Legislator Case Law & Legislation
C19851154310 DK

Cirkulærskrivelse om forlængelse af godkendelse som adoptant af et udenlandsk barn. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1985 11543 Historic

Cirkulærskrivelse om forlængelse af godkendelse som adoptant af et udenlandsk barn. (* 1)

1. Ifølge adoptionsnævnets cirkulærskrivelse nr. 3/80 af 18. juni 1980 skal der foretages en supplerende forundersøgelse af adoptanter til et udenlandsk barn, hvis et barn ikke har kunnet anvises inden 1 års tid efter godkendelsen af adoptanterne, og sagen skal efter denne supplerende forundersøgelse forelægges for samrådet til afgørelse.

2. Det er over for familieretsdirektoratet oplyst, at antallet af sager om fornyelse af godkendelser er kraftigt stigende, og at der i langt det overvejende antal tilfælde ikke ved udløbet af 1-års fristen er indtruffet væsentlige ændringer i ansøgernes forhold. På denne baggrund fastsættes følgende regler for behandlingen af sager, hvor et udenlandsk barn ikke har kunnet anvises inden et års tid efter godkendelsen

Socialcentret skal indhente nye straffe- og skatteattester vedrørende ansøgerne og foranledige indsendt ajourførte helbredsoplysninger fra deres læge, f.eks. ved lægens påtegning på den tidligere udførdigede helbredsattest. I forbindelse med indhentelse af disse supplerende oplysninger vil det i almindelighed ikke være påkrævet at aflægge besøg i ansøgernes hjem eller indkalde ansøgerne til en samtale, idet den nødvendige kontakt til ansøgerne i reglen vil kunne ske telefonisk.

Hvis socialcentret herefter ikke finder, at der er sket væsentlige ændringer i ansøgernes forhold, gælder godkendelsen fortsat uden forelæggelse for samrådet. I modsat fald skal socialcentret forelægge sagen for samrådet til afgørelse af, om godkendelsen fortsat skal gælde. Ansøgerne skal i så fald underrettes herom inden samrådets afgørelse og have adgang til at fremkomme med en udtalelse inden en nærmere angivet frist.

Hvis et barn undtagelsesvis ikke kan anvises inden 2 års tid efter godkendelsen, skal socialcentret foretage endnu en kontrol efter de ovennævnte retningslinier og derefter forelægge sagen for samrådet til afgørelse. Hvis samrådet finder, at der er sket væsentlige ændringer i ansøgernes forhold, således at godkendelsen ikke bør gælde længere, skal ansøgerne underrettes herom inden samrådets afgørelse og have adgang til at fremkomme med en udtalelse inden en nærmere angivet frist.

Ansøgerne skal under forundersøgelsen underrettes om, at socialcentret, hvis et barn ikke har kunnet anvises til ansøgerne inden 1 års tid efter godkendelsen, vil kontrollere, at der ikke er sket væsentlige ændringer i ansøgernes forhold, og at sagen i modsat fald vil blive forelagt samrådet til afgørelse. Herudover skal ansøgerne under forundersøgelsen gøres bekendt med, at de straks må underrette socialcentret om graviditet eller andre væsentlige ændringer i deres familiemæssige, sociale eller hebredsmæssige forhold, jfr. adoptionsnævnets cirkulærskrivelse nr. 1/82 af 6. april 1982. Endelig skal ansøgerne under forundersøgelsen orienteres om, at spørgsmålet om godkendelsens fortsatte gyldighed vil blive forelagt samrådet til afgørelse, hvis et barn ikke har kunnet anvises inden 2 års tid efter godkendelsen.

3. De under ptk. 2 nævnte regler gælder også for allerede meddelte godkendelser.

4. Adoptionsnævnets cirkulærskrivelse nr. 3/80 af 18. juni 1980 ophæves.

P.M.V.

T. Melchior

/D. Sylvest Nielsen

Til samtlige adoptionssamråd og socialcentre (i København magistraten og på Frederiksberg det social udvalg) og adoptionsnævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →