Legislator Case Law & Legislation
C19851317554 DK

Landbrugsministeriets skrivelse vedrørende henlæggelse af administrationen af strukturprojektansøgninger til jordbrugsdirektoratet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1985 13175 Historic

Landbrugsministeriets skrivelse vedrørende henlæggelse af administrationen af strukturprojektansøgninger til jordbrugsdirektoratet

I forbindelse med udarbejdelse af en ny lov om tilskud til strukturprojekter, lov 590 af 12. december 1984, har det været overvejet at henlægge administrationen af strukturprojektansøgninger til jordbrugsdirektoratet.

Som led i overvejelserne blev der i lovens § 8 indsat en hjemmel for landbrugsministeren til at delegere opgaver, som i loven er henlagt til landbrugsministeren, til jordbrugsdirektoratet.

Idet man henviser til stedfundne drøftelser med jordbrugsdirektoratet, skal man meddele, at det er besluttet at overføre behandlingen af de konkrete projektstøtteansøgninger til jordbrugsdirektoratet fra 1. juli 1985.

Overførslen indebærer, at jordbrugsdirektoratet fra 1. juli d.å. varetager samtlige administrative opgaver i forbindelse med de konkrete projektstøtteansøgninger.

Det indebærer følgende

- Modtagelse og behandling af ansøgninger, herunder udarbejdelse af vurderingsskemaer og forelæggelse af ansøgninger for de respektive varekontorer i departementet.

- Forberedelse af de enkelte projektansøgninger til behandling i strukturprojektudvalget og - efter behandling i udvalget - fremsendelse af ansøgningerne til EF-Kommissionen.

Departementet varetager indtil videre som hidtil formandskabet og sekretariatsfunktionen i relation til strukturprojektudvalget, hvilket forudsætter en tæt koordinering mellem jordbrugsdirektoratet og departementet om udarbejdelse af dagsordner og udsendelse af mødemateriale. Det er hensigten på et senere tidspunkt at tage spørgsmålet om overførsel til jordbrugsdirektoratet af formandskab og sekretariat for projektsstøtteudvalget op til fornyet overvejelse.

Departementet varetager herudover den generelle regelfastsættelse, de overordnede budgetmæssige spørgsmål, herunder i forhold til EF og fordelingen af den nationale kvote mellem landbrugsministeriet og fiskeriministeriet, prioriteringen af projekter til de to halvårlige udlodninger, godkendelse af sektorprogrammer og deltagelse i møder på EF-niveau.

Af hensyn til departementets varetagelse af de overordnede administrative, politiske og koordinerende styringsfunktioner forudsættes det, at departementet tidligst muligt inddrages i de principielle og politiske spørgsmål, som måtte opstå i tilknytning til administrationen, ligesom departementet forventer snarest muligt at modtage underretning om eventuelle administrative problemer, der måtte opstå i forhold til EF-Kommissionen.

Det bemærkes, at jordbrugsdirektoratets afgørelser efter almindelige forvaltningsretlige regler vil kunne indbringes for landbrugsministeriet.

Det tilføjes, at man overvejer at udfærdige en bekendtgørelse om overførslen til jordbrugsdirektoratet; bekendtgørelsen vil i givet fald præcisere reglerne om klage over jordbrugsdirektoratets afgørelser på området.

P.M.V.

Hans Jørgen Kristensen/

P. Baumann

Skrivelse 1985 13175 Historic

(* 1) Vejledning og skema vedrørende »ansøgning om Strukturprojektstøtte« kan rekvireres hos Jordbrugsdirektoratet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →