Vejledning og retningslinier for undervisningen på HF samfundsfag

Vejledning og retningslinier for undervisningen på HF samfundsfag

FÆLLESFAGET

Undervisningen

Ifølge bekendtgørelsen om undervisningen på højere forberedelseseksamen er formålet med samfundsfag at de studerende skal sættes i stand til at overskue og deltage i beslutninger i forskellige sociale systemer. Som delmål er nævnt at de studerende skal få interesse for samfundsforhold og opnå forudsætninger for at beskæftige sig hermed.

Det kræver at de studerende

- erhverver sig indsigt i nogle centrale økonomiske, sociale, politiske og kulturelle problemer og sammenhænge, herunder kendskab til hvorledes beslutninger træffes i forskellige typer af sociale systemer,

- sættes i stand til præcis og systematisk iagttagelse af samfundsforhold, herunder formulering af problemstillinger i forbindelse med et emne og vurdering af det foreliggende materiales anvendelighed til at belyse et problem, og

- kan inddrage forudsætninger for og værdiopfattelser bag egne og andres udsagn og handlinger.

Der sigtes altså imod at sætte den studerende i stand til at deltage i udviklingen og udformningen af samfundet på grundlag af

- en viden om drivkræfter der er væsentlige for samfundsudviklingen, og om værdiopfattelser og beslutningsprocesser som ligger til grund for den konkrete udformning af samfundet, samt

- færdigheder i at bearbejde samfundsfagligt materiale.

Indhold

Der skal arbejdes med 2 - 3 emneområder.

De problemer og sammenhænge der tages op, behandles ved hjælp af synsvinkler og viden fra hovedområderne sociologi, økonomi og politik (politologi), idet alle tre hovedområder skal inddrages i undervisningen. Mindst et emneområde skal gå på tværs af hovedområderne.

For at tilgodese kravet om drivkræfter der er væsentlige for samfundsudviklingen, skal samfundsøkonomiske sammenhænge indgå som et centralt element i mindst et af emneområderne.

Samfundet kan anskues under flere synsvinkler. Både individet, gruppen og lokalsamfundet, staten og det internationale niveau kan være udgangspunkt for eller indgå i et emneområde. Der må sikres en vis spredning i de typer af samfundsfænomener der indgår i det samlede forløb, så flere synsvinkler er repræsenteret. Med den tid der er til rådighed i fællesfaget, skal man fortrinsvis behandle danske forhold.

Færdighed i materialebearbejdelse skal koncentreres om at overskue tekst- og talmateriale ved hjælp af den opnåede faglige viden. Det vil være hensigtsmæssigt at materialeindsamlingsmuligheder og metodeproblemer omtales. I tilvalgsfaget vil der være større muligheder for selvstændig materialeindsamling og bearbejdelse heraf.

Tilrettelæggelse

De studerende kan have en meget uensartet baggrund med hensyn til alder og erfaringer, herunder det samfundsfaglige indhold i tidligere uddannelse. Også deres formål med at deltage i undervisningen kan være forskellige. Undervisningen må derfor tilrettelægges på en måde som er relevant for det enkelte hold.

Det kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at tilrettelægge det første emneområde i fællesfaget som et introduktionsforløb på nogle få ugers varighed. Her kan en række af fagets muligheder præsenteres, så de studerende får mere reelle muligheder for at deltage i valget af de følgende emner. Det er vigtigt at undervisningen i et fag som optager en meget begrænset del af skemaet på toårskurserne, og som følges af eksamen efter 65-70 timers undervisning, kommer godt i gang. På enkeltfagskurserne er samfundsfag ofte et af de første fag kursisterne møder efter en periode uden for uddannelsessystemet. Her kan et introduktionsforløb lette kursisternes studieforløb.

Det er væsentligt at der skabes sammenhæng og progression i undervisningsforløbet, og samtidig må det tages i betragtning at mange samfundsfaglige problemstillinger er komplekse og nye for de studerende. Undervisningen vil ofte have et aktuelt udgangspunkt og bør i et vist omfang være konkret og beskrivende. Den skal dog være perspektiverende i en sådan grad at de studerende efterhånden opnår en sammenhængsforståelse som sætter dem i stand til at foretage kategoriseringer, anvende årsagsforklaringer og forstå forudsætninger for egnes og andres synspunkter. At undervisningen kan have et ikke-teoretisk udgangspunkt betyder blandt andet at både emneområde og stof kan vælges under hensyn til overskuelighed og til at problemerne er virkelighedsnære.

Det sociologiske hovedområde kan fx behandles ved at inddrage begreber som roller/normer, fordomme, holdninger, meningsdannelse og socialisation. Det kan ske i emner som minoritetsgrupper, kriminalitet og ungdomskulturer eller i emner som familien, arbejdsfællesskaber, kollektiver, klub- og foreningsliv samt bevægelser og organisationer. Sociologi kan inddrages i og udgøre et centralt element i emner som arbejde/fri-tid, massemedier, byfornyelse og utopier. En sammenhængsforståelse på det sociologiske område kan opnås ved at fænomenerne sættes ind i en klasse-eller socialgruppe-sammenhæng, eller ved at der lægges vægt på socialisationsprocesser eller social forandring.

Det økonomiske hovedområde kan fx behandles ved at inddrage forbrugerøkonomi, skatter, overenskomstforhandlinger eller et konkret økonomisk indgreb. Økonomi kan inddrages i og udgøre et centralt element i emner som levevilkår, arbejdsløshed og teknologi. En sammenhængsforståelse på det økonomiske område vil kunne opnås på flere måder. Man kan perspektivere de konkrete iagttagelser såvel ved hjælp af traditionelle kredsløbs- og styringsbetragtninger som ved hjælp af udvikling i samfundets økonomiske struktur eller ved hjælp af fordelingsproblemer.

Det politiske hovedområde kan fx behandles ved hjælp af beslutninger i institutioner (som skolen) og organisationer (som idrætsforeninger og fagforeninger), beslutninger i lokalsamfundet eller partiers politik. Politik kan inddrages i og udgøre et centralt element i emner som kriminalitet, byfornyelse, levevilkår, arbejdsvilkår, teknologi, massemedier og økonomisk politik. En sammenhængsforståelse på det politiske område kan opnås på flere måder. Den traditionelle beskrivelse af det politiske system med organisationer, partier, bevægelser og statsorganer er en af dem, men ikke den eneste. Man kan eventuelt fokusere på en enkelt del af det politiske system ved at undersøge mulighederne for ad den vej at skaffe sig indflydelse på et givet område. Man kan også perspektivere de konkrete iagttagelser ved hjælp af magtopfattelser, ideologier eller styreformer.

Det må afhænge af det enkelte holds behov og muligheder om centrale aspekter af de tre hovedområder struktureres på mere konkret eller mere teoretisk måde. Det samme gælder den måde perspektiveringen skal gribes an på. Uanset hvilket teoretisk eller samfundsmæssigt niveau emnerne behandles på, skal undervisningen tilrettelægges således at de studerende opnår en sammenhængende forståelse om mennesket som socialt væsen, om magtforhold i samfundet og om materielle udviklingstendenser og -muligheder.

De fleste emner kan behandles på flere niveauer. Fx kan man i emnet teknologi vælge mellem at anskue det som

a) teknologi i hverdag og fritid med konsekvenser for socialisering, forbrug og politisk indflydelse.

b) teknologi i produktionen med konsekvenser for arbejdsmiljø, kvalifikationsstruktur og konkurrenceevne, eller

c) teknologiudvikling som samfundsændrende faktor med konsekvenser for velstand, fordeling, politisk styring og global struktur.

Emnet den økonomiske krise kan fx anskues som

a) krisens konkrete virkning på levevilkår og arbejdsforhold,

b) konkrete opfattelser af krisens årsager og politiske løsningsforslag, eller

c) krisens internationale aspekter og kriseteorier.

Emnet byfornyelse kan fx anskues som

a) boligmangel og -standard i et lokalområde med konsekvenser for levevilkår og socialisering (herunder uddannelse) og kommunal økonomi,

b) samfundets boligpolitik med forbindelse til fordelingspolitik og økonomisk politik, eller

c) en del af et større problem i overgangsfasen mellem industri og informationssamfund.

Som eksempler på samlede forløb kan nævnes

1. I LEVEVILKÅR - herunder opfattelser af, forklaring på og holdning til ulighed samt fordelingskonsekvenser af konkret lovgivning.

II ARBEJDSMARKED - herunder løn, beskæftigelse, teknologisk udvikling og politisk styring.

2. I HVAD ER ET GODT LIV? - herunder bolig, uddannelse og beskæftigelse.

II POLITISKE IDEOLOGIER - herunder politisk indflydelse

III ØKONOMISK POLITIK - herunder dens sociale konsekvenser.

3. I ARBEJDSLØSHED - herunder beskrivelse, forklaring og løsningsforslag.

II MENNESKE OG MILJØ - herunder socialisering, social forandring og uddannelsespolitik

4. I KRIMINALITET - herunder begrebet, statistik, årsager, straffeformer og kriminalpolitiske beslutningstagere.

II ARBEJDE-FRITID-FRI/TID - herunder lønnet og ulønnet arbejde, erhvervsstruktur, kvalifikationer, holdninger til arbejde og arbejdsløshed samt den teknologiske udvikling og dens årsager.

Samarbejde med andre fag bør tilstræbes. Det kan bidrage til såvel bedre sammenhæng i hverdagen som større fagligt overblik.

Det er ønskeligt at der ved hjælp af udadrettet virksomhed skabes sammenhæng mellem undervisningen på skolen og samfundet uden for skolen. Dette kan tænkes etableret ved inddragelse af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg, praktikophold samt de studerendes egne erfaringer og kontakter.

Man kan ikke forvente at alle fællesfagshold på en skole gennemgår nøjagtigt det samme, men af hensyn til undervisningen på tilvalgshold er det hensigtsmæssigt at undervisningen lokalt koordineres i et sådant omfang at forståelsen af mennesket som socialt væsen, magtforholdene i samfundet og de materielle udviklingstendenser og -muligheder kan danne grundlag for tilvalgsfaget.

Fællesfaget rummer ikke nogen skriftlig dimension, men det forhindrer ikke at de studerende i tilknytning til emneområderne kan fremstille produkter som i et vist omfang kan indgå i eksamensopgivelserne. Det er en forudsætning at de studerendes arbejde hermed kan foregå inden for normal forberedelsestid og i timerne.

TILVALGSFAGET

Undervisningen

Ifølge bekendtgørelsen er formålet med undervisningen det samme som for fællesfaget. Herudover skal de studerende opnå indsigt i sider af samfundfags teori- og metodeproblemer.

Undervisningen bygger på den viden og de færdigheder som de studerende har opnået i fællesfaget. Forståelse af sammenhænge og færdigheder i at behandle samfundsfagligt stof vil derfor udgøre det fælles grundlag for undervisningen i tilvalgsfaget

Indhold

De 2 - 3 emneområder som tages op i tilvalgsundervisningen, kan være langt mere specielle end emneområderne i fællesfaget. Til gengæld skal undervisningen beskæftige sig mere dybtgående med samfundsfaglig teori og med metodeproblemer.

I et af tilvalgsfagets emneområder skal det internationale niveau inddrages. Et sådant emneområde kan udmærket tage udgangspunkt i det danske samfund, blot det internationale perspektiv inddrages i undervisningen.

Undervisningen i samfundsfaglig teori og metode skal hænge sammen med de valgte emneområder. Teorierne skal inddrages i det omfang de kan anvendes til at påvise og forklare centrale økonomiske, sociale og politiske sammenhænge og problemer.

De studerendes indsigt i samfundsfaglig teori og i metodeproblemer skal sikre at de opnår færdighed i at arbejde med tabeller og tekster. I emner hvor der arbejdes med empiriske undersøgelser, skal de kunne vurdere undersøgelsesresultaters sikkerhed og pålidelighed. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at de får mulighed for at afprøve dataindsamling og -bearbejdelse.

Det er vigtigt at de studerende opnår evne til at klargøre forudsætninger for samt værdiopfattelser og grundholdninger bag egne og andres synspunkter og handlinger.

Tilrettelæggelse

Undervisningen i tilvalgsfaget tager udgangspunkt i viden og færdigheder fra fællesfagsundervisningen. På baggrund heraf kan de studerende og læreren i fællesskab vælge emneområder.

Som eksempler på emneområder kan nævnes

1. MASSEMEDIER - herunder

a) udviklingen i nyhedsformidlings- og underholdningsfunktioner internationalt og nationalt,

b) børns udvikling, ungdomskulturer og medierne, og

c) den økonomiske baggrund for og den politiske behandling af

udviklingen.

2. UNGDOMSBEVÆGELSER I 60'ERNE OG I 80'ERNE - herunder

a) konkrete fænomener i 60'erne og 80'erne i USA, Vesttyskland og Danmark,

b) socialisationsforudsætninger samt økonomiske og politiske betingelser, og

c) fremtidsperspektiver.

3. DEN OFFENTLIGE SEKTOR I DANMARK - herunder

a) væksten sammenlignet med andre lande,

b) uddannelses- og socialpolitik,

c) økonomiske og politiske betingelser, og

d) den offentlige sektor i det efterindustrielle samfund.

4. MARXISME - herunder

a) teorier om det kapitalistiske samfund og utopier,

b) marxistisk praksis i Østeuropa og den tredje verden, og

c) venstrefløjen i Danmark.

5. ØKONOMISK KRISE/ØKONOMISK STYRING - herunder

a) arbejdsløshed og underskud,

b) teknologisk udvikling og fritidssamfund, og

c) konjunkturteori og indgreb.

6. MENNESKERETTIGHEDER - herunder

a) tilstandene i Danmark, Vesttyskland, Sydamerika og Sovjetunionen,

b) ideologisk baggrund og forskellige friheds- og lighedsopfattelser, og

c) internationalt samarbejde om menneskerettigheder.

7. PSYKIATRI OG GALEBEVÆGELSE - herunder

a) hvad er det at være sindssyg?

b) socialiseringsteori om personlighedsdannelse og sammenhæng med sociale vilkår, og

c) behandlingsformer og galebevægelse.

8. NICARAGUA/ ET U-LAND I LATINAMERIKA - herunder

a) diktaturet, revolutionen og valget,

b) økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer, og

c) udviklingsmuligheder og betingelser.

9. DET DANSKE ARBEJDSMARKED - herunder

a) aftalesystem, arbejdsret og konflikt,

b) organisationsudvikling og legitimitetskrise, og

c) gruppe-, organisations- og samfundsinteresser i lyset af teknologisk udvikling og social forandring.

10. JAPAN/ET FORBILLEDE? - herunder

a) socialisation i det japanske samfund sammenlignet med det danske,

b) arbejdsmarkedssystem, økonomisk struktur og økonomisk udvikling i Japan, og

c) kan Danmark lære noget af Japan?

Undervisningen skal i det omfang det er muligt, skabe sammenhæng mellem undervisningen på kurset og samfundet uden for kurset. Dette kan ske ved inddragelse af gæstelærere, virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg samt ved de studerendes egen informationssøgning og dataindsamling. Sammenhængen mellem den boglige undervisning og samfundet kan ligeledes etableres ved at inddrage de studerendes egne erfaringer og kontakter.

Tilvalgsfaget rummer ikke nogen skriftlig dimension, men det forhindrer ikke at de studerende i tilknytning til emneområder kan fremstille produkter som i et vist omfang kan indgå i eksamensopgivelserne. Det er en forudsætning at de studerendes arbejde hermed kan foregå inden for normal forberedelsestid og i timerne.

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE.

Formålet med den større skriftlige opgave i samfundsfag er at vise

- at den studerende kan sætte sig ind i et samfundsfagligt område, og

- at den studerende kan give den indsigt der opnås om området videre til en læser.

Valg af område.

Opgaven kan skrives af studerende på tilvalgshold.

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage mulighederne for opgaveskrivning allerede i forbindelse med planlægningen af undervisningen på tilvalgshold, idet arbejdet med opgaveområder som ligger i forlængelse af holdets emneområder, kan påbegyndes på grundlag af et vist fagligt overblik.

Den studerende kan frit vælge sit område. Den eneste begrænsning er at det skal behandles ud fra en samfundsfaglig synsvinkel, dvs. at området skal kunne belyses ved hjælp af samfundsfaglig teori og metode.

Det er nyttigt at læreren og den studerende drøfter områdevalget på et meget tidligt tidspunkt, for den støtte som læreren vil kunne give under opgavearbejdet, afhænger blandt andet af dennes indsigt i forskellige emner.

Materialet til opgaven kan være af meget forskellig art: fra bøger og tidsskrifter med beskrivende, debatterende og teoretisk indhold, over tekster og statistik til oplysninger som den studerende selv indsamler. Ofte vil den studerende allerede når området vælges, have nogle forestillinger om i hvilket omfang opgaven kan bygges på læsestof eller på oplysninger som han eller hun selv fremskaffer.

Arbejdsprocesser.

Efter valget af området begynder det egentlige arbejde som afsluttes med opgaveskrivningen i opgaveugen. arbejdet indebærer

- at der skal skaffes overblik over området

- at der skal skaffes relevant materiale på biblioteker eller indsamles oplysninger (fx ved samtaler med personer som kan bidrage til at belyse området)

- at området skal afgrænses så det bliver overkommeligt. Hvis man har et stort materiale, betyder det også at man hurtigt skal koncentrere sig om at læse det væsentligste

- at der under læsningen skal tages notater med sidehenvisninger til det væsentligste, og

- at der skal opstilles en oversigt over hvad der skal beskrives og forklares nærmere i opgaven.

Det er ikke sikkert at arbejdet skal udføres i denne rækkefølge. Det er mere sandsynligt at de forskellige sider af arbejdet kommer til at foregå sideløbende.

Arbejdsprocessen afhænger af den type opgave den studerende vælger at skrive. Der kan bruges eksisterende litteratur, og der kan indhentes oplysninger gennem interviews eller observationer. Den sidste type er meget tidkrævende, og det vil næppe være overkommeligt hvis opgaven alene baseres på interviews eller observationer.

Når området er valgt, er det af hensyn til den begrænsede tid vigtigt at læreren i hele arbejdsprocessen holdes/holder sig orienteret om den studerendes læsning og i det hele taget benyttes som rådgiver. Vejledningen bør i denne fase være baseret på de skriftlige erfaringer den studerende har fra andre fag. Det vil i denne sammenhæng specielt sige dansk- og historieopgaverne. Det er en fordel at der afleveres en skriftlig oversigt over det materiale der er indsamlet, samt om de tanker den studerende har gjort sig om afgrænsning, litteratur, problemstilling og disposition. Det betyder både at den studerende tvinger sig selv til at overveje tingene grundigt, og at diskussioner med læreren giver større udbytte. At læreren har kunnet følge arbejdet er også vigtigt fordi han/hun både skal formulere opgavetitlen og være med til at bedømme besvarelsen.

Opgavens formulering.

Opgaven formuleres endeligt af læreren. Selve titlen kendes ikke på forhånd men den skal dreje sig om væsentlige forhold inden for emneområdet og må ikke komme som en overraskelse.

Opgavetitlen udformes sådan at der skal besvares to til fire spørgsmål. Sværhedsgraden vil normalt være stigende fra første til sidste spørgsmål. Opgaven bør næppe rumme mere end to sværhedsgrader, et redegørelses- og et forklarings-/diskussionsniveau. En af grundene hertil er at der i samfundsfag ikke findes andet skriftligt arbejde end denne opgave.

Den studerende skal altså beskrive de faktiske forhold ved ud fra spørgsmålene at finde det væsentlige frem i en tekst eller et talmateriale. 1 tilknytning hertil skal det forklares hvorfor tingene hænger sammen på en bestemt måde, eller forskellige opfattelser af emnet skal sammenholdes.

Opgaveformuleringen bør være mundret og i videst muligt omfang i overensstemmelse med de typer af spørgsmål den studerende kender fra den daglige undervisning. Opgaveformuleringen bør være så detaljeret at den i rimeligt omfang støtter den studerendes strukturering af stoffet uden at binde til et fastlagt skema. I øvrigt er opgaveformuleringen det primære vurderingsgrundlag for censor. Det er derfor vigtigt at det klart fremgår hvad opgavestilleren vil have den studerende til at gøre. I tilfælde hvor den studerende selv fremskaffer oplysninger, bør der formuleres spørgsmål i tilknytning til arbejdsprocessen. Læreren og den studerende bør under alle omstændigheder diskutere titlen grundigt igennem.

Der kan godt indgå et krav om at der skal inddrages et materiale som ikke kendes på forhånd, fx en artikel som vedlægges opgavetitlen. Det kan hjælpe den studerende til at samle og systematisere det indsamlede materiale, eller det kan bruges som udgangspunkt for en diskussion eller en forklaring. Vejlederen må sikre sig at materialets omfang ikke er for stort og at sværhedsgraden er rimelig.

Opgavens udformning.

Det kan være en god ide at skrive opgaven sådan at den kan læses og forstås af en person som ikke kender meget til det emne der skrives om. Det betyder fx at man skal definere og forklare de begreber der bruges, og at man skal skrive i et sprog som umiddelbart er til at forstå.

Opgaven bør have både et indledende og et afsluttende afsnit. i indledningen beskrives arbejdet med opgaven, både arbejdet med at finde anvendeligt materiale og de problemstillinger som man ud fra den givne titel ønsker at behandle i besvarelsen. En problemstilling er nogle spørgsmål som man under arbejdet med opgaven søger at besvare.

Formålet er

- at man bedre skal kunne udvælge den del af stoffet der er relevant for besvarelsen

- at man bedre kan behandle og disponere stoffet og

- at man gør det klart for læseren hvordan emnet opfattes, og hvilken sammenhæng man ser i den måde opgaven disponeres på.

Besvarelsen skal inddeles i et passende antal hoved- og underafsnit med overskrifter. Opgavens opbygning vil ofte være indeholdt i spørgsmålsformuleringen. Denne er blot vejledende for disponeringen: men hvis den fraviges bør det fremgå af indledningen.

I besvarelsens afslutning skal dens hovedpunkter sammenfattes, og man ser her kritisk på opgavens indhold og sit arbejde med den. Indledning og afslutning skal helst stemme overens så de spørgsmål der rejses i indledningen, også berøres i slutningen.

Besvarelsen skal, som historie- og danskopgaverne, rumme både litteraturoversigt og kildehenvisninger. Hvis den studerende har brugt interviews eller observationer, bør skemaer vedlægges i et særligt afsnit med bilag. Her hører større tabeller også hjemme. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne bøger der har været til rådighed. Det skal klart angives hvilket materiale de enkelte afsnit bygger på, og hvis en kilde direkte citeres skal dette også angives.

Bedømmelse af opgaven.

Opgaven skal vurderes som en helhed. Det er generelt den studerendes evne til at sætte sig ind i et stofområde og på overskuelig måde formidle den opnåede indsigt der skal vurderes. Den studerendes evne til at behandle emnet på det beskrivende og det forklarende niveau bør vurderes særskilt, og de kan hver for sig vurderes højt.En behandling på højere niveauer skal naturligvis belønnes. Metodisk fremgangsmåde og dækkende metodedrøftelse i forbindelse med den studerendes egen fremskaffelse af empirisk materiale kan udmærket vurderes højt, selv om de konkrete undersøgelsesresultater er ufuldstændige.

Der vil blive lagt vægt på

- om beskrivelsen er referatpræget og/eller bygger på en enkelt eller et par let tilgængelige fremstillinger, eller om der selvstændigt udvælges fra og bearbejdes et forholdsvis stort og/eller vanskeligt materiale

- om der i forklaringer og diskussioner tages argumenteret stilling til de opstillede problemer og det anvendte materiale

- om besvarelsen disponeres sådan at afsnittene har et rimeligt omfang i forhold til opgavens titel

- om der benyttes et materiale der på en rimelig måde kan belyse opgavens problemstillinger og

- om besvarelsen er forsynet med overskuelig indholdsfortegnelse, litteraturliste og kildehenvisninger.

EKSAMEN

Til eksamen opgives 150-200 sider i fællesfaget og 250-300 sider i tilvalgsfaget. Heri kan i et omfang på op til 20% indgå produkter som er fremstillet af de studerende og som er behandlet under gennemgangen af et emneområde.

En del af det materiale der knyttes til eksamensspørgsmålet, skal være ukendt. Det skal fremgå hvilke dele af materialet der er behandlet i undervisningen og hvilke dele der er ukendte. Materialet bør være af et så begrænset omfang og en sådan sværhedsgrad at en gennemlæsning af det kan gennemføres på mindre end halvdelen af forberedelsestiden. Der skal på grund af de forskellige dybdekrav være forskel på materiale til fællesfagseksamen og tilvalgsfagseksamen.

Eksamensspørgsmålene skal opdeles i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad, og der bør åbnes mulighed for at de studerende kan demonstrere overblik over centrale stofområder.

I fællesfaget er det ønskeligt at spørgsmålene rummer to taxonomiske niveauer, et vidensniveau og et forståelsesniveau, således at den studerende får mulighed for at demonstrere viden, evne til ved hjælp af faglig viden at overskue et materiale og sammenhængsforståelse.

Som eksempel på eksamensspørgsmål i fællesfaget kan nævnes

1. KØNSFORSKELLE

a) Redegør for de uddannelses- og erhvervsforskelle mellem piger og drenge som tabellerne viser.

b) Hvilke konsekvenser for ungdomstilværelsen kan tendenserne i tabellen medføre?

2. ØKONOMISKE INDGREB

a) Redegør for tekstens syn på indkomstpolitik og for hovedindholdet af begrebet indkomstpolitik.

b) Hvordan adskiller tekstens eget forslag sig fra indkomstpolitik, og hvordan vil forslaget påvirke beskæftigelsen?

I tilvalgsfaget bør spørgsmålene yderligere rumme metodeelementer hvor dette er naturligt. Der stilles større krav til diskussion hvor teorier kan inddrages, og der kan eventuelt lægges op til begrundet stillingtagen.

Som eksempel på eksamensspørgsmål i tilvalgsfaget kan nævnes

1. LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

a) Redegør for tekstens synspunkter om ligestilling.

b) Hvilke faktorer kan være årsag til den manglende ligestilling?

c) Vurder mulighederne for at skabe ligestilling.

2. INDKOMSTPOLITIK

a) Redegør for argumentationen i teksten.

b) Forklar virkningerne af indkomstpolitik og redegør for nogle argumenter imod indkomstpolitik.

c) Vurder om indkomstpolitik alene kan anvendes til at løse Danmarks økonomiske problemer.

De opgivne stofområder skal indgå i eksaminationen med nogenlunde samme vægt som de udgør af opgivelserne. For at sikre rimeligt ensartede vilkår for alle studerende bør det undgås at det enkelte eksamensspørgsmål knyttes til en meget snæver del af opgivelserne.

(Se i øvrigt skrivelsen Praktiske forhold ved hf-eksamen, Regelsamlingen 02-13).

P.d.v.

Ib Fischer Hansen

undervisningsinspektør