Skrivelse om ydelse af gaver.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ydelse af gaver.
Det er i en række tilfælde forekommet, at kriminalforsorgen har afholdt udgifter i forbindelse med, at enkelte tjenestesteder eller enkelte ansatte i kriminalforsorgen har givet gaver til andre ansatte/tjenestesteder eller udenforstående i anledning af jubilæer, udnævnelser, fødselsdage, lokaleudvidelser m.v.
Idet der iøvrigt henvises til direktoratets skrivelse af 17. juli 1981 (j.nr. 2-17-81), skal direktoratet herved indskærpe, at udgifter til gaver til kriminalforsorgens personale/tjenestesteder ikke kan afholdes for kriminalforsorgens regning.
Ydelse af gaver til udenforstående på kriminalforsorgens regning kan kun i ganske særlige tilfælde ske efter forudgående godkendelse fra direktoratet. Når der ydes gaver for kriminalforsorgens regning, er det kriminalforsorgen, og ikke vedkommende tjenestested eller tjenestestedets chef, der bør stå som gavegiver.
Det tilføjes, at ydelse af gaver til statsansatte eller andre statsinstitutioner som hovedregel er udelukket.
E.B.
Bjarne Christensen
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.
Ingen