Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. kontrolbesøg m.v. på landbrugsejendomme med husdyrhold (*1)
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. kontrolbesøg m.v. på landbrugsejendomme med husdyrhold (*1)
Statsskattedirektoratet skal hermed henlede ligningsmyndighedernes opmærksomhed på nedenstående vejledende retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med husdyrhold, som er fastsat af Veterinærdirektoratet
"For at mindske risikoen for spredning af smitsomme husdyrsygdomme i forbindelse med værden mellem landbrugsejendomme med husdyrhold henstiller Veterinærdirektoratet, at enhver person uanset erhverv og ærinde ved besøg i stalde overholder visse besøgsregler.
Besøgende bør forud for besøg i en husdyrbesætning oplyse ejeren (besøgsværten) om besøg i stalde med dyr inden for de sidste 48 timer. Ejerens tilladelse bør foreligge, inden staldområdet betrædes.
Besøgende bør være iført "besøgsbeklædning", som kan være
- kedeldragt og støvler, som forefindes på ejendommen, eller
- vaskbart overtrækstøj og støvler, som rengøres, inden ejendommen forlades, eller
- engangs-overtrækstøj og -fodtøj, som efterlades på ejendommen.
Redskaber, værktøj m.m., som har været benyttet, må rengøres grundigt, inden ejendommen forlades.
Ved besøg bør fodergange, hvis dette er muligt, ikke betrædes, ligesom berøring af dyr kun bør ske, såfremt det er påkrævet, og i givet fald bør håndvask foretages, inden ejendommen forlades.
Visse besætningskategorier (f.eks. SPF-svinebesætninger) har specielle besøgsregler, som skal overholdes."
Hans Westerberg
J. Sandgren
Ingen