Cirkulæreskrivelse om ansættelse af veterinærstuderende ved kød- og fjerkrækontrol
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om ansættelse af veterinærstuderende ved kød- og fjerkrækontrol
Til overdyrlægerne ved de eksportautoriserede slagterier.
Ansættelse af veterinærstuderende ved kød- eller fjerkrækontrollen på de eksportautoriserede slagterier kan ske efter følgende bestemmelser.
1) Kun veterinærstuderende, der foruden kursus i praktisk kødkontrol har bestået de obligatoriske fag på 8. og 9. semester samt fagene »alm. patologi«, »parasitologi« og »mikrobiologi« kan godkendes, idet dog bemærkes, at fagene »mindre husdyrsygdomme«, »reproduktion« og »kirurgi« ikke nødvendigvis behøver at være bestået.
2) Veterinærstuderende, der ønsker ansættelse ved kød- eller fjerkrækontrollen, skal til veterinærdirektoratet fremsende følgende oplysninger: navn og adresse, dato for bestået kursus i praktisk kødkontrol samt kopi af studieforløbet som dokumentation for beståede prøver.
Veterinærdirektoratet meddeler herefter godkendelse til at udføre kød- og fjerkrækontrol. Denne godkendelse skal forevises for overdyrlægen inden der kan træffes endelig aftale om ansættelse ved kød- eller fjerkrækontrollen på det pågældende slagteri.
3) Ansættelse af veterinærstuderende kan kun finde sted, såfremt Den danske Dyrlægeforening ikke kan anvise færdiguddannet veterinærassistance.
4) Aftale om ansættelse foretages direkte mellem den veterinærstuderende og vedkommende overdyrlæge, jf. dog pkt. 3.
5) Aflønningen foretages med kvotatimeløn svarende til 1. løntrin i den gældende overenskomst mellem finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening vedrørende faste dyrlægers ansættelse ved eksportslagterierne. Arbejdstiden opgøres efter de for faste dyrlæger gældende regler, hvorfor formular nr. La 23,0 - 506 (lyseblå): Indberetning om arbejdstid m.v. for heltidsansat reservedyrlæge skal anvendes i forbindelse med månedsindberetningen og påføres oplysning om veterinærdirektoratets godkendelse af vedkommende til at udføre kød- og fjerkrækontrol (dato og j.nr.).
Til lønnen ydes efter de for tjenestemænd til enhver tid gældende regler og satser befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge som ved udstationering, jf. § 14 i nævnte overenskomst. Det bemærkes, ar de veterinærstuderende henføres til sats B.
Der kan hertil godtgøres dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler - dog ikke fly - til en hen- og tilbagerejse til hjemmet for hver 2 ugers fravær.
Nøjagtig og af overdyrlægen attesteret rejseregning med oplysning om afrejse- og hjemkomsttidspunkter, herunder tidspunkterne for eventuel 2-ugers hjemrejse , rejsehjemmel til offentlige transportmidler og dokumenterede hoteludgifteer vedlægges månedsindberetningen for det pågældende slagteri. Såfremt egen bil anvendes ved første udrejse og sidste hjemrejse, skal udtrykkelig bemærkning herom og de kørte kilometer anføres på månedsregningen
Der ydes ikke befordringsgodtgørelse for kørsel mellem midlertidig bopæl (udstationeringsbopæl og tjenestested.)
Cirkulæreskrivelse af 7. juli 1080 (K.K. 1491-1980) om samme emne tilbagekaldes herved.
P.V.V.
K.Hermansen
Ingen