Skrivelse om aftale med protokollat af 17.9.1985 mellem undervisningsministeriet og seminarielærerforeningen om varetagelse af pædagogisk-administrative arbejdsopgaver ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (pædagogisk-administrativ bistand for rektor) (* 1) (Til børnehave- og fritidspædagogseminarierne)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1. Der ydes den lærer, der bistår rektor ved varetagelsen af pædagogisk-administrative opgaver ved et børnehave- og fritidspædagogseminarium, en reduktion i det pligtige årlige timetal på 270 timer + en supplerende reduktion på 15 timer pr. klasse. Opgaverne forudsættes varetaget i samarbejde med seminariets kontormedhjælp og pedel.
Stk. 2. Den samlede årlige reduktion kan ikke overstige 540 timer for det enkelte seminarium. Hvor det efter forholdene skønnes hensigtsmæssigt, kan reduktionen fordeles på flere lærere.
Stk. 3. Aftalen omfatter ikke de til praktikledere henlagte opgaver .
§ 2. Aftalen, der afløser den hidtidige midlertidige aftale af 9. september 1980, har virkning fra 1. august 1985 og kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et undervisningsår.
København, den 17. september 1985
Erik Nejrup
Seminarielæreforeningen
P.m.v.
e.b.
E. Paludan-M ller
Undervisningsministeriet
Protokollat til aftale mellem undervisningsministeriet og
Seminarielærerforeningen om varetagelse af
pædagogisk-administrative arbejdsopgaver ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (pædagogisk-administrativ bistand for rektor).
Parterne er enige om følgende
1. Den pædagogisk-administrative bistand vil - efter nærmere drøftelse mellem rektor og den pågældende - bl.a. kunne bestå i udførelse af forberedende arbejde med fag- og timefordeling og skemaplanlægning, skemalægning, ekskursioner og studierejser, tilrettelæggelse af obligatoriske kurser, tilvalg, specialer, fællestimer, studieuger og kulturelle arrangementer, aftaler med forelæsere til fællestimer og udefra kommende lærere m.fl., modtagelse af besøg og henvendelser udefra, behandling af enkelte studerendes forhold, indberetninger til undervisningsministeriet, medvirken ved gennemførelse af de afsluttende prøver og ved optagelse af studerende, bistand ved udarbejdelse af budgetbidrag samt tilsyn med bygninger, lokaler og samlinger.
2. Timereduktion for den pædagogisk-administrative bistand er fastsat under hensyntagen til, at dette arbejde er omfattet af de for administrativt arbejde gældende arbejdstidsnormer.
3. Såfremt det på et seminarium ikke skulle være muligt at besætte hvervet/hvervene efter opslag, optages en drøftelse mellem direktoratet og organisationen om sagen.
4. Ved deling af de pædagogisk-administrative opgaver på flere lærere forudsættes timereduktionen for skemalægning at udgøre 50 timer + 5 timer pr. klasse, dog maximalt 140 timer. Der er i forbindelse hermed regnet med, at skemalægning vil omfatte
a. afgivelse af en udtalelse til forslag til det materiale, der danner grundlag for skemalægningen (semesterplan, rammeplan, time- og fagfordelingsplan o.lign.)
b. den tekniske skemalægning, og
c. udskrivning af skemaer til lærere og klasser samt lokaleplan i et eksemplar.
København, den 17. september 1985
Erik Nejrup
Seminarielærerforeningen
P.m.v.
e.b.
E. Paludan-M ller
Undervisningsministeriet
Skrivelse om aftale med protokollat af 17.9.1985 mellem undervisningsministeriet og seminarielærerforeningen om varetagelse af pædagogisk-administrative arbejdsopgaver ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (pædagogisk-administrativ bistand for rektor) (* 1)
(Til børnehave- og fritidspædagogseminarierne)
Hermed følger aftale mellem undervisningsministeriet og Seminarielærerforeningen af 17. september 1985 om varetagelse af pædagogisk-administrative arbejdsopgaver ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (pædagogisk-administrativ bistand for rektor) samt et til aftalen knyttet protokollat. Aftalen og protokollatet afløser den hidtidige aftale af 9. september 1980 med protokollatet om etablering af en pædagogisk-administrativ medhjælpsordning ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne for perioden 1. august 1980 - 31. juli 1982, som efterfølgende er forlænget indtil 31. juli 1985, med den ændring, at aftalen med virkning fra 1. august 1985 ikke længere er tidsbegrænset.
Man skal i øvrigt henholde sig til de i ministeriets skrivelse af 10. september 1980 angivne retningslinier for varetagelsen af de pædagogisk-administrative arbejdsopgaver.
P.m.v.
e.b.
Susanne Gruno
fm.
Aftale mellem undervisningsministeriet og Seminarielærerforeningen om varetagelse af pædagogisk-administrative arbejdsopgaver ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne (pædagogisk-administrativ bistand for rektor).
I henhold til § 2, stk. 2 i den mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969, indgås følgende aftale