Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vejledende retningslinier for vurderingsformændene ved fordelingen af vurderingsarbejdet mellem vurderingsmændene ved 18.alm.vurderingpr. 1. januar 1986 OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulæreskrivelse vedrørende vejledende retningslinier for vurderingsformændene ved fordelingen af vurderingsarbejdet mellem vurderingsmændene ved 18.alm.vurderingpr. 1. januar 1986 OBS: Skattedepartementet har ikke læst korrektur på retsforskriften endnu.
I medfør af vurderingslovens § 31 påhviler det vurderingsformændene at fordele opgaverne mellem vurderingsmændene.
A. Af hensyn til tilrettelæggelsen og en smidig afvikling af arbejdet i forbindelse med 18.alm.vurdering er det påkrævet, at der forlods tages stilling til fordelingen imellem vurderingsmændene at vurderingskredsens ejendomme. Fordelingen kan mest hensigtsmæssigt finde sted i forbindelse med et forestående registreringsarbejde til brug for grundværdisystemet.
Den forlods fordeling er afgørende for sorteringsarbejdet for så vidt angår bunkeopdeling til den enkelte vurderingsmand, korrekt fordeling af husleje- og byggeomkostningsbilag, samt udskrivning af afkrydsnings- og kvitteringslister m.v.
Det vil være muligt for de kommunale EDB centraler maskinelt at overføre vurderingsmandskode til alle ejendomme inden for et grundværdiområde. Det henstilles derfor som hovedregel at foretage den forlods fordeling efter grundværdiområder, således at et grundværdiområde så vidt muligt ikke opdeles imellem flere vurderingsmænd.
Det er herefter kommunevis muligt at få materialet udskrevet valgfrit i følgende sorteringsorden
- vurderingsmand, ejendomsnummer
- vurderingsmand, adressekode
- vurderingsmand, matrikelidentifikation.
Selv om der er foretaget forlods fordeling, vil det for den enkelte ejendom være muligt at indberette en alternativ vurderingsmandskode i de situationer, hvor det efterfølgende viser sig, at en ejendom ikke skal vurderes af den vurderingsmand, der normalt skulle have vurderet ejendommen.
B. I øvrigt skal angives nogle almindelige retningslinier for vurderingsarbejdets fordeling.
1. Visse forudsætninger for opgavernes fordeling er fastlagt i vurderingsloven: a. Distriktsinddelingen er ophævet som organisatorisk vurderingsenhed, hvorfor en fordeling efter vurderingsdistrikter kun bør finde sted i undtagelsestilfælde. b. Der skal kun medvirke een vurderingsmand sammen med vurderingsformanden til at træffe afgørelser om ansættelser og fordelinger i medfør af § 33, jr. § 31, stk. 2. c. En vurderingsmand skal som hovedregel kun deltage i vurderingen af ejendomme i den kommune, hvor han er valgt. Såfremt vurderingsformanden og vedkommende vurderingsmand ikke er enige om en ansættelse, fordeling og afgørelse i medfør af § 33, skal spørgsmålet imidlertid indtil videre forelægges det samlede vurderingsråd, der foruden vurderingsformanden omfatter alle vurderingskredsens vurderingsmænd. Det vil sige,at der i behandlingen eventuelt deltager vurderingsmænd fra andre kommuner i vurderingskredsen en den kommune, hvor den ejendom, det drejer sig om, er beliggende.
2. I øvrigt bør iagttages: a. Arbejdsopgaverne skal i videst muligt omfang fordeles ligeligt mellem vurderingsmændene i vurderingskredsen. heri ligger nødvendigvis ikke, at vurderingsmændene i en vurderingskreds eller kommune skal foretage ansættelse af nøjagtighed at det samme antal ejendomme. b. Det vil være hensigtsmæssigt at tage hensyn til de særlige forhold, der kan være til stede i de vurderingsråd, hvor enkelte vurderingsmænd har særlig indsigt i og interesse for vurderingaf visse ejendomstyper. c. Vurderingsmændenes bopæl, lokalkendskab og lignende kan ogå tages med vurderingsformandens overvejelser.
3. Forinden vurderingsformanden foretager den endelige fordeling af
kredsens eller kommunens opgaver, skal vurderingsmændene og
vurderingssekretariatet med et passende varsel indkaldes til et møde
til drøftelse af opgavefordelingen.
4. Vurderingsformandens fordeling af vurderingsarbejdet kan af
vurderingsmændene forelægges for statsskattedirektoratet.
Ingen