Legislator Case Law & Legislation
C19851166354 DK

Skrivelse om de nye regler i myndighedsloven om bl.a. fælles forældremyndighed og børne- og familiesagkyndig rådgivning

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1985 11663 Historic

Skrivelse om de nye regler i myndighedsloven om bl.a. fælles forældremyndighed og børne- og familiesagkyndig rådgivning

Den 1. januar 1986 træder de nye regler i myndighedsloven om bl.a. fælles forældremyndighed og børne- og familiesagkyndig rådgivning i kraft.

I den anledning vedlægges: (* 1)

1) Justitsministeriets bekendtgørelse af 16. december 1985 om forældremyndighed og samværsret.

2) familieretsdirektoratets cirkulære af 16. december 1985 om ændring af justitsministeriets cirkulære nr. 262 af 18/12 1969 om ægteskabs opløsning,

3) familieretsdirektoratets cirkulære af 16. december 1985 om ændring af cirkulære om adoption,

4) statsamtets vejledning af forældre, der ønsker godkendelse af aftale om fælles forældremyndighed,

5) vejledning om faderskabsanerkendelse og fælles forældremyndighed,

6) blanket til brug for anmodning om godkendelse af aftale om fælles forældremyndighed (JU 109),

7) blanket til brug for godkendelse af aftaler om fælles forældremyndighed (JU 111),

8) blanket vedrørende erklæring om adoptions (JU 90),

9) blanket vedrørende erklæring til brug for skilsmisse p.g.a. ægteskabsbrud (JU 110) og

10) statistikskema vedrørende rådgivning efter myndighedslovens § 27 a.

Der er i bekendtgørelsen om forældremyndighed og samværsret foretaget en del ændringer i forhold til det bekendtgørelsesudkast, der blev sendt til høring i statsamterne den 15. oktober 1985. Navnlig er bestemmelsen om notatpligt m.v. under den børne- og familiesagkyndige rådgivning ændret i forhold til udkastet, idet oplysninger, parterne har givet under rådgivningen kun må anvendes til brug for statsamtets afgørelse, når statsamtets jurist anmodes om at deltage i rådgivningen, eller parterne har givet samtykke hertil, jfr. nærmere § 20 i bekendtgørelsen.

Det forudsættes, at statsamterne i forbindelse med indkaldelse af faderen i faderskabssager giver denne en orientering om adgangen til at aftale fælles forældremyndighed, og om at en sådan aftale kan indgås i forbindelse med faderskabets ankendelse efter barnets fødsel. Orienteringen kan f.eks. ske på grundlag af den under litra 5 udarbejdede vejledning.

I cirkulæret om ændring af cirkulære om ægteskabs opløsning er det fastsat, at trejdeparts erklæring om utroskab i almindelighed kan afgives skriftligt, jfr. den under litra 9 nævnte blanket.

De under litra 6 - 9 anførte blanketter kan rekvireres hos Direktoratetet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K. Øvrige blanketter til brug i separations- og skilsmissesager samt i sager om faderskab, adoption og navne skal anvendes, indtil oplagene er opbrugt. Ved genoptryk af blanketterne vil disse blive ændret.

Den under litra 10 nævnte statistik vedrørende rådgivning efter myndighedslovens § 27 a bedes ført foreløbig for perioden 1/1 1986 - 31/3 1986. Skemaet bedes indsendt til familieretsdirektoratet senest den 15/4 1986. De i skemaets punkt 21 anførte oplysninger skal indgå i vurderingen af ressourcebehovet ved en udvidelse af rådgivningsordningen, således at rådgivning skal tilbydes, selv om statsamtet ikke i forvejen behandler en sag om samværsret, forældremyndighed eller fri proces. Udvidelsen søges gennemført pr. 1. juli 1986.

Der vil senere blive fremsendt et statistikskema vedrørende aftaler om fælles forældremyndighed.

Særtryk af bekendtgørelsen og ændringscirkulærerne under litra 1-3 vil blive udsendt i løbet af nogle dage.

P.M.V.

E.B.

D. Sylvest Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →