Cirkulære om lov om Folkekirkens økonomi.

§ 1 medfører, at den hidtidige præstelønningskasse afskaffes i alle pastorater med kun et menighedsråd. Såvel udgifter vedrørende kirke og kirkegård som præstegård afholdes herefter som hovedregel af samme kasse (kirkekassen). Der er dog samtidig hjemlet mulighed for i pastorater med flere menighedsråd at oprette en præstegårdskasse, der bestyres af menighedsrådene gennem præstegårdsudvalget, jfr. § 4, stk. 2. Ønskes der oprettet en præstegårdskasse vil det være nødvendigt, at menighedsrådene træffer beslutning herom allerede nu, således at der udarbejdes selvstændigt budget for præstegårdskassen for 1986. Beslutning om oprettelse af en præstegårdskasse gælder for menighedsrådets funktionsperiode,

Oprettes der en præstegårdskasse i pastoratet, udarbejdes budget og regnskab vedrørende denne kasses indtægter og udgifter af menighedsrådene på et fællesmøde efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget, jfr. § 4, stk. 2.

Oprettes der ikke en præstegårdskasse, påhviler det præstegårdsudvalget at udarbejde forslag til budget og regnskab vedrørende de i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 3, stk. 2, omtalte udgifter og indtægter samt at forelægge dette forslag for menighedsrådene i pastoratet. Såfremt menighedsrådene ikke kan tiltræde præstegårdsudvalgets indstilling, indkalder hovedsognets formand rådene til et fællesmøde, hvor afgørelse vedrørende de nævnte udgifter og indtægter træffes ved almindelig stemmeflerhed.

§ 4 ophæver den hidtidige sondring imellem »foreløbige« og »endelige« overslag, hvilket har gjort det muligt at fastsætte mere hensigtsmæssige frister i forbindelse med budgetproceduren.

§ 5 opretholder de hidtidige bestemmelser om budgetsamråd, dog med den ændring, at budgetsamråd skal afholdes i alle tilfælde, uanset om der fremsættes begæring om det. Den hidtidige forhandling mellem provstiudvalget og kommunalbestyrelsen med hensyn til ligningsbeløbets fastsættelse og grundlaget herfor forudsættes opretholdt.

§ 6, stk. 1, giver provstiudvalget mulighed for at udskrive et særligt ligningsbeløb til imødegåelse af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Beløbet kan højst udgøre 5% af det samlede ligningsbeløb ifølge menighedsrådenes budgetter. Denne nye hjemmel for provstiudvalget medfører ingen indskrænkning i menighedsrådenes budgetkompetence.

Bestemmelsen afløser den hidtidige mulighed for at anvende eventuelle beholdninger på kommunernes konto for kirkelige afgifter til ekstraordinær forhøjelse af de godkendte ligningsbeløb, jfr. § 7, stk. 6, i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m. Opmærksomheden henledes på, at eventuelle overskydende ligningsmidler ifølge lovens § 19, stk. 1, fremtidig skal anvendes til nedsættelse af det kommende års kirkelige ligningsprocent, og at provstiudvalget som følge heraf alene kan disponere over de beløb, der i medfør af § 6, stk. 1, 2. pkt., er medtaget i det godkendte ligningsbeløb til dækning af uforudsete udgifter.

§ 6, stk. 2, opretholder den hidtidige 20%-regel, jfr. § 14, stk 2, i lov om kirkers bestyrelse m.m., dog således at der ved beregningen af grænserne for kommuners indsigelsesret fremtidig bortses fra valgudgifter. Den i § 6, stk. 1, nævnte adgang for provstiudvalget til at udskrive et særligt ligningsbeløb til imødegåelse af uforudsete udgifter i ligningsområdet er ikke omfattet af kommunernes indsigelsesret.

§ 13 forhøjer det beløb, hvormed der kan ydes tilskud af fællesfonden til nedsættelse af den kirkelige ligningsprocent, fra 4 til 6% af landskirkeskatten.

§ 18 hjemler mulighed for at fastsætte den kirkelige ligningsprocent med 2 decimaler, således at kirkeskatteprovenuet i højere grad end hidtil kommer til at svare til de budgetterede udgifter.

§ 20 indeholder en række ændringer i byrdefordelingen mellem staten og folkekirken. Statens tilskud til præstelønninger reduceres fra 60% til 40% og udgifterne til bispegårdens vedligeholdelse samt stiftsøvrighedernes kontorhold overføres fra staten til fællesfonden. Til gengæld overtager staten fuldt ud udgifterne til præstepensioner (mod hidtil 60% af udgifterne), og statens tilskud til vedligeholdelse af kirkebygninger forøges væsentligt, nemlig med ca. 11 mio. kr. årlig.

Herudover er der tilvejebragt hjemmel for at yde tilskud til restaurering af særligt bevaringsværdige gravminder. Der vil senere blive fastsat nærmere bestemmelser herom.

§ 22 opretholder den hidtidige bestemmelse om præsteembedernes jordtilliggende. Et nyt cirkulære om præstegårdsbrugenes opretholdelse og drift kan forventes udsendt i forbindelse med lovens ikrafttræden.

§ 23, stk. 1, medfører, at også de tidligere købstadskirkers kapitaler fremtidig skal forvaltes af stiftsøvrighederne. Denne ændring gælder dog kun for såvidt angår kapitaler, der tilfalder de tidligere købstadskirker den 1. januar 1987 eller senere.

Om stiftsøvrighedernes bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i øvrigt vil der senere blive fastsat udførlige bestemmelser.

§ 23, stk. 2, bestemmer at der i hvert stift nedsættes et udvalg til på menighedsrådenes vegne at have indseende med stiftsøvrighedernes forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. De nærmere regler om udvalgets sammensætning m.v. vil senere blive fastsat.

Ved ministeriets cirkulære af 17. januar 1985 om nyt budgetsystem for de kirkelige kasser er de hidtil gældende regler om et budgetudvalg i København ophævet.

Der vil senere kommer nærmere regler om, hvorledes den nødvendige koordination af de kirkelige budgetter i København i forhold til kommunen skal administreres.

Kirkeministeriet, den 12. februar 1985

P.M.V.

E.B.

Asger Jørgensen

Cirkulære om lov om Folkekirkens økonomi.

Hermed følger nogle eksemplarer af lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi, der træder i kraft den 1. januar 1986. Loven, hvis hovedformål har været at samle og systematisere de bestemmelser om folkekirkens økonomi, der findes i lov om folkekirkens lønningsvæsen, lov om kirkers bestyrelse og lov om menighedsråd, medfører en del ændringer i den hidtidige retstilstand.

De vigtigste ændringer er følgende

Ingen