Skrivelse om den større skriftlige opgave i biologi (HF)

Skrivelse om den større skriftlige opgave i biologi (HF)

Valg og afgrænsning af emneområde

Opgaven vælges inden for de rammer som bekendtgørelsen og undervisningsvejledningen angiver for biologi. I praksis betyder det at den studerende frit kan vælge sit område, hvis dette kan belyses ved hjælp af biologiske teorier og metoder. Da en del områder imidlertid med forskellig vægtning af delområder også kan placeres i andre fag som fx idræt, kemi, geografi, samfundsfag og psykologi, er det væsentligt at læreren og den studerende på et tidligt tidspunkt diskuterer hvilke centrale biologiske elementer der indgår i det valgte område. Af samme grund er det væsentligt at læreren ved den senere formulering af opgaven anvender biologiske begreber i opgavetitlen som kan fastholde opgavens biologiske tyngdepunkt.

Medicinske (herunder patologiske) aspekter vil oftest henføres til faget biologi. Lovgivning om miljø, tilsætningsstoffer i madvarer og tilsvarende juridiske aspekter kan ligesom politiske og økonomiske forhold i visse tilfælde bidrage til at perspektivere det pågældende emne eller være nødvendig baggrund for forståelse af emnets relevans.

Flere studerende kan gå sammen om et projekt, men hver studerende skal aflevere en selvstændig opgave, omhandlende en del af projektet.

Det er hensigtsmæssigt allerede i forbindelse med planlægningen af undervisningen på tilvalgshold at inddrage mulighederne for opgaveskrivning i faget. Herved kan arbejdet med opgaveområder som ligger i forlængelse af holdets emneområder påbegyndes og drøftes med læreren på grundlag af et vist fagligt overblik, og lærerens muligheder for at vejlede den studerende øges betydeligt.

Opgaven kan skrives af studerende på tilvalgshold i biologi.

Forarbejde og arbejdsprocesser

Efter valget af området begynder det egentlige arbejde som afsluttes med opgaveskrivning i opgaveugen. Arbejdsprocesserne bygger på et samspil mellem den studerende og læreren, således at den studerende under inddragelse af læreren forsøger at afgrænse emneområdet og finde relevant litteratur og/eller eksperimentelle muligheder til belysning af det.

Ofte vil den studerende allerede når området vælges, have nogle forestillinger om i hvilket omfang opgaven skal bygge på læsestof eller på eksperimentelle aktiviteter i laboratoriet eller felten. Under alle omstændigheder indebærer arbejdet med området at den studerende skal inddrage læreren som rådgiver og i øvrigt - skaffe sig overblik over området - fremskaffe relevante materialer gennem biblioteker, spørgeskemaer, undersøgelser/forsøg i felten eller laboratoriet til belysning af området - afgrænse området så det bliver overkommeligt at overskue - tage notater i forbindelse med læsning (med præcise kildehenvisninger til det væsentligste) eller udførte forsøg/undersøgelser i laboratoriet eller felten - opstille en oversigt over hvad der skal beskrives og forklares nærmere i opgaven.

Ovennævnte elementer udgør ikke en prioriteret eller kronologisk rækkefølge. Det afhænger meget af det valgte emneområde og af opgavens eventuelle indhold af praktisk arbejde i felten eller laboratoriet hvordan rækkefølgen eller vægtningen af elementerne bliver i den enkelte studerendes arbejdsproces.

I faget biologi er der gode erfaringer med at inddrage de studerendes egne undersøgelser/forsøg i laboratoriet eller felten i større eller mindre omfang i opgaverne. Det er derfor væsentligt, dels at de studerende vejledes i disse muligheder, dels at dataindsamlingen foretages i god tid forud for selve opgaveugen. Den studerende skal have tid til at overveje og søge rådgivning vedrørende - apparaters funktion, virkemåde og eventuelle konstruktion - valg af undersøgelsesområde (biotop, forsøgsorganismer etc.) - aflæsningsfejl, usikkerhed, forsøgsantal o.l.

Egentlige eksperimentelle aktiviteter i selve opgaveugen skal begrænses til et absolut minimum, hvis ikke de helt kan undgås.

Det er hensigtsmæssigt hvis de studerende under arbejdet med det valgte område afleverer en skriftlig oversigt over det indsamlede materiale, samt en kort redegørelse for de tanker den pågældende har gjort sig om afgrænsning, litteratur, problemstillinger, eventuelle forsøg/undersøgelser og disposition. Herved tvinger den studerende sig selv til at overveje arbejdsprocessens elementer, og det giver gode muligheder for at benytte læreren som vejleder.

Opgavens formulering

Opgaven formuleres endeligt af læreren. Den studerende må således ikke på forhånd kende titlen på opgaven eller dennes indhold, men opgaven skal dreje sig om væsentlige forhold inden for det valgte emneområde og må ikke komme som en overraskelse for den studerende.

De problemstillinger opgaven kræver behandlet, skal være klart afgrænsede inden for centrale dele af emneområdet. Både af hensyn til den studerendes arbejde med opgaven og af hensyn til censureringen er det vigtigt at opgaven ikke bliver for bred eller generel, men at opgavens formulering præciserer hvad det er den studerende skal skrive om. Det kan derfor i de fleste tilfælde være fordelagtigt at opgavens ordlyd er opdelt i underpunkter der dels præciserer kravene og dels tjener som hjælp for struktureringen af besvarelsen. Det skal dog samtidigt sikres at den studerende har en rimelig frihed til struktureringen, og at den studerende kan arbejde på flere erkendelsesniveauer.

Opgaveformuleringen skal være mundret og i overensstemmelse med de typer spørgsmål som den studerende kender fra den daglige undervisning.

I de tilfælde hvor opgaven inddrager den studerendes egne forsøg eller undersøgelser, kan både de faglige og de metodiske elementer inddrages, herunder arbejdsprocessen.

Der kan godt indgå et krav om at der skal inddrages ukendt materiale i besvarelsen, fx en artikel, som så vedlægges opgaven. I disse tilfælde må vejlederen sikre sig at kopien til den studerende og censor er let læselig, og at materialets omfang ikke er for stort, samt at sværhedsgraden er rimelig både fagligt og sprogligt.

En lang række områder eller faglige elementer inden for biologien kan af hf-studerende næppe problematiseres eller underkastes en egentlig kritisk vurdering. Det udelukker naturligvis ikke at der kan stilles opgaver inden for disse, men blot - at reproduktion fra håndbøger og lærebøger i et vist omfang må accepteres, herunder reproduktion fra lærebøger der henvender sig til hf-studerende, og - at opgavens formulering struktureres således at den studerende foruden reproduktion også får mulighed for at vise at hun/han kan analysere, vurdere eller syntetisere.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at vejledningen af de studerende omfatter krav om anvendelse både af litteraturoversigt og af præcis angivelse af kilder i besvarelsen, så det tydeligt fremgår hvilket materiale de enkelte afsnit i denne bygger på. Hvis citater anvendes, skal dette også angives. I visse tilfælde kan det være fordelagtigt direkte at citere konkrete definitioner, teorier eller modeller som derefter uddybes med den studerendes egne ord.

Til konkretisering af retningslinierne for opgavens formulering skal der i det følgende gives et eksempel på en velegnet og et eksempel på en mindre heldig opgaveformulering.

I det velegnede eksempel havde den studerende valgt »luftforurening« som emneområde. Området blev undervejs indsnævret til primært at omhandle syreregn med særlig vægt på svovldioxid, og den studerende læste uddrag af miljøministeriets omfattende forsuringsrapport bl.a. vedrørende mulige sammenhænge mellem sur regn, svovldioxid og »skovdød«. Sammen med nogle medstuderende foretog den studerende en feltundersøgelse med lichener som luftforureningsindikatorer. Trods områdets indsnævring ville det være for omfattende hvis opgavens formulering krævede alle delemner behandlet indgående, men følgende formulering var velegnet: a. Giv en kort oversigt over forsuringens vigtigste årsager og konsekvenser. b. Beskriv, hvordan lichener (laver) kan anvendes som luftforureningsindikatorer, og redegør herunder for din egen undersøgelse over lichenforekomster i Københavnsområdet. c. Vurder dels din egen undersøgelses resultater, dels mere generelt licheners anvendelighed som luftforureningsindikator. I det mindre heldige eksempel havde den studerende valgt området »kræft«, men var ikke særlig ivrig efter at søge råd og vejledning hos læreren, som imidlertid for at konkretisere den studerendes arbejde foreslog denne at udføre en Ames test. Det gjorde den studerende også, men fik ikke særligt entydige resultater. For at give den studerende flest mulige frihedsgrader og med baggrund i en vis usikkerhed hos læreren over for den studerendes styrker og svagheder, formuleredes følgende opgave: a. Forklar hvad kræft er, og redegør for mulige årsager til fremkomst af kræft. b. Beskriv forskellige metoder til behandling af kræft. c. Beskriv og vurder forskellige metoder til påvisning af mulige kræftfremkaldende faktorer. Kom herunder ind på dine egne undersøgelser med Ames test.

Selv om opgavens formulering rummer gode eksempler på præcisering af opgaven, bliver den samlet for omfattende. Den studerende tvinges indirekte til enten at brede sig over mange sider og delemner uden rigtigt at komme i dybden med noget af det eller til at springe relevante delemner over. På denne baggrund vanskeliggøres både den studerendes arbejde og censureringen. Med fordel kunne opgavens formulering alene have koncentreret sig om mulige årsager til kræft og metoder til påvisning af (mulige) kræftfremkaldende faktorer med særlig vægt på vurdering af Ames test og den studerendes egne resultater med denne test.

Opgaverne skal formuleres således at den gode, veldokumenterede besvarelse kan foretages på 15-20 maskinskrevne sider. Denne ramme må præciseres over for de studerende, så de bliver klar over at det hverken forventes eller nødvendigvis er hensigtsmæssigt at der skrives mere end ca. 20 maskinskrevne sider.

Besvarelsens udformning

Det er en vanskelig proces at disponere og formulere et skriftligt arbejde af det omfang som den større skriftlige opgave har. I det følgende opstilles en række forslag både til strukturering og til formulering. Forslagene bygger på gængse principper for udformningen af naturvidenskabelige artikler, men er også dækkende for litterære opgaver. De bør overvejes og som oftest indgå i disponeringen af den større skriftlige opgaves besvarelse.

1. Indholdsfortegnelse.

Fortegnelsen bør forsynes med hoved- og delafsnits overskrift og sidetal.

2. Indledning.

Emnet og de problemstillinger som man ud fra den stillede opgave ønsker at behandle i besvarelsen, præsenteres kort og præcist i indledningen. (ved problemstilling menes de spørgsmål som man under arbejdet med opgaven har søgt at besvare). Endvidere kan der i indledningen indgå relevant teoristof, og der henvises til tidligere arbejder om samme eller tilgrænsende emner. Endelig kan indledningen tjene til at gøre læseren klart hvordan forfatteren opfatter emnet, og hvilke sammenhænge hun/han ser i den måde besvarelsen er disponeret på.

3. Problemformulering.

I visse tilfælde kan det være fordelagtigt at trække hovedproblemstillinger ud i et særskilt afsnit eller at fremhæve dem i indledningen (se ovenfor).

4. Metode(r).

Der redegøres her for den måde opgaven gribes an på, og der gives eventuelt en begrundelse for ikke at vælge andre, nærliggende fremgangsmåder.

I opgaver baseret på den studerendes egne forsøg/undersøgelser gøres der rede for den eksperimentelle procedure, målemetoder, apparatur, eventuelle forsøgsorganismer m.m. samt eventuelle formler til beregning.

5. Resultater.

Data (måleresultater m.m.) opstilles i tabeller, diagrammer, kurver eller lignende. Disse tabeller og figurer forsynes med fortløbende numre og korte, præciserende tabel- og figurtekster. Kun de resultater som senere diskuteres, indgår i resultatafsnittet, mens eventuelle rådata, spørgeskemaer og lignende med fordel samles i bilag. Disse bilag bør også nummereres og forsynes med en kort præciserende tabeltekst, figurtekst eller lignende.

6. Analyse og diskussion.

Relevante informationer uddrages og sammenstilles og egne resultater fortolkes. Oplysninger og resultater behandles kritisk, og egne resultater sammenlignes om muligt med resultater fra litteraturen. Forskelle og ligheder fremdrages, og der argumenteres for, hvorvidt de i problemformuleringen (eller indledningen) opstillede antagelser støttes eller modsiges.

7. Konklusion og sammendrag (afslutning).

Besvarelsens hovedpunkter og -resultater sammenfattes så det fremgår at der er søgt svar på spørgsmålene i problemformuleringen/indledningen og dermed opgavens formulering. Afsnittet kan endvidere indeholde en vurdering af i hvilket omfang den forløbne arbejdsproces har været hensigtsmæssig.

8. Materialeliste - kildehenvisninger.

Listen skal indeholde en fortegnelse over de materialer/titler hvortil der entydigt er henvist i selve besvarelsens tekst enten med konkrete titler eller med værkets nummer i listen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at lave en liste over de materialer der har været til rådighed.

9. Bilag.

Det kan være en god ide at skrive besvarelsen sådan at den kan læses og forstås af en person som ikke kender meget til det emne der skrives om. Det betyder bl.a. at de begreber, modeller m.v., der bruges i besvarelsen, skal defineres og forklares, og at man skal skrive i et sprog som umiddelbart er til at forstå. Passager der citeres direkte, skal angives i citationstegn og med angivelse af kilde.

Bedømmelse af besvarelsen

Besvarelsen skal bedømmes som en helhed, idet der generelt lægges vægt på den studerendes evne til at sætte sig ind i et stofområde og på den studerendes formidling af den opnåede indsigt. Det skal fremhæves at metodefremstilling og -drøftelse i relation til den studerendes egne undersøgelser/forsøg godt kan vurderes meget højt, selv om de konkrete undersøgelses-/forsøgsresultater er ufuldstændige. I helhedsvurderingen indgår lærerens og censors bedømmelse af - om alle afsnit er væsentlige og nødvendige for opgavens besvarelse, - om besvarelsen er overskuelig og sammenhængende, - om problemstillinger og -formuleringer er klare og relevante for emnet og den stillede opgave, herunder problemernes afgrænsning med hensyn til bredde og dybde inden for opgaven, - om kilder og resultater er anvendt og fortolket kritisk, præcist og tilstrækkeligt, - om fremstilling af egne resultater er overskuelig og præcis, - om fremstillingen gør det muligt at skelne mellem citater, referater, beskrivelser, vurderinger og konklusioner, - om konklusioner og sammendrag er logiske og dækkende i forhold til relevante kilder, egne resultater og opstillede problemstillinger inden for de rammer opgavens formulering giver, - om kildehenvisninger i teksten er præcise, og om materiale-/ litteraturlisten er dækkende.

Helhedsvurderingen skal foretages i relation til det faglige niveau som i øvrigt karakteriserer tilvalgsundervisningen i biologi ved højere forberedelseseksamen.

P.d.v.

Ib Fischer Hansen

undervisningsinspektør