Cirkulæreskrivelse om mærkning af fersk kød og godkendelse af etiketter - Canada
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om mærkning af fersk kød og godkendelse af etiketter - Canada
Til samtlige til eksport af fersk kød autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse. Fra de canadiske myndigheder har man fået oplysning om, at de canadiske regler om sundhedsmærkning af fersk kød er ændret med virkning fra den 1. november 1985. Herefter skal principielt alle udskæringer af fersk kød være individuelt stemplet med sundhedsmærke (brændestempel eller farve: Kochs ultraviolet) og emballagen skal være forsynet med alle obligatoriske oplysninger, jfr. dog de under A - C nævnte undtagelser og særlige regler.
A. Undtaget fra kravet om stempling på kødet er de i bilag 1 nævnte udskæringer, som efter de canadiske regler anses som uegnede for stempling. Disse udskæringer skal benævnes enten med den specifikke betegnelse eller med »bone-in/boneless pork/beef«. Til »bones and riblets« henregnes »neck-bones«, men ikke kamben (»pork loin ribs«) og »spareribs«, som derfor principielt skal stemples individuelt. Til stempling af sådanne varer anbefales det på rekvisitionsblanketten (K.K. 114-1985) nævnte stempel på 16 x 24 mm. (DK - EØF).
B. Undtaget er ligeledes udskæringer, der er pakket i gennemsigtigt indpakningsmateriale (film, poser eller lign.), som er lukket (varmesvejsning eller clipsning), og som er forsynet med alle obligatoriske oplysninger enten
1. trykt på indpakningsmaterialet, eller
2. på en etiket fastklæbet på indpakningen, eller
3. på en etiket indlagt i pakningen. I sidstnævnte tilfælde skal oplysningerne være umiddelbart læselige. I een og samme indpakning kan pakkes flere kødstykker, når blot vægten af disse ikke overstiger 4,5 kg pr. pakning. De i punkt 1-3 nævnte påtryk og etiketter skal registreres i Canada, jfr. veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 14. august 1980 (K.K. 2279-1980). De i punkt 2 nævnte etiketter skal være »self-destructive«, det vil sige de skal gå itu, når de forsøges taget af.
C. For kød til videre forarbejdning er eet stempelaftryk på den øverste kødflade i kartonen tilstrækkeligt. Som kød til videre forarbejdning anses kødstykker, som ikke er een og samme udskæring og som er af stærkt varierende størrelse. Pakkes flere hele, udbenede bove i samme karton, anses de som samme udskæring og skal derfor stemples individuelt, mens de ved deling i stykker af stærkt varierende størrelse bliver til kød til videre forarbejdning. Kød til videre forarbejdning skal på etiketten mærkes »Boneless beef/pork«.
D. Veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 21. januar 1985 (K.K. 2023-1984) ophæves og erstattes af følgende: Under henvisning til pkt. 3 i veterinærdirektoratets cirkulæreskrivelse af 5. marts 1980 (K.K. 706-1980) meddeles, at »Meat Hygiene Division, Standards & Labels«, har ændret adresse, således at ansøgninger vedrørende produkt- og etiketgodkendelse skal sendes til den på vedlagte ansøgningsformular AGR 1419 (81/08) anførte adresse. Formularen er iøvrigt uændret. Under henvisning til pkt. 5 i cirkulæreskrivelse af 14. august 1980 (K.K. 2279-1980) meddeles, at de canadiske myndigheder fra 1. februar 1985 forlanger, at sundhedsmærkets udseende og placering fremgår af det materiale, som fremsendes med henblik på etiket- eller kartongodkendelse. Det bemærkes, at medmindre kartonerne indeholder færdigpakkede og kontrolmærkede varer, skal kartonerne forsegles ved hjælp af sundhedsmærke på grønstribet mærkeseddel. Forseglingen skal være »tamper-proof«, hvilket betyder, at den skal være anbragt sådan, at kartonen ikke kan åbnes uden at dette kan ses, og den skal være intakt ved ankomst til Canada. Tillimning er således ikke længere accepteret, og på bund-låg-kartoner skal enten anbringes en grønstribet etiket i hver ende, eller en etiket skal anbringes som forsegling over en strap.
P.V.V
K. Andreasen
Pork/Svinekød Officiel betegnelse Uofficiel oversættelse Tails Haler Kidneys Nyrer Feet Tæer Tongues Tunger Tenderloins Mørbrad Trimmings Trimmings Brains Hjerner Bones and riblets Benvarer Leaflard Flommer Porkloin and tenderloin Kam og mørbrad Oyster pieces Hoftestykker Cheekmeat Tyggemuskler Headmeat Hovedkød Pork meat stew in cubes or diced Småkød Stomachs Maver Snouts Tryner Scalps Masker Hearts Hjerter Ears Ører Veal/Kalvekød Officiel betegnelse Uofficiel oversættelse Tongues Tunger Kidneys Nyrer Sweetbreads Brisler Trimmings Trimmings Bones Benvarer Brains Hjerner Veal stew meat in cubes or diced Småkød Hearts Hjerter Beef/Oksekød Trimmings Trimmings Beef meat stew in cubes or diced Småkød Kidneys Nyrer Brains Hjerner Sweetbreads Brisler Finger meat (intercostal muscles) Kød mellem ribbenene Lips Læber Weasand meat Spiserør Tripe Vom Omasum Bladmave Fat Talg Skirt steaks Nyretappe
Ingen