Legislator Case Law & Legislation
C19851903054 DK

Skrivelse om indhentelse af akter i sager, der tidligere er behandlet i invalideforsikringsretten til brug for behandling af en aktuel pensionsansøgning (Til samtlige kommuner og revaliderings- og pensionsnævn)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 19030 Historic

Skrivelse om indhentelse af akter i sager, der tidligere er behandlet i invalideforsikringsretten til brug for behandling af en aktuel pensionsansøgning

(Til samtlige kommuner og revaliderings- og pensionsnævn)

Når der er søgt pension, skal det sociale udvalg indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af sagen.

En tilstrækkelig oplysning af en sag betyder normalt, at der må skaffes oplysning om, hvorvidt der tidligere er søgt pension, det vil sige tidspunktet for ansøgning og afgørelsen af sagen. Ofte vil der også være brug for at indhente akterne fra en tidligere sag.

I pkt. 109 i sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 5. september 1984 nævnes den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis der i den enkelte sag skønnes at være brug for oplysning om en sag, der tidligere er behandlet i invalideforsikringsretten eller førtidspensionsudvalget.

Der er tale om sager, der er behandlet før decentraliseringen i 1976.

Erfaringerne fra aktudleveringen i sikringsstyrelsen viser, at der stadig i et stort antal tilfælde indhentes akter i disse sager.

Det er sikringsstyrelsens opfattelse, at der kun rent undtagelsesvis kan være behov for at indhente disse gamle sager.

Anmodning om udlevering af disse akter bør derfor kun ske, hvis det i den enkelte sag konkret kan begrundes. Rutinemæssig indhentelse bør ikke ske.

P.s.v.

Ib Valsborg

/Annie Banke

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →