Legislator Case Law & Legislation
C19851828410 DK

Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med godtgørelse af grundskyld af arealer, som tilbageføres til landzone

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 18284 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med godtgørelse af grundskyld af arealer, som tilbageføres til landzone

Til samtlige vurderingsformænd og vurderingssekretariater

Ved lov nr. 251 af 6. juni 1985 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er indført en ny bestemmelse - § 29A - hvorefter der ydes en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til den nye bestemmelse i § 2A i lov om by- og landzoner. 6Godtgørelsen ydes for en del af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som har været svaret af arealerne, samt for statsgrundskyld for skatteåret 1980.

Ifølge nævnte § 29A, stk. 3, bliver det vurderingsrådets opgave i tilfælde af tilbageførelse af arealer til landzone for hvert skatteår i godtgørelsesperioden at ansætte et beløb, der skal angive forskellen mellem den afgiftspligtige grundværdi, som ejendommen må skønnes at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone - og den faktisk ansatte grundværdi.

Da vurderingsrådet på forhånd er i besiddelse af det pågældende areals grundværdiansættelse i byzone/sommerhusområde i de relevante skatteår, bliver det således vurderingsrådets opgave at finde arealets landbrugsmæssige grundværdi for de nævnte skatteår. Denne grundværdi vil kunne ansættes med vejledning i grundværdien for de omkringliggende landbrugsmæssigt vurderede arealer.

Det må i praksis anses for sjældent forekommende, at byzoneejendomme, som er beliggende indesluttet i byzone og således uden landbrugsmæssige ansættelser i nabolaget, vil blive tilbageført til landzone. I disse tilfælde må vurderingsrådet foretage et egentligt nyt skøn over den landbrugsmæssige grundværdi.

Den ovenfor nævnte ansættelse, der forudsætter en henvendelse herom fra den kommunale forvaltning, er ikke årsomvurderingsgrund.

Udgiften ved ansættelsen afholdes af kommunen, jf. § 29A, stk. 8.

Kopi af lov nr. 251 af 6. juni 1985 vedlægges.

e.b.

Erik Eriksen

/Jytte Christensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →