Legislator Case Law & Legislation
C19851557554 DK

Skrivelse om salg af aborterede fostre og moderkager. (Til samtlige amtsråd og Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 15575 Historic

Skrivelse om salg af aborterede fostre og moderkager.

(Til samtlige amtsråd og Københavns og Frederiksberg

kommunalbestyrelser)

Til orientering vedlægges min redegørelse af 28. januar 1985 til folketingets retsudvalg og kommunaludvalg vedrørende danske sygehuses behandling af aborterede fostre og moderkager. Redegørelsen er udarbejdet på grundlag af sundhedsstyrelsens undersøgelse af området, som blev iværksat på baggrund af forlydender i pressen om, at der skete salg af aborterede fostre fra sygehusene.

Undersøgelsen har vist, at der ikke sker salg af aborterede fostre fra sygehusene, men at disse destrueres ved forbrænding. Derimod udleverer sygehusene i varierende omfang moderkager fra fødsler til medicinfremstilling.

I forbindelse med redegørelsen skal jeg orientere sygehuskommunerne om, at jeg generelt finder sygehusenes nuværende praksis med hensyn til behandlingen af aborterede fostre og moderkager etisk uproblematisk, og at det derfor er regeringens opfattelse, at der - med den nugældende praksis - ikke på nuværende tidspunkt er behov for lovregulering af området.

Med hensyn til udleveringen af moderkager (efter fødsel) til medicinfremstilling, som det sker fra forskellige sygehuse, er det yderligere min opfattelse, at en sådan udlevering må anses for hensigtsmæssig. Jeg skal dog i denne forbindelse anbefale, at moderens samtykke til udleveringen indhentes, og at der, som foreslået af sundhedsstyrelsen,eventuelt gøres en bemærkning herom i journalen. Jeg skal endvidere henstille, at det undlades at opkræve den symbolske betaling for moderkagerne, som forskellige sygehuse opkræver i dag. Medicinalfirmaet bør derfor blot betale omkostningerne ved opbevaring og afhentning af moderkagerne, uden at der i øvrigt er et økonomisk mellemværende mellem sygehus og medicinalfirma i forbindelse med udleveringen.

Det er selvfølgelig i øvrigt op til den enkelte amtskommune, om der skal ske udlevering af nævnte moderkager eller ej.

Med hensyn til behandlingen af de aborterede fostre skal jeg endelig henstille, at det påses, at disse destrueres i overensstemmelse med hidtidig praksis, således at der altså fortsat ikke sker »salg« af aborterede fostre.

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Anne Birte Pade

Indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 133 og 134 (alm.del - bil. 86) stillet af folketingets retsudvalg.

SPØRGSMÅL 133.

Ministeren bedes oplyse, om der fra danske sygehuse sker salg af fostre og moderkager?

SPØRGSMÅL 134.

Der ønskes i givet fald en redegørelse for omfanget af salget?

SVAR AD SPØRGSMÅL 133 og 134.

I fortsættelse af indenrigsministeriets besvarelse af 12. december 1984 kan - på baggrund af sundhedsstyrelsens undersøgelse - gives følgende redegørelse for danske sygehuses behandling af aborterede fostre og moderkager.

Sundhedsstyrelsens undersøgelse har omfattet samtlige sygehuskommuner og Rigshospitalet, som har besvaret følgende 3 spørgsmål

1. I hvilket omfang anvendes moderkager og aborterede fostre der udtages på sygehusene til videnskabelige formål?

2. I hvilket omfang finder salg fra sygehusene sted af moderkager og aborterede fostre? Såfremt salg finder sted, bedes det angivet til hvem og med hvilket anvendelsesformål for øje.

3. Såfremt de udtagne moderkager og aborterede fostre hverken anvendes til videnskabelige formål eller er genstand for salg, bedes det oplyst på hvilken måde destruktion finder sted.

Sundhedsstyrelsens skematiske oversigt over sygehusekommunernes besvarelser vedlægges til orientering.

Det fremgår af svarmaterialet, at moderkager (placentae) og aborterede fostre i et meget begrænset omfang anvendes i forbindelse med videnskabelige forskningsprojekter, og at disse normalt er godkendt af de videnskabsetiske komiteer.

Det fremgår endvidere, at salg af aborterede fostre fra danske sygehuse ikke finder sted.

For så vidt angår moderkager udleveres disse i forbindelse med fødsler på sygehusene i et vist omfang til et medicinalfirma med henblik på fremstilling af lægemidler på basis af det blod, som er indeholdt i disse. Blandt de lægemidler der fremstilles ad denne vej kan nævnes Gammaglobulin og humant albumin. Prisen på 2 kr. pr. moderkage, som de fleste steder opkræves, har snarere karakter af en godtgørelse for de omkostninger sygehusvæsenet påføres i forbindelse med opbevaring etc. af moderkagerne, indtil disse afhentes af medicinalfirmaet, end af en egentlig salgspris. Det kan i øvrigt konstateres, at praksis på området er forskellig, idet der i enkelte sygehuskommuner ikke foregår indsamling af moderkager i forbindelse med fødsler på sygehusene.

Aborterede fostre destrueres ved forbrænding, og det samme gælder moderkager, som ikke udleveres med henblik på lægemiddelfremstilling m.v.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af den foretagne undersøgelse udtalt, at indsamling af moderkager i forbindelse med fødsler på sygehusene med henblik på fremstilling af lægemidler i sig selv må anses for at være værdifuld, idet man på denne måde medvirker til at sikre fremstillingen af lægemidler, som er af stor betydning for patientbehandlingen.

Det er endvidere sundhedsstyrelsens opfattelse, at den flere steder iværksatte procedure, hvor der efter fødsler på sygehusene sker en indsamling af moderkager med henblik på lægemiddelfremstilling bør fortsættes, men at moderens samtykke hertil bør indhentes i de enkelte tilfælde, eventuelt ved at en bemærkning herom efter forudgående orientering af moderen, indføres i journalen.

Derimod er det sundhedsstyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med indsamlingen af moderkager ikke bør tilfalde hverken sygehusvæsenet, sygehusene eller de enkelte mødre nogen form for betaling.

Undersøgelsens resultat og sundhedsstyrelsens anbefalinger har været forelagt justitsministeren, og både justitsministeren og jeg er enige i disse. Jeg vil derfor orientere sygehuskommunerne om, at det er op til den enkelte sygehuskommune om, der skal ske udlevering af moderkager, men at udleveringen af moderkager efter fødsel til medicin fremstilling må anses for etisk uproblematisk og i øvrigt hensigtsmæssig. Jeg vil samtidig anbefale, at moderens samtykke til udleveringen indhentes. Den symbolske betaling for moderkagerne bør endvidere undlades, da den rejser spørgsmål om salg/fortjeneste, og om hvem betalingen skal tilkomme. For at undgå dette bør medicinalfirmaet derfor blot afholde udgifterne ved opbevaring, afhentning m.v., uden at der i øvrigt er et økonomisk mellemværende mellem firma og sygehus i forbindelse med afhentningen.

Til orientering kan oplyses, at også i Sverige og Norge indsamles moderkager med henblik på medicinfremstilling.

Med hensyn til de aborterede fostre vil jeg henstille til sygehuskommunerne, at disse destrueres i overensstemmelse med hidtidig praksis, og at disse derfor fortsat ikke »sælges«.

Sundhedsstyrelsen har endvidere foretaget en undersøgelse af nogle oplysninger i pressen om, at et firma her i landet skulle sælge fosterdele. Sundhedsstyrelsen har i denne forbindelse oplyst følgende

»Flow Laboratories er et internationalt firma, der forhandler biomedicinske produkter og apparatur, som anvendes indenfor forskningen og i klinikken. Aftagerne af disse produkter er forskningsinstitutioner og hospitalssektoren, og statens seruminstitut er blandt andet aftager af firmaets produkter.

En stor del af Flow Laboratories« program består af udstyr til celledyrkning in vitro, det vil sige dyrkning af celler udenfor en organisme, hvilket i praksis sker i glas/plastikflaske. Firmaet har blandt andet specialiseret sig i celledyrkningsprodukter og leverer også for forskningen nødvendige levende celler af dyr. Cellerne opbevares dybfrosne i små ampuller, indtil de før leveringen tøes op og »sås ud« i 1 glas/plastikflaske med det nødvendige tilskud af serum og næringssalte. Cellerne leveres til aftagerne enten voksende i et enkelt lag på bunden af en flaske eller som enkeltvist fritsvømmende celler, opslæmmet i en næringsopløsning. De pågældende celler er i stand til at dele sig et variende antal gange under disse forhold, og således er ganske må vævs/- organdele for nogle celleliniers vedkommende tilstrækkelig til forsyning i adskillige årtier.

I de tilfælde, hvor celler fra dyr ikke opfylder de krav, der stilles fra forskningsmæssig side, kan firmaet levere celler af human oprindelse, herunder også embryonale celler. Firmaet har oplyst, at sådanne cellelinier af human oprindelse udelukkende er solgt til statslige institutioner, og at antallet af leverancer udgør ca. 10 om året. Det bemærkes endvidere, at en leverance består af et enkelt cellelag i en dyrkningsflaske, og cellernes vægt udgør kun ca. 5 mg.

Hvad angår de cellekulturer, firmaet forhandler, der stammer fra fostre (er af embryonal oprindelse), stammer disse celler oprindelig fra USA, og cellelinien er over 8 år gammel. Disse cellekulturer anvendes især til påvisning, isolering og karakterisering af virus, idet virus kun formerer sig i levende celler. Sådanne kulturer spiller derfor en meget væsentlig rolle i udforskningen af virus. Endvidere anvendes cellelinier af den omhandlede art i den farmaceutiske forskning, som erstatning for dyreforsøg. Det bemærkes endvidere at cellelinier af human oprindelse var med til, at poliovaccinen blev udviklet for ca. 30 år siden, og cellelinier benyttes fortsat i stort omfang i produktionen af virusvacciner.

Under henvisning til ovenstående skal sundhedsstyrelsen meddele, at der intet grundlag er for at antage, at Flow Laboratories i Danmark sælger fosterdele, som det er oplyst i pressen. Det drejer sig således om salg af cellelinier, såvel af ikke human som af human oprindelse, herunder også embryonale cellelinier. Disse cellelinier, både de ikkehumane som de humane er meget væsentlige for den videnskabelige forskning og benyttes inden for videnskaben i alle lande.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at udviklingen af cellelinier er en meget langvarig proces. Disse skal være gennemprøvede med henblik på at vurdere videnskabelige resultater opnået forskellige steder, og de samme cellelinier benyttes i de forskellige laboratorier verden over. På baggrund af de oplysninger sundhedsstyrelsen har modtaget vedrørende Flow Laboratories finder man ikke anledning til, at der foretages yderligere.'

Også disse oplysninger har været forelagt for justitsministeren, og justitsministeren og jeg er enige i sundhedsstyrelsens konklusion.

Sammenfattende kan jeg herefter sige, at det er regeringens opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt og efter sygehuskommunernes nugældende praksis med hensyn til behandlingen af aborterede fostre og moderkager er behov for øjeblikkelig indgriben/regulering fra regeringens side - bortset fra de ovenfor nævnte henstillinger. En del af de etiske problemer, som har været rejst i forbindelse med det påståede fostersalg, vil i øvrigt indgå i den brede politiske debat, folketinget skal have i løbet af foråret i forbindelse med min redegørelse om forslagene i rapporten »Fremskridtets pris« og om et etisk råd for sundhedsvæsenet.

Folketingets kommunaludvalg er orienteret om foranstående.

BESVARELSER VEDRØRENDE FORESPØRGSEL OM DANSKE SYGEHUSES ANVENDELSE AF ABORTEREDE FOSTRE OG MODERKAGER.

--------------------------------------------------------------------- 1. 2. 3. --------------------------------------------------------------------- I hvilket omfang I hvilket omfang Såfremt de udtagne anvendes placentae finder salg fra placentae og abor- og aborterede sygehusene sted terede fostre, fostre,der udtages af placentae og hverken anvendes på sygehusene til aborterede til videnskabelige videnskabelige fostre? formål eller er formål? genstand for salg, bedes det oplyst, på hvilken måde destruktion finder sted. --------------------------------------------------------------------- Rigshospi- Aborterede fostre Intet salg af Destruktion på talet har i et be- aborterede fostre. tilsvarende måde skedent omfang Placentae sælges som operativt fjer- været anvendt til Recolte. net væv ved for- til videnskabe- brænding. lige formål i projekter, som er godkendt af de videnskabsetiske komiteer. Vedr. placentae udtages i enkelte tilfælde væv til gennen- prøvning af kromo sompræparations- teknikken. --------------------------------------------------------------------- Fyns Ingen anvendelse Intet salg af Destruktion efter amts- fostre til viden- aborterede gældende regler. kommune skabelige formål. fostre. Placentae sælges til Recolte for 2 kr. pr. stk. Årligt sælges ca. 1.500 placentae. --------------------------------------------------------------------- Ringkøbing Ingen anvendelse Intet salg af Forbrændes som amts- af fostre til aborterede fostre. specielt sygehus kommune videnskabelige Salg af placentae affald. formål. har fundet sted til Recolte, men er indstillet efter krav fra sygehus- forvaltningen. --------------------------------------------------------------------- Viborg Ingen anvendelse Intet salg af Destruktion ved amts- Aborterede fostre aborterede fostre. forbrænding. kommune eller placentae Salg af placentae til videnskabelige til Recolte af et formål. omfang på ca. 1.600 stk. årligt. Salget er fore- løbigt standset. --------------------------------------------------------------------- Sønder- Placentae og abor- Intet salg af Destruktion ved jyllands terede fostre an- hverken abor- forbrænding. kommune vendes ikke til terede fostre videnskabelige eller placentae. formål. Placentae og aborterede fostre sendes i et vist omfang til til vurdering på Sønderborg s., RH eller Kennedy- instituttet. --------------------------------------------------------------------- Ribe Placentae og Aborterede fostre Destruktion ved amts- aborterede fostre sælges ikke. forbrænding. kommune anvendes ikke Placentae sælges til videnskabe- til Recolte for lige formål. 2 kr. pr. stk. Der sælges ca. 1.500 stk. årligt. --------------------------------------------------------------------- Bornholms Placentae og Der sælges hver- Destruktion i en amts- aborterede fostre ken aborterede særlig patologisk kommune anvendes ikke til fostre eller pla- ovn. videnskabelige centae. formål. Udtagne prøver sendes i et vist omfang til nærmere under- søgelse på Nykøbing F. centrals. --------------------------------------------------------------------- Storstrøms Hverken placentae Aborterede fostre Destruktion ved amts- eller aborterede sælges ikke. forbrænding med kommune fostre anvendes Placentae sælges øvrigt patologisk til videnskabe- til Recolte for affald, samt ved lige formål. 2 kr. pr. stk. bortskyldning via Der sælges ca. udslagskumme. 1.150 placentaer Dødfødte fostre årligt. over 1000 g begraves. --------------------------------------------------------------------- Københavns Plancentae og Hverken placentae Destruktion ved amts- aborterede fostre eller aborterede forbrænding. kommune anvendes for tiden fostre sælges. ikke til viden skabelige formål. --------------------------------------------------------------------- Fr.berg Placentae og Der sælges hver- Aborterede fostre kommune aborterede fostre ken aborterede og sygelige pla- anvendes i øje- fostre eller pla- centae undersøges blikket ikke til centae. Men pla- rutinemæssigt på videnskabelige centae indsamles patologisk insti- formål. til Recolte. Til tut og tilovers- Til dato er ind- blevet væv destru- samlet 150 stk. eres ved forbræn- ding. --------------------------------------------------------------------- Fr.borg Aborterede fostre Aborterede fostre Destruktion sker amts- indsendes i en- sælges ikke. ved forbrænding. kommune kelte tilfælde Placenta sælges/ til Kennedy In- udleveres til Re- stituttet, hvor colte. Praksis de anvendes til vedr. betaling/ Meiose- ikke-betaling va studier. (* 1) rierer i amts- Placenta anvendes kommunen. ikke til videnskabe- lige formål. --------------------------------------------------------------------- Københavns I enkelte tilfæl- Salg af fostre Destruktion ved kommune de udtages væv finder ikke sted. forbrænding. fra store fostre Salg af moderkager med henblik på finder sted til videnskabelig Recolte for 2 kr. forskning. I pr. stk. sjældne tilfælde udtages vævsprøver fra moderkager. --------------------------------------------------------------------- Århus Der foretages en Salg af fostre Destruktion sker amts- rutinemæssig pato- finder ikke sted. ved forbrænding. kommune logisk undersøgel- Salg af moderkager se af moderkager finder sted til og aborterede Recolte. Det fostre. Herudover drejer sig om ca. foretages der ikke 3.700 stk. årligt. videnskabelige un- dersøgelser på fostre og moder kager. --------------------------------------------------------------------- Nord- Aborterede fostre Der finder ikke Destruktion ved jyllands og moderkager har salg af abortere- forbrænding. amts- i enkelte tilfælde de fostre sted. kommune været anvendt til Placentae sælges videnskabeligt til Recolte for formål i projek- 2 kr. pr. stk. ter godkendt af Det drejer sig om den etiske komi- ca. 3.000 stk. pr. tee. Anvendelsen år. På Aalborg er sket med de sygehus indhentes aborterende kvin- accept før udle- ders accept. vering af moder kagen. Man har i december 1984 besluttet at undlage at modtage betaling for pla- centae. --------------------------------------------------------------------- Vejle Placentae og Placentae sælges Aborterede fostre amts fostre anvendes for 2 kr.pr.stk. og unormale pla- kommune ikke til viden- til et medicinal- centae brændes skabelige formål. firma. Arrange- efter de for spe- mentet har været cielt sygehus- forelagt embeds- affald gældende lægeinstitu- regler. tionen. --------------------------------------------------------------------- Vest- Hverken fostre Fra juni til sep- Aborterede fostre sjællands eller placentae tember 1984 har og placentae de- amts- anvendes til vi- der fundet salg strueres enten ved kommune denskabelige af placentae sted forbrænding eller formål. til Recolte. ved destruktion i højstryksdampkedel. --------------------------------------------------------------------- Roskilde Hverken aborterede Salg af aborterede Destruktion ved amts- fostre eller pla- fostre finder ikke forbrænding. kommune centae anvendes sted. Placentae til videnskabe- sælges til Recolte lige formål. for henholdsvis 1 og 2 kr.pr.stk. i Roskilde og Køge. ---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →