Kriminalforsorgens vejledende bestemmelser til finansministeriets cirkulære af 16. juni 1982 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler. (* 1)

Bilag 1

Opgørelse af årsnormperioden på skæve tidspunkter.

Tjenestedagene opgøres i uger (40 timer) og dage. Enkeltstående dage til 5/7 af ugenormen (6 timer).

Kompensationstid (H-dage) opgøres efter den faktisk udførte tjeneste.

Skæve helligdage (T-dage) beregnes til 0,75 dag pr. måned, der er forrettet tjeneste eller, der skal udføres tjeneste til den 20. december, oprundet til hele dage.

Manglende søn- og helligdagsfrihed (G-dage) beregnes som der afholdes 3 søn- og helligdagsfriheder pr. måned i den resterende del af normperioden. Antallet nedsættes med 1 for hver 11 sygedage.

Feriedage (F-dage) beregnes med det faktiske antal, der er afholdt. Det forudsættes dog at der skal gives 15 feriedage i perioden 2. maj til 30. september, og de resterende 10 fordelt på resten af året.

Fridage (O-dage) opgøres til 2 pr. det antal uger, der har været udført tjeneste i. Er der givet flere end svarende til 2 pr. uge skal de overskydende have en anden kodebetegnelse (eksempelvis H-T-G-dage).

N-dage opgøres efter den faktiske optjente tid.

Ved ændringer af hele tjenesteplaner skal opgørelsen forelægges for direktoratet til godkendelse.

Bilag 2

Opstilling over beregning af Skæve Helligdage (T. dage).

Har været ansat i antal md. Skal være ansat i antal md. 1 md. x 0,75 dg. = 1 dag 11 md. x 0,75 dg. = 8 dage 2 md. x 0,75 dg. = 2 dage 10 md. x 0,75 dg. = 7 dage 3 md. x 0,75 dg. = 2 dage 9 md. x 0,75 dg. = 7 dage 4 md. x 0,75 dg. = 3 dage 8 md. x 0,75 dg. = 6 dage 5 md. x 0,75 dg. = 4 dage 7 md. x 0,75 dg. = 5 dage 6 md. x 0,75 dg. = 5 dage 6 md. x 0,75 dg. = 5 dage 7 md. x 0,75 dg. = 5 dage 5 md. x 0,75 dg. = 4 dage 8 md. x 0,75 dg. = 6 dage 4 md. x 0,75 dg. = 3 dage 9 md. x 0,75 dg. = 7 dage 3 md. x 0,75 dg. = 2 dage 10 md. x 0,75 dg. = 8 dage 2 md. x 0,75 dg. = 1 dag 11 md. x 0,75 dg. = 8 dage 1 md. x 0,75 dg. = 1 dag 12 md. x 0,75 dg. = 9 dage

ad § 3

Arbejdsstedet (det beordrede mødested).

Ved arbejdsstedet forstås postområdet. I tilfælde, hvor der skal afhentes indsatte uden for postområdet, er arbejdsstedet det sted, hvor man skal indfinde sig for at afhente de indsatte.

Det sted, hvor man skal afhente nøglerne - normalt vagtmesterkontoret - kan i almindelighed ikke betragtes som arbejdsstedet.

Ved samlet tjeneste på mindst 4,5 time gives der normalt personalet en spisepause.

Spisepause på 0,5 time og derover medregnes ikke i arbejdstiden.

Ved spisepause under 0,5 time kan posten kun forlades, hvis det indgår i en lokal aftale på de enkelte tjenestesteder.

ad § 4.

I tilfælde, hvor en tjeneste over flere normperioder består i at udføre et bestemt arbejde (f.eks. fremstilling i retterne), og hvor denne tjeneste på enkelte dage er af uens længde, kan der træffes aftale om, at funktionæren fratræder tjenesten efter endt arbejde.

Dokumenteret merarbejde over en normperiode, noteres på lønordre 9B. kol. 12 (linie 18).

ad § 5.

Når en ferie/fridagsturnus helt eller delvis omfatter 14-06 timer, kan opgørelsestidspunktet fraviges.

På opgørelsestidspunktet føres timerne på lønordre 9B i kol. 9.

For arresthusene og nogle anstalter er opgørelsestidspunktet pr. 20/12. Timerne henføres til kol. 9. Eventuelt overskud/underskud overføres til året efter.

Hvor H-tiden er indregnet i tjenesteplanen, hvilket gælder arresthuse og anstalter, kan overskydende H-tid som hovedregel ikke udbetales. Kun i særlige tilfælde kan H-tiden udbetales efter direktoratets godkendelse. H-dagene skal på tjenesteplanen fordeles på den enkelte medarbejder over hele året.

I forbindelse med forflyttelser fra statsfængsler til arresthuse eller omvendt, kan der ikke udbetales for optjente H-dage uden direktoratets godkendelse.

Se nedenstående tabel til beregning af H-timer.

Med hensyn til kompensationstid under barsel, sygdom m.v. henvises til bilag side 28. (* 2).

OMREGNINGSTABEL FOR H-TIMER PÅ BAGGRUND AF OPTJENT KOMPENSATIONSTID.

FORMEL: OPTJENT TID : 40 x 3 Optjent Omregnet til Kompensationstid H-timer ---------------------------------- --- 40 3 80 6 120 9 160 12 200 15 240 18 280 21 320 24 360 27 400 30 440 33 480 36 520 39 560 42 600 45 640 48 680 51 720 54 760 57 800 60 840 63 880 66 osv.

ad § 6.

Under transportrejser medregnes rejsetiden fuldt ud som tjenestetid, uanset at der under en mindre del af rejsetiden ikke skal haves opsyn med indsatte.

Med hensyn til opgørelsen af tjenestetid på rejser gælder i øvrigt, at tjenesten, såfremt man tilsiges til at møde på tjenestestedet forinden påbegyndelsen af tjenesterejsen, må tjenesten anses for påbegyndt på dette tidspunkt. I modsat fald ved transportmidlets planmæssige afgang.

Skal man umiddelbart efter tjenesterejsens afslutning give møde på tjenestestedet, fortsætter tjenestetiden til tjenesten fratrædes der. I modsat fald afsluttes tjenesten ved transportmidlets faktiske ankomst til hjemstedet.

På tilsvarende måde forholdes med rejser foretaget af personalet ved arbejdsdrift og økonomiarbejde i forbindelse med udførelse af pålagte hverv.

Ved hospitalsvagt udenfor Københavns og Frederiksberg kommuner, der medfører yderligere rejsetid i forlængelse af den oprindelige tjeneste, end den, der normalt er fra hjem til tjenestested, skal den forøgede rejsetid noteres på lønordre 9 B. i kol. 12 (linie 18) og procentbelægges ved normperiodens afslutning i kol. 13 (linie 19).

ad § 7.

Bestemmelserne om arbejdsfri ophold gælder også for transportrejser.

Opstår der undtagelsesvis et helt arbejdsfrit døgn under en transportrejse, beregnes 8 timer som tjeneste.

ad § 8.

Såfremt rådighedstjenesten falder i tidsrummet kl. 17.00 - 06.00, gælder 40 timers reglen (§ 5, stk. 1) i forhold til den indtjente tid (3/4 - 1/3).

Rådighedstjenesten udsættes på tjenestelisten for en normperiode af gangen.

Ved rådighedstjeneste i hjemmet gives ingen særlige ydelser og ingen natpenge.

Ved rådighedstjeneste på tjenestestedet gives der kun halve natpenge, hvis der ikke er stillet soverum til rådighed.

Tilkald under rådighedstjenesten medregnes fuldt ud i opgørelsen over 14-06 timer.

Tilkaldetimer/opholdstimer noteres i kol. 12, (linie 18).

Rådighedstjeneste plus tilkald kan tilsammen højst andrage 8 timer.

Der kan gives særlige ydelser for hele tiden under tilkald, dog højst op til den fulde tjeneste.

Merarbejdstimerne skal afvikles inden for den godkendte tjenesteplan og ikke udbetales som overarbejde.

For så vidt angår arresthusene henvises til aftalen i mellem direktoratet for kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund.

Erstatning for rådighedstjeneste (N-dage).

Når der i en forudtilrettelagt tjeneste indgår rådighedstjeneste, erstattes denne (rådighedstjeneste) med 3/4 af det præsterede.

Timerne kodes på lønordre 9 B. med N og indgår ikke i årsnormen.

Dagene skal afvikles løbende indenfor årsnormen.

I forbindelse med at tjenesteplanen indsendes til godkendelse i direktoratet, skal der vedlægges en opgørelse over, hvorledes de enkelte dage afvikles, og at dagene svarer til det optjente.

ad § 9.

En aftalt fridagsturnusordning betragtes som bindende.

Fridagene i en sådan aftalt fridagsturnus kan således kun flyttes eller inddrages efter reglerne i § 16, efter hvilke der gives procenttillæg.

Fra ovenstående hovedregel gælder følgende undtagelser

Hvis man på grund af andres sygdom - kursusdeltagelse eller funktion flyttes til et andet område, for hvilket der gælder en anden fridagsordning (herunder weekendfri), indgår man i den for det pågældende område aftalte fridagsordning.

Ved flytning gives der procenttillæg for den første fridag, der flyttes ved overgang til en anden fridagsturnus.

Er man i den nye fridagsturnus i 2 måneder eller derover, gives ligeledes 4 procent timer ved flytning til den oprindelige fridagsturnus. (Procenttimerne føres i kol. 13, linie 19).

Er der givet varsel på 4 uger eller derover, eller flytningen sker efter eget ønske, gives der ikke procenttillæg. Varslet behøver ikke at fremgå at tjenestelisten.

Friheder, der indgår i en aftalt fridagsturnus, vil ikke kunne procentbelægges ved indregningen, og bortfalder ved sygdom.

Blanke dage

En blank dag er en tjenestedag, der indregnes i årsnormen med 8 timer.

Blanke dage skal, på tjenesteplanen, markeres med en firkant.

Senest 8 dage før, skal den blanke dag markeres, enten med tjeneste eller afspadsering (P- eller M-dag).

Såfremt den, der på tjenesteplanen har en blank dag markeret, ikke har tilgodehavende timer, skal den blanke dag flyttes til en anden, der har timer tilgode.

Den blanke dag må ikke anvendes til udvidelse af postbesættelsen.

Ændres en blank dag efter udløbet af tidsfristen - 8 dage for statsfængslerne og 24 timer for arresthusene - fra frihed til tjeneste, gives der procenttimer for den faktiske tjeneste, dog højest 4 timer i kol. 13 (linie 19).

Ved sygefravær på en blank dag, der oprindelig har været kodet med P., trækkes 8 timer i kol. 10 - 12 (linie 16 - 18), og noteres 8 timer i kol. 13 (linie 19).

Dog skal de almindelige regler ved karensdag iagttages.

For arresthusene er der imellem direktoratet og Dansk fængselsforbund indgået særlig aftale om placeringen af de blanke dage, samt anvendelsen af disse på tjenesteplanen. De blanke dage skal som hovedregel placeres inden ordinær fridage, og kan uden procenttilskrivning flyttes/kodes indtil 24 timer før tjenesten skal påbegyndes.

ad § 11.

I tilfælde, hvor sygdom, akut personalemangel eller andre tvingende grunde gør det nødvendigt at beordre ekstratjeneste, og der består valgmulighed mellem inddragelse af en fridag eller dobbelttjeneste, bør man vælge at inddrage en fridag (jfr. § 16).

Ved dobbelttjenester procentbelægges den ene tjeneste straks, såfremt denne har en varighed af 8 timer, og føres som en mistet fridag i kol. 10 - 11, (linie 16 og 17).

Såfremt ekstratjenesten ikke har en varighed af 8 timer, føres timerne i kol. 12, (linie 18).

Under henvisning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 372 af 15. august 1980 om hviletid og fridøgn er der imellem finansministeriet og CO I indgået aftale om fravigelse af arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser om daglig hvileperiode. Endvidere er der indgået en lignende aftale imellem direktoratet og Dansk fængselsforbund.

ad § 12.

Længden af de i § 12, stk. 1 nævnte fridage er angivet i § 14, stk. 1, (Dobbelte fridage) og skal have en længde af 64 timer, dog kan den betragtes som givet, hvis den har haft en længde på 56 timer, såfremt friheden indeholder 2 kalenderdøgn. Fridagene markeres på lønordre 9 B med 00.

Længden af de i § 12, stk. 2 nævnte fridage er angivet i § 14, stk. 2, (Enkelte fridage) og skal have en længde af 40 timer, dog kan den betragtes som givet, hvis den har haft en længde på 36 timer, såfremt friheden indeholder 1 kaldenderdøgn. Friheden markeres på lønordre 9 B med 0.

Skæve helligdage: (§ 12, stk. 2.)

Skæve helligdage indregnes i normopgørelsen med 8 timer pr. dag.

Pr. 21/12 tilskrives turnuspersonale 9 skæve helligdage.

Personale, der ikke har været ansat hele året, skal beregnes med 0,75 S og H. pr. måned. De 9 skæve helligdage skal på tjenesteplanen fordeles ligeligt over hele året.

Såfremt det af tjenestelige grunde ikke har været muligt at give de 9 skæve helligdage, skal der gives et procenttillæg svarende til det tillæg, som gives for en mistet ordinær enkelt fridag. (Timerne føres i kol. 11, linie 17).

Hvis en skæv helligdag falder på en lørdag/søndag, gives der ikke en særlig erstatningsfridag til personale, der normalt har fri lørdag/søndag.

Hvis en skæv helligdag er sat ud på tjenestelisten, anses den for givet, selv om man bliver syg den pågældende dag.

Ved intern frivillig bytning på en skæv helligdag, er den ligeledes givet.

Fridage i øvrigt

Ved tildeling af fridage, der gives for opsparede 14.00 - 06.00 timer (§ 5 - H-dage), for inddragne fridage (§ 16 - P-dage), og for afvikling af merarbejde (§ 16 - M-dage), nedskrives den tilgodehavende frihed med det antal timer, i hvilken man den pågældende dag skulle have udført tjeneste.

Fridage, som er tildelt til afvikling af M-dage (merarbejde inden for opgørelsesperioden) og P-dage (overarbejde) bortfalder ikke ved sygdom.

Timer, der skulle have været anvendt til afspadsering, trækkes, i tilfælde af sygdom, den pågældende dag i kol. 10 - 12 (linie 16 - 18), og noteres i kol. 13 (linie 19), til senere afspadsering.

Ved opgørelsen af normen medregnes dagene markeret med H - F - T - G - P og M som tjeneste med det antal timer, der skulle være udført tjeneste den pågældende dag.

Ved foranstående er det lagt til grund, at årsnormen for turnuspersonale er 2.080 timer.

Frivillige bytninger

Tjenestebytninger vedrører i princippet ikke tjenestestedet, dog kan bytning ikke finde sted uden tjenestelisteførerens godkendelse.

Det bemærkes, at den der udfører tjenesten, skal have de særlige ydelser. Den oprindelige tjeneste indgår i årsnormen.

Hvis der af den oprindelige tjenesteplan fremgår søn- og helligdagsfrihed skal denne bibeholdes.

Sygdom under bytninger

Er den pågældende syg på en fridag, er fridagen afviklet.

Såfremt man er syg på den dag, hvor der skal forrettes tjeneste for en anden, kodes tjenesten tilbage til den oprindelige og der gives særlige ydelser. Dog skal de almindelige regler ved karensdag iagttages. Kan den, der oprindelig er udsat til tjeneste ikke udføre denne, skal tjenesten afspadseres med henstående timer fra kol. 10-13 (linie 16-19).

Ved bytning, hvor den ene havldel af bytningen ikke kan gennemføres, enten på grund af suspension, dødsfald eller lignende, må tjenestestedet sikre, at den, som ikke har haft mulighed for at få sin fridag, ikke stilles ringere.

Det forudsættes, at bytningerne afsluttes inden for indeværende måned eller senest i den efterfølgende måned.

Selvforsvar

Personale, der i forlængelse af normal arbejdstid - og inden for den af direktoratet og personaleskolens godkendte undervisning - beordres af tjenestestedet til deltagelse i selvforsvarsundervisning, skal timerne noteres time for time på lønordre 9 B. kol. 12 (linie 18), procenttimer noteres ved normperiodens afslutning i kol. 13 (linie 19).

Personale der frivilligt - og inden for den af direktoratet og personaleskolens godkendte undervisning - deltager i selvforsvarsundervisning uden for normal arbejdstid, skal noteres time for time på lønordre 9 B. i kol. 13 (linie 19).

Sygdom på inddragen fridag

Sygefravær på en fridag, der forinden er inddraget til ekstratjeneste, kodes tilbage til den oprindelige kodning. De almindelige regler ved Karensdag iagttages.

Der gives procenter på den første tjeneste der skulle have været udført, dog max. 4 timer, der noteres i kol. 13 (linie 19) på lønordre 9 B.

ad § 13.

De særlige feriedage (kodet med G) gives i henhold til § 13, stk. 3.

G-dagen har en værdi af 8 timer i relation til årsnormen.

Der kan indgås aftale om, at de særlige feriedage skal gives i forbindelse med en samlet kompensationsferie eller i en aftalt fridagsturnus.

Såfremt feriedagene indgår i en aftalt fridagsturnusordning, betragtes de som givet, selv om man er sygemeldt i de pågældende dage.

For at søn- og helligdagsfriheden kan betragtes som givet, skal tjenesten ophører henholdsvis kl. 18.00 eller kl. 20.00 dagen før, og tidligst genoptages henholdsvis kl. 6.00 eller kl. 8.00 dagen efter. Indgår afviklingen af G-dagen i en fastlagt tjenesteplan eksempelvis i forbindelse med nattjeneste, er helligdagsfriheden givet, også selv om ovenstående retningslinier ikke er opfyldt.

Der kan ikke udbetales særlige ydelser på G-dage.

Med hensyn til søn- og helligdagsfrihed under bytninger henvises til § 12 frivillige bytninger.

Hvor nattjenesteperioden før fridag slutter om morgenen på en søn- og helligdag, betragtes søn- og helligdagsfriheden ligeledes for givet.

I forbindelse med forflyttelse fra statsfængsler til arresthuse eller omvendt, kan der ikke udbetales for optjente G-dage uden direktoratets godkendelse.

ad § 14.

Såfremt en aftalt fridagsturnusordning skulle give fridage (dobbelte eller enkelte uanset kodebetegnelsen), der er kortere end angivet i § 14, stk. 1 og 2, betragtes de alligevel som givet.

Ovenstående gælder dog ikke afløsningstjeneste, når der skiftes tjenestehold umiddelbart før eller efter fridagen, og fridagen derved bliver for kort.

Jfr. § 12 er et kalenderdøgn døgnet fra kl. 0.00 til kl. 24.00.

ad § 15.

På tjenestestedet med rådighedstjeneste, eller hvor der efter aftale er en tjeneste på mere end 8 timer om dagen, gives et antal fridage, der falder ud over det i § 12 nævnte.

Disse særlige fridage skal inden for den aftalte tjenesteplan udsættes som arbejdsfri dage (kode N.), og skal have en længde som anført i § 14.

ad § 16.

Såfremt en dobbelfridag (§ 14, stk. 1) inddrages, kan den erstattes således

Hvis der ikke, jfr. § 16, stk. 1, i den resterende frihed kan lægges en enkeltstående fridag, gives timer svarende til en ny dobbeltfridag plus procenttillæg af den præsterede tjeneste.

Ved inddragelse af en dobbeltfridag, hvor der i den resterende del af friheden kan afholdes en enkeltfridag, gives timer svarende til en ny enkelt fridag plus procenttillæg af den præsterede tjeneste.

Ved inddragelse af en enkeltfridag gives timer svarende til en ny enkeltfridag plus procenttillæg for den præsterede tjeneste.

Der henvises endvidere til eksemplerne på side 16-2 og 16-3, vedrørende notering på lønordre 9B. af ovenstående. (* 2).

Tjenestebytninger

Frivillige interne tjenestebytninger giver ikke adgang til procenttillæg eller anden kompensation for mistede dobbelt/enkeltfridage. Vedrørende bytninger henvises i øvrigt til § 12.

Afvikling af inddragne fridage og øvrige friheder.

Det skal tilstræbes, at tilgodehavende frihed afvikles inden udgangen af efterfølgende normperiode.

Opmærksomheden henledes særligt på, at inddragne fridage ikke må afvikles med tid, ved at man inddrager andres fridage.

Ovenstående regel kan i enkelte tilfælde fraviges, når der foreligger helt ekstraordinære forhold (der er omfattet af tjenestemandslovens § 58, f.eks. dødsfald i den nærmeste familie, større familiebegivenheder eller lignende).

Institutionens leder (arrestforvareren) skal i hvert enkelt tilfælde tiltræde, at reglen fraviges.

ad § 17.

Vedrørende udbetaling af overarbejde/merarejde henvises til § 20.

ad § 19.

Overarbejde jfr. § 19, der er deleligt med 8 timer føres på lønordre 9B , linie 16 og procentbelægges straks på linie 17.

Merarbejde føres på lønordre 9B, linie 18, og procentbelægges ved periodens ophør på linie 19.

Tjeneste på en mistet fridag der har en varighed udover 8 timer (eks. transport) føres med 8 timer på linie 16 og procentbelægges straks på linie 17. De resterende timer føres på linie 18 og procentbelægges ved periodens udløb på linie 19.

Er tjenesten aftalt og godkendt af direktoratet til at have en varighed af henholdsvis 9 og 7 timer pr. dag, skal timer, ved inddragelse af en fridag, noteres med 8 timer i kol. 10 (linie 16) og 4 timer i kol. 11 (linie 17).

Hvor tjenesten er 9 timer pr. dag med plus 1 time i kol. 12 (linie 18), og ved 7 timer pr. dag med minus 1 time i kol. 13 (linie 19).

(Se bilag nr. 1, side 19-1). (* 2).

ad § 20.

Varsel om tildeling af erstatningsfrihed i form af enkelte fridage/fritimer skal have samme længde som angivet i § 16, stk. 4.

Det er en forudsætning for gennemførelse af turnusordninger med regelmæssig frihed indlagt, at reglerne om ydelse af procenttillæg for overskridelse af tjenestenormen for den enkelte opgørelsesperiode ikke kommer til anvendelse, når friheden ydes i en senere opgørelsesperiode efter en fastlagt plan.

Procenttillæg i form af yderligere frihed kan kun ved overarbejde, der ligger udover opgørelsesperioden, altså ikke når erstatningsfrihed inden for samme normperiode har kunnet gives.

»Overtid« opstår først ved overgang fra en opgørelsesperiode til en anden.

Ved kaldendermåned forstås opgørelsesperioder fra den 21. til den 20. i måneden efter.

Der kan ikke foretages udbetaling i henhold til stk. 5 uden godkendelse fra direktoratet.

Regler vedrørende deltidstjeneste.

Overtid ved deltidstjeneste opstår først, når normen for fuldtidstjeneste er overskredet ved normperiodens udløb, eller såfremt tjenesten ekstraordinært overstiger den aftalte dagsnorm for fuld tjeneste.

Afvikling sker efter sædvanlige regler.

Mistede fridage.

a) Har man delt tjeneste med 8 timer pr. tjenestedag afregnes efter reglerne for fuld tjeneste.

b) Har man 4 timers tjeneste pr. tjenestedag ydes der for den indragne fridag, en ny fridag (4 timer) + procenttillæg af den på den indragne fridag præsterede tjeneste.

Det præsterede merarbejde afregnes med merarbejdsbejdsbetaling (almindelig timeløn), hvis der betales kontant - dog bortset fra reglerne for overtid. (Se ovenfor).

Skæve helligdage

Deltidstjeneste giver ret til samme antal skæve helligdage (fri) som ved fuldtidstjeneste.

Ved beregning af årsnorm sættes 9 skæve helligdage til 36 timer.

14 - 06 timer

Disse afvikles efter sædvanlige regler.

Manglende søn- og helligdagsfrihed

Der gives samme kompensation som ved (fuld) fuldtidstjeneste. Det forudsættes, at deltidsbeskæftigede ikke forholdsvis har mere søn- og helligdagstjeneste end fuldtidsbeskæftigede.

Ferie

Der tilkommer den deltidsansatte samme antal feriedage som en fuldtidsansat nedskrevet med samme procentdel som tjenesten i optjeningsåret. Eks. 20 timer ugentligt i optjeningsåret giver adgang til 100 timers ferie. 25 timer giver 125 timers ferie. 30 timer giver 150 timers ferie.

Løn under ferie afregnes efter feriereglerne § 1, stk. 4.

ad § 22.

Der henvises til cirkulære af 10. november 1971 om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd, for hvem der ikke gælder en særlig højeste tjenestetid (se nedenfor).

Godtgørelse kan finde sted i følgende situationer

1. Ved beordret kontrollabel tjeneste på en mistet fridag.

2. Ved beordret merarbejde af større omfang i en længere periode, hvor merarbejdet er af midlertidig karakter.

3. Merarbejdet vedrørende punkt 1 og 2 må ikke være dækket ved rådighedstillæg.

Kontant betaling kan kun ydes, hvis det ikke er muligt at give erstatningsfrihed.

Godtgørelse af enhver art efter § 22 skal i de enkelte tilfælde forelægges direktoratet til afgørelse.

ad § 24.

Nærværende vejledende bestemmelser er udsendt efter aftale med Dansk fængselsforbund, inspektørforeningen samt kriminalforsorgsforeningen.

Kriminalforsorgens vejledende bestemmelser til finansministeriets cirkulære af 16. juni 1982 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler. (* 1)

ad § 1.

Der skal gives personalet adgang til at få aftalt en fridagsturnus over 52 uger a 40 timer pr. uge. = 2.080 timer.

Fra 1.1.87 over 52 uger a 39 timer pr. uge = 2.028 timer.

Personale der forretter heldagstjeneste, skal gøre tjeneste på det faktiske antal arbejdsdage der falder i årsnormperioden.

Eks.

Heldagstjenester kan således komme til at forrette tjeneste i både 2.088 timer og 2.096 timer, hvorimod turnuspersonalets tjenestetid altid beregnes til 2.080 timer.

Fra 1.1.87 kan heldagstjenester komme til at forrette tjeneste i både 2.036 og 2.044 timer. Turnuspersonale skal altid beregnes til 2.028 timer.

Årsnormperiode

Årsnormperioden går fra den 21. december til den 20. december det efterfølgende år. Årsnormen gøres op for hver medarbejder i turnustjeneste. Timer, der er over eller under normen på 2.080 overføres til næste årsnorm. Timerne kan ikke udbetales eller procentbelægges.

Der henvises endvidere til bilag 1, side 2-4 vedrørende opgørelse af normperioder, der afviger fra ovenstående.

Fridagsturnus

Friheder, der ikke er indregnet i en fridagsturnus eller fraviger fra denne (inddragne fridage m.m.) afvikles i øvrigt efter de almindelige regler i § 12. 14. og 16.

Tjenestelisten

Tjenestelisten skal bekendtgøres senest 14 dage før normperiodens begyndelse.

Der kan aftales kortere eller længere varsel på de enkelte tjenestesteder.

Aftales der en længere normperiode, skal den være delelig med 4 uger eller svarende til en periode fra den 21. til den 20. i den efterfølgende periode. Et længere varsel end 14 dage må ikke medføre yderligere procenttilskrivning ved ændring i den ophængte tjenesteplan.

Det skal af tjenestelisten fremgå, hvilken frihed der afvikles, rådighedsvagt (N) 14-06 timer (H) skæve helligdage (T) feriedage (F) særlige feriedage (G) samt ordinær fridag (O).

Tjenesteplan

For arresthusene skal tjenesteplanen indsendes hvert år i november måned til godkendelse i direktoratet.

Tjenesteplanen i anstalter og institutioner skal ved væsentlige ændringer fra den godkendte tjenesteplan indsendes til fornyet godkendelse i direktoratet.

Forinden tjenesteplanen indsendes til godkendelse i direktoratet skal den være drøftet med personalet på tjenestestedet.

ad § 2.

Tjenestenormens opgørelse

Under henvisning til de af direktoratet godkendte tjenesteplaner (husaftaler) fastsættes følgende regler

Normperiode

Normperioden udsættes så den normalt svarer til opgørelsesbladet den 21. til den 20. måneden efter.

Tjenestelisten skal udsættes for denne periode.

Fridagsturnus

Såfremt man midlertidig går ud af en forud tilrettelagt fridagstur, hvori der er indlagt skæve helligdage m.v. (f.eks. på grund af kursusdeltagelse, udstationering, funktion eller barselsorlov - for mænd - i de første 14 dage efter fødslen/barnets hjemkomst), skal der foretages en særlig opgørelse for denne periode.

Eks.

Hvilken tjeneste skulle den pågældende i perioden have forrettet, og hvilken tjeneste har den pågældende under kursus-udstationerings-funktionen udført. Over- eller underskudstimer i forhold til den fastlagte tjenesteplan noteres på lønordre 9B i kolonne 12 (linie 18). Er der sket afspadsering inden normperiodens udløb, procentbelægges de resterende timer med 50%. Procenttimerne noteres i kolonne 13 (linie 19). (Se endvidere bilagene side 2-6 og 2-7). (* 2).

Ferieopgørelse

De medarbejdere, der er berettiget til 5 ugers ferie (evt. feriekort) skal inden for perioden 2. maj til 30. april have 25 arbejds fridage. Den arbejdsfri dag beregnes til 8 timer. Hver ferieuge skal indeholde 2 fridage (0-dage). Der må ikke, som hovedregel, afspadseres P.-G.-H. eller N-dage i forbindelse med ferie i perioden 2. maj-30. september.

Tjeneste på feriedage

Såfremt det undtagelsesvis er nødvendigt at inddrage feriedage, gives procenttimer for den første feriedag. Timerne noteres i kol. 11 (linie 17) på lønordre 9 B.

Feriedagen skal ikke trækkes i kol. D. på lønordre 9 B., men afvikles på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til finansministeriets cirkulære af 14. juni 1985 om ferieregler.

Beordrede kurser og møder uden for tjenestestedet

En kursus/mødedag (der kodes på lønordre 9B med et K) beregnes til 8 timer pr. dag uanset længden.

Ved enkeltstående kursus/mødedage beregnes den faktiske tjeneste på kurset/mødet incl. rejsetid.

Er kurset eller mødet tilrettelagt således, at det er nødvendigt at rejse dagen før eller dagen efter, gives den faktiske rejsetid.

Udgør kursus/mødetid plus rejsetid mindre end 8 timer, medregnes kun den faktiske medgået tid, dog mindst 6 timer.

Længerevarende kurser.

Kurserne er normalt tilrettelagt fra personaleskolen således at man kan foretage rejsen på mødedagen. Det er derfor kun i enkelte tilfælde nødvendigt at rejse dagen før. Tilsvarende gælder normalt ved hjemrejsen.

Foretages rejsen på samme dag som kurset begynder/afsluttes, noteres den faktiske rejsetid på lønordre 9 B. i kol. 12 (linie 18).

Kortvarige kurser

Hvis der i en berordret kortvarig kursus/mødeperiode (4 dage og derunder) falder fridage, der har været bekendtgjort, godtgøres disse efter reglerne om mistede fridage (§ 16). Såfremt der i kursusperioden forekommer dage, hvor der ikke gives undervisning, betragtes disse dage som fridage. Dog forudsættes det, at sådanne fridage fremgår af indkaldelsen. Tilfældige undervisningsfridage, (der skyldes f.eks. en lærers sygdom), betragtes ikke som fridage.

Såfremt tjenestestedet flyttes til personaleskolen, eller andet anvist kursussted, kan der ikke gives merarbejde for den daglige transport til og fra kursusstedet.

Der kan dog for enkelte tjenestesteder med direktoratets godkendelse etableres særlige ordninger.

Tilsvarende regler gælder for udstationeringer.

Giver foranstående regler anledning til urimelige enkeltafgørelser, kan der eventuelt ske fravigelse. De enkelte sager skal forelægges direktoreatet til afgørelse.

Der henvises i øvrigt til § 6-aftalen imellem direktoratet og de forhandlingsberettigede organisationer (side 38).

Ekstraordinær tjenestefrihed.

Tjenestefrihed (kode E.), skal godkendes af institutionens leder/arrestforvareren eller direktoratet.

Tjenestefriheden omfatter kun den tid, der direkte er givet til formålet. Falder tjenestefriheden på fridage, erstattes disse ikke, ligesom der heller ikke vil kunne gives overarbejdsgodtgørelse, samt særlige ydelser i forbindelse med tjenestefriheden.

Vedrørende møder og kurser afholdt af organisationerne.

På tjenestesteder hvor organisationsformanden kun delvis er fritaget for tjeneste, gives der adgang til 120 timers frihed til organisationsarbejde.

Fridage der falder under møder og kurser afholdt af de forhandlingsberettigede organisationer erstattes time for timer, og noteres på lønordre 9B i kolonne 13 (linie 19).

Der henvises i øvrigt til finansministeriets cirkulære nr. 141 af 24. august 1981.

Personalemøder, der er indkaldt af tjenestestedets ledelse beregnes time for time og føres på lønordre 9B i kolonne 13 (linie 19).

Ved deltagelse i SU-møder uden for normal arbejdstid, beregnes mødetiden time for time, ligesom der gives for den faktiske rejsetid.

Timerne føres på lønordre 9 B i kol. 13 (linie 19).

Ved deltagelse i Hjemmeværnets og Civilforsvarets skoler og kurser henvises til finansministeriets cirkulære nr. 53 af 18. marts 1968. Der skal anvendes en særlig blanket nr. P 403 ved ansøgning om tjenestefrihed til formålet, (bilag 5, side 2-8). (* 2).

Det skal bemærkes, at der kun kan gives tjenestefrihed til pligtig tjeneste kurser/skoler, som er arrangeret/indkaldt af Hjemmeværnsregionerne.

Tjenestefrihed til læge og tandlæge.

Hvis personalet i den normale tjenestetid er nødsaget til at konsultere læge, tandlæge eller lignende, bør det tilstræbes, at frihed hertil opnås ved tjenestebytning eller tjenesteomlægning.

Betaling for overtid eller godtgørelse for mistede fridage i denne anledning bør så vidt muligt undgås.

For hver sammenlagt 8 timer noteres 1 sygedag.

Genindkaldelse til militæret.

Ved genindkaldelse til militæret betragtes ordinære fridage i genindkaldelsesperioden som afviklet.

Det samme gælder for øvrige friheder (h-dage, T-dage, G-dage og N-dage). Ordinære feriedage, der flader i perioden, skal placeres enten før eller efter genindkaldelsen.

Til grund for årsnormberegningen lægges den tjeneste, der skulle have været forrettet på tjenestestedet.

Ødetillæg.

På de anstalter, hvor der fortsat er personale der oppebærer ødetillæg, skal anstalten ved ekstraordinær tjenestefrihed, være opmærksom på at ødetillægget skal bortfalde ved et faktisk fravær på mere end 1 måed, forudsat at anstalten i forbindelse med ydelse af tjenestefrihed overfor tjenestemanden skriftlig har tilkendegivet at ødetillægget bortfalder ved eventuel tilbagevenden, hvadenten dette sker til samme eller andet tjenestested.

Barselsorlov og adoptionsorlov - herunder sådan orlov uden løn i medfør af lov om barselsorlov - bevirker dog ikke bortfald af ødetillægget, selvom orloven overstiger 1 måned.