Vejledning. Moms-servering af spise- og drikkevarer i restaurationer o lign

Vejledning. Moms-servering af spise- og drikkevarer i restaurationer o lign

VEJLEDNING

Moms-servering af spise- og drikkevarer i restauranter o lign

Fra den 1 april 1985 sker der visse ændringer i momsreglerne i forbindelse med servering af spise- og drikkevarer mv i forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv.

Disse ændringer har som hovedsigte at skabe momsmæssig ligestilling mellem restaurationer og andre virksomheder, der forestår arrangementer med servering af spise- og drikkevarer, således at en forvridning af de erhvervsmæssige konkurrencevilkår undgås.

De regler, der er beskrevet i Direktoratet for Toldvæsenets meddelelse af december 1981 »Merværdiafgift - Forsamlingshuse«, gælder således kun til den 1 april 1985.

I det følgende er beskrevet de vigtigste af de regler, der gælder pr 1 april 1985 i forbindelse med servering af spise- og drikkevarer mv i restaurationer, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv.

De almindeligt gældende regler for virksomheder, der registreres i henhold til momsloven, findes i afgiftsvejledningen »Moms« (Y 94).

Der er endvidere udarbejdet en vejledning - oktober 1983 - om moms i forbindelse med drift af marketenderier/kantiner (Y 95).

1. Hvem skal registreres og betale moms

Efter momsloven skal enhver, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser, anmelde sig til registrering hos toldvæsenet senest 8 dage, før virksomheden påbegyndes. Det gælder også andelsforeninger og andre foreninger, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer.

Ved erhvervsmæssigt drevne virksomheder forstås i momsmæssig henseende bl a virksomheder, til hvis drift der kræves næringsbrev efter restaurationslovgivningen.

Der skal dog også i visse tilfælde betales moms af arrangementer, selv om der efter restaurationslovgivningen ikke kræves næringsbrev. Det gælder, hvis der i forbindelse med sådanne arrangementer drives selvstændig erhvervsmæssig virksomhed af fx en vært, bestyrer, direktør, tjener eller kogekone. Ved erhvervsmæssig virksomhed i den forbindelse forstås som hovedregel selvstændig virksomhed ved salg af varer og momspligtige ydelser. I disse tilfælde er det den, der forestår arrangementet (fx vært, bestyrer, direktør, tjener eller kogekone), som skal registreres og betale moms af de varer og ydelser, der indgår i arrangementet.

Endvidere skal enkeltpersoner, der medvirker i arrangementer i virksomheder og private hjem mv, hver for sig momsregistreres, medmindre de er lønmodtagere, jf nedenfor.

Det vil dog være muligt at afholde momsfri arrangementer i forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv i tilknytning til boligbyggeri, når den, der afholder arrangementet, har lejet lokalerne (eventuelt incl køkken), og når virksomhedens eventuelle vært, anden ansvarlig eller virksomhedens personale ikke under nogen form - hverken ved indkøb, tilrettelæggelse, tilberedning, servering, afrydning eller opvask - medvirker i arrangementet.

Momsfriheden er for så vidt angår forsamlingshuse mv, til hvis drift der kræves næringsbrev efter restaurationslovgivningen, yderligere betinget af, at der forud for arrangementets afholdelse er indsendt en ansøgning til toldkamret om momsfritagelse for det pågældende arrangement. De personer, der medvirker i arrangementet, skal dog betale moms efter de almindelige regler.

Hvis en virksomhed/person (fx en kogekone) har en omsætning ved selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og momspligtige ydelser, som ikke overstiger 10 000 kr årligt, skal den pågældende ikke momsregistreres.

Indtægter, der er modtaget som A-indkomst eller afskrevet på frikort, skal ikke medregnes ved afgørelsen af, om omsætningen overstiger 10 000 kr. Hvis fx en kogekone i et år har modtaget 28 000 kr, fordelt med 20 000 kr som A-indkomst og 8 000 kr som B-indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal kogekonen ikke registreres.

Selv om B-indkomsten er over 10 000 kr og dermed momspligtig, skal der alligevel ikke betales moms af A-indkomsten.

II. Hvad er momspligtigt?

Salg af varer er altid momspligtigt.

Endvidere er alle ydelser i forbindelse med sammenkomster mv, såsom indkøb, tilrettelæggelse, tilberedning, servering, afrydning, opvask og udlejning af inventar, momspligtige. Entreindtægter fra dansearrangementer og andre forlystelser samt indtægter fra spille- og underholdningsautomater er også momspligtige.

Indtægter ved bankospil, lotterier o lign er derimod ikke momspligtige. Der skal heller ikke betales moms af udlejning af inventar og service, når lejen indgår i momsfri betaling for leje af lokaler.

Lokaler

Betaling for udlejning af lokaler er principielt ikke momspligtig. Momspligtig er dog udlejning af værelser i hoteller, gæstgiverier, moteller o lign, udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, samt bl a udlejning af campingplads.

Hvis udlejningen af lokalerne indgår i et arrangement med momspligtig servering af spise- og drikkevarer, skal den virksomhed, der forestår arrangementet, beregne moms af hele det opkrævede beløb, incl lokalelejen. Det gælder også, selv om lokalelejen betales til en anden juridisk enhed end den, der er ansvarlig for arrangementet.

Der skal således eksempelvis betales moms af lokalelejen ved bankospil, hvis der under medvirken af personale serveres forfriskninger mv i de udlejede lokaler under spillet. Der skal derimod ikke betales moms af lokalelejen, hvis publikum selv skal hente forfriskninger mv uden for de udlejede lokaler.

Ved møde- og kursusarrangementer, hvor lokalelejen indgår som en del af den samlede betaling for arrangementet, kan 5 pct af den samlede betaling, excl moms, for forplejning, overnatning og lokaleleje uden nærmere dokumentation anses som momsfri lokaleleje. Hvis den regel anvendes, udgør momsen (ved en momssats på 22 pct) 17,29 pct af den samlede betaling, incl moms.

Hvis virksomheden over for toldvæsenet kan dokumentere, at værdien af lokaleleje indgår i det samlede arrangement med mere end 5 pct, kan en større andel af den samlede betaling holdes uden for momsberegningen, men i så fald skal virksomhedens fradragsret for indgående moms begrænses. Se i øvrigt afsnit IV, »Købsmoms (indgående moms)».

Det er en betingelse for anvendelsen af disse regler, at der i de lokaler, hvor der afholdes møde/kursus, kun indtages kaffe, te, øl, vand og brød mv (forfriskninger), som stilles frem i kursuslokalet eller uden for dette, således at der ikke under selve mødet/kurset medvirker personale ved servering i lokalerne.

Såfremt der i tilknytning til momsfri udlejning af lokaler tillige præsteres en momspligtig leverance til den pågældende lejer, skal lokalelejen faktureres særskilt.

Der kan på særlige vilkår opnås tilladelse til at beregne moms af lokaleleje (frivillig registrering for udlejning af fast ejendom). Ansøgning herom indsendes i givet fald til det lokale distriktstoldkammer.

III. Af hvilken værdi skal momsen beregnes? Momsen skal beregnes af det samlede vederlag, som kunden skal betale for leverancen af varer og momspligtige ydelser.

Når der skal betales moms af arrangementet, jf afsnit I »Hvem skal registreres og betale moms«, er det virksomheden (næringsbrevsindehaveren/den, der forestår arrangementet), der skal betale moms af hele det beløb, som kunden (den, der afholder sammenkomsten) skal betale for arrangementet.

Virksomheden skal således også betale moms af beløb, som kunden afholder direkte til andre, fx betaling til et forsamlingshus for lokaleleje og timeløn til serveringspersonale m fl.

Virksomheden er således af hensyn til momsregnskabet nødt til at vide, hvilke beløb kunden skal betale til andre end virksomheden som led i arrangementet.

Virksomheden skal beregne moms af disse beløb, selv om den pågældende »underleverandør«, fx en momsregistreret kogekone, også skal betale moms af de præsterede ydelser mv.

IV. Købsmoms (indgående moms)

De almindeligt gældende regler for momsregistrerede virksomheder vedrørende indgående moms er følgende

Moms af omkostninger, der udelukkende vedrører den momspligtige omsætning, kan fuldt ud medregnes til den indgående moms. Det gælder fx indkøb af spise- og drikkevarer til videresalg og i øvrigt indkøb fra momsregistrerede »underleverandøre«, fx kogekoner og serveringspersonale.

Moms af omkostninger, der ikke vedrører den momspligtige omsætning, kan ikke medregnes til den indgående moms. Det samme gælder momsen af indkøb, som er specielt nævnt i momslovens § 16, stk 3 (kost og logi til indehaver og personale, repræsentation og gaver mv).

Moms af omkostninger, der vedrører både den momspligtige og den momsfri omsætning, kan medregnes til den indgående moms efter forholdet mellem den momspligtige omsætning og den samlede omsætning. Hvis der til virksomhedens drift ydes tilskud fra det offentlige m fl, eller hvis et indkøb tillige anvendes til et formål, som er virksomheden uvedkommende, kan momsen kun medregnes til købsmomsen i samme omfang, som den pågældende udgift skønnes at vedrøre den momspligtige omsætning. Dette vil specielt med hensyn til drift af lokaler sige, at der må laves en skønsmæssig opgørelse af den faktiske anvendelse af lokalerne.

For restaurationer, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv gælder herudover følgende særlige regler

Hvis virksomhedens momsfri omsætning ved udlejning af lokaler højst udgør 2 pct af virksomhedens samlede årlige omsætning, excl moms, og hvis den momsfri lokaleleje ved eventuel udlejning af møde- og eller kursusfaciliteter højst har udgjort 5 pct af den samlede betaling, excl moms, for det enkelte arrangement, skal der ikke ske reduktion af virksomhedens (fulde) fradragsret for købsmoms.

Hvis den momsfri omsætning ved regnskabsårets udløb viser sig at have oversteget 2 pct af den samlede omsætning, kan virksomheden vælge enten at beregne salgsmoms af den overskydende del af den momsfri omsætning eller at reducere købsmomsen efter de almindelige regler. Hvis virksomheden vælger at reducere købsmomsen, skal der også ske reduktion vedrørende de »første« 2 pct.

Det er altid en betingelse for at kunne medregne et momsbeløb til købsmomsen, at der foreligger en forskriftsmæssig faktura stilet til virksomheden, men den omstændighed, at en sådan faktura eventuelt ikke foreligger, er uden betydning for virksomhedens pligt til at medregne videresalget af de indkøbte varer/ydelser til salgsmomsen.

Virksomheder og personer, fx ejere af lokaler og kogekoner med under 10 000 kr i årlig omsætning, der ikke er momsregistrerede, må ikke på regninger mv anføre momsbeløb.

Regulering af købsmoms

Hvis virksomhedens fradragsret vedrørende lokaler inden for de første ti år efter opførelse, ombygning mv ændrer sig med mere end 10 pct i forhold til opførelses/ombygningsåret, kan der blive tale om regulering af den fradragne moms.

Virksomheden bør i sådanne tilfælde rette henvendelse til distriktstoldkamret.

V. Ubanderoleret vin og spiritus

Ubanderoleret vin og spiritus må ikke medtages i restaurationer, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv, hvortil der er knyttet alkoholbevilling eller lejlighedsbevilling. Ved private sammenkomster i forsamlingshuse, idrætshaller o lign samt selskabslokaler mv, hvortil der ikke er knyttet alkoholbevilling eller lejlighedsbevilling, må der kun medtages ubanderoleret spiritus og vin af den, der afholder arrangementet, eller dennes gæster, når virksomhedens eventuelle vært, anden ansvarlig eller virksomhedens personale ikke under nogen form medvirker ved serveringen.

VI. Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger vil kunne fås ved henvendelse til det lokale distriktstoldkammer. Toldkamrets adresse og telefonnummer står på bagsiden af afgiftsvejledningen »Moms« Y 94.

Ingen