Legislator Case Law & Legislation
C19852205354 DK

Skrivelse om censorproblemer i psykologi på hf (Til rektorerne for de 2-årige hf-kurser og forstanderne samt de tilforordnede rektorer for hf-enkeltfagskurserne)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1985 22053 Historic

Skrivelse om censorproblemer i psykologi på hf

(Til rektorerne for de 2-årige hf-kurser og forstanderne samt de

tilforordnede rektorer for hf-enkeltfagskurserne)

Direktoratet har gennem de seneste år haft stigende problemer med gennemførelsen af eksamen i psykologi på kursus til højere forberedelseseksamen.

På grund af mangel på fastansatte lærere specielt i psykologi, anvender hf-kurserne mange lærere, som har anden hovedbeskæftigelse. Ved eksamen sker det efterhånden i mange tilfælde, at disse lærere beder sig fritaget for at medvirke ved censur med den begrundelse, at de ikke kan frigøres fra deres hovedansættelsessted.

På denne baggrund skal direktoratet anmode rektorerne og forstanderne om at gøre sådanne lærere bekendt med deres forpligtelse til at medvirke ved eksamen og censur efter direktoratets anvisninger. Specielt i psykologi kan det være nødvendigt at anvende lærere med et lavt timetal i flere censurdage end normalt. I så tilfælde sker der honorering efter reglerne herom.

Inden en lærer med anden hovedstilling ansættes bør rektorerne og forstanderne indhente en skriftlig erklæring fra læreren om, at både han selv og den eventuelle hovedarbejdsgiver er indforstået med eksamens- og censurforpligtelsen, og at læreren vil blive frigjort hertil

Hvis de fornødne tilsagn ikke kan opnås, må læreren ikke ansættes, også selv om dette måtte betyde, at den pågældende undervisning ikke kan etableres.

Erik Mortensen.

/Niels Bruun.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →