Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. gældssanering (*1)

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. gældssanering (*1)

Reglerne om gældssanering er ved lov nr. 187 af 9. maj 1984 indføjet i konkursloven KL, som afsnit IV.

1. ETABLERING AF GÆLDSSANERING

1.1. Betingelser, formkrav og fristdag

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering såfremt

- skyldneren godtgør, at han ikke er i stand til og ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og

- skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor, KL § 197, stk. 1.

Ved bedømmelsen af skyldnerens forhold skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen, KL § 197, stk. 2.

Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for skyldnere, som er fysiske personer, KL § 197, stk. 3.

Begæring om gældssanering skal ledsages af en opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne, oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes. Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad skyldneren ejer og skylder, KL § 202, stk. 1. Oplysningerne skal gives på en af justitsministeriet udarbejdet blanket.

Når skifteretten modtager begæring om gældssanering, etableres en fristdag, KL § 1, stk. 1, nr. 1. Denne fristdag får kun betydning, hvis skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, eller under en eventuel efterfølgende konkurs eller anden ordning, der følger konkurslovens regler.

1.2. Gældssaneringssagens indledning

Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens afgørelse herom, KL § 206.

1.3 Gældssaneringssagens retsvirkninger

Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, KL § 198.

Kendelse om gældssanering omfatter fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Skifteretten kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, KL § 199, stk. 1.

Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig, KL § 226, stk. 1, hvilket bl.a. indebærer en 20-årig forældelse for kravene.

Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Kendelsen befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning stiftet gæld, som bortfalder ved kendelsen, KL § 226, stk. 2.

Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren, KL § 226, stk. 3.

Tages skyldnerens forslag om gældssanering helt eller delvis til følge, anvendes reglerne om omstødelse i KL §§ 64 - 80, KL § 221.

1.4. Gældssaneringssagens afslutning

Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse

- om gældssanering

- om afvisning af begæring om gældssanering

- om nægtelse af at indlede gældssaneringssag

er udløbet, uden at kære er sket.

Endvidere anses gældssaneringssagen for afsluttet

- når kæreinstansens kendelse er afsagt,

- når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller

- når gældssaneringssagen er bortfaldet, fordi et akkordforslag er stadfæstet, KL § 218, stk. 1.

1.5. Gældssanering i konkurs

Reglerne om gældssanering i konkurs findes i konkurslovens kap. 29 (§§ 231 - 237).

Kendelse om gældssanering i konkurs omfatter fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Skifteretten kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, KL § 233.

2. SKATTEMYNDIGHEDERNES DISPOSITIONER VED GÆLDSSANERING

Er skyldnerens bopælskommune ikke den samme som arbejdsgiverkommunen, eller er skyldneren registreret som indeholdelsespligtig i flere arbejdsgiverkommuner, anmodes kommunerne om indbyrdes at aftale, hvem der skal forestå sagen vedrørende den samlede skatterestance. Det bør som hovedregel være bopælskommunen. Kan der ikke opnås enighed herom, skal spørgsmålet forelægges statsskattedirektoratet.

2.1. Anmeldelse af skattekrav

Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende med opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til at anmelde deres krav. Anmeldelse skal ske til skifteretten, KL § 208, stk. 1 eller til den af skifteretten antagne medhjælper, KL 219, stk. 1. Anmeldelse skal ske inden 4 uger efter bekendtgørelsen, medmindre skifteretten fastsætter en længere frist, KL § 208, stk. 1.

Genpart af den i Statstidende indrykkede bekendtgørelse fremsendes af skifteretten eller medhjælperen til samtlige kendte fordringshavere, KL § 208, stk. 2. Kommunerne vil endvidere fra statsskattedirektoratet modtage meddelelse om bekendtgørelsen i Statstidende.

2.1.1. Krav omfattet af gældssaneringskendelsen

Kendelse om gældssanering omfatter normalt fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Se afsnit 1.3.

Gældssaneringskendelsen omfatter således også krav på bøder og krav på betaling af tillæg til skat, ifølge skattekontrollovens § 21 og statsskattelovens § 43, KL § 200, stk. 2.

Kommunerne skal anmelde de krav, der vil være omfattet af en kendelse om gældssanering, herunder kildeskattebøder, der er til inddrivelse i kommunen. De krav, der skal anmeldes, herunder beløb der er afgangsført som for tiden uerholdelige, opgøres med morarenter m.v., indtil gældssaneringssagens indledning. I anmeldelsen anføres de enkelte skattekravs størrelse og forfaldstidspunkter. Skattekrav, som er uforfaldne, men stiftet inden gældssaneringssagens indledning, f.eks. restskatter, der er indregnet i forskudsskatter, jf. KSL § 61, skal anmeldes sammen med andre fordringer, KL § 216, stk. 2. Anmeldelsen skal ske med forbehold for senere reguleringer.

Der skal endvidere tages forbehold om modregning i ethvert krav, som skyldneren måtte have mod statskassen vedrørende tiden inden fristdagen. Modregning foretages i det af gældssaneringen omfattede krav, hvilket reguleres i overensstemmelse med modregningen.

Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er B-skattetilsvaret og ikke den reelt betalte B-skat, der indgår i årsopgørelsen. Når B-skatterater bortfalder ved gældssanering, kan årsopgørelsen for gældssaneringsåret derfor indebære, at der fremkommer overskydende skat, som ikke skal udbetales.

Anmeldelsen udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf den ene skal tilbagesendes med påtegning om modtagelsen.

2.1.2. Krav uden for gældssaneringskendelsen

Kendelse om gældssanering omfatter ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet, KL § 199, stk. 2.

Hvis en pantsat eller udlagt genstand ikke kan dække skatterestancen fuldt ud, kan aktivet realiseres eller vurderes for at konstatere størrelsen af den restfordring, som skal anmeldes.

Skifteretten eller en eventuel medhjælper skal underrettes om krav, der falder uden for en kendelse om gældssanering.

2.1.3. Krav, der bortfalder ved gældssaneringskendelse

Ved kendelse om gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab, KL § 200, stk. 1.

2.2. Deltagelse i skifteretsmøde

Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag, indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens forslag. Når forholdene taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for det sociale udvalg til mødet.

Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag, KL § 214, stk. 1.

Forslaget skal være bilagt en statusoversigt og en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation samt oplysning om, hvorvidt der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt, KL § 210.

Indkaldelsen til skifteretsmødet bekendtgøres i Statstidende med oplysning om, hvor bilag til skyldnerens gældssaneringsforslag ligger til eftersyn, KL § 214, stk. 2.

På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre oplysninger af betydning for sagen, KL § 215, stk. 1.

Kommunerne er bemyndiget til at give møde på statsskattedirektoratets vegne på nævnte skifteretsmøde. Det overlades til kommunerne at afgøre, om fremmøde er nødvendigt.

2.2.1. Omstødelse

Såfremt kommunen finder, at der bør anlægges omstødelsessag, skal forslag herom fremsættes senest på ovennævnte skifteretsmøde, KL § 223, stk. 1.

Træffes der ikke på mødet bestemmelse om sagsanlæg, er kommunen bemyndiget til på mødet at meddele skifteretten, at statsskattedirektoratet selv anlægger omstødelsessag. Omstødelsessag skal anlægges senest 4 uger efter gældssaneringskendelse, KL § 223, stk. 2 og 3. Såfremt det er statsskattedirektoratet selv, der skal anlægge sagen, skal denne omgående indberettes til statsskattedirektoratet.

2.3 Oplysningspligt og tavshedspligt

På kreditormøder kan offentlige myndigheder kun give oplysninger, der ikke er tavshedsbelagte, f.eks. restancens størrelse, art og afvikling, medmindre skyldneren giver sit samtykke.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen, KL § 211. Offentlige myndigheder kan således efter pålæg fra skifteretten udlevere fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om skyldneren og dennes husstand, når oplysningerne er nødvendige for at behandle gældssaneringssagen.

Oplysninger vil især være nødvendige, såfremt de belyser de forhold, der omtales i KL. §§ 197, 202 og 210, herunder økonomiske og personlige forhold m.v.

Det antages, at offentlige myndigheder også uopfordret kan udlevere tavshedsbelagte oplysninger til skifteretten. Oplysningerne må alene udleveres til de medarbejdere i skifteretten, der behandler gældssaneringssagen.

2.4. Bekendtgørelse af afgørelser om gældssanering

Såfremt skifteretten tager skyldnerens forslag om gældssanering helt eller delvis til følge, bekendtgøres sagens udfald straks i Statstidende. Genpart af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere, KL § 218, stk. 3.

Nægtes gældssanering, og er der sket bekendtgørelse om indledning af gældssanering, skal der inden en uge efter sagens afslutning gives meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere, KL § 218, stk. 2.

2.5. Kære af afgørelser om gældssanering

Såfremt kommunen finder, at skifterettens kendelser eller beslutninger vedrørende gældssanering bør kæres, skal dette straks meddeles statsskattedirektoratet. Kærefristen er 2 uger, KL § 218, jf. § 251.

2.6. Orientering til statsskattedirektoratet

Når skifteretten eller medhjælperen har fremsendt skyldnerens forslag til gældssanering, skal kommunen indtil videre orientere statsskattedirektoratet om sin vurdering af forslaget, såfremt

- skattevæsenets anmeldte krav overstiger 150.000 kr., excl. renter,

- skyldneren driver selvstændig virksomhed,

- skyldnerens ægtefælle/samlever driver selvstændig virksomhed og dennes virksomhed må anses for en fortsættelse af skyldnerens virksomhed,

- skyldnerens tidligere virksomhed i realiteten drives videre i selskabsform af skyldneren eller dennes ægtefælle/samlever,

- kommunen konstaterer tilstedeværelsen af omstødelige dispositioner, som ikke er afklaret på en for kreditorerne rimelig måde, eller

- kommunen i øvrigt finder, at skyldnerens begæring ikke bør imødekommes.

Når en sag har været indsendt til statsskattedirektoratet, skal kommunen efterfølgende orientere statsskattedirektoratet om skifterettens afgørelse. Kommunen skal også orientere statsskattedirektoratet, såfremt skifteretten genoptager gældssaneringssagen efter KL § 228 med henblik på ændring af gældssaneringskendelsens afdragsbestemmelser eller hvis skifteretten ophæver gældssaneringskendelsen ifølge KL § 229, på grund af svigagtigt forhold m.v.

2.7. Opkrævning under gældssaneringssagen

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af en kendelse om gældssanering, KL § 207, stk. 1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2 - 4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder, KL § 207, stk. 2.

2.7.1. Udlæg, der ikke bortfalder ved kendelse om gældssanering

Såfremt der for en skatterestance er foretaget udlæg 3 måneder før fristdagen eller tidligere, bortfalder udlægget ikke ved kendelse om gældssanering.

Kommunen skal i disse tilfælde under gældssaneringssagen søge fyldestgørelse efter gældende regler og bemyndigelser.

1-årsfristen for udlægs bortfald efter rpl. § 526, stk. 4, gælder, uanset at der er indledt gældssaneringssag. Hvis 1-årsfristen udløber under gældssaneringssagen, skal kommunen søge fyldestgørelse på grundlag af udlægget, medmindre der indgås aftale om ombytning til anden sikkerhedsstillelse (der i så fald ikke kan omstødes) svarende til det forventede realisationsprovenu.

2.7.2. Udlæg, der bortfalder ved kendelse om gældssanering

Såfremt der for en skatterestance er foretaget udlæg senere end 3 måneder før fristdagen, bortfalder udlægget i tilfælde af, at der afsiges kendelse om gældssanering.

Kommunerne skal i disse tilfælde fastholde udlægget, indtil kendelse om gældssanering er afsagt.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søge fyldestgørelse på grundlag af udlæg, der vil kunne bortfalde.

Såfremt et udlæg, der vil bortfalde ved kendelse om gældssanering, er foretaget i værdipapirer og skriftslige fordringer, kan skylderen dog - uanset gældssaneringssagen - fratages rådigheden over disse aktiver i overensstemmelse med reglerne i rpl. § 523, stk. 2 - 4. Hvis udlægget er foretaget i fondsaktiver (obligationer), skal der ske registrering i værdipapircentralen. Er udlægget foretaget i simple fordringer, skal debitor underrettes og forfaldne beløb opkræves. Betales udlagte fordringer, afregnes de opkrævede beløb til statsskattedirektoratet efter gældende regler.

Forbudet mod rådighedsberøvelse medfører ikke tab af en af udlægget følgende sikkerhedsret, KL § 16, stk. 4, analogt. Hvis 1-årsfristen for udlæg udløber under gældssaneringssagen, og der ikke afsiges kendelse om gældssanering, skal tvangsauktion afholdes inden 8 uger efter gældssaneringssagens afslutning, hvis den af udlægget følgende sikkerhedsret skal bevares.

2.7.3. Anden sikkerhed end udlæg

Inddrivelse (herunder foretagelse af udlæg) på grundlag af frivillig sikkerhedsstillelse i form af håndpant eller underpant (pantebreve i fast ejendom og løsøre) kan fortsætte uanset gældssaneringskendelsen, når sikkerhedsstillelsen er uomstødelig.

Såfremt den frivillige sikkerhedsstillelse er omstødelig, kan inddrivelse kun fortsættes i det omfang, dette kan ske uden foretagelse af udlæg (f.eks. realisation af håndpant).

Ved kendelse om gældssanering vil frivillig sikkerhedsstillelse kunne omstødes, KL §§ 70 eller 74, og eventuelt inddrevne beløb skal i så fald indbetales til boet.

2.7.4. Lønindeholdelse

I perioden fra skyldnerens indgivelse af begæring om gældssanering og indtil skifteretten har afsagt kendelse om gældssanering, kan lønindeholdelse foretages efter de sædvanlige regler herom. Det anmeldte beløb skal reduceres med de indeholdte beløb.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan lønindeholdelse foretages for skattekrav, der ikke er omfattet af gældssaneringskendelsen samt for forfaldne afdrag ifølge kendelsen.

2.7.5. Modregning

Fordringshaverne er afskåret fra at modregne krav, der er erhvervet før dagen for indgivelse af begæring om gældssanering i krav, skyldneren har erhvervet efter denne dato.

Dog kan der foretages modregning mellem fordringer, når både hovedkrav og modkrav er erhvervet efter fristdagen, men inden gældssaneringssagens indledning, KL § 201.

Efter skifterettens kendelse om gældssanering kan modregning foretages for skattekrav, der ikke omfattes af gældssaneringskendelsen samt for forfaldne afdrag ifølge kendelsen.

Der kan ikke ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det ved gældssaneringskendelsen bortfaldne beløb, jf. pkt. 2.1.1.

2.7.5.1. Udbetaling af overskydende skat m.v.

Såfremt en skatteyder, der har indgivet begæring om gældssanering, har krav på overskydende skat, skal kommunerne foretage modregning efter de sædvanlige regler. Hvis der herefter er yderligere beløb til udbetaling, skal disse indbetales til skifteretten med modregningsforbehold som nævnt i SD-cirkulære 1984-7, pkt. 2 og i skrivelse af 30. oktober 1984 til kommunerne og amtsskatteinspektoraterne, j.nr. 3013/1984.

2.8. Subsidiært udlæg

Der kan som udgangspunkt formentlig foretages udlæg efter KSL § 72, stk. 2, uden hensyntagen til restantens gældssanering, KL § 226, stk. 3.

Spørgsmålet er dog uafklaret i retspraksis, og under hensyn til formålet med gældssaneringsreglerne anmodes kommunerne om, som hovedregel at undlade at foretage udlæg ifølge KSL, § 72, stk.. 2, når gældssaneringssag er indledt.

Kommunerne er dog bemyndiget til at foretage subsidiært udlæg efter gældssaneringssagens indledning, når det vil forekomme urimeligt at undlade dette. Indledning af gældssaneringssag sidestilles med det i KSL § 72, stk. 2, nævnte forgæves udlæg. Såfremt subsidiært udlæg undtagelsesvis foretages, skal sagen straks forelægges for statsskattedirektoratet.

Såfremt subsidiært udlæg er foretaget inden gældssaneringssagens indledning, skal dette fastholdes. Hvis der fremsættes begæring om kvittering af et sådant udlæg, skal sagen indberettes til statsskattedirektoratet til afgørelse.

2.9. Afgangsførelse

Afsiger skifteretten kendelse om, at en del af skyldnerens gæld bortfalder, kan det bortfaldne beløb afgangsføres, når der foreligger dokumentation for, at gældssaneringssagen er sluttet, se pkt. 1.5.

Statsskattedirektoratet vil udsende nærmere regler for afgangsførelse af gældssanerede beløb.

Hans Westerberg

Birthe Holm.

Ingen