 1 cm3 forurening pr. m3 (noteret: cm3/m3).

mg/m3

Stoffer, der kan

trænge gennem huden

Der findes stoffer, der - som nævnt - kan trænge gennem hud og på den måde optages i organismen. Som eksempel kan nævnes stoffet benzen.

Sådanne stoffer er i listen over GV markeret med et H.

Kræftfremkaldende

stoffer

se E-2

For kræftfremkaldende stoffer kender man ikke nogen koncentration, som med sikkerhed er uskadelig. Derfor må man forhindre udsættelse for kræftfremkaldende stoffer så vidt det overhovedet er muligt. Stoffer, der vides at have kræftfremkaldende virkning eller som mistænkes for at have denne virkning, er samlet i en særlig liste, der jævnligt undergår justeringer.

GV er en empirisk

størrelse

Det er relativt vanskelige målinger, der ligger bag fastsættelsen af GV for de sundhedsskadelige stoffer. Der er ikke tale om en skarpt defineret størrelse, men en fastsættelse baseret på empiri.

De tidsvægtede gennemsnit, som GV udtrykker, må ikke overskrides. Den aktuelt forekomne koncentration C af et stof skal altså opfylde: C

< = GV, hvilket også kan udtrykkes ved at C < = 1. -- GV

Flere sundhedsfarlige

stoffer samvirker

Findes der flere sundhedsfarlige stoffer samtidig i laboratoriemiljøet, kan de have en forstærkende eller afsvækkende virkning på hinanden. Hvis man ikke har en konkret viden om disse forhold, må man i første antagelse gå ud fra, at de har en additiv virkning, sådan at de højest tilladte koncentrationer af stofferne - nummereret 1, 2 og 3 - må være C1, C2 og C3, sådan at

C1 C2 C3 -- + --- + --- < =. 1 GV1 GV2 GV3

Kemiske reaktioner kan

danne nye sundhedsfarlige stoffer

Ved kemiske reaktioner kan der dannes forbindelser, der bidrager til luftforureningen. Anvendelse af stinkskab og/eller kraftig udsugning i laboratoriet er vigtige modtræk ved processer, hvor sundhedsfarlige stoffer kan dannes eller er benyttet som udgangsstoffer.

Anvendelse af ioniserende stråling

i undervisningen

Indledning

Alle ved, at stråling fra f.eks. affaldsprodukter fra kernekraftværker, fra radioaktive kilder og fra røntgenudstyr er farlig. Men et nøjere kendskab til farens art og omfang er nok kun lidt udbredt, ligesom det næppe er tilstrækkelig kendt, at netop ioniserende stråling hører til de mest velkontrollerede miljøforureningskilder, nationalt og internationalt.

Internationale

bestemmelser

De første internationale bestemmelser om anvendelse af ioniserende stråling blev formuleret i 1928 på basis af de på dette tidspunkt gældende engelske bestemmelser af en kommission, der i 1950 fik navnet: The International Commision on Radiological Protection, (forkortet ICRP), som stadig fungerer. Også EF har udformet strålebeskyttelsesregler (sidst Rådets direktiv af 15. juli 1980).

Rekommandationer

ICRP'S arbejde resulterer i rekommandationer. De fleste lande, herunder Danmark, følger disse rekommandationer. De vigtigste er i denne forbindelse

-ICRP 26 (1977), som indeholder den seneste fastsættelse af dosisgrænser, samt

ICRP 36 (1983), som specielt handler om strålebeskyttelse af unge under uddannelse.

ICRP'S regler ajourføres jævnligt, så de hele tiden er i overensstemmelse med de nyeste undersøgelser.

Grundprincipper

Grundprincipperne i strålebeskyttelsen kan kort udtrykkes i følgende tre sætninger (ICRP 26, § 12)

- enhver anvendelse af ioniserende stråling skal have en fornuftig begrundelse

- alle persondoser skal holdes så lave, som det med rimelighed kan opnås under hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige forhold

- dosis til enkeltpersoner må ikke overstige de af ICRP fastsatte grænser.

Enhver anvendelse af ioniserende stråling i undervisningen skal ske under nøje overholdelse af disse regler.

Et naturligt element i undervisningen må være at gennemgå sikkerhedsreglerne, ikke blot med hensyn til elevernes sikkerhed i skolen, men især fordi det bliver stadig vigtigere, at befolkningen har et godt kendskab til ioniserende stråling, efterhånden som anvendelsen af den får stadig større omfang, f.eks. på hospitalerne.

IONISERINGSFORMER

Stråling kan defineres som transport af energi eller masse gennem rummet eller gennem stof. Ioniserende stråling er betegnelsen for de strålingstyper, som ioniserer det stof, de passerer igennem. Der skelnes mellem partikelstråling (elektroner, protoner, neutroner m.fl.) og elektromagnetisk stråling (røntgen- og gammastråling).

Ioniserende stråling kan være direkte eller indirekte ioniserende. Partikelstråling (af ladede partikler) virker direkte ioniserende ved kollisioner mellem den indtrængende partikel og de elektroner, der er bundet til stoffets atomer. Røntgenstråling og gammastråling er indirekte ioniserende, fordi vekselvirkningen mellem disse stråletyper og stoffet sker via en række forskellige processer, hvorved strålingens energi efterhånden overføres til stoffets elektroner. Derved dannes frie sekundære, energirige elektroner, som derefter ioniserer stoffet som partikelstråling - se følgende figur

Figur 1. Indirekte ioniserende strålings vekselvirkning med stof

(Efter: Databog, F&K-forlaget, 1981)

Den biologiske skade kan bestå i nedbrydning af RNA- og DNA-molekyler. Endvidere ødelæggelse af cellemembran, cellekerne, kromosomer m.m. Hindring af celledeling og evt. celledød. Også mutation kan komme på tale.

ENHEDER OG

DEFINITIONER

Aktivitet

Aktiviteten A af en radioaktiv kilde er antallet af henfald i kilden pr. tid. Enheden for aktivitet er 1 henfald pr. sekund, og den hedder bequerel, forkortet Bq.

Da aktiviteten af en given mængde af et bestemt radioaktivt stof er proportional med massen af det radioaktive stof, bruges »aktivitet« ofte synonymt med »mængde af radioaktivt stof«. Den tidligere benyttede enhed for aktivitet, curie, forkortet Ci, afspejler dette forhold, idet 1 Ci var defineret som aktiviteten af 1 gram radium.

Sammenhængen mellem de to enheder: 1 Ci = 3,7 . 1010 Bq.

Når altså f.eks. y-kilden fra Risø angives at indeholde 10 myCi Cs-137, betyder det, at den tilstedeværende mængde af Cs-137 er så stor, at der sker 3,7 . 10exp5 henfald pr. sekund.

Absorberet dosis

Den absorberede dosis D er den absorberede energi fra en hvilken som helst ioniserende strålingstype i et givet stof pr. masse. Enheden er således J pr. kg (J/kg), som hedder gray, forkortet Gy.

Tidligere benyttedes enheden rad for absorberet dosis. Sammenhængen mellem de to enheder er: 100 rad = 1 Gy.

Dosishastighed

Dosishastighed er absorberet dosis pr. tid.

Ved store doser er dosishastigheden i høj grad bestemmende for den biologiske virkning. Som eksempel kan nævnes, at rotter, der ved helkropsbestråling udsættes for en y-stråledosis på ca. 8 Gy, dør inden for 2 uger, hvis dosishastigheden har været ca. 2 Gy/min., men kan leve flere måneder, hvis dosishastigheden har været ca. 0,5 Gy/døgn.

Eksposition

Ekspositionen X beskriver indirekte ioniserende strålings ionisering af luft. Ekspositionen er den elektriske ladning af et bestemt fortegn, der frembringes pr. masse i en given mængde luft, når alle de af strålingen løsrevne elektroner er standset i luftmængden. Enheden for eksposition er altså coulomb pr. kg (C/kg).

Tidligere brugtes enheden røntgen (forkortet R) for eksposition. Omsætningen er: 1 R = 2,58 . 10-4 C/kg

Bemærk, at begrebet eksposition kun må benyttes for elektromagnetisk stråling, og kun, når det absorberende stof er luft. Et udsagn som f.eks. »at muskelvæv ved bestråling har fået en dosis på 10 R« er principielt meningsløs. Når enheden er røntgen, kan man ikke tale om dosis, og ikke om muskelvæv.

Dosisækvivalent

Den biologiske virkning af bestråling afhænger naturligvis af den absorberede dosis D, men ikke af den alene. Virkningen afhænger desuden af strålingens art, men også arten af det biologiske materiale, dosishastigheden, geometriske forhold m.m. har betydning. Disse sammenhænge er i almindelighed komplicerede, men de forenkles, når der er tale om meget små doser, sådan som det ifølge sagens natur er tilfældet i strålebeskyttelsen.

Den biologiske virkning af bestråling beskrives her ved dosisækvivalentet H, som er den absorberede dosis D multipliceret med en dimensionsløs størrelse Q, kvalitetsfaktoren for den pågældende stråling.

Altså: H = D . Q.

Enheden for H er den samme som enheden for D, altså J/kg, men den kaldes sievert, forkortet Sv, for at skelne den fra enheden Gy for absorberet dosis.

Kvalitetsfaktoren Q afhænger på ikke helt simpel vis af strålingens art. Når strålingens sammensætning ikke er nærmere kendt, skal man ifølge ICRP 26 bruge følgende middelværdier for kvalitetsfaktoren

STRÅLINGSKVALITET Q --------------------------------------------------------------------- røntgenstråling, gammastråling og elektroner 1 neutroner, protoner og enkeltladede, tunge partikler 10 alpha-partikler og multipelt ladede partikler 20

---------------------------------------------------------------------

Når ordet »dosis« står alene, bør det altid opfattes som »dosisækvivalent.«

---------------------------------------------------------------------

Tabel 1 Sl-enheder for ioniserende stråling --------------------------------------------------------------------- størrelse enhed forkor- definition telse --------------------------------------------------------------------- AKTIVITET berquerel Bq 1 henfald/s --------------------------------------------------------------------- ABSORBERET DOSIS gray Gy 1 joule/kg --------------------------------------------------------------------- DOSISHASTIGHED 1 Gy/s --------------------------------------------------------------------- EKSPOSITION 1 coulomb/kr (luft) --------------------------------------------------------------------- DOSISÆKVIVALENT sievert Sv 1 joule/kg --------------------------------------------------------------------- Tabel 2 Omsætning mellem ældre og nye enheder --------------------------------------------------------------------- størrelse ældre forkor- omregningsfaktor telse --------------------------------------------------------------------- AKTIVITET curie Ci 1 Ci = 3,7.10exp10 Bq --------------------------------------------------------------------- ABSORBERET DOSIS rad rad 1 rad = 0,01 Gy --------------------------------------------------------------------- EKSPOSITION røntgen R 1 R = 2,58.10exp-4 C/kg --------------------------------------------------------------------- DOSISÆKVIVALENT rem rem 1 rem = 0,01 Sv

---------------------------------------------------------------------

Menneskets strålingsmiljø

Mennesket har altid været udsat for ioniserende stråling, dels fra eksterne kilder i det naturlige miljø, dels fra interne kilder i selve organismen. Hertil er nu kommet, at den moderne civilisation har skabt kunstige strålingskilder, som bidrager til den dosis, befolkningen modtager.

I den uundgåelige, naturlige baggrundsstråling indgår den kosmiske stråling og den terrestriske stråling.

Kosmisk stråling

Den kosmiske stråling stammer fra den øverste del af atmosfæren, hvor den dannes ved sammenstød mellem ekstremt energirige stråler fra det ydre rum og luftmolekyler i atmosfæren. På jordoverfladen ved ækvator måles ca. 0,23 mSv/år, mens der i ca. 5 km's højde over polen måles ca. 1 mSv/år. En repræsentativ værdi ved jordoverfladen i Danmark er 0,3 mSv/år.

Terrestrisk stråling

Den terrestriske stråling stammer fra jordens mineraler, fra luften eller fra bygningsmaterialer i boligen.

Strålingen fra jorden varierer fra lokalitet til lokalitet. Værdierne kan variere fra 0,01 til flere mSv/år.

Som terrestrisk stråling regnes også stråling fra bygningsmaterialer. Strålingsniveauet er bestemt af to modsat virkende faktorer. For det første virker bygningen som afskærmning mod stråling fra verdensrummet. For det andet udsender bygningsmaterialer selv stråling. I bygninger udført af sten eller beton er afskærmningen betydelig, men på grund af bygningsmaterialernes geometriske placering omkring personen kan den fra selve materialerne udsendte stråling ofte mere end opveje dette, og det er ikke usædvanligt at måle op til 0,5 mSv/år.

Intern stråling

Dosisækvivalentet fra den naturlige interne stråling er ca. 0,4 mSv/år. Denne stråling skyldes hovedsageligt isotopen K-40, som optages med føden. Biologisk udskillelseshastighed, fysisk halveringstid, deponeringsorgan, strålingstyper og -energier er de afgørende faktorer for farlighed af en isotop, der er kommet ind i organismen. Farligst er alpha-aktive knoglesøgende stoffer med lang halveringstid, som f.eks. radium.

Det naturlige strålingsmiljø i Danmark er ca. 1 mSv/år. Heraf stammer ca. 30 pct. fra den kosmiske stråling, 20 pct. fra radioaktive isotoper i jordskorpen, 20 pct. fra stråling fra bygninger og 30 pct. fra radioaktive isotoper, der indtages med føden.

Ud over det naturlige strålingsmiljø findes et kunstigt menneskeskabt strålingsmiljø, hvis størrelse hovedsagelig bestemmes af ioniserende strålings anvendelse i medicinsk øjemed. Den medicinske anvendelse af ioniserende stråling er koncentreret om tre hovedområder

- røntgenundersøgelser,

- radioterapi,

- nuklear medicin.

Det er anslået, at mellem en trediedel og halvdelen af alle afgørende medicinske beslutninger i øjeblikket er afhængige af røntgendiagnostik, og en tidlig diagnose af nogle sygdomme er alene baseret på en røntgenundersøgelse. Radioterapi er på lige fod med kirurgi og kemoterapi den mest effektive helbredende og hæmmende behandlingsform af kræft.

Nuklear medicin

Det store antal kunstigt producerede radioaktive isotoper (nuklider) og udviklingen af ekstremt følsomt måleudstyr danner grundlag for nuklearmedicinen, som har fået stadig større betydning efter anden verdenskrig. Radioaktive stoffer indgivet til patienter anvendes i stigende omfang til at konstatere sygdomme og undersøge fysiologiske og patologiske funktioner, der ikke kan erkendes på anden måde.

Røntgendiagnostik

Røntgendiagnostiske undersøgelser er langt den største kilde til menneskeskabt bestråling af normalbefolkningen. Den genetiske forurening fra røntgendiagnostikken nærmer sig for visse industrialiserede lande halvdelen af bidraget fra den naturlige baggrundsstråling. En moderne CT-scanning giver typisk 10-50 mGy til det undersøgte område. I radioterapien gives relativt høje doser til patienten (lokalt 60 Gy) ved hjælp af røntgen-, gamma-, elektron- eller neutronstråling. Strålingen gives med enten konventionelt røntgenapparatur, lineære acceleratorer (højvoltsstråling), isotopanlæg (Co-60, Cs-137) eller betatroner.

Patienten må acceptere en risiko for en uønsket skade mod at opnå en gavnlig effekt på den eksisterende kræftsygdom.

Den biologiske virkning

af ioniserende stråling

Ioniserende stråling frembringer et bredt spektrum af ændringer i organismen, og det er derfor langt vanskeligere at give præcise mål for stråleskader end for absorberet dosis. De fleste stråleskader skyldes skader på DNA-molekylerne, som enten kan ioniseres direkte, eller indirekte gennem dannelsen af reaktive radikaler i cellevandet - se figur 2

Figur 2: Direkte og indirekte virkning af ioniserende stråling på DNA-molekyler. (Fra Lars Møllehave og K.A. Jessen: Noter i strålehygiejne, FADL-1981).

Den ioniserende stråling kan frembringe brud på en eller begge spiralkæder i DNA-strukturen. Praktisk taget alle brud bliver repareret igen, men denne rekonstruktion i cellen fører ofte til forkerte rekombinationer, som kan være fatale for cellen.

Somatiske og

genetiske skader

De skadelige effekter fra ioniserende stråling på mennesket betegnes enten som somatiske eller genetiske, alt efter om stråleeffekten viser sig i den person, der er blevet udsat, for bestrålingen, eller først viser sig i følgende generationer.

Stokastiske og

ikke-stokastiske skader

Effekterne inddeles endvidere i stokastiske og ikke-stokastiske effekter. Stokastiske effekter er »enten-eller« -effekter, som optræder, uanset hvor lille dosis er. Ved ikke-stokastiske skader varierer skadens omfang med dosis.

Eksempler på ikke-stokastiske, somatiske skader er katarakt i øjelinsen, godartede hudskader, svigtende frugtbarhed som følge af skader i gonadecellerne (kønscellerne). Genetiske skader er stokastiske skader, og kræft-induktionen er en stokastisk, somatisk effekt.

Kræft-induktionen

Akutte skader optræder normalt først ved doser > 1 Gy. Ved lavere doser har især kræft-induktionen betydning. Denne effekt har været kendt siden begyndelsen af århundredet og er nu veldokumenteret for små laboratoriedyr som mus, men den er stadig behæftet med betydelig usikkerhed for mennesket. De fleste data omfatter relativt få individer, der har fået store doser under krigshandlinger, medicinsk behandling eller ved uheld, og ekstrapolationen til små doser er vanskelig, fordi middellatenstiden ser ud til at være omkring 25 år.

ICRP angiver risikoen for stokastiske, somatiske skader til 1:100 pr. Sv. Hvis altså strålemiljøet i Danmark vokser med 1 mSv pr. år, måtte man forvente yderligere 50 kræfttilfælde pr. år. For tiden anmeldes årligt ca. 15.000 kræfttilfælde.

Tidligere blev genetiske skader anset for at være den alvorligste stokastiske effekt, men risikoen for genetiske skader menes nu at være under risikoen for somatiske skader. ICRP angiver den som 4 . 10-6 pr. mSv for arvelige sygdomme i de første 2 generationer, og 8 . 10-6 pr. mSv for arvelige sygdomme i alle følgende generationer.

NORMER FOR

STRÅLEBESKYTTELSE

Det har været en hovedopgave for ICRP siden dens dannelse at foreslå internationale normer for strålebeskyttelse. I tiden frem til 1956 skete der stadig stramninger, men siden er der ikke sket væsentlige ændringer i dosisgrænserne. De seneste anbefalinger - ICRP 26 (1977) - benytter imidlertid i nogen grad ændrede betragtningsmåder, hvilket kan vanskeliggøre sammenligning med tidligere anbefalinger.

Effektivt dosisækvivalent

Udgangspunktet for strålebeskyttelsessystemet er fastsættelse af et maksimalt dosisækvivalent, som pr. år må modtages jævnt over hele kroppen, hvis risikoen for stokastiske skader skal være acceptabel. Gives strålingen ikke homogent, men ujævnt fordelt til enkelte organer, omregnes der til et effektivt dosisækvivalent, idet dosisækvivalentet til de enkelte organer ganges med en vægtfaktor, der afspejler organernes strålingsfølsomhed, og summeres. Det fremkomne vægtede (helkrops) dosisækvivalent regnes at give samme risiko for stokastiske skader som en homogen helkropsstråling med samme dosisækvivalent, og begrænses af samme normer som denne.

Strålingen til enkelte organer kan blive ganske stor, uden at grænsen for det effektive dosisækvivalent overskrides. Derfor fastsættes desuden en grænse for dosisækvivalentet pr. år til enkelte organer for at sikre, at der ikke opstår somatiske skader.

Acceptable risici

Risikoen for stråleskader fra ioniserende stråler udgør en meget lille del af de sundhedsfarer, vi i øvrigt udsættes for i det moderne samfund. Også på andre områder accepterer vi en risiko mod at opnå sikre fordele, hvis forholdet mellem den sikre fordel og de medfølgende risici er rimeligt. ICRP's fastsættelse af dosisækvivalentgrænser er sket på grundlag af opgørelser over, hvilke risici vi accepterer fra andre stokastiske fænomener, som den enkelte kun kan påvirke lidt, men som kan reguleres ved lovgivning. Trafikulykker bruges som eksempel. Den risiko, man på alle disse andre områder accepterer, anslås til en sandsynlighed for død på 10-5 til 10-6 pr. år pr. individ. Da risikoen for død som følge af stråleinduceret kræft anslås til 10-2 pr. Sv, svarer den acceptable risiko altså til et dosisækvivalent af størrelsesordenen 1 mSv pr. år. Tilsvarende fastsættes de højere dosisgrænser for personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget med stråling, ved sammenligning med risikoen for erhvervsulykker i andre velsikrede virksomheder.

Kritiske grupper

Det er praktisk uoverkommeligt at kontrollere dosis til alle personer i befolkningen. ICRP anbefaler, at man definerer kritiske grupper og kontrollerer dosis til disse. Det er homogent sammensatte grupper af de mest udsatte personer, f.eks. beboerne nær et kernekraftværk.

Dosisgrænser

ICRP fastsætter for kritiske grupper 5 mSv pr. år som øvre grænse for det effektive dosisækvivalent (for at begrænse stokastiske skader) og 50 mSv pr. år som øvre grænse for dosis til enkelte organer (for at undgå ikke-stokastiske skader). Det effektive middeldosisækvivalent for personer i de kritiske grupper skal herved blive under 0,5 mSv pr. år.

For personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget med stråling, gælder andre grænser, som groft er 10 gange højere. Egentlige grænser for befolkningen som helhed angiver ICRP ikke; man finder det væsentligere at understrege, at alle doser skal holdes så lave, som øjemeddet tillader, men naturligvis kan grænserne for kritiske grupper ikke overskrides. Derimod angives der særlige grænser for børn og unge under uddannelse.

Særlige dosisgrænser

for børn og unge

Anvendelse af ioniserende stråling i undervisningen kan medføre, at mange børn og unge kan blive udsat for stråling. Da børn er mere strålingsfølsomme end voksne, og da strålingen modtages af en befolkningsgruppe, hvor sandsynligheden for at få flere børn er størst, gælder der her særlige regler.

Det effektive dosisækvivalent må ikke overstige 0,5 mSv pr. år

Dosisækvivalent til enkeltorganer som hud eller øje må ikke overstige 5,0 mSv pr. år

For at holde dosisækvivalentet under 0,5 mSv pr. år anbefales det, at dosisækvivalentet pr. forsøg ikke overstiger 0,05 mSv.

For arbejde med åbne kilder gælder det, at aktiviteten af den åbne kilde pr. forsøg skal begrænses til 1/10 af den grænse for årligt indtag (ALI), der gælder for strålingsarbejdere.

Persondosimetre

Direkte kontrol af overholdelsen af dosisækvivalentgrænserne er især mulig for gruppen af erhvervsmæssigt beskæftigede, hvor man har veludviklede måle- og beregningsmetoder til sikring af, at grænserne overholdes. Velkendt er de såkaldte film-badges, som særligt udsatte til stadighed bærer - se figur 3.

Figur 3. Film og filmholder med filtre. 1: vindue, 2 og 3: tyndt og tykt plasticfilter, 4: aluminiumfilter, 5: cadmium-bly-filter, 6: tin-bly-filtr, 7: blyafskærmning, 8: specialfilter (f.eks. af indium), 9:film.

AKTIVITETSGRÆNSER

I skolen råder man ikke over præcise dosimetriske metoder, der kan anvendes rutinemæssigt. Sikring af, at dosisgrænserne overholdes, må ske ved relativt grove beregninger og målinger af dosisækvivalenthastigheder, samt ved overholdelsen af særligt restriktive sikkerhedsregler. ICRP 36 anbefaler da også, at eleverne sikres ved omhyggelige valg af strålekilder og tilrettelæggelse af forsøg. Specielt vigtig er her reglen om, at enhver kilde skal være mærket med stråletype (radionuklid) og aktivitet på et bestemt tidspunkt.

Naturligvis er det principielt den absorberede dosis og ikke den anvendte aktivitetsmængde, som er bestemmende for et forsøgs farlighed, og den grundlæggende regel er

»ATA-reglen«: stor afstand, kort tid og om nødvendigt afskærmning.

Men farerne kan dog begrænses meget ved kun at anvende kilder med lav aktivitet. Derfor giver ICRP øvre grænser for de aktivitetsmængder, der må benyttes.

Lukket kilde

Ved en lukket kilde forstås en »strålekilde bestående af radioaktive stoffer, som er solidt indesluttet i faste og stabile, inaktive stoffer, eller som er indelukket i en inaktiv beholder af tilstrækkelig styrke til under normal anvendelse at forhindre enhver spredning af det radioaktive stof« (EF-direktivets definition).

For lukkede kilder fastsætter ICRP 36, at deres aktivitet skal være så lille, at kilden anvendt uden afskærmning højest må give anledning til følgende dosishastigheder

y-stråling

Højst 10 mySv/time i afstanden 10 cm

Beta-stråling

Højst 50 mySv/time i afstanden 10 cm

Neutronstråling

Højst 10 mySv/time i afstanden 10 cm

alpha-stråling

Kilder over 40 kBq (- 1 myCi) bør ikke anvendes.

se A-67

Angivelserne skal forstås på den måde, at de anvendte kildestyrker i 10 cm's afstand højst må bevirke de nævnte dosishastigheder - der er altså ikke tale om en bestemt arbejdsafstand. Dosishastighederne for de enkelte kilder er anført i tabellerne 3-4.

For Beta-stråling skal det specielt bemærkes, at de nævnte dosishastigheder er beregnede, da det er den beregnede værdi, der er bestemmende for kildestyrken. Målte dosishastigheder for Beta-stråling vil sandsynligvis være lavere end angivet i tabellerne.

Åbne kilder

Kilder, som ikke er lukkede kilder, kaldes åbne kilder. For åbne kilder fastsætter ICRP 36, at den aktivitetsmængde, der anvendes til et enkelt forsøg skal begrænses, således at den ikke overstiger 1/10 af ALI-værdien for stråleudsatte arbejdstagere. Den mest restriktive ALI-værdi skal anvendes.

se A-68

ALI (Annual Limit of Intake) er den aktivitetsmængde af radioaktivt

stof, som spist eller indåndet af en person vil medføre, at den pågældende modtager en dosis svarende til de årlige dosisækvivalentgrænser. Disse værdier er anført for nogle isotoper i tabel 6 (fra ICRP 30).

Et eksempel

Ud fra oplysningerne i tabellerne 3-5 og afstandskvadratloven kan man beregne en sikker øvre grænse for dosis ved et givet forsøg.

Betragt f.eks. et forsøg med Cs-Ba-minigeneratoren. Den udsender y-stråling fra datteren Ba-137m (Beta-strålingen fra Cs-137 absorberes). Dosishastigheden er ifølge tabel 4 i afstanden 30 cm fra kilden - 0,4 myGy/time. Antag, at eleven arbejder i afstanden 1 m fra kilden. Her er dosishastigheden da med sikkerhed mindre end 0,09 . 0,4 myGy/time, dels fordi afstanden for dele af legemet under forsøget vil være større end 1 m, dels fordi strålingen svækkes ved passage gennem legemet. Dosishastigheden er altså mindre end 0,03 myGy/time. Antages det nu, at forsøget varer 3 timer, bliver den absorberede dosis mindre end 0,1 myGy og dosisækvivalentet mindre end 0,1 mySv (da Q er lig 1 for y-stråling). Dette er langt mindre end grænseværdien 50 mySv pr. forsøg, og selv om eleven under hele forsøget opholder sig i afstanden 10 cm fra kilden, vil dosisækvivalenthastigheden højest kunne 100-dobles, dvs. medføre et dosisækvivalent på 10 mySv, altså stadig under grænseværdien.

Røntgenapparater

INDKØBSREGLER

(14)

Disse regler findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 58 af 20. februar 1978 (røntgenbekendtgørelsen).

Typegodkendelse

Røntgenapparater med glødekatode (dvs. de gængse apparattyper) skal være typegodkendte til undervisningsbrug af Sundhedsstyrelsen.

Det er under normale omstændigheder uforsvarligt at anvende røntgenapparater med ionrør (koldkatoderør) i undervisningen. Anvendes de alligevel, skal reglerne i røntgenbekendtgørelsens afsnit 5.2 nøje overholdes, og der skal anvendes en strålebeskyttende kasse, som er typegodkendt til undervisningsbrug af Sundhedsstyrelsen.

Større røntgenapparater og røntgenrør, f.eks. kasserede hospitalsanlæg, må ikke anvendes uden særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Salg af røntgenapparater

Forhandlere af røntgenapparater med glødekatode skal give meddelelse om salg af disse apparater til Sundhedsstyrelsen.

TEKNISK

UDFØRELSE

Røret skal være afskærmet, så ekspositionshastigheden i afstanden 5 cm fra afskærmningen ved maksimal strøm og spænding ikke overstiger 0,5 mR/time. Er apparatet forsynet med blyglasrude eller andet strålebeskyttende materiale, der kan forveksles med materiale med mindre strålebeskyttende virkning, skal apparatet være forsynet med en påskrift om dette, f.eks.: »Apparatet er forsynet med blyglasrude (evt. andet materiale). Denne må kun erstattes af blyglas (evt. andet materiale) med samme blyækvivalent (... mm Pb)».

Røntgenapparatet skal være forsynet med sikkerhedskontakter, således at spændingen til røntgenrøret afbrydes, så snart afskærmningen fjernes eller åbnes så meget, at ekspositionshastigheden 5 cm fra afskærmningen overstiger 0,5 mR/time. Hver sikkerhedskontakt skal være dubleret. Hvis apparatet er blevet afbrudt ved, at afskærmningen er blevet fjernet, må det ikke automatisk genindkobles, når afskærmningen sættes på plads, men kun kunne genindkobles manuelt over eksponeringskontakten.

Røntgenapparatet skal være forsynet med et signal, f.eks. en strømviserlampe, der giver hørlig eller synlig alarm, så længe der er højspænding over røret. Røntgenstrålingen skal automatisk afbrydes ved svigt af dette signal.

Hvis røntgenrørets højspænding ikke styres af et tidsrelæ (æggeur), skal eksponeringskontakten være udformet som en dødsmandskontakt, dvs. på en sådan måde, at højspændingen automatisk afbrydes, når kontakten slippes.

Ansvarlig lærer

På enhver skole, hvor der anvendes røntgenrør i undervisningen, skal skolens leder udpege en lærer som ansvarlig for anvendelsen af apparatet og for at de nødvendige strålebeskyttende foranstaltninger træffes.

FORSØG MED

RØNTGEN

Alle forsøg skal udføres under iagttagelse af de sikkerhedsregler og dosisækvivalentgrænser, der er nævnt i det foregående.

Alle forsøg skal være så kortvarige som muligt.

Ved demonstrationsforsøg må lærer og elever ikke udsættes direkte for stråling, og eleverne bør opholde sig så langt fra apparatet, som iagttagelsen af forsøget tillader.

Som objekt for gennemlysning må kun anvendes livløse ting. Ved demonstrationer må demonstrators hænder ikke komme ind i nyttestrålingen. Forsøgsobjekter skal anbringes inde i den strålebeskyttende kasse.

Radioaktive kilder

INDKØB, BRUG OG

OPBEVARINGREGLER

Disse regler er fastsat i medfør af

(10)

lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug af radioaktive stoffer

og findes bl.a. i

(12)

miljøministeriets bekendtgørelse af 20. november 1975 om sikkerhedsforanstaltninger ved brug m. v. af radioaktive stoffer.

samt i

(11)

miljøministeriets bekendtgøreise af 9. november 1981 om undtagelsesregler fra lov om radioaktive stoffer.

Ansvarlig lærer

På enhver skole, der indkøber radioaktive stoffer, skal skolens leder udpege en lærer som ansvarlig for opbevaringen, anvendelsen og evt. bortskaffelsen af skolens samling af radioaktive kilder. I tilfælde, hvor radioaktive stoffer anvendes inden for forskellige fag, f.eks. fysik og biologi, kan der udpeges flere ansvarlige lærere. Hos skolens leder opbevares en liste over de til enhver tid eksisterende kilder på skolen.

Indkøb af radioaktive

kilder

I henhold til lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug af radioaktive stoffer må sådanne kun fremstilles, indføres eller besiddes, såfremt tilladelse er meddelt af Sundhedsstyrelsen.

Undtagelser

En undtagelse herfra danner ure og navigationsinstrumenter, der indeholder radioaktivt materiale (NB! Det er ikke tilladt at fjerne det radioaktive stof fra instrumenter), samt uran og uranholdigt materiale, indeholdende højest 10 vægtprocent thorium, med det naturlige indhold af datterkerner. Endvidere undtages alle i naturen forekommende (ikke til uran-radiumfamilien, uran-actiniumfamilien eller thoriumfamilien hørende) radioaktive grundstoffer og disses kemiske forbindelser, såfremt indholdet af radioaktive isotoper ikke er større end i det naturligt forekommende grundstof.

Godkendte kilder

Sundhedsstyrelsen kan give importører og fremstillere af undervisningsmateriel, som indeholder radioaktivt materiale, tilladelse til videresalg, såfremt det radioaktive stofs anbringelse, og den ved apparatets eller kildens konstruktion givne strålebeskyttelse gør det forsvarligt. For disse apparaters og radioaktive kilders vedkommende er det forhandleren, der sørger for at meddele indkøbet til Sundhedsstyrelsen, som derpå udsteder en tilladelse til anvendelsen.

Skolekilder

pr. januar 1985

Listen over godkendte skolekilder ser - januar 1985 - således ud

1 myCi ( 40 kBq) Am-241, Risø

1 myCi ( 40 kBq) Sr/Y-90 Risø

10 myCi ( 0,4 MBq) Cs-137, Risø

9 myCi (330 kBq) Cs/Ba-137-m, Union Carbide minigenerator

0,1 myCi ( 4 kBq) Ra-226 NEVA (type 7122 eller 7104)

9 myCu (330 kBq) Ra-226, Leybold-Heraeus

9 myCi (330 kBq) Am-241, Leybold-Heraeus

2 myCi ( 74 kBq) Co-60, Leybold-Heraeus

10 myCi ( 0,4 MBq) Am-241, Phywe (modificeret udførelse)

3,5 myCi 130 MBq) Ra-226/Be Phywe, neutronkilde.

Andre kilder

Andre kilder end ovennævnte skolekilder kan anvendes i undervisningen. Skolen, kursus eller seminariet skal da indsende en ansøgning til

Statens institut for strålehygiejne

Frederikssundsvej 378, 2700 Brønshøj.

Ansøgningen skal udfyldes af den lærer, der skal være ansvarlig for anvendelsen af det radioaktive stof.

Opbevaring

se C-7

Radioaktive kilder skal opbevares i et skab, der er således indrettet, at dosishastigheden i afstanden 5 cm uden for skabets ydervæg ikke overstiger 5 myGy/time. Dette vil for mindre kilder være opfyldt ved opbevaring i et med cylinderlås forsynet metalskab, når de enkelte kilder opbevares i særligt udformede afskærmninger eller i metalkasser.

Opbevares der åbne kilder i skabet, kan det blive nødvendigt med ventilation til fri luft. Åbne radioaktive kilder skal opbevares i beholdere, der nedsætter risikoen for spild. Beholderen skal forsynes med mærkat med navnet på det radioaktive stof, aktivitetsmængde samt år.

For neutronkilder og større kilder kan der stilles særlige krav til afskærmning og brandsikring. Disse krav er for neutronkilden normalt i forvejen opfyldt af leverandøren.

se E-6

Opbevaringsskabet (-rummet) skal være tydeligt afmærket med det trekantede advarselsskilt for radioaktivitet i henhold til Dansk Standard (DS 734.1).

Affald

Radioaktive kilder må ikke bortskaffes som almindeligt affald. Ønskes de bortskaffet, rettes der henvendelse til leverandøren eller til Statens institut for strålehygiejne.

Aktivitetsmængder i eluat fra minigeneratorer og fra neutronaktivering er dog så små og så hurtigt henfaldende, at de efter nogle timers henstand kan betragtes som inaktivt affald.

KILDETYPER

Lukkede kilder

Langt de fleste kilder, der anvendes i undervisningen, er lukkede kilder. I tabel 3 er samlet specifikationer for de lukkede kilder, der i øjeblikket kan leveres til undervisningsbrug. Faste kilder af naturligt forekommende radioaktive stoffer som uran, metal og hårde mineraler af uran og thorium anses for lukkede radioaktive kilder og skal behandles som sådanne. Dosisækvivalenthastigheden på overfladen eller tæt ved overfladen af sådanne kilder kan være høje.

se A-67

Et specielt tilfælde udgør de isotoper (nuklider), der ved henfald danner radioaktive ædelgasser - typisk Ra-226, der ved henfald danner Rn-222. Ved små aktiviteter - mindre end ca. 4 kBq ( svarer til 0,1 my Ci) vil den dannede mængde radon være så lille, at den ikke udgør noget strålebeskyttelsesproblem. Ved større aktiviteter er det tvivlsomt, om præparatet kan betragtes som en egentlig lukket kilde, og disse aktiviteter er derfor medtaget i tabel 4. Under alle omstændigheder vil indkøb af Ra-226-aktiviteter større end 4 kBq kræve særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Neutronkilder - tabel 5 - er lukkede kilder, idet det neutronproducerende præparat (sædvanligvis en radium-beryllium-blanding) er forsvarligt indkapslet. Afskærmning med paraffin og cadmium (mod neutroner) og stål (mod gamma-stråling) skal sikre, at dosisgrænserne ikke overskrides.

Krav til kildekonstruktion

En væsentlig betingelse for godkendelsen af en lukket kilde er en sikker, solid og hensigtsmæssig konstruktion. Da konstruktionen varetages af leverandøren, angives her visse generelle regler, der kan tjene som vejledning ved valg af kilde. Det radioaktive stof bør være fuldstændigt indkapslet. Undtaget herfra er sådanne præparater, hvor man anvender de dannede radioaktive ædelgasser. Kilden skal have en passende fysisk størrelse, hvorved det forhindres, at den let mistes eller uforvarende fjernes fra forsøgslokalet. Det anbefales, at kilden er udstyret med et mindst 15 cm langt håndtag og i øvrigt har en sådan facon, at den ikke kan rulle. Det skal være tydeligt angivet, hvor det radioaktive stof sidder indkapslet. Kilden skal være forsynet med radioaktivitetssymbol, og isotop (radionuklid) og aktivitet på et bestemt tidspunkt skal være angivet.

Åbne kilder

Specifikationer for de åbne kilder, man - januar 1985 - kan få i Danmark, er samlet i tabel 4. Det drejer sig dels om minigeneratorer, dels om radioaktive præparater, som henfalder til radioaktive gasser. Som nævnt under lukkede kilder er definitionen lukket/åben lidt problematisk i sidstnævnte tilfælde, og i tabel 4 er derfor indført alle radiumaktiviteter over 4 kBq. I minigeneratorer (isotopgeneratorer) kan man udtrække (eluere) den radioaktive datternuklid fra »moderen«. Datteren har en kort halveringstid og en maksimal aktivitet lig moderens.

Anvendelse af radioaktive stoffer i opløsninger, f.eks. C-14 eller P-32 til undervisningsforsøg i fysik, kemi eller biologi kan tillades, hvis der indsendes en udførlig forsøgsvejledning til godkendelse til Statens institut for strålehygiejne.

10

FORSØGREGLER

Alle forsøg skal udføres under iagttagelse af de sikkerhedsregler og dosisækvivalentgrænser, som er nævnt i det foregående. I den udstrækning, gennemgang af disse forhold ikke indgår i undervisningen, bør hvert enkelt forsøg ledsages af en forklaring af strålebeskyttelsen i det aktuelle tilfælde.

Forsøg med godkendte

kilder

Såfremt der kun anvendes godkendte kilder til forsøg, er det tilstrækkeligt, at de oven for nævnte sikkerhedsregler overholdes.

Forsøg med andre kilder

Anvendes derimod kilder, som er indkøbt og anvendes med særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, skal man nøje følge de regler, der fastsættes i forbindelse med tilladelsen.

Forsøg med åbne kilder

Ved arbejde med åbne kilder skal man være opmærksom på risikoen for kontaminering (radioaktiv forurening), og en dekontamineringsprocedure skal være forberedt.

Eleverne skal overholde streng personlig hygiejne, og rygning, drikning, spisning samt brug af kosmetik er ikke tilladt i laboratoriet.

B Speciel del

Særlige risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger ved undervisning i

Fysik med astronomi

Risici betinget af kemisk/termiske forhold

Ved fysikforsøg - og det gælder såvel demonstrationsforsøg som elevforsøg - benyttes en række af de stoffer, der er omtalt under de forskellige fareklasseafsnit i ALMEN DEL. Nogle hyppigt forekommende anvendelser og de forholdsregler, der knytter sig hertil, er omtalt i det følgende.

Brandfarlige stoffer og

eksplosive blandinger

Når diethylether (æter), petroleumsether og lignende letantændelige stoffer anvendes til forsøg vedrørende fordampning og dampes tryk, skal de anvendes i mindst mulig mængde. Der må ikke være åben ild i nærheden, og man skal også sikre sig imod, at dampene antændes af varme genstande, f.eks. varme modstande eller af gnister fra tilsluttede elektriske apparater.

Dampe af diethylether danner eksplosive blandinger med luft ved koncentrationer på 1,7-36 volumen-pct. (50-1100 g/mexp3).

Åben ild må ikke anvendes til opvarmning af glasrør, hvori der er afspærret diethyletherdamp, f.eks. i torricellirør.

Antændelsestemperaturen for diethylether angives at være 170 graderC. Temperaturen af varmeaggregater til afdampning af diethylether må ikke overstige 95 graderC. Om peroxidholdig æter, se s. A-37.

Benzen

Carbondisulfid

Benzen, som er optaget på listen over kræftfremkaldende stoffer, bør såvidt muligt undgås i fysikundervisningen. Uomgængelig anvendelse fordrer iagttagelse af ekstreme sikkerhedsforanstaltninger. Samme holdning må indtages over for carbondisulfid.

Fremstilling af gasblandinger ved elektrolyse

Knaldgassen og chlorknaldgassen i et elektrolyseapparats målerør kan eksplodere, hvis der sker antændelse. Dette kan indtræde, hvis elektroderne slipper berøringen med væsken, eller ved at apparatet vælter. Chlorknaldgas kan også bringes til eksplosion af ultraviolet lys. Der bør derfor arbejdes med en stabil opstilling af apparaterne og med beskyttelsesskærm mellem apparatet og eleverne. Det tilrådes tillige at anvende moderat strømstyrke.

Giftige og sundhedsfarlige dampe

Ved anvendelse af bromdamp til f.eks. diffusionsforsøg skal der udvises stor forsigtighed med de meget giftige og korrosive dampe. Eleverne må ikke komme i berøring med bromvæsken.

Kviksølv

Da kviksølvdamp er sundhedsskadelig, anbefales det, at anvendelsen af kviksølv begrænses til det mindst mulige.

Apparater med åbne kviksølvoverflader bør ikke henstilles i øvelses- og demonstrationslokaler. Fordampning af kviksølv ud i lokalerne bør reduceres til et minimum, f.eks. ved tilpropning af de rør, hvori de åbne kviksølvoverflader findes. Evt. kan man anvende iod-kulstofrør til beskyttelse af de åbne overflader.

Kviksølvtermometre må ikke anvendes til omrøring.

Anvendes kviksølv i manometre, torricellirør og lign., skal disse behandles med stor omhu.

Elever må ved forsøg med apparatur, der indeholder kviksølv, ikke kunne komme i berøring med kviksølvet. I folkeskolen er elevforsøg med kviksølv ikke tilladt.

se A-41

Ved lærerforsøg, hvor der anvendes kviksølv, bør risikoen for spild begrænses mest muligt. Påfyldning af f.eks. torricellirør skal foregå over en stor bakke (mindst 50 x 50 cm) med høj kant, og den sidste påfyldning foretages med dråbehævert med fin spids. Hvis der - trods stor forsigtighed - spildes noget kviksølv, skal det straks fjernes omhyggeligt, også fra evt. revner i bord og gulv.

Kviksølvdråber kan samles ved hjælp af fugtigt vat og kan derefter opsamles med dråbehævert med fin (evt. fugtet) glasspids og gummibold. Svært opsamlelige rester, f.eks. i fine revner i bordflade eller gulv kan omdannes til amalgam ved hjælp af zinkpulver.

Tørring af gasser

Til tørring af gasser - f.eks. i forbindelse med bestemmelse af standardmassefylde for tør atmosfærisk luft - skal det frarådes at anvende koncentreret svovlsyre. I stedet kan man anvende vandfri glycerol i vaskeflaske eller et tørrerør med vandfrit calciumchlorid eller phosphor(V)oxid.

Risici betinget af trykmæssige og termiske forhold

Fremstilling af

carbondioxid-sne

En trykflaske med flydende carbondioxid (CO2 - kuldioxid) kan være udstyret med dykrør. Flasken vil så være påmalet et rødt bælte, hvis den er mærket til medicinsk brug. For flasker med dykrør til teknisk brug kræves det ikke, at der er påmalet rødt bælte. Fremstillingen af CO2-sne foregår med flasken stående i normal stilling, dvs. med bunden nedad. Sådanne flasker må ikke påsættes reduktionsventil, og de er ikke beregnet til at give luftformig CO2.

Luftformig carbondioxid fra trykflaske

En trykflaske uden dykrør kan påmonteres reduktionsventil, når den skal afgive luftformig CO2. Ved fremstilling af CO2-sne må flasken ikke være forsynet med reduktionsventil, og den skal anbringes i omvendt stilling i en holder.

De røde brandslukningsflasker med CO2 er forsynet med dykrør.

Forbrænding ved

kulde-kontakt

Man skal omgås carbondioxid-sneen - også kaldet tør-is - med stor forsigtighed. Presses en sneklump i hånden, medfører den lave temperatur en forbrændingslignende skade. Holdt løst, bevirker den ved fordampning dannede damppude (Leidenfrost-fænomenet) en isolerende beskyttelse af hånden.

CO2-sne må ikke opbevares i lukkede beholdere.

Kryogene væsker

Anskaffes flydende luft (ca. - 190 graderC) skal man ligeledes undgå berøring med den. Under forsøget bør der arbejdes med øjenbeskyttelse, og ved håndtering af beholdere og lign. benyttes bedre et stykke tykt klæde frem for handsker.

Benyttes DEWAR-kar ved eksperimenter med flydende luft, bør der hældes lidt op ad gangen, så apparaturet ikke afkøles for brat. Under forsøget og ved henstand fordamper især nitrogen, hvorfor den oxygenberigede rest udgør et faremoment, hvis der er brændbare stoffer i nærheden. Af samme grund kan det i de fleste tilfælde anbefales at anvende flydende nitrogen i stedet for flydende luft.

DEWAR-kar sprænges let (implosion), hvis karrets kant udsættes for den mindste overlast. Det anbefales at benytte DEWAR-kar, der er forsynet med en ydre beskyttelseskappe.

Carbondioxidrør

og chlorrør

Glasrør med carbondioxid eller chlor under tryk må ikke benyttes, da der er risiko for sprængning af især ældre og uklare rør. Gamle rør (benyttet til demonstration af kritisk temperatur), der skal bortskaffes, må ikke være hele, når de kastes i affaldsbeholderen. De kan forinden knuses i en spand.

Termometersprængning

Sprængning af væsketermometre kan ske, hvis temperaturen af stoffet er høj, som f.eks. ved bestemmelsen af tins smeltepunkt, eller hvis stoffets temperatur er højere end den, termometret kan registrere.

En termometersprængning kan være farlig, da den kan bevirke, at der slynges stof ud af den beholder eller kolbe, hvori termometret er anbragt.

Bestemmelse af metallers smeltepunkt med væsketermometer må ikke udføres som elevforsøg. Udføres forsøget med f.eks. tins smeltepunkt af læreren som fællesforsøg, skal der være anbragt beskyttelsesskærm mellem apparatopstillingen og eleverne. Læreren bør beskytte sit ansigt specielt øjnene - ved brug af ansigtsskærm.

Vanddampkugler

se A-5

Sprængning af vanddampkugler må ikke demonstreres, selv bag beskyttelsesskærm, da eksplosionerne kan frembringe høreskader.

Dampmaskine og

Papins gryde

Dampmaskine og Papins gryde må kun anvendes, når læreren omhyggeligt har kontrolleret, at sikkerhedsventil, forbindelsesrør m.v. ikke er tilstoppet, f.eks. ved kalkaflejring. Der bør kun anvendes destilleret eller demineraliseret vand i disse apparater.

Implosion

Stærkt udpumpede glasbeholdere, der udsættes for overlast, kan implodere, hvorved skarpe glassplinter kan slynges vidt omkring. Udpumpede elektronrør og lign. bør derfor behandles forsigtigt.

Der bør kun benyttes rundbundede kolber til forsøg med kogning af vand ved lavt tryk.

Optisk-betingede risici

Nethindebeskadigelse

Ser man direkte på en kraftig lyskilde, kan der opstå forbrænding af øjets nethinde, en øjenbeskadigelse, der er uoprettelig, og som derfor bør undgås.

Solformørkelse

Risikoen for nethindebeskadigelse er især stor ved betragtning af Solen, f.eks. i forbindelse med solformørkelser. Direkte betragtning af Solen må kun finde sted under benyttelse af specielle farveglasfiltre (filterkombinationer), som har en ringe transmission i såvel infrarøde, synlige som ultraviolette områder.

Ved at se på Solen uden effektiv beskyttelse, vil øjelinsen samle solstrålerne i lighed med et brændglas og bevirke en forbrænding af den allervigtigste del af nethinden. Følgen bliver en til tider stærk synsnedsættelse, og normal synsstyrke opnås ikke igen. Forud for en solformørkelse fremkommer der ofte i pressen advarsler mod at betragte solformørkelsen uden beskyttelse af øjnene, og samtidig gives der i reglen anvisninger på, hvorledes man kan beskytte øjnene mod solstrålingen. De metoder, der anvises giver i de fleste tilfælde en utilstrækkelig svækkelse af solstrålingen, før den rammer øjet.

Astronomisk kikkert

Mange skoler har en astronomisk kikkert til undervisningsbrug. Denne er ofte udstyret med et solglas, et meget mørkt glas (ikke at forveksle med

de svagt røgfarvede måneglas), der påskruet okularet gør det muligt at se direkte mod Solen gennem kikkerten. Anvendelsen af solglas kan indebære flere risici. Det yder for ringe beskyttelse, og det kan ved demonstrationer af længere varighed, f.eks. ved observationer af solskivens faseændringer ved formørkelser eller af solpletter pludselig sprænges på grund af opvarmning ved absorberet stråling, så iagttagerens øjne kan skades af såvel glassplinter som den usvækkede stråling.

Iagttagelse af Solen ved brug af kikkert må kun ske ved, at man ved hjælp af kikkerten projicerer et billede af Solen på en hvid skærm, anbragt i passende afstand af okularet. Dette indebærer i øvrigt den fordel, at flere kan iagttage billedet samtidigt, og det er den sikreste betragtningsmåde af de nævnte.

Det er naturligvis lige så farligt at stirre på Solen under normale forhold. Der er derfor grund til at advare imod enhver direkte betragtning af Solen, selv gennem de mørkeste solbriller, og selv i få sekunder ad gangen.

Altså: En solformørkelse må kun betragtes ved brug af specialfiltre eller ved kikkertprojektion.

Buelamper

Buelamper med åbne lysbuer afgiver kraftigt infrarødt, synligt og ultraviolet lys. Lysbuen skal altid være afskærmet, så eleverne ikke umiddelbart kan se direkte på lysbuen. Kravet om afskærmning gælder også lysbuer med beskyttelseskolber af glas som f.eks. kviksølvlamper.

Ved betragtning af stærkt ultraviolet lys kan øjnenes hornhinde beskadiges, hvilket giver sig til kende i form af røde og stærkt sviende øjne. Fænomenet kaldes svejseøjne, og der kan gå flere timer efter bestrålingen, før det opdages. Svejseøjne skal straks under lægebehandling.

Xenonlamper må kun anvendes i et dertil indrettet beskyttelseshus, som sikrer imod udkast ved eksplosion.

Laserlys

Laserlys, der rammer et øje - direkte eller via en spejlende flade -, kan forårsage synsskader, selv om den udstrålede effekt kun er nogle få mW. Lasere klassificeres i fem fareklasser under hensyn til graden af strålingens farlighed, der afhænger af den udstrålede effekt, effekttæthed og bølgelængde.

Fareklassernes betegnelse er: 1, 2, 3A, 3B og 4.

Lasere i fareklasse 1 er helt ufarlige, og lasere i fareklasse 4 er de farligste.

Langt den største del af de lasere, der forhandles og anvendes til undervisningsformål tilhører fareklasse 2. Et mindre antal tilhører klasse 3A og 3B.

Den udstrålede effekt fra en klasse 2-laser må ikke overstige 1 mW, og den må kun udsende synligt lys. Det kan medføre synsskade at betragte strålingen fra en klasse 2-laser i mere end 0,25 sek. Normalt vil betragteren dog på grund af ubehaget ved at modtage strålingen direkte og på grund af øjets blinkrefleks lukke øjet så hurtigt, at der ikke opstår øjenskade. Men reglen må alligevel være: Laserstrålen må under ingen omstændigheder kunne ramme øjet.

Strålen fra klasse 2-lasere, der spredes diffust fra vægge, papir eller lign. ikke-spejlende flader, er ufarlig.

Der kan ske varig synsnedsættelse ved direkte betragtning af lyset fra klasse 3A- eller 3B-lasere, selv om øjet kun rammes i et kort tidsrum. Også diffust, spredt lys fra klasse 3B-lasere er farlig.

Lys fra klasse 3A- og 3B-lasere må aldrig betragtes direkte eller gennem optiske instrumenter.

Ved undervisning på folkeskoleniveau må der til elevforsøg kun benyttes lasere af fareklasse 1. Ved undervisning i gymnasium eller hf-kursus må der til elevforsøg ikke anvendes lasere af højere fareklasse end 2.

Lærere, der af specielle grunde ønsker at anvende lasere af fareklasse 3A eller 3B til demonstrationsforsøg, skal sørge for, at eleverne ikke har mulighed for at betragte strålen direkte eller via spejlende flader.

Der kræves særlig agtpågivenhed, hvis laserstrålingen ligger uden for det synlige område, da man let uforvarende kan komme til at se direkte ind i laserstrålen, netop fordi den er usynlig. Ved denne type af lasere anbefales det, at læreren anvender beskyttelsesbriller, som i væsentlig grad frafiltrerer den pågældende bølgelængde.

Lasere af fareklasse 4 må ikke anvendes til undervisningsbrug.

Lasereksperimenter

Ovennævnte forhold rimeliggør følgende sikkerhedsregler ved eksperimenteren med lasere

- laserkilden bør fæstnes i sin opstilling, så stråleretningen ikke ændres uagtsomt.

- advarende skiltning om at laserforsøg pågår, evt. afgrænsning af det kritiske område.

- de i forsøget deltagende personer skal stå bag ved laseren eller (i ret vinkel) væk fra den planlagte strålegang, idet der tændes.

- laserlyset er så intenst, at det ved de fleste forsøg er muligt at eksperimentere i fuldt oplyste rum (dagslys). Herved opnås, at forsøgsdeltagerne ikke har forøget pupilåbning.

Betragtning af

hologram

Til betragtning af hologrammer ved hjælp af laserlys må lasere af højere fareklasse end 2 ikke anvendes.

Stroboskopflash

Brugen af stroboskopflash, f.eks. i forbindelse med forsøg i bevægelseslære indebærer (særligt i frekvensområdet 10-20 Hz) en reel risiko for fremkaldelse af epileptiske anfald, også hos personer, hvor epilepsien ikke tidligere er konstateret. Stærk hovedpine af migrænekarakter kan også forekomme. Det kan nævnes, at stroboskopisk stimulation anvendes rutinemæssigt på hospitaler til at stille diagnosen epilepsi.

Mekanisk-betingede risici

Mekaniske brud

Ved boltsprængningsforsøget med Tyndalls apparat skal der anvendes beskyttelsesskærm mellem apparatet og eleverne.

Spændte ståltråde, anvendt i monokord, strækningsapparatur m.v. kan undertiden ved sprængning eller ved løsrivelse fra indspændingerne svippe ud, hvorved de kan stikke eller rive hul i ansigtet, evt. beskadige øjnene. Ved elevforsøg, hvor der anvendes spændte ståltråde (-strenge), skal elever bære ansigtsværn eller beskyttelsesbriller af plexiglas.

Rotationsforsøg

Ved forsøg med centrifugalapparatur, såvel hånddrevet som motordrevet, kan der opstå trækspændinger, som kan give anledning til brud, så apparatdele slynges bort med stor fart. Sådanne forsøg må kun demonstreres med beskyttelsesskærm mellem apparat og elever og under benyttelse af moderate omløbsfrekvenser.

Det roterende system bør være afbalanceret.

Risici betinget af elektriske forhold

Elevforsøg i folkeskolen

Ved undervisning på folkeskoleniveau må højere elektrisk spændingsforskel end 24 V jævn-/vekselstrøm ikke benyttes ved elevforsøg.

Undtagelser

Spændingsforsyninger (el-boxe), måleinstrumenter, elektriske loddekolber og lignende apparater, der er beregnet for tilslutning til netstikkontakt må anvendes af eleverne, når laboratoriets elektriske installation, specielt den del, der vedrører elevbordenes stikkontakter, opfylder en række nærmere angivne betingelser.

se C-5

DEMKO-godkendelse

(24)

For visse apparattyper - evt. dele/komponenter i sådanne - er der krav om, at de er godkendt eller registreret af DEMKO.

Berøringsrisiko

Det altdominerende faremoment ved elektriske forsøgsopstillinger er berøring med spændingsførende dele, og som det særligt risikable: direkte kontakt med netspændingen. Modtrækket er isolering og afskærmning, og det fremgår af de følgende afsnit, at sikkerhedsforanstaltningerne hele tiden går på en kontrol og - om muligt - udelukkelse af berøringsrisikoen.

Afskærmning

På alt elektrisk materiel, der er beregnet for tilslutning til netspændingen (220 V vekselstrøm), og som benyttes til elevforsøg, f.eks. regulerbare spændingsforsyninger, oscilloskoper, tællere, svingningsgeneratorer m.v., skal netdelen være afskærmet, så eleverne ikke kan komme i berøring med dele, der fører netspænding.

Opbyggede

elektronikkoblinger

se B-30

Stor påpasselighed skal udvises ved opstillinger, hvor opbygningen af en netdel indgår som led i en særlig anvendelse, f.eks. en komponentkobling i elektronik. Opstillinger af denne art må kun gives som eksperimentel opgave til elever, der i denne sammenhæng kan betegnes som øvede. Ved sådanne opstillinger indgår almindeligvis en transformator, hvis primærside tilsluttes netspændingen, og hvis sekundærside afgiver f.eks. en nedtransformeret spænding, der derefter ensrettes og udglattes. Apparatdele, der fører netspænding - her således transformatorens primærterminaler - skal være afskærmede på en sådan måde og med sådant materiel, at utilsigtet berøring er udelukket. Se iøvrigt afsnittet: VALGFAGET ELEKTRONIK I FOLKESKOLEN.

Autotransformatorer

Autotransformatorer, der er beregnet for nettilslutning, må ikke benyttes til elevforsøg. Grundet dens konstruktion vil der være forbindelse til nettet gennem transformatoren.

Komponentafskærmning

Komponenter, over hvilke der i en given opstilling kan forekomme høje spændinger, skal være afskærmede. Det gælder således skydemodstande og drejemodstande, f.eks. anvendt i spændingsdeler-kobling.

Opstillingsplacering

Apparater til elevforsøg, hvor der anvendes højere spændingsforskelle, bør anbringes så langt fra vand- og gasledninger, som det er praktisk muligt.

Apparatmanøvrer

Under arbejdet med elevforsøg, hvor højere spændingsforskelle forekommer, er det sikrest kun at bruge den ene hånd til apparatmanøvrer. Benyttes begge hænder ved manøvren, kan man risikere at få en højere spænding udløst gennem armene og dermed tværs gennem legemet.

Hvis der under et elevforsøg skal foretages ændringer i kredsløbet, f.eks. i form af tilkobling eller frakobling af apparatur/komponenter, ændring af ledningsføring og lign., hvor der opstår mulighed for berøring af uisolerede dele, skal forbindelsen til net eller spændingsaggregat afbrydes.

Hvis der sker afbrydelse i en elektrisk kreds, der er tilsluttet nettet - som f.eks. når lysbuen i en buelampe går ud - skal man erindre, at der er fuld spænding over afbrydningsstedet, uanset resistansen af komponenterne i kredsen.

Højspænding

Højspændingsaggregater, der anvendes til elevforsøg, f.eks. til drift af udladningsrør, og hvor der er mulighed for berøring af højspændingsførende dele, skal være indrettet, således at de maksimalt kan afgive en strøm på 5 mA (kortslutningsstrømmen).

Alle apparater, hvori elektroner accelereres af spændingsforskelle større end 6 kV, rummer risiko for uønsket produktion af røntgenstråling. Særlig varsomhed er nødvendig ved udladningsrør, fordi eventuel stråling her kan være varierende og vanskelig at måle. Udladningsrør må derfor ikke drives af induktionsapparater. Drives de af spændingsforskelle større end 6 kV, skal man enten ved målinger sikre, at de ikke udsender røntgenstråling, eller også skal de anbringes i en strålebeskyttende kasse.

Elever må ikke udsættes for højspændingsstød fra båndgeneratorer, induktionsapparater eller Leydnerflasker. Selv svage chok kan for visse elever være farlige.

Kondensatorer

Kondensatorer (kapacitorer), hvis data er sådan, at de kan opstuve kendelig energimængde i fuldt opladet tilstand, kan, efter at kredsen er afbrudt og kondensatorerne aflader, efter nogen tids forløb genopbygge en vis ladning, grundet dielektrisk effekt. Sådanne kondensatorer bør, når de ikke er i brug, efterlades i kortsluttet tilstand.

Særlige risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger ved undervisning i Kemi

Adfærd i kemilaboratoriet

Instruktion af rengøringspersonalet

se A-6

I kemilaboratorier er det af afgørende vigtighed at holde god orden. Udstyr og kemikalier bør i videst muligt omfang stilles på plads efter brug, medmindre der er tale om løbende forsøg. Ved sådanne er der praktiske grunde, der taler for, at udstyr og kemikalier kan stå fremme, så længe forsøget står på, men det vil i de tilfælde være rimeligt ved skiltning at angive navn ( + evt. telefonnummer) på den for opstillingen ansvarlige. lnstruktionen til rengøringspersonalet bør lyde på, at kemikalieflasker normalt ikke må flyttes eller aftørres, og at forsøgsopstillinger ikke må røres. Kun gulve, frittilgængelige bordplader og hylder m.v. må rengøres.

Omgang med kemikalier

se A-23

Mærkningen af kemikalier, eventuelt suppleret med en brugsanvisning, giver brugeren mulighed for at orientere sig om gældende risikosætninger og sikkerhedssætninger. Læreren bør orientere eleverne om disse sætningers mening og betydning, og læreren bør drage omsorg for, at sætningernes anvisninger følges under arbejdet med de pågældende kemikalier.

I enkelte tilfælde er der gennem sikkerhedssætningerne S-37 (Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet) og S-39 (Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet) stillet mere restriktive krav til omgang med kemikalier, end der hidtil har været tradition for på skolerne. Det gælder f.eks., at der ved anvendelse af 2 M natriumhydroxid skal bæres både briller og handsker.

Engangs-plastichandsker vil normalt være velegnede til beskyttelse af hænderne, men der gøres opmærksom på, at der findes organiske opløsningsmidler, som trænger gennem almindeligt tyndt plastic. Når en handske er blevet beskadiget eller forurenet, bør man straks udskifte den. Iøvrigt er hyppig håndvask med (alm.) sæbe at foretrække, når man arbejder med organiske stoffer.

Skærpede regler for opbevaring af kemikalier

se A-31 se A-32

Se A-11

Der gøres opmærksom på, at der i visse tilfælde gælder strammere regler for opbevaring af kemikalier på skolerne, end sikkerhedssætningerne giver udtryk for.

Ligeledes henledes opmærksomheden på, at visse stoffer ikke må findes på skolerne.

Vedrørende håndtering af stativ- og opvarmemateriel samt glasudstyr henvises til ALMEN DEL.

Anvendelse af

sikkerhedsudstyr

Ud over de sikkerhedssætninger, der skal følges ved omgangen med kemikalier, vil en lang række elevforsøg og demonstrationsforsøg kræve særlige sikkerhedsforanstaltninger såsom anvendelse af beskyttelsesbriller eller ansigtsværn handsker beskyttelsesskærm.

Læreren skal i det enkelte tilfælde tage stilling til anvendelse af sikkerhedsudstyr.

Eksplosivt forløbende reaktioner

Advarende belæring

Det må anses for et væsentligt element i kemiundervisningen, at læreren finder anledning til at advare mod at eksperimentere med stoffer, som enten alene eller i blanding med andre stoffer kan reagere eksplosivt. Det bør understreges over for eleverne, at det er erfaret, at visse reaktioner, som i almindeligt omdømme anses for kontrollerbare, pludselig og ofte uforklarligt har kunnet føre til eksplosioner.

Eventuelt kan læreren understrege sin advarsel med at udføre et forsøg med meget små mængder og med understregning af alle sikkerhedsforanstaltninger (beskyttelsesskærm, briller osv.).

Undertiden vil læreren demonstrere et farligt forsøg, som indgår i en pædagogisk sammenhæng. Det gælder da om at vælge forsøg, som er rimeligt velbeskrevne, og om hvilke der findes erfaringer for et rimeligt udfald. Man skal endvidere være opmærksom på ikke at anvende større mængder kemikalier end nødvendigt, bl.a. for at sikre, at et eventuelt knald ikke bliver højere end forsvarligt af hensyn til de tilstedeværendes hørelse.

Anvendelse af beskyttelsesskærm ved eksplosionsfarlige forsøg er obligatorisk.

Eksempler på farlige

reaktionstyper

Der skal især advares mod nedenstående reaktionstyper;

- reaktioner, hvor der anvendes koncentrerede syrer;

- blanding af stærkt oxiderende med stærkt reducerende stoffer; - behandling af organiske stoffer med salpetersyre, salpetersyrling, chlorsyre, hypochlorit eller hydrogenperoxid;

- indvirkning af chlor på ammoniak eller ammoniumsalte som fører til dannelse af NCL3, der er et meget eksplosivt stof;

- tilsætning af koncentreret svovlsyre til chlorater eller permanganater. Ved eksplosion (forårsaget af det dannede chlordioxid, henholdvis dimanganheptoxid) vil dråber af koncentreret svovlsyre kunne slynges ud og give anledning til alvorlige skader.

Demonstrationsforsøg

I det følgende vil nogle almindeligt forekommende demonstrationsforsøg blive omtalt.

Chlorknaldgas

I forbindelse med reaktionsmekanismer og aktiviteringsenergi vil reaktionen mellem hydrogen og chlor passende kunne demonstreres. Det anbefales at udføre forsøget i en plastbeholder i stedet for i et cylinderglas, idet der kendes eksempler på, at et cylinderglas er sprængt ved dette forsøg. Et 50 ml præparatrør med knaplåg egner sig glimrende, og udførelse i en urinpose er også en god mulighed.

Knaldgas

Forsøg med antændelse af knaldgas (2 dele hydrogen (H2) og 1 del oxygen (O2)) må anses for særdeles farlige, og der må absolut anvendes små mængder.

Man kan f.eks. først lede hydrogen og dernæst oxygen til en porcelænsskål med sulfoopløsning. Der danner sig da bobler på væskeoverfladen indeholdende gassen i passende blanding. Boblerne kan da antændes med en træpind.

Forbud mod opsamling af knaldgas

Knaldgas må aldrig opsamles i lukkede beholdere. Ligeledes må knaldgas heller aldrig anvendes ved demonstration i eudiometerrør.

Reaktion i eudiometerrør kan derimod demonstreres med f.eks. 1 del hydrogen og 1 del atmosfærisk luft. Beskyttelsesskærm skal anvendes, og det kan være formålstjenligt at anvende eudiometerrør af plast.

Antændelse af hydrogen

Demonstration af hydrogens brændbarhed såvel som dets lave densitet (massefylde) kan foregå ved, at man fra trykflaske oppuster en almindelig ikke for stor ballon med rent hydrogen, lukker for ballonen, tøjrer den med en passende lang snor, og antænder den, f.eks. med et stearinlys bundet til en stang. Der er ikke tale om en egentlig eksplosion, idet knaldet, som høres, blot stammer fra sprængning af selve ballonen.

Renhedsprøve for

hydrogen

Rent hydrogen fås langt sikrest fra trykflaske.

Ved fremstilling i brintudviklingsapparat har man til at begynde med hydrogen i blanding med luft. Denne blanding er eksplosiv. Gasstrømmen må derfor aldrig tændes, før den såkaldte knaldgasprøve har vist, at der er tale om rent hydrogen.

Knaldgasprøven kan svigte, og det tilrådes derfor som en ekstra sikkerhedsforanstaltning at anbringe noget tæt sammenpresset ståluld i afledningsrøret, da det forhindrer en eventuel eksplosionsbølge i at slå tilbage i beholderen. Det anbefales, at afledningen afsluttes i et tilspidset glasrør. Ofte vil man under et forsøg antænde en strøm af hydrogen, f.eks. ved enden af et glasrør. Også her gælder det, at renheden først skal være vist ved hjælp af knaldgasprøven.

Natrium i vand

Elever må aldrig udføre forsøg med natrium. Derimod kan læreren udmærket udføre demonstrationsforsøg med at komme et stykke natrium i vand, blot det sikres, at stykket ikke er større end en ært. Det tilrådes tillige at friskære for skorpe, da natriumstykker med skorpe ofte sidder fast ved en glasvæg. Risikoen for eksplosion består bl.a. i, at natriumstykket ved at sætte sig fast betinger en lokal temperaturstigning grundet reaktionsvarmen; men med små stykker natrium er eksplosionsvirkningen i givet fald beskeden. Beskyttelsesskærm skal dog altid anvendes af hensyn til risikoen for udslyngning af små stykker natrium. Man kan fremprovokere en forbrænding (og eventuelt en eksplosion) ved at lade natriumstykket sejle på et lille stykke filtrerpapir i stedet for at kommes direkte i vandet. Derimod skal det frarådes at indpakke natriumstykket i trådnet, da man har meget dårlige erfaringer med denne forsøgsvariant. Na-rester kan bortskaffes gennem reaktion med ethanol. Et svagere reaktionsforløb kan demonstreres med calcium og vand. Calcium leveres i reglen i spåner, der ret hurtigt overtrækkes med et hydroxidlag. Lagerforrådet af såvel natrium som calcium bør være beskedent.

Opvarmning af

fast base

Der kendes et eksempel på, at der er sket uheld under fremstilling af methan ved opvarmning af en blanding af fast natriumhydroxid og natriumacetat i et reagensglas med afledningsrør. Proppen gik af reagensglasset, og varm, smeltet base blev slynget ud. Der skal derfor advares mod dette og lignende forsøg. De bør ikke udføres som elevforsøg. Under demonstrationsforsøg bør læreren bære ansigtsskærm eller i det mindste briller, og til elevsiden opsættes beskyttelsesskærm.

Andre risikobetonede omstændigheder

Stødkogning

Ved opvarmning af væsker er muligheden for stødkogning til stede. Basiske væsker har især let ved stødkogning med deraf følgende risiko for at få ætsende base i øjnene. Risikoen for stødkogning kan reduceres væsentlig ved anvendelse af kogesten (anti-bumping-granules). Ved demonstrationsforsøg skal beskyttelsesskærm anvendes. Endvidere bør der altid bæres beskyttelsesbriller ved kogning af basiske opløsninger.

Reaktioner i

basisk væske

Eksempler: Forsæbning af fedtstof,

Fehlings prøve og

dannelse af sølvspejl med Tollens reagens.

Tollens reagens kan give anledning til dannelse af eksplosivt sølvnitrid ved henstand og skal derfor altid skylles ud efter brug.

Ved forsæbning af fedtstof anvendes ofte en opløsning af base i ethanol. En sådan opløsning er ved kontakt med huden særlig ætsende, idet alkoholen opløser hudens beskyttende fedtlag.

Tilbagesugning

I opstillinger, hvor tilbagesugning kan forårsage risici, bør opstillingen sikres herimod ved indsættelse af reservoir, f.eks. en tom vaskeflaske.

Tørring af gasser

Til tørring af gasser anvendes vaskeflaske, som bør være tilbagesugningssikret. Almindeligvis anbefales vandfri glycerol som tørringsmiddel. Der findes dog situationer, hvor dette tørringsmiddel må anses for uegnet. Eksempelvis tørres chlor bedst med koncentreret svovlsyre. I så tilfælde er tilbagesugningssikring af vaskeflasken særlig vigtig. Også et stof som vandfri calciumchlorid vil kunne anvendes.

Hayduch-apparatet

Hydrogen opsamlet i et Hayduch-apparat udgør på lignende måde en fare. Gasblandingen må aldrig komme i nærheden af åben ild. Og ved afslutningen af forsøget skal gasblandingen i apparaturet erstattes af almindelig luft.

Implosioner

Ved væsentlige trykfald i lukkede beholdere kan disse sprænges ved implosion. Der kendes eksempler på, at bunden i en konisk kolbe er blevet trykket ind, efter at man har sat prop i, mens der endnu var varm væske i kolben.

Ved de såkaldte springvandsforsøg, hvor ammoniak eller hydrogenchlorid absorberes i vand, kan der ligeledes indtræde implosioner på grund af det markante trykfald i beholderen. Man bør derfor sikre sig, at den anvendte beholder har en passende godstykkelse og er uden fejl (f.eks. stjerner i glasset).

Gasser under

begrænset tryk

I ALMEN DEL er omtalt, hvilke gasser, som i komprimeret form må forefindes på skolerne. Herudover er det i kemiundervisningen tilladt at anvende carbonhydrider og ufarlige halogenerede carbonhydrider (f.eks. freon) i små beholdere under relativt begrænset tryk (10-12 atm). Der skal dog advares imod eksplosionsrisikoen ved opvarmning af beholderne.

Fremstilling af oxygen

Oxygen har tidligere traditionelt været fremstillet i laboratoriet ved opvarmning af kaliumchlorat med brunsten som katalysator. Der kendes imidlertid tilfælde, hvor forsøget har ført til voldsom eksplosion, hvorfor metoden må frarådes. Bemærk i øvrigt, at kaliumchlorat ikke må anvendes i folkeskolen.

En sikker metode til fremstilling af oxygen består i at tildryppe hydrogenperoxid-opløsning til fast brunsten i et gasudviklingsapparat.

Risici ved specielle stoffer

Risici ved kemikalier er behandlet i ALMEN DEL. På dette sted skal derfor kun omtales enkelte eksempler på stoffer, som kræver særlig opmærksomhed.

Koncentreret svovlsyre

Koncentreret svovlsyre er stærkt ætsende og må omgås med stor forsigtighed. Koncentreret svovlsyre må ikke anvendes til elevforsøg i folkeskolen.

Halogenerne

De rene halogener er ligeledes stærkt ætsende. Indånding af f.eks. chlor eller bromdampe i større mængder kan være særdeles farligt, idet stofferne på grund af deres ætsende virkning i lungerne kan forårsage dannelse af livstruende ødemer. Da lungeødemet først udvikler sig efter adskillige timer, bør en udsættelse for chlor/brom-dampe føre til henvendelse på skadestuen, hvis der er tegn på mere end en umiddelbar gene eller afværgereaktion.

I små mængder vil stofferne imidlertid kun ætse de øvrige luftveje, hvilket ikke er bekymrende omend nok ubehageligt. Det anses ligeledes ikke for farligt, at elever erkender lugten af chlor ved forsigtigt at vifte gassen hen under næsen fra et reagensglas, hvori en lille mængde er fremstillet. (Vær dog opmærksom på allergikere!).

Det skal understreges, at chlor på trykflaske ikke må forefindes på skolerne.

Advarsel mod koncentreret hydrogenperoxid

Hydrogenperoxid angriber huden, og ved kontakt med forholdsvis svage opløsninger af stoffet (5-20pct.) dannes hvide pletter, som dog forsvinder igen efter nogle timers forløb. Der skal her advares mod koncentrerede opløsninger af H202, som er stærkt ætsende og brandnærende samt kan være eksplosive. Opløsninger af H202 opbevares i brune flasker. Såfremt koncentrationen overstiger 10pct., stilles flasken i køleskab.

Kviksølv

På grund af risikoen for spredning af kviksølvdråber i laboratoriet må elevforsøg med kviksølv i åbne beholdere ikke finde sted. Går et kviksølvtermometer i stykker, skal såvel glasstumper som kviksølvdråber straks opsamles.

Ved anvendelse af kviksølv i f.eks. manometerrør kan det anbefales at forsyne de åbne ender med iod-kulstof-rør (I2 adsorberet på findelt kulstof). Idet kviksølvet løber ind i røret, reagerer det med iod og danner kviksølv(II)-iodid.

Kræftfremkaldende

stoffer

For visse kemiske stoffer findes der nu så vægtigt bevismateriale, at de må anses for at være kræftfremkaldende (carcinogene). Disse skal være mærket med risikosætningen R-45. Advarslen gælder ligeledes stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Diethylether

se A-37

For anvendelsen af diethylether (æter) gælder særlige sikkerhedsforskrifter.

Ethanol

Ethanol er et vigtigt kemikalium til mange kemiske forsøg. Stoffet må fremstilles ved gæring, men det fremstillede produkt må ikke opkoncentreres.

Ved forsøg med indtagelse af ethanol, skal afgiftsbelagt alkohol altid anvendes.

Særlige risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger ved undervisning i

Biologi

Levende organismer - planter og dyr

I al biologiundervisning indtager arbejde med levende organismer en central og uundværlig plads. Arbejdet med levende organismer må foregå på en sådan måde, at der tages hensyn både til sikkerhed og til gældende love og bestemmelser vedrørende beskyttelse af dyr og planter.

Indsamling

Ved valg af indsamlingslokalitet og ekskursionsområde må der tages hensyn til såvel generelle som lokale fredningsbestemmelser. Se

lov om naturfredning, nr. 435 af 1. september 1978

med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer,

og

bekendtgørelse nr. 123 af 19. april 1972 om almenhedens færdsel og ophold i skove.

Al indsamling af dyr og planter skal foregå uden væsentlig forstyrrelse af biotopen. Desuden må læreren være opmærksom på, at der kun indsamles det nødvendige antal eksemplarer, og at sjældent forekommende arter så vidt muligt ikke medtages, men udelukkende besigtiges på stedet, eventuelt fotograferes.

(99) Gældende fredningsbestemmelser for planter kan f.eks. findes i Dansk feltflora. Fredede plantearter må ikke plukkes, opgraves eller på anden måde beskadiges.

Padder og krybdyr bør efter fredningen i 1980 hovedsagelig iagttages i naturen, jfr. bekendtgørelse nr. 632 af 11.11. 1980.

(19)

Til undervisningsformål er det dog tilladt at indsamle eksemplarer i begrænset omfang af følgende arter

Stålorm, almindeligt firben, lille vandsalamander,

skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø og grøn frø.

Det er ligeledes tilladt i begrænset omfang at indsamle æg og yngel af padder. Dette gælder dog ikke bjergsalamander, klokkefrø og løvfrø. (18-19)

En lang række danske pattedyr og fugle er totalfredede og må derfor ikke jages. De pattedyr og fugle, som må jages, fremgår af jagtloven, der udkommer med årlige midlertidige tilføjelser. Uden for de i loven angivne jagttider er også disse pattedyr og fugle fredede. Fredningen gælder også unger, æg og reder. Pattedyr og fugle bør udelukkende iagttages på lokaliteterne. Iagttagelse skal ske således, at dyrene og deres yngel ikke forulempes.

Til mange undervisningsformål kan med fordel benyttes kulturplanter og dyr, også pattedyr og fugle, som kan opformeres i fangenskab.

Dyrehold ,

(20)

Ifølge dyreværnsloven skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyrene har adgang til tilstrækkeligt og egnet foder og drikke, og at dyrene iøvrigt passes og behandles forsvarligt. Det er vigtigt, at deres opholdsrum, akvarier, terrarier og bure er indrettet forsvarligt med hensyn til plads, lys, mørke, temperatur, fugtighed og renlighed, således at de enkelte arters behov tilgodeses.

Det kan have stor pædagogisk værdi, at eleverne gives mulighed for at følge og passe dyr gennem længere tid.

Dyreholdet bør planlægges, så uønsket formering undgås.

Til undervisning i folkeskolen, gymnasiet og hf bør vælges dyr,

- hvis naturlige levested let kan efterlignes,

- som er tolerante over for uro omkring dem og nødvendig håndtering,

- som ikke har behov for megen plads og vanskelig fremskaffelig føde,

- som er relativt enkle at passe og ikke giver væsentlige problemer i weekends og ferier,

- som ikke giver særlige pasningsproblemer, hvis anvendelsen er af kortere varighed.

Mange forskellige dyr (encellede og andre hvirvelløse dyr samt en del hvirveldyr) opfylder ovenstående kriterier og kan uden risici holdes i akvarier og terrarier, hvorfor sådanne dyrehold ikke er begrænsede til specielle lokaler. Permanent dyrehold af pattedyr og fugle i undervisningslokaler må dog frarådes, medmindre der tages særlige forholdsregler - f.eks. med hensyn til ventilation, rengøring og afskærmning -, idet hår og skæl, dun og fjer er velkendte allergener. Kortvarig anvendelse af pattedyr og fugle kan dog finde sted. Vilde dyr bør både af etiske og hygiejniske årsager ikke anvendes.

Ved dyrehold i større omfang bør der i tilknytning til biologilokaler indrettes specielle dyrerum med særskilt ventilation og gode rengøringsmuligheder, dels for at dyrene forstyrres mindst muligt, dels for at undgå tilfælde af allergi hos overfølsomme personer.

Smittefare og

infektioner

I forbindelse med dyrehold må man være opmærksom på, at virus, bakterier, mycoplasmaer, protozoer, parasitiske orme og leddyr kan overføres fra dyr til mennesker. Overførsel kan ske gennem huden, ved rifter, bid eller kradsesår, eller ved indånding/indtagelse af små mængder smitstof fra dyret eller fra bure, apparater, redskaber og lign. Det er derfor vigtigt at overholde almindelige sikkerhedsforanstaltninger - se afsnit om infektionsrisiko. se B-27

Desuden bør der anvendes akvarier, terrarier og bure uden skarpe kanter og lavet af glas, plast eller rustfrie metaldele, så omhyggelig rengøring og desinfektion er mulig. Pattedyr og fugle bør anskaffes hos dyrehandlere eller fra forsøgsdyrsproducenter og dyrestalde, idet vilde dyr hyppigere er inficeret end laboratoriedyr.

Af hensyn til infektionsrisici for mennesker og dyr må det frarådes at tage dødfundne dyr hjem til dissektion. Dog kan kranier, knoglestykker og dyreekskrementer hjemtages til præparation.

Præparater

(se A-44)

Elevers nærkontakt med dyrepræparater bør undgås. Således er tørpræparater af dyr ofte arsenikbehandlede, hvorfor håndtering bør ske ved at holde på præparaternes fodstykker eller monteringsgrene. Ved væskepræparater er opbevaringsvæsken hyppigt methanal (formaldehyd), der kan irritere slimhinder og fremkalde hududslet eller andre allergiske reaktioner.

Arbejde med dyr

Både hvirvelløse dyr og hvirveldyr må anvendes til undervisningsaktiviteter, hvis formål er iagttagelse og undersøgelse af dyrenes normale funktioner og adfærd, forudsat at dyreværnslovens generelle bestemmelser overholdes. Der bør generelt altid anvendes et i dyrerækken så lavt stående dyr som muligt, og der må ikke anvendes flere dyr end nødvendigt.

(21) Ifølge

lov om dyreforsøg nr. 220 af 18. maj 1977

må hvirveldyr ikke anvendes til forsøg, som må antages at være forbundet med smerte eller anden lidelse for dyrene, medmindre der foreligger særlig tilladelse fra justitsministeriets dyreforsøgsudvalg (gives normalt ikke til almen undervisning).

Hvirvelløse dyr er ikke omfattet af loven om dyreforsøg, men de bør alligevel ikke anvendes til forsøg, som må antages at være smertevoldende.

Eksempler

Ved territorie- og rangordensforsøg bør de enkelte forsøg standses, enten når det ønskede resultat foreligger, eller når der er tegn på, at dyrene beskadiger hinanden.

Ved indlæringsforsøg skal man anvende belønning, f.eks. føde, og ikke straf, f.eks. elektriske chok.

Betydningen af livsvigtige næringsstoffer må ikke undersøges ved bevidst fejlfodring.

Ved undersøgelser af kyllingefosterstadier, bør æggene ikke åbnes, når de har været ruget i mere end 8 dage.

Hvis kyllinger udklækkes, bør det forinden aftales, om de skal holdes på skolen i længere tid, afleveres til opdræt, eller om de skal aflives.

På folkeskoler, gymnasier/hf-kurser og seminarier må der ikke udføres forsøg, hvor der indgår indsprøjtninger og udtagelse af blodprøver, organprøver eller andre prøver ved stik eller overfladiske snit.

Bedøvelse

Når der arbejdes med dyr, kan der forekomme tilfælde, hvor bedøvelse er nødvendig, f.eks. hvis et dyr skal være roligt under transport eller håndtering. Blandt andet kan bananfluer kun sorteres, hvis de er bedøvede.

Valget af bedøvelsesmåde må afhænge af dyreart og formålet med bedøvelsen. Med hensyn til fremgangsmåde ved bedøvelse af hvirveldyr henvises til speciallitteraturen.

Insekter kan bedøves ved nedkøling i køleskab, med carbondioxid (CO2) eller med diethylether (æter).

Ved anvendelse af kemiske stoffer til bedøvelse bør der tages strenge sikkerhedsmæssige hensyn, idet disse stoffer på forskellig måde kan skade mennesker.

Bedøvelse og aflivning skal foretages i lokaler med god udluftning, helst i stinkskab, og der må ikke være åben ild eller gløder i lokalet.

Aflivning af dyr

Dyr indsamlet i naturen bør så vidt muligt genudsættes på findestedet. Dyr, som ikke tilhører den danske fauna, må derimod ikke udsættes i naturen.

Aflivning af dyr bør begrænses til et absolut minimum, men det må understreges, at dyr, som bliver syge eller skadet i fangenskab, bør aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Aflivning af hvirvelløse dyr kan undtagelsesvis være nødvendig bl.a. af hensyn til bestemmelse. Yngre elever bør dog ikke foretage denne form for aflivning. De fleste insekter aflives hurtigst i aflivningsglas med filtrerpapirstrimler tilsat få dråber ethylacetat (eddikeæter). Meget små insekter aflives i 70-80pct. alkohol. Insekter kan også aflives ved placering 24 timer i dybfryser.

Snegle og muslinger kan aflives med koghedt vand, men bestemmelse kan som regel ske uden aflivning.

Med hensyn til aflivning og konservering af andre hvirvelløse dyr henvises til speciallitteraturen.

Aflivning af padder, krybdyr, fugle og pattedyr må ikke foretages af elever og må ikke overværes af disse. Undtagelsesvis kan aflivning af f.eks. mus vises for ældre elever på frivillig basis, hvis det efter lærerens skøn er pædagogisk forsvarligt. Se iøvrigt lov om dyrs anvendelse til forsøg. Dyr til dissektion bør aflives før undervisningens begyndelse.

Aflivning bør altid foretages så hurtigt og så smertefrit som muligt. Til aflivning af hvirveldyr må nedenstående metoder foretrækkes, men det må understreges, at hvis læreren er i tvivl, bør aflivning af dyr overlades til en dyrlæge.

Fisk: Hovedet afskæres med en skarp kniv eller rosensaks.

Padder og krybdyr.: Afkøles til ca. 4 graderC i køleskab eller isvand. Når dyret er ophørt med at bevæge sig, afklippes hovedet med en skarp saks (rosensaks).

Pattedyr og fugle: Aflivning af større pattedyr skal altid overlades til en dyrlæge. Små pattedyr (inkl. rotter) kan anbringes i et lille netbur og gives tid til at falde til ro. Buret anbringes derefter i et aflivningskammer af klar plast, eventuelt en decicator.

Det kontrolleres om aflivningskammeret er tæt. Gennem en slange forbindes kammeret med en carbondioxidbeholder, og det fyldes nu langsomt med carbondioxid. Dyret skal være i kontakt med carbondioxid i mindst 10 minutter efter åndedrættets ophør.

Giftige stoffer i dyr

Af større dyr i Danmark regnes kun hugorm og fjæsing for farlige med hensyn til udskillelse af giftstoffer.

Efter bid eller stik skal man forholde sig i ro og hurtigst muligt behandles af læge.

se A-44

Insektstik er normalt relativt harmløse, dog er nogle mennesker overfølsomme over for bi- og gedehamsestik. Da stik i givet fald kan være livstruende, bør læreren være informeret om elever med denne form for allergi og altid være opmærksom på allergiske symptomer efter insektstik.

En del insekter, især hårklædte sommerfuglelarver, kan fremkalde hudirritation ved berøring.

Giftstoffer i planter

Giftstoffer forekommer i en lang række danske planter samt i en række have- og stueplanter. Kun ved indtagelse af, eventuelt sutten på plantedele, frø eller frugtlegemer (svampe) kan der ske alvorlig skade. I en del planter findes giftstoffer, som kan fremkalde eksemlignende hududslet.

Det bør indskærpes eleverne, at de

- aldrig spiser bær, frø, frugter eller andre plantedele af ukendte planter; - aldrig gnider plante- eller frugtsaft på huden eller i åbne sår; - iøvrigt overholder almindelige sikkerhedsregler, så giftstoffer fra planter ikke overføres fra hænder til slimhinder i mund og næse eller til øjne.

se D-8

Samme sikkerhedsregel bør iagttages for at undgå overførsel af kemikalierester fra sprøjtede planter og bejdsede frø. Iøvrigt henvises til afsnittet om førstehjælp.

Mennesket

Elevernes egne undersøgelser af menneskelegemets bygning og funktion er et væsentligt og normalt særdeles udbytterigt element i biologiundervisningen og bidrager til en øget forståelse og kropsbevidsthed. Undersøgelserne kan være iagttagelser af arvelige bygningstræk som f.eks. øreform, hårtype og øjenfarve eller af adfærd i forskellige situationer. Fysiologiske undersøgelser kan omfatte registrering af forskellige forhold som f.eks. legemstemperatur, puls, blodtryk, åndedræt, stofskifte, legemsvægt, muskelarbejde m.v. Hvis elevernes venner eller familie inddrages som forsøgspersoner gælder nedenstående sikkerhedsregler naturligvis også disse.

Opmærksomheden bør ved alle typer af undersøgelser rettes mod såvel psykiske som fysiologiske forhold, idet det kan opleves belastende at være forsøgsperson. I langt de fleste tilfælde volder forsøg af den omtalte type dog ikke problemer af nogen art.

Frivilligt at være

forsøgsperson

Deltagelse i et forsøg som forsøgsperson må dog altid være på absolut

frivillig basis.

Stop ved ubehag

Ved fysisk belastning af kroppen som f.eks. ved arbejdsfysiologiske forsøg bør eleverne instrueres om at stoppe, hvis de føler ubehag.

Ved psykisk belastning, f.eks. ved indlæringsforsøg med lettere forstyrrelser eller andre adfærdsforsøg bør forsøget også stoppes, hvis forsøgspersonen ønsker det, eller hvis læreren skønner det på grundlag af forsøgspersonens reaktioner.

Receptpligtige stoffer

Indtagelse af drikke eller næringsmidler i mængder, der afviger

fra normal indtagelse, må ikke foretages.

Receptpligtige stoffer må ikke anvendes ved forsøg, hvor

mennesker er forsøgspersoner.

Særlige hensyn

Enkelte mennesker er særdeles følsomme over for synet af blod eller syn/omtale af menneskets krop og funktioner, hvorfor der i sådanne tilfælde må tages særligt hensyn hertil i undervisningssituationen. Forsøgsresultater kan endvidere være belastende for enkelte elever, idet de i sjældne tilfælde kan give anledning til frygt for fysiske eller psykiske abnormaliteter, eventuelt i forbindelse med sygdom. I sådanne tilfælde bør læreren råde eleven til at søge lægebistand.

Simple undersøgelser af arvelige egenskaber hos mennesker kan give elever anledning til problemfyldte overvejelser over familierelationer m.v.

Elever, der er fritaget for idræt, bør ikke deltage i fysisk anstrengende forsøg. Elever med feber eller netop overstået sygdom (med feber) bør ikke deltage i fysisk anstrengende forsøg. Hvis en elev lige har spist, må vedkommende heller ikke være forsøgsperson i sådanne forsøg.

Ved besvimelse

Elever, der under eller lige efter forsøget bliver blege, utilpasse eller svimle, hjælpes evt. ud af lokalet og anbringes i en sådan stilling, at blodet løber til hovedet.

Aflåst sideleje

Ved besvimelser lægges den bevidstløse i aflåst sideleje (NATO-stilling).

Selv om disse situationer er yderst sjældne, bør læreren være opmærksom på, at de kan forekomme.

BLOD

Ved udtagning af blodprøver til blodtypebestemmelser og forskellige undersøgelser af blodet skal eleverne forinden oplyses om smitsom leverbetændelse af typen Hepatitis B, serumhepatitis, idet selv en meget lille mængde blod fra en hepatitispatient er nok til at overføre smitstoffet til en rask persons blodbane.

AIDS og leukæmi

Eleverne bør endvidere oplyses om sygdommen AIDS (Acquired Immune Deficiency syndrome) og den specielle form for leukæmi, der fremkaldes af Human T-celle Leukæmivirus (HTLV). Smitterisikoen er dog endnu uafklaret for disse to nye sygdomme. Der må derfor henvises til de nyeste fagtidsskrifter angående oplysninger herom.

Blodprøvetagning

Nedenstående regler for udtagning af blodprøver skal overholdes af hensyn til smittefare med smitsom leverbetændelse (Hepatitis B)

- Forsøgspersonen skal sidde ned, mens blodprøven bliver taget.

- Efter håndvask foretages en hånddesinfektion med et rimeligt kraftigt desinfektionsmiddel, f.eks. 35pct. 2-propanol (isopropylalkohol).

- Blodprøven tages i øreflippen, idet infektionsfaren hermed nedsættes sammenlignet med udtag i fingerspidserne. Også øreflippen desinficeres. Eventuel efterblødning stoppes med et rent stykke vat.

- Der anvendes steril blodlancet, der forsvarligt indpakket bortkastes efter brugen. Blodlancetten må ikke lægges til side og anvendes senere.

- Blodprøveudtagning gennem vener i arme eller ben må ikke finde sted.

Det anbefales at anvende engangshandsker ved blodprøvetagning.

Blod fra blodbanker

Fra blodbanker kan der rekvireres uddateret blod til undersøgelse. Sundhedsstyrelsen kræver blod undersøgt for hepatitis B (serumhepatitis), men det kan ikke garanteres, at blodet er frit for hepatitissmitte, da man ikke kan undersøge for hepatitis non A-non B.

Fordi man ikke kan vide, om blodet fra blodbanken indeholder hepatitissmitte, er det derfor nødvendigt med strenge forsigtighedsregler under arbejdet, svarende til arbejdet med smittefarlige mikroorganismer. Der skal således bæres engangs-handsker og desinficeres ved spild og opvask.

Ved bortskaffelse af resterende blod skal dette emballeres i en kraftig plasticpose og mærkes SMITTEFARE. Det må ikke smides ud i vasken!

Blod fra slagterier

Mange undersøgelser kan i stedet foretages på blod fra slagtedyr, hvis det kan skaffes. Risikoen for smitte herfra er langt mindre. Dog må anvendelse af engangs-handsker også anbefales i disse tilfælde.

Advarsel mod

benzidinprøve

Spor af blod kan påvises ved hjælp af benzidin. Der skal dog advares mod brugen af stoffet, da det er kræftfremkaldende.

Blodtryksmåling

Ved oppustning af en manchet omkring overarmen forhindres blodets passage i et kort tidsrum, som regel under et minut, hvorunder blodtrykket måles. Eleverne bør instrueres om, at manchetten ikke må være oppustet i længere tid ad gangen.

ÅNDEDRÆTSFORSØG

OG STOFSKIFTEMÅLINGER

Åndedrætsforsøg med spirometer og eventuelt ilt-trykflaske bør kun foretages af elever efter grundig instruktion, idet manglende ilt eller for meget carbondioxid (CO2) i spirometret kan medføre utilpashed eller i ekstreme tilfælde besvimelse. Det bør derfor sikres, at CO2-absorptionsmidlet i apparatet fungerer, hvilket er nemmest, hvis der anvendes en blanding af natriumhydroxid (NaOH) og calciumhydroxid (Ca(OH)2) indeholdende en indikator, som skifter farve ved mætning med CO2.

Stofskifteforsøg, hvor elever indånder ren ilt bør ikke vare mere end 6-7 minutter på grund af risikoen for iltforgiftning.

Hvis der ikke anvendes CO2-absorption, må forsøget under alle omstændigheder kun vare nogle få minutter, idet allerede 3pct. CO2-indhold i spirometerluften giver hovedpine. Forsøgspersonen skal være under konstant observation, og forsøget afbrydes, når et klart resultat foreligger, hvilket normalt er tilfældet efter ca. 2 minutters varighed.

Også af hensyn til infektionsfaren må elever, der ikke er fuldstændig raske og symptomfrie (også ugen forinden), ikke deltage i spirometerforsøg. Især bør man være opmærksom på lungebetændelse og andre luftvejssygdomme.

Det er især anvendelsen af mundstykker og slanger i forbindelse med spirometre, der giver anledning til smittefare. Denne nedsættes, hvis slangerne udskiftes mellem hver forsøgsperson: især er det vigtigt, at slangerne er tørre. Slanger bør desinficeres mellem de enkelte forsøgsgange, hvorfor det er nødvendigt at have en rigelig bestand af slanger.

Engangs-mundstykker bør anvendes, idet flergangs-mundstykker skal desinficeres imellem hver forsøgsperson.

Elektrisk måleudstyr

Elektrisk måleudstyr, der tilsluttes lysnettet, frembyder en livstruende risiko, hvis strømmen under forsøget måtte blive sendt gennem forsøgspersonen, enten på grund af fejlbetjening, eller hvis udstyret er defekt.

Specielt ved måling af elektrokardiogram (EKG) bør forstærkningen af elektrodesignalet foregå ved en batteridrevet forstærker, og forbindelsesledningen mellem denne og registreringsudstyret skal være isoleret. Der må til måling af elektrokardiogram kun anvendes materiel, som er godkendt af DEMKO.

Kostproblemer

Voldsomme ændringer gennem flere dage i den daglige kost i form af stærkt formindsket eller stærkt forøget indtagelse af føde må frarådes, idet organismen kan reagere herpå med sygdomslignende symptomer.

Det samme gælder flere dages indtagelse af f.eks. særlig kulhydratrig, fedtrig eller proteinrig kost.

PTC Phenyl-thiocarbamid har været anvendt i en 0,5pct. opløsning på filtrerpapir til anvendelse ved den såkaldte smagertest. PTC er muligvis kræftfremkaldende, hvorfor forsøget må frarådes.

Rus- og nydelsesmidler, medicin og narkotika

Det er en naturlig og væsentlig del af biologiundervisningen på alle niveauer at behandle rus- og nydelsesmidler, narkotika m.m. med fremhævelse af stoffernes eventuelle biologiske og psykosociale virkninger på mennesket. Tilsvarende er medicinforbrug og -misbrug inden for de seneste år også blevet et hyppigt undervisningsemne.

Forbud mod forsøg

Det er ikke tilladt at udføre forsøg med mennesker med nogen som helst form for lægemidler, narkotika eller lignende stoffer.

Da det ifølge dansk lovgivning endvidere ikke er tilladt at være i besiddelse af cannabisprodukter og lign., er det derfor heller ikke tilladt at udføre forsøg med disse stoffers indvirken på mennesket.

Forældregodkendelse

Ved undersøgelser over virkningerne af såvel tobak som alkohol skal der indhentes forældregodkendelse for forsøgspersoner under 18 år.

Tobak

Det er tilladt at udføre forsøg med tobaks virkning på åndedrætsfunktioner, stofskifte, kredsløb, hudtemperatur og lign., hvis rygningen er moderat (1-2 cigaretter).

Ingen elev må på grund af forsøgsomstændighederne føle sig tilskyndet til at ryge mod sin vilje.

Det anbefales som forsøgspersoner at anvende rygere, der ikke har røget i 12 timer før forsøget. Ikke-rygere kan blive utilpasse eller alvorligt syge, dels på grund af nikotinens virkning og dels på grund af eventuel hyperventilation.

Alkohol

Under visse omstændigheder kan der også udføres forsøg med alkohols virkning på kredsløb, hudtemperatur og reaktionsevne.

Det kan f.eks. have pædagogisk effekt at se, at selv 1-3 genstande kan have påviselig virkning på reaktionstiden.

Elever må ikke mod deres vilje føle sig tilskyndet til at indtage alkohol.

Forsøg med alkohol må kun foregå, såfremt det er afgiftsbelagt alkohol, der anvendes. Indtagelse i tilknytning til undervisningen må kun forekomme under omstændigheder, hvor det ikke griber ind i forsøgspersonens øvrige undervisning, arbejde og/eller færden i trafikken.

Mikroorganismer

Generelt

Arbejde med mikroorganismer kan medføre risiko for infektion. Det er derfor særdeles vigtigt, at mikrobiologiske arbejdsmetoder som f.eks. podning og anden steril teknik indøves, og at de almindelige og eventuelt de skærpede laboratorieregler overholdes.

Arbejde med gærceller eller andre veldefinerede svampearter og med veldefinerede bakteriestammer - som f.eks. mælkesyrebakterier, Escherichia coli eller svækket Salmonella typhimurium til Ames test frembyder ingen risiko, hvis de almindelige laboratorieregler overholdes.

Arbejde med ikke-kendte mikroorganismer (kimfald, fingeraftryk, host, spildevandsprøver m.m.) kan frembyde sundhedsfare, da der kan være sygdomsfremkaldende bakterier til stede og dermed risiko for infektion.

Det er derfor vigtigt umiddelbart før arbejdet at indskærpe eleverne de almindelige og de skærpede laboratorieregler og at instruere eleverne i den nødvendige sterilteknik: se nedenfor.

Ved eksperimentelt arbejde med laboratoriefremstillede renkulturer af mikroorganismer må der kun arbejdes med stammer, der er modtaget fra Seruminstituttet, Carlsberglaboratoriet samt enkelte - nærmere udpegede - institutter ved videregående læreanstalter, hvor der arbejdes med mikrobiologi. Hvis der ønskes anvendt stammer fra andre kilder, skal disse først godkendes af undervisningsministeriet, idet ansøgning herom sendes til de respektive direktorater. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle de ovennævnte institutioner umiddelbart kan påtage sig at levere renkulturer til undervisningsbrug.

Arbejde med kendte, sygdomsfremkaldende mikroorganismer må ikke finde sted.

Ligeledes må ompodning af ukendte mikroorganismer ikke finde sted. Ompodning af kendte mikroorganismer må på grund af faren for at opformere ukendte stammer kun foregå i begrænset omfang. Ved ompodning skal de under steril teknik anførte retningslinier overholdes.

Efter afslutning af forsøget skal alt materiale destrueres. Bakteriestammer må ikke videreføres til senere brug.

Ved arbejde med kendt, ikke-smittefarligt materiale skal de almindelige laboratorieregler indøves og overholdes, mens de skærpede laboratorieregler desuden skal overholdes ved arbejde med ikke-kendte mikroorganismer.

Almindelige

laboratorieregler

Vask hyppigt hænder med sæbe og tør dem i engangsservietter. Berør aldrig ansigtet, især ikke næse og mund.

Spis, drik eller ryg aldrig i laboratoriet.

Undgå direkte mundsug ved pipettering. Brug gummibold eller slange, vat og mundstykke ved mikropipettering.

Undgå direkte berøring med forsøgsorganismer og ikke-kendte mikroorganismer.

Undgå aerosoldannelse ved åbning, overhældning og spild.

Opbevar ikke fødemidler sammen med prøver og reagenser.

Undgå at drikke og spise af laboratorieudstyr.

Skærpede

laboratorieregler

Anvend kitler.

Anvend sugende dækpapir eller glasplader på arbejdsbordene.

Opsaml brugte pipetter og glasvarer på en særlig bakke mærket med advarselsskilt og/eller læg dem i en bakke med 70pct. ethanol.

Autoklaver ved arbejdets slutning laboratorieudstyr, agarplader m.m. Desinficer glasplader og kasser dækpapir i en lukket kraftig plasticpose.

Steril teknik

Ved dyrkning af mikroorganismer bør man benytte sterile substrater, der hele tiden holdes fri for uønskede bakterier og svampe, der eventuelt kan være sygdomsfremkaldende.

Ved autoklavering (120 graderC i 20 minutter) af substratet før forsøget sikres et kimfrit medium.

Ved tørsterilisation (160 graderC tør varme i 2 timer) sikres rene glasvarer og redskaber.

Under forsøget forhindres fremmede bakterier- og svampesporer adgang til substratet ved at overholde følgende retningslinier

- Arbejd med rolige bevægelser.

- Anvend sugende dækpapir på bordet eller glasplader, som jævnligt desinficeres.

- Tørsteriliser pipetter og glasvarer før brugen.

- Åbn til substratet så kort tid som muligt og på en sådan måde, at lodret fald af sporer undgås. (Kun lette på petriskålelåg - holde glas og kolber på skrå).

- Flamber reagensglas og kolber ved mundingen før og efter åbning. Flamber spatler og lign. før og efter brugen og udglød podenåle.

- Sæt renkulturer i køleskab umiddelbart efter, at de har været åbnet for derved at undgå vækst af eventuelt forurenende sporer.

Ompodning

Ompodning af reagensglaskulturer foretages eksempelvis på følgende måde

- To reagensglas med henholdsvis bakteriekultur og steril agar holdes vandret. Vatpropperne fjernes, og mundingen flamberes ved at føre glassene - stadig vandrette - to gange gennem en flamme.

- En podenål opvarmes til glødning og afkøles ved at berøre agaren i det sterile reagensglas.

- Med podenålen berøres bakteriekulturen og derefter den sterile agar. - Podenålen og reagensglassenes mundinger flamberes igen, og vatpropperne sættes i de tilhørende glas.

- Renkulturen sættes straks i køleskab.

- De nye kulturer opbevares nogle døgn ved stuetemperatur eller i varmeskab.

Sprængningsfare ved

substrattilberedning

Ved opvarmning af glasflasker med færdiglavet steril agar er det vigtigt at løsne proppen, idet udvidelsen på grund af opvarmningen ellers kan forårsage en sprængning af flasken.

Ved udtagning af substrater og væsker fra autoklave kan stødkogning forekomme. Lad derfor autoklaven stå åben nogle minutter, før materialet udtages.

Affald

Alt affald bør principielt autoklaveres eller desinficeres.

Plastskåle med agar og ukendte mikroorganismer kan dampsteriliseres i en stegepose.

Agarplader og andet fast affald lægges efter autoklavering eller desinfektion i en kraftig plasticpose, der lukkes omhyggeligt. Posen bringes direkte ud i affaldscontainer eller anbringes i en særlig affaldsspand efter aftale med rengøringspersonalet.

Spild

Ved spild tørres omhyggeligt op, og de berørte områder desinficeres.

Desinfektionsmidler

Af kemiske desinfektionsmidler kan anbefales

ethanol (sprit) 70pct.,

2-propanol (isopropylalkohol) 35 pct.

Ved spild og andre uheld med materiale med ukendte mikroorganismer kan anbefales chloraminopløsning fremstillet ud fra tabletter.

Til hånddesinfektion kan især anbefales sprit + håndcreme. Chlorforbindelser bør ikke benyttes.

Desinfektionsmidler som methanol og phenol må ikke benyttes på grund af deres giftighed, og tilsvarende bør jodsprit og methanal (formaldehyd) ikke anvendes på grund af deres allergene virkning.

Infektionsrisiko

Hvis der er risiko for infektion gennem rifter i huden, søges læge. Ved indtag gennem munden spyttes ud og skylles adskillige gange. Risiko for infektion gennem munden er langt mindre end gennem rifter i huden.

Anvendelse af

antibiotika

Ved undersøgelse af resistens hos forskellige bakterier anvendes opløsninger eller tabletter med forskellige antibiotika/kemoterapeutika. Antibiotika i pulverform må ikke udleveres til elever.

Overfølsomhed over for f.eks. penicillin kan give en voldsom reaktion, og læreren bør derfor forespørge, om der er elever, som er overfølsomme over for stoffet.

Antibiotikaresistens

Resistensudvikling hos mange bakterier mod de almindelige former for antibiotika skaber problemer ved sygdomsbehandling. Ved arbejde med bakterier, der bærer gener, der koder for antibiotikaresistens, skal derfor de almindelige og de skærpede laboratorieregler overholdes. Det er endvidere vigtigt, at alt materiale autoklaveres eller desinficeres ved forsøgets afslutning, så spredningsmuligheden undgås.

Arbejde med ukendte

mikroorganismer

Blodberiget agar må ikke anvendes, idet der vil være risiko for opformering af meningokokker og streptokokker, især ved hosten og nysen.

Ved undersøgelser af forekomst af mikroorganismer i forskellige miljøer bør kilder med risiko for højt indhold af sygdomsfremkaldende bakterier undgås. Latrin må ikke anvendes.

Ved undersøgelse af kimfald fra luften, vandprøver, hudoverflader, mønter, tøj og lign. skal petriskåle/prøveglas med agar forsegles ved tilklæbning med tape. De fremvoksede kolonier må kun iagttages gennem skålen. Skålene må ikke åbnes, og der må ikke udføres ompodning og opformering af enkeltkolonier. De forseglede skåle skal efter forsøgets afslutning autoklaveres eller desinficeres af læreren.

Arbejde med mikroorganismer i større mængder

Anvendelse af svampe og bakterier til produktion af alkohol, enzymer, antibiotika og andre stoffer frembyder normalt ingen risici, da det altid vil foregå med kendte, ikke-sygdomsfremkaldende organismer.

Ukendte mikroorganismer må ikke opformeres og anvendes i større mængder. Latrin må ikke anvendes.

Eksplosionsfare ved

produktion af alkohol,

biogas og lign.

Ved udvikling af luftarter under processer, f.eks. ved forgæring af sukker, kan der opstå eksplosioner, hvis den dannede luftart ikke kan slippe væk på grund af lukning af beholderen eller tilstopning af udledningsvejen. Det kan derfor anbefales at anvende gærrør eller anden form for vandlås og tilse produktionsopstillingen dagligt for at undgå tilstopning.

Biogasanlæg og andre produktioner udvikler desuden brand- og eksplosionsfarlige stoffer som f.eks. methan og giftige luftarter som f.eks. svovlbrinte og ammoniak. Mindre anlæg, dvs. beholdere under 1 liter, der står inde, kræver rigelig ventilation. Større anlæg, f.eks. tønder, større plastbeholdere og lign. må ikke stå inde, men skal stå i det fri på grund af eksplosionsfaren.

Anvendelsen af blandinger af ikke-kendte bakterier ved modelanlæg, f.eks. til produktion af biogas, i biologiske rensningsanlæg, ved denitrifikation, algedamme og lign. frembyder en risiko for infektion især gennem eventuelle rifter i huden, selv om der normalt ikke er tale om patogene organismer. Ved uheld søges derfor læge.

Kunstig overførsel

af arveanlæg

Eksperimenter, der skal illustrere nogle af de muligheder, moderne bioteknologi giver i forbindelse med kunstig overførsel af arveanlæg, må kun udføres efter anmeldelse til REGISTRERINGSUDVALGET VEDRØRENDE GENETIC ENGINEERING, subsidiært til den myndighed, der vil få tillagt godkendelses- og tilsynskompetencen.

Der vil til brug for anmeldelsen blive udarbejdet en særlig blanket, ligesom der vil blive udarbejdet en vejledning vedrørende standardforsøg, der umiddelbart kan godkendes, forudsat at laboratorie- og uddannelsesforhold er acceptable. Ansøgning om tilladelse til forsøg med kunstig overførsel af gener sendes gennem de respektive direktorater.

Ved arbejde med DNA-undersøgelser og overførsel af arveanlæg skal eleverne være fortrolige med steril teknik, og de almindelige og skærpede laboratorieregler skal overholdes: endvidere skal læreren have gennemgået kursus i mikrobiologisk teknik enten som et led i sin uddannelse eller som efteruddannelse.

Øvrige fag med lignende risikoforhold

I ALMEN DEL er fremdraget en række råd og anvisninger på korrekt omgang med

laboratoriemateriel,

tekniske installationer og hjælpemidler,

ioniserende stråling,

samt

kemikalier, herunder især stoffer og materialer,

der enten er sundhedsfarlige, eksplosive eller

brandfarlige.

I SPECIEL DEL er denne omtale uddybet med karakteristiske forhold inden for hvert af fagene fysik, kemi og biologi. Risikovejledningen er i sin tekst i høj grad møntet på netop disse tre fag.

Der findes imidlertid flere fagdiscipliner, i hvilke der optræder indslag af fysisk, kemisk eller biologisk natur. En række af de risikomomenter, der er omtalt i ALMEN og SPECIEL DEL vil derfor kunne optræde i disse fag. Risikovejledningens anvisninger har derfor også bud til disse, men de fremførte risikoforhold vil ofte fremtræde under andre omstændigheder, der helt er bestemt af de pågældende fags arbejdsmetoder, hjælpemidler og eksperimentelle emneområder.

Det kan derfor ikke forventes, at risikovejledningens afsnit ord til andet vil kunne bringes i anvendelse i sådanne fag. Men det siger sig selv, at de nævnte fags udøvere vil kunne søge råd og sikkerhedsmæssig belæring i risikovejledningen til belysning af de problemer - af fysisk, kemisk og biologisk natur -, de måtte møde i deres fag. Risikovejledningen kan således optræde som et supplement til øvrige fagspecifikke vejledninger.

Ovenstående synspunkt er i det følgende konkretiseret i forbindelse med nogle fag, der især er knyttet til folkeskoleområdet. For hvert fags vedkommende peges der alene på de forhold, der giver relation til risikovejledningen.

Valgfaget elektronik

Loddearbejde

Ved arbejdet i valgfaget elektronik skal der tages hensyn til risiko ved loddearbejde som følge af giftige dampe fra loddematerialer. Eleverne bør instrueres om at undgå direkte indånding af disse dampe. Da der ikke vil være tale om langvarigt konstant loddearbejde, er det i almindelighed ikke nødvendigt at etablere særlige udsugningsinstallationer.

Værkstedsarbejde

omgang med maskiner

Ved opbygningen af forskellige apparater skal der være adgang til diverse værktøjer og maskiner. Risikomomenter herved er nøje behandlet i følgende cirkulærer og skrivelser

Cirkulære af 4. januar 1982 om visse arbejdsmiljøspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af skolers og institutioners lokaler til sløjd og lignende aktiviteter.

Cirkulære af 26. oktober 1973 om elevers benyttelse af eldrevne maskiner m.m.

Cirkulæreskriveise af 15. september 1978 om Sundhedsstyrelsens advarsel mod opvarmning af plastmaterialer.

Forsøgsopstillinger

i elektronik

I forbindelse med arbejdet med elektroniske kredsløb skal man være opmærksom på

stærkstrømsreglementets afsnit 6, § 40,

hvorefter der ikke må arbejdes med åbne forsøgsopstillinger uden beskyttelse mod berøring, hvis spændingen i kredsløbet er større end 24 V.

Byggesæt m.m.

I forbindelse med elevernes opbygning af byggesæt eller egne konstruktioner skal man være opmærksom på

stærkstrømsreglementet afsnit 1, bilag 10 C,

som omhandler undtagelser fra registrerings- og godkendelsespligt. Under punkt c. omtales »materiel, der fremstilles eller importeres til eget personligt brug«.

Tilslutning til

netspændingen

Relevant er også

stærkstrømsreglementets afdeling C, afsnit 101

om elektroniske apparater for tilslutning til stærkstrømsnettet (netspændingen), hvor § 9 omhandler berøringsbeskyttelse under normale forhold.

Ud fra disse bestemmelser må læreren tage stilling til, i hvilket omfang det kan tillades eleverne at bygge apparater beregnet for tilslutning til netspændingen 220 V.

Lokaleforhold

Når der indrettes særskilte lokaler til undervisningen i elektronik i folkeskolen, gælder de samme krav til installationer m.v., som gælder til undervisningslokaler i fysik/kemi.

Formning

Anvendelsen af

kemikalier

Faget formning anvender en række kemikalier, hvoraf nogle må klassificeres som enten sundhedsfarlige, ætsende, lokalirriterende eller brandfariige. Afsnittene OMGANG MED KEMIKALIER og RISICI VED KEMIKALIER må derfor have høj aktualitet for fagets udøvere. Der tænkes her bl.a. på anvisningerne om indkøb, mærkning, placering og opbevaring, ligesom retningslinierne for opsamling af kemikalieaffald naturligt lægger op til en koordinering af opsamlingen på en skole/institution samt af aftalen med modtagestationen.

Organiske opløsningsmidler

Især brugen af organiske opløsningsmidler må ske med megen omtanke. Stofferne er uundværlige til mange formål inden for faget, men altid blot i ganske beskedne mængder. Men anvendelsen af disse farlige stoffer fordrer, at der stilles nøje krav til udluftning.

Glasurer

I et ældre cirkulære indskærpedes det, at der i almindelighed kun bør arbejdes med blyfri glasurer. Siden har man ved udsendelsen af

Vejledning om anvendelse af glasurer m. v. ved keramikfremstilling på skoler (nr. 118 af 30. juni 1975) fundet anledning til at skærpe denne henstilling, ligesom også andre stoffer er kommet i søgelyset: således forbindelser indeholdende metaller som cadmium, arsen, antimon og uran. Miljøministeriets cirkulære af 16. juni 1977 påpeger, at der ved ikke-erhvervsmæssig fremstilling af keramiske og emaillerede genstand ikke må anvendes blyholdige og cadmium-holdige glasurer og dekorationsfarver. Generelt må der advares mod fremstilling af glaserede genstande, som kan anvendes til at spise eller drikke af eller som tænkes anvendt ved opbevaring af levnedsmidler.

Ved keramikovnen skal det påses, at der ikke henlægges eller opstilles brændbart materiale på eller nær op ad ovnen.

Sløjd

Følgende afsnit i ALMEN DEL har relevans for lærere i faget sløjd

Mærkning af transportable trykflasker.

Faresymboler.

Forholdsregler ved ætsninger.

Allergifremkaldende stoffer.

Organiske opløsningsmidler.

Iøvrigt er væsentlige sider af risikoforholdene i faget omtalt og kommenteret i en lang række af cirkulærer og bestemmelser anført som bilag til undervisningsministeriets cirkulære af 4. januar 1982 om visse arbejdsmiljøspørgsmål i forbindelse med anvendelsen af skolers og institutioners lokaler til sløjd og lignende aktiviteter.

Hjemkundskab

Risikomomenter indenfor faget hjemkundskab samler sig især om følgende områder

El-installationen og

elektrisk apparatur

El-installationen skal opfylde de normer, der er gældende for øvrige laboratoriefag. Maskiner skal være i orden, ligesom fejl og mangler ved disse straks bør indrapporteres. Der skal udvises særlig opmærksomhed, hvor maskiner og apparater hyppigt afvaskes under anvendelse af rengøringsmidler, så disse ikke medfører defekter i de elektriske dele.

Anvendelse af

kemiske stoffer

Medicinalvarer samt rensemidler til rensning af tekstiler, ovne, kogeplader og andre metaloverflader skal etiketteres og opbevares forskriftsmæssigt. Opbevaring uden for maddepoter anses for påkrævet. Iøvrigt bør tilsynet med maddepoter være nøje aftalt, så madforgiftninger og skadedyrsangreb undgås, bl.a. omkring ferieperioder.

I forbindelse med hygiejnelære kan der finde dyrkning af mikroorganismer sted. Petriskåle med dyrkningsresultaterne skal opbevares og destrueres forsvarligt.

Skærende/stikkende

redskaber

Især roterende skær, som f.eks. i blendere og ved pålægs/brødmaskiner, udgør et faremoment. Nogle blendere har afskrueligt glas, således at der er mulighed for, at knivene kan startes ubeskyttet. Snitsår kan opstå ved uforsigtig omgang med knive, herunder el-knive, samt ved åbning af konservesdåser.

Risici ved åben ild

Her skal især peges på friturekogning, hvor fedtstofferne ved overophedning let kan antændes. Der bør altid holdes et låg parat, så ild omgående kan kvæles.

Der kan ligeledes opstå risikomomenter ved anvendelse af gas som varmekilde, anvendelse af åben spritflamme ved afsvidning af fjerkræ samt ved flambering af madvarer.

Håndarbejde

Følgende afsnit i ALMEN DEL har relevans for faget håndarbejde

Retningslinier for omgang med kemikalier

Risici ved omgang med kemikalier.

En fagspecifik vejledning er under udarbejdelse og vil kunne rekvireres fra efteråret 1985.

Fælles kommentar

vedr. ØVRIGE FAG

Blandt miljømæssige forholdsregler mod allergigener og lign. skal i første række nævnes korrekt valg af gulvbelægninger, inventarets overfladebehandling samt ventilationsforholdene i undervisningslokalerne. Endelig skal det nævnes, at en række af de forholdsregler, der er omtalt i afsnittet SIKKERHEDSREGLER OG NØDHJÆLP, også vil være relevante for fagene.

C Laboratorieindretning

Generelle retningslinier

Nærværende afsnit om laboratorieindretning har især adresse til projekterende arkitekter og ingeniører samt til de institutionsledere og faglærere, der står over for at skulle nyindrette eller ombygge faglokaler til fysik, kemi og biologi.

Afsnittet behandler udelukkende de indretningsforhold, der vedrører det rent sikkerhedsmæssige, og udgør således kun en part af en generel beskrivelse om laboratorieindretning.

For generelle retningslinier skal der henvises til

- bygningsreglement/ 1982, udsendt af byggestyrelsen

- LABORATORIER, Arbejdstilsynets information nr. A7/1983;

- stærkstrømsreglementet;

(76)

- byggeprogrammer og funktionsbeskrivelser, udgivet af de respektive direktorater under undervisningsministeriet, samt de af Den centrale rådgivningstjeneste udsendte hæfter vedr. Projekteringsgrundlag for

(75) folkeskoler.

Adgangsforhold og flugtveje

(23)

Lokaler til brug ved eksperimentel undervisning i fysik og kemi skal have mindst to døre, hvor dørene skal åbne i flugtretningen. Begge døre skal kunne låses op indefra uden nøgle, og de skal være anbragt så langt fra hinanden, at ingen person i tilfælde af brand eller anden ulykke afspærres fra en udgang. Lokaler til biologi bør principielt opfylde de samme krav, hvorfor de - om ikke allerede - ved fremtidige ombygnings- og nyindretningsopgaver forsynes med to døre.

Når lokalet er i brug, skal begge døre være uaflåsede.

Dersom undervisningslokalet ligger i en lav stueetage, kan dets vinduer eventuelt tjene som reserveudgang, hvis de er af egnet konstruktion. Dette må dog betragtes som en mindre god løsning, da nye risikomomenter let kan opstå, når flere elever på kort tid skal ud gennem vinduerne. Det skal betones, at vinduerne som redningsåbninger kun er et supplement til de to døre.

Til ethvert laboratorium skal der være gode færdselsveje, ligesom møbleringen i selve laboratoriet skal være udformet, så de interne færdselsveje, fungerende som flugtveje i en katastrofesituation, sikrer en rimelig adgang til dørene og til de ydre færdselsveje.

Inventaret og dets placering

Der bør være god plads mellem borde og langs skabe og reoler, så eleverne frit kan passere hinanden.

Hvis et laboratorium er indrettet, så det også skal benyttes ved klasseundervisning, bør der være en afstand på mindst 60 cm mellem demonstrationsbord og forreste elevbord, og beskyttelsesskærmens anvendelse skal være forberedt i indretningen.

Almindeligt anvendt udstyr bør være placeret således, at eleverne skal gå så få skridt som muligt. Indretning af skabe og reoler må planlægges nøje ud fra hensynet til afviklingen af det eksperimentelle arbejde.

Stinkskabe bør ikke placeres nær ved eller i flugtveje.

Inventaret bør være af enklest mulige konstruktion. Bordene skal være solide, og bordpladerne må ikke kunne vippes. Anbringelse af møblerne må være sådan, at der findes færrest mulige kroge, hvor spildte kemikalier, vand osv. kan henligge upåagtet.

Visse apparater og præparater kræver opbevaring i støvtætte skabe, der tillige vil kunne beskytte mod skiftende temperatur- og fugtighedsforhold. Det gælder i fysik således apparatur til eksperimenter omkring elektrostatiske forhold og i biologi opbevaring af dyrepræparater, bl.a. af hensyn til afdampning af præparationsmidler.

Gulve

Af samme grund må gulvet være så fugefrit som muligt, så en grundig fjernelse af spildte materialer let kan foretages. Nødvendige fuger må holdes så tætte som muligt. Gulve må ikke dækkes af tæpper.

Gulvafløb

I kemiafsnittet kan det være ønskeligt med gulvafløb, så en oversvømmelse - f.eks. efter defekt i opvaskemaskine - begrænses i sin skadevirkning.

Lokaletyper

Et lokale, der skal benyttes til elevforsøg, skal være udformet som etplans-lokale, så eleverne ikke risikerer at blive overstænket med kemikalier eller kogende vand fra højere liggende arbejdspladser.

Terrasselokaler

I en periode har man på enkelte skoler indrettet såkaldte terrasselokaler, der på en gang kunne opfylde funktionen som auditorium såvel som laboratorium. Disse lokaler frembyder risikomomenter i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og må anses for uønskede. I den udstrækning lokalerne stadig anvendes til elevøvelser, skal man være opmærksom på vigtigheden af, at eleverne kan blive stående på deres pladser under arbejdet i stedet for at skulle bevæge sig op eller ned ad trin med flasker, glas og lign. i hænderne.

Kombinerede lokaler

For mindre skoler på folkeskoleniveau kan behovet for laboratorier ofte med fordel opfyldes gennem indretning af kombinationslokaler. Kombinationen kunne f.eks. omfatte

fysik/kemi - biologi - orienteringsfag.

Det må nøje overvejes, i hvilken grad sådanne kombinationer kræver særlige installationer samt specielle udformninger af inventaret. Yderligere må det overvejes, om den givne kombination stiller særlige krav til instruktion af lærerne, og om der skal stilles særlige krav til rengøring af lokalet.

For den 7-klassede folkeskole kan en kombination med et almindeligt klasselokale (7. klasses) være en rimelig løsning. Denne kombination forudsætter, at alt undervisningsmateriel af særlig karakter til laboratoriearbejdet skal være placeret i aflåselige skabe. Den rette brug af lokalet forudsætter tillige, at der efter endt laboratoriearbejde finder en grundig oprydning sted, så intet laboratoriemateriel efterlades fremme i lokalet.

Indretningen af lokalets faste inventar og installationer må sikre gode adgangsveje til depotskabe og frit arbejdsareal ved og omkring elevernes arbejdspladser. Af hensyn til sikkerheden skal installationer til elektricitets- og gasforsyning ved elevernes arbejdspladser betjenes gennem aflåselige hovedafbrydere, som anbringes ved lærerens arbejdsplads.

Ventilation og udsugning

Ethvert laboratorieafsnit, hvor der udføres eksperimenter, ved hvilke der udvikles skadelige eller ildelugtende dampe, skal være velventileret, normalt gennem et særskilt ventilationsanlæg.

På ældre skoler, hvor sådanne ventilationsanlæg ikke findes, kan en fleksibel udsugning (punktudsugning) monteret ved elevpladserne i mange tilfælde klare problemer med stærkt lugtende og skadelige dampe.

Stinkskabe

Undervisningslokaler til kemi og biologi bør endvidere være forsynet med stinkskabe, hvori forsøg, ved hvilke der i særlig grad udvikles farlige eller ubehagelige gasser, kan foretages, og hvori man hurtigt kan hensætte apparatur, hvis reaktionerne i dette bliver voldsommere eller af længere varighed end forventet.

Stinkskabe skal, foruden at have forsyning af gas, vand og el, være udstyret med mekanisk udsugning, og der bør i lokalet sørges for rigelig tilgang af erstatningsluft - dog uden at medføre træk. Ligeledes bør man sikre sig, at det generelle ventilationsanlæg ikke trækker luft fra stinkskabet ud til institutionens øvrige lokaler. Stinkskabets afgangskanal kan sikres mod tilbagesugning.

Til opbevaring af koncentrerede syrer og baser, organiske opløsningsmidler m.v. kan et eller to skabe udstyres med separat ventilation, eventuelt i tilknytning til et stationært stinkskabs aftrækskanal. Sådanne skabe skal kunne aflåses.

Det er vigtigt at anvende korrosionsbestandige materialer ved udformningen af stinkskabe. Ved professionelt arbejde med æter og lignende eksplosionsfarlige stoffer stilles der ekstra krav til stinkskabets installation. Såvel ventilationssystemet som den elektriske installation må ikke kunne give anledning til gnistdannelse (gnistsikring).

Mobilt stinkskab

Også i folkeskolen kan laboratoriet være forsynet med stationært stinkskab. Imidlertid er et mobilt stinkskab oftest en bedre løsning, idet det giver mulighed for lærerens forsøg samtidig med, at eleverne kan observere. Det mobile stinkskab etableres som en gennemsigtig kasse på et rullebord og med aftræk, f.eks. fra bunden. En fleksibel slange forbinder skabet med et afgangsrør til det fri - med behørig hensyntagen til tætplacerede vinduer i facaden, f.eks. ved at føre afgangsrøret op over taget.

Udsugning fra borde

Demonstrationsborde i kemi, men eventuelt også i andre fag, bør være udstyret med en hensigtsmæssigt udført bordudsugning. Ved udformning af ristene, der dækker disse bordudsugninger, skal man være opmærksom på, at trefødder eller tilsvarende stativmateriel skal kunne stilles på dem uden risiko for at vælte.

El-forsyningen

Hvad angår el-forsyningen til elevbordene, må der skelnes mellem laboratorier indrettet til undervisning af folkeskolens elever og laboratorier til de fortsatte skoleuddannelser.

Folkeskolen

El-forsyningen til elevpladserne i folkeskolens fysik/kemilokaler er ofte udført som et centraltstyret lavspændingsanlæg med maksimum 24 V veksel. Dette giver læreren mulighed for fra lærerbordet at regulere den spænding, som føres ud til elevernes el-stik. Der skal i den forbindelse anvendes sikkerhedstransformator, som opfylder stærkstrømsreglementets afsnit 115.

Det er tilladt at installere 220 V stikkontakter direkte ved elevarbejdspladserne, når følgende betingelser nøje overholdes

1. Netspændingen må kun anvendes til spændingsforsyninger og måleapparater samt til apparatur, der er godkendt eller registreret af DEMKO (hvis dette kræves), hvilket skal sikres ved opslag i lokalet.

2. De pågældende stikkontakter skal forsynes over højfølsom fejlstrømsafbryder, og gruppesikringen foran stikkontakterne må ikke have større mærkestrøm end 10 amp.

3. Stikkontakterne skal være pillesikrede.

4. Der skal for stikkontakterne findes en central, aflåselig afbryder i det pågældende lokale, anbragt ved lærerens plads.

5. Gruppen skal være forsynet med en signallampe, som viser, om der er spænding på stikkontakterne. Signallampen skal anbringes, så den er let synlig for læreren overalt i lokalet. Hvis anlægget udstyres med relæstyring, skal signallampen spændingsforsynes på 220 V-siden af relæet.

6. Kun lærerne i de til lokalet knyttede fag må have nøgle til den centrale afbryder.

7. Det skal indskærpes alle lærere, der benytter lokalet, at netspændingen ikke må anvendes til åbne forsøgsopstillinger.

(24)

Opmærksomheden henledes i øvrigt på stærkstrømsreglementets afsnit 6, § 40, hvoraf fremgår, at el-førende dele skal være isoleret eller beskyttet mod berøring, hvis spændingen i kredsen er større end 24 V.

I tilfælde af kombinering af installation, således at der findes både centraltstyret lavspændingsanlæg og 220 V-stikkontakter, skal stikkontakterne anbringes så langt som muligt fra lavspændingens el-stik, f.eks. i inventaret lige over soklen.

De fortsatte

skoleuddannelser

Ved de fortsatte skoleuddannelser sker el-forsyningen gennem et velfordelt antal stikkontakter førende bynetsspændingen. Normalt benyttes 220 V-stikkontakter, der bedst anbringes på væggen i tilknytning til laboratorieborde.

Men også her gælder det,

- at stikkontakterne forsynes med spænding fra gruppeafbrydere med signallamper, placeret let synlige ved lærerens plads

- at en hovedkontakt på en gang bør kunne afbryde al spændingsforsyning til elevbordene.

Stærkstrømsreglementet

Elektrisk materiel skal i den udstrækning, det er anført i reglementet, være godkendt eller registreret af DEMKO. Ligeledes gælder det, at alt anvendt (fast) installationsmateriel samt ændringer i elektriske installationer skal foretages i overensstemmelse med reglementet.

Gasforsyningen

Ved anvendelse af flaskegasanlæg skal flaskerne anbringes i overensstemmelse med kravene i justitsministeriets bekendtgørelse om F-gas (flaskegas) af 20. oktober 1978. I henhold hertil skal flasker til anlæg, der anvendes i undervisningslokaler, anbringes uden for den bygning, i hvilken anlægget benyttes, eller i et særskilt rum i bygningen.

Reguleringen af gastilførslen ved den enkelte arbejdsplads bør kunne ske uhindret af en eventuel apparatopstilling. Gastilførslen skal kunne afbrydes ved en hovedhane. I folkeskolen skal denne være aflåselig og forefindes i laboratoriet, anbragt ved lærerens plads.

Vandinstallationen

Laboratorierne bør have såvel koldt- som varmtvandsforsyning, men elevarbejdspladserne er ofte kun koldtvands-forsynede. Tappestedernes armaturhøjde og koblingsmuligheder skal planlægges nøje ud fra anvendelserne på det pågældende arbejdssted.

Der skal i laboratoriet findes en håndbruser som nødbruser i forbindelse med en af vaskene.

Opbevaring, depoter

Trykflasker med

komprimerede gasser

(8)

Flasker med komprimerede gasser opbevares i laboratorieafsnittet, idet reglerne i justitsministeriets bekendtgørelse af 30. september 1944 (med senere tilføjelser) om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter nøje skal overholdes.

se E-6 Når trykflasker ikke er i brug, skal de være anbragt i et bestemt - af brandmyndighederne godkendt - lokale, f.eks. depotrum. På lokalets dør skal der være et skilt med påskriften: TRYKFLASKER - FJERNES VED BRAND.

Når trykflasker større end 5 liter skal flyttes, skal de normalt transporteres på særligt konstruerede transportvogne med fodplade og kædetilspænding. I opbevaringslokalet skal de være fastspændt til væg eller nævnte transportvogne.

Placering af kemikalier

se A-31

Almindeligt brugte, ret ufarlige reagenser kan anbringes i undervisningslaboratoriet på åbne hylder. Mere specielle reagenser kan være anbragt i særligt placerede reoler eller aflåselige skabe. Øvrige kemikalier og lagerbeholdning opbevares bedst i et tilstødende, aflåseligt kemikalierum, hvortil eleverne ikke har adgang uden særlig tilladelse.

Reoler bør være konstrueret, så opstillede kemikalier ikke utilsigtet kan skubbes på gulvet. Derfor må reoler kun kunne benyttes fra en side. Farlige stoffer bør ikke opbevares i en højde over 160 cm.

Opbevaring af radioaktive kilder

(12)

Radioaktive kilder skal opbevares sikret mod brand og tyveri. Opbevaringsskabet skal være således indrettet, at dosishastigheden i afstanden 5 cm uden for skabets ydervæg ikke overstiger 5myGy/time. Dette vil for mindre kilder være opfyldt ved opbevaring i et med cylinderlås forsynet metalskab, når de enkelte kilder opbevares i særligt udformede afskærmninger eller i metalkasser.

Opbevares der åbne kilder i skabet, kan det blive nødvendigt med ventilation til fri luft.

Neutronkilder til undervisningsbrug er ofte noget pladskrævende, og der bør i indretningsplanen være forberedt en standplads til kilden i et depot.

Rengøringsdepot

Det til rengøringen afsatte depotrum i forbindelse med undervisningslokaler til fysik-kemi-biologi bør være så rummeligt, at der foruden de sædvanlige remedier til rengøring også er plads til de særlige hjælperemedier, der anvendes i forbindelse med kemikaliespild, glasuheld, m.v.

Nødhjælpsudstyr

Udstyr til hurtig indgriben ved brand eller ulykkestilfælde skal findes let tilgængeligt i lokalet.

Sikkerhedsudstyr

se D-7

Brandslukningsudstyr skal anbringes synligt og let tilgængeligt. Som ovenfor nævnt, skal der være håndbruser ved mindst en vask i laboratoriet. Der kan yderligere installeres bruser ved dørudgang og i forbindelse hermed gulvafløb.

Opbevaringssteder til det øvrige sikkerhedsudstyr skal planlægges nøje.

D Sikkerhedsregler og nødhjælp

Arbejdsmiljøloven

(1) Gennem

lov om arbejdsmiljø (nr. 681 af 23. december 1975)

og gennem

arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978

er der afstukket nærmere retningslinier for, hvordan en virksomheds sikkerheds- og sundhedsarbejde skal organiseres og gennemføres. På virksomheder skal der blandt medarbejderne udpeges

sikkerhedsrepræsentanter , der sammen med virksomhedens ledelse indgår i sikkerhedsgrupper/sikkerhedsudvalg , der får pålagt bestemte opgaver og pligter i forbindelse med løsningen af sikkerheds- og sundhedsproblemer på institutionen.

Disse retningslinier gælder også uddannelsesinstitutioner, omend loven i sin udfomming mest sigter mod virksomheder inden for produktion, handel, transport samt visse private og offentlige serviceorganer m.m.

Sikkerheds- og sundhedsproblemer er på uddannelsesinstitutionen måske især knyttet til laboratorieafsnittet for de naturvidenskabelige fag. Derfor må sikkerhedsgruppen/udvalget føle det som sin pligt at interessere sig for og vurdere indretningsdetaljer i laboratorierne, men tillige også være parat til at rådgive om fornuftige arbejdsgange omkring det eksperimentelle arbejde. Hvor sikkerhedsgruppen/udvalget skønner, at der foreligger mulighed for risici, bør de i givet fald tage initiativ til at imødegå disse.

Arbejdsmiljølovens retningslinier er møntet på gruppen af ansatte det vil på undervisningsinstitutionen sige lærerne og det teknisk-administrative personale -, men selv om det ikke er bekendtgørelsesmæssigt foreskrevet, tilkommer det institutionen ansvarsbevidst og i lige grad at inddrage eleverne i sikkerhedsovervejelserne. Blandt andet må der nøje tages højde for, at eleverne gennem undervisningsforløbet udvikles fra et mindre øvet niveau til et mere øvet.

Om arbejdets udførelse udtaler loven (§ 38)

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Når det gælder laboratoriearbejdet på undervisningsinstitutioner kan der i denne forbindelse tænkes på: valget af arbejdsmetoder, forhold omkring stråling og støj, eksplosions- og brandfare, sundhedsfare i forbindelse med visse kemikalier og smitte, m.m.

I et tidligere afsnit er grænseværdier (GV) omtalt som eksempler på normer, der skal overholdes. I den forbindelse skal der naturligt nok skelnes mellem situationen for læreren, der kan have sin ganske arbejdsdag i laboratorieafsnittet, og eleven, der blot opholder sig 2 å 3 lektionsperioder om ugen i afsnittet.

Med henblik på sikkerheds- og sundhedsarbejdet på en undervisningsinstitution skal der peges på en række vigtige publikationer vedrørende dette emne

(5)

arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2.9.82

om stoffer og materialer;

(2)

arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. 7.83

om arbejdets udførelse;

(32)

Arbejdstilsynets information A 7/1983 om laboratorier;

(42-45)

Arbejdsmiljøfondets pjecer omkring arbejdsmiljøloven.

Sikkerhedsregler

I ethvert undervisningslaboratorium skal der være indarbejdet forholdsregler over for uheld og ulykker. Der indgår fire hovedpunkter i sådanne sikkerhedsforanstaltninger

a. Indprentning af forsigtighedsregler.

b. Anvendelse af sikkerhedsudstyr.

c. Instruks vedrørende alarmering.

d. Anvendelse af nødhjælpsudstyr og førstehjælp.

Indprentning af forsigtighedsregler

Laboratorietrafik

Vedrørende trafikken i laboratoriet må instruksen være

Bevæg dig med omtanke i laboratoriet.

Undgå pludselige bevægelser.

Pas på stole og taburetter.

Anbring og flyt apparater forsigtigt på forsøgsbordet. Undgå højlydt (uartikuleret) adfærd.

Kvantitative forhold

Om de kvantitative forhold ved forsøgene må pointeres

Følg nøje forsøgsvejledningens angivelser.

Brug kun små kemikaliemængder.

Opvarm altid med forsigtighed.

Pas især på stødkogning - brug evt. kogesten.

Laboratorievaner

Læreren må - dels gennem sin instruks og forsøgsvejledning, dels gennem belæringer under det daglige laboratoriearbejde - indprente eleverne de laboratorievaner og påpege de faremomenter, der er omtalt i ALMEN DEL (afsnit A).

Sikkerhedsudstyr

Omkring visse risikomomenter kan man forudse et eventuelt uheldsforløb, hvorfor det er muligt at træffe forebyggende foranstaltninger. Det gælder således gardering mod sprøjtning af kemikalier i forbindelse med stødkogning eller brud på glasapparatur. Eller det gælder beskyttelse mod sprængning af apparatur under tryk eller udslyngning af smådele fra roterende opstillinger m.v.

Som forebyggende sikkerhedsudstyr for sådanne tilfælde anvendes

beskyttelsesbriller,

ansigtsskærm,

beskyttelsesskærm (af plexiglas eller lignende).

Beskyttelsesbriller

Øjet er et særdeles sårbart organ; derfor er beskyttelse af det yderst vigtig. Er man ugarderet f.eks. ved uheld med kemikaliestænk i øjet, kan det være et spørgsmål om sekunder, hvis varigt men - blindhed - skal undgås.

Det bør derfor indskærpes, at man ved risikobetonede eksperimenter med kemiske processer eller med opvarmning af glasapparatur bærer beskyttelsesbriller.

Almindelige briller yder beskyttelse i et vist mål, men beskyttelsesbriller med sideskjold beskytter også mod stænk fra siden - f.eks. fra et uheld hos naboholdet.

Kontaktlinser frarådes

Derimod yder kontaktlinser ingen beskyttelse: snarere kan man risikere, at de forstærker skadesomfanget, idet der ved ophold i en atmosfære indeholdende ætsende dampe kan opsamles en vis koncentration bag linsen ind mod øjet. Samme forhold kan opstå ved direkte stænk.

Ansigtsskærm

Hvor forsøget er af en sådan art, at det findes nødvendigt at beskytte hele ansigtet mod såvel kemikaliestænk som udslyngede løsdele eller glasskår fra sprængninger, er ansigtsskærm at foretrække.

Beskyttelsesskærm

Ved ethvert demonstrationsforsøg , der rummer risiko for eksplosion, sprængning eller blot oversprøjtning, skal der være opstillet beskyttelsesskærm mellem apparaturet og de iagttagende elever.

Beskyttende

påklædning

Også påklædningen må ses som led i sikkerhedsforanstaltningerne. Der kan være tale om kittel eller forklæde samt handsker.

Kitler

Kitler anvendes især ved kemiske og biologiske forsøg og er direkte foreskrevet, når der ved mikrobiologiske forsøg arbejdes under skærpede laboratorieregler. Under arbejdet skal de bæres tilknappet.

Forklæder

Forklæder til beskyttelse mod stænk er oftest af plast eller gummi. Som kittelstof må foretrækkes bomuldslignende kvaliteter. Under forhold hvor der er risiko for brand eller eksplosion af gasarter, bør kitlerne ikke være fremstillet af syntetisk materiale (nylon m.v.), da de kan opsamle statisk elektricitet eller være letantændelige og ved brand ligefrem smelte fast til kroppen.

Ved arbejde med sundhedsfarlige, giftige eller ætsende stoffer, med blod og med levende dyr kan der være grund til at arbejde med handsker til beskyttelse af huden på hænderne. Ved arbejde med smittefarligt stof må engangshandsker foretrækkes, men iøvrigt er smidige handsker af gummi eller bomuld at foretrække frem for egentlige, grove arbejdshandsker, idet den usmidige handske kan øge faren for at tabe ting. Endvidere skal man være opmærksom på, at der findes organiske opløsningsmidler, som er i stand til at trænge igennem almindelig tynd plastic.

Gummihandsker bør renses grundigt efter brug.

Personlig hygiejne

Det bør være en fast regel, at man efter at have arbejdet med kemikalier eller biologisk materiale vasker hænder. Aftørring sker bedst i engangsservietter/-håndklæder.

I visse tilfælde må også hånddesinfektion foretages, og eventuelt efterbehandles med cremer.

Lokaleindretning

I afsnit C om lokaleindretning er flere anvisninger netop rettet mod sikkerhedsforholdene, således

veldimensionerede, friholdte færdselsveje,

rigelig ventilation,

indretning af stinkskabe og giftskabe,

metalskabe til opbevaring af radioaktive kilder, kædeopspænding til trykflasker.

Skiltning

Det indgår som led i de forebyggende sikkerhedsforanstaltninger, at der foretages behørig skiltning. Det drejer sig om

se E-6/7

Henvisningsskilte: om brandmateriellets placering; om forbindskassens placering; om det øvrige sikkerhedsudstyrs placering; om flugtveje. Advarselsskilte: om radioaktive stoffers opbevaringssted; om brandfare; om trykflaskers opbevaringssted. Forbudskilte: om »rygning«; om »rygning og åben ild«.

Instruks vedrørende alarmering

(22) Den ansvarlige ledelse på en undervisningsinstitution skal i samarbejde med stedets sikkerhedsorganisation sørge for, at der foreligger udarbejdet såvel varslingsinstruks som brandinstruks, herunder evakueringsplan ved større brande. Instrukserne skal godkendes af den lokale brandmyndighed, og de bør indøves regelmæssigt. Gennem brandøvelser - gerne i samarbejde med brandmyndigheden - bør såvel evakuering af laboratorier som slukningstiltag være afprøvet.

Hvis BRAND opstår!

Ved brand er det væsentligt ikke at reagere overilet.

Starter branden ved en forsøgsopstilling, skal eleverne hurtigt fjerne sig fra denne og straks tilkalde læreren. Læreren må hurtigt afveje - ud fra en vurdering af brandomfang, ildsted, afstanden til nærtplacerede brandfarlige stoffer - om tilfældet kræver ufortøvet alarmering af brandvæsenet eller om lokal sluknin

g alene skal forsøges. I tvivlstilfælde kan der være store omkostninger forbundet med at forsinke kaldet på assistance, hvorfor brandvæsenet hellere må kaldes en gang for meget.

Alarmering

Ved større brande eller brande med farlige udviklingsmuligheder iværksættes ufortøvet alarmering.

I hurtig rækkefølge foretages nu følgende

Kald hjælp så om muligt flere ansvarshavende inddrages i nødhjælpsarbejdet. Start evakueringen, med myndighed, så panik undgås. Kald 0-0-0 Hvis andet nødhjælpsarbejde optager læreren, må en kollega eller skolens kontor, som skal have varslingsinstruks liggende, foretage opkaldet.

Vagthavende i redningskorpset informeres nu om

Hvor der er brand - adresse og tilkørsel

Hvad der er sket - brandomfang, personskade

Hvormange der er kommet til skade

Hvorfra der ringes - til sikring af fortsat kontakt.

Dernæst

Institutionens ledelse underrettes.

Det sikres, at der er nogen til at modtage brandvæsenet og ambulance(r) ved den angivne tilkørsel for at vise vej.

Trykflasker, der er truet af brand, fjernes; er dette for risikabelt, er det vigtigt at orientere brandmandskabet om trykflaskernes placering.

Større brande

Efter at evakuering og alarmering er iværksat, kan den faste stab forsøge fortsat ildbekæmpelse med slukningsudstyret. Men må dette opgives, forlades lokalet, hvor ilden har fat: om muligt lukkes vinduer og døre. For at undgå at branden breder sig, inden brandvæsenet når frem, kan man med rigeligt vand køle på døren(e) til det brændende lokale. Griber ilden om sig, og har bygningen brandsektionsopdeling, må de brandporte/døre, der indgår i denne sektionsopdeling aktiveres, hvis ikke iondetektorer allerede har bevirket dette. Det må sikres, at alle truede personer i området er kommet ud via flugtvejene.

Mindre brande

Mindre brande kan være af farlig karakter, hvis der er brandfarlige eller eksplosive stoffer i nærheden af ildstedet. Brændbart materiale må derfor straks søges fjernet fra området. Ved brande af mindre truende karakter søges disse bekæmpet med det tilstedeværende slukningsmateriel, hvis anvendelse bør være indøvet. Der skal handles hurtigt, så ilden ikke får lov til at udvikle sig.

Slukningsudstyr

Det er væsentligt, at det er det rigtige slukningsudstyr, der anvendes i en given situation. Dette bestemmes af, hvad det er, der er gået ild i.

(133)

Køling med vand

Vand slukker effektivt på grund af sin store kølende virkning, og de hyppigst forekommende brande slukkes bedst med vand. Det gælder således brand i fast organisk materiale, træ, papir, klæder, gummi og plastic m.m. Dog må vand ikke anvendes overfor brændende væsker , såsom organiske opløsningsmidler, fedt, benzin eller olie, idet den brændende væske flyder oven på vandet.

Er det en begrænset papirmængde på et bord, der er gået ild i, kan man lægge en våd klud over eller rive papiret ned på gulvet og stampe på det. Det på vand baserede slukningsudstyr omfatter

Vandfyldte slangevinder, installeret efter nærmere bestemte regler

Håndsprøjtebatterier, mest i ældre skoler

Nødbruser, hyppigst i form af håndbruser (telefonbruser).

I laboratorier, hvor brandbare stoffer ofte er i anvendelse, kan nødbruser i form af sprinkler i f.eks. en døråbning foretrækkes. I kemi- og biologilaboratorier skal der altid være installeret nødbruser.

Slukning ved kvælning

Ved kvælning hindrer man, at branden får tilført luft (oxygen). Kvælning kan som regel iværksættes øjeblikkeligt, fordi man altid har kvælende midler lige ved hånden.

Ild i persons klæder

Har man nødbruser lige ved hånden, slukkes naturligvis med vand. Hvis ikke, væltes personen om på gulvet, så flammerne ikke slår op i hovedet. Med et tæppe, en jakke eller lignende indpakkes personen tæt omkring det brændende sted. Det er vigtigt, at hovedet straks dækkes. Uden hjælpemidler kan man forsøge at slukke ilden ved at rulle personen frem og tilbage på gulvet.

En fjernelse af den brændende beklædningsgenstand kan i visse tilfælde være løsningen.

Lille væskebrand

Er der gået ild i en mindre væskemængde, der flyder ud over et bord, vil ilden kunne kvæles med let fugtet klud eller tæppe.

Væskebrande m.m.

Ved brande af lidt større omfang må slukningsudstyr, baseret på kvælning, anvendes. Det drejer sig om

Brandtæppe, tidligere af asbest, nu bedst af flettet glasfiber, kan anvendes ved ild i tøjet, væskebrande og ved mindre brande i faste stoffer. Kulsyresneslukker, egnet til væskebrande, brand i elektrisk apparatur og installation: mindre egnet over for faste stoffer. Pulverslukker, egnet til væskebrande, men uegnet ved brand i elektronisk materiel og faste stoffer.

Da kulsyresneslukkere og især pulverslukkere har kort tømningstid, må de anvendes korrekt og effektivt. Det er vigtigt at nærme sig brandstedet forsigtigt, så man ikke risikerer at vælte andet udstyr omkuld, og derved forøge brandens omfang. Der slukkes fra neden ved at blæse CO2 hen over brandstedet, idet den brændende flade søges dækket systematisk.

Kulsyresneslukkeren må aldrig bruges mod personer i brand. Grundet trykfald og kraftig fordampning vil en del af den carbondioxid, der slipper ud, fryse til sne, hvis temperatur er -78 graderC; sneen kan forårsage alvorlige forfrysninger.

Ild i elektrisk

apparatur

Ved ild i elektrisk apparatur må der ikke anvendes vand ved slukning. Det er vigtigt først at afbryde for apparaturet og derpå anvende kulsyresneslukkeren.

En spand med sand kan være et effektivt slukningsmiddel ved brand i faste stoffer, f.eks. brændende metaller.

Slukningsudstyret skal kontrolleres regelmæssigt og altid være beredskabsklart.

Førstehjælp

Skader på personer kan opstå som følge af brand, eksplosion, udspredning af gifte eller ætsende stoffer, udslyngning af fremmedlegemer eller glasskår efter brud i en opstilling, osv.

Det er filosofien bag førstehjælp, at man skal søge at sikre den skadede og at forhindre, at hans/hendes tilstand forværres, medens der ventes på professionel lægelig assistance.

Kald af læge eller

ambulance

Skønner læreren, at der er tale om et alvorligere ulykkestilfælde , skal der straks tages skridt til at kalde læge eller

ambulance , idet den tidligere omtalte alarmeringsrutine følges.

Der gives imidlertid tilfælde, hvor det er helt afgørende, at der handles hurtigt med at yde førstehjælp. Det er dette, der findes udtrykt i de gængse førstehjælpsvejledningers 4-punkts-regel

1. Stands ulykken.

2. Giv livreddende førstehjælp.

3. Tilkald hjælp.

4. Fortsæt med at give almindelig førstehjælp.

Det vil være betryggende, hvis der i staben af lærerkræfter altid er nogle med gennemført førstehjælpskursus. Disse vil i ulykkessituationen kunne vurdere ud fra et større erfaringsgrundlag. På den anden side kan der ved visse personulykker skulle træffes afgørelser og foretages behandlinger, som kun den lægeligt uddannede må foretage. Ukorrekt behandling kan føre til forværring af skaden. Det er derfor uomgængeligt, at læge skal kaldes eller skadestue skal benyttes ved alle alvorlige ulykker samt i tilfælde, hvor læreren er i tvivl om skadesomfanget og behandlingen.

Den lokale førstehjælp

(129-130)

Nedenstående oversigt tilsigter ikke at give en fuldstændig dækkende førstehjælpsbeskrivelse. For en uddybende behandling henvises der til fremstillinger udgivet af Røde Kors, Falck o.a.

Der skal blot gives nogle signaler og anvisninger vedrørende de meget afgørende handlinger, læreren skal foretage, inden den lægelige hjælp når frem. Især i den livreddende fase af førstehjælpen kan det være sekunder om at gøre, at rette hjælp bliver givet den tilskadekomne, og dermed afgørende for, om ulykken giver varigt men eller blot en forbigående skade.

ØJENSKADER

Ætsninger

Ved ætsninger startes øjenskylningen så hurtigt som muligt, og der skylles vedvarende med rindende vand. Det kan være helt afgørende, at der skylles omgående og i lang tid. Øjet holdes åbent med tommel- og pegefinger - uanset personens modstand -, og der skylles med en rindende blød vandstrøm, bedst fra slange, men også telefonbruser kan anvendes. Eventuel kontaktlinse bør fjernes inden skylningen.

Skylningen fortsættes mindst et kvarter - eller indtil den tilkaldte læge eller ambulancepersonalet overtager behandlingen.

Øjenskyller

Skylningen med vand kan efterfølges af skylning med øjenskylleflaske. Det indskærpes, at den skadede ikke må transporteres bort, uden at der er sikret hjælpemidler til fortsat skylning, f.eks. med øjenskylleflaske.

Medens vandværksvand svider lidt i øjnene, lindrer saltvand mere. Øjenskyllere i form af plastflasker med en munding, der passer til øjenhulen, og med et indhold af fysiologisk saltopløsning (frisk), bør findes på en bestemt plads i laboratoriet. (Evt. øjenskyllestation). Især over for basiske stænk er saltopløsningen egnet, men også anvendelig over for mindre øjenirritationer.

Glassplinter og andre

fremmedlegemer

I alvorligere tilfælde med glassplinter og lignende i øjet, eller hvor der optræder stærke smerter ved uheldet, tilkaldes ambulance eller søges skadestue. Indtil ambulancen ankommer, må skylningen fortsættes, også i tilfældet med glassplint i øjet, men da under yderste forsigtighed. Skylningen skal eventuelt fortsættes under kørslen, idet øjenskylleflasken medbringes.

I de tilfælde, hvor uheld med stænk af ufortyndede/koncentrerede kemikalier er klaret ved den lokale førstehjælp uden lægetilkald, skal den tilskadekomne siden søge læge for at få vurderet behandlingens udfald og eventuelle følgevirkninger. Selv ved lettere ætsninger er det tilrådeligt siden at opsøge læge.

INDTAGELSE AF GIFTIGE ELLER ÆTSENDE STOFFER

Indånding af giftige

gasser

Ved indånding af giftige gasser bringes den skadede straks ud i fri luft; eventuelt lægges den skadede ned, dækket med et tæppe for at undgå afkøling. Der tilkaldes samtidig læge eller ambulance, og det er vigtigt at medgive besked om arten af det giftige stof.

Lungerne skal søges ventileret. I sværere tilfælde kan det blive nødvendigt at give kunstigt åndedræt. (Bemærk: forgiftningsrisiko for den, der giver kunstig åndedræt gennem mund-til-mund-metoden).

Ved stoffer, som kan give lungeødem, som f.eks. chlor (Cl2) og nitrogendioxid (NO2), kan det blive nødvendigt med hospitalsobservation, da virkningerne kan optræde flere timer senere.

Indånding af ætsende

dampe

Ved indånding af ætsende dampe kan man ikke gøre noget på selve ulykkesstedet, men må sørge for straks at kalde ambulance. Den skadede holdes i ro, og man skal ikke søge at fremkalde opkastning

Synkning af giftige

stoffer

Giften fortyndes ved at drikke rigelige mængder vand, og mund og svælg skylles. I de fleste tilfælde er det gunstigt, at få den tilskadekomne til at kaste op for at få fjernet giftstoffet fra mavesækken. Opkastning fremkaldes ved at stikke en finger i halsen eller ved at indgive saltvand eller sæbevand.

Ved visse stoffer bør opkastning dog ikke fremkaldes. Det gælder stoffer som benzin og terpentin, hvor det er faren for indånding af giften, der kan medføre komplikationer i lungerne. I sådanne tilfælde kan man prøve at indgive et par skefulde spiseolie eller lidt aktivt kul (medicinsk), opslemmet i et glas vand.

Synkning af ætsende

stoffer

Hvis man synker ætsende stoffer - herunder syrer og baser -, gælder det om at fortynde det skadelige stof ved at drikke rigeligt med vand. Koncentration og virketid skal søges nedbragt. Opkastning bør ikke fremkaldes, idet der herved opstår risiko for yderligere ætsning.

I alvorligere tilfælde kaldes ambulance, og om muligt gives ambulancepersonalet rester af ætsmidlet med (beholder med etiket).

ÆTSENDE STOFFER PÅ HUDEN

Vand! Vand og atter

vand

Huden skylles omgående med en blød, rigelig vandstrøm i adskillige minutter. Man må ikke forsøge at neutralisere med base eller syre. Er huden angrebet så kraftigt, at den bliver rød og vablet og eventuelt smerter, fortsættes skylning, indtil tilkaldt læge/ambulancepersonale overtager behandlingen.

I alvorligere tilfælde tilkaldes ambulance (eller den skadede sendes til skadestue). Der skylles grundigt og længe, også under kørslen, enten ved at der medgives en spand koldt vand og klude, eller ved at den skadede pålægges et vådt omslag om det ætsede parti.

Koncentrationen

skal ned!

Når der skylles omgående og vedvarende, er det for at fjerne stoffet hurtigst muligt fra hudens overflade og tillige til stadighed at holde koncentrationen på huden så lav, at stoffet, som måtte være optaget i vævet, kan diffundere ud igen. Denne behandling er mest virksom over for vandopløselige stoffer, som kan udvaskes, så restkoncentrationen er ufarlig for vævet. Men også hvis det ætsende stof ikke er vandopløseligt - som f.eks. visse organiske forbindelser -, bruges alligevel vand, bedst tilsat sæbe, idet det da virker bedre.

Det er betænkeligt at forsøge at neutralisere det ætsende stof. Oftest opnår man kun at neutralisere i overfladen - ikke i dybden.

Klædningsstykker, som er gennemvædet med ætsende væsker, f.eks. syrer eller baser, fjernes øjeblikkeligt, og huden skylles derpå meget grundigt med vand fra slange eller håndbruser. Hvis man har fået ætsende, organiske kemikalier på huden, vaskes denne med håndsæbe efter den første grundige skylning.

Eksemer fremkaldt af kemikalier bør altid lægebehandles.

FORBRÆNDINGER OG SKOLDNINGER

Ved forbrændinger skylles det forbrændte parti straks med koldt vand, og i givet fald fjernes tøjet over det forbrændte område. Fortsæt skylningen, indtil fad eller balje med kuldslået vand er fremskaffet. Hold det forbrændte parti ned i vandet og hold det der, indtil smerterne er forsvundet. Dette kan tage temmelig lang tid, undertiden indtil flere timer.

Mindre forbrænding

Ved mindre forbrændinger kan man efter den grundige skylning rense en zone om forbrændingsområdet med vat og lunkent vand. Selve forbrændingsområdet spules med steril 0,9pct. kogsalt-opløsning, hvorpå skaden dækkes med et sterilkompres og gazeombinding.

Udbredt og dyberegående forbrænding

Ved større forbrændinger skal der søges læge/skadestue. Der køles først med koldt vand; tøjet fjernes fra det forbrændte område. Efter nogen tid lægges drivvåde håndklæder, viskestykker, gaze eller andet klæde over det forbrændte område, og stoffet holdes fortsat drivvådt ved at hælde kuldslået vand over. Afkølingen fortsættes i ambulance og venteværelse, indtil læge overtager behandlingen.

Lægehjælp bør altid søges ved brandsår i ansigtet og ved infektionsrisiko i brandsår. Man må ikke stikke hul på brandblærer, og der bør ikke anvendes (brand)salve i førstehjælpsfasen.

SNITSÅR OG BLØDNINGER

Hudafskrabning

Hudafskrabning kan give væskende sår, men ledsages kun af ringe blødning. Såret renses med vand og sæbe.

Mindre snitsår

Snitsår bløder en del. Løftes den blødende legemsdel i vejret, mindskes eller standses blødningen. Derpå vaskes såret med rent vand og sæbe. Siden foretages grundig afskylning af sæben og eventuelle forureninger, der kunne inficere såret. Til sidst lægges kompres med stram gazeforbinding.

Er der tegn på infektion, søges læge. Læge bør også søges, hvis såret er dybere, hvis der er trængt fremmedlegeme ind i såret, hvis det er et ansigtssår, samt hvis det er et sår stammende fra bid af dyr.

Større blødninger

Ved større blødninger skal læge eller ambulance tilkaldes. I den livreddende fase af førstehjælpen kan det blive nødvendigt at gøre alt for at stoppe blødningen ved f.eks. at stikke en finger direkte i såret, evt. støttet af et pres med den anden hånd, og iøvrigt lade hånt om eventuel infektion. Der er ingen tid at spilde.

CHOK

Choktilstand kan opstå i forbindelse med store blødninger, ved omfattende forbrændinger eller ved stærk smerte. Hvor sådanne forhold optræder, skal den tilskadekomne lægges ned, om muligt med hovedet lavest. Ved blødninger søges disse standset, og det blødende sted holdes løftet. Smerter søges lindret ved at støtte det beskadigede område. Den tilskadekomne dækkes til for at undgå afkøling. Angstfornemmelser hos den tilskadekomne bortledes ved beroligende samtale.

Elektrochok

Ved ulykker med den faste el-installation skal man først afbryde strømmen. Er den tilskadekomne bevidstløs og ikke trækker vejret, gives kunstig åndedræt, og samtidig tilkaldes ambulance.

E Bilagsmateriale

Bilagsoversigt

Der gives en række skrifter og pjecer med relation til de her behandlede sikkerhedsforhold, som det vil være formålstjenligt at have til rådighed ved siden af selve RISIKOVEJLEDNINGEN. Også visse for sikkerhedsarbejdet særlig betydningsfulde bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og oversigter bør være umiddelbart tilgængelige. Det må derfor anbefales uddannelsesinstitutionerne at oprette en sådan skriftsamling, f.eks. i form af en BILAGSKASSETTE, således at brugeren af RISIKOVEJLEDNINGEN altid på stedet kan ty til oplysninger, som underbygger og uddyber de i vejledningen givne anvisninger.

Der er dog visse oversigter, der er så hyppigt anvendt i sikkerhedsarbejdet, at man har fundet det formålstjenligt at indsætte dem som bilag i nærværende afsnit af RISIKOVEJLEDNINGEN. Det drejer sig om

BILAG 1: R-sætninger

BILAG 2: S-sætninger

BILAG 3: Faresymboler

BILAG 4: DANSK STANDARD for sikkerhedsskilte

BILAG 5: Særlige data for et udvalg af kemikalier

BILAG 6: Kopi af giftrekvisition

BILAG 7: Deklaration vedr. olie- og kemikalieaffald

BILAG 8: Eksempel på kemikalieaffaldskort.

Bilagskassetten

Følgende oversigt opregner de skrifter, det anbefales at lade indgå i BILAGSKASSETTEN, og det betones, at RISIKOVEJLEDNINGEN flere steder i teksten har henvisning til disse skrifter. Enkelte af disse kommer i reviderede udgaver med passende mellemrum; BILAGSKASSETTEN bør hele tiden være ajourført med de nyeste udgivelser.

Lov om arbejdsmiljø , lov nr. 681 af 23. december 1975, som ændret ved lov nr. 158 af 12.4.1978 og lov nr. 247 af 8.6. 1979, omhandlende virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Bemærkninger til bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, udgivet af Arbejdsmiljøfondet 1980. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 indgår som bilag i skriftet.

Arbejdstilsynets vejledning om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, vejl. nr. 81/1978. Vejledningen beskriver organiseringen og opbygningen af virksomheders (og institutioners) sikkerheds- og sundhedsarbejde samt de under sikkerhedsudvalget hørende opgaver, pligter og rettigheder.

Arbejdstilsynets BLÅ LISTE om arbejdsmiljø. Udgives årligt, med oversigter over love, cirkulærer, regulativer, forskrifter samt publikationer og meddelelser.

Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter. Miljøministeriets bekendtgørelse behandler klassificering i fareklasser, herunder reglerne for mærkning med faresymboler, R- og S-sætninger. I et bilag beskrives klassificeringskriterierne. Se side F-2, henvisning (4).

Liste over farlige stoffer, revideret liste fra Miljøstyrelsen april 1984. Listen er uundværlig med henblik på mærkningsarbejdet omkring kemikalier. Tillige indgår en liste over stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende

Bekendtgørelse om kemikalieaffald. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976. Bekendtgørelsen behandler transport, indsamling og modtagelse, samt bortskaffelse af kemikalieaffald. Som bilag indgår en fortegnelse over kemikalieaffaldsarter. Fortegnelsen er ændret gennem bekendtgørelse nr. 323 af 3. juli 1980.

Bekendtgørelse om stoffer og materialer. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982. Foruden emballering, mærkning og anmeldelse omtaler bekendtgørelsen tillige tekniske datablade og brugsanvisninger.

Arbejdstilsynets vejledning om stoffer og materialer, nr. 90/1983.

Arbejdstilsynets anvisninger om grænseværdier for stoffer og materialer, nr. 62/1976 - 2. udgave 1984.

Arbejdstilsynets liste over grænseværdier. 1984. Listen anmærker tillige, når der er tale om loftsværdier.

Arbejdstilsynets information om LABORATORIER, nr. A7/1983. Hæftet omhandler laboratoriers indretning og drift.

Førstehjælp. Udgivet af Røde Kors og ASF Dansk Folkehjælp, 1973. Alternativt kunne anvendes Arbejdsmiljøfondets Førstehjælp på arbejdspladsen eller Førstehjælp, Munkgaard-1982, skrevet af et norsk team, og hvor den danske bearbejdelse er foretaget i samarbejde med Falcks Redningskorps.

Elementær brandbekæmpelse, Civilforsvarstyrelsen 1974.

Vejledende redegørelse vedrørende erstatningsansvar for skader, der er opstået i forbindelse med folkeskolernes virksomhed. Udgivet af et undervisningsministerielt udvalg februar 1977. Omhandlende tilsynspligt, skadesituationer og ansvar.

Birgitte Klingsey og Jørgen Verner: Skolers erstatningsansvar og forsikringsmæssige forhold. Omhandler bl.a. uheld i forbindelse med undervisningen i fysik, kemi og biologi. (Under udarbejdelse).

R-sætninger (Risikoangivelser)

De risikoangivelser, der i medfør af § 11 nr. 5, skal påføres etiketten, skal anføres med de nedenfor nævnte standardpåskrifter.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde.

R 1 Eksplosiv i tør tilstand

R 2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R 3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder

R 4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser

R 5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning

R 6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft

R 7 Kan forårsage brand

R 8 Brandfarlig ved kontakt med brændbare stoffer

R 9 Eksplosionsfarlig ved blanding med brændbare stoffer

R 10 Brandfarlig

R 11 Meget brandfarlig

R 12 Yderst brandfarlig

R 13 Yderst brandfarlig flydende gas

R 14 Reagerer voldsomt med vand

R 15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R 16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer

R 17 Selvantændelig i luft

R 18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive dampluftblandinger dannes

R 19 Kan danne eksplosive peroxider

R 20 Farlig ved indånding

R 21 Farlig ved hudkontakt

R 22 Farlig ved indtagelse

R 23 Giftig ved indånding

R 24 Giftig ved hudkontakt

R 25 Giftig ved indtagelse

R 26 Meget giftig ved indånding

R 27 Meget giftig ved hudkontakt

R 28 Meget giftig ved indtagelse

R 29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R 30 Kan blive meget brandfarlig under brug

R 31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R 32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R 33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug

R 34 Ætsningsfare

R 35 Alvorlig ætsningsfare

R 36 Irriterer øjnene

R 37 Irriterer åndedrætsorganerne

R 38 Irriterer huden

R 39 Fare for varig skade på helbred

R 40 Mulighed for varig skade på helbred

R 41 Risiko for alvorlig øjenskade

R 42 Kan give allergi ved indånding

R 43 Kan give allergi ved kontakt med huden

R 44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning

R 45 Kan fremkalde kræft

R 46 Kan forårsage arvelige genetiske skader

R 47 Kan medføre fosterskader

R 48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning

Kombination af R-sætninger

R 14/15 Reagerer voldsomt med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser

R 15/29 Reagerer med vand under dannelse af giftige og yderst brandfarlige gasser

R 20/21 Farlig ved indånding og ved hudkontakt

R 21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse

R 20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 23/24 Giftig ved indånding og ved hudkontakt

R 24/25 Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 23/25 Giftig ved indånding og ved indtagelse

R 23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 26/27 Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt

R 27/28 Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse

R 26/28 Meget giftig ved indånding og ved indtagelse

R 26/27/28 Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse

R 36/37 Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne

R 37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden

R 36/38 Irriterer øjnene og huden

R 36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden

R 42/43 Kan give allergi ved indånding og ved kontakt med huden

S-sætninger (Sikkerhedsforskrifter)

De sikkerhedsforskrifter, der i medfør af § 11, nr. 6, skal påføres etiketten, skal anføres med nedenfor nævnte standardpåskrifter.

Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde.

S 1 Opbevares under lås

S 2 Opbevares utilgængeligt for børn

S 3 Opbevares køligt

S 4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse

S 5 Opbevares under

(en dertil egnet væske, som angives af producenten eller importøren)

S 6 Opbevares under (en inaktiv gas, som angives af producenten eller importøren)

S 7 Emballagen skal holdes tæt lukket

S 8 Emballagen skal opbevares tørt

S 9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted

S 12 Emballagen må ikke lukkes tæt

S 13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer

S 14 Opbevares adskilt fra (uforligelige stoffer, som angives af producenten eller importøren)

S 15 Må ikke udsættes for varme

S 16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt

S 17 Holdes væk fra brændbare stoffer

S 18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed

S 20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen

S 21 Der må ikke ryges under brugen

S 22 Undgå indånding af støv

S 23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltågen. (Den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren)

S 24 Undgå kontakt med huden

S 25 Undgå kontakt med øjnene

S 26 Får man stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes

S 27 Tilsmudset tøj tages straks af

S 28 Får man stof på huden vaskes straks med store mængder......... (angives af producenten eller importøren)

S 29 Må ikke kommes i kloakafløb

S 30 Hæld aldrig vand på eller i produktet

S 33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet

S 34 Undgå stød og gnidning

S 35 Stoffet og emballagen skal bortkaffes på en sikker måde

S 36 Brug egnet beskyttelsesdragt under arbejdet

S 37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet

S 38 Brug egnet åndedrætsværn hvis effektiv ventilation ikke er mulig

S 39 Brug beskyttelsesbriller/ansigsskærm under arbejdet

S 40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med .............(midlerne angives af producenten eller importøren)

S 41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion

S 42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/sprøjtning.

(Den eller de pågældende betegnelser angives af producenten eller importøren

S 43 Brug........ ved brandslukning (Den nøjagtige type brandslukningsudstyr angives af producenten eller importøren. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: Brug ikke vand)

S 44 Kontakt læge ved ildebefindende: vis etiketten, hvis det er mulig

S 45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig: vis etiketten, hvis det er muligt.

S 46 Ved indtagelse: kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket

S 47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over... graderC (angives af producenten eller importøren)

S 48 Holdes befugtet med..... (passende middel angives af producenten eller importøren)

S 49 Må kun opbevares i den originale emballage

S 50 Må ikke blandes med..... (angives af producenten eller importøren)

S 51 Må kun bruges på steder med god ventilation

S 52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum

Kombination af S-sætninger

S 1/2 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn

S 3/7/9 Emballagen opbevares tæt lukket på et køligt, godt ventileret sted

S 3/9 Opbevares køligt og på et godt ventileret sted

S 3/14 Opbevares køligt og adskilt fra..... (uforligelige stoffer angives af producenten eller importøren)

S 3/9/14 Opbevares køligt, godt ventileret og adskilt fra..... (uforligelige stoffer angives

af producenten eller importøren)

S 3/9/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted

S 3/9/14/49 Må kun opbevares i originalemballagen på et køligt, godt ventileret sted og adskilt fra...... (uforligelige stoffer angives af producenten eller importøren)

S 7/9 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares på et godt ventileret sted

S 7/8 Emballagen skal holdes tæt lukket og opbevares tørt

S 20/21 Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen

S 24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene

S 36/37 Brug egnet beskyttelsesdragt og -handsker under arbejdet

S 36/39 Brug egnet beskyttelsesdragt og -briller/ansigtsskærm

S 37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm under arbejdet

S 36/37/39 Brug egnet beskyttelsesdragt, -handsker og -briller/ansigtsskærm under arbejdet.

S 47/49 Må kun opbevares i originalemballagen ved en temperatur på ikke over... graderC (angives af producenten eller importøren).

FARESYMBOLER

SIKKERHEDSSKILTE, ifølge DANSK STANDARD 734.2

FORBUDSSKILTE

ADVARSELSSKILTE

PÅBUDSSKILTE

REDNINGSSKILTE

BRANDVÆRNSSKILTE

Særlige data for et udvalg af kemikalier

Tabellen giver oplysning om følgende størrelser

1) GV, angivet i ppm, jfr. definition s. A-47. De anførte værdier er taget fra Arbejdstilsynets bilag.

2) Kogepunkt; enhed: graderC.

3) Flammepunkt, dvs. den temperatur ved hvilken en væske afgiver tilstrækkelige mængder damp til at danne en antændelig blanding med luft ved væskeoverfladen. Enhed graderC.

4) Brændbarhed, angivet efter en 5-trins-skala, se nedenfor.

5) Reaktionsevne, angivet efter en 5-trins skala, se nedenfor.

6) Opløselighed i vand, angivet efter en 6-trins-skala, se nedenfor.

7) Særlig anmærkning.

Brændbarhed Reaktionsevne Opløselighed i vand Brænder ikke 0 Stabil Uopløselig 0 Må opvarmes betyde- 1 Normalt stabil, Lidt opløselig 1 ligt, før antændelse undtagen over for kan ske visse kemikalier, samt ved forhøjet temperatur og tryk Må opvarmes moderat, 2 Ustabil; undergår let Opløselig 2 før antændelse kan kemiske ændringer ved finde sted forhøjet temperatur eller tryk Kan antændes ved 3 Kan detonere ved Meget opløselig 3 næsten alle kraftig initiering temperaturer eller ved opvarmning i lukket beholder Meget brændbar gas 4 Detonerer eller Blandbar B eller letflygtig eksploderer ved væske standardbetingelserne Dekomponerer D (1) Forbindelsens navn (2) GV (3) Kogepunkt (4) Flammepunkt (5) Brændbarhed (6) Reaktionsevne (7) Opløselighed (8) Anmærkning --------------------------------------------------------------------- (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) --------------------------------------------------------------------- Acetaldehyd (Ethanal) 50 21 -37 4 2 B Acetone 250 57 -18 3 0 B Acetylchlorid - 51 4 3 2 D Acetylen - -83 - 4 3 3 Ammoniak 25 -33 - 1 0 3 Amylalkohol,n- - 138 33 3 0 1 Amylacetat 100 148 25 3 0 1 Anilin 1 185 70 2 0 1 H Benzaldehyd - 179 64 2 0 1 Benzen 10 80 -11 3 0 1 C Benzoesyre - 249 121 1 - 1 Benzoylchlorid - 197 72 2 1 D Brom 0,1 59 - 0 1 1 Butan 500 -0,5 -60 4 0 3 1,3-Butadien 1000 -4 -7 4 2 0 Butylacetat 150 125 27 3 0 1 Butanol (Butylalkohol) 50L 118 29 3 0 2 H iso-Butylalkohol 50 107 28 3 0 2 H Carbondisulfid 5 46 -30 3 0 1 H Carbonmonoxid 35 -192 - 4 0 1 Carbontetrachlorid 2 77 - 0 0 1 H Carbonylchlorid 0,05L 8 - - - D Chlor 0,5 -34 - 0 1 1 Chloroform 2 61 - 1 0 1 Cyklohexan 300 80 -20 3 0 0 Diethylamin 25 57 <0 3 0 B Diethylether (æter) 400 35 -45 4 1 2 Dinitrogenoxid 100 0 1 2 Eddikesyre 10 118 43 2 1 B Eddikesyreanhydrid 5L 140 54 2 1 D Ethan -89 - 4 0 0 Ethanol (Ethylalkohol) 1000 78 12 3 0 B Ethanolamin 3 170 85 2 0 B Ethylacetat 300 77 -4 3 0 2 Ethylamin 10 17 <-18 4 0 B Ethylen -104 - 4 2 2 Ethylendiamin 10 116 43 2 0 3 Formaldehyd (methanal) 1L -19 - 4 0 2 Glycerol (290) 160 1 0 B Hydrogen - -253 - 4 - 1 Hydrogenbromid 3 67 - - - 3 Hydrogenchlorid 5L -84 - 0 0 3 Hydrogencyanid 5 26 -18 4 2 B H Hydrogenperoxid 1 150 - 0 3 B Hydrogensulfid 10 62 - 4 0 1 Iod 0,1L (184) - - - 1 Methan - -161 - 4 0 1 Methanol (Methylalkohol) 200 64 11 3 0 B H Methylamin 10 -6 - 4 0 3 Methylacetat 200 57 -9 3 0 3 Methylchlorid 50 -24 - 4 0 1 Methylethylketon (Butanon) 150 80 -6 3 0 2 Methylformiat 100 32 -19 4 0 3 Myresyre 5 101 69 2 0 B Naphtalen 10 218 79 2 0 0 Nitrobenzen 1 211 88 2 - 1 H Nitrogendioxid 5 20 - 0 1 D Nitrogenoxid 25 -153 - 0 1 2 Ozon 0,1 -112 3 - 2 Phenol 5 181 79 2 0 2 H Phenylhydrazin 0,1 (243) 89 2 0 2 H Propan 1000 -45 - 4 0 0 1-Propanol 200 97 25 3 0 3 iso-Propylalkohol (2-propanol) 300 82 12 3 0 B H Propylacetat 200 102 14 3 0 1 Svovldioxid 2 -10 - 0 0 2 Toluen 100 110 4 3 0 1 Xylen, p- 100 138 27 3 0 0

--------------------------------------------------------------------

Rekvisition af gift

I henhold til § 26, stk. 1-3, i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980, udbeder underskrevne, der er fyldt 18 år, sig udleveret

gram----------------------------------

til følgende anvendelse:-----------------------

Jeg lover at anvende den rekvirerede gift alene til ovennævnte brug, at udvise den størst mulige omhu ved giftens opbevaring og anvendelse, for at der ikke skal blive påført mennesker eller husdyr skade ved denne gift, samt at jeg ikke vil overlade giften til andre.

Jeg er bekendt med, at overtrædelse heraf er strafbar. (Se bagsiden).(1)

Navn: ..........................

Stilling: ......................

Adresse: .......................

Dato ...........................

--------------------------------------------------------------------

Politiets påtegning: ............

Giften udleveret fra: ...........

Dato: ...........................

Ekspedientens navn: .............

(1) På bagsiden citeres § 59 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Denne blanket fås gratis hos politiet.

F Henvisninger

Love og bekendtgørelser

De for sikkerhedsarbejdet mest relevante love og bekendtgørelser er anført i nedenstående oversigt. Selve lovteksten/bekendtgørelsen kan købes hos Schultz Boghandel, Gothersgade 49, 1123 København K, eller den vil kunne læses i Karnovs lovsamling.

Arbejdsmiljøloven

(1) LOV OM ARBEJDSMILJØ, lov nr. 681 af 23. december 1975 som ændret ved lov nr. 158 af 12. april 1978

og lov nr. 247 af 8. juni 1979.

Loven udstikker retningslinierne for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Endvidere omhandler den arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer; regler for arbejdstid og lægeundersøgelser samt formål og opgaver for arbejdsmiljøråd, arbejdsmiljøfond og arbejdstilsyn.

(2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983.

OM ARBEJDETS UDFØRELSE

Bekendtgørelsen uddyber især arbejdsmiljølovens kapitel 5 vedrørende arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.

Kemikalieloven

(3) LOV OM KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER, lov nr. 212 af 23. maj 1979, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar 1980.

Loven har til formål at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra kemiske stoffer og produkter. Loven omhandler anmeldelse af kemiske stoffer, klassificering, emballering, mærkning og opbevaring: salg af gifte, oplysnings- og undersøgelsespligt samt godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål.

(4) Gældende august 1985: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 17. september 1980 som ændret ved bekendtgørelse nr. 147 af 16. marts 1981, bekendtgørelse nr. 565 af 14. oktober 1983 og bekendtgørelse nr. 341 af 16. maj 1984.

OM KLASSIFICERING, EMBALLERING, MÆRKNlNG, SALG OG OPBEVARING AF FARLIGE KEMISKE STOFFER OG PRODUKTER.

Ny bekendtgørelse træder i kraft 1. januar 1986.

(5) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982

OM STOFFER OG MATERIALER.

Foruden at give regler for emballering, mærkning, anmeldelse, oplysnings- og undersøgelsespligt omtaler bekendtgørelsen tekniske datablade og brugsanvisninger samt grænseværdier.

(6) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 17. marts 1976

OM KEMIKALIEAFFALD

Bekendtgørelsen omfatter opbevaring, transport samt bortskaffelse af kemikalieaffald. Tillige indgår en fortegnelse over kemi - kalieaffaldsarter. Ændring af bekendtgørelsen gennem nr. 323 af 3. juli 1980. Ændringen går især på nævnte fortegnelse.

(7) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 11. december 1935

OM INDRETNINGEN OG BRUGEN AF TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR SAMMENTRYKKEDE, FORDRÅBEDE ELLER UNDER TRYK OPLØSTE LUFTARTER (med senere ændringer og tilføjelser).

(8) Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944

OM OPBEVARING AF TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR SAMMENTRYKKEDE, FORDRÅBEDE ELLER UNDER TRYK OPLØSTE LUFTARTER.

Bekendtgørelsen omhandler behandling og placering samt oplag, dels i det fri, dels i lagerrum. Et tillæg til bekendtgørelsen af 21. februar 1959 fastlægger advarselstavlens udseende.

(9) Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 17. oktober 1978.

Om F-gas (Flaskegas).

Radioaktive stoffer

(10) LOV OM BRUG M.V. AF RADIOAKTIVE STOFFER, lov nr. 94 af 31. marts 1953.

Loven omfatter regler for indførsel, besiddelse, sikkerhedsforanstaltninger og tilsyn.

(11) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 546 af 9. november 1981.

OM UNDTAGELSESREGLER FRA LOV OM RADIOAKTIVE STOFFER.

(12) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 20. november 1975.

OM SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER VED BRUG M.V. AF RADIOAKTIVE STOFFER. Bekendtgørelsen refererer til ICRP-retningslinierne og omfatter iøvrigt lagring og opbevaring, fremstilling, oparbejdning og anvendelsen af radioaktive stoffer. Endvidere regler for indførsel, transport, bortskaffelse og tilsyn.

(13) Sundhedsstyrelsens cirkulære af 1. august 1976 om markeringsskilte m.v. i forbindelse med opbevaring og anvendelse af radioaktive stoffer.

(14) Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. december 1975 om vagtordningen ved Statens Institut for Strålehygiejne.

(15) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 58 af 20. februar 1978

OM RØNTGENAPPARATER M.V. TIL UNDERVISNINGSBRUG I SKOLER, SEMINARIER OG KURSER.

Naturfredning

(16) LOV OM NATURFREDNING af 18. juni 1969 med senere ændringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978, som ændret ved lov nr. 208 af 25. maj 1983, lov nr. 250 af 23. maj 1984 og lov nr. 281 af 6. juni 1984.

Loven hjemler beføjelser, gennem hvilke det tilstræbes at værne Danmarks natur og landskabelige værdier og i videst mulige omfang at give befolkningen mulighed for at nyde godt af disse. Loven omhandler bl.a. fredningsmyndigheder, herunder fredningsnævn og overfredningsnævn, taksationskommissioner og naturfredningsrådet; fredningssagers behandling og erstatning; udformning af anlæg og byggelinier. Endvidere regler om almenhedens færdsel og ophold ved strandbred, i skove, på udyrkede arealer.

Retningslinierne for almenhedens færdsel og ophold i skove, der tilhører staten, kommunen, kirker m.m., er nærmere formuleret i

(17) Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. april 1972.

Jagtloven

(18) LOV OM JAGT OG VILDTFORVALTNING, jfr. lovbekendtgørelse nr. 57 af 11. februar 1983, som ændret ved lov nr. 297 af 6. juni 1984.

Denne hovedlov for jagten beskriver jagtretten, omtaler færdsel med skydevåben og hunde m.v., jagtmåder og jagtredskaber, jagttider og fredningsbestemmelser.

(19) Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 632 af 11. november 1980.

Om visse fredningsbestemmelser.

Dyreværnsloven

(20) LOV OM VÆRN FOR DYR, lov nr. 256 af 27. maj 1950.

Loven omhandler dyrs behandling samt retningslinier om operative indgreb og aflivning.

Dyreforsøgsloven

(21) LOV OM DYREFORSØG, lov nr. 220 af 18. maj 1977.

Loven omtaler dyreforsøgsudvalget og dets kompetence. Reglerne for dyreforsøg opregnes.

Reglementer, forskrifter og vejledninger

(22) BRANDLOVGIVNING. Statens Brandinspektion. 1980.

(23) BYGGEREGLEMENTET. Udsendt af Byggestyrelsen under boligministeriet. 1982.

(24) STÆRKSTRØMSREGLEMENTET AF 1962. Udgivet ved Elektricitetsrådet og DEMKO under Ministeriet for offentlige arbejder. Reglementet revideres løbende som løsbladssystem.

(25) DANSK STANDARD udgivet ved Dansk Standardiseringsråd, f.eks.

DS 734.1: Sikkerhed på arbejdspladsen, Sikkerhedsskiltning, Principper, skiltedimensioner og læseafstande.

DS 734.2: Sikkerhed på arbejdspladsen, Sikkerhedsskilte, Forbuds-, advarsels-, påbuds-, rednings- og brandværnsskilte.

DS 939: Transportable beholdere (trykflasker) til luftarter til teknisk brug. Mærkning.

(26) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 505 af 19. november 1980

Om sikkerhedsskiltning.

(27) * VIRKSOMHEDERNES SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSARBEJDE.

Arbejdstilsynets vejledning nr.81/1978.

(28) * STOFFER OG MATERIALER. Arbejdstilsynets vejledning nr. 90/1983

(29) POLYURETHAN- OG EPOXYPRODUKTER. Arbejdstilsynets vejledning nr. 84-85/1978.

(30) * Arbejdstilsynets anvisninger om grænseværdier for stoffer og materialer nr. 62/1985.

(31) * Arbejdstilsynets liste over grænseværdier. 1984.

(32) * LABORATORIER. Arbejdstilsynets information, A7/1983.

(33) BEKÆMPELSE AF LUFTFORURENING i patologiske og histologiske laboratorier.

Arbejdstilsynets information. Januar 1981.

(34) OM KEMISK DESINFEKTION. Den centrale afdeling for sygehushygiejne.

Seruminstituttet. 1982.

(35) FORANSTALTNINGER VED ARBEJDE MED METALLISK KVIKSØLV. Meddelelse nr. 20. 27. juni 1977 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet.

(36) MEDDELELSE VEDR. BRUG AF KVIKSØLVBATTERIER. Direktoratet for gymnasieskolerne og hf. 26. april 1978.

(37) SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER VED LABORATORIECENTRIFUGER. Arbejdstilsynets meddelelse nr. 19/1976.

Blandt de i dette afsnit LOVE M.M. nævnte publikationer er nogle anbefalet til BILAGSKASSETTEN. Disse er markeret med efter henvisningsnummeret.

Litteraturhenvisninger

Om arbejdsmiljø

(38) * Arbejdstilsynets BLÅ LISTE OM ARBEJDSMILJØ. Publikationen omfatter oversigter over love bekendtgørelser, cirkulærer; regulativer og forskrifter, meddelelser og diverse publikationer fra arbejdstilsynet.

(39) Arbejdsmiljøfondets udgivelser. Katalog udgives årligt. Bl.a.

(40) Carsten Falling m.fl.: Lov om arbejdsmiljø - kommentarer og praksis. 1982.

(41) Arbejdsgruppen af 1972. 4 rapporter om arbejdsmiljø, 1975/76.

Mindre pjecer om forskellige temaer som f.eks.

(42) Sikkerhedsarbejdet i offentlige institutioner og lignende. 1982

(43) Når arbejdsskaden er sket. Om anmeldelsespligter, forsikringer og erstatning. 1983.

(44) Organiske opløsningsmidler. 1981.

(45) Rigtig behandling af brandsår og ætsningsskader. 1979.

(46) Jørgen Stage Johansen m. fl.: Laboranter - en udsat gruppe. Arbejdsmiljøfondets forskningsrapport. 1983.

(47) PAS PÅ! Tidsskrift om arbejdsmiljø og sikkerhed.

(48) Miljøundervisning. Rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af undervisningsministeriet. November 1978.

(49) Undervisning i arbejdsmiljøspørgsmål. Første og anden redegørelse fra arbejdsgruppe vedr. emnet. Undervisningsministeriet 1980 og 1984.

(50) Rapport om arbejdsmiljøundervisning ved de gymnasiale uddannelser. Udsendt fra undervisningsministeriet. 1981.

(51) NOAH: Arbejdsmiljø 1 og 2. 1977.

(52) Sven Ove Hansson: Arbejdsmiljø fra A til Ø. Fremad/AOF 1977.

(53) Sven Forsmann: Håndbog i arbejdsmedicin. Munksgaard 1976.

(54) Lene Zeuthen Heidam: Fosterskader og kemikalier i arbejdsmiljøet. Odense Universitetsforlag 1978.

(55) Jørgen H. Olsen: Forplantning, miljø og kemiske stoffer. Udgivet af Miljøstyrelsen september 1982.

(56) Jørgen H. Olsen m. fl.: Laboranters arbejdsmiljø. Forundersøgelsesrapport. Institut for social medicin. Rapport nr. 19. Københavns Universitet 1981.

(57) Samarbejdet af arbejdere og akademikere: Opløsningsmidler på arbejdspladsen. Modtryk 1977.

(58) Spredning af mikroorganismer med aerosoler fra rensningsanlæg. Miljøprojekt nr. 28. Udgivet af Miljøstyrelsen 1980.

Om sikkerhed i laboratoriet

(59) Hans Peter Jensen: Sikkerhedshåndbog. Polyteknisk forlag 1981.

(60) Sikkerhedsregler for laboratoriearbejde med kemikalier og biologisk materiale. Panum Instituttet. Københavns Universitet 1979.

(61) Jørgen Mørch: Sikkerhedsvejledning for arbejde med kemikalier. Danmarks farmaceutiske Højskole 1974.

(62) Johan Larsen: Sikkerhed i laboratoriet. Hospitalslaborantskolen i København 1981.

(63) Sikkerhed og sundhed i laboratoriet. Laborantskolen under Slagteriskolen i Roskilde.

Artikler i tidsskriftet DANSK KEMI, der kan erhverves som særtryk

(64) Sikkerhed på laboratoriet. (Jørgen Ebbehøj). nr. 9/1975

(65) Sikkerhed på laboratoriet. Særnummer 8/1978

(66) Sikkerhed på biologiske laboratorier. (G.C. Gibbons). nr. 5/1978.

(67) Laboratorieanvisningar. Kungl. Arbetarskyddsstyrelsen. Liber Tryck. Stockholm 1976.

(Revideret udgave under udarbejdelse).

(68) Wilhelm Flørke: Unvallverhütung im Naturwissenschaftlichen Unterricht. Quelle & Meyer. Heidelberg 1967.

(69) N.V. Steere: Handbook of Laboratory Safety. The Chemical Rubber Co. Ohio 1971.

(70) Fuscaldo, Erlick & Hindmann: Laboratory Safety. Theory and Practice. Academic Press. New York 1980.

(71) Ellis & Riches: Safety and Laboratory Practice. The Macmillan Press. London 1978.

(72) Everett & Hughes: A guide to Laboratory Design. Butterworths 1979.

(73) Archenhold, Jenkins & Wood-Robinson: School Science Laboratories. A handbook of Design, Management and Organisation. University of Leeds. John Murray. London 1978.

(74) Arbejdsstedets indretning i folkeskolen. Udgivet af Den centrale rådgivningstjeneste for skolebyggeri.

(75) Projekteringsgrundlag for folkeskoler. 10 hæfter udarbejdet af Folkeskolens byggeudvalg. Undervisningsministeriet.

(76) Byggeprogrammer og funktionsbeskrivelse. Gymnasieskoler-Udvikling. Byggedirektoratet.

(77) Skolhus. Skyddsfrågor i skolan. Udgivet af Skoløverstyrelsen. Stockholm 1981

Om kemikalier og kemisk laboratoriearbejde

(78) Kemikalier og sikkerhed. Løsbladssystem i abonnementsordning. Teknisk forlag.

(79) Kemikalieaffald. Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Miljøstyrelsen. 1975.

(80) Kemikalieaffaldskort. Miljøstyrelsen 1976.

(81) Instruks for bortskaffelse af kemikalieaffald. Danmarks farmaceutiske Højskole 1981.

(82) Skyddsfrågor vid undervisning i kemi. Skoløverstyrelsen. Stockholm 1981.

(83) Skyddsførskrifter for kemiskt laboratoriearbete. Arbetsmedicinska institutet. Stockholm.

(84) K. Wülfert: Helsefarlige uorganiske kjemikalier. Risiko ved laboratoriearbeid. Universitetsforlaget. Oslo 1979.

(85) G.D. Muir: Hazards in the Chemical Laboratory. 2. udgave. The Chemical Society. London 1977. Handy opslagsbog med et generelt indledende afsnit.

(86) Handling Chemicals Safety. Duch Association of Safety Experts m.fl. 1980. Lettilgængeligt opslagsværk (omkring 1000 stoffer).

(87) Hazards in the Chemical Laboratory. The Royal Society of Chemistry. London 1981.

(88) Green & Turk: Safety in Working With Chemicals. Collier Macmillan Publ. London 1978.

(89) L. Roth: Sicherheitsfibel Chemie. 3. udgave. Ecomed, München 1979.

(90) Kühn-Birett: Umgang mit Arbeitsstoffen. Verlag Moderne Industrie. 1978.

(91) E. Meyer: Chemistry of Hazardous Materials. Prentice-Hall. New Jersey 1977.

(92) Bretherich: Handbook of Reactive Chemical Hazards. 2. udgave. An indexed guide to published data. Butterworths. London 1979.

(93) Hommel: Handbuch der gefæhrlichen Güter. Springer Verlag. Berlin 1980. Omfattende og grundigt opslagsværk i to bind.

(94) N.I. Sax: Dangerous Properties of Industrial Materials. Van Nostrand Reinhold Company. 5. udgave 1979 omfatter 7000 stoffer. Betragtelig forøgelse ved 6. udgave 1984 med omkring 18.000 stoffer.

Om biologiske forhold og biologisk laboratoriearbejde

(95) R. Sonne-Hansen & 0. Jørgensen: Laboratoriehåndbog. Nucleus 1979. Om praktisk laboratoriearbejde, apparater og metoder.

(96) Edw. Hartree & V. Booth: Safety in Biological Laboratories. The Biochemical Society. London 1977.

(97) Jens Prom: Håndbog i økologisk ekskursions- og laboratorieteknik. Dansk Bioteknik 1981.

(98) Ivar Cornelius Petersen: Feltbiologi i undervisningen. Nucleus 1981.

(99) Dansk feltflora. (red. Kjeld Hansen). Gyldendal 1981.

(100) John Wray: Recommended practice for schools relating to the use of living organisms and material of living origin. Schools Council.

(101) Safety in Pathology Laboratories. Department of Health and Social Security. London 1972.

(102) Om forebyggelse af laboratorieinfektioner. Dansk Selskab for Patologi. 1979.

(103) E.B. Thorling: Kræft, biologi og forskning. Gyldendal 1977.

(104) J. Rank & H. B. Petersen: Kræft, biologi og kemiske miljøfaktorer. Nucleus 1981.

(105) Kjell Aas: Allergiske børn og voksne. Fremad 1971.

(106) Suzanne Gravesen: Allergi. Nucleus 1981.

Artikler i tidsskriftet DANSK KEMI, der kan erhverves som særtryk

(107) A.A. Jensen & H. Autrup: Kemiske carcinogener, I, II, III. 1978/79

(108) Mutagen effekt af kemiske stoffer. nr. 2/1978.

(109) Collins & Lyne: Microbiological Methods. Butterworths.

(110) Thatcher & Clark: Microorganisms in Foods.

(111) H. Thougaard m.fl.: Elementær Mikrobiologi med levnedsmiddelmikrobiologi. Teknisk forlag.

(112) Casarett & Doull: Toxicology. The Basic Science of Poisons. Macmillan Publ. Company. 1981.

(113) T.A. Loomis: Essentials of Toxicology. 3. udgave. Lea & Fibiger. Philadelphia 1978.

(114) Kompendium i toxikologi. Biomedicinsk Centrum. Uppsala Universitet 1977.

(115) Guidelines for Research Involving Recombinant DNA Molecules. Federal Register. NIOH. Department of Health and Human Services 1982.

(116) Shephard: Catalog of Teratogenic Agents. Mest om lægemidler. John Hopkins University Press 1980.

(117) Fischbein: Potential Industrial Carcinogens and Mutagens. Elsewier 1979.

(118) Merck Index. An Encyclopedia of Chemicals, Drugs and Biologicals. Merck & Co. 1976.

Om ioniserende stråling og radioaktive stoffer

(119) Lars Mølhave & Karl Arne Jensen: Noter i Strålehygiejne. F.A.D.L. København 1981.

(120) Leif Sarholt-Kristensen & Sten Hoe: Helsefysik. Forlaget H.O.W. Århus 1983.

(121) Radiation Protection. ICRP Publication nr. 26. Pergamon Press. 1977.

(122) Protection against Ionizing Radiation in the Teaching of Science. ICRP Publication nr. 36. Pergamon Press. Oxford 1982.

(123) Radiation Protection in Educational Institutions. NCRP-report nr. 32. National Counsil of Radiation Protection and Measurement. Washington 1966.

(124) Safe Handling of Radionuclides. International Atomic Energy Agency. Wien 1973.

(125) O. Høfling: Strahlengefahr und Strahlenschutz. Ferd. Dümmlers Verlag. Bonn. 1967.

(126) H. Henry: Fundamentals of Radiation Protection. Wiley 1969.

(127) Kiefer & Maushart: Radiation Protection Measurement. Pergamon Press. Oxford 1972.

(128) Robert Jaeger: Dosimetrie und Strahlenschutz. Physikalisch-technische Daten und Methoden für die Praxis. Stuttgart 1974.

Om førstehjælp og brandbeskyttelse

(129) * Førstehjælp. Udgivet af Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp.

(130) Frank Åbyholm m.fl.: Førstehjælp. Norsk udgivelse i dansk bearbejdelse i samarbejde med Falcks Redningskorps. Munksgaard 1983.

(131) K. Seip Førland: Sikkerhed og Førstehjælp i Laboratoriet. 5. udgave. Tapir. Trondheim 1977.

(132) Politikens Lægebog. Symptomer-Behandling-Førstehjælp. 7. udgave. Politikens forlag. 1979.

(133) * Elementær Brandbekæmpelse. Civilforsvarsstyrelsen 1974.

(134) Brandsikring af skoler. Den centrale Rådgivningstjeneste for skolebyggeri. Januar 1980.

Om juridiske forhold

(135) Vejledende redegørelse vedrørende erstatningsansvar for skader, der er opstået i forbindelse med folkeskolernes virksomhed. Undervisningsministeriet 1977.

(136) Jørgen Verner: Ansvar for tilsyn med andre. Schultz forlag 1979.

(137) Sten Grambye: Erstatningsretlige problemer i forbindelse med ulykkestilfælde under fysik- og kemiundervisning. Bilag til førsteudgaven af RISIKOVEJLEDNINGEN.

(138) Birgitte Klingsey & Jørgen Verner: Skolers erstatningsansvar og forsikringsmæssige forhold.

Adresseliste

Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

(01) 92 50 00

Direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v.

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

(01) 92 53 00

Direktoratet for gymnasieskolerne og hf

Amagertorv 14

1160 København K

(01) 92 56 00

Direktoratet for erhvervsuddannelserne

Højbro Plads 4

1200 København K

(01) 92 56 00

Byggedirektoratet

Nyropsgade 28

1602 København v

(01) 12 54 88

Indenrigsministeriet

Departementet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

(01) 11 69 00

Sundhedsstyrelsen

Store Kongensgade 1

1264 København K

(01) 14 10 11

Statens institut for strålehygiejne

Frederikssundsvej 378

2700 Brønshøj

(02) 94 37 73

Statens Seruminstitut

Amager Boulevard 80

2300 København S

(01) 95 28 17

Direktoratet for Arbejdstilsynet

Landskronagade 33-35,

2100 København Ø

(01) 18 00 88

På denne adresse findes også Arbejdstilsynets bibliotek

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K

(01) 57 83 10

Kemikaliekontrollen

Skovbrynet 12

2800 Lyngby

(02) 87 70 66

Kommunekemi A/S

Lindholmsvej 3

5800 Nyborg

(09) 31 12 44

Carlsberglaboratoriet

Gamle Carlsberg Vej 10

2500 Valby

(01) 22 10 22

Registreringsudvalget for

»genetic engineering«

Forskningssekretariatet

Holmens Kanal 7

1060 København K

(01) 11 43 00

Elektricitetsrådet

Gothersgade 160

1123 København K

(01) 11 65 82

DEMKO

Lyskær 8

2730 Herlev

(02) 94 72 66

Arbejdsmiljøfondet

Vesterbrogade 69

1620 København V

(01) 22 52 52

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen til revision af risikovejledningen har haft følgende sammensætning

Udpeget af undervisningsministeriet

Ole Ballisager, rektor ved Kolding Gymnasium (05) 52 06 00, formand

Udpeget af direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v.

Asger Byskov, studielektor i fysik - seminarieområdet.

Peter Mollerup, fagkonsulent i biologi - folkeskoleområdet,

siden afløst af

Frank Jørgensen, fagkonsulent i biologi - folkeskoleområdet.

Poul Sørensen, fagkonsulent i fysik/kemi - folkeskoleområdet.

Udpeget af direktoratet for erhvervsuddannelserne

Poul Petersen, forstander for Laborantskolen i hovedstadsområdet.

I arbejdets indledende fase medvirkede tillige

Carsten Mørup, afdelingsleder ved Frederikshavns tekniske Skole og

Jens Trandum, fagkonsulent - efg-området.

Udpeget af direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen

Emmy Greve, fagkonsulent i biologi - gymnasieområdet

Carsten Kongegaard Holmboe, fagkonsulent i kemi - gymnasieområdet

Arne Mikkelsen, fagkonsulent i fysik - gymnasieområdet

Udpeget af miljøstyrelsen

Lisbeth Knudsen siden afløst af

Åse Styrmer, miljøstyrelsen.

Som sekretær for udvalget har fungeret

Karen Jepsen, fuldmægtig i direktoratet for gymnasieskolerne og hf: siden afløst af Birgitte Klingsey, fuldmægtig i direktoratet for gymnasieskolerne og hf.

Arbejdsgruppen har trukket på ekspertbistand fra universiteterne og de højere læreanstalter: tillige fra sundhedsstyrelsen, statens institut for strålehygiejne, seruminstituttet, arbejdsdirektoratet og undervisningsministeriets byggedirektorat.

Forespørgsler i forbindelse med udsendelse af den nye udgave af RISIKOVEJLEDNINGEN rettes gennem de respektive direktorater, jfr. s. 161.

Stikordsregister

Hvor et emne er hovedtemaet i et afsnit, er sidetalsangivelsen sat i kursiv, og hvor et emne behandles i på hinanden følgende sider, er sidetallet vedføjet et f.

A

abnormaliteter 103

absorberet dosis 67

acetone 46, 62

acetylen 34

adfærdsforsøg 103

adgangsforhold 117

advarselsskilte 129

aerosoldannelse 108

afbrydning af elektrisk kreds 31, 90

affald, glas, 29, 33

-, kemikalier 47

-, radioaktivt 78

afhentningsordning 48

aflivning 101

aflåsning 21

aflåst sideleje 104

afpipettering 53f, 108

afskærmning af dyr 99

afskærmning af komponenter 89, 113

agar 109 f

AIDS 104

akkumulation 59

aktivitet 67, 74

akvarier 99

alarmering 126, 130

alfa-partikler 68f, 74

ALI-værdi 73, 75, 82

alkaloider 56

alkohol 107

allergener 56, 58, 99

allergene virkninger 58, 100, 110

allergi 56, 58

amalgamdannelse 55, 84

Arnes test 107

aminer 53

ammoniak 34, 55, 62, 93, 96, 111

ammoniakalsk sølvopløsning 51

ampuller 24

ansigtsskærm 18, 50, 89, 92f, 127f

ansvarlig lærer 76f

antibiotika 110

anti-bumping-granules 26, 95

antændelige stoffer 50f

apparatopstilling 31

arbejdsmiljøloven 15, 125

arsen 114

arsenikbehandlede 100

arsin 55

arveanlæg 56, 111

arvelige bygningstræk 103f

A-sprit 39

astronomisk kikkert 86

ATA-reglen 74

autoklaver 33, 108, 110

autotransformere 90

azider 50

B

badning 22

baggrundsstråling 70

bakterier 99, 107, 110

bananfluer 101

barium 45, 48

- chlorid 49

- hydroxid 52

baser 39, 43, 45f, 52, 95, 105, 120

bedøvelse 101 f

benzen 46, 55f, 83

benzidin 105

bequerel 67f

berøringsallergi 58

berøringsrisiko 89

beskyttelsesbriller 32, 50, 89, 127

- handsker 92f

- skærm 16, 50, 84f, 93f, 118, 127f

besvimelse 104

beta-stråling 74

betjeningsforskrift 32

bilagskassette 138

biogasanlæg 111

biologisk virkning 66, 68, 70

bioteknologi 111

blandinger 37, 42

blod 104

- banker 104

- lancet 104

- prøver 100, 104

- tryksmålinger 105

bly 45, 47f, 56f, 114

blyækvivalent 76

blødninger 136

borde 118

bordudsugning 120

brandbekæmpelse 18, 130, 138

brandfarlige stoffer 37, 51, 83

brandinstruks 129

brandtæppe 131

briller 18, 95

brint, se hydrogen

brintoverilte se hydrogenperoxid

brom 45f, 53f, 62, 84, 97

brugsanvisning 33, 37 39

brunsten 96

bruser, nød- 122, 131

buelampe 87

bure til dyr 99

butan 35

byggesæt 113

bægerglas 26

bøsninger 31

både 22

bålafbrænding 23

båndgenerator 91

C

cadmium 47f, 56f, 79, 114

calcium 95

- chlorid, vandfri 84, 96

- hydroxid 52, 105

cancerogener, se kræftfremkaldende stoffer

cannabisprodukter 106

carbondioxid 34, 85, 102, 105

carbondisulfid 46, 58, 84

carbonhydrider 35, 45, 60, 96

carbonmonoxid 55, 57

carcinogener, se kræftfremkaldende stoffer

centralstyret lavspændingsanlæg 120

centrifugalapparat 89

centrifuger 31

chlor 34, 53, 55, 85, 96f

chloraminopløsning 110

chlorater 45f, 93

chlorknaldgas 84, 94

chloroform 48, 57

chlorsyre 93

chok 58, 136

chrom 39f, 48, 57

chromater 45, 56f

chromsvovlsyre 20

cigaretrygning 57, 106

curie 67f

cyanbrinte, se hydrogencyanid

cyanider 46, 49, 55f

cyankalium, se kaliumcyanid

D

dampmaskine 86

dampudviklingsapparat 29

DANSK STANDARD 34, 78, 141 f

deklaration 47, 148f

DEMKO 89, 106, 121

demonstrationsforsøg 16, 83, 94, 12

depoter 45, 122

desinfektionsmidler 109

dewarkar 85

dichromater 45

dicthylether 33, 45, 51, 83, 97

direkte ionisering 70

dissektion 100f

DNA-molekyler 67, 70f

DNA-undersøgelser 111

dosis 68

- grænser 65, 76

- hastighed 67

- ækvivalent 68f

drejemodstande 90

dykrør 85

dyreforsøg 100

dyrehold 99

dyrepræparater 100, 118

dyreværnsloven 99f

dækpapir 108

døre i undervisningslokaler 117

E

Echerichia coli 107

eddikesyre 20, 51 f

effektivt dosisækvivalent 72f

eksemer 58, 102, 135

ekskursioner 21

eksplosionsfare 50, 93, 110

eksplosive stoffer 37, 50, 93

eksposition 67

elektrisk apparatur 17, 30f, 89f

elektriske kredsløb 17, 30f, 90

elektrochok 136

elektrokardiogram 106

elektromagnetisk stråling 66

elektronik 47, 90, 112

elevforsøg 16, 30, 76, 80, 88, 93

el-forsyning 30, 120

eluat 78f

emballering 41

encellede dyr 99

engangshandsker 92f, 105

- mundstykke 105

- servietter 108, 128

enzymer 110

epileptiske anfald 88

ethanol 39f, 95, 97, 107, 109

ethylacetat 45, 101

ethylalkohol, se ethanol

etiketter 34, 39, 48

eudiometerrør 94

euforiserende stoffer 106

evakuering 129

F

fareklasse for kemikalier 37f, 42

fareklasse for lasere 87

faresymboler 37f, 50, 52, 54, 141

farlige stoffer, Liste over 36, 40

farvemærkning af trykflasker 34

feber 103

Fehlings prøve 95

feltarbejde 23

ferierejser 22

fertilitetsreducerende stoffer 58

F-gas 35

filtre 86f

fingeraftryk 107

firben 98

fisk 102

fjæsing 102

flambering 109

flammepunkt 51, 144f

flaskegas 35, 122

flaskestørrelser 39f

flugtveje 117, 129

fluorider 56

flussyre 46

flydende luft 85

forbrændinger 135

forbudsskilte 129, 142

forgæring 111

forklæde 19, 128

formaldehyd, se methanal

formning 47, 113

forsøgsperson 103

forsøgsvejledning 17

forældregodkendelse 106

fosterbeskadigende stoffer 57f

fotolaboratorier 47, 49

fredede plantearter 98

fredningsbestemmelser 98

fremkalderbade 47

freon 35

frøer 98

fugle 98, 101f

fulminater 50

funktionsbeskrivelse 15, 117

fysiologisk saltopløsning 133

fødekæde 59

førstehjælp 126, 132

førstehjælpskasse 24

G

gamma-stråling 68, 74, 79

gasbrændere 25

- forsyning 122

- haner 16

gasser, komprimerede 33

gener 111

genetiske stråleskader 71

giftige stoffer, 19, 38, 41, 54, 134

giftrekvisition 39, 147

giftskab 45, 47, 129

giftstoffer i planter og dyr 102

glas 26f

- affald 29, 49

- haner 29

- rør 27f

- skår 20, 29

- udstyr 26f

glasurer 114

glycerin, se glycerol

glycerol, vandfri 27, 84, 96

glycerylnitrat 50

glycosider 56

glødekatoderør 75

gnistsikring 33, 120

gravide 58f

gray 67f

grænsekoncentration 60

grænseværdier 60f, 126, 144f

gulvafløb 118

gummi 28

- bold 53

gummihandsker 128

- propper 28

- slanger 28

gærceller 107

gæring 97

H

halogenerne 53, 97

handsker 19, 29, 93, 128

Hayduch-rør 96

henvisningsskilte 129, 143

hepatitis B 104

HFI-relæ 30

hjemkundskab 115

hologram 88

hosten 107, 110

hovedafbryder/kontakt 30, 119, 121

hovedhane for gas 122

HTLV 104

hudafskrabning 136

hudkontakt 44

hududslet 100

hugom 102

hvirveldyr 99f

hvirvelløse dyr 99f

hydrogen 34, 94, 96

- chlorid 96

- cyanid 49, 55

- peroxid 45, 50, 93, 96f

- sulfid 34, 55, 111

hygiejne 20

hypochlorit 93

højspænding 90

høreskader 19, 50, 86

håndarbejde 115

håndbruser 122, 131

håndcentrifuger 32

hånddesinfektion 104, 128

håndsprøjtebatteri 131

I

IARC 57

ICRP 65, 71

ildslukningsmateriel 52, 130

ilt, se oxygen

iltforgiftning 105

implosion 86, 96

indkøb 39f, 75, 77

indlæringsforsøg 100, 103

indsamling 98

indsprøjtninger 100

induktionsapparat 90f

indånding 44, 55, 59

infektionsrisiko 99, 104f, 110f

infrarød stråling 86

insekter 101 f

insektstik 102

installation, el- 89, 120

- gas- 122

- vand- 122

institutionsbesøg 24

instruktion 16, 23

inventar 118

iod 62

iod-kulstof-rør 84, 97

ioniserende stråling 65f

ioniseringsformer 66

isolering 30

isotoper 69f

IUPAC 40

J

jagtloven 98

jagttider 98

jern(II)sulfid 49

jodsprit 110

jordledning 30

K

kalium 46, 69

- chlorat 46, 96

- cyanid 46

- hydroxid 52

- iodid 52

kanosejlads 23

katalytiske effekter 48

katarakt i øjenlinsen 71

kemikalieaffald 20, 47

- affaldskort 47, 151 f

- rester 24

- spild 20

kemikalier 36, 49, 92

-, fremstillede 40

-, indkøbte 40

-, omhældte 40

kemikalierum 45, 122

kemoterapi 70

kilder, radioaktive 77, 79f

-, eksterne 69

-, godkendte 77f, 80

-, interne 69

-, lukkede 74, 79f

-, åbne 75, 79f

kimfald 107, 110

kittel 19, 108, 128

klassificering 36, 42

klemmer 31

knaldgas 84, 94

- prøve 94

kobber 59

kogesten 26, 95, 127

kolber 26

kombinationslokaler 119

komprimerede gasser 33

koncentrationsangivelse 61

kondensatorer 91

kontaktallergi 58

kontaktlinser 128

kontaminering 80

kosmisk stråling 69

kostproblemer 106

kromatografi 60

kromosomer 67

kroniske skader 60

krybdyr 98, 101 f

kryogene væsker 85

kræftfremkaldende stoffer 38, 54, 56, 60, 63, 97

kræftinduktionen 71f

kulsyresne (CO2-sne) 85

kulsyresneslukkere 132

kunstig overførsel af arveanlæg 110

kvalitetsfaktor 68

kviksølv 45, 47f, 55f, 84, 97

kviksølvlampe 87

kyllinger 100

kædeophæng 35, 129

køkkenrulle 19

køleslange 21

L

laboratorieindretning 117

laboratorieregler 18, 107f

lagerflasker 39, 46

laserlys 87

lasereksperimenter 88

latrin 110

lecture bottles 35

lejrskoler 21

leukæmi 104

leydner-flasker 91

loddematerialer 112

loftværdi 62f

lokaletyper 119

lokalirriterende stoffer 41, 52

lokal slukning 129

lymfeprøver 100

lægetilkald 53, 56, 132f

lågsikring 32

M

magnesium 45

mangan 59

manometre 84, 97

methan 111

methanal 58, 62, 100, 110

methanol 109

methylalkohol, se methanol mikroorganismer 107

-, sygdomsfremkaldende 107

-, ukendte 107

mikropipetter 53, 107

miljøbestemmelser 36

minigenerator 75f

mobilt stinkskab 120

modtagestation 47f

molaritet 63

monokord 89

muffer 25

mund-til-mund-metoden 134

mus 101

muslinger 101

mutagene stoffer 38, 54, 56, 59

mutation 67

mycoplasmaer 99

myresyre 52

mælkesyrebakterier 107

mærkning af kemikalier 38, 40f, 54, 92

mærkning af trykflasker 34

mærkning af radioaktiv kilde 79

N

narkotika 106

NATO-stilling 104

natrium 95

- acetat 95

- hydrogensulfat 44

- hydroxid 52, 95, 105

- nitrit 44

netdel 89f

nethindebeskadigelse 86f

netspænding 30f, 89f, 121

neutronstråling 68, 74

neutronkilder 78, 123

nikkel 57f

nikotin 107

nitriter 45, 55

nitrogen 34, 85

- dioxid 55

- halogenider 50

nuklear medicin 69

nuklider 70, 74, 79

nydelsesmidler 106

nødbruser 131

nødhjælpsudstyr 18, 126

O

ompodning 108, 109

opbevaring af kemikalier 45f

- radioaktive kilder 78

opformering 110

opkastning 134

opløsninger 37, 40f

oprydning 20

optagelse gennem huden 56, 59

opvarmemateriel 25

opvask 20

organiske opløsningsmidler 48, 55f, 59, 92, 114, 120

organprøver 100

overfølsomhed, se allergi

overhældning 53

oxalsyre 44

oxiderende stoffer 50, 93

oxygen 34, 94, 96, 105

P

padder 98, 101

Papins gryde 86

paraffin 79

parasitiske orme 99

partikelstråling 66

pasningsproblemer 99

pattedyr 98, 101 f

penicilin 110

perchlorsyre 46

permanganater 45, 93

peroxider 46, 50

peroxidholdig æter 51, 83

persondosimetre 73

pesticider 56f

petriskåle 110

petroleumsæter 83

phenol(er) 45, 53, 110

phosgen 55

phosphor, hvidt 46

-, rødt 45

- (V)oxid 84

picrater 46, 50

picrinsyre 46, 50

pimpsten 26

plastmaterialer 113

podning 107

polyethylenslanger 29

ppm 61f

propanoler 46

propanol, 2- 104, 109

propper 28

protozoer 99

præparation 100, 118

PTC 106

pulverslukkere 132

punktudsugning 119

påbudsskilte 143

påklædning 31

R

rad 67

radioaktive isotoper 69f, 74, 79f

radioaktive kilder 77f, 123

radionuklider, se radioaktive isotoper

radioterapi 69

radium 67, 79

radon 79

rangordensforsøg 100

reagenser 40f

reagensglas 26f

receptpligtige stoffer 40, 103

reder 98

redningsskilte 143

redningsveste 23

reducerende stoffer 50, 93

reduktionsventil 35, 85

rekommendationer 65

rekvisition af gifte 39, 147

rem 68

remtræk 31

rengøringsmidler 115

rengøringspersonalet 21, 29, 92, 123

renkulturer 107

reoler 118, 122

resistens 110

RNA-molekyler 67

roterende skær 115

R-sætninger 38f, 139

rusmidler 106

rygning 19, 52, 80, 106f

røntgen 67f

røntgenapparater 75

røntgendiagnostik 70

røntgenstråling 66, 68, 70f, 76, 90

S

Salmonella typhikurium 107

salpetersyre 50, 52, 93

-, koncentreret 55

-, rygende 46

salpetersyrling 93

saltsyre 20, 43, 52

sejlads med både 22

sievert 68f

signallampe 121

sikkerhedsregler 125

sikkerhedstransformator 120

sikkerhedsudstyr 123, 126, 127

sikkerhedsudvalg 125

skabe 118

skiltning 21, 88, 92, 129

skoldninger 135

skolebetjent, aftale med 21

skrubtudse 98

skydemodstande 30, 90

skylning med vand 53, 133f

slangevinder 131

slibudstyr 27

slukningsudstyr 52, 131

sløjd 114

smittefare 99, 105

snegle 101

snitsår 24, 136

solformørkelse 86

solpletter 87

somatiske stråleskader 71

spild 19, 62

spildevandsprøver 107

spirometerforsøg 105

springvandsforsøg 96

sprængning af glas 18

- tråd 89

sprængstoffer 50

spændingsforsyning 89

S-sætninger 38f, 140

Statens institut for strålehygiejne 78

stativmateriel 25

steril teknik 107, 108f

sticks 51

stikkontakter 16, 30, 121

stiksår 24

stinkskabe 16, 32, 118, 119f, 129

stofskiftemålinger 105

stokastiske effekter 71

stroboskopflash 88

stråling, ioniserende 65f

-, alfa- 68, 74

-, beta- 74

-, gamma- 74, 79

-, neutron- 68, 74

-, røntgen- 66, 68, 70f, 76, 90

strålebeskyttelse 65, 80

strålebeskyttelsesnormer 71f

stråleskader 70, 72

styren 60

stærkstrømsreglementet 30, 121

stødkogning 18, 26, 32, 53, 95, 127

støj 19

stålorm 98

substrater 108f

sulfider 49, 52, 55

sundhedsskadelige stoffer 37, 41, 54

Sundhedsstyrelsen 75, 77, 104

svampe 102, 110

svejseøjne 87

svovlbrinte, se hydrogensulfid

svovlsyre 27, 52, 84, 93, 96

synkning 134

synlig stråling 86

syrer 39, 43, 45f, 50, 52, 93, 120

sølvnitrat 43, 45

sølvnitrid 51, 95

T

taburetter 19

teratogene stoffer 38, 54, 57

terminologi 37

termometre 28, 84f

terrarier 99

terasselokaler 119

terrestrisk stråling 69

territorieforsøg 100

tetrachlormethan 55, 62

thorium 77, 79

tilbagesugning 27, 53, 95

tilbagesugningssikring 96

tilstopning 29

tilsyn 17, 22

tin 85f

titrering 19

tobak 106

Tollens reagens 95

toluen 48, 58

torricelli-rør 83f

transportvogn til trykflasker 35, 122

trefod 25, 120

trichloreddikesyre 52

trinitrotoluen 50

trykflasker 33, 94, 122, 130

trådnet 25

tungmetaller 45, 59

Tyndalls apparat 89

tør-is 85

tørring af gasser 27, 84, 96

tørsterilisation 108

U

uddateret blod 104

udladningsrør 90f

udsugning 16, 119

ultraviolet stråling 86f

uran 77, 79, 114

V

vagabonderende dampe 51

vakuumdestillation 32

vakuumudstyr 32

vandbade 52

vanddampkugler 86

vandsalamander 98

varmekapper 52

varslingsinstruks 129

ventilation 99, 119, 129

virksomhedsbesøg 24

virus 99

væskebrande 131f

væskepræparater 100

X

xenonlampe 87

xylen 57, 59

Y

yngel 98

Z

zink 55, 59, 84

Æ

ædelgasser 34, 79

æg 98

ændring af elektrisk kredsløb 90

æter, se diethylether

ætsende stoffer 19, 41, 52, 134f

ætsninger 52, 133f

Ø

øjenbeskadigelse 86, 133

øjenskylleflaske 24, 133

øvede elever 17

Å

åndedrætsforsøg 105