Legislator Case Law & Legislation
C19851602523 DK

Instruks for Filmkonsulenterne ved Det danske Filminstitut

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Instruks 1985 16025 Valid

§ 1

Filmkonsulenterne ved Det danske Filminstitut ansættes i henhold til § 6 i loven om film (lov nr. 306 af 9. juni 1982 som ændret ved lov nr. 243 af 8. juni 1983). Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film. Konsulenterne kan ikke være medlemmer af eller suppleanter i filminstituttets bestyrelse og repræsentantskab eller medlemmer af filmjuryen.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 2

Filmkonsulenternes opgave er at træffe den kunstneriske afgørelse og afgive indstilling til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som af bestyrelsen stilles til rådighed til manuskript- og produktionsstøtte og i særlige tilfælde til produktion eller medproduktion af en film.

Stk. 2. Udenfor falder midler, der er afsat til film for børn og unge under 16 år, hvorom børnefilmrådet træffer den kunstneriske afgørelse og afgiver indstilling.

Stk. 3. Bestyrelsen kan pålægge en konsulent at være medlem af børnefilmrådet.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 3

Filmkonsulenterne skal i deres arbejde udvise alsidighed og skal virke aktivt og opsøgende med henblik på tilvejebringelse af egnede manuskripter og igangsættelse af produktion af film.

Stk. 2. Filmkonsulenterne skal om fornødent give ansøgere råd om den endelige udformning af deres projekter og skal følge gennemførelsen af igangsatte projekter.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 4

Henvendelser, der ikke er rettet til en bestemt filmkonsulent overdrages til begge filmkonsulenter, som indbyrdes træffer aftale om, hvem der behandler sagen og giver meddelelse herom til ansøgeren. Filmkonsulenterne orienterer løbende hinanden og instituttets sekretariat om deres arbejde.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 5

Ansøgninger om støtte skal drøftes mellem ansøgeren og den behandlende filmkonsulent, inden denne afgiver indstilling til instituttets bestyrelse. Såfremt denne drøftelse medfører, at konsulenten ikke finder at kunne indstille projektet til støtte, har ansøgeren adgang til at anmode den anden konsulent om at behandle sagen. Kan heller ikke denne konsulent indstille projektet til støtte, kan ansøgeren forlange, at een eller begge konsulenter udarbejder en negativ indstilling til bestyrelsen herom. Afslag på ansøgninger skal meddeles ansøgeren skriftligt.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 6

Filmkonsulenterne forelægger på bestyrelsesmøder egne indstillinger for instituttets bestyrelse. Indstillingerne skal være skriftlige og ledsaget af en begrundelse.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 7

Indstilles et projekt til støtte, skal indstillingen indeholde følgende oplysninger

a) Treatment- og manuskriptstøtte

Beløbets størrelse

b) Research- og projektudviklingsstøtte

Beløbets størrelse

Budget

c) Produktionsstøtte

Beløbets størrelse

Finansierings- og likviditetsplan

Tidspunktet for produktionens igangsætning og den forventede varighed.

Stk. 2. Indstillinger om produktionsstøtte skal desuden være bilagt sekretariatets vurdering af de økonomiske forhold.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 8

Bestyrelsen kan forlange yderligere oplysninger til belysning af de enkelte projekter, ligesom bestyrelsen kan pålægge filmkonsulenterne og sekretariatet at underkaste en sags økonomiske, juridiske eller praktiske side nærmere behandling.

Instruks 1985 16025 Valid

§ 9

ndringer i denne instruks skal godkendes af ministeriet for kulturelle anliggender.

Instruks 1985 16025 Valid

Instruks for Filmkonsulenterne ved Det danske Filminstitut

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →