Skrivelse vedrørende aflønning af kormedlemmer.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse vedrørende aflønning af kormedlemmer.
Til provstiudvalgene.
Ved skrivelse af 23. februar 1984 tilskrev ministeriet i overensstemmelse med indstilling fra det under kirkeministeriets permanente Lønudvalg af 14. januar 1971 nedsatte underudvalg vedrørende korforhold stiftsøvrighederne om aflønning af kormedlemmer.
I denne skrivelse tilkendegav man, at man ikke på daværende tidspunkt havde fundet det praktisk muligt at fastsætte generelle regler om kormedlemmers aflønning på grund af betydelige forskelle i kormedlemmernes ansættelsesform, aflønning og sammensætning.
Endvidere fastsattes vejledende retningslinier om den efter underudvalgets opfattelse mest hensigtmæssige aflønningsform, idet der varsledes en fornyet undersøgelse af området ultimo 1985 gennem indberetning fra provstiudvalgene.
Forudsætningen for en sådan fornyet undersøgelse var underudvalgets formodning om, at de vejledende retningslinier efter en vis tid ville medføre en øget ensartethed inden for korlønninger på landsbasis.
Det er imidlertid ministeriets opfattelse på grundlag, af indhøstede erfaringer i den forløbne tid, at en sådan ensartethed på området endnu ikke er opnået.
Man finder det derfor ikke hensigtsmæssigt og ressourcemæssigt forsvarligt at iværksætte en fornyet omfattende undersøgelse på indeværende tidspunkt.
I denne anledning skal man efter at spørgsmålet påny har været optaget til behandling i det permanente lønudvalg af 14. januar 1971 meddele, at den ved ministeriets skrivelse af 23. februar 1984 varslede fornyede indberetning om korlønning indtil videre er udskudt.
P.M.V.
E.B.
Finn Langager Larsen
/Steffen Brunes
Fuldmægtig
Ingen