Vejledning i besigtigelse af frøavlsarealer

Vejledning i besigtigelse af frøavlsarealer

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning ................................. 3 2. Avlsbestemmelser .......................... 4 2.1 Avl af flere sorter på en ejendom .... 4 2.2 Flere høstår ......................... 4 2.3 Forfrugt ............................. 5 2.4 Sorts- og artsrenhed ................. 6 2.5 Mindsteafstande ...................... 7 3. Markbesigtigelsen ......................... 8 3.1 Besigtigelsesskemaet ................. 9 3.2 Arealstørrelse ....................... 9 3.3 Forurening med anden sort ............ 9 3.4 Forurening med andre arter ........... 10 3.5 Forekomst af flyvehavre .............. 11 4. Rapport om markkontrollen ................. 11 4.1 Udfyldning af besigtigelseskemaet .... 11 4.2 Høstareal ............................ 11 4.3 Forurening med anden sort ............ 11 4.4 Forurening med andre arter ........... 11 4.5 Besvarelse af de øvrige spørgsmål på skemaet .............................. 12 4.6 Markskitse ........................... 12 5. Særlige krav om oplysninger vedrørende rodfrugter samt olie- og spindplanter ..... 13 6. Indsendelse af besigtigelsesskemaer ....... 14 6.1 Den officielle kontrol ............... 14 6.2 Firmakontrollen ...................... 14

1. INDLEDNING

I medfør af Danmarks medlemsskab af EF skal der gennemføres en officiel kontrol med frø til udsæd efter regler, der er givet i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 363 af 5. juli 1984 om markfrø.

Som et led i denne kontrol tager certificeringsordningen blandt andet sigte på at gennemføre en officiel kontrol med fremavlen af anerkendte sorter for at sikre, at der ikke under formeringen sker forurening af sorten.

Opformeringen gennem de forskellige generationer skal ske i overensstemmelse med de krav, der er stillet til udlægspartiet, til ejendommen og til frøavlsarealet i de gældende regler for avlskontrol og certificering.

Formålet med markkontrollen er derfor at indsamle nøjagtige oplysninger om dyrkningsmæssige forhold og at foretage en besigtigelse af arealet med henblik på vurdering af afgrødens vækst og renhedstilstand.

Til indberetningen vedrørende markbesigtigelsen benyttes de dertil beregnede besigtigelsesskemaer. Det indberettede danner grundlag for bedømmelse af, om avlen imødekommer kravene for godkendelse under certificeringsordningen.

2. AVLSBESTEMMELSER

2.1 Avl af flere sorter på en ejendom

Hvis der på en ejendom eller på ejendomme i samdrift er

a. frøavl af to sorter af samme art,

b. frøavl til udsæd og avl af frø til andet formål,

skal firmaet gennemføre en høstkontrol efter retningslinier fastlagt i statsfrøkontrollens regler for avlskontrol og certificering af markfrø og grønsagsfrø.

Statsfrøkontrollen tilrettelægger høstkontrollen og tilbageholder til dette formål de officielle besigtigelsesskemaer for ejendomme, hvor der skal udføres høstkontrol.

2.2 Flere høstår

Af de flerårige arter kan der på en ejendom i samme høstår forekomme avl af samme sort fra forskellige udlægsår. En forudsætning for godkendelse af sådanne arealer er, at alle arealer hvert år har været anmeldt og godkendt under certificeringsordningen.

Der må højst høstes frø i følgende antal høstår: Basis- Certifi- frø ceret frø

Rødkløver samt ikke varige

typer af italiensk rajgræs 1 1

Varige typer af italiensk

rajgræs samt hybridrajgræs 1 2

Engrapgræs 4 4

Rød svingel og timothe 3 4

Øvrige arter af græsser

og græsmarksbælgplanter 3 3

2.3 Forfrugt

For at undgå forurening med afvigende typer af arten eller med andre arter skal der overholdes mindst følgende tidsintervaller til tidligere frøavl på arealet

Afstand i antal år til anden art eller sort Basis- Certifi- Kløver- og græsfrø frø ceret frø -------------------------------------------------- Til andre arter 5 år 3 år Til andre sorter af samme art: Græsmarksbælgplanter 7 år 3 år Græsser 5 år 2 år Bederoefrø Frøavl af bederoer 8 år Bederoemarker 4 år Brassica m.fl. Mellem kålroe eller turnips og: a. tidligere avl af raps og rybs 16 år b. tidligere avl af andre beslægtede arter 8 år Mellem forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt til tidligere frøavl af havekål, radis og ræddike 8 år Mellem forskellige sorter af samme art af kålroe, turnips, fodermarvkål og ræddike 8 år Mellem forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep 3 år Mellem forskellige sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og/eller glucosinolater 8 år Bælgsæd Mellem forskellige sorter af ært 3 år

2.4 Sorts- og artsrenhed

Græsmarksplanter

Ved markbesigtigelsen må antallet af planter, der ikke er sortsægte, ikke overstige 1 plante pr. 30 kvardratmeter ved avl af basisfrø, og ved avl af certificeret frø må der højst forekomme 1 plante pr. 10 kvardratmeter Ved avl af rajgræs må antallet af planter af anden rajgræsart ikke overstige 1 pr. 50 kvardratmeter ved avl af basisfrø og 1 pr. 10 kvardratmeter ved avl af certificeret frø.

Andre arter af landbrugsplanter

For de fleste andre arters vedkommende er kravet til sortsrenhed opgivet som normer for frøets procentiske sortsrenhed fastsat af EF og OECD. For bedømmelse af sortsrenheden er det vigtigt, at der ved markbesigtigelsen foretages optælling af antal afvigende planter pr. 10, 50 eller 100 kvadratmeter.

2.5 Mindsteafstande

For selvbefrugtende og apomiktiske arter, f.eks. ært og engrapgræs, skal der være en afstand på mindst 1 meter mellem forskellige sorter.

For fremmedbefrugtende arter skal der være følgende afstande mellem forskellige sorter: Basis- Certifi- frø ceret frø m m

Fremmedbefrugtende arter

af kløver- og græsfrø: (* 1)

når marken er til og med 2 ha 200 100 (200) (* 2)

når marken er over 2 ha 200 50 (100) (* 3)

Bederoer: (* 3)

mellem forskellige sorter

af samme bederoeform 1000 800

mellem forskellige

bederoeformer 1000 1000

mellem bederoe og rødbede 1200 1200

Brassica arter: (* 4)

Raps 200 100

Rybs, sort sennep og

sarepta sennep 500 200

andre Brassica arter 800 500

andre arter

Gul sennep og olieræddike 500 200

Valmue, kommen og

hestebønne 400 200

3. MARKBESIGTIGELSEN

Markbesigtigelsen skal gennemføres i den del af vækstperioden, hvor der er størst mulighed for at konstatere afgrødens sortsrenhed og eventuel iblanding af andre plantearter, d.v.s. i perioden fra begyndende blomstring - for græssernes vedkommende fra begyndende skridning - til begyndelsen af juli.

3.1 Besigtigelsesskemaet

Resultaterne af markbesigtigelsen noteres på dertil beregnede besigtigelsesskemaer, som i forvejen er påført oplysninger om firma, avlers navn og adresse, art, sort, udlægsår, udlægsparti samt kontraheret areal. Der benyttes følgende typer af skemaer:.

I. Græsmarksplanter

II. Olie- og spindplanter samt bælgsæd og rodfrugter

3.2 Arealstørrelse

Høstarealet afviger ofte fra det kontraherede areal, der er angivet på skemaet. Da det ved markkontrollen påførte høstareal indgår i opgørelser over frøhøsten og tillige benyttes ved udregning af omkostninger ved markkontrollen, er det vigtigt, at arealet opgives så korrekt som muligt.

3.3. Forurening med anden sort

Forurening med anden sort kan skyldes enten forurening af udlægspartiet eller forurening fra tidligere frøavl på arealet.

Når der forekommer mere end 1 afvigende plante pr. 10 kvadratmeter, bør der indhentes oplysninger om arealets sædskifte, og specielt, om der har været frøavl af anden sort af pågældende art. Oplysninger herom kan eventuelt anføres på bagsiden af besigtigelsesskemaet. Statsfrøkontrollen skal straks orienteres om sagen.

Afvigende typer skal optælles flere steder i marken og skal opgives som antal afvigende planter pr. arealenhed, f.eks. pr. 10 kvadratmeter, pr. 50 kvadratmeter eller pr. 100 kvadratmeter.

3.4 Forurening med andre arter

Ved markkontrollen benyttes følgende karakterskala til bedømmelse af afgrødens forurening med andre plantearter, uanset om det drejer sig om kulturarter eller ukrudt.

Antal planter af anden art på arealet pr. 10 m2 Karakter ------------------------------ en enkelt - 1 enkelte under 1 2 en del 1-2 3 mange 3-5 4 stærkt forurenet over 5 5

Da besigtigelsesskemaet skal give et helhedsindtryk af en frømark, skal ovennævnte karakterskala principielt benyttes for alle de arter, der findes i marken, uanset om arten let kan frarenses.

Ved forurening af rajgræs med anden rajgræsart benyttes den anførte karakterskala dog ikke, men forureningen opgives som antal planter pr. 10, 50 eller 100 kvadratmeter

Ved markkontrollen må man i særlig grad have opmærksomheden henledt på forurening med andre kulturarter eller ukrudtsarter, der er vanskelige at frarense. Som eksempel på særligt generende forureninger kan nævnes

Ital. rajgræs i alm. rajgræs

rajgræs - engsvingel og rød svingel

hundegræs - rød svingel

alm. rapgræs - engrapgræs

kvik - græsarter

fuglegræs - hvidkløver

3.5 Forekomst af flyvehavre

Forekomst af flyvehavre i frømarken skal under alle omstændigheder registreres på besigtigelsesskemaet. Avleren skal gøres opmærksom på fundet, da vedkommende i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse om bekæmpelse af flyvehavre er forpligtet til at give modtageren af afgrøden meddelelse om, at der er fundet flyvehavre på arealet.

4. RAPPORT OM MARKKONTROLLEN

4.1 Udfyldning af besigtigelsesskemaet

Besigtigelsesskemaet er et arbejdsdokument og bør derfor udfyldes under markkontrollens udførelse.

4.2 Høstareal

Høstarealet opgives i ha med een decimal. Ved omregning fra td.1d. kan benyttes omregningsfaktoren 2 td.ld. = 1.1 ha.

4.3 Forurening med anden sort

Antallet af planter af anden sort noteres, og der angives, hvordan de afviger fra den øvrige bestand, f.eks. med hensyn til tidlighed og højde.

De afvigende planter opgives som antal planter pr. 10 kvadratmeter.

Ved mindre forureninger kan antallet f.eks. opgives som 1 pr. 50 kvadratmeter eller 1 pr. 100 kvadratmeter.

4.4 Forurening med andre arter

Forurening med kulturplanter og ukrudt bedømmes i henhold til den i punkt 3.4 (side 10) omtalte skala, dog angives eventuel forurening af rajgræs med anden rajgræsart som antal planter pr. 10, 50 eller 100 kvadratmeter.

Hvis der forekommer enkelte planter af f.eks. hundegræs fordelt over hele arealet, anføres det som: hundegræs 2. Er nævnte forurening suppleret med stærk hundegræsforurening af et begrænset areal, anføres det som: hundegræs 2 ( 5).

Se i øvrigt det udfyldte besigtigelsesskema på bagsiden af

vejledningen.

4.5 Besvarelse af de øvrige spørgsmål på skemaet Sygdomsangreb )Konstaterede sygdomme )eller angreb af skadedyr )noteres. alm. oplysninger om )F.eks. god, tynd, dårlig, afgrødens tilstand )stærkt forurenet Oplysning om andre kløver- og græs- )Der gives oplysning om arter, der frøavles )de arter, der frøavles på ejendommen Oplysning om frøavl )Såfremt der findes frøavl af samme art på )af samme art, skal sortens ejendommen )navn samt afstanden dertil )opgives Oplysning om frøavl af samme art på )Spørgsmålene skal besvares naboarealer inden )ved udstregning af NEJ for 200 m. For )eller JA. Er svaret bekræftende rajgræs desuden )må afstanden opgives, oplysning om avl af )og desuden skal der anden rajgræsart på )gives oplysning om sorten, ejendommen eller )avler og firma. hos naboer

4.6 Markskitse

Markkontrollen kan i mange tilfælde suppleres med en skitse på bagsiden af skemaet. En skitse kan give værdifulde oplysninger om placering af arealet i forhold til andre marker, hvor krydsningsfarer er til stede, og en skitse kan også benyttes til orientering om pletvis forekomst af andre arter eller afvigende typer samt om forekomst af flyvehavre.

5. SÆRLIGE KRAV OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RODFRUGTER SAMT OLIE- OG SPINDPLANTER

Oplysninger om sædskifte er af afgørende betydning ved frøavl af bederoer og korsblomstrede arter. Har der ikke været frøavl eller avl af frø til andet formål inden for det krævede åremål, kan der på besigtigelsesskemaet anføres »Mere end .. år siden«.

Af hensyn til krydsningsfare skal afstanden til frømarker af samme art eller af beslægtet art opgives, når de ligger inden for de på side 7 anførte minimumsafstande.

Ved frøavl af såvel bederoe som kålroe og turnips kræves der oplysninger om, hvornår der sidst har været avl af roer af samme eller beslægtet art på arealet. Desuden skal afstanden til nærmeste arealer med mulighed for blomstrende stikløbere oplyses.

I korsblomstrede frøafgrøder er det særligt vigtigt, at forurening med andre korsblomstrede arter bliver registreret.

Ved markkontrol af raps, rybs og sennep skal der påføres indberetningsskemaet oplysning om al avl af arten og beslægtede arter på ejendommen eller ejendomme i samdrift, uanset om det er avl af udsæd eller avl med henblik på oliepresning.

6. INDSENDELSE AF BESIGTIGELSESSKEMAER

6.1 Den officielle kontrol

De landøkonomiske foreninger, der bistår ved den officielle kontrol, skal indsende besigtigelsesskemaer dagen efter markbesigtigelsen, og samtlige skemaer skal være indsendt til statsfrøkontrollen senest den 5. juli i høståret. Dette gælder dog ikke for arter, der udsås i høståret samt for bederoer, hvor seneste dato er 20 juli, henholdsvis 15. august.

6.2 Firmakontrollen

Besigtigelsesskemaer skal indsendes umiddelbart efter markbesigtigelsen, og samtlige skemaer skal være indsendt til statsfrøkontrollen senest 20. juli i høståret - for bederoer dog senest 1. september.

(* 1) Inden for rajgræsarterne forekommer sorter med forskelligt kromosomtal - diploide og tetraploide sorter. arterne af rajgræs krydses villigt med hinanden, når de har samme ploidi, medens der ikke sker krydsning, når de har forskellig ploidi. Derfor gælder den anførte mindsteafstand for fremmedbefrugtende arter af græsser tillige for to rajgræsmarker af forskellige sorter eller arter med samme ploidi, medens der kun kræves 1 meters afstand mellem to rajgræsmarker med forskellig ploidi.

(* 2) De i parentes anførte afstande er mindsteafstande i henhold til OECD-reglerne. Hvis afstanden til anden sort er under disse tal, skal mærkesedlen til OECD-certificeret frø have påført følgende sætning »Må ikke benyttes til videre opformering«.

(* 3) Med hensyn til bederoefrøavlen gælder, at forskellige sorter af sukkerroe henregnes til samme bederoeform. Dette gælder også forskellige sorter af fodersukkerroe, når disse har samme farve. Derimod henregnes fodersukkerroesorter med forskellig farve til forskellige bederoeformer.

De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i en 1-års mark, der blomstrer på samme tid som frøavlsarealet.

(* 4) For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassicaslægten krydses med andre Brassica-arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica-arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø.