Justitsministeriets lærervejledning om køreuddannelsen til kategori B.

Justitsministeriets lærervejledning om køreuddannelsen til kategori B.

De nærmere bestemmelser om køreuddannelse og køreprøver fremgår af justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) samt justitsministeriets bekendtgørelse om kørekort.

Køreuddannelsens formål.

Det overordnede formål med køreuddannelsen til kategori B er, at eleverne opnår indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister møder i færdslen, og bliver bekendt med de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse.

Eleverne ska erhverve sig et sådant kendskab til bilen og dens funktioner, at de kan konstatere fejl og mangler af betydning for færdselssikkerheden. Eleverne skal endvidere opnå færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre bilen uden fare for sig selv og andre.

Køreuddannelsen skal i øvrigt bidrage til, at eleverne bliver ansvarsbevidste og hensynsfulde bilister, særlig i forholdet til de svage trafikanter.

Generelle synspunkter.

Risikoen for at komme ud for en færdselsulykke er særlig stor for den mindre rutinerede bilist. Da menneskelige fejl spiller en afgørende rolle ved størsteparten af ulykkerne, og da især unge begynderbilister ofte synes tilbøjelige til at overvurdere egne evner og undervurdere risikoen, er det nærliggende først og fremmest at søge ulykkerne bekæmpet gennem køreuddannelsen. Her er det ikke tilstrækkeligt at fremhæve færdselslovens idealer og krav om, hvordan man bør, skal og må færdes. Der skal i undervisningen også lægges vægt på at gøre eleven bekendt med de risikoforhold og farer, der trods gældende regler daglig opstår i færdslen.

Det er vigtigt, at eleven lærer hurtigt at opfatte og bedømme de forskellige faretegn ved andre trafikanters adfærd, køretøjernes manøvreegenskaber, vejen, vejret og føret, således at eleven kan forudse situationerne og i tide reagere rigtigt over for dem.

Undervisningen skal i højere grad end tidligere orienteres mod køreuddannelsernes egne mål og ikke snævert mod beståelse af køreprøven. Det bør i den forbindelse gøres eleven klart, at en bestået køreprøve ikke er noget bevis på, at man nu er færdig med sin køreuddannelse. Ved prøven bliver man ikke bedømt som rutuneret bilist, netop fordi man endnu mangler erfaring og rutine. Kørelæreren bør derfor indskærpe eleven, at man under de første års kørsel søger at udvide sin erfaring om risikoforhold og faremuligheder. Dette vil ofte kræve, at man kører mere forsigtigt, end andre mener sig forpligtet til. Kørelæreren bør især advare mod en almindelig tendens til, at man hurtigt vænner sig til en risikobetonet køremåde, fordi den ikke straks får ubehagelige følger - ikke på grund af ens egen dygtighed, men alene på grund af heldige omstændigheder.

Køreuddannelsens indhold.

I undervisningsplanen til katerogi B er køreuddannelsens indhold opdelt i 9 hovedafsnit

1. Bilens indretning og udstyr.

2. Manøvrer på lukket øvelsesplads.

3. Køretøjers manøvreegenskaber.

4. Trafikantadfærd.

5. Vejforhold

6. Grundregler for bilkørsel.

7. Manøvrer på vej.

8. Køretekniske forhold.

9. Forberedelse til køreprøve.

Hvert hovedafsnit indeholder en beskrivelse af undervisningens formål og hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøve, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning.

Der skelnes ikke helt skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Det skyldes ønsket om at stille kørelæreren mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. Nogle praktiske færdigheder, f.eks. kritisk orientering kan udmærket indøves i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoretisk viden kan med fordel formidles under de praktiske øvelser i færdslen.

Undervisningens tilrettelæggelse.

At køre bil er i sagens natur en praktisk handling. Derfor må køreuddannelsen også have sig tyngdepunkt i indøvelsen af praktiske færdigheder. Det vil således være mest hensigtsmæssigt at lade den praktiske undervisnings forløb være bestemmende for, hvordan den teoretiske undervisning skal tilrettelægges og gennemføres.

Den praktiske undervisning indledes med manøvrer på en lukket øvelsesplads, fortsætter derefter med øvelseskørsel på almindelig vej og afsluttes med manøvrer på et køreteknisk anlæg, som bliver fast led i uddannelsen senest 1. janur 1990.

Et gennemgående princip ved tilrettelæggelsen af den praktiske undervisning er, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere øvelse og desuden får lejlighed til repetition af foregående øvelser, således at indlærte færdigheder fæstnes eller styrkes.

Den teoretiske undervisning skal først og fremmest tjene til at lette elevens indlæring af de praktiske færdigheder. Derfor skal undervisningen i størst muligt omfang tilrettelægges således, at eleven præsenteres for den teoretiske side af et emne eller en manøvre kort forud for de praktiske øvelser i samme emne eller manøvre.

Før den mere deteljerede tilrettelæggelse af undervisningen bør kørelæreren sikre sig en velegnet lukket øvelsesplads, et hensigtsmæssigt indrettet teorilokale, udvælgelse af passende øvelsesstrækninger til manøvrerne på vej og et køretekniks anlæg.

Krav til lukket øvelsesplads.

Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt vandret areal på ca. 100 x 50 m med kørefast overflade. Pladsen skal være afspærret for almindelig færdsel (f.eks. med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende), og indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom, idet eleven lovligt skal kunne køre alene i bilen på området. Hvor pladsen støder op til vej eller lignende samt til arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v. opholder sig, mens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning ved de normalt forekommende hastigheder.

Afvigelser i arealets præcise mål kan efter omstændighederne være nødvendige eller hensigtsmæssige. Kørelæreren bør i så fald nøje planlægge arealets udnyttelse under hensyn til den plads og det udstyr, de enkelte øvelser kræver, og det antal elever, der samtidig skal kunne undervises.

Bestemmende for pladsens længde på ca. 100 m er især øvelserne i slalom og i kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller svingning om hjørner.

Bestemmende for pladsens bredde på ca. 50 m er især de indledende øvelser med forlæns og baglæns kørsel hele pladsen rundt, hvor eleven må have rigelig mulighed for at korrigere styring under svingningen.

Udover dette kræves følgende plads til hver enkelt elev

40 x 20 m til kørsel i 8-tal.

25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

40 x 10 m til parkering ved vejkant.

30 x 10 m til vending.

40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til parkeringsøvelse.

Et samlet areal på de nævnte ca. 100 m x 50 m tillader erfaringsmæssigt samtidig undervisning af 3 elever. Desuden vil pladsen være stor nok også til manøvrer med motorcykler.

På øvelsespladser, der ikke indrettes i tilknytning til køretekniske anlæg, kan det anbefales at forlænge en bane ud over 100 m og derved forbedre mulighederne for gearskift- og bremseøvelser. Det kan desuden anbefales at udforme et mindre stykke af pladsen med svag hældning til indøvelse af igangsætning med og uden brug af håndbremse.

Øvelsespladsen skal i øvrigt være indrette således, at eleven helt kan koncentrere sig om beherskelse af bilen. Derfor må der på pladsen ikke forekomme andet end det nødvendige markeringsmateriel. Ethvert forsøg på at efterligne vilkårerne i den almindelige færdsel med kørebanestriber, færdselstavler og -signaler eller lignende vil kun virke forstyrrende på eleven og indebærer ingen pædagogisk fordel.

Det nødvendige markeringsmateriel omfatter ca. 15 høje markeringskegler, 6 planker a 6-8 m til makering af kantsten m.v. samt materiale til markering af 4 gadehjørner, f.eks. hvid maling, solide klæbestrimler eller trafiksøm.

Erfaringsmæssigt kræver det lidt ekstra tid og anstrengelse at skulle placere kegler og planker til hver enkel øvelse. Det må dog tilrådes at vente med eventuel permanent markering med faste kegler, kantsten og lignende, indtil man har afprøvet øvelsespladsens indretning gennem nogen tid og fået tilstrækkelig erfaring i den mest bekvemme afvikling af manøvrerne.

Derimod kan det anbefales, at man straks får installeret en skurvogn eller lignende med opvarmningsmulighed for elever, der holder pause eller undervises i teori. En carport vil også være hensigtsmæssig i dårligt vejr ved undervisning i bilens indretning og udstyr.

Krav til teorilokale.

Teorilokalet må have en sådan størrelse og indretning, at det kan fungere hensigtsmæssigt for det normale antal elever på et undervisningshold og tillade brug af de almindeligste hjælpemidler. Det skal bemærkes, at en tilfredsstillende undervisnining vanskeligt kan gennemføres uden brug af plancher, (eventuelt modeller) til anskueliggørelse af de vigtigste mekaniske bildele og deres funktion samt forevisning af dias til illustration af risikoforhold og faremuligheder i forskellige færdselssituationer.

Af hensyn til gennemførelse af evaluerende teoriprøver, som omtalt i undervisningsplanens afsnit 9. Forberedelse til køreprøve, bør lokalet være udstyret med borde eller lignende så eleverne bekvemt kan udfylde afkrydsningsskemaer ved prøverne. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at eleverne placeres hensigtsmæssigt i forhold til lærred eller skærm, således at vigtige detaljer på billederne er tydeligt synlige for alle og uden forvrængninger.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om teorilokalets bygningsmæssige udformning vil kunne afklares ved henvendelse til kommunen, der kan vejlede efter gældende bygningsreglementer.

Krav til øvelsesstrækninger.

For at sikre en god og hurtig indlæring må øvelserne i manøvrer på vej planlægges nøje med hensyn til både indhold og rækkefølge, og de bedst egnede øvelsesstrækninger i lokalområdet må i forvejen være udvalgt og fastlagt, så de passer til øvelserne, og så man undgår spildtid på enten overflødig eller for krævende kørsel i forhold til elevens færdighedsniveau.

Eleven skal lære at udføre de almindeligste manøvrer fejlfrit. Tager man hensyn til problemerne med orientering og samtidig beherskelse af fart og styring, kan manøvrerne ordnes nogenlunde således efter sværhedsgrad

- Igangsætning, ligeudkørsel, standsning.

- Forbikørsel af holdende køretøj m.v.

- Møde med modkørende.

- Overhaling af langsomt kørende.

- Svingning til højre i vejkryds.

- Ligeudkørsel i vejkryds.

- Svingning til venstre i vejkryds.

- Overhaling af hurtigere kørende.

- Kørsel på motorvej og motortrafikvej.

- Kørsel i mørke.

- Kørsel i tæt og blandet færdsel.

En manøvres sværhedsgrad afhænger dog ikke alene af kravene til førerens orientering og bilens betjening, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold. Dette må derfor også tages i betragtning ved valget af øvelsesstrækninger og fastsættelse af tidspunkt for øvelsernes gennemførelse.

Følgende typer øvelsesstrækninger vil være egnede til opfyldelse af normalplanens krav

1. Bred, helst 4-sporet, lige vej, 3-5 km lang med vognbanemarkering, gerne mitderrabat og med mulighed for lette U-vendinger på overskuelige steder.

Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra ubetydende sideveje, så eleven ikke belastes med vigepligtsproblemer. Strækningen skal på øvelsestidspunkt være tyndt trafikeret.

Både vej- og færdelseforholdene skal være så enkle som muligt for at lette elevens overgang fra den lukkede øvelsesplads til almindelig vej.

På strækningen indøves de grundlæggende former for manøvrerne 7.1 - 7.8 i undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende.

2. Smallere, gerne 2-sporet landevej, 3-5 km lang med længdeafmærkning, sving af forskellig skarphed og om muligt også bakker.

Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra ubetydende sideveje.

Strækningen skal på øvelsestidspunktet være tyndt trafikeret. Vej- og færdselsforholdene må ikke være så komplicerede eller byde på problemer (meget smal vej, en del færdsel, mange sving og bakker), der følger så tæt på hinanden, at eleven konstant belastes, eller at kørelæreren ikke kan nå at give den fornødne instruktion eller vejledning forud for opgaverne.

På strækningen indøves manøvrerne 7.1 - 7.4 og 7.6 - 7.8 i undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende.

Det kan nogle steder vise sig særlig vanskeligt at finde veje, der helt opfylder kravene til strækning 1 og 2, navnlig hvis de skal ligge bekvemt og tæt på hinanden. En slags mellemløsning kan da blive nødvendig, - d.v.s. en vej, der er tilstrækkelig bred til de indledende placerings- og hastighedsøvelser, men også så smal, eventuelt et stykke længere fremme, og med sådanne vejsving, at eleven kan få udbytte af de efterfølgende øvelser i mere præcis styring og tilpasning af hastigheden. Flere repetitioner kan i så fald være påkrævet for at nå alle de angivne delmål. U-vendinger kan eventuelt udskydes til senere indøvelse på bredere vej.

3. Tyndt trafikeret villavejskvarter eller lignende med mulighed for flere højresving efter hinanden omkring grundstykker eller husblokke med hjørner af forskellig skarphed.

Vejkryds, hvor eleven ikke har ubetinget vigepligt må foretrækkes. Ellers må kørelæreren hjælpe eleven med vigepligtsproblemet, således at eleven kan koncentrere sig om indøvelse af højresving.

Et enkelt eller nogle få 4-benede kryds, ligeledes tyndt trafikerede kan indgå til samtidig indøvelse af grundlæggende kørsel frem mod kryds og ligeudkørsel over kryds.

På strækningerne indøves grundlæggende færdigheder i manøvrerne 7.10 - 7.12.

4. Villavejkvarter eller lignende som under punkt 3 ovenfor, men udvidet til også at omfatte kryds med højrevigepligt og ubetinget vigepligt samt genmefartsveje med og uden cykelsti (også gerne dobbeltrettet cykelsti og om muligt signalregulerede kryds med vognbanemarkering (og eventuelt afkortet cykelsti).

Vejkrydsene bør ikke være for tæt trafikerede, men det er vigtigt, at der forekommer cyklister og knallertkører samt krydsende fodgængere.

På strækningerne indøves alle delmål i manøvrerne 7.10 - 7.12 samt grundlæggende færdigheder i 7.13.

5. Tættere trafikeret byområde, eventuelt kombineret med landevej og forskelligt regulerede vejkryds til indøvelse af alle delmål i manøvre 7.13.

Fra dette tidspunkt i uddannelsen skal eleven have nået et sådant færdighedsniveau, at valg af øvelsesstrækninger kan foretages uden begrænsninger i vej- og færdselsforhold.

6. Motorvej og eventuel motortrafikvej, hvor sådanne findes i rimelig nærhed.

Til de første øvelser kræves en motorvejsstrækning med gode, overskuelige til- og frakørselsmuligheder. Til de efterfølgende øvelser kræves strækninger med forskellige typer til- og frakørsler, om muligt også med vigepligt.

På strækningerne indøves alle delmål i manøvre 7.14.

7. Længere landsvejsstrækning eventuelt kombineret med strækning i byområde.

Landevejsstrækningen skal omfatte forskellige typer veje med varieret bredde og afmærkning, sving af forskellig skarphed, om muligt bakker og jernbaneoverkørsler, kryds med forskellige former for vigepligt og strækninger med og uden vejbelysning.

På strækningen indøves eventuelt udskudte delmål i manøvre 7.2. samt alle delmål i manøvre 7.15 i mørke, (herunder også kørsel i passende byområde).

Landevejsstrækninger kan med fordel tillige benyttes til indøvelse af landevejskørsel i dagslys.

8. Tæt trafikeret indfaldsvej til bycenter, hovedvej, ringvej eller lignende flere km lang med blandet trafik og to eller flere vognbaner i færdselsretningen, samt forskellige typer kryds med og uden signalregulering.

I forbindelse med strækningen udvælges et passende byområde så vidt muligt med større og tættere trafikeret rundkørsel og i øvrigt med gader, der rummer de vanskeligste manøvreproblemer, herunder smalle parkeringsgader, forskudte eller »skæve« kryds, ensrettet færdsel m.v. På strækningen indøves alle delmål i manøvrerne 7.16 - 7.17.

9. Trafiksanerede veje omfattende stillevej samt kørsel tværs over gå-gade, såfremt sådanne vejtyper forekommer i lokalområdet. På strækningen indøves alle delmål i det omfang, det er muligt, i manøvre 7.19.

Vendinger samt standsnings- og parkeringsmanøvrer indlægges på passende tider og steder, overalt på øvelsesstrækningerne, hvor forholdene tillader det.

Krav til køreteknisk anlæg.

Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på ca. 50.000 kvm, gerne i form af et rektangel på ca. 350 m x 150 m. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne lovligt skal kunne køre alene i bilerne.

Under hensyn til det ret omfattende arbejde med etablering af køretekniske anlæg er deres brug som fast led i køreuddannelsen udskudt til senest den 1. januar 1990. Kørelærere, som inden denne dato disponerer over et anlæg, er frit stillet med hensyn til dets udnyttelse, men det anbefales at følge de anvisninger, der er anført i afsnit 8. Manøvrer på køreteknisk anlæg, gengivet bagest i lærervejledningen.

Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes af de i afsnit 8 omtalte manøvrer ved de anførte hastigheder sammenholdt med de benyttede bilers accelerationsevne. Til manøvrerne kræves følgende baner: 1) En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane, gerne med forholdsvis lav friktion til følgende manøvrer

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af bremselængdens afhængighed af opbremsningens styrke på tør vejbane. Blød, kraftig og hård opbremsning ved ca. 60 km/t, eventuelt kombineret med

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning på tør vejbane uden hjulblokade og med kortest mulige bremselængde ved ca. 60 km/t.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre. Hurtigt baneskift på tør vejbane og uden bremsning ved 40-60 km/t.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre. Bremsning på tør vejbane uden hjulblokade ved 40-60 km/t og derefter styring forbi hindring.

2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs begge baners sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal, ligeledes langs begge baners sider.

Glatførebanen bør desuden afsluttes med ca. 20 m lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

På glatførebanen indøves

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af nødvendigheden af at nedsætte hastigheden betydeligt på glat vej for at bevare samme bremselængde som ved højere hastighed på tør vej.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning med og uden hjulblokade samt ved ratdrejning under ligeudkørsel. Endvidere igangsætning uden hjulspin eller udskridning.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius ca. 50 m) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8-10 m bred, og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatføre-kurven bør desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

I glatføre-kurven indøves

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning eller acceleration samt gennemkørsel af kurven med ret kurs.

8.4.1. Baghjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

8.4.2. Forhjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

I tilslutning til de nævnte manøvrebaner skal etableres passende lange tilkørsels- og returveje. I almindelighed vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bane hele vejen rundt langs anlæggets yderside og med sving i begge ender. Den ene langside kan indrettes som tilkørselsvej såvel glatførebane og tørbane, anlagt ved siden af hinanden, og det ene sving indrettes som glatførekurve. Den anden langside og det andet sving kan da indrettes som returvej.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5-6 m.

Arealet inden for banerne i anlæggets midte kan indrette som lukket øvelsesplads til de indledende manøvrer i grundlæggende beherskelse af bilen.

Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter. Rør til overrisling af glatførebaner skal således forsænkes i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der er tykkere end 3 cm.

Det nødvendige markeringsmateriel til de enkelte manøvrer omfatter ca. 35 høje markeringskegler, enkelte med skilte til angivelse af bremselængder i m.

En effektiv og sikker udnyttelse af det køretekniske anlæg vil normalt forudsætte, at baneinstruktøren er placeret i et tårn eller lignende, hvorfra der er fuldt udsyn over banerne, og hvorfra eleverne kan instrueres over radio.

Forslag til lektionsopdeling af den teoretiske og praktiske køreuddannelse.

Det nøjagtige indhold samt varigheden af de enkelte lektioner eller »timer« i den teoretiske og praktiske undervisning er overladt til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Den følgende oversigt skal derfor alene opfattes som forslag til et standardprogram, der kan danne grundlag for kørelærerens egen planlægning.

Hver af de angivne lektioner er tænkt gennemført indenfor en normal undervisningstime på ca. 50 min. Oversigten omfatter ialt 42 lektioner, heraf

- 12 dobbeltlektioner i teori med 2 evaluerende teoriprøver,

- 4 lektioner i manøvrer på lukket øvelsesplads,

- 11 lektioner i manøvrer på vej med fast repetitioner, samt

- 3 lektioner i manøvrer med tilhørende teori på køreteknisk anlæg.

En forsvarlig uddannelse vil dog næppe kunne gennemføres alene med de 42 lektioner. Kørelæreren må regne med, at eleverne i almindelighed vil have behov for yderligere repetitioner i manøvrer på vej, og eleverne bør desuden tilbydes kurser i teori med en mere grundig gennemgang af stoffet.

(De i oversigten anførte undervisningsemner refererer til undervisningsplanens nummerede delmål).

Lektion 1-2.

(Teorilokale).

Køreuddannelsens formål og indhold.

Krav til teoriprøven og den praktiske prøve.

Undervisningens gennemførelse i køreskolen.

Udlevering af elevmaterialer.

Nærmere orientering om sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske uddannelse.

Elevens forberedelse til de enkelte lektioner.

Lektion 3.

(Lukket øvelsesplads).

1.1.1. Betjeningsudstyr.

1.1.2. Instrumenter og kontrollys.

2.1. Forberedelse til kørsel.

1.1.3. Motor, tænding og speeder.

1.1.4. Kobling.

2.2. Igangsætning og standsning.

2.3. Kørsel i 8-tal.

2.4. Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

Lektion 4-5.

(Praktisk demonstration og teorilokale).

1.1.5. Gear.

1.2.1. Førerens og ejerens ansvar.

1.1.6. og 1.2.2. Styreapparat.

1.1.7. og 1.2.3. Bremser.

1.2.4. Lygter, refleks og signalhorn.

1.2.5. Motor og udstødningssystem.

1.2.6. Bærende dele.

1.2.7. Karosseri.

1.2.8. Særligt udstyr.

Lektion 6.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.2. - 2.3. - 2.4.

2.5. Baglæns kørsel med svingning.

2.6. Forlæns og baglæns slalom.

2.7. Parkering ved vejkant.

Lektion 7-8.

(Teorilokale).

3.1.1. Fartegenskaber.

3.1.2. Styreegenskaber.

3.1.3. Førerens orienteringsvilkår.

3.2.1. Person- og varebiler.

3.2.2. Lastbiler.

3.2.3. Biler med påhængsvogn.

3.2.4. Traktorer og motorredskaber.

3.2.5. Motorcykler.

3.2.6. Knallerter og cykler.

Lektion 9.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.2. - 2.5. - 2.7.

2.8. Kørsel i 2. gear, højresving, opbremsning.

2.9. Vending.

Lektion 10-11.

(Teorilokale).

4.1.1. Bilistens vigtigste opgave.

4.1.2. Reaktionstid.

4.1.3. Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning.

4.1.4. Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen.

4.2.1. Synsretning og bevægelsesretning.

4.3.1. Bedømmelse af afstand.

4.3.2. Bedømmelse af egen hastighed.

4.3.3. Bedømmelse af andres hastighed.

4.4.1. Alkohol.

4.4.2. Sygdom, medicin, træthed.

4.5.1. Ulykker, alder, trafikantart.

4.6.1. Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt.

4.6.2. Særlig udsatte trafikanters typiske fejl.

Lektion 12.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.7. - 2.8. - 2.9.

2.10 Parkering i båse.

Fri øvelser eller repetitioner efter elevens behov.

Lektion 13-14.

(Teorilokale).

6.1.1. Færdselslovens gyldighed.

6.1.2. Anvisninger for kørslen.

6.2.1. Grundregler for færdslen.

6.2.2. Fare og ulempe.

6.2.3. Signalgivning.

6.2.4. Fri passage for bestemte trafikarter.

6.2.5. Passagerer og gods m.v.

6.2.6. Færdselsulykke.

6.2.7. Forsikringspligt.

7.1. Igangsætning fra vejkant.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

7.4. Vognbaneskift.

7.5. U-vending.

Lektion 15.

(Øvelsesstrækning).

Øvelseskørslen på vej bør omfatte alle normalplanens delmål vedrørende orienterings- og manøvre-færdigheder.

7.1. Igangsætning fra vejkant.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

7.4. Vognbaneskift.

7.5. U-vending (kan eventuelt udskydes).

Lektion 16-17.

(Teorilokale).

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer m.v.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.9. Overhaling.

5.1.1. Grænser for vejes sikkerhed.

5.1.2. Benyttelse af vejene.

5.2.1. Kendetegn på risikoforhold.

5.2.2. Vejens omgivelser.

5.2.3. Vejens udstyr.

5.2.4. Vejens forløb.

5.2.5. Vejens brug.

5.2.6. Særligt afmærkede vejtyper.

Lektion 18.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.1. - 7.5.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer m.m.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.9. Overhaling af langsomtkørende.

Lektion 19-20.

(Teorilokale).

7.10. Fremkørsel med kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 21.

(Øvelsesstrækning).

7.10. Fremkørsel mod kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

Lektion 22.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.10. - 7.11. - 7.12.

Lektion 23-24.

(Teorilokale).

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.13. Venstresving i kryds.

Lektion 25.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds (grundlæggende øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 26.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 27-28.

(Teorilokale).

7.14. Kørsel på motorvej og motortrafikvej.

7.9. Overhaling.

Lektion 29.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (grundlæggende øvelse).

7.9. Overhaling.

Lektion 30.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 31-32.

(Teorilokale).

7.15. Kørsel i mørke.

7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik).

7.17. Kørsel i rundkørsel.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 33.

(Øvelsesstrækning).

7.15. Kørsel i mørke.

Lektion 34.

(Øvelsesstrækning).

7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik).

7.17. Rundkørsel.

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 35-36.

(Teorilokale).

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.18. Standsning og parkering.

7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Lektion 37.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.16. - 7.17.

7.18. Standsning og parkering.

7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Herefter fortsættes med repetition af manøvrer på vej efter elevens særlige behov.

Såfremt kørelæreren kan disponere over et køreteknisk anlæg fortsættes med følgende lektioner

Lektion 38-39.

(Teorilokale).

Forberedelse til øvelse i manøvrer på køreteknisk anlæg.

8.1.1. Bevægelsesenergi.

8.1.2. Bremselængder.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning.

8.4.2. Forhjulsudskridning.

Lektion 40.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på tør vejbane

8.1.2. Bremselængder.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

Lektion 41.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på glat vejbane

8.1.2. Bremselængder.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning med opretning.

Lektion 42.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på glat vejbane i vejsving

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.4.1. Baghjulsudskridning med opretning.

8.4.2. Forhjulsudskridning med opretning.

Det anbefales at gennemføre øvelserne på køreteknisk anlæg som hold-undervisning og afvilke dem sammenhængende under et.

Såfremt kørelæreren ikke disponerer over et køreteknisk anlæg før den 1. januar 1990, erstatets lektion 38-42 indtil da med et passende antal lektioner efter undervisningsplanens afsnit 8. »Køretekniske forhold«.

8. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til og en sådan erfaring om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske bilen under moderat hastighed i visse kritiske situationer, herunder at foretage opbremsning på kortest mulige strækning, bremse- og undvigemanøvre på vejbane med høj og lav friktion samt opretning af bilen efter udskridning på glat vejbane.

Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give dem lejlighed til at erfare hastighedens afgørende betydning for, at en afværgemanøvre kan gennemføres, og få erfaring om bilens reaktioner i kritiske situationer, således at panikbremsning undgås.

De enkelte øvelsers præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov og evner samt vilkårerne på det køretekniske anlæg. Øvelser og instruktion skal dog normalt kunne gennemføres på 3-4 timer.

Øvelse i vejgrebets udnyttelse under afsnint 8.2.3. anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når eleven kan udføre manøvrerne fejlfrit.

Ved de øvrige øvelser kræves, at eleven opnår erfaring om bilens reaktioner og nogen færdighed i at betjene bilen korrekt.

Det køretekniske anlæg skal omfatte et areal på omrking 500 x 250 m med vejbaner, der tillader kørsel under høj og lav friktion og ved hastigheder op til 60 km/t.

Anlægget skal være forsvarligt afspærret fra almindelig færdsel, idet eleven lovligt skal kunne køre alene i bilen.

Om det køretekniske anlægs indretning og udstyr samt undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledning til undervisningsplanen.

8.1. Hastighed og bremselængde.

Hovedmål.

Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.

Delmål.

8.1.1. Bevægelsesenergi.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold

- En bil, der sættes i bevægelse, opnår derved kraft eller bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.

- Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede bevægelsesenergi, at en fordobling af hastigheden giver en fire-dobling af bevægelsesenergien.

- Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, bilen kan køre alene på bevægelsesenergien, men en fordobelt hastighed medfører en fire-doblet bremselængde, når man i øvrigt bremser med samme styrke.

8.1.2. Bremselængder.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold

- Bremselængden er det stykke vej, biler kører, fra bremsning påbegyndes, og indtil bilen står stille.

- Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.

Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på vandret, tør vej er bremselængden

ca. 50 m ved en ganske blød bremsning,

ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning, og

ca. 20 m ved en meget hård bremsning.

- Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, f.eks.

fra ca. 30 til 40 km/t

fra ca. 60 til 80 km/t, og

fra ca. 80 til 100 km/t.

(Øvelser på køretekniske anlæg bør af hensyn til elevernes ringe rutine normalt ikke udføres ved højere hastighed end 60 km/t).

- Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller føret), og for at bevare f.eks. en mindste bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en vandret, tør vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden til

60 km/t på våd asfalt eller grus,

40 km/t på fast sne, og

30 km/t på isglat vej.

- Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.

- Såfremt fodbremsen (eller driftsbremsen) er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 6 m for en almindelig personbil og højst 7 m for en varebil på højst 3.500 kg totalvægt.

- Såfremt nødbremsen, (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et to-kreds bremsesystem), er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 12 m for en almindelig personbil og højst 14 m for en varebil.

- Såfremt håndbremsen (eller parkeringsbremsen) er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t være højst 20 m.

8.2. Vejgreb.

Hovedmål

Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres ved forkert belæsning af bilen, forkert dæktryk og nedslidt dækmønster.

Delmål.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold

- Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.

- Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betignelse for enhver manøvre.

- Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, sand og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold

- Særlig tung last i bilens bagende forøger trykket på baghjulene samtidig med, at trykket på forhjulene lettes. Herved kan forhjulenes vejgreb blive formindsket så meget, at det væsentligt nedsætter muligheden for styring og muligheden for på forhjulstrukne biler at udnytte motorkraften.

- Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og kørebane, så vejgrebet formindskes, og bilens styreegenskaber ændres.

- Slidt dækmønster nedsætter dækkets mulighed for at gribe ned i kørebanens ujævnheder, særlig i vådt føre og ved kørsel gennem dybe vandpytter, således at vejgrebet formindskes.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold

- Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul, (d.v.s. hjul, der ikke roterer).

- Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation.

- Skarp ratdrejning under ligeudkørsel på glat vejbane medfører, at bilen ikke følger rattets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb.

- Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vejbane giver stor risiko for, at bilen ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko kan være til stede på tør vejbane).

- Bremsning med det ene hjulpar på tør vejbane og det andet hjulpar på glat vejbane medfører kraftig skævtrækning af bilen og må derfor undgås.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder

- Sætte igang på glat vejbaen (evt i 2. gear) uden hjulspin eller udskridning.

- Bremse på tør og på glat vejbane ved at tilpasse trykket på bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller udskridning.

- Køre gennem et vejsving på glat vejbane med så lav hastighed (og eventuel udkobling), at bilen holdes på rette kurs gennem svinget.

8.3. Hindringer på kørebanen.

Hovedmål.

Eleven skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer på kørebanen, dels ved at styre forbi hindringer, hvor der ikke er plads nok til bremsning, og dels ved at undgå at styre og bremse på samme tid.

Delmål.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre på tør og glat vejbane

- Foretage hurtigt baneskift ved passende høj hastighed (40-60 km/t) for at undgå påkørsel af markeret hindring, og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre på tør og glat vejbane

- Bremse uden hjulblokade ved passende høj hastighed (40-60 km/t) før en markeret hindring, der er så tæt på, at standsning ikke er mulig, - derpå slippe bremsepedalen, styre forbi hindringen og derefter bremse op til standsning.

8.4. Genvindelse af vejgreb efter udskridning.

Hovedmål

Eleven skal lære at reagere rigtigt for at genvinde vejgrebet og få bilen på rette kurs efter en udskridning på glat vej.

Delmål

8.4.1. Baghjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korretk og opnå nogen færdighed i følgende manøvre ved baghjulsudskridning

- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen.

- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen.

- Dreje rattet og dermed forhjulene i den oprindelige kørselsretning, - d.v.s. til samme side, som bilens bagende skrider ud.

Når bagenden herefter retter sig op, drejse rattet samtidig tilbage mod ligeud-stillingen, - ellers risikeres en ny udskridning til modsat side.

- Når vejgrebet er genvindet, og bilen på ny er på den rette kurs, løftes koblingen langsomt, og man giver forsigtigt gas.

8.4.2. Forhjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre, hvis bilen ikke følger rattets bevægelse under svingning eller kørsel gennem et sving

- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under hele opretningen.

- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer udskridningen.

- Dreje rattet og dermed forhjulene mod ligeudstilling.

- Når bilen på ny følger rattet, fortsættes svingningen eller kørslen gennem svinget i så flad en bue som muligt.

Ingen