Legislator Case Law & Legislation
C19851605109 DK

Vedtægter for Den selvejende institution Statens Elektronmusikstudie

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 1

Statens Elektronmusikstudie er en selvejende institution, oprettet i henhold til § 3 i lov om musik (lov nr. 306 af 10. juni 1976, som ændret ved lov nr. 248 af 27. maj 1981).

Institutionen er hjemmehørende i Århus.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 2

Studiets formål er

1) at stå til rådighed for produktion af fortrinsvis dansk elektronmusik inden alle genrer,

2) at varetage forskning og udviklingsarbejde, herunder at virke til fremme af udvikling af elektronmusikalsk apparatur,

3) at meddele undervisning og anden formidling af kunstneriske og forskningsmæssige resultater med særligt henblik på skabende virksomhed,

4) at arbejde for elektronmusikkens udbredelse i dansk musikliv gennem koncertvirksomhed, fonogramudgivelser, radiospredning m.v. og at virke for dansk elektronmusiks udbredelse i udlandet.

Formålet søges varetaget ved

1) Etablering og drift med løbende ajourføring af relevant teknisk udstyr i egnede lokaler på et så alsidigt og avanceret niveau som muligt,

2) selvstændig forsknings-, dokumentation- og registreringsvirksomhed på grundlag af løbende informationsudveksling med institutioner, virksomheder og enkeltpersoner i ind- og udland,

3) tilrettelæggelse og gennemførelse af kurser, seminarer o.l. inden for almene og specielle emnekredse,

4) indgåelse af samarbejdsaftaler med institutioner, organisationer, foreninger, virksomheder og andre interesserede i ind- og udland.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 3

Studiets egenproduktion registreres og arkiveres i båndkopier, som inden for ophavsretslovens rammer står til rådighed for interesserede institutioner, enkeltpersoner m.v. efter nærmere angivne regler.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 4

Studiets drift baseres på tilskud fra ministeriet for kulturelle anliggender.

Studiet er berettiget til at modtage tilskud fra anden side samt til at søge status som indtægtsdækket virksomhed i henhold til finansministeriets cirkulære herom af 5. april 1984.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 5

Studiet ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender for en periode på 4 år, sammenfaldende med beskikkelsesperioden for medlemmerne af Statens Musikråd.

Af ministeren for kulturelle anliggender vælges 1 medlem som repræsentant for ministeriet for kulturelle anliggender.

4 medlemmer beskikkes som repræsentanter for de skabende kunstnere efter indstilling fra Dansk Komponistforening, Danske Populærautorer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer og Dansk Elektronmusik Selskab i fællesskab.

3 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Statens Musikråd.

Ministeren udpeger bestyrelsens formand blandt dennes medlemmer.

Ministeren kan tilforordne bestyrelsen en sagkyndig i ophavsretlige spørgsmål.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 6

Bestyrelsen afholder mindst 4 årlige møder, men kan af formanden indkaldes efter behov. Bestyrelsen skal indkaldes, når mindst 3 medlemmer kræver det.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 4 medlemmer er til stede.

Beslutning træffes ved simpel stemmeflerhed. Står stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 7

Bestyrelsen er under ansvar over for ministeren for kulturelle anliggender studiets øverste myndighed.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 8

Bestyrelsen ansætter studiets leder, som med ansvar over for bestyrelsen forestår den daglige drift.

Bestyrelsen ansætter og afskediger medhjælp til studiet, efter indstilling.

Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for studiets anvendelse, herunder om fordeling af studietiden mellem forskellige brugergrupper.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 9

Lederen er pligtig til årligt at aflægge skriftlig beretning om studiets aktiviteter. Beretningen godkendes af bestyrelsen og indsendes til ministeriet for kulturelle anliggender.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 10

Studiets regnskabsår følger kalenderåret.

Studiets årlige regnskab revideres af en statsautoriseret revisor.

Regnskabet godkendes af bestyrelsen og indsendes til ministeriet for kulturelle anliggender.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 11

I tilfælde af, at studiet må opløses, træffer bestyrelsen beslutning om afvikling af dette. Beslutningen forelægges ministeriet for kulturelle anliggender.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

§ 12

Ændringer i disse vedtægter skal godkendes af ministeriet for kulturelle anliggender.

Cirkulære (2 sp) 1985 16051 Historic

Vedtægter for Den selvejende institution Statens Elektronmusikstudie

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →